Tilbage
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Indførelse af prioriteret sideordnet opstilling)
DanmarkLov2017
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 714 af 08/06/2017 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 26. april 2017, som ændret ved lov nr. 493 af 22. maj 2017, foretages følgende ændringer:
- § 40, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen, jf. dog stk. 3. Efter opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Et parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, kan anmelde, at storkredsens kandidater anføres i den af partiet prioriterede rækkefølge på stemmesedlen (prioriteret sideordnet opstilling), jf. § 41, stk. 2. Opstillingskredsens kandidater skal dog anføres før eventuelle øvrige kandidater i storkredsen.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
- § 41, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Inden for de frister, der er anført i stk. 1, kan et parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, anmelde en prioriteret sideordnet opstilling i den eller de pågældende opstillingskredse.«
- I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Hvis et parti med sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kandidater i den eller de pågældende opstillingskredse, jf. § 41, stk. 2, skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, tillige udarbejde en fortegnelse, der for den eller de pågældende opstillingskredse angiver den rækkefølge, hvori alle det pågældende partis kandidater i storkredsen skal anføres på stemmesedlen for den eller de pågældende opstillingskredse.«
- I § 43, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 2« til: »§ 40, stk. 2 og 3«.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. november 2017 og finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives den 1. november 2017 eller senere.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Simon Emil Ammitzbøll/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juni 2017