TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om assessorer i forbindelse med forsøg med selvkørende motorkøretøjer

DanmarkBekendtgørelse2017

Transportministeriet

BEK nr 789 af 16/06/2017 I medfør af § 92 h, stk. 6, og § 134 a, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret ved lov nr. 696 af 8. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder eller dele af virksomheder, der skal virke som assessor i forbindelse med forsøg med selvkørende motorkøretøjer ved at vurdere konsekvenserne for færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget.

Krav til assessor og assessors vurdering

Upartiskhed og uafhængighed

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Assessor skal ved udførelse af sit arbejde være upartisk og uafhængig. Stk. 2. Stk. 1 kan opfyldes ved at efterleve kravene i afsnit 4.1.1-4.1.6, 6.1.11 og Anneks A, afsnit A. 1, A. 2 eller A. 3 i DS/EN ISO/IEC 17020:2012 eller krav på et niveau svarende hertil.

Krav til medarbejdere og underleverandører

§ 3

§ 3. Medarbejdere og underleverandører, der beskæftiger sig med aktiviteter relateret til assessoraktiviteter, skal opfylde de samme krav til upartiskhed og uafhængighed som assessor, jf. § 2.

Opgaver og kompetencer

§ 4

§ 4. Assessor skal afgive en kvalificeret vurdering af konsekvenserne for færdselssikkerheden ved gennemførelse af et konkret forsøg, herunder om det konkrete forsøg kan gennemføres inden for rammerne af en normal trafikal risiko for den pågældende transportform.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. For at afgive en kvalificeret vurdering af konsekvenserne for færdselssikkerheden, jf. § 4, skal assessor have nødvendige kompetencer inden for følgende områder i forhold til det konkrete forsøg:

  1. Generel færdsel.
  2. IT og data, herunder logning af data.
  3. Køretøjsteknik.
  4. Infrastruktur og vejteknik.
  5. Organisation og ressourcer.
  6. Risikostyring. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan kræve, hvis det skønnes nødvendigt, at assessor besidder andre kompetencer, der er relevante i forhold til et konkret forsøg.

Assessors vurdering

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Assessors vurdering skal beskrive konsekvenserne for færdselssikkerheden ved gennemførelse af det konkrete forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Assessor skal vurdere, om alle dele af det konkrete forsøg kan gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stk. 2. Hvis et konkret forsøg med selvkørende motorkøretøjer ændres, skal assessor bekræfte, at ændringen vil være færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig. Stk. 3. Hvis et konkret forsøg med selvkørende motorkøretøjer forlænges, skal assessor bekræfte, at forlængelsen vil være færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig. Stk. 4. Følgende forhold skal under alle omstændigheder indgå i assessors færdselssikkerhedsmæssige vurdering af det konkrete forsøg:

  1. Køretøjets tekniske egenskaber og indretning og udstyr.
  2. Køretøjets hastighed.
  3. Infrastruktur og vejteknik.
  4. Den passive fører eller operatørs rolle, når et selvkørende motorkøretøj føres, uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet.
  5. Kompetencer i ansøgers organisation.
  6. Ressourceadgang i ansøgers organisation.
  7. Mulighed for tiltag i forsøget, som kan reducere risikoen for ulykker.

Dokumenthåndtering og -styring

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Assessor skal til enhver tid kunne dokumentere sit arbejde over for Færdselsstyrelsen. Dokumentationen skal som minimum indeholde

  1. oplysningsgrundlaget for assessors arbejde,
  2. beskrivelse af assessors metode og
  3. assessors vurdering. Stk. 2. Assessor skal opbevare dokumentationen i mindst 3 år efter det konkrete forsøgs afslutning.

Tavshedspligt

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Assessor og ansatte i assessorvirksomheden har tavshedspligt om alt, hvad de får kendskab til under udøvelsen af deres virksomhed i henhold til denne bekendtgørelse. Tavshedspligten gælder ikke overfor de kompetente administrative myndigheder i Danmark. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for underleverandører og underleverandørens ansatte.

Ansvarsforsikring

§ 9

§ 9. Assessor skal have en gyldig ansvarsforsikring, som dækker dennes civilretlige ansvar.

Godkendelse som assessor

Ansøgning om godkendelse som assessor

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Færdselsstyrelsen godkender en assessor til et konkret forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Assessor skal opfylde §§ 2-3, § 5 og §§ 7-9 i denne bekendtgørelse for at blive godkendt og opretholde godkendelsen i hele dens periode. Stk. 2. Ansøgning om godkendelse som assessor skal sendes til Færdselsstyrelsen og som minimum indeholde følgende oplysninger og dokumentation:

  1. En foreløbig beskrivelse af det konkrete forsøg med selvkørende motorkøretøjer.
  2. Erklæring fra den juridiske eller fysiske person, der ansøger om et konkret forsøg med selvkørende motorkøretøjer om, at ansøger påtænkes anvendt som assessor.
  3. Erklæring om at assessor overholder kravene i §§ 2-3, herunder en beskrivelse af hvordan kravene overholdes.
  4. Dokumentation for assessors kompetencer, jf. § 5. Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan kræve, at ansøger fremlægger anden dokumentation eller andre oplysninger til brug for styrelsens behandling af ansøgningen, hvis det findes nødvendigt for at vurdere, om ansøger har de fornødne kompetencer til rådighed og i øvrigt opfylder kravene til godkendelse.

Indberetningspligt

§ 11

§ 11. Assessor har af egen drift pligt til at indberette til Færdselsstyrelsen om ændringer i de oplysninger, der er givet i forbindelse med godkendelsen, jf. § 10.

Godkendelsens varighed

§ 12

§ 12. En godkendelse har en varighed svarende til perioden for det konkrete forsøg med selvkørende motorkøretøjer, som assessor skal vurdere.

Tilsyn og tilbagekaldelse af godkendelser

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at den godkendte assessor overholder kravene i denne bekendtgørelse i hele godkendelsesperioden. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan kræve udlevering af oplysninger og dokumentation i forbindelse med sit tilsyn med godkendte assessorer, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre, at en godkendt assessor fortsat lever op til de fastsatte krav for godkendelse.

§ 14

§ 14. Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, hvis en assessor ikke længere opfylder de krav, der er fastsat i godkendelsen eller ikke udleverer de oplysninger, som er nødvendige for Færdselsstyrelsens tilsyn.

Klageadgang

§ 15

§ 15. Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transport-, bygnings- og boligministeren eller anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 16

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Stefan Søsted/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
23. juni 2017