Bekendtgørelse om ekstraordinær støtte til kvalitetsordninger for mælkeproducenter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 85 af 24/01/2017 I medfør af § 1, stk. 1-5, § 4, stk. 1 og 5 og § 5 a, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelse
(Stk. 2)
§ 1. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udbetaler, som led i en særlig markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren, tilskud til mælkeproducenter, der i referenceperioden 1. januar til 31. december 2016, har haft minimum 1 kg mælkeleverance til en godkendt opkøber som har en obligatorisk kvalitetsordning, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2016/1613 af 8. september 2016 om ekstraordinær tilpasningsstøtte til mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer. Stk. 2. Salg af mælk til direkte forbrug (stalddørssalg) samt produktion af fåre- og gedemælk er ikke berettiget til tilskud.
Definitioner
(Stk. 3)
§ 2. Ved en mælkeproducent forstås i denne bekendtgørelse en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, som har haft minimum 1 kg mælkeleverance i referenceperioden 1. januar til 31. december 2016 til en godkendt opkøber. Definitionen omfatter producenter, der undergår generationsskifte eller konkursbehandling. Stk. 2. Ved en godkendt opkøber forstås i denne bekendtgørelse en opkøber, som er omfattet af artikel 151, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, og er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 1766 af 15. december 2015 om mælkekvoter. Stk. 3. Ved en obligatorisk kvalitetsordning forstås i denne bekendtgørelse en ordning, som det er obligatorisk for mælkeproducenterne at deltage i, og som har til formål at fremme mælkekvaliteten og forbedre den økonomiske bæredygtighed i mælkesektoren, og som bidrager til stabilisering af markedet.
Beregning og udbetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 3. Bevillingsrammen, som Danmark er blevet tildelt udgør 69.240.000 kr. Beløbet fordeles forholdsmæssigt blandt tilskudsberettigede mælkeproducenter i forhold til producentens mælkeleverancer i referenceperioden 1. januar til 31. december 2016. Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udsender, på baggrund af oplysninger fra Mejeriforeningen, høringsbreve til tilskudsberettigede mælkeproducenter med oplysning om den registrerede mælkeleverance fra producenten i referenceperioden 1. januar til 31. december 2016, som vil danne grundlag for fordeling af tilskudsandel. Efter endt høring, tildeler Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tilskuddet forholdsmæssigt på baggrund af de endelige oplysninger om mælkeleverancer i referenceperioden.
(Stk. 2)
§ 4. Tilskuddet udbetales direkte til mælkeproducenten. For landbrugsfællesskaber gælder, at beløbet udbetales til den juridiske person, der tegner fællesskabet. Stk. 2. Tilskuddet udbetales til modtagerens Nem Konto.
Kontrol og tilbagebetaling
(Stk. 2)
§ 5. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol. Stk. 2. Det påhviler mælkeproducenterne at yde den nødvendige bistand ved kontrol.
§ 6. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan, hvis betingelserne for at tildele tilskud, jf. § 1, ikke er opfyldt, eller hvis mælkeproducenten ikke yder den nødvendige bistand ved kontrol, træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskuddet.
Ikrafttræden
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2017.
Miljø- og Fødevareministeriet /Jette Petersen / Thilde Flindt/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2017
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. november 2023