TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opkrævning af gebyrer i forbindelse med fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter

DanmarkBekendtgørelse2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 888 af 28/06/2017 I medfør af § 45, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 777 af 19. juni 2017 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Område og afgrænsning

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter procedurer og gebyrer for ansøgninger vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticidrester i frugt, grønsager, korn og fødevarer af animalsk oprindelse i henhold til forordning (EF) nr. 396/2005.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Enhver, herunder civilsamfundsorganisationer samt kommercielt interesserede parter såsom fremstillingsvirksomheder, dyrkere, importører og producenter af produkter omfattet af bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005, der ved hjælp af relevant dokumentation kan godtgøre at have en berettiget interesse i sundhed, kan indgive en ansøgning til Fødevarestyrelsen om fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for pesticidrester på og i frugt, grønsager, korn og fødevarer af animalsk oprindelse. Ansøgningen udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ansøgninger om importtolerancer indgives til Fødevarestyrelsen, i det omfang Danmark er udpeget som rapporterende medlemsstat på et givent aktivstof i henhold til forordning (EF) Nr. 1107/2009 eller er udpeget af Kommissionen efter proceduren i artikel 45, 2. i forordning (EF) nr. 396/2005 på anmodning af ansøgeren. Sådanne ansøgninger udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Ansøgning

§ 3

§ 3. Ansøgning i henhold til denne bekendtgørelse skal indgives til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31 - 33, 2600 Glostrup.

Ansøgningens indhold

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ansøgeren skal i ansøgningen forelægge følgende oplysninger og dokumenter:

  1. Ansøgerens navn og adresse.
  2. En præsentation af ansøgningsdossieret med: a) et resumé af ansøgningen, b) de vigtigste argumenter, c) en fortegnelse over dokumentationen, og d) en kopi af den relevante GAP, der gælder for den specifikke anvendelse af dette aktive stof.
  3. En fuldstændig oversigt over de relevante betænkeligheder, der er kommet til udtryk i den tilgængelige videnskabelige litteratur om plantebeskyttelsesmidlet og/eller rester heraf.
  4. Dataene i bilag II til forordning (EF) Nr. 1107/2009 vedrørende datakrav for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticider, herunder, hvis det er relevant, toksikologiske data og data vedrørende rutinemæssige analysemetoder i kontrollaboratorier samt data for plante- og dyremetabolisme. Stk. 2. Såfremt relevante data allerede er offentligt tilgængelige, især hvis et aktivt stof allerede er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) Nr. 1107/2009, eller hvis der foreligger en CXL-grænseværdi (en af Codex Alimentarius-Kommissionen fastsat maksimalgrænseværdi), og sådanne data indgives af ansøgeren, kan Fødevarestyrelsen også anvende disse ved vurderingen af en ansøgning.
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Fødevarestyrelsen kan, hvis det er relevant, kræve, at ansøgeren forelægger supplerende oplysninger ud over oplysningerne i henhold til § 4, stk. 1 inden for en frist af 6 måneder. Stk. 2. Fristen efter stk. 1 kan forlænges i op til 2 år, når særlige omstændigheder taler herfor. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan afvise ansøgningen, hvis ansøgeren ikke inden for de i stk. 1 og stk. 2 nævnte tidsfrister har forelagt de nødvendige oplysninger i henhold til § 4.

Gebyr

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Fødevarestyrelsen opkræver et gebyr for fastsættelse af grænseværdier i henhold til denne bekendtgørelse, jfr. artikel 42. 1. i forordning (EF) nr. 396/2005. Gebyret fastlægges, så det svarer til de faktiske omkostninger ved det pågældende arbejde. Stk. 2. Der betales gebyr for hver grænseværdi for et pesticid, der ansøges om. Forefindes der oplysninger i henhold til § 4, stk. 2 er gebyret på 41.220 kr. Forefindes der ikke oplysninger i henhold til § 4, stk. 2 er gebyret på 490.024 kr. Stk. 3. Ansøges der om grænseværdier for det samme pesticid i mere end en fødevare, er prisen 18.982 kr. for hver efterfølgende grænseværdi. Stk. 4. Er Fødevarestyrelsen nødt til at indhente yderligere oplysninger, jfr. § 5, vil gebyret efter stk. 2 og stk. 3 stige i forhold til det antal yderligere timer, Fødevarestyrelsen bruger på fastsættelsen. Fødevarestyrelsens timepris for grænseværdifastsættelser er 991 kr., når arbejdet har videnskabelig karakter, og 546 kr., når arbejdet har administrativ karakter. Stk. 5. Der betales fuldt gebyr, også i de tilfælde hvor ansøgningen afvises i medfør af § 5, stk. 3. Stk. 6. Fødevarestyrelsen sender ansøgeren en betalingsopkrævning på gebyret i forbindelse med kvittering på modtagelsen af ansøgningen. Når gebyret er betalt, realitetsbehandler Fødevarestyrelsen ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport, som sendes til Kommissionen, jfr. artikel 13 i forordning (EF) nr. 396/2005. Det eventuelle resterende gebyr efter stk. 4 betales i forbindelse hermed.

Ansøgningens videre behandling

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ansøgningen behandles efter reglerne i forordning (EF) nr. 396/2005, særligt artiklerne 8, 9, 10, 11 og 12. Stk. 2. Såvel EFSA som Kommisionen kan kræve, at ansøgeren forelægger supplerende oplysninger, jfr. hhv. artikel. 11, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 396/2005.

§ 8

§ 8. Det er Kommissionen, der beslutter i hvilket omfang ansøgningen skal imødekommes, jfr. forordning (EF) nr. 396/2005, særlig artikel 14.

Ikrafttræden

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 861 af 10. september 2009 om opkrævning af gebyrer i forbindelse med fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter ophæves.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\n Søren Munk Skydsgaard / Flemming Simonsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
30. juni 2017
Bekendtgørelse om opkrævning af gebyrer i forbindelse med fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter | TheLawyer.sh