TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med

DanmarkBekendtgørelse2017

Erhvervsministeriet

BEK nr 920 af 26/06/2017 I medfør af § 17 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, som ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2017, fastsættes:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på

  1. pengeinstitutter, der har tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
  2. fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til § 9, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, og
  3. filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilladelse i henhold til § 33 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
selskab
§ 2

§ 2. Pengeinstitutter, jf. § 1, nr. 1, kan

  1. medvirke ved emission af anparter i interessentskaber og kommanditselskaber med højst 10 deltagere samt udføre aktiviteter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1-5, til lov om finansiel virksomhed, med sådanne anparter,
  2. udføre aktiviteter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, med tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre og
  3. udføre aktiviteter, jf. bilag 4 til lov om finansiel virksomhed, med valutaspotforretninger.
selskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Fondsmæglerselskaber, jf. § 1, nr. 2, kan

  1. medvirke ved emission af anparter i interessentskaber og kommanditselskaber med højst 10 deltagere samt udføre aktiviteter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 5, til lov om finansiel virksomhed, med sådanne anparter,
  2. modtage og formidle ordrer for investorers regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1, til lov om finansiel virksomhed, med tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre, og
  3. udføre aktiviteter, jf. bilag 4 til lov om finansiel virksomhed, med valutaspotforretninger. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fondsmæglerselskaber kan kun udføre aktiviteter, jf. stk. 1, i det omfang, disse aktiviteter er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i henhold til § 9, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Filialer af kreditinstitutter, jf. § 1, nr. 3, kan udføre de i § 2, nr. 2, nævnte aktiviteter i det omfang, disse aktiviteter er omfattet af Finanstilsynets tilladelse til filialen, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 2. Filialer af investeringsselskaber, jf. § 1, nr. 3, kan udføre de i § 3, nr. 2, nævnte aktiviteter i det omfang, disse aktiviteter er omfattet af Finanstilsynets tilladelse til filialen, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

selskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 677 af 26. juni 2012 om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre tjenesteydelser med ophæves.

Finanstilsynet /Jesper Berg / Stig Nielsen/

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2017
Ikrafttrædelsesdato
1. juli 2017
Bekendtgørelse om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med | TheLawyer.sh