Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019

BEK nr 1008 af 02/07/2018 I medfør af § 2, stk. 1 og 9, § 6, stk. 1 og 3-5, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2 og 4-7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, §§ 17 og 21, § 22, stk. 5, §§ 24 og 24 a, § 26 a, stk. 1 og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og § 5 h, stk. 5, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, som ændret ved lov nr. 497 af 22. maj 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 26, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder, der efter gødskningsloven er forpligtet til eller har mulighed for at anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab, for virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, for biogas- og fællesanlæg samt forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, hvis sådanne anlæg modtager gødning, og for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Register for Gødningsregnskab: Det register som er oprettet i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 1.
2. Husdyrgødning: Fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald.
3. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
4. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
5. Biogasanlæg: Et anlæg der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.
6. Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf.
7. Forbrændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
8. Brændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.
9. Nyregistreret virksomhed: En virksomhed der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter gødskningslovens § 2, stk. 2 eller 3.
10. JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.
11. Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

§ 2. Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3. Stk. 2. Ved afgørelse af om en virksomhed er forpligtet i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, til at lade sin virksomhed registrere i registeret, opgøres indholdet af kvælstof i virksomhedens produktion af husdyrgødning efter gødskningslovens § 11, stk. 2, jf. bekendtgørelsens §§ 14 og 15. Stk. 3. Virksomheder, der kan registreres i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 3, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2019. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 5. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 7, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2019.

§ 3. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /hektar. Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Brødhvede

§ 4. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, efter gødskningslovens § 6, stk. 3, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt. Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes:

1. Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2017 og 2018) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
2. Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2019) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Stk. 4. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
3. navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
4. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
5. kontraktarealets størrelse (hektar), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
6. den planperiode, kontrakten omfatter, og
7. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 5. Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 6. Ved afsætning af en afgrøde kan en afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 8, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden, for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2017/2018 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.

§ 7. Ved anvendelse af kornafgrøder på egen bedrift kan en kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 8, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. For planperioden 2018/2019 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der er høstet et højere udbytte af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017 og 2017/2018. Stk. 2. Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde. Stk. 3. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. For planperioden 2018/2019 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017 og 2017/2018. Stk. 4. Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, jf. § 15. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 15. Stk. 5. Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.

§ 8. En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. En marks kvælstofkvote beregnes efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet. Stk. 2. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 3. Kvoten beregnes som marken angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 4. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 9. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden reduceres i medfør af gødskningslovens § 7, stk. 1. Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden reduceres i medfør af gødskningslovens § 7 a, stk. 1. Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.

§ 11. Virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens § 2, skal efter gødskningslovens § 22, udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Landbrugsstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2020. Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, skal senest den 31. marts 2020 indberettes til Landbrugsstyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 3, skal indberette størrelsen af dette lager til Landbrugsstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2020. Stk. 5. Indberetning af de i stk. 1, 3 og 4 nævnte oplysninger skal ske elektronisk til Landbrugsstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 12. Gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning,
3. den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt., og § 19, og
4. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg eller til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4. Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Dokumentation for overdragelsen i form af modtagers skriftlige bekræftelse skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 5. Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
5. det totale indhold af kvælstof og
6. den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 13. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 14. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen.

§ 15. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 11, stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrtype og staldsystem skal data for hele virksomheden samles og anvendes i én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for proteinkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3. Ved anvendelse af de standardværdier der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet. For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om proteinkoncentrationen fra relevante fodercentraler. Stk. 3. Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af råprotein pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, kan anvendes enten udelukkende standardværdier for råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller anvendes udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel. Ved anvendelse af de standardværdier der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
2. Analyse af indhold af råprotein i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Stk. 4. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

Stk. 5. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2017 til 15. februar 2019. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Stk. 6. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Stk. 7. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Normer for indhold af fosfor i husdyrgødningsproduktionen

§ 16. Normerne for det totale indhold af fosfor i husdyrgødning, som virksomhederne skal anvende ved beregning af produktion af fosfor i husdyrgødning efter regler fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., fremgår af bilag 2, tabel 2, i nærværende bekendtgørelse. Stk. 2. Korrektionsformlerne for korrektion af produktion af fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og –sammensætning efter regler fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., fremgår af bilag 2, tabel 3-5, i nærværende bekendtgørelse.

§ 17. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 21, stk. 7. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af gødskningslovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af gødskningslovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 18. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst svare til andelen, der skal udnyttes af den indgående totale mængde kvælstof. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter gødskningslovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes, jf. § 19, stk. 2. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten, jf. § 19, stk. 2. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 3, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 19, stk. 1 og § 21, stk. 4 og 6, anførte andele af kvælstof.

§ 19. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Svinegylle: 75 pct.
2. Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.
3. Dybstrøelse: 45 pct.
4. Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.
5. Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 18. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i gødskningslovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 21. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 17, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning end husdyrgødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for planperiodens primo- og ultimolager efter §§ 22 og 23. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Spildevandsslam: 45 pct.
2. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4. Grønsaft: 40 pct.
5. Have- og parkaffald: 0 pct.
6. Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-5: 40 pct. Stk. 5. Beregning af forbrug af kvælstof i urea sker i overensstemmelse med reglerne for beregning af forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1. Stk. 6. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal kunne forevise dokumentation for carbon- og kvælstofindholdet i gødningen (C/N-forholdet). Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4. Stk. 7. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 23. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2019. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Stk. 2. Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning. Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Stk. 3. For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, må det samlede ultimolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og derunder, må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 4. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af kvælstof i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 5. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.

§ 24. Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 23, fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

Lagerstatus for kvælstof i handelsgødning

§ 25. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2019. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Stk. 2. Lagerstatus for handelsgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof i handelsgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af handelsgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 27. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger, jf. gødskningslovens § 15, stk. 1. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 10. Stk. 3. Hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før udløbet af planperioden, og kvælstofforbruget på arealet for den forløbne del af planperioden overstiger kvoten for hele planperioden, henregnes den del af kvælstofforbruget, der overstiger kvoten, til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, i en skriftlig erklæring accepterer, at kvælstofforbruget skal henregnes til denne. Erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Stk. 4. Overdragelseserklæring skal udarbejdes på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen.

§ 28. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning af kvælstof på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 17, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 30. For nyregistrerede virksomheder gælder følgende:

1. Virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2018 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2018 til 30. september 2018 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2018. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2018/2019.
2. Der skal på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret handelsgødning i planperioden 2017/2018 og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2018, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2018 til 30. september 2018 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2018. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2018/2019.
3. Markers forfrugt skal fastsættes som markernes afgrøde i den foregående planperiode.

§ 31. Virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter gødskningslovens § 2, angivet ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter handelsgødning, skal senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter gødskningslovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Virksomheder, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring, som nævnt i § 27, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning, som den, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2018/2019. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 32. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1. Offentlige myndigheder der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning.
2. Biogasanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse.
3. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter husdyrgødning.
4. Forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5. Andre virksomheder der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, og som ikke er registreret efter gødskningslovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter gødskningslovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf og mængden af den afsatte gødning. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 2. september 2019 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:
6. Biogas- og forarbejdningsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning.
7. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter gødskningslovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning, der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf og mængden af den modtagne gødning. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen, jf. stk. 4, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er modtaget fra denne gruppe.

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg

§ 33. Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på anmodning. Stk. 3. På forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på anmodning.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2018.

Landbrugsstyrelsen /Jette Petersen / Steen Bonde/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grønsager på friland (kvælstof-, fosfor- og kalium) Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2018/19 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Afgrøde-kode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Korrektion for udbytte (Salg) Korrektion for udbytte (opfodring) JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10-12 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7- 9 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Vårsæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 46 (51) 142 53 (58) 137 58 (64) 160 65 (72) 145 69 (76) 151 1,5 1,5 2 Vårhvede 2 0 Ja 41 (45) 165 47 (52) 159 52 (57) 182 58 (64) 166 62 (68) 172 1,5 1,5 6 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 41 (45) 169 47 (52) 164 52 (57) 188 58 (64) 173 62 (68) 180 1,7 1,7 3 Vårhavre 0 Ja 44 120 51 115 56 138 57 114 60 119 1,5 1,5 4 Blanding af vårsåede kornarter 12 0 Ja 44 120 51 115 56 138 57 114 60 119 1,5 1,5 55 Vårrug 0 Ja 44 120 51 115 56 138 57 114 60 119 1,5 1,5 8 Vårspelt 0 Ja 44 120 51 115 56 138 57 114 60 119 1,5 1,5 5 Majs modenhed 0 Ja 70 173 70 158 78 188 77 162 81 170 1,5 0 7 Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd 8 Ja 44 78 47 64 50 81 53 57 55 58 0,5 0 56 Vårtriticale 0 Ja 44 120 51 115 56 138 57 114 60 119 1,5 1,5 58 Sorghum 0 Ja 120 115 138 114 119 0 0 Vintersæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 10 Vinterbyg 2 0 Ja 55 (61) 181 59 (65) 171 63 (69) 191 78 (86) 194 83 (91) 205 1,2 1,2 11 Vinterhvede 2 0 Ja 54 (59) 179 68 (75) 185 72 (79) 206 86 (95) 212 91 (100) 224 1,5 1,5 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 54 (59) 215 68 (75) 224 72 (79) 246 86 (95) 255 91 (100) 268 1,7 0 57 Vinterrhavre 0 Ja 50 (55) 141 63 (69) 142 62 (68) 156 75 (83) 156 79 (87) 166 1,2 1,5 14 Vinterrug 2 0 Ja 50 (55) 141 63 (69) 142 62 (68) 156 75 (83) 156 79 (87) 166 1,2 1,2 15 Vinterhybridrug 2 0 Ja 60 (66) 153 75 (83) 156 75 (83) 171 86 (95) 170 91 (100) 181 1,2 1,2 16 Vintertriticale 2 0 Ja 46 (51) 177 58 (64) 176 58 (64) 191 66 (73) 186 70 (77) 195 1,2 1,2 9 Vinterspelt 2 0 Ja 50 (55) 141 63 (69) 142 62 (68) 156 75 (83) 156 79 (87) 166 1,2 1,2 17 Blanding af efterårssåede kornarter 2,12 0 Ja 50 (55) 141 63 (69) 142 62 (68) 156 75 (83) 156 79 (87) 166 1,2 1,2 Oliefrø og Bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 21 Vårraps 23 Ja 19 137 22 126 24 144 25 121 26 122 1,5 0 22 Vinterraps 23 Ja 30 195 38 207 38 207 43 215 45 218 1,5 0 23 Rybs 23 Ja 19 137 22 126 24 144 25 121 26 122 1,5 0 24 Solsikke 23 Ja 19 185 21 170 23 185 24 160 25 160 0 0 25 Sojabønner 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 180 Gul sennep 23 Ja 19 137 22 126 24 144 25 121 26 122 1,5 0 182 Blanding af oliearter 23 Ja 137 126 144 121 122 1,5 0 30 Ærter 23 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 0 31 Hestebønner 23 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 0 32 Sødlupin 23 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 0 54 Bælgsæd blanding 23 Nej 47 0 55 0 65 0 72 0 72 0 0 0 35 Bælgsæd, flerårig blanding 12 23 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 0 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 12 23 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 0 Hør og hamp hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 40 Oliehør 23 Ja 15 101 15 86 15 101 15 76 15 76 0 0 41 Spindhør 23 Ja 91 63 91 48 91 63 91 38 91 38 0 0 42 Hamp 23 Ja 121 155 121 140 121 155 121 130 121 130 0 0 51 Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 23 Ja 137 126 144 121 122 0 0 52 Quinoa 23 Ja 114 114 114 114 114 0 0 53 Boghvede 23 Ja 114 114 114 114 114 0 0 Frøgræs hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 101 Rajgræs, alm. 23 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 0 0 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 23 Nej 12 200 12 200 12 200 12 200 12 200 0 0 103 Rajgræs, ital. 23 Nej 12 125 12 125 12 125 12 125 12 125 0 0 104 Rajgræs, itali., 1. år, efterårsudlagt 23 Nej 12 155 12 155 12 155 12 155 12 155 0 0 116 Rajgræs, hybrid 23 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 0 0 117 Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt 23 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 0 0 105 Timothefrø (Knoldrottehale) 23 Nej 5 110 5 110 5 110 5 110 5 110 0 0 106 Hundegræsfrø 23 Nej 9 200 9 200 9 200 9 200 9 200 0 0 107 Engsvingelfrø 23 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 0 0 108 Rødsvingelfrø, fåresvingel 23 Nej 8 150 8 150 8 150 8 150 8 150 0 0 109 Rajsvingelfrø 23 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 0 0 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 23 Nej 10 190 10 190 10 190 10 190 10 190 0 0 110 Svingelfrø, stivbladet 23 Nej 8 150 8 150 8 150 8 150 8 150 0 0 111 Svingelfrø, strand 23 Nej 8 200 8 200 8 200 8 200 8 200 0 0 112 Engrapgræsfrø (marktype) 23 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 0 0 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 23 Nej 8 170 8 170 8 170 8 170 8 170 0 0 114 Rapgræs, alm. 23 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 0 0 115 Hvene, alm. og krybende 23 Nej 6 120 6 120 6 120 6 120 6 120 0 0 120 Kløverfrø 102 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 121 Bælgplanter, frø 23 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 122 Kommenfrø 23 Nej 11 132 11 132 11 132 11 132 11 132 4 0 123 Valmuefrø 23 Ja 5 135 8 133 9 152 9 127 9 127 4 0 124 Spinatfrø 23 Ja 12 148 15 160 17 169 17 169 17 169 4 0 125 Bederoefrø 23 Ja 20 210 20 210 20 210 20 210 20 210 0 0 126 Blanding af markfrø til udsæd 23 Nej 120 120 120 120 120 0 0 Kartofler hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 150 Kartofler lægge 0 Ja 315 136 341 126 366 146 366 121 366 121 0,2 0 151 Kartofler, stivelse 0 Ja 468 216 519 211 570 237 570 212 570 212 0,2 0 152 Kartofler, spise 0 Ja 325 169 402 170 427 190 427 165 427 165 0,2 0 153 Kartofler, andre 0 Ja 482 219 533 214 584 239 584 214 584 214 0,2 0 Rodfruger til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 160 Sukkerroer til fabrik 3 Ja 477 135 527 125 527 140 647 127 707 133 0,1 0 161 Cikorierødder 3 Ja 194 151 246 141 314 163 314 138 333 140 0,1 0 162 Blanding, andre industriafgr. 3 Ja 120 120 120 120 120 0 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 4.900 127 5.800 121 6.400 142 7.300 126 7.900 131 0 0 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.500 123 5.300 116 5.900 137 6.700 120 7.200 125 0 0 212 Havre, helsæd 0 Ja 5.000 108 5.900 102 6.600 123 6.700 100 7.100 104 0 0 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 5.200 109 6.100 103 6.700 125 6.700 100 7.200 105 0 0 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 % bælgsæd 8 Ja 5.200 64 6.100 58 6.700 80 6.700 55 7.200 60 0 0 215 Ærtehelsæd 23 Nej 5.600 0 5.600 0 5.600 0 5.600 0 5.600 0 0 0 216 Silomajs 0 Ja 10.100 173 10.100 158 11.100 188 11.000 162 11.500 170 0 0 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.400 182 6.900 173 7.400 193 9.300 197 10.000 208 0 0 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.600 179 8.400 182 9.000 202 10.800 205 11.400 217 0 0 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.300 137 7.000 139 6.800 152 8.500 154 9.000 164 0 0 223 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5.400 173 6.900 173 6.900 188 8.000 184 8.500 194 0 0 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 0 Ja 5.300 137 6.800 137 6.400 148 8.100 150 8.600 160 0 0 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 12 0 Ja 3.000 124 3.700 124 3.700 139 4.100 120 4.100 120 0 0 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 3.000 124 3.700 124 3.700 139 4.100 120 4.100 120 0 0 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 3.000 124 3.700 124 3.700 139 4.100 120 4.100 120 0 0 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 3.000 124 3.700 124 3.700 139 4.100 120 4.100 120 0 0 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 3.000 124 3.700 124 3.700 139 4.100 120 4.100 120 0 0 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 3.000 124 3.700 124 3.700 139 4.100 120 4.100 120 0 0 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 % bælgsæd 0 Ja 3.000 79 3.700 79 3.700 94 4.100 75 4.100 75 0 0 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 12 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 3.900 152 5.100 161 5.100 176 6.200 183 6.200 188 0 0 Græs, permanent FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 248 Permanent græs ved vandboring 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 249 Udnyttet græs ved vandboring 23 Nej 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 0 0 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 4 23 Nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 0 251 Permanent græs, lavt udbytte 4 23 Nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 0 0 252 Permanent græs, normalt udbytte 4 23 Nej 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3.100 157 0 0 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 23 Nej 7 229 7 229 7 229 7 229 7 229 30 0 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 % kløver 6, 17 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver 95 Nej 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise, permanent 23 Nej 63 63 63 63 63 0 0 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 . år FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 255 Permanent græs under 50 % kløver/lucerne 4, 7, 15, 17 95 Nej 7.100 284 7.300 286 8.700 300 7.600 290 7.600 290 0 0 256 Permanent græs over 50 % kløver/lucerne 4, 7, 15 95 Nej 5.800 75 6.300 75 7.500 75 7.500 75 7.500 75 0 0 257 Permanent græs uden kløver 4, 17 23 Nej 7.700 382 8.300 393 9.800 424 8.800 403 8.800 403 0 0 272 Permanent græs til fabrik, 3, 15 23 Nej 13 347 13 374 16 454 14 401 14 401 30 0 273 Permanent lucerne til fabrik 3, 15 95 Nej 14 0 16 0 18 0 17 0 17 0 0 0 274 Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik 3, 15 95 Nej 12 75 14 75 16 75 15 75 15 75 15 0 277 Kløver eller kløvergræs over 50 % kløver til fabrik 3, 15 95 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 0 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 % lucerne, 4+15 95 Nej 12 0 14 0 16 0 12 0 15 0 0 0 279 Permanent kløvergræs til fabrik 3, 15 95 Nej 11 250 12 255 14 290 12 263 12 263 15 0 Græsmarksplanter, omdrift FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 266 Græs under 50 % kløver/lucerne,med ekstremt lavt udbytte 4, 7, 17 23 Nej 590 30 590 30 590 30 590 30 590 30 0 0 267 Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte 4, 7, 17 23 Nej 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 0 0 268 Græs under 50 % kløver/lucerne, lavt udbytte 4, 7, 17 23 Nej 2.500 155 2.500 155 2.500 155 2.500 155 2.500 155 0 0 260 Græs med kløver/lucerne under 50 % bælgpl. (omdrift) 4, 7, 17 95 Nej 7.100 284 7.300 286 8.700 300 7.600 290 7.600 290 0 0 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. 4 95 Nej 5.700 270 6.300 276 7.400 287 7.400 287 7.400 287 0 0 261 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 4, 7 95 Nej 5.800 75 6.300 75 7.500 75 7.500 75 7.500 75 0 0 262 Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 4 95 Nej 5.900 75 6.400 75 7.400 75 7.400 75 7.400 75 0 263 Græs uden kløver (omdrift) 4 23 Nej 7.700 382 8.300 393 9.800 424 8.800 403 8.800 403 0 0 269 Græs, rullegræs 0 Nej 210 210 210 210 210 0 0 270 Græs til udegrise, omdrift 95 Nej 180 180 180 180 180 0 0 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver omdrift 6 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 6 95 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3 23 Nej 13 352 13 379 16 459 14 406 14 406 30 0 174 Kløvergræs til fabrik 3 95 Nej 11 250 12 255 14 290 12 263 12 263 15 0 171 Lucerne til slæt 3 95 Nej 12 0 13 0 15 0 13 0 13 0 0 0 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 3 95 Nej 12 75 13 75 15 75 14 75 14 75 0 0 173 Kløver til slæt 3 95 Nej 11 0 12 0 14 0 12 0 12 0 0 0 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde 4, 8 0 Nej 2.682 108 2.682 108 2.682 108 2.682 108 2.682 108 0 Andre foderafgrøder 19 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 3 Ja 9.100 191 12.500 210 12.500 225 13.600 211 13.600 211 0 0 281 Kålroer 3 Ja 7.200 186 8.800 187 8.800 202 8.800 177 8.800 177 0 0 282 Fodermarvkål 3 Ja 7.200 136 7.800 129 8.900 161 8.900 136 8.900 136 0 0 283 Fodergulerødder 3 Ja 7.200 170 8.800 171 8.800 186 8.800 161 8.800 161 0 0 Udlæg og efterafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4, 10 0 Nej 2.700 33 3.000 36 4.100 48 2.600 32 2.600 32 0 0 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4, 10 0 Nej 1.400 18 1.600 20 1.700 21 1.400 17 1.400 17 0 0 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej 610 7 610 7 700 8 610 7 610 7 0 0 946 Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grøn-korn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 4 28 5 29 5 29 4 28 4 28 0 0 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 Nej 4.600 198 4.900 205 6.200 231 4.500 196 4.500 196 0 0 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4, 9 0 Nej 2.700 135 2.900 139 3.000 141 2.600 133 2.600 133 0 0 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4, 19 0 Nej 1.200 64 1.200 64 1.300 66 1.200 64 1.200 64 0 0 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4, 10 0 Nej 4.100 146 4.400 149 5.700 162 3.900 145 3.900 145 0 0 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4, 10 0 Nej 2.000 91 2.300 93 2.400 94 1.900 90 1.900 90 0 0 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4, 10 0 Nej 1.200 39 1.200 39 1.300 40 1.200 39 1.200 39 0 0 966 Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 7 258 8 290 8 290 7 258 7 258 30 0 968 Pligtige efterafgrøder 11 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 972 Mellemafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Afgrøde-kode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Alle jordtyper 20 Sandblandet lerjord Lerjord Korrektion for udbytte (Salg) Korrektion for udbytte (opfodring) JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10-12 JB 5 - 6 JB 7- 9 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm kg N/ha kg N/hkg hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Grønsager, friland hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 400 Asier 25 Ja 135 120 135 110 120 0 0 401 Asparges 25 Nej 150 135 150 125 135 0 0 402 Bladselleri 25 Ja 215 200 215 190 200 0 0 403 Blomkål 25 Ja 255 240 255 230 240 0 0 404 Broccoli 25 Ja 215 200 215 190 200 0 0 405 Courgette, squash 25 Ja 150 135 150 125 135 0 0 406 Grønkål 50 Ja 185 170 185 160 170 0 0 407 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 0 408 Hvidkål 50 Ja 285 270 285 260 270 0 0 409 Kinakål 25 Ja 195 180 195 170 180 0 0 410 Knoldselleri 50 Ja 235 220 235 210 220 0 0 411 Løg 0 Ja 165 150 165 140 150 0 0 412 Pastinak 25 Ja 165 150 165 140 150 0 0 413 Rodpersille 25 Ja 165 150 165 140 150 0 0 415 Porre 25 Ja 225 210 225 200 210 0 0 416 Rosenkål 50 Ja 240 225 240 215 225 0 0 417 Rødbede 25 Ja 180 165 180 155 165 0 0 418 Rødkål 50 Ja 265 250 265 240 250 0 0 420 Salat (friland) 25 ja 165 150 165 140 150 0 0 421 Savoykål, spidskål 25 Ja 265 250 265 240 250 0 0 422 Spinat 25 Ja 120 105 120 95 105 0 0 423 Sukkermajs 25 Ja 155 140 155 130 140 0 0 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 0 0 0 0 0 0 429 Jordskok, konsum 25 Nej 150 150 150 150 150 0 0 450 Grønsager, blandinger 25 Ja 265 250 265 240 250 0 0 430 Bladpersille 25 Ja 205 190 205 180 190 0 0 431 Purløg 50 Ja 300 285 300 275 285 0 0 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 190 205 180 190 0 0 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 120 135 110 110 0 0 Afgrøde-kode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Korrektion for udbytte (Salg) Korrektion for udbytte (opfodring) JB 1 + 3 JB 2 + 4 og 10-12 JB 1 - 4 JB 5 - 6 JB 7- 9 kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm Udbytte- norm Kvælstof- norm kg N/hkg hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 308 MFO-brak sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 309 Udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 310 Brak, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 327 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 328 MFO-bræmme, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 329 MFO-bræmme, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 334 MFO-bræmme, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 335 MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 336 MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 337 MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 338 Brak, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 339 MFO-brak, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 342 Bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 343 MFO-bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 271 Rekreative formål 14 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn(80 N), omdrift 4+5+18 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 0 0 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 4+5+18 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 313 20-årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 325 MFO-Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 327 MFO-markbræmme, slåning/afgræsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 328 MFO-markbræmme med blomsterblanding 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 329 MFO-markbræmme, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 361 Ikke støtteberettet landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 Noter til tabel 1 1. JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2. Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3. Græs m.v. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4. For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabel 1. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha. 5. Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N og kg P via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og kg P. 6. Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1. 7. Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 8. Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9. Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor. 10. Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor. 11. »Pligtige efterafgrøder« og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2018 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2018/2019. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 80 kg N pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning). 12. Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 13. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14. Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 15. Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes. 16. Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof og fosfor afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 17. Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha. 18. Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 19. Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 20. Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften "Grøntsager på friland og krydderurter". For alle andre afgrøder i Tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 6, 8, 10, 12 eller 14) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. På gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet er der ud for hver mark angivet en foreslået værdi på baggrund af et generelt jordtypekort. Hvis du ikke mener, at den foreslåede værdi er korrekt, kan du rette til en anden jordtype. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. Indregning af værdien af protein i kornafgrøder og grovfoder: I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 % af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør man korrigere kvælstoftilførslen herfor. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. græsningsenhed (GE). Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Eller tilføres gårdbiogasanlæg. Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Ved afsætning af slætgræs til andre virksomheder end registret i register for gødningsregnskab skal det ved kontrol ligeledes dokumenteres at græsset er afsat. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof i kg N i husdyrgødning (Skema B1). Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende storkreaturer eller slæt angivet i oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11 eller 13 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende storkreaturer eller slæt angivet i oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Vildtafgrøder Et areal, der er udsået med en omdriftsafgrøde, som lades stå til vildtet, er støtteberettiget til grundbetaling. Arealet skal være tilsået i støtteåret. Du anmelder arealet med den afgrøde, der er udsået, fx majs med afgrødekode 5 "Majs til modenhed". Er der udsået en blanding om foråret, kan du anmelde arealet med afgrødekode 4 "Blanding af vårsåede arter". Afgrøder, som lades stå til vildtet, har ikke en kvælstofnorm. Anvendes der en afgrødekode for vildtafgrøder på en mark, skal du huske at angive N-normen til nul i dit gødningsregnskab for hele marken. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 448 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland,frø 27 Ja 60 651 Dildfrø 27 Ja 90 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 653 Karsefrø 27 Ja 150 654 Rucolafrø 27 Ja 150 655 Radisefrø (inklusiv oliereæddike) 27 Ja 150 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 660 Persillefrø 27 Ja 210 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 662 Majroefrø 27 Ja 160 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 664 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 666 Purløgfrø 27 Nej 120 667 Timianfrø 27 Nej 120 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 669 Andet havefrø 27 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) 501 Stauder 0 Nej 300 502 Blomsterløg 0 Nej 300 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 509 Trækvæde 0 Nej 100 489 Havtorn 0 Nej 100 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 492 Tyttebær 0 Nej 100 493 Surbær 0 Nej 100 494 Japan kvæde 0 Nej 100 495 Morbær 0 Nej 100 540 Tomat 2 0 Nej 2350 541 Agurk 2 0 Nej 2100 542 Salat (drivhus) 2 0 Nej 900 543 Grøntsager, andre (drivhus) 2,9 0 Nej 800 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 547 Planteskolekulturer, stauder 2 0 Nej 300 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2 0 Nej 300 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 549 Lukket system 1, en-årige 3 0 Nej Udbragt mængde 550 Lukket system 2, stauder 3 0 Nej Udbragt mængde 499 Lukket system 3, vedplanter 3 0 Nej Udbragt mængde 563 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde 564 Containerplads 0 Nej 550 Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 553 Centnergræskar 25 Ja 135 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 512 Rabarber 50 Nej 150 513 Jordbær 7 0 Nej 160 514 Solbær 0 Nej 160 515 Ribs 0 Nej 160 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 517 Brombær 0 Nej 100 518 Hindbær 0 Nej 100 519 Blåbær 0 Nej 160 532 Anden buskfrugt 9 0 Nej 85 570 Humle 0 Nej 175 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 522 Blomme uden undervækst 0 Nej 150 523 Blomme med undervækst 1 0 Nej 200 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 526 Hyld 0 Nej 200 527 Hassel 0 Nej 85 528 Æbler 0 Nej 140 529 Pærer 0 Nej 140 530 Vindrue 0 Nej 140 536 Spisedruer 0 Nej 140 533 Rønnebær 0 Nej 100 534 Hyben 0 Nej 100 535 Bærmispel 0 Nej 100 539 Blandet frugt 0 Nej 100 531 Anden træfrugt 9 0 Nej 100 Trækulturer 487 Skovlandbrug 0 Nej 100 488 Hønsegård, permanent græs 10 22 Nej 80 580 Skovdrift, alm. 0 Nej 0 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 0 Nej 15 582 Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 582 Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4, 5-11 0 Nej 90 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3 0 Nej 110 NORM Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3 0 Nej 110 NORM Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4,4-12 0 Nej 90 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3 0 Nej 15 588 Statslig skovrejsning 0 Nej 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 592 Pil 5 0 Nej 120 593 Poppel 6 0 Nej 120 594 El 6 0 Nej 75 605 MFO-Lavskov 6 0 Nej 100 602 MFO-Pil 5 0 Nej 120 603 MFO-Poppel 6 0 Nej 120 604 MFO-El 6 0 Nej 75 596 Elefantgræs 0 Nej 75 597 Rørgræs 0 Nej 75 598 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 903 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 8 0 Nej 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 921 Bar jord 0 Nej 0 Noter til tabel 2 1. Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2. Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3. Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4. En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5. Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6. Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7. Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). 8. Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9. Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 10. Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11. Normen kan anvendes på arealer til husdyr, med en blanding af græs og vedagtig beplantning. For at normen kan benyttes, skal eventuelle retningslinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes. Arealet kan tælle som harmoniareal. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Oversigtstabel 1. Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha ( for at normerne for græskategorier kan anvendes) 5 Afgrødekode Græskategori Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+5 Minimum antal Græsningsenheder pr. ha 2+3+5 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 1 0,2 251 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 252 Permanent græs, normalt udbytte 4 0,5 0,9 255 Permanent græs under 50% kløver/lucerne omlagt min. hvert 5. år 4 0,33 1,9 256 Permanent græs over 50% kløver/lucerne omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 257 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50% lucerne omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 260 Græs med kløver/lucerne under 50% bælgpl. (omdrift) 0,33 1,9 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50% bælgpl. (omdrift) 0,33 1,9 261 Kløvergræs over 50% kløver (omdrift) 0,33 1,7 262 Lucerne, lucernegræs med over 50% lucerne (omdrift) 0,33 1,7 263 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,1 975 Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift) 1 0,6 266 Græs under 50% kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytte (omdrift) 1 0,2 267 Græs under 50% kløver/lucerne med meget lavt udbytte (omdrift) 1 0,5 268 Græs under 50% kløver/lucerne med lavt udbytte (omdrift) 0,5 0,9 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,5 1,1 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,3 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,3 Noter til oversigtstabel 1: 1. Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2. Græsningsenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE. Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2. 3. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene. Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder. Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 4. På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed. 5. Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. GE ved opfodring på egen bedrift.

Oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE) 1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst muligt kvælstoftab (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2017/2018. Husdyrart Enhed Antal/GE 1 årsko (malkekvæg, Tung race) 1 årsko 0,64 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 1 årsko 0,77 1 årsammeko (under 400 kg) 1 årsdyr 2,25 1 årsammeko (400-600 kg) 1 årsdyr 1,56 1 årsammeko (over 600 kg) 1 årsdyr 1,39 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race) 1 årsdyr 3,75 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race) 1 årsdyr 1,90 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 1 årsdyr 4,98 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 1 årsdyr 2,49 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race 1 produceret dyr 7,94 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (440 kg), Tung race 1 produceret dyr 4,07 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey 1 produceret dyr 10,87 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (328 kg), Jersey 1 produceret dyr 5,21 1 voksen hest, under 300 kg 1 årshest 4,74 1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg 1 årshest 2,87 1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg 1 årshest 2,29 1 voksen hest, 700 kg og derover 1 årshest 1,88 Får, 1 moderdyr med afkom 1 årsfår 6,85 Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 6,37 Kødgeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 7,09 Malkegeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 6,85 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 0,45 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 0,54 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 0,71 Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk. 0,83 Årshind, 1 stk. 5,29 Dådyr, 1 stk. 9,09 Tabel 3: Godkendte hvedesorter til brødhvede Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden Vinterhvede : Creator, Galerist, Heroldo, Informer, Kashmir, Kvarn, KWS Dacanto, KWS Blanche, KWS, Extase, KWS Leif, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr. Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1 årsso med 29,6 grise til 7,1kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 10 stk. producerede smågrise, 7,1–31kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin, 31–107kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35 eller 40 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden. 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden. 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag. 1 årstæve, kødædende pelsdyr Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, kødædende pelsdyr svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage. 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage.

Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager ) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1 årsko (malkekvæg, tung race) 1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 73,6 62,2 20,3 2,2 1201 02 Bindestald med riste Gylle 150,9 22,5 1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 140,1 22,3 1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 145,6 22,3 1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 144,5 22,3 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 146,6 22,3 1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 160,2 24,7 1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 100,3 55,8 15,4 8,9 1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 100,3 58,0 15,4 8,9 1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 100,3 57,6 15,4 8,9 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 100,3 58,4 15,4 8,9 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17 1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 60,1 50,6 18,2 1,8 1231 02 Bindestald med riste Gylle 123,1 20,0 1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 114,2 19,9 1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 118,7 19,9 1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 117,8 19,9 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 119,6 19,9 1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 131,0 21,9 1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 81,6 45,5 13,6 7,9 1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 81,6 47,3 13,6 7,9 1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 81,6 46,9 13,6 7,9 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 81,6 47,6 13,6 7,9 1 årsammeko (under 400 kg) 1 1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 3,7 0,5 1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,2 1241 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 4,2 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,8 4,2 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 39,7 4,2 1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,8

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager ) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1241 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 4,7 1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,6 3,0 1,7 1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,5 3,0 1,7 1 årsammeko (400-600 kg) 1 1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 5,4 0,7 1242 02 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,1 1242 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 6,1 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,6 6,1 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 57,9 6,1 1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,9 1242 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 6,8 1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 4,3 2,4 1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 4,3 2,4 1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,6 4,3 2,4 1 årsammeko (over 600 kg) 1 1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 6,1 0,9 1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,4 7,0 1243 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 6,9 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,4 6,9 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 65,9 6,9 1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,7 1243 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 7,6 1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 4,8 2,8 1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 4,8 2,8 1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,7 4,8 2,8 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2+3 1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2+3 1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 6,1 0,6 1203 02 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,7 1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,6 1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 6,6 1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,2 6,6 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 46,2 6,6 1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,5 1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,3

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 4,7 2,6 1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 4,7 2,6 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,9 4,7 2,6 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,6 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2+3+17 1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2+3+17 1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 4,6 0,5 1233 02 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,0 1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 5,0 1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 5,0 1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,9 5,0 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 34,7 5,0 1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,7 1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,6 1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 3,6 2,0 1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 3,6 2,0 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,5 3,6 2,0 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 5,0 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4 1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 12,6 1,5 1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,6 1,5 1 stk. slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2+4 1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,2 8,6 3,4 0,3 1205 02 Bindestald med riste Gylle 22,7 3,8 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,2 3,7 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,4 3,7 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,2 3,7 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 21,7 3,7 1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 24,6 4,1 1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,1 4,0 1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,4 8,0 2,6 1,5 1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,4 8,5 2,6 1,5 1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,4 8,4 2,6 1,5 1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 20,6 3,7 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager ) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2)+5) 1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,2 1,1 1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 9,2 1,1 1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2+5 1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,6 6,7 2,7 0,3 1235 02 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,9 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,9 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,7 2,9 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,6 2,9 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 16,9 2,9 1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,2 1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,8 3,1 1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,0 6,3 2,0 1,1 1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,0 6,6 2,0 1,1 1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,0 6,6 2,0 1,1 1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,8 1 årsso m. 32,2 grise til 6,7 kg 6 + 7 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,0 3,47 1501 08 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,37 7,56 2,28 1,23 1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,62 9,80 1,31 2,32 1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,62 9,56 1,31 2,32 1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,5 3,89 1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 14,8 3,49 Bidrag fra farestald 6 1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,43 1,49 1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,75 1,49 1502 05 Friland 8) Anden hus-dyrgødning 8,30 1,72 10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9+ 12 1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,45 1,20 1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,11 1,20 1511 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,63 1,21 0,95 0,26 1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,96 1,27 10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9 + 13 1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 27,5 6,61 1512 08 Delvis spaltegulv med 33-49 % fast gulv Gylle 26,7 6,61 1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 25,8 6,59 1512 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,78 10,0 5,10 1,57

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager ) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 10,2 13,2 3,50 3,29 1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 20,3 6,99 1 årsso, økologisk inkl. 23 smågrise til 14 kg 16 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 16 1513 01 Løbe/drægtighed, indendørs Dybstrøelse Gylle 4,77 9,47 1,49 2,62 1513 02 Løbe/drægtighed, udendørs Ude 16,4 3,92 Bidrag fra faremarken 16 1514 01 Faremark, inkl. grise til 14 kg Ude 19,6 4,34 10 smågrise, økologiske, 14-31 kg 12 1515 01 Ude Ude 6,13 1,23 1515 02 Dybstrøelse (inde) og spalter (ude) Dybstrøelse Gylle 1,40 3,52 0,44 0,83 10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13 1516 01 Ude Ude 44,3 9,26 1516 02 Delvis fast gulv + ude Gylle 35,8 9,30 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 3230 (3205) 01 Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,67 kg) Dybstrøelse 24,1 7,3 3232 (3201) 01 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,85 kg) Dybstrøelse 29,5 8,8 3235 (3202) 01 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,13 kg) Dybstrøelse 36,5 11,3 3240 (3203) 01 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,60 kg) Dybstrøelse 50,3 14,7 3245 (3204) 01 Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,07 kg) Dybstrøelse 65,7 18,9 3256 01 Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg) Dybstrøelse 38,6 10,5 3281 01 Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 75,5 25,2 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret 3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10 3101 01 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 15,5 24,5 5,3 10,5 3101 02 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 46,4 15,8 3101 03 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,4 42,9 3,5 12,3 3101 04 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + gylle 10,4 42,9 3,5 12,3 3102 01 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse + fast gødning 11,8 48,3 4,6 16,0 3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse + fast gødning 17,6 27,6 6,9 13,7 3102 03 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + gylle 11,8 48,3 4,6 16,0 3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,5 26,5 5,7 11,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager ) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 3103 02 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 12,5 44,6 4,3 12,9 3103 03 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + gylle 12,5 51,4 4,3 12,9 3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 52,0 15,5 3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 59,9 15,5 3290 (3105) 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 Hønniker, 100 stk. produceret 3111 05 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2,59 3111 06 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 2,60 3295 (3112) 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 Pelsdyr, 1 årstæve 2400 01 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse Gylle 0,60 3,64 0,18 0,79 2400 03 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 3,00 0,96 Heste 1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 3,0 1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,5 1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager ) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 Andre dyrearter 11 Kg N Kg P 4701 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12,2 4702 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24,8 4703 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29,3 4704 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111,1 55,3 4705 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125,0 94,7 4706 Struds, voksen, han, 10 årsdyr 142,9 108,2 4707 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4,1 4708 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263,2 84,9 4709 Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34,4 4802 Kanin, angora, 10 stk. 13,3 2,5 4802 Kanin, hobby, 10 stk. 6,7 1,2 4401 Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr 66,7 28,2 4402 Fasan, opdræt, 1000 stk. 20,0 10,0 4501 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18,8 4502 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6,6 4201 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9,4 4202 Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,7 3,3 2401 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222,2 47,7 2102 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185,2 39,7 2103 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 140,8 30,2 2104 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 120,5 25,9 2105 Årshind, 1 stk. 18,9 4,0 2106 Dådyr, 1 stk. 11,0 2,4 2101 Chinchilla, 100 stk. 75,5 13,8 Noter til tabel 2 1. For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey 2. Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4. For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. 5. For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning. 6. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7. Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 110 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9. Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11. Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder (100 kg kvælstof ab lager) gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. Fosfor beregnes ved at gange kvælstofindholdet med forholdet mellem kvælstof og fosfor i relevante gødningstyper. 12. For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14. Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. 16. Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. 17. Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af jersey er mellem 12,5 og 87,5 %, kan indberettes med den gennemsnitlige andel af jersey i produktionen. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

Tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383 × fedt% + 242 × protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.691 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,53 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 155,61 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 22,21 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.547 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 126,83 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 19,83 Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Ammekøer (400-600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657. ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99 ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. 1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1.234. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. 1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 24,13 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 4,96 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,35 + 0,1645 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 475. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,832 + 0,0292 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 120. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,475. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,120. Slagtesvin: Type 1 ) : Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,35 + 0,1645 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3.037. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,832 + 0,0292 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 659. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Type 2 ) : Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,037 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,659. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 30 dage) 0,112) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 32 dage) 0,079) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 35 dage) 0,075) Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 40 dage) 0,062) Over 45 dage (N-prod. ved 45 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 45 dage) 0,062) Produktionsvægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod. ved 1,67 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) 1,243) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) 0,852) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) 0,801) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) 0,654) Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (N-prod. ved 3,07 kg ganges med: (1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) 0,654) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 30 dage) 0,101) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 32) 0,095) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 35) 0,060) Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 40) 0,057) Over 45 dage (P-prod. ved 45 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 45) 0,057) Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod. ved 1,67 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) 0,806) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) 0,833) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) 0,859) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) 0,828) Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (P-prod. ved 3,07 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) 0,828) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 47,80. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01 Skrabekyllinger, 44 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 49,37. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 11,28. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86 Skrabekyllinger, 44 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 10,44. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. Kødædende pelsdyr: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,463) / 5,985 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,069) / 0,957

Tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg. tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) KORN Sojabønner, toasted 410 5.8 Byg, crimpet (65% TS) 101 3.3 Hørfrø 238 5.7 Vårbyg 101 3.3 Solsikkefrø 174 5.8 Vinterbyg 100 3.3 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0 0.0 Havre 106 3.4 Rapsskråfoder, 4% fedt 385 12.9 Rug 86 3.3 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11.1 Hvede 104 3.1 Rapskage, 10% fedt, besk 343 11.1 Majs, fint formalet 96 3.2 Rapskage, 13% fedt 330 10.9 Triticale 105 3.5 Rapskage, 13% fedt, besk 330 10.9 Milo 98 3.3 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10.9 Majs, knækket 96 2.8 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10.1 Kornblanding, byg/hvede 50/50 106 3.3 Palmekage 172 6.4 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Sojaskråfoder 487 7.6 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Sojaskråfoder, afskallet 528 7.1 Majsbærme, lys "golden" 294 8.4 Sojakage 468 7.0 Majsbærme mørk 291 8.4 Sojaskaller 124 1.4 Havreskalmel (klid) 47 1.7 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 17% træ 408 12.5 Hvedestrømel 195 11.9 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 14% træ 417 12.5 Hvedeklid 180 11.9 Solsikkekagefoder delv. afskallet 15% træ 392 9.3 Hvedeglutenfoder 172 9.9 Solsikkekagefoder delv. afskallet 21% træ 325 9.3 Majskim 161 17.4 Hørfrøkagefoder 353 8.6 Majsglutenfoder 260 10.4 Hampefrø 256 11.5 Majsgluten 60% 682 5.5 Palmeskrå 180 6.4 Majsstivelse 5 1.6 Hampefrøkage 351 - Majsfodermel 106 5.6 Rapsolie 0 0.0 Mask, frisk 215 7.2 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0.8 Kornbærme, frisk 320 8.1 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9.3 Maltspirer 318 8.0 Sojaolie 0 0.0 Mask, ensileret 215 7.2 BÆLGPLANTEFRØ Rug, NaOH ludet, 75% TS 83 3.2 Lupin, gul 419 4.7 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 100 3.0 Lupin, smalbladet 349 5.8 Hvede, NaOH ludet, 65% TS 100 3.0 Ærter 239 4.6 Byg, NaOH ludet, 75% TS 95 3.1 Hestebønner 309 6.0 Majs, crimpet 86 3.2 Hestebønner, toasted 309 6.0 OLIEFRØ Lupin, smalbladet toasted 349 6.0 Bomuldsfrø 234 9.8 Hestebønner, lidt varmebehandling 309 6.0 Rapsfrø, 00 211 7.6 Sojabønner 410 5.8 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) RODFRUGTER Kløvergræs, 6-8 cm, midt, -vanding 220 4.3 Foderroer, 16,5% TS 74 1.7 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, -vanding 245 4.3 Foderroer, 18% TS 74 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 225 3.8 Foderroer, 20% TS 74 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 230 4.3 Sukkerroer 59 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 245 4.3 Gulerødder 101 3.1 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, -vanding 225 3.8 Roepiller, umelasseret 96 1.0 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, -vanding 215 4.3 Roepiller, letmelasseret 93 0.7 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, -vanding 245 4.3 Roepiller, melasseret 97 0.8 Varigt enggræs 200 4.0 Roemelasse 130 0.4 Græs, 6-8 cm 220 3.4 Roepiller mel. Danisco kosetter 110 0.8 Græs, 12-15 cm 210 3.4 HP-Pulp, ensilage 94 0.8 Græs, 20-25 cm 190 3.4 HP-Pulp, ensilage 94 0.8 GRÆS OG BÆLGPLANTER Kartoffelpulp 98 1.9 Italiensk rajgræs, forår, tidlig 250 4.3 Vinasse 354 7.7 Italiensk rajgræs, forår, midt 210 4.3 Roetop, frisk, 20% aske 164 2.7 Italiensk rajgræs, forår, sen 180 4.3 Roetop, samensileret 180 2.7 Italiensk rajgræs, efter helsæd 170 4.3 Kartofler 92 2.1 Italiensk rajgræs, efter korn 185 4.3 Kartoffelproteinkoncentrat 820 4.3 Lucerne, beg. blomst 217 2.8 Roer + top, samensileret 95 1.9 Lucerne, i blomst 184 2.8 Foderroer, samensileret 74 1.7 Lucerne, e. blomst 159 2.8 ANDRE FRØ Hvidkløver, frisk 268 3.1 Citruskvas 74 1.3 Rødkløver, frisk 225 3.0 Pektinaffald 71 0.7 1. slæt kløvergræs, frisk 145 3.1 AFGRÆSNING 2. slæt kløvergræs, frisk 159 3.5 Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 230 4.0 3. slæt kløvergræs, frisk 169 3.8 Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 220 4.0 Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 200 4.0 Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 240 4.0 Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 230 4.0 Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 210 4.0 Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 250 4.0 Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 240 4.0 Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 220 4.0 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 235 3.8 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 240 4.3 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 255 4.3 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, -vanding 235 3.8

Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) HELSÆD 3. slæt kløvergræsensilage 165 3.6 Hestebønner, frisk 190 4.7 4. slæt kløvergræsensilage 188 4.1 Smalbladet lupin, frisk 178 2.6 5. slæt kløvergræsensilage 204 4.3 Grønbyg før skrid., frisk 156 3.7 Græs + ærteensilage 163 3.1 Byghelsæd, frisk 102 2.9 Kløvergræs + majs, ensilage 119 2.9 Havrehelsæd, frisk 105 3.5 1. slæt græsensilage 147 3.5 Majshelsæd, frisk 100 3.0 2. slæt græsensilage 154 3.5 Grønrug, frisk 143 3.9 3. slæt græsensilage 160 3.6 Ærtehelsæd, frisk 148 3.3 4. slæt græsensilage 183 4.1 Fodermarvkål, frisk 124 3.8 5. slæt græsensilage 200 4.6 Grønært, frisk 189 3.4 1. slæt lucerneensilage 178 3.7 Grøn vinterhvede, frisk 150 2.6 2. slæt lucerneensilage 178 3.1 Kolbemajs, frisk 82 2.5 3. slæt lucerneensilage 199 3.4 GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE 4. slæt lucerneensilage 218 3.7 Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver 164 3.1 HELSÆDSENSILAGE Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver 163 3.1 Fodermarvkål, ensilage 121 2.5 Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver 159 3.1 Kolbemajs, ensilage 80 2.6 Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver 159 3.7 Rapsensilage 111 3.5 Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver 156 3.7 Hestebønne, ensilage 170 4.7 Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver 159 3.7 Smalbladet lupin, ensilage 156 3.4 Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver 180 4.2 Havre + ærte + vikke, ensilage 117 3.4 Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver 166 4.2 Grønbygensilage 147 3.1 Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver 162 4.2 Byghelsæd, ensilage, høj FK 97 2.7 Forårsudl. italiensk rajgræs, ensilage 153 3.1 Byghelsæd, ensilage, middel FK 92 2.7 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 164 3.1 Byghelsæd, ensilage, lav FK 95 2.7 Efterafgrøde, korn, ensilage 156 3.1 Vinterbyghelsæd, ensilage 101 2.7 Hundegræs, ensilage 126 3.5 Havrehelsæd, ensilage 112 2.5 Varigt enggræs, ensilage 126 3.3 Hvedeært, ensilage 123 2.8 Græsensilage, høj FK 159 3.7 Hvedehelsæd, ensilage, høj FK 104 2.7 Græsensilage, middel FK 159 3.6 Hvedehelsæd, ensilage, middel FK 87 2.6 Græsensilage, lav FK 156 3.4 Hvedehelsæd, ensilage, lav FK 85 2.6 Græsensilage, meget lav FK 144 3.0 Bygært, ensilage, 20% ærter 102 2.8 Lucerneensilage, høj FK 181 3.5 Bygært, ensilage, 40% ærter 128 2.8 Lucerneensilage, lav FK 187 2.8 Bygært, ensilage, 60% ærter 142 3.0 Hvidkløver beg. blomst, ensilage 270 4.1 Majsensilage, høj FK 74 2.0 Rødkløver beg. blomst, ensilage 225 3.0 Majsensilage, middel FK 74 1.9 1. slæt kløvergræsensilage 147 3.3 Majsensilage, lav FK 77 2.0 2. slæt kløvergræsensilage 155 3.5 Triticalehelsæd, ensilage 105 2.5 Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT) Grønhø, lucerne 170 3.3 Grønrug, ensilage 131 3.9 Grønpiller, Ekstra 180 4.1 Grønbygært, ensilage, 40% ærter 137 3.2 Grønpiller, Plus 180 3.8 Grønbygært, ensilage, 70% ærter 174 3.1 Grønpiller, Standard 170 3.7 Grønært, ensilage 168 2.7 Lucernepiller, Ekstra 200 3.7 Ærtehelsæd, ensilage 163 3.0 Lucernepiller, Standard 170 3.7 Hvede-græs, ensilage 130 3.2 ANDRE PLANTER Majs + roer, ensilage 79 2.0 Rørmelasse 55 0.7 Ensileret ribbehøstet byg 92 3.1 MÆLKEPRODUKTER Ensileret ribbehøstet rug 101 3.4 Skummetmælkspulver 369 10.2 Ensileret ribbehøstet hvede 104 3.0 Sødmælk, stor race 265 7.2 Ensileret ribbehøstet havre 105 3.5 Sødmælk, jersey 258 7.2 Ensileret ribbehøstet ærter 221 4.2 Syrnet råmælk 390 16.0 HØ OG HALM Valle 130 7.9 Vårbyghalm 51 0.9 Laktose pulver 0 0.0 Byghalm, NH 3 -beh. 1) , høj FK 83 0.8 Rapshalm 33 1.0 Lucernehø, wrap 173 3.0 Kløverhø, høj FK 143 2.9 Kløverhø, lav FK, wrap 117 2.9 Græshø, wrap 135 2.5 Byghalm, NaOH-beh. 45 0.8 Byghalm, NH 3 -beh. 1) , lav FK 69 0.8 Havrehalm, NH 3 -beh. 1) 80 1.4 Hvedehalm, NH 3 -beh. 1) 80 0.8 Rughalm, NH 3 -beh. 1) 80 1.0 Vinterbyghalm 40 0.8 Havrehalm 37 1.4 Hvedehalm 33 0.9 Rughalm 38 1.0 Ærtehalm 68 2.0 Hvidkløverhalm 145 2.0 Rajgræshalm 67 1.1 Rødsvingelhalm 35 1.1 GRØNPILLER OG GRØNHØ Grønhø, Ekstra 180 4.1 Grønhø, Plus 180 3.8 Grønhø, Standard 170 3.7 Data fra NorFors fodermiddeltabel (www.norfor.info). 1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor pr. kg FE sv pr. kg FE so pr. kg Vårbyg 2017 92 2,9 1,05 1,05 Vårbyg 2016 97 3,1 1,06 1,06 Vinterbyg 2017 94 2,7 1,01 1,01 Vinterbyg 2016 96 2,8 1,00 1,01 Hvede 2017 93 2,7 1,15 1,14 Hvede 2016 99 2,8 1,14 1,12 Rug 2017 74 2,5 1,10 1,09 Rug 2016 81 2,6 1,09 1,09 Havre 2017 92 3,0 0,84 0,88 Havre 2016 98 3,2 0,85 0,88 Triticale 2017 101 3,3 1,13 1,12 Triticale 2016 102 3,0 1,12 1,11 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,81 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,05 Rapsskråfoder 344 10,6 0,74 0,80 Rapskagefoder 294 10,5 0,92 0,98 Sojaskråfoder, toastet 427 6,7 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet, toastet 458 6,3 0,94 0,96 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,00 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,00 Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof 351 11,2 0,65 0,72 Solsikkeskage, 19 % træstof 328 8,5 0,94 0,99 Ærter 204 3,9 1,01 1,02 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (3,4% TS) 5,5 0,24 0,04 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS) 4,4 0,28 0,05 0,04 Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS) 1,8 0,39 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS) 6,1 0,52 0,16 0,16 Fiskemel, standard 695 21,0 1,15 1,11 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,15 Svinefedt 0 0 3,82 3,66 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 0 3,81 3,66 PFAD 0 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 1,3 0,22 0,24 Gærfløde, øl 43 1,3 0,11 0,12 Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16) 245 4,5 0,85 0,88 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).