Folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed
Folketinget
BEK nr 10236 af 04/06/2018 (Sammenskrivning af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed som vedtaget den 20. juni 1975 med ændringer af 28. maj 1986, 7. december 1993, 31. maj 1996, 17. december 1999, 9. maj 2006, 2. juni 2006, 30. maj 2007, 1. marts 2012 og 4. juni 2018)
(Stk. 3)
§ 1. Folketinget vælger 6 statsrevisorer og 6 stedfortrædere for disse. Valget foretages for 4 år ad gangen regnet fra en 1. oktober. Stk. 2. Afgår en statsrevisor ved døden, eller bringes hvervet som statsrevisor i øvrigt til ophør inden for den periode, for hvilken vedkommende er valgt, foretager Folketinget valg til det ledige hverv for den resterende del af valgperioden. I tilfælde af en statsrevisors langvarige sygdom eller andet længerevarende forfald samt i tilfælde, hvor Folketingets valg af ny statsrevisor ved ledighed i valgperioden ikke straks kan foretages, kan statsrevisorerne ved beslutning i et møde tilkalde stedfortræderen. Stk. 3. Senest 6 måneder før udløbet af den periode, for hvilken statsrevisorerne er valgt, indkalder Folketingets formand Udvalget for Forretningsordenen til drøftelse af, om det i stk. 1 fastsatte antal af statsrevisorer må anses for passende for den kommende valgperiode eller skal søges ændret ved ændring af nærværende folketingsbeslutning.
(Stk. 4)
§ 2. Ingen kan være statsrevisor eller stedfortræder uden at opfylde betingelserne for at kunne vælges til medlem af Folketinget. Spørgsmål herom afgøres endeligt af Folketinget. Stk. 2. En statsrevisor må ikke uden tilladelse fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen beklæde nogen stilling eller varetage noget lønnet hverv af varigere karakter i en statslig myndighed eller virksomhed, hvor staten har betydelige økonomiske interesser, medmindre stillingen eller hvervet alene indebærer et ubetydeligt økonomisk eller ledelsesmæssigt ansvar. Stk. 3. Forvaltningslovens § 3, stk. 1 og 3, om inhabilitet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse i statsrevisorernes virke. Stk. 4. Når en statsrevisor er valgt, afgiver statsrevisoren en skriftlig erklæring om, at vedkommende overholder stk. 1 og 2 og opfylder betingelserne for at være statsrevisor. Erklæringen fremsendes til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
(Stk. 2)
§ 3. Statsrevisorernes valg af formand og næstformand foretages under ledelse af den i anciennitet ældste statsrevisor med virkning for ét år regnet fra første oktober. Bringes mere end én i forslag, sker valg ved lukkede stemmesedler. Ved lige stemmetal betragtes den i anciennitet ældste statsrevisor som valgt. Folketinget og statsministeren underrettes om foretagne valg. Stk. 2. Formanden berammer og leder statsrevisorernes møder og er ansvarlig for statsrevisoratets daglige virksomhed. I formandens forfald træder næstformanden i enhver henseende i formandens sted.
(Stk. 2)
§ 4. Statsrevisorerne er beslutningsdygtige, når indkaldelse til møde er sket med rimeligt varsel og et flertal af statsrevisorerne er til stede. Formandens stemme er udslaggivende ved stemmelighed. Stk. 2. Der føres en kortfattet protokol over møderne. Enhver statsrevisor kan fordre sit standpunkt i en sag ført til protokollen.
(Stk. 3)
§ 5. Statsrevisorerne afgiver de i § 17, stk. 1 og 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. omtalte beretninger til Folketinget med de bemærkninger, som de i beretningerne omtalte sager måtte give anledning til. Stk. 2. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om yderligere oplysninger til de i en beretning omtalte sager, ligesom de kan indhente supplerende oplysninger fra ministre, andre statsmyndigheder og de i § 2, stk. 4, i lov om statsrevisorerne nævnte interessentskaber, institutioner, foreninger, fonde m.v. eller selvstændige forvaltningsobjekter, inden beretningen afgives til Folketinget. Stk. 3. Ved udarbejdelse af bemærkninger og foretagelse af supplerende undersøgelser bør statsrevisorerne navnlig efterprøve og vurdere, om der i forbindelse med givne bevillinger og andre beslutninger er meddelt Folketinget og dettes udvalg de fornødne oplysninger.
§ 6. Statsrevisorerne kan endvidere til Folketinget afgive beretninger, som de i medfør af § 8 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. har foranlediget udarbejdet af rigsrevisor, eller som rigsrevisor har fremsendt i medfør af samme lovs § 16. Samtidig med afgivelsen til Folketinget fremsendes sådanne beretninger til vedkommende minister.
(Stk. 4)
§ 7. Inden 12 måneder efter et statsregnskabs afgivelse til Folketinget afgiver statsrevisorerne en endelig betænkning over dette. Med betænkningen forelægges statsregnskabet med statsrevisorernes bemærkninger Folketinget til beslutning. Stk. 2. Af den endelige betænkning over statsregnskabet fremgår, hvilke ministerredegørelser, bemærkninger fra rigsrevisor og opfølgende notater fra rigsrevisor statsrevisorerne har behandlet siden afgivelsen af den seneste endelige betænkning over statsregnskabet. De i § 18, stk. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. omtalte udtalelser fra regionsråd og selskaber kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i den endelige betænkning. Stk. 3. Statsrevisorerne afrapporterer deres besigtigelser af statslig virksomhed og andre aktiviteter i den endelige betænkning. Stk. 4. Inden afgivelse af den endelige betænkning søger statsrevisorerne de omtalte sager bedst muligt afklaret og redegør for deres endelige stillingtagen til de enkelte sager. Finder nogen af statsrevisorerne, at en sag nødvendiggør særlig beslutning af Folketinget, afgives indstilling herom i forbindelse med bemærkningerne til sagen.
(Stk. 3)
§ 8. Statsrevisorerne tilstræber konsensus i deres stillingtagen til de enkelte sager i beretninger, notater og betænkninger. Stk. 2. Kan konsensus ikke opnås, er enhver statsrevisor berettiget til at fordre sit standpunkt optaget og begrundet i tilknytning til de enkelte sager i beretninger, notater og betænkninger. Stk. 3. Når statsrevisorerne anmoder rigsrevisor om at foretage undersøgelser og afgive beretning eller notat herom til statsrevisorerne, tilstræbes tillige konsensus om anmodningen. Kan konsensus ikke opnås, skal mindst 2 statsrevisorer være enige om at fremsætte anmodningen til rigsrevisor.
(Stk. 3)
§ 9. Ønsker et folketingsudvalg statsrevisorernes bistand til fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger, fremsendes anmodning herom skriftligt til Statsrevisoratet. Anmodningen behandles snarest af statsrevisorerne i et møde. Stk. 2. Finder statsrevisorerne, at de ønskede oplysninger ikke er af revisionsmæssig karakter, eller anmodningen af andre grunde ikke kan imødekommes, meddeles dette med behørig begrundelse skriftligt til udvalget. Stk. 3. Såvel statsrevisorerne som udvalget kan fordre samråd afholdt i de i stk. 2 omtalte tilfælde.
(Stk. 3)
§ 10. Beretninger fra rigsrevisor, som er foranlediget udarbejdet i medfør af reglerne i § 8 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., behandles af statsrevisorerne på deres førstkommende møde efter beretningernes modtagelse. Herefter fremsender statsrevisorerne straks beretningerne med deres eventuelle bemærkninger til vedkommende folketingsudvalg. Statsrevisorerne fremsender endvidere egne beretninger til vedkommende udvalg. Inden 2 uger efter modtagelsen meddeler udvalget statsrevisorerne, om det vil lade rigsrevisors beretning i sin helhed indgå eller optrykke som bilag til en udvalgsbetænkning eller beretning. Er dette ikke tilfældet, kan statsrevisorerne beslutte at afgive beretningen til Folketinget. Stk. 2. Beslutter udvalget i sin betænkning at medtage hele rigsrevisors beretning, medtages tillige eventuelle bemærkninger fra statsrevisorerne. Stk. 3. Statsrevisorerne og vedkommende folketingsudvalg kan fordre samråd om modtagne beretninger. Såvel statsrevisorerne som vedkommende udvalg kan anmode om, at statsrevisorerne i sådanne samråd bistås af rigsrevisor.
(Stk. 3)
§ 11. Statsrevisorernes løn udgør halvdelen af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 i lønskalaen for statstjenestemænd. Stk. 2. En statsrevisor får løn fra den dag, valgperioden begynder at løbe, til udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører at være statsrevisor. Ved valg i henhold til § 1, stk. 2, regnes valgperioden fra den dag, valget foretages, medmindre Folketinget i det enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse. Stk. 3. En stedfortræder, der tilkaldes, får løn som statsrevisor fra den dag, statsrevisorerne beslutter at tilkalde den pågældende, til udgangen af den måned, hvori tilkaldelsen bringes til ophør ved statsrevisorernes beslutning eller ved foretagelse af valg i henhold til § 1, stk. 2.
(Stk. 3)
§ 12. En statsrevisor er berettiget til egenpension, når vedkommende i en eller flere perioder har været statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder i mindst 8 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt løn, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og ellers fra den dag, da vedkommende opnår denne alder. Stk. 2. Egenpension udgør nedennævnte procent af den til enhver tid for en statstjenestemand på skalatrin 51 med højeste pensionsalder fastsatte egenpension ved en funktionstid fra 8-9 år ………………………………. 42,3 fra 9-10 år……………………………… 43,3 fra 10-11 år……………………………. 44,2 fra 11-12 år……………………………. 45,1 fra 12-13 år……………………………. 46,0 fra 13-14 år……………………………. 47,0 fra 14-15 år……………………………. 48,0 fra 15-16 år……………………………. 48,9 fra 16-17 år……………………………. 49,9 fra 17-18 år……………………………. 50,2 fra 18-19 år……………………………. 50,6 fra 19-20 år……………………………. 50,9 fra 20 år og derover …………………51,2 Stk. 3. Det i lov om tjenestemandspension § 6, stk. 3, nævnte tillæg, der ydes til egenpensionister, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, udgør for hvert funktionsår 1/20 af det til enhver tid gældende tillæg.
(Stk. 5)
§ 13. Ægtefællen efter en statsrevisor, der afgår ved døden efter at have opnået ret til pension, eller som var pensioneret, er berettiget til ægtefællepension, medmindre ægteskabet er indgået efter afdødes fyldte 60. år, eller efter at afdøde var ophørt at være statsrevisor. Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør to tredjedele af den egenpension, der i henhold til § 12 tilkom den afdøde ægtefælle. Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år. Stk. 4. Ægtefællepensionen udbetales fra dagen efter dødsfaldet, dog tidligst fra udløbet af den periode, for hvilken der ydes efterindtægt. Stk. 5. De for ægtefællepensioner i henhold til lov om valg til Folketinget gældende bestemmelser om virkningen af separation og skilsmisse finder tilsvarende anvendelse på pensioner efter denne folketingsbeslutning.
§ 14. Pension efter denne folketingsbeslutning kan uden nedsættelse oppebæres samtidig med anden pension.
§ 15. De i lov om valg til Folketinget fastsatte regler om tilskadekomstpension, efterindtægt, bortfald af ret til pension samt regulering af grundvederlag og pensioner finder tilsvarende anvendelse på løn og pension i henhold til denne folketingsbeslutning.
(Stk. 2)
§ 16. Ingen kan samtidig oppebære løn og pension i henhold til denne folketingsbeslutning. Stk. 2. Erhverver nogen i medfør af reglerne i § 12 og § 13 ret til mere end én pension, oppebæres alene den største af pensionerne.
(Stk. 2)
§ 17. Statsrevisorerne ansætter og afskediger sekretariatschef, sekretariatspersonale og anden medhjælp i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der efter statsrevisorernes indstilling fastsættes af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Tjenestemænd, ansatte på tjenestemandslignende vilkår og ikketjenestemænd hos statsrevisorerne ansættes på løn- og pensionsvilkår og andre ansættelsesvilkår, som gælder for tilsvarende personalegrupper i Folketingets Administration. Stk. 2. Personalet hos statsrevisorerne er i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser omfattet af de almindelige regler, der er gældende for ansatte i statens tjeneste.
§ 18. Når statsrevisorerne har vedtaget forslag til budget for Statsrevisoratet, oversender formanden forslaget til Folketingets formand, der foranlediger det behandlet sammen med Folketingets budget. Statsrevisorernes formand disponerer over de til Statsrevisoratet bevilgede midler. Statsrevisoratets regnskab indgår i Folketingets regnskab.
(Stk. 4)
§ 19. Denne folketingsbeslutning træder i kraft samtidig med lov om statsrevisorerne. Stk. 2. Udeladt. Stk. 3. Udeladt. Stk. 4. Udeladt.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. august 2019