TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang til Vækstfondens produkter på Færøerne og i Grønland

DanmarkBekendtgørelse2018

Erhvervsministeriet

BEK nr 1200 af 04/10/2018 I medfør af § 8 i lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland.

Adgang til produkter

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Vækstfonden kan, i overensstemmelse med § 3-6, i lov om Vækstfonden og inden for de afsatte bevillingsmæssige rammer i form af investeringer, lån og garantier, herunder vækstkautioner, jf. dog stk. 2-4, yde medfinansiering til virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland. Stk. 2. Vækstfonden kan ikke anvende produkter, hvortil der er knyttet særlige tabsrammer og/eller statsgaranterede lånerammer, til medfinansiering. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan Vækstfonden yde medfinansiering i form af vækstkautioner inden for den i 2015 afsatte tabsramme på 10,0 mio. kr., hvoraf 5,0 mio. kr. er målrettet virksomheder i Grønland og 5,0 mio. kr. er målrettet virksomheder på Færøerne. Stk. 4. Uanset stk. 2 kan Vækstfonden yde medfinansiering i form af Vækstlån og Ansvarlige lån til virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grønland.

Ikrafttræden

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2018.

Erhvervsministeriet /Rasmus Jarlov / Julie Sonne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
6. oktober 2018