TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i kriminalforsorgen

DanmarkBekendtgørelse2018

Justitsministeriet

BEK nr 1346 af 22/11/2018 I medfør af § 3, stk. 3, og § 26, stk. 2, i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017, og § 3, stk. 3, og § 26, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 14. november 2015, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Direktøren for kriminalforsorgen bemyndiges til at ansætte og afskedige tjenestemænd i lønramme 1-35. Stk. 2. Uansøgt afskedigelse kan kun foretages af justitsministeren, jf. dog § 3, stk. 2.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Områdedirektørerne for de fire kriminalforsorgsområder bemyndiges til inden for deres eget område at ansætte tjenestemænd i lønramme 1-34. Stk. 2. Direktøren for kriminalforsorgen i Grønland bemyndiges til at ansætte tjenestemænd i lønramme 1-34 ved kriminalforsorgen i Grønland.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tjenestemænd, der er ansat af henholdsvis områdedirektørerne og direktøren for kriminalforsorgen i Grønland, afskediges efter ansøgning af disse. Stk. 2. Områdedirektørerne kan træffe bestemmelse om uansøgt afskedigelse på grund af manglende egnethed af prøveansatte tjenestemænd i de første 6 måneder af prøveansættelsen i henhold til tjenestemandslovens § 33. Tilsvarende gælder for direktøren for kriminalforsorgen i Grønland, jf. den grønlandske tjenestemandslovs § 33. Direktøren for kriminalforsorgen træffer bestemmelse om uansøgt afskedigelse af øvrige prøveansatte i henhold til tjenestemandslovens § 33.

ansættelse
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1404 af 16. december 2014 om delegation af ansættelses- og afskedigelseskompetence i kriminalforsorgen ophæves.

Justitsministeriet /Søren Pape Poulsen / Louise Nielsen/

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2018