Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
Justitsministeriet
BEK nr 1380 af 28/11/2018 I medfør af § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18. november 2014, jf. § 15, stk. 2, i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar. Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2019 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1057 af 15. august 2018 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2019.
§ 2. Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 134.500 kr.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Justitsministeriet /Søren Pape Poulsen / Mette Kjølby Miller-Harris/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. december 2018