Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til lov om skifte af dødsboer
Justitsministeriet
BEK nr 1477 af 07/12/2018 I medfør af § 21, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335 af 26. november 2015, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Efter § 21, stk. 1, i lov om skifte af dødsboer reguleres den i lovens § 18 nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding. Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2019 udgør 0,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1058 af 15. august 2018 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2019.
§ 2. Med virkning for dødsfald, der indtræder i perioden 1. januar 2019 - 31. december 2019, udgør beløbet i § 18, stk. 1, 45.000 kr.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019.
Justitsministeriet /Søren Pape Poulsen / Henrik Hjort Elmquist/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. december 2018