Tilbage
Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet)
DanmarkLov2018
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 1556 af 18/12/2018 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018, som ændret senest ved lov nr. 728 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
- I § 152, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 3«.
- I § 152 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. I forsøgsperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 kan Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning herom fra den virksomhed, der bringer lægemidlet på markedet i Danmark, træffe afgørelse om meddelelse af generelt klausuleret tilskud til et receptpligtigt lægemiddel på vilkår om risikodeling.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
- I § 152 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. For lægemidler, der er meddelt tilskud, jf. § 152, stk. 2, indbetaler lægemiddelvirksomheden tilbagebetalingsbeløb for det antal patienter, der overstiger målpopulationen, til Lægemiddelstyrelsen, der udbetaler tilbagebetalingsbeløbet til regionerne.«
- I § 154 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om antallet af lægemidler, der kan meddeles generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling, jf. § 152, stk. 2.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 3
§ 3. Sundhedsministeren fremsætter i folketingsåret 2021-22 forslag om revision af sundhedslovens § 152, stk. 2, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 2.
regnskab
§ 4
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Ellen Trane Nørby/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2018