TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane)

DanmarkLov2018

Beskæftigelsesministeriet

LOV nr 1709 af 27/12/2018 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012 og lov nr. 217 af 5. marts 2013, foretages følgende ændringer:

  1. I § 4 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud mod sexchikane.«
  2. I § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Har der været tale om en krænkelse i form af sexchikane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen.«
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på godtgørelse i sager om overtrædelse forbuddet mod sexchikane i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden denne lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder de tidligere gældende regler anvendelse.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Troels Lund Poulsen/

Metadata

Type
Lov
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
27. december 2018
Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane) | TheLawyer.sh