Tilbage
Lov om ændring af lov om indretning m.v. af visse produkter (Konsekvensændringer som følge af EU-forordninger om tovbaneanlæg og personlige værnemidler m.v.)
DanmarkLov2018
Erhvervsministeriet
LOV nr 197 af 13/03/2018 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter, som ændret ved § 2 i lov nr. 238 af 18. marts 2014, foretages følgende ændringer:
- Fodnoten til lovens titel affattes således: »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 251, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 309, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 251, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr, EU-Tidende 2014, nr. L 189, side 164, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 45, og Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 1975, nr. L 147, side 40, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2013/10/EU af 19. marts 2013 om ændring af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med henblik på at tilpasse dets bestemmelser om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2013, nr. L 77, side 20. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/424 af 9. marts 2016 om tovbaneanlæg og om ophævelse af direktiv 2000/9/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 81, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF, EU-Tidende 2016, nr. L 81, side 51. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
- § 2 affattes således: »§ 2. Loven finder anvendelse på følgende produkter, der er omfattet af direktiver eller forordninger om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning: 1) Maskiner, herunder dertilhørende udskifteligt udstyr, sikkerhedskomponenter, hejse- og løftetilbehør, kæder, tove, stropper, aftagelige kraftoverføringsaksler og delmaskiner.
§ 1
(Stk. 2)
- Materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, herunder dertilhørende sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger og komponenter.
- Elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer.
- Trykbærende udstyr, herunder beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør, herunder eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse og dyser, koblinger, understøtninger og løftekroge.
- Transportabelt trykbærende udstyr, herunder alle trykbeholdere, tanke, batterikøretøjer, multielementgascontainere (MEGC’er) og dertilhørende ventiler og eventuelt andet tilbehør, når udstyret anvendes til transport af visse gasser og farlige stoffer.
- Simple trykbeholdere, der er seriefremstillet.
- Aerosolbeholdere.
- Tovbaneanlæg til personbefordring, herunder dertilhørende delsystemer og sikkerhedskomponenter.
- Personlige værnemidler, herunder dertilhørende udskiftelige dele, der er nødvendige for udstyrets beskyttende funktion, og forbindelsessystemer til udstyret.«
- Efter § 3 indsættes i kapitel 1: »§ 3 a. Kapitel 2 finder ikke anvendelse, i det omfang der i en forordning er fastsat bestemmelser om forpligtelser for fabrikanter, importører og distributører m.fl. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning m.v. på de nærmere bestemte områder, hvor det i en forordning er overladt til medlemsstaterne at fastsætte regler.«
- I § 12, stk. 1, ændres »i medfør af denne lov eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.« til: »i medfør af denne lov, i forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, eller i forordninger om markedsovervågning af produkter.«
- I § 12, stk. 2, indsættes efter »de i §§ 6-11 nævnte personer«: »eller over for de personer, der er nævnt i forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, eller de personer, der er nævnt i forordninger om markedsovervågning af produkter«.
- I § 13 ændres »§§ 6-11« til: »§ 12, stk. 2,«.
- I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93« til: », efter forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, eller efter forordninger om markedsovervågning«, og i 2. pkt. ændres »samt forpligtede efter regler udstedt i medfør af denne lov« til: », forpligtede efter regler udstedt i medfør af denne lov og de personer, der er nævnt i forordningerne,«.
- I § 14, stk. 4, 1. pkt., ændres »og efter regler udstedt i medfør af denne lov« til: », efter regler udstedt i medfør af denne lov, efter forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov«.
- I § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93« til: », med forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, eller med forordninger om markedsovervågning af produkter«.
§ 1
(Stk. 2)
- I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Indebærer et produkt, der er omfattet af denne lov, en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller en risiko for husdyrs eller formuegoders sikkerhed, selv om det opfylder kravene i denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov, forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, eller forordninger om markedsovervågning, kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse om eller påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Kontrolmyndigheden kan påbyde, 1) at der træffes alle de fornødne foranstaltninger til at sikre, at det pågældende produkt, når det er bragt i omsætning, ikke længere udgør denne risiko,
- at produktet trækkes tilbage fra markedet, eller
- at produktet tilbagekaldes fra markedet.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
- I § 17, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »til afgørelse af, om et påbud skal gives.« til: »til vurdering af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 1 eller 2, herunder om et påbud skal gives.«, og i 2. pkt. indsættes efter »har fået et påbud«: »eller en afgørelse efter stk. 1«.
- I § 17, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
- I § 20, stk. 1, ændres »i § 2.« til: »og forordningerne om produkter omfattet af denne lov, jf. § 2.«
- I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Inden beskæftigelsesministeren fastsætter regler efter stk. 1, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
- § 27, stk. 1, affattes således: »Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som 1) overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 6, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 1 eller 2, eller § 14, stk. 1, overtræder forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, eller overtræder forordninger om markedsovervågning, eller
- ikke efterkommer påbud eller forbud efter denne lov eller ikke efterkommer afgørelser, herunder påbud eller forbud efter forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, eller efter forordninger om markedsovervågning.«
- I § 27, stk. 2, nr. 2, ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93« til: », efter forordninger om produkter, der er omfattet af denne lov, eller efter forordninger om markedsovervågning«.
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 21. april 2018, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 15 og 16, træder i kraft den 21. marts 2018.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Troels Lund Poulsen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. marts 2018