TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om hændelsesrapportering for operatører af væsentlige tjenester

DanmarkBekendtgørelse2018

Erhvervsministeriet

BEK nr 457 af 09/05/2018 I medfør af § 58 a, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2018, som ændret ved lov nr. 436 af 8. maj 2018, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på operatører af markedspladser og centrale modparter (CCP’er), der af Finanstilsynet er udpeget som operatører af væsentlige tjenester, jf. § 58 a i lov om kapitalmarkeder.

Underretning om væsentlige hændelser

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En operatør af en markedsplads eller en central modpart (CCP), der af Finanstilsynet er udpeget som operatør af væsentlige tjenester, skal sikre, at Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed hurtigst muligt bliver underrettet om hændelser, som har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som de leverer. Stk. 2. Underretningen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om

  1. antallet af medlemmer og udstedere på markedspladsen eller antallet og størrelsen af direkte og indirekte clearingmedlemmer hos den centrale modpart (CCP’en), der er berørt af hændelsen,
  2. hændelsens varighed,
  3. det geografiske område, der er berørt af hændelsen, og
  4. om eventuelle grænseoverskridende konsekvenser af hændelsen.

Ikrafttræden

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2018.

Finanstilsynet /Jesper Berg / Anne Bruun/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
28. oktober 2023
Bekendtgørelse om hændelsesrapportering for operatører af væsentlige tjenester | TheLawyer.sh