TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018

DanmarkBekendtgørelse2018

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 611 af 17/05/2018 I medfør af § 3, stk. 4, og § 14, stk. 3, i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fastsættes efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Det ordinære bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 fra arbejdsgiverne fastsættes til 3,60 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 til 3,60 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.

ansættelse
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Det ordinære bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 fra arbejdsgiverne fastsættes til 0 kr. for hver fuldbeskæftiget lønmodtager, som arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. For arbejdsgivere, som har anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, jf. § 7 a i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fastsættes det ordinære bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 til 0 kr. for hver fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der udfører den pågældende tjenesteydelse.

ansættelse
§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1270 af 21. november 2017 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2018 ophæves. Stk. 3. Ordinært bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 efter § 1, stk. 1, opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. januar - 30. juni i 2018. Stk. 4. Ordinært bidrag for 1. og 2. kvartal 2018 efter § 1, stk. 2, opkræves på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. januar - 30. juni 2018. Stk. 5. Ordinært bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 efter § 2, stk. 1, på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 1. juli - 31. december i 2018, opkræves ikke. Stk. 6. Ordinært bidrag for 3. og 4. kvartal 2018 efter § 2, stk. 2, på grundlag af de tjenesteydelser, som arbejdsgivere har anmeldt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere, der pågår i perioden 1. juli - 31. december 2018, opkræves ikke.

Beskæftigelsesministeriet /Troels Lund Poulsen / Eva Jensen/

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
1. juni 2018