Tilbage
Bekendtgørelse om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv.
DanmarkBekendtgørelse2018
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 803 af 20/06/2018 I medfør af § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1
(Stk. 8)
§ 1. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at følgende kommuner deltager i forsøget ”Arbejdsmarkedsinklusion i stor skala gennem uddannelse”, der som slutmål har at hjælpe unge med kognitivt handicap videre i beskæftigelse efter afsluttet uddannelsesforløb i forsøgsprojektet:
- Københavns kommune.
- Aarhus kommune.
- Esbjerg kommune.
- Gentofte kommune.
- Vejen kommune.
- Skanderborg kommune.
- Ishøj kommune.
- Tårnby kommune.
- Brøndby kommune. Stk. 2. Målgruppen er aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har afsluttet et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU) i løbet de tre foregående måneder, der går forud for påbegyndelse af et 2-årigt uddannelsesforløb efter § 32, stk. 1, nr. 2, i loven. Stk. 3. Kommunerne kan efter en individuel vurdering fravige varighedsbegrænsningen for praktikforløb under hele uddannelsesforløbet efter § 32, stk. 4, i loven, samt undlade at give den unge et uddannelsespålæg efter § 21 b, eller en indsats efter § 96 b, i loven i 3 måneder forud for påbegyndelsen af det 2-årige uddannelsesforløb. Herudover fritages den unge for kontaktforløbet efter § 16, stk. 6, og § 18, stk. 4, i loven i de første 18 måneder af uddannelsesforløbet. Stk. 4. Det er en betingelse, at jobcenteret holder samtaler med den unge efter § 18, stk. 4, i loven i perioden fra afslutning af STU til start på uddannelsesforløbet. Herudover er det en betingelse, at jobcenteret informeres, hvis uddannelsesstedet vurderer, at der er risiko for frafald. I disse tilfælde skal jobcenteret kunne indkalde den unge til samtale i jobcenteret. Det er tillige en forudsætning, at der foretages en anden form for opfølgning under uddannelsesforløbet, f.eks. ved at uddannelsesstedet holder kontakt med jobcenteret. Stk. 5. Efter afslutning af uddannelsesforløbet fritages deltagere fra kravene i § 70, stk. 3, i loven om, at fleksjob først kan tilbydes, når alle relevante tilbud efter loven samt andre foranstaltninger, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Stk. 6. Det er en betingelse, at deltagerne opfylder de øvrige betingelser for at få fleksjob, herunder den grundlæggende betingelse om en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne. Stk. 7. Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 16, stk. 6, § 18, stk. 4, § 20 a, § 21 b, § 32, stk. 4, § 70 og § 96 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 8. Forsøgsperioden løber fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021.
Ikrafttræden
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1562 af 23. december 2014 om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv. ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering /Jens Erik Zebis / Jakob Heltoft/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2018
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. juni 2018