TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber

DanmarkBekendtgørelse2018

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 902 af 26/06/2018 I medfør af § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på netvirksomheders aflæggelse af reguleringsregnskab til Energitilsynet. Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.

regnskab

Regnskabsoplysninger mv.

regnskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven medmindre andet er fastsat i lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven. Herudover skal reguleringsregnskabet indeholde oplysninger, redegørelse og dokumentation som nævnt i § 3.

regnskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Reguleringsregnskabet skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Indtægter, jf. § 2, nr. 9, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, herunder andre indtægter, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.
  2. Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 5, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, herunder a) omkostninger til nettab, b) omkostninger til afvikling af gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000, og c) omkostninger til tab på debitorer.
  3. Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af netvirksomhedens netaktiver, som er anskaffet senest den 31. december 2017.
  4. Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af netvirksomhedens aktiver, som er idriftsat økonomisk senest den 31. december 2017, og som ikke er netaktiver.
  5. Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af netvirksomhedens aktiver, som er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018.
  6. Afskrivninger af netaktiver, som er idriftsat økonomisk senest den 31. december 2017.
  7. Afskrivninger af aktiver, som er idriftsat økonomisk senest den 31. december 2017, og som ikke er netaktiver.
  8. Afskrivninger af aktiver, som er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018.
  9. Fysisk nettab.
  10. Leveret elektricitet, jf. § 2, nr. 10, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.
  11. Antal afregningsmålere, herunder hoved- og kontrolmålere.
  12. Antal stationer, jf. § 2, nr. 16, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.
  13. Et af netvirksomheden modtaget beløb til hel eller delvis dækning af et tab, som netvirksomheden i et tidligere reguleringsår har fået indtægtsrammeforhøjelse for, jf. § 21 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal indeholde redegørelse for ændringer af regnskabsmæssig skøn og regnskabspraksis i forhold til seneste udmeldte regnskabsmæssig skøn og regnskabspraksis. Endvidere skal netvirksomheden redegøre for hvilke regnskabsposter, der er påvirket af ændringen. Stk. 3. Reguleringsregnskabet skal indeholde dokumentation for netvirksomhedens eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 18 og 20 og om forhøjelse af omkostningsrammen og justering af det samlede forrentningsgrundlag efter §§ 24-33, jf. § 36, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.

Energibesparelser

afskrivningregnskab
§ 4

(Stk. 5)

§ 4. En netvirksomhed skal under overholdelse af kravet om regnskabsmæssig adskillelse i § 18 i bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder i sit reguleringsregnskab redegøre for det samlede beløb for regnskabsårets faktisk afholdte omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser og samlede indtægter fra overdragelse af retten til at lade en energibesparelse indgå i en net- og distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med en indberetning efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder til Energistyrelsen samt administrative indtægter. Stk. 2. Det samlede beløb i stk. 1 skal fordeles på følgende:

  1. Omkostninger til realisering af energibesparelser.
  2. Omkostninger til administration i forbindelse med realisering af energibesparelser.
  3. Indtægter ved overdragelse af rettigheder til at lade en energibesparelse indgå i en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med en indberetning efter § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder til Energistyrelsen samt administrative indtægter. Stk. 3. En netvirksomhed skal i forhold til beløbet i stk. 1 i sit reguleringsregnskab redegøre for følgende:
  4. Beløb for den del af de samlede omkostninger afholdt i året, som virksomheden i henhold til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, har valgt at få dækning for i regnskabsåret samt den del af de samlede omkostninger afholdt i året, som netvirksomheden vil have dækning for i senere år med angivelse af årstallet for dækningen.
  5. Beløbet for omkostninger afholdt i forudgående år, hvis dækning virksomheden i henhold til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, tidligere har indberettet til at få dækning for i regnskabsåret. Stk. 4. En netvirksomhed skal i sit reguleringsregnskab redegøre for, hvorvidt de indberettede energibesparelser efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder til samt administrative indtægter for året alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerne og indtægterne omfattet af stk. 1. Er det ikke tilfældet, oplyses det samlede beløb for omkostninger til årets indberettede energibesparelser, og indtægter, fordelt på følgende:
  6. Omkostninger afholdt i året til realisering af energibesparelser, som er forbundet med de indberettede energibesparelser i året.
  7. Omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af energibesparelser, som er forbundet med de indberettede energibesparelser i året.
  8. Omkostninger afholdt i året til administration.
  9. Indtægter i året fra overdragelse af retten til at lade en energibesparelse indgå i en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med en indberetning efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder til samt administrative indtægter. Stk. 5. En netvirksomhed skal i sit reguleringsregnskab redegøre for afvikling af energisparedifferencer fra de forudgående år.
regnskab
§ 4

(Stk. 6)

Stk. 6. En netvirksomhed skal i sit reguleringsregnskab redegøre for indtægter fra tarifopkrævning hos kunder til dækning af det samlede beløb efter stk. 1 eller det beløb for regnskabsåret, som beregnes, hvis virksomheden har anmodet om at fordele omkostninger over flere år efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

regnskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Tages der ved revisorpåtegningen helt eller delvist forbehold for en omkostning til realisering af energibesparelser i reguleringsregnskabet, er omkostningen ikke dokumenteret, og omkostningen medregnes ikke ved beregningen af den midlertidige forhøjelse af en netvirksomheds indtægtsramme efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og indgår ikke i omkostningsstatistikken efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Stk. 2. Fremsender virksomheden et regnskab med revisorpåtegning uden forbehold, eller hvor forbeholdet kun gælder et mindre beløb end tidligere, skal afgørelsen om forhøjelse af indtægtsrammen ændres og den seneste revisorpåtegning lægges til grund for den nye afgørelse om ændring af forhøjelse af indtægtsrammen. Tilsvarende skal oplysningerne i den seneste revisorpåtegning indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

regnskab

Aflæggelse af reguleringsregnskab

regnskab
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Netvirksomhedens reviderede reguleringsregnskab skal være kommet frem til Energitilsynet senest den 30. juni i året efter reguleringsåret. Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges i Energitilsynets online anmeldelsessystem. Stk. 3. Netvirksomhedens tegningsberettigede skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 1. Den ledelsespåtegnede blanket, jf. bilag 2, skal ledsage netvirksomhedens reguleringsregnskab. Stk. 4. Energitilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Energitilsynets hjemmeside.

Revision

regnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Netvirksomheden skal lade reguleringsregnskabet revidere af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Stk. 2. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 2. Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 3. Revisionserklæringen skal ledsage netvirksomhedens reguleringsregnskab.

regnskab

Korrektion

§ 8

(Stk. 6)

§ 8. Netvirksomheder kan skriftligt ansøge Energitilsynet om at få korrigeret regnskabsoplysningerne, som påvirker et aflagt reguleringsregnskabs difference i virksomhedens favør. Energitilsynet kan alene korrigere for ansøgte korrektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen:

  1. er væsentlig, jf. stk. 2,
  2. gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold,
  3. er indsendt til Energitilsynet senest tre år efter fristen for virksomhedens aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres,
  4. har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen, og
  5. angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold. Stk. 2. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabsoplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for korrektion af regnskabsoplysninger om realisering af energibesparelser. Sådanne korrektioner skal alene have betydning for den midlertidige forhøjelse af netvirksomhedens indtægtsramme efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Stk. 4. Netvirksomhederne skal uden ugrundet ophold underrette Energitilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker et aflagt reguleringsregnskabs difference i kundernes favør. Stk. 5. Energitilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i virksomhedernes aflagte reguleringsregnskaber, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Stk. 6. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3 for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til § 4 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og den midlertidige forhøjelse af indtægtsrammen efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
regnskab

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2018. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for netvirksomhedens reguleringsregnskaber fra 2018.

Energitilsynet /Uffe Bundgaard-Jørgensen / Finn Dehlbæk/

Bilag 1 Ledelsens erklæring om aflæggelse af [netvirksomhedens navn]’ reguleringsregnskab

Til [netvirksomhedens revisionsselskab] og Energitilsynet [Netvirksomhedens navn]’ tegningsberettigede ledelse har behandlet, godkendt og underskrevet netvirksomhedens reguleringsregnskab for regnskabsåret [indsæt årstal], som netvirksomheden har indberettet via Energitilsynets elektroniske anmeldelsessystem, Energianmeldelse online (ENAO). Den tegningsberettigede ledelse bekræfter efter bedste overbevisning:

  • At ledelsen er bekendt med ansvaret for, at reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] er udarbejdet i overensstemmelse med lov om elforsyning og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, og principperne i årsregnskabsloven samt Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og Energitilsynets vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
  • At indberetningen af reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] er retvisende og ikke indeholder væsentlige fejl og mangler.
  • At [netvirksomhedens navn] til dags dato har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation til rådighed for netvirksomhedens revisor. [By], den [dd/mm]-2019 [Underskrift af den tegningsberettigede ledelse]

Bilag 2 Revisionsinstruks

Indhold Revisionsinstruks 1. Indledning 2. Generelle handlinger vedrørende indberetningen 2.1. Afstemning af regnskabsmateriale 2.2. Nettoficering af regnskabsposter 2.3. Regnskabsmæssig adskillelse 2.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis 2.5. Korrektioner 2.6. Periodisering 3. Specifikke handlinger vedrørende indberetningen 3.1. Regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet 3.1.1. Indtægter 3.1.2. Driftsomkostninger 3.1.3. Værdi af aktivbasen 3.1.4. Afskrivninger 3.1.5. Leveret mængde 3.1.6. Aktivitetsniveau 3.1.7. Justeringer 4. Energibesparelser 4.1. Nettoomkostninger 4.2. Tarifindtægter

  1. INDLEDNING Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet i henhold til regler, som Energitilsynet har fastsat efter § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning. På baggrund af de af netvirksomhederne indberettede regnskabsoplysninger træffer Energitilsynet afgørelse om en netvirksomheds årlige indtægtsramme, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1594 af 18. december 2017 om indtægtsrammer for netvirksomheder (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). Denne revisionsinstruks vedrører netvirksomhedens indberetning af reguleringsregnskab. Revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt reguleringsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven og elforsyningsloven, og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 1622 af 18. december 2017 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (herefter energisparebekendtgørelsen), samt Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
afskrivningselskabregnskab
§ 9

(Stk. 2)

Energitilsynet udarbejder efterfølgende en vejledning til indberetning af reguleringsregnskab, hvorefter revisionsinstruksen opdateres i overensstemmelse hermed. Vejledningen offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside og sendes til netvirksomhederne. Vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder foreligger på Energitilsynets hjemmeside. Revisor skal i sin vurdering af, hvorvidt regnskabsoplysningerne indeholder væsentlige fejl eller mangler, anvende samme væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af den eksterne årsrapport. Eventuelle forbehold til regnskabet samt eventuelle fremhævede forhold skal fremgå af revisors erklæring, jf. bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæring, jf. §§ 18-19. Revisor skal afgive erklæringen med høj grad af sikkerhed. Revisor skal tilrette sin revision efter gældende lovgivning og i henhold til internationale standarder for revision samt yderligere krav efter dansk lovgivning. Desuden skal revisor foruden egen tilrettelagte revision udføre samtlige handlinger i revisionsinstruksen og erklære sig ud fra denne. Energitilsynet stiller krav om, at det er en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor, der erklærer sig om det af netvirksomhederne indberettede reguleringsregnskab, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber. 2. GENERELLE HANDLINGER VEDRØRENDE INDBERETNINGEN Dette afsnit vedrører revisors handling ved gennemgangen af indberetningen uanset konkret påset regnskabspost. 2.1. Afstemning af regnskabsmateriale Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger er afstemt med bogføring og årsregnskabet/årsrapporten. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med afstemning af oplysningerne til årsregnskabet/årsrapporten, skal revisor tage forbehold i erklæringen. 2.2. Nettoficering af regnskabsposter Revisor skal stikprøvevist påse, at netvirksomheden i de indberettede regnskabsoplysninger ikke har indregnet nettoposter i regnskabsposter med mindre, at det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsen, at regnskabsposterne skal indberettes som nettoposter. Det drejer sig f.eks. om forsikringsindtægter, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 44, stk. 2. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens indberetning, skal revisor fremhæve forholdet i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis netvirksomheden har indregnet nettoposter. 2.3. Regnskabsmæssig adskillelse Revisor skal påse, at de indberettede regnskabsoplysninger i alle henseender kan henføres til driften af den bevillingspligtige aktivitet vedrørende eldistribution. Ved organisering i en multiforsyningsvirksomhed/et koncernforbundet selskab skal revisor særligt påse netvirksomhedens sandsynliggørelse af, at fordeling af overhead/fællesomkostninger f.eks. administrationsomkostninger er foretaget efter retvisende, pålidelige og gennemsigtige fordelingsprincipper.

selskabregnskab
§ 9

(Stk. 2)

Revisor skal endvidere påse, at netvirksomheden holder indtægter og omkostninger, forbundet med henholdsvis realisering af energibesparelser og virksomhedens øvrige drift regnskabsmæssigt adskilt. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med den regnskabsmæssige adskillelse, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis virksomhedens administrative forretningsgange medfører risiko for sammenblanding af regnskabsoplysninger herunder også risiko for sammenblanding af omkostninger og indtægter vedrørende energispareordningen og den øvrige drift. 2.4. Ændring af regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis Revisor skal påse, at netvirksomheden ikke har ændret enten regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis sammenholdt med sidste reguleringsår. Dette angår samtlige elementer i det af netvirksomheden indberettede reguleringsregnskab. Såfremt revisor konstaterer, at netvirksomheden har ændret regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis, skal revisor fremhæve forholdet i erklæringen. 2.5. Korrektioner Netvirksomheder kan skriftligt ansøge Energitilsynet om at korrigere regnskabsoplysningerne i virksomhedernes aflagte reguleringsregnskaber, jf. bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber, § 8, stk. 1. Revisor skal ved bilagskontrol påse korrektionen. Såfremt korrektionen berigtiges af revisor, skal revisor påtegne et nyt, revideret reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåtegnet uden forbehold. 2.6. Periodisering Revisor skal påse, at netvirksomheden har foretaget korrekt periodisering af indtægter og udgifter samt i henhold til Energitilsynets vejledning om indberetning af reguleringsregnskab. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl og mangler i forbindelse med virksomhedens indberetning, skal revisor fremhæve forholdet i erklæringen. 3. SPECIFIKKE HANDLINGER VEDRØRENDE INDBERETNINGEN Bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber omhandler netvirksomhedens indberetning af reguleringsregnskab. Det er et krav, at netvirksomheden i reguleringsregnskabet fordeler indirekte produktionsomkostninger efter gældende årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C. Det bemærkes, at såfremt netvirksomhedens faktiske regnskabsklasse er lavere end C, er det ikke et krav, at netvirksomheden i øvrigt følger regnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C, men det er et krav, at indirekte produktionsomkostninger indregnes i forbindelse med anlægsinvesteringer uanset netvirksomhedens faktiske tilhørende regnskabsklasse. 3.1. Regnskabsoplysninger i reguleringsregnskabet Afsnit 3.1.1 til 3.1.7 vedrører netvirksomhedernes indberetning af reguleringsregnskab. Det bemærkes, at regnskabsoplysninger relateret til energibesparelser skal indberettes som en del af reguleringsregnskabet. Grundet krav om regnskabsmæssig adskillelse fremgår revisionshandlingerne for så vidt angår netvirksomhedens energibesparelser særskilt af revisionsinstruksens afsnit 4, hvortil der henvises.

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

3.1.1. Indtægter Revisor skal påse, at netvirksomheden ved aflæggelse af reguleringsregnskabet har indberettet indtægter og andre indtægter i overensstemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 2 og nr. 9. Specifikt skal revisor stikprøvevist påse, at de af netvirksomheden indberettede indtægter (samlede indtægter) er sammensat af:

  • Nettarif (eget net). - Abonnement (eget net). - Tilslutningsbidrag. - Indtægter knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, uanset om aktiviteten bogføres, og indgår regnskabsmæssigt i en anden virksomhed, f.eks. gebyrindtægter. - Andre indtægter (skal også indberettes som en særskilt regnskabspost i reguleringsregnskabet jf. nedenstående). - Indtægter fra opkrævning af differencer i virksomhedens favør fra tidligere år. - Eventuelle gevinster ved salg af anlægsaktiver må ikke modregnes i afskrivningerne, men skal indgå i de driftsmæssige indtægter. Revisor skal stikprøvevist påse, at følgende beløb ikke indregnes i de af netvirksomheden indberettede driftsmæssige indtægter:
  • Beløb, der opkræves til overliggende net for netydelser. Det vil sige betalinger til overliggende net. - Indtægter til dækning af energispareaktiviteter. - Indtægter, som netvirksomheden oppebærer fra tredjemand, såfremt en netvirksomhed træffer aftale med tredjemand om ændring af netaktiver, som gennemføres af hensyn til denne tredjemand og betales af tredjemand. - Omkostninger på tab på debitorer ikke modregnes i virksomhedens driftsmæssige indtægter. Netvirksomheden skal, udover at indberette virksomhedens samlede indtægter, (jf. ovenstående) særskilt indberette andre indtægter. Andre indtægter er indtægter, som virksomheden opnår ved andre aktiviteter end den bevillingspligtige, men hvor omkostningen er båret af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 2. Revisor skal påse, at beløbet, for så vidt angår andre indtægter, stemmer overens med beløbet for andre indtægter, som netvirksomheden har indregnet i de samlede indtægter. Revisor skal endvidere påse, om der har været ændringer, der fører til bortfald af andre indtægter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med netvirksomhedens indberetning af indtægter, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet indtægter, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af indtægter er direkte urimelig (dvs. hvis indtægterne ikke direkte vedrører netvirksomheden og ikke tilhører denne). 3.1.2. Driftsomkostninger Revisor skal stikprøvevist påse, at netvirksomheden, ved indberetning af driftsomkostninger, har fulgt årsregnskabsregler for virksomheder i regnskabsklasse C for så vidt angår konteringen af indirekte produktionsomkostninger. Revisor skal endvidere påse, at de af netvirksomheden indberettede samlede driftsomkostninger kan anses som driftsomkostninger efter deres art, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, der opregner de omkostninger, netvirksomheden kan og ikke kan indregne som driftsomkostninger.
afskrivningregnskab
§ 9

(Stk. 2)

Specifikt skal revisor påse, at netvirksomheden har indregnet følgende regnskabsposter i de indberettede driftsomkostninger:

  • Omkostninger til indkøb af energi. - Lønninger. - Tjenesteydelser. - Administrationsomkostninger. - Vedligeholdelse. - Demontering af eksisterende anlæg, som ikke indgår i beregningen af ansøgningsbaserede forhøjelser. - Driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet. - Omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, uanset om aktiviteten bogføres og indgår regnskabsmæssigt i en anden virksomhed, f.eks. gebyromkostninger. - Omkostninger til tab på debitorer. - Eventuelle tab ved salg af anlægsaktiver. - Omkostninger til nettab. - Omkostninger forbundet med påkørselssager. Eventuelle forsikringsindtægter forbundet hermed skal regnskabsføres som en negativ omkostning, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 44, stk. 2. Specifikt skal revisor stikprøvevist påse, at de indberettede driftsomkostninger ikke indeholder følgende regnskabsposter:
  • Afskrivninger. - Omkostninger vedrørende overliggende net. - Omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser. - Omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som indgår i beregningen af projekter, der medfører en indtægtsrammeforhøjelse efter indtægtsrammebekendtgørelsen § 24-33. - Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand. Netvirksomhederne skal, udover at indberette de samlede driftsomkostninger i overensstemmelse med både § 2, stk. 1, nr. 5, samt ovenstående beskrivelse af omkostningsposter, lave en særskilt opgørelse af nedenstående punkt 1-4. Revisor skal påse, at disse regnskabsposter er indberettet særskilt og i overensstemmelse med Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab, samt at de enkelte beløb stemmer overens med beløbene, der er indregnet i det totale beløb for så vidt angår driftsomkostninger.
  1. Nettabsomkostninger 2. Omkostninger til afvikling af gældsforpligtelser: Revisor skal påse, at de af netvirksomheden indberettede omkostninger til afvikling af gældsforpligtelser udelukkende kan henføres til gæld stiftet inden 1. januar 2000.
  2. Omkostninger til tab på debitorer: Revisor skal påse, at netvirksomheden har realiseret et tab på debitorer. Revisor skal i forlængelse heraf påse, at netvirksomheden ikke har fået hel eller delvis betaling fra elhandelsvirksomheder, for det beløb, netvirksomheden har ansøgt om forhøjelse af indtægtsrammen på baggrund af.
  3. Omkostninger vedrørende overliggende net Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med netvirksomhedens indberetning af driftsomkostninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks. men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet omkostninger, der ikke er indregningsberettigede efter deres art, eller resultatet af en eventuel fordeling af omkostninger er direkte urimelig (dvs. hvis omkostninger ikke direkte vedrører netvirksomheden og ikke er afholdt af denne). 3.1.3. Værdi af aktivbasen
afskrivningregnskab
§ 9

(Stk. 2)

Revisor skal stikprøvevist påse, at netvirksomheden har opgjort værdien af den fremadrettede aktivbase som den bogførte værdi af aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, der er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 7. Revisor skal påse, at netvirksomheden har opgjort værdien af den historiske aktivbase som værdi af netaktiver idriftsat økonomisk før 2018, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 8. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med netvirksomhedens indberetning af værdien af aktivbasen, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der er indregnet værdier, der ikke er indregningsberettigede efter deres art. 3.1.4. Afskrivninger Revisor skal stikprøvevist påse, at netvirksomheden ved indberetning af afskrivninger på korrekt vis har skelnet mellem:

  1. Afskrivninger af den historiske aktivbase. Dvs. afskrivninger af netaktiver idriftsat senest den 31. december 2017, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 8. 2. Afskrivninger af den fremadrettede aktivbase. Dvs. afskrivninger af aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, som er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7. 3. Afskrivninger på aktiver idriftsat før 2018, som ikke er netaktiver, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 7, stk. 5, nr. 1. Revisor skal endvidere stikprøvevist påse, at de standardlevetider netvirksomheden har anvendt ved opgørelse af afskrivninger på aktiver idriftsat efter den 31. december 2017 er i overensstemmelse med bilag 5 i indtægtsrammebekendtgørelsen. Såfremt netvirksomheden tilfører et aktiv, der er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018, nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor stikprøvevist påse, at disse forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 41, stk. 7. Såfremt netvirksomheden tilfører et aktiv, der er idriftsat økonomisk før den 1. januar 2018, nye eller forbedrede egenskaber, forøger aktivets nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, skal revisor påse, at forbedringen er håndteret som et selvstændigt aktiv med egen idriftsættelsesdato, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 41, stk. 7. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med virksomhedens opgørelse af afskrivninger, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis opgørelsen ikke er i overensstemmelse med ordlyden af indtægtsrammebekendtgørelsen for så vidt angår den historiske og fremadrettede aktivbase, dvs. hvis der ved indberetning af afskrivningerne ikke er foretaget korrekt skelnen mellem aktiver hhv. netaktiver og idriftsættelsesår, eller såfremt de af netvirksomheden anvendt levetider for investeringer afviger fra de i bilag 5 i indtægtsrammebekendtgørelsen angivne standardlevetider.
afskrivning
§ 9

(Stk. 2)

3.1.5. Leveret mængde Revisor skal påse, at den af netvirksomheden indberettede leverede mængde elektricitet er opgjort i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, nr. 10. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med netvirksomhedens indberettede leverede mængde, skal revisor fremhæve forholdet i erklæringen. 3.1.6. Aktivitetsniveau Stationer Revisor skal påse, at netvirksomheden har indberettet antal stationer, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 2, nr. 16, opgjort ultimo året, fordelt på spændingsniveauer. Endvidere skal revisor påse, at netvirksomheden særskilt har indberettet stationer, som netvirksomheden i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen § 27 har fået forhøjelse af omkostningsrammen og justeret det samlede forrentningsgrundlag på baggrund af. Netvirksomheden skal overfor revisor sandsynliggøre det indberettede antal stationer. Revisor skal i forlængelse heraf kontrollere netvirksomhedens sandsynliggørelse af antal stationer, og eventuel sammenholde dette med årets tilgang af aktiver eller GIS-systemer. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med netvirksomhedens indberetning til Energitilsynet, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der ikke er foretaget afstemning af de indberettede oplysninger for så vidt angår antal stationer. Målere Revisor skal påse, at netvirksomheden har indberettet antal afregningsmålere, herunder hoved- og kontrolmålere, opgjort ultimo året, fordelt på fjernaflæste og ikke fjernaflæste målere. Endvidere skal revisor påse, at netvirksomheden særskilt har indberettet målere, som netvirksomheden i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen § 27 har fået forhøjelse af omkostningsrammen og justeret det samlede forrentningsgrundlag på baggrund af. Netvirksomheden skal overfor revisor sandsynliggøre, det indberettede antal målere. Revisor skal i forlængelse heraf kontrollere netvirksomhedens sandsynliggørelse af antal målere, og eventuel sammenholde dette med årets modtagne tilslutningsbidrag. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med netvirksomhedens indberetning til Energitilsynet, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis der ikke er foretaget afstemning af de indberettede oplysninger for så vidt angår antal målere. 3.1.7. Justeringer Forhøjelser Netvirksomheden kan ansøge om at få forhøjet indtægtsrammen i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen § 18 og § 20 og forhøjet omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i medfør af indtægtsrammebekendtgørelsen §§ 24-33. Ansøgningen om forhøjelse af indtægtsrammen og forhøjelse af omkostningsrammen og justering af det samlede forrentningsgrundlag skal indsendes til Energitilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår forhøjelsen skal have virkning fra, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 36, stk. 1. Det er ikke et krav, at ansøgningen indberettes som en del af reguleringsregnskabet, ligesom det ikke er et krav, at ansøgningen er revisorpåtegnet. Dog skal dokumentationen for selve ansøgningen indgå i reguleringsregnskabet jf. indtægtsrammebekendtgørelsen § 36, stk. 3. Dokumentationen skal dermed være omfattet af revisorerklæringen på reguleringsregnskabet.

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

Revisor skal stikprøvevist ved bilagskontrol påse, at den af netvirksomheden indberettede dokumentation for ansøgningen er korrekt og vedrører den af netvirksomheden indberettede ansøgning. Såfremt revisor observerer, at den af netvirksomheden indberettede dokumentation for ansøgningen om forhøjelser ikke er korrekt, eller såfremt netvirksomheden har indregnet endnu ikke afgjorte ansøgninger i reguleringsregnskabet, skal revisor fremhæve forholdet i erklæringen. 4. ENERGIBESPARELSER Reguleringsregnskabet indeholder oplysninger om netvirksomhedens aktiviteter vedrørende energibesparelser, herunder indtægter og omkostninger. Specifik gælder det for regnskabsoplysningerne relateret til energibesparelser, at disse skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige drift. Revisors arbejdshandlinger ved gennemgangen af netvirksomhedens indtægter og omkostninger relateret til energibesparelser behandles således også i nærværende afsnit 4 adskilt fra revisors handlinger for så vidt angår den øvrige del af reguleringsregnskabet, som behandles i afsnit 3.1. ¬ 4.1. Nettoomkostninger Revisor skal ved stikprøver påse, at de omkostnings- eller indtægtsbilag, som indgår i summen af hhv. energibesparelser, administration og indtægter, jf. energisparebekendtgørelsen, §§ 16-19, er berettigede omkostninger og indtægter, dvs. at de vedrører energibesparelser. Revisor skal påse, at der er foretaget afstemning til virksomhedens bogføring. Revisor skal desuden inddrage kvalitetskontrollantens og auditørens årlige rapporter, jf. kvalitetssikringssystemet omfattet af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsselskaber. Antallet og typen af fejl vedrørende indtægter og omkostninger påvirker tilrettelæggelsen af revisionen og revisor skal påse, at virksomheden har fulgt op på væsentlige, påpegede fejl vedrørende omkostninger og indtægter i disse rapporter. Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med berettigelsen af omkostningerne og indtægterne vedrørende energibesparelser, skal revisor tage forbehold i erklæringen. Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis virksomheden medregner en ikke retvisende andel af dens fællesomkostninger til energispareordningen, eller, alternativt, til det beregnede beløb, hvis virksomheden har valgt at fordele sine omkostninger over flere år. 4.2. Tarifindtægter Revisor skal påse, at netvirksomheden i sit reguleringsregnskab har angivet tarif-indtægterne, som er opkrævet hos kunderne til dækning af dens samlede nettoom-kostninger til energispareaktiviteter i regnskabsåret, eller til dækning af det bereg-nede beløb, hvis virksomheden har valgt at fordele sine omkostninger over flere år. Som følge af den regnskabsmæssige adskillelse mellem energispareaktiviteter og virksomhedens øvrige bevillingspligtige aktiviteter skal revisor i forbindelse med revisionen af den fastsatte tarif påse, at virksomheden på forhånd har define-ret de tarifelementer, der skal henføres til energibesparelser. Revisor skal påse, at virksomheden anvender samme metode til fordeling af indtægter i reguleringsregnskabet som anvendt med fastsættelsen af tariffer for året.

selskabregnskab
§ 9

(Stk. 2)

Såfremt revisor identificerer væsentlige fejl eller mangler i forbindelse med angi-velsen af tarifindtægterne i reguleringsregnskabet eller definitionen af tarifelemen-terne, skal revisor tage forbehold . Det gælder f.eks., men er ikke begrænset til, hvis tarifelementerne ikke er klart definerede eller, at de opkrævede tariffer ikke svarer til de beregnede tariffer ud fra de samlede nettoomkostninger eller, alternativt, det beregnede beløb, hvis virksomheden har valgt at fordele sine omkostninger over flere år.

Bilag 3 UAFHÆNGIG REVISORS ERKLÆRING OM [NETVIRKSOMHEDENS NAVN]’ AFLÆGGELSE AF REGULERINGSREGNSKAB

Til [netvirksomhedens navn] og Energitilsynet Reguleringsregnskabet for regnskabsåret [indsæt årstal] for [netvirksomhedens navn], CVR-nr. [netvirksomhedens CVR-nr.], er udarbejdet i overensstemmelse med lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven) og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder bekendtgørelse nr. 1594 af 18. december 2017 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 1622 af 18. december 2017 (herefter energisparebekendtgørelsen). Endvidere er reguleringsregnskabet også udarbejdet i overensstemmelse med Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, jf. også bilag 1 i bekendtgørelse nr. [indsæt identifikation af denne bekendtgørelse når den er endelig] om netvirksomheders reguleringsregnskaber (herefter bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber). Vores erklæring omfatter reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Energitilsynet, når netvirksomhederne kan indberette reguleringsregnskabet via ENAO] i Energitilsynets elektroniske anmeldelsessystem, Energianmeldelse online (herefter ENAO). Vores konklusion i erklæringen udtrykkes med høj grad af sikkerhed. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for [netvirksomhedens navn] og Energitilsynet og kan ikke anvendes til andet formål. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at reguleringsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og energisparebekendtgørelsen. Endvidere også Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, jf. også bilag 1 til bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde reguleringsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er på grundlag af vores undersøgelser at udtrykke en konklusion om, hvorvidt reguleringsregnskabets punkt [udfyldes af Energitilsynet, når netvirksomhederne kan indberette reguleringsregnskabet via ENAO] er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og energisparebekendtgørelsen. Endvidere også Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, jf. også bilag 1 til bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber.

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

Vi har udført vores undersøgelser i overensstemmelse med ISAE 3000, Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vi har herudover udført vores revision i overensstemmelse med Energitilsynets revisionsinstruks, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber. Vi er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR – danske revisorers retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd. Som led i vores undersøgelser har vi kontrolleret, at punkt [udfyldes af Energitilsynet, når netvirksomhederne kan indberette reguleringsregnskabet via ENAO] i reguleringsregnskabet for [netvirksomhedens navn], overholder elforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og energisparebekendtgørelsen. Endvidere også Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, jf. også bilag 1 til bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber. Konklusion Det er vores opfattelse, at punkt [udfyldes af Energitilsynet, når netvirksomhederne kan indberette reguleringsregnskabet via ENAO] i reguleringsregnskabet for [indsæt årstal] i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med elforsyningsloven og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, herunder indtægtsrammebekendtgørelsen og energisparebekendtgørelsen. Endvidere er både Energitilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab og vejledning om opgørelse og indberetning af omkostninger forbundet med energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder fulgt, jf. også bilag 1 til bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber. [By – revisors kontorsted], den dd/mm-2019 [Netvirksomhedens revisionsfirma] CVR-nr. [revisionsfirmaets CVR-nr.] [Registreret revisor/Statsautoriseret revisor]

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2018
Ikrafttrædelsesdato
28. juni 2018