TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til udvikling og implementering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet

DanmarkBekendtgørelse2019

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 1029 af 10/10/2019 I medfør af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1, ad 15.25.04. til § 15 på finansloven for finansåret 2019, fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde og formål

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets forvaltning af tilskud fra ansøgningspuljen til udvikling og implementering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet, jf. § 15.25.04.50. på finansloven for finansåret 2019.

§ 2

§ 2. Ansøgningspuljens formål er at støtte sårbare og udsatte familier i at skabe trygge og stimulerende miljøer for børnene, opskrivning i dagtilbud og gode overgange til dagtilbuddet ved at videreudvikle og kvalificere en på forhånd beskrevet støtte- og vejledningsindsats, der tager afsæt i hjemmet, og som varetages af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet, eventuelt i samspil med andre faggrupper på småbørnsområdet.

§ 3

§ 3. De forventede resultater for de støttede projekter er at fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børn i alderen 0-2 år i sårbare og udsatte familier med en afgrænset problematik.

Kompetence

§ 4

§ 4. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan yde tilskud fra ansøgningspuljen til udvikling og implementering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Ansøgerkreds og målgruppe

§ 5

§ 5. Tilskud kan ydes til kommuner.

§ 6

§ 6. Målgruppen for ansøgningspuljen er sårbare og udsatte børn i alderen 0-2 år og familier med en afgrænset problematik, der kan profitere af en støtte- og vejledningsindsats med fokus på forældre- og opdragelsesrollen i forhold til at skabe trygge og stimulerende miljøer for børnene.

Tildelingskriterier

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:

  1. Ansøger skal udvikle, kvalificere og implementere en på forhånd defineret støtte- og vejledningsindsats målrettet sårbare og udsatte børn i alderen 0-2 år og familier med en afgrænset problematik. Støtte- og vejledningsindsatsen uddybes i ansøgningsvejledningen.
  2. Støtte- og vejledningsindsatsen skal varetages af pædagoger fra dagtilbudsområdet, eventuelt i samspil med andre faggrupper på småbørnsområdet.
  3. Indsatsen skal tage afsæt i hjemmet.
  4. Projektet skal have fokus på at understøtte og vejlede omkring forældre- og opdragelsesrollen i forhold til at skabe trygge og stimulerende miljøer for børnene, opskrivning i dagtilbud og gode overgange til dagtilbud.
  5. Indsatsen skal kunne indgå i sammenhæng med den samlede praksis på både det almene og specialiserede område, såsom sundhedsplejen, PPR, familieområdet og boligsociale indsatser. Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:
  6. Ansøger skal beskrive projektets organisering, samt hvordan organiseringen understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse.
  7. Ansøger forpligter sig til at modtage processtøtte og rådgivning til udvikling, kvalificering, implementering og forankring af indsatsen.
  8. Ansøger forpligter sig til at samarbejde med en ekstern evaluator, herunder levere data og dokumentation til en ekstern evaluering.
  9. Ansøger skal beskrive, hvordan indsatsen planlægges forankret i den eksisterende praksis efter tilskudsperiodens ophør.
leje
§ 8

§ 8. Ansøgningen vurderes på baggrund af, hvordan den beskriver følgende tildelingskriterier:

  1. Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål.
  2. Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds.
  3. Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe.
  4. Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af de forventede resultater, jf. § 3.
  5. Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv.
  6. Ansøgningen skal opfylde krav til budget, jf. § 9.
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget:

  1. Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt.
  2. Budgettet skal fordeles på måneder i det projektår, hvor projektet har udgifter.
  3. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur.
  4. Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen.
  5. Udgifter skal specificeres i budgettet.
  6. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
  7. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
  8. Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
  9. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km. Stk. 2. Hvis det ansøgte beløb er op til 100.000 kr., skal projektets udgifter i et projektår samles i den første måned, hvor projektet har udgifter, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan i så fald fraviges.

Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger

§ 10

§ 10. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger. Retningslinjerne offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

§ 11

§ 11. Indgivelse af ansøgning og indberetning af oplysninger til ansøgningspuljen sker digitalt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Ydelse og udbetaling af tilskud

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af projektrelaterede udgifter. Ved projektrelaterede udgifter forstås afholdte udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet og som er bogført og godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt, dog maksimalt det bevilligede tilskudsbeløb. Stk. 2. Tilskud kan i særlige tilfælde ydes til dækning af udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud, hvis de er åbenbart knyttet til projektet. Stk. 3. Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra den ansøgte ansøgningspulje.

regnskab
§ 13

§ 13. Der kan ydes tilskud til følgende udgifter:

  1. Lønudgifter, der afholdes i forbindelse med, at medarbejdere deltager i projektet.
  2. Konsulenthonorarer.
  3. Udgifter til revisor.
  4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
  5. Udgifter til transport.
  6. Udgifter til aktiviteter.
  7. Udgifter til formidling.
  8. Udgifter til lokaler.
  9. Småanskaffelser, herunder kontorhold.
§ 14

§ 14. Der kan ikke ydes tilskud til dækning af følgende udgifter:

  1. Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. år.
  2. Anskaffelse af fast ejendom.
  3. Anlægsudgifter, herunder ombygning og renovering.
  4. Dækning af underskud.
  5. Tilskud til enkeltpersoners underhold.
  6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
  7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige.
  8. Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark.
  9. Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne.
§ 15

§ 15. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter de nærmere betingelser for udbetaling, herunder betingelser med hensyn til følgende:

  1. Løbende rapportering af resultater og indberetning vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud.
  2. Offentliggørelse af projektets resultater.
  3. Evaluering af projektet, herunder om efterfølgende opfølgning og effektmåling.
§ 16

§ 16. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet foretager udbetaling af tilskud i overensstemmelse med bevillingsbrevet til tilskudsmodtager.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Tilskud udbetales som udgangspunkt månedsvis bagud i overensstemmelse med budgettet. Stk. 2. For tilskud under 100.000 kr. udbetales det samlede tilskudsbeløb med udgangen af den første måned, hvor projektet ifølge budgettet har udgifter.

Ændring i projektet

§ 18

§ 18. Forud for en væsentlig ændring i projektet eller budgettet skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et nyt budget. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.

Uforbrugte tilskudsbeløb

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Forud for en overførsel af uforbrugt tilskudsbeløb i et projektår til det efterfølgende projektår, skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget med omdisponering inden for de samme budgetposter. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beslutter derefter, hvorvidt overførslen kan godkendes. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan overføre det uforbrugte beløb til det efterfølgende projektår uden forudgående godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis det uforbrugte beløb udgør mindre end 10 pct. af tilskuddet i projektåret, dog maksimalt 100.000 kr. Det er en betingelse, at tilskuddet fortsat anvendes inden for den samlede tilskudsperiode, som er fastsat i bevillingsbrevet.

Projektforlængelse

§ 20

§ 20. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse. Forud for en projektforlængelse skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget for den forlængede periode. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beslutter derefter, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister.

Rapportering

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Tilskudsmodtager skal aflægge rapport om gennemførte aktiviteter og resultater for de projektperioder og til de frister, som er fastsat i bevillingsbrevet. Stk. 2. Ved projektets endelige afslutning skal tilskudsmodtager indsende en afsluttende rapport inden for den i bevillingsbrevet angivne frist.

Regnskab og revision

regnskab
§ 22

§ 22. De regler, som er fastsat om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Børne- og Undervisningsministeriets puljemidler m.v., jf. bekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2019 om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Børne- og Undervisningsministeriets puljemidler m.v., finder tilsvarende anvendelse for ansøgningspuljen til udvikling og implementering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet.

regnskab

Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beslutte, at udbetaling af tilskud indstilles midlertidigt, hvis:

  1. Tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i bevillingsbrevet.
  2. Styrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende delregnskaber, budget for resterende tilskudsperiode, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport.
  3. En forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra styrelsen ikke er indbetalt til styrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen.
  4. Styrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager anvender tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår.
  5. Forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. Stk. 2. Udbetaling af tilskud genoptages, når styrelsen træffer beslutning herom.
regnskab
§ 24

§ 24. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beslutte, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist, hvis:

  1. Projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet.
  2. Tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud eller beslutningen om udbetaling af tilskud.
  3. Projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato.
  4. Projektet indstilles.
  5. Tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.
  6. Aktiviteten eller de opnåede resultater i projektet afviger markant fra det beskrevne i ansøgningen.
  7. Tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med vilkår, der er fastsat i bevillingsbrevet.
  8. Styrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende delregnskaber, budget for resterende tilskudsperiode, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport.
  9. En forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra styrelsen ikke er indbetalt til styrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen.
  10. De samlede godkendte, bogførte og faktiske projektrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i det endelige regnskab, er mindre end tilskuddet, herunder at tilskud fra anden side m.v. viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskuddet.
  11. Forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede.
regnskab
§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beslutte, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis, hvis:

  1. Der er sket helt eller delvist bortfald af tilskud i henhold til § 24.
  2. Tilskudsmodtager efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra ansøgningspuljen.
  3. Der i forbindelse med projektet udvikles teknologier m.v., der af tilskudsmodtager efterfølgende udnyttes erhvervsmæssigt.
  4. Hele beløbet ikke er brugt og ikke ønskes overført til næste periode. Stk. 2. Ved hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Underretnings- og dokumentationspligt

§ 26

§ 26. Tilskudsmodtager skal straks, og senest inden for 3 uger, underrette Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skriftligt, hvis tilskudsmodtager bliver bekendt med forhold, der kan medføre midlertidigt ophør, bortfald, reduktion eller tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 23-25, eller hvis tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden.

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om projektet, herunder statusrapporter, projektregnskaber, reviderede regnskaber, budgetter og revisionserklæringer m.v. Stk. 3. Hvis styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal have mulighed for at offentliggøre projektresultater, skal det fremgå af bevillingsbrevet.

regnskab
§ 28

§ 28. Tilskudsmodtager er forpligtet til at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

regnskab

Projektets anskaffede materiel ved projektophør

§ 29

(Stk. 5)

§ 29. Når projektet ophører, kan tilskudsmodtager eller projektmedarbejder erhverve tiloversblevet materiel. Prisen fastsættes af en uafhængig vurderingsmand. Stk. 2. Det afsluttende regnskab skal indeholde indtægter fra eventuelt salg af tiloversblevet materiel ved projektophør. Stk. 3. Projektet kan uden forudgående beslutning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beholde anskaffet materiel, hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør, og hvis værdien af materiellet er op til 10.000 kr. Stk. 4. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan beslutte, at projektet kan beholde anskaffet materiel til en værdi på 10.000 kr. og derover, hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør. Stk. 5. Der kan ikke foretages afskrivning af materiellet.

afskrivningregnskab

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 30

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2019.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Birgitte Hansen\nDirektør / Stefan Rasmus Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
13. oktober 2023