Bekendtgørelse om kompensation af udgifter til helbredsbeviser m.v. på luftfartsområdet
Transportministeriet
BEK nr 1038 af 11/10/2019 I medfør af akt nr. 153 af 5. september 2019 fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. En person, der i perioden 1. juni 2018 til 5. april 2019 har fået udstedt et klasse 1- eller 3-helbredsbevis med en gyldighed på 12 måneder eller i perioden 1. april 2018 til 5. april 2019 har fået udstedt et klasse 2- eller 3-helbredsbevis med en gyldighed på 24 måneder eller et klasse 2-helbredsbevis med en gyldighed på 60 måneder, kompenseres for udgiften til udstedelse af et nyt helbredsbevis før ordinært udløbstidspunkt, jf. dog § 2, hvis helbredsbeviset er kendt ugyldigt som følge af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april 2019 inddrog godkendelsen af det flyvemedicinske center, der havde udstedt helbredsbeviset. Stk. 2. Andre udgifter end helbredsundersøgelsesudgifter, herunder rejseudgifter og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med fornyelsen af et ugyldigt helbredsbevis omfattet af stk. 1, kompenseres ikke.
(Stk. 5)
§ 2. Kompensationens størrelse afhænger af den resterende varighedstid på det ugyldige helbredsbevis, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Udgiften til udstedelsen af et nyt helbredsbevis klasse 1 eller 3 med en gyldighed på 12 måneder kompenseres, hvis helbredsbeviset er udstedt i:
- Marts og april 2019, med 100 pct.
- Februar 2019, med 90 pct.
- Januar 2019, med 80 pct.
- December 2018, med 70 pct.
- November 2018, med 60 pct.
- Oktober 2018, med 50 pct.
- September 2018, med 40 pct.
- August 2018, med 30 pct.
- Juli 2018, med 20 pct.
- Juni 2018, med 10 pct. Stk. 3. Udgiften til udstedelsen af et nyt helbredsbevis klasse 2 eller 3 med en gyldighed på 24 måneder kompenseres, hvis helbredsbeviset er udstedt i:
- April 2019, med 100 pct.
- Marts 2019, med 96 pct.
- Februar 2019, med 92 pct.
- Januar 2019, med 87,5 pct.
- December 2018, med 83,5 pct.
- November 2018, med 79,5 pct.
- Oktober 2018, med 75 pct.
- September 2018, med 71 pct.
- August 2018, med 67 pct.
- Juli 2018, med 62,5 pct.
- Juni 2018, med 58,5 pct.
- Maj 2018, med 54,5 pct.
- April 2018, med 50 pct. Stk. 4. Udgiften til udstedelsen af et nyt helbredsbevis klasse 2 med en gyldighed på 60 måneder kompenseres, hvis helbredsbeviset er udstedt i:
- April 2019, med 100 pct.
- Marts 2019, med 98,5 pct.
- Februar 2019, med 97 pct.
- Januar 2019, med 95 pct.
- December 2018, med 93,5 pct.
- November 2018, med 92 pct.
- Oktober 2018, med 90 pct.
- September 2018, med 88,5 pct.
- August 2018, med 87 pct.
- Juli 2018, med 85 pct.
- Juni 2018, med 83,5 pct.
- Maj 2018, med 82 pct.
- April 2018, med 80 pct. Stk. 5. For pilotelever, der har fået foretaget en ny førstegangshelbredsundersøgelse, kompenseres udgiften til udstedelsen af et nyt helbredsbevis fuldt ud.
(Stk. 3)
§ 3. Ansøgning om kompensation for udstedelsesudgifter skal ske elektronisk via selvbetjeningsløsningen på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen skal vedhæftes en kopi af kvittering for betaling for udstedelse af nyt helbredsbevis, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved ansøgning om kompensation på baggrund af, at helbredsbeviset er underkendt af et andet EU-lands kompetente myndighed som følge af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april 2019 inddrog godkendelsen af det flyvemedicinske center, der havde udstedt helbredsbeviset, skal følgende vedhæftes:
- Afgørelse om at helbredsbeviset er ugyldigt som følge af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april 2019 inddrog godkendelsen af det flyvemedicinske center, der havde udstedt helbredsbeviset.
- Kvittering for betaling for udstedelse af nyt helbredsbevis.
- Kopi af det ugyldige helbredsbevis.
(Stk. 3)
§ 4. En pilotelev, der har påbegyndt sin erhvervsmæssige pilotuddannelse på baggrund af et førstegangsudstedt klasse 1-helbredsbevis, der efterfølgende er kendt ugyldigt som følge af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april 2019 inddrog godkendelsen af det flyvemedicinske center, der havde udstedt helbredsbeviset, kompenseres for afholdte udgifter til pilotuddannelsen. Kompensation er betinget af, at den nye førstegangsundersøgelse viser, at piloteleven ikke kan opfylde de grundlæggende klasse 1-helbredskrav, der er forudsætningen for, at piloteleven kan få udstedt et nyt førstegangs klasse 1-helbredsbevis, og dermed fortsætte sit pilotuddannelsesforløb, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesudgifter kompenseres ikke, når den helbredsmæssige underkendelse i forbindelse med den nye førstegangshelbredsundersøgelse skyldes nye helbredsmæssige forhold, som ikke var eller kunne have været tilstede på tidspunktet for udstedelsen af det ugyldige førstegangshelbredsbevis. Stk. 3. Før der foretages endelig vurdering af en ansøgning om kompensation efter stk. 1, indhenter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en udtalelse fra det flyvemedicinske center, der har foretaget den nye førstegangsundersøgelse, hvor piloteleven ikke har opfyldt de grundlæggende helbredskrav, samt pilotelevens flyveskole. Modtager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i den forbindelse oplysning om, at piloteleven på grund af andre omstændigheder end de rent helbredsmæssige, der knytter sig til en førstegangshelbredsgodkendelse, ikke ville kunne gennemføre uddannelsesforløbet, opfyldes betingelserne for kompensation ikke.
(Stk. 3)
§ 5. Ansøgning om kompensation for afholdte udgifter til pilotuddannelsen skal ske elektronisk via selvbetjeningsløsningen på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen skal vedhæftes:
- Skriftlig redegørelse for baggrunden for ansøgningen om kompensation.
- Afgørelse om at ansøger ikke opfylder de helbredsmæssige krav til en førstegangsgodkendelse fra den flyvemedicinske klinik, der har foretaget den seneste undersøgelse.
- Dokumentation for afholdte udgifter, specificeret ved undervisningsforløb, undervisningsmateriale, simulatorforløb, flyvetimer mv.
- Dokumentation for tilstedeværelse i de undervisnings- og simulatorforløb samt flyvetimer, der søges kompenseret.
- Skriftlig erklæring fra ansøger om, at afbrydelse af uddannelsen alene skyldes helbredsmæssig underkendelse i forbindelse med fornyet førstegangshelbredsundersøgelse. Stk. 3. Ved ansøgning om kompensation for uddannelsesudgifter, hvor helbredsbeviset er underkendt af et andet EU-lands kompetente myndighed, som følge af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april 2019 inddrog godkendelsen af det flyvemedicinske center, der havde udstedt helbredsbeviset, skal der, foruden det i stk. 2 angivne, vedhæftes:
- Afgørelse om at helbredsbeviset er ugyldigt som følge af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i april 2019 inddrog godkendelsen af det flyvemedicinske center, der havde udstedt helbredsbeviset.
- Kopi af ugyldigt helbredsbevis.
(Stk. 2)
§ 6. Ansøgning samt bilag skal være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hænde senest den 15. november 2019. Stk. 2. Ansøgninger modtaget via selvbetjeningsløsningen i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter fristens udløb behandles ikke, og kompensation vil i sådanne sager ikke kunne udbetales.
§ 7. Opfylder ansøger betingelserne for kompensation, udbetales kompensationen senest den 31. december 2019.
Klageadgang
§ 8. Afgørelse om afslag på kompensation af udstedelsesudgifter eller uddannelsesudgifter kan påklages til transportministeren. Klagen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 14 dage efter afgørelsen er kommet frem til klageren. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal, hvis afgørelsen fastholdes, snarest og senest 14 dage efter modtagelsen af klagen, sende sagen og dens dokumenter til transportministeren.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2019 og ophæves den 1. januar 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for ansøgninger, som behandles efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 986 af 24. september 2019 om kompensation af udgifter til helbredsbeviser m.v. på luftfartsområdet ophæves.
§ 10. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Henrik Ellermann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. januar 2020