Bekendtgørelse om ansøgningspulje til opfølgning på obligatoriske sprogprøver i grundskolen
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1103 af 06/11/2019 I medfør af tekstanmærkning nr. 222 ad 20.29.15. til § 20 på finansloven for finansåret 2019 fastsættes efter bemyndigelse:
(Stk. 2)
§ 1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder tilskud til kommuner til opfølgning på sprogprøver, ekstra skoleår (omgængere), sprogstimulering, sommerskole og evaluering af tosprogede elevers sproglige kompetencer i 1.-9. klasse i skoleåret 2019/2020. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes i skoleåret 2019/2020 med 3.055 kr. pr. elev i børnehaveklassen på folkeskoler og folkeskoleafdelinger, der er omfattet af kravene til afholdelse af sprogprøver, jf. § 5, stk. 6, 3. pkt., og § 11 a i lov om folkeskoler, jf. dog § 4.
(Stk. 2)
§ 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder tilskud til frie grundskoler til opfølgning på sprogprøver, ekstra skoleår (omgængere), sprogstimulering, sommerskole og evaluering af tosprogede elevers sproglige kompetencer i 1.-9. klasse i skoleåret 2019/2020. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes i skoleåret 2019/2020 med 2.105 kr. pr. elev i børnehaveklassen på frie grundskoler og afdelinger af frie grundskoler, der er omfattet af kravene til afholdelse af sprogprøver, jf. § 1, stk. 3 og 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. dog § 4.
(Stk. 3)
§ 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet yder tilskud til kommuner til pædagogisk psykologisk udredning af elever, der i skoleåret 2019/2020 går på folkeskoler, afdelinger af folkeskoler, frie grundskoler eller afdelinger af frie grundskoler, der er omfattet af kravene til afholdelse af sprogprøver, jf. §§ 1 og 2. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes med 144 kr. pr. elev i børnehaveklassen, jf. dog § 4. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1-2 ydes til elevens bopælskommune.
§ 4. For skoler, der har en ikke-årgangsopdelt indskoling (dvs. uden særskilte børnehaveklasser) anvendes antallet af elever født i det år, der er det sædvanlige fødselsår for elever i børnehaveklassen.
Ansøgning og frist
(Stk. 5)
§ 5. Ansøgning om tilskud efter §§ 1 og 2 skal indgives af kommunen eller den frie grundskole til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i overensstemmelse med og i den form, herunder i form af digital ansøgning, der er anvist i ansøgningsvejledningen på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger og den dokumentation, der fremgår af ansøgningsskemaet, herunder oplysninger om:
- Hvilke skoler eller afdelinger af skoler, der er omfattet af kravene til afholdelse af obligatoriske sprogprøver i skoleåret 2019/2020.
- Antal elever i børnehaveklasser i skoleåret 2019/2020 fordelt pr. skole eller skoleafdelinger, jf. dog § 4.
- Antal elever i børnehaveklasser i skoleåret 2019/2020 fordelt pr. bopælskommune. Stk. 3. Opgørelsen efter stk. 2, nr. 2 og 3, sker på grundlag af antallet af indskrevne elever opgjort pr. 15. august 2019. Stk. 4. Ansøgning efter stk. 1 skal være indgivet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest den 28. november 2019, kl. 12. Stk. 5. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opgør tilskud efter § 3 pr. kommune på basis af oplysningerne i ansøgningerne efter stk. 2, nr. 3.
Udbetaling og tilbagebetaling m.v.
(Stk. 3)
§ 6. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udbetaler tilskud på baggrund af ansøgninger, der er imødekommet, og til bopælskommuner den 16. december 2019 eller snarest derefter. Stk. 2. Tilskud udbetales endeligt, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For meget udbetalt tilskud skal tilbagebetales. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. For frie grundskoler kan for meget udbetalt tilskud tillige modregnes i tilskud efter lov om friskoler og private grundskoler.
Regnskabsaflæggelse, opbevaring og tilsyn
§ 7. Regnskab for tilskud aflægges som en del af tilskudsmodtagers ordinære årsregnskab.
(Stk. 2)
§ 8. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med tilskudsordningen. Stk. 2. Tilskudsmodtager skal opbevare de lister, der har udgjort grundlaget for ansøgningen, jf. § 5, stk. 2, nr. 1-3, i fem år fra udgangen af ansøgningsåret. Tilskudsmodtager skal efter anmodning udlevere listerne til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Ikrafttræden
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. november 2019.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Birgitte Hansen\nDirektør / Ida Bjerre/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juli 2020