TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kost og drikkevand m.v. i fiskeskibe

DanmarkBekendtgørelse2019

Erhvervsministeriet

BEK nr 1115 af 11/11/2019 I medfør af § 55, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 75, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1662 af 17. december 2018, § 3, stk. 1, nr. 6, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 9, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 1629 af 17. december 2018, og § 3, stk. 1, nr. 6, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 og 7, i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

ansættelse

Formål

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre fiskere, der arbejder eller bor om bord på fiskeskibe, jf. kapitel 2, adgang til fødevarer og drikkevand af passende kvalitet, næringsværdi og i passende mængde, der i tilstrækkelig grad dækker de ombordværende fiskeres behov, og som leveres under regulerede, hygiejniske forhold. Stk. 2. Nærværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der blandt andet er udformet på baggrund af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, og berører således ikke øvrige eksisterende internationale, regionale eller nationale krav, der måtte have indflydelse på fødevarehygiejne m.v., som f.eks. EU forordninger om henholdsvis krav i fødevarelovgivningen og fødevarehygiejne.

Anvendelsesområde, definitioner og fravigelser m.v.

Anvendelsesområde

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for nye fiskeskibe, uanset om disse ejes af det offentlige eller af private, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for

  1. handelsskibe,
  2. krigsskibe,
  3. flådens hjælpeskibe eller
  4. fritidsfartøjer. Stk. 3. Kapitel 4 om kabysrum og proviantrum samt kapitel 5 om drikkevandsanlæg gælder ikke for eksisterende fiskeskibe, men rederier kan vælge at anvende nærværende bekendtgørelse som alternativ til det regelsæt, der ellers gælder for det pågældende skib, jf. § 19, stk. 4. Stk. 4. Kapitel 4 om kabysrum og proviantrum samt kapitel 5 om drikkevandsanlæg finder ikke anvendelse for nye fiskeskibe uden dæk.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Fiskere: Enhver person, inkl. skibsføreren, der uanset i hvilken stilling er ansat eller forhyret eller arbejder om bord på et skib.
  2. Fiskeskib: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
  3. Nyt fiskeskib: et fiskeskib, for hvilket a) kontrakten om bygning eller større ombygning er blevet placeret på eller efter datoen for bekendtgørelsens ikrafttræden, b) kontrakten om bygning eller større ombygning er placeret før datoen for bekendtgørelsens ikrafttræden, og som leveres tre år eller mere efter denne dato eller c) såfremt byggekontrakten ikke foreligger på eller efter datoen for bekendtgørelsens ikrafttræden, at kølen er lagt, eller at det byggeri, der kan identificeres med et specifikt fartøj, er påbegyndt, eller at samlingen er påbegyndt omfattende mindst 50 ton eller 1 % af den anslåede samlede skrogvægt, hvis sidstnævnte er mindre.
  4. Eksisterende fiskeskib: Et fiskeskib, der ikke er nyt fiskeskib.
  5. Længden (L): beregnes som 96% af den totale længde på en vandlinje ved 85% af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinjen eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinje, hvis denne længde er den største. I skibe med styrlastighed skal den vandlinje, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen.

Kost i fiskeskibe

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Kosten i fiskeskibe skal være sammensat på en sådan måde, at det nødvendige indhold af såvel proteiner, fedt og kulhydrater som af vitaminer, mineraler og salte tilgodeses. Stk. 2. Kosten skal være varieret mest muligt og fremtræde indbydende. Stk. 3. Kostens sammensætning skal afpasses efter de klimatiske forhold. Stk. 4. Der skal i så vid udstrækning som muligt anvendes friske råvarer. Dybfrosne råvarer kan i denne sammenhæng anses for sidestillet med friske råvarer. Stk. 5. Kosten skal tilberedes og serveres under forsvarlige hygiejniske forhold.

§ 5

§ 5. Kosten skal fordeles på tre hovedmåltider og et eller flere mellemmåltider. Kosten skal tilbydes i et sådant omfang, at alle om bord kan blive mætte.

§ 6

§ 6. Kostens sammensætning skal afpasses efter fiskernes religiøse overbevisning og kulturelle baggrund.

Drikkevand

§ 7

§ 7. Drikkevandet skal være af tilstrækkelig kvalitet og tilgængeligt i en tilstrækkelig mængde i forhold til størrelsen af besætningen om bord.

Kabysrum, kabysudstyr og proviantrum i fiskeskibe

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Køkkenudstyr skal forefindes om bord, som så vidt anbringes i en separat kabys. Stk. 2. Når der indrettes en kabys eller et pantry om bord, skal det være af passende størrelse, godt oplyst, godt ventileret samt let at renholde. Der skal være kogemulighed og kogegrejer samt en rustfri vask og passende bordplads for tilberedning af fødevarer. Endvidere skal der være mulighed for hensigtsmæssig og kølig opbevaring af proviant i nærheden. Stk. 3. I fiskeskibe med en længde (L) på 12 meter eller derover skal der forefindes et kabysrum. Stk. 4. Kabysrummet skal være af passende størrelse og være godt oplyst og ventileret.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Materialer, der anvendes til konstruktion af indvendige skotter, paneler og plader, gulve og samlinger i kabysrummet skal være egnede til formålet og bidrage til at sikre et sundt arbejdsmiljø. Stk. 2. Kabysrum skal opfylde gældende bestemmelser om beskyttelse af sundhed og sikkerhed og om ulykkesforebyggelse med henblik på at undgå risikoen for at blive eksponeret for farlige støj- og vibrationsniveauer og andre omgivende faktorer og kemikalier om bord på skibe og at sikre et anstændigt arbejdsmiljø og anstændige leveforhold for søfarende om bord. Stk. 3. Kabysrum skal under hensyntagen til antallet ombordværende og skibets størrelse være indrettet med passende inventar, skabe, borde og skuffer af materialer, der er lette at gøre rene, og som er hygiejniske.

§ 10

§ 10. Der skal i kabysrummet være tilgang af drikkevand gennem et rørsystem. Der må ikke i rummet være aftapningshane for søvand.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Der skal være passende og tilstrækkelig mulighed for opbevaring af proviant samt køle- og fryseindretninger for letfordærvelige fødevarer. Stk. 2. I skibe med en længde på 15 meter og derover skal der forefindes køleskabe eller andre indretninger til opbevaring af levnedsmidler ved lav temperatur.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Kabysudstyr skal være konstrueret og indrettet, herunder afskærmet, således at kabysarbejde sker under betryggende og hygiejniske forhold og bestemmelser om beskyttelse af sundhed og sikkerhed og om ulykkesforebyggelse iagttages med henblik på at sikre et anstændigt arbejdsmiljø og anstændige leveforhold for fiskere om bord. Stk. 2. Affald opbevares i lukkede og behørigt forseglede beholdere og fjernes fra områder til håndtering af fødevarer, når det er nødvendigt. Stk. 3. Kabys- og fødevarelagerfaciliteter skal holdes i god hygiejnestand.

Drikkevandsanlæg, herunder drikkevandstank, i fiskeskibe

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Når der etableres drikkevandsanlæg, herunder drikkevandstank, skal det sikres, at anlæg og tank er bygget, indrettet og vedligeholdt, så drikkevandet til stadighed er af passende kvalitet, ikke udgør en sundhedsfare for de ombordværende og forefindes i tilstrækkelig mængde bl.a. under hensyntagen til antallet ombordværende og rejsens længde. Stk. 2. Forinden drikkevandsanlæg tages i brug, skal der foretages kemisk og bakteriologisk analyse af drikkevandsprøver fra anlægget i henhold til anerkendte standarder. Stk. 3. Ved konstatering af forurenet drikkevandsanlæg skal der foretages en desinfektion af anlæg, drikkevandstanke og drikkevandsledninger. Anerkendt international eller dansk vejledning herom kan anvendes med henblik på at opfylde krav desinfektion.

Generelle bestemmelser

§ 14

§ 14. Kosten og drikkevand om bord skal være gratis for fiskeren, medmindre andet er aftalt.

§ 15

§ 15. Skibsføreren er forpligtiget til at sikre, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse bliver opfyldt.

Inspektioner

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Skibsføreren eller den, skibsføreren har overdraget dette hverv, skal ved regelmæssige inspektioner sikre, at

  1. beholdning af kost og drikkevand er tilstrækkelig,
  2. opbevaring af kost og drikkevand sker uden risiko for, at der opstår sundhedsfare for de ombordværende, og
  3. kabysrum, herunder inventar og udstyr til kosttilberedning, er i en stand, der ikke udgør sundhedsfare for de ombordværende. Stk. 2. Resultaterne af sådanne inspektioner skal registreres og være tilgængelige for gennemsyn.

Straffebestemmelser

§ 17

(Stk. 5)

§ 17. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der

  1. ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
  2. tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
  3. ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 4 anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.
skatselskab
§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Er forholdet omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der i stedet for efter § 17, stk. 1, fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk. 2. De i § 17, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i kriminalloven for Grønlands 5. kapitel. Stk. 4. Såfremt en person ikke er bosat i Grønland, eller personens tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark, jf. § 7 i kriminalloven for Grønland. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller den pågældendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

selskab

Ikrafttræden m.v.

§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2019. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1008 af 16. august 2013 om kost for fiskere i danske skibe ophæves. Stk. 3. Bestemmelser om kabysrum og proviantrum og om drikkevand i tidligere udstedte forskrifter finder herefter ikke anvendelse på skibe, der er omfattet af nærværende bekendtgørelse, jf. dog § 2, stk. 4. Stk. 4. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 3.

§ 20

§ 20. §§ 4-6, § 14 og § 16, nr. 1, finder ikke anvendelse for skibe hjemmehørende i Grønland.

Erhvervsministeriet /Martin John / Per Sønderstrup/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
14. november 2019