Bekendtgørelse om planter

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Planter: Levende planter og plantedele. Levende plantedele omfatter blandt andet frø i botanisk betydning, der er bestemt til udsæd, rod- og stængelknolde, løg og jordstængler, afskårne blomster, grene og fældede træer med løv, plantevævskultur, og frugt i botanisk forstand, dog ikke dybfrossen.
2. Planter til plantning: Planter, der er plantet og skal forblive plantet eller genplantes, og planter, der ikke er plantet, men som skal plantes.
3. Plantning: Enhver anbringelse af planter eller plantedele i et voksemedium med det formål at sikre deres vækst eller formering.
4. Grønsagsplanteformeringsmateriale: Plantedele og alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, af slægter og arter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra a, der er bestemt til formering og produktion af grønsagsplanter, dog ikke frø.
5. Grønsagsplanter: Hele planter og plantedele af slægter og arter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra a, for så vidt angår podede planter også podematerialet, der er bestemt til plantning med henblik på produktion af grønsager, dog ikke frø.
6. Frugtplanteformeringsmateriale: Frø, plantedele og alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, af slægter og arter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, der er bestemt til formering og produktion af frugtplanter.
7. Frugtplanter: Planter af slægter og arter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, der efter afsætning er bestemt til plantning eller genplantning.
8. Frugtplantesort: En bestand af planter inden for en enkelt botanisk taksonomisk gruppe af laveste kendte rang, der kan a) defineres på grundlag af forekomsten af karakteristika, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper, b) skelnes fra enhver anden bestand af planter på grundlag af forekomsten af mindst et af de nævnte karakteristika og c) betragtes som en enhed, hvad angår deres egnethed til at blive formeret uforandret.
9. Frugtplanteklon: Et vegetativt genetisk ensartet afkom af en enkelt plante.
10. Prydplanteformeringsmateriale: Frø, plantedele og alt andet plantemateriale af alle slægter og arter som tjener til formering eller produktion af prydplanter. Ved produktion af hele planter omfatter definitionen kun planter bestemt til videre omsætning.
11. Parti: Et antal enheder af samme produkt, der er karakteriseret ved ensartethed med hensyn til sammensætning og oprindelse.
12. CAC-materiale (Conformitas Agraria Communitatis): Formeringsmateriale og frugtplanter af de slægter og arter, der er nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, og som opfylder minimumskravene for godkendelse til salg, jf. § 14.
13. Forstligt formeringsmateriale: Planter til plantning, dog ikke frø, af de arter, der er nævnt i bilag 3 i bekendtgørelse om skovfrø og -planter.
14. Lukning: En pakning eller beholder, der er lukket på en sådan måde, at pakningen eller beholderen ikke kan åbnes, uden at lukningen beskadiges, eller et bundt, der er bundet på en sådan måde, at planter eller plantedele, der indgår i bundtet, ikke kan udskilles uden at beskadige bindebåndet eller -båndene.

1. Moderplante: En identificeret plante bestemt til formering.
2. Kandidat-kernemoderplante: En moderplante, som leverandøren agter at få accepteret som kernemoderplante.
3. Kernemoderplante: En moderplante bestemt til produktion af kerneplanter.
4. Moderplante til basismateriale: En moderplante bestemt til produktion af basismateriale.
5. Certificeret moderplante: En moderplante bestemt til produktion af certificeret materiale.
6. Frugtbærende plante: En plante, der er opformeret fra en moderplante og dyrkes med henblik på frugtproduktion, således at det er muligt at kontrollere moderplantens sortsidentitet.
7. Masseopformering: Vegetativ produktion af moderplanter med det formål at frembringe et tilstrækkeligt antal moderplanter af samme kategori.
8. Kryopræservering: Vedligeholdelse af plantemateriale ved nedkøling til ultralave temperaturer med det formål at opretholde materialets levedygtighed.

§ 3. Følgende virksomheder skal være registreret hos Landbrugsstyrelsen som leverandører af planter jf. dog stk. 4:

1. Virksomheder, der med henblik på salg producerer planter til plantning, herunder dog kun frø af slægter og arter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b og c.
2. Virksomheder, der en gros sælger materiale nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, til erhvervsmæssigt videresalg eller anvendelse, herunder virksomheder, der har behov for at kunne udstede plantepas i forbindelse med salg. Stk. 2. Producenter af frø af have- og landskabsplanter, der ønskes godkendt som certificeret frø, kan registreres som leverandør af planter. Stk. 3. Anmodning om registrering skal ske på et skema, der fås hos Landbrugsstyrelsen eller på styrelsens hjemmeside. Ændringer i oplysninger givet i forbindelse med registrering skal indberettes til Landbrugsstyrelsen. Stk. 4. Virksomheder og personer, der har et samlet salg af planter til plantning på under 50.000 kr. om året og kun sælger planter direkte til den endelige forbruger til ikke-erhvervsmæssig anvendelse, skal ikke registreres, medmindre der er behov for at kunne udstede plantepas.

§ 7. Landbrugsstyrelsen kan godkende en leverandør, der er registreret efter § 3, stk. 1, nr. 1, til

1. opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter og etablering af eliteplanter,
2. opbevaring og produktion af eliteplanter og produktion af certificerede planter klasse AAE,
3. produktion af certificerede planter klasse AA eller
4. produktion af certificerede planter klasse A. Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 meddeles, når styrelsen har konstateret, at leverandøren opfylder kravene i bilag 5, del A, afsnit 1, a). Godkendelsen kan omfatte alle de anførte kategorier og kan begrænses til dele af leverandørens produktion.

§ 9. Sorter af slægter og arter af grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf, jf. bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra a, samt prydplanteformeringsmateriale, må kun sælges, hvis de er optaget på listen over sorter af grønsagsplantearter eller registreret som plantenyheder, og for almindeligt kendte sorter skal sortens officielle betegnelse anvendes. For andre sorter af de nævnte slægter og arter skal leverandørerne føre en liste med detaljeret beskrivelse af sorten. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Sortsnavn, eventuelt med angivelse af sortens almindeligt kendte synonymer.
2. Sortsbeskrivelse, mindst på grundlag af sortens kendetegn og udtryk, efter retningslinjer fastsat af Landbrugsstyrelsen, og for prydplanteformeringsmateriale efter de retningslinjer, der gælder ved anmodning om EF-sortsbeskyttelse.

§ 10. Sorter af frugtplanter og formeringsmateriale heraf, jf. bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, til kommerciel udnyttelse i forbindelse med fødevareproduktion, må kun sælges, hvis

1. sorten er beskyttet i henhold til lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017, eller i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2010/00 om EF-sortsbeskyttelse, eller sorten er genstand for en ansøgning om sortsbeskyttelse,
2. sorten er officielt registeret i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, eller sorten er genstand for ansøgning om en officiel registrering,
3. sorten før 30. september 2012 har været solgt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, og har en officielt anerkendt beskrivelse, eller
4. sorten er uden egentlig kommerciel produktionsværdi og har en officielt anerkendt beskrivelse, og formeringsmateriale og frugtplanterne er afsat som CAC-materiale i Danmark og leverandørdokumentet, jf. bilag 6, del I, afsnit B, indeholder en henvisning til nærværende bestemmelse. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan anerkende en detaljeret sortsbeskrivelse fra ihændehaveren og, på baggrund af denne, optage en sort af frugtplanter med en officielt anerkendt beskrivelse på den nationale sortsliste. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger:
5. Sortsnavn, eventuelt med angivelse af sortens almindeligt kendte synonymer.
6. Sortsbeskrivelse, mindst på grundlag af sortens kendetegn og udtryk, efter retningslinjer fastsat af Landbrugsstyrelsen.
7. Så vidt muligt, hvordan sorten afviger fra de andre sorter, der ligner den mest. Stk. 3. Optagelse af sorter af frugtplanter med en officiel sortsbeskrivelse foregår efter bestemmelser i bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter. Stk. 4. En sort med en officielt anerkendt beskrivelse slettes fra den nationale sortsliste, hvis der på tidspunktet for ansøgning om registrering eller under behandlingen af ansøgningen er indgivet urigtige eller svigagtige oplysninger om forhold, der har været afgørende for registreringen af sorten. Stk. 5. Sorter af genetisk modificerede frugtplanter og formeringsmateriale må endvidere kun sælges, hvis sorten er godkendt til dyrkning og produktion i Den Europæiske Union. Er materialet af en genetisk modificeret sort bestemt til anvendelse som fødevare eller som et foderstof, jf. artikel 3 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, kan sorten kun sælges, når den er godkendt i henhold til nævnte forordning. Hvis materialet er genetisk modificeret, skal dette oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører materialet. Stk. 6. Uanset stk. 1 kan Landbrugsstyrelsen tillade salg af begrænsede mængder af frugtplanter og formeringsmateriale heraf til anvendelse her i landet, hvis materialet er bestemt til
8. forsøg eller videnskabelige formål,
9. udvælgelsesarbejde eller
10. at bidrage til bevarelsen af den genetiske diversitet.

Stk. 7. Leverandører skal for det i stk. 6, nr. 3, nævnte materiale føre en liste med en detaljeret beskrivelse af sorten. Listen skal indeholde tilsvarende oplysninger som nævnt i stk. 2. Stk. 8. Frugtplanter og formeringsmateriale heraf, jf. bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, må sælges som CAC-materiale, hvis betingelserne i bilag 3, del C, nr. 2, er opfyldte. Stk. 9. CAC-materiales ægthed i forhold til dets sortsbeskrivelse fastslås og kontrolleres derefter løbende af leverandøren på grundlag af observation af forekomsten af sortens karakteristika. Observationen baseres på et af følgende elementer:

1. Den officielle beskrivelse for registrerede sorter, jf. Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU, og for sorter, der er retligt beskyttet i kraft af sortsbeskyttelse.
2. Den beskrivelse, der ledsager ansøgningen for sorter, der er genstand for en ansøgning om registrering i en medlemsstat, jf. Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU.
3. Den beskrivelse, der ledsager en ansøgning om sortsbeskyttelse.
4. Den officielt anerkendte beskrivelse af en sort, jf. artikel 7, stk. 2, litra c), nr. iii), i Rådets direktiv 2008/90/EF. Stk. 10. Frugtplanter og formeringsmateriale heraf, der stammer fra en moderplante, der eksisterede før den 30. september 2012, og som er blevet officielt certificeret eller opfylder betingelserne for at blive betegnet som CAC-materiale før den 31. december 2018, må sælges indtil den 31. december 2018. Ved salg skal materialet være identificeret med en henvisning på leverandørdokumentet til artikel 21 i Rådets direktiv 2008/90/EF, jf. bilag 6, del I, afsnit B, nr. 1, litra b. Stk. 11. Frugtplanter og formeringsmateriale produceret ud fra kernemoderplanter, moderplanter til basismateriale og certificerede moderplanter eller CAC-materiale, der fandtes inden den 1. januar 2017, og som er blevet officielt certificeret eller opfylder betingelserne for klassificering som CAC-materiale før den 31. december 2022, må sælges i Danmark indtil den 31. december 2022. Sådant formeringsmateriale og sådanne frugtplanter skal, når det afsættes, være identificeret med en henvisning til artikel 32 i Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU på etiketten og i et følgedokument.

Godkendelse som kerne-, elite- eller certificerede planter og basis- eller certificeret materiale

§ 11. Planter af arter af grønsagsplanter og prydplanter produceret her i landet kan godkendes som følgende:

1. Kerneplanter, hvis de a) er udvalgt af sortsejeren på grund af deres særlige genetiske egenskaber, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelser i bilag 5, del A, afsnit 1, b), i, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4 og 5, del A, afsnit 3, om frihed for planteskadegørere.
2. Eliteplanter, hvis de a) har oprindelse direkte i kerneplanter eller i planter frembragt ved opformering på grundlag af kerneplanter, jf. bilag 5, del A, afsnit 2, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 5, del A, afsnit 1, b), ii, og bilag 5, del A, afsnit 2, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4, om frihed for planteskadegørere.
3. Certificerede planter, klasse AAE, AA eller A, hvis de a) har dokumenteret oprindelse i eliteplanter eller kerneplanter, b) er produceret efter bestemmelserne i bilag 5, del A, afsnit 1, b), ii, iii eller iv, og bilag 5, del A, afsnit 2, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4, om frihed for planteskadegørere. Stk. 2. Planter af arter af frugtplanter omfattet af bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, produceret her i landet kan godkendes som følgende:
4. Kerneplanter, hvis de a) er udvalgt af sortsejeren på grund af deres særlige genetiske egenskaber, b) har oprindelse direkte i en kernemoderplante og er produceret og opbevaret efter bestemmelser i bilag 5, del B, og c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4, 5, del B, afsnit 5-7, samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere.
5. Basismateriale, hvis de a) har oprindelse direkte i moderplanter til basismateriale eller i planter frembragt ved opformering på grundlag af moderplanter til basismateriale, b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 5, del B, afsnit 3, a), og bilag 5, del B, afsnit 7, c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4, 5, del B, afsnit 5-7, samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere, d) har været underlagt leverandørens visuelle inspektion, prøveudtagning og testning, som angivet i bilag 9, for den pågældende slægt eller art, og e) maksimalt bruges i det tidsrum og maksimalt opformeres i det antal generationer, som er anført i bilag 10.
6. Certificeret materiale, hvis de a) har dokumenteret oprindelse i certificerede moderplanter eller moderplanter til basismateriale, b) er produceret efter bestemmelserne i bilag 5, del B, c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4, 5, del B, afsnit 5-7, samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere, og d) har været underlagt leverandørens visuelle inspektion, prøveudtagning og testning, som angivet i bilag 9, for den pågældende slægt eller art. Stk. 3. Planter af arter af grønsagsplanter og prydplanter, der er udvalgt som kommende kerneplanter, men som endnu ikke er godkendt efter stk. 1, nr. 1 (præ-kerneplanter), kan sælges, hvis de opfylder betingelserne i § 14. Planterne må ikke sælges med betegnelsen »præ-kerneplanter«. Stk. 4. Planter af arter af frugtplanter, der er udvalgt som kandidat-kernemoderplanter, men som endnu ikke er godkendt efter stk. 2, nr. 1, kan sælges, hvis de opfylder betingelserne i § 14. Planterne må ikke sælges med betegnelsen kandidat-kernemoderplanter.

§ 12. Jord, der skal anvendes til dyrkning af de i bilag 8 nævnte planter, skal være fri for kartoffelcystenematoder, jf. bilag 4, nr. 24.1. Stk. 2. Producenter af de nævnte planter skal forud for hver kultur anmelde hvilke arealer, der påtænkes anvendt til produktionen, med henblik på Landbrugsstyrelsens udtagning af jordprøver til undersøgelse for kartoffelcystenematoder. Arealerne skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde en skitse for hvert anmeldt areal. Stk. 3. Mængden af jord, der udtages pr. hektar på arealer, der skal anvendes til dyrkning af de i bilag 8 nævnte arter, udgør beregningsmæssigt 1.500 ml for 8 hektar og 400 ml for de resterende hektar. Stk. 4. I tilfælde, hvor der er påvist forekomst af kartoffelcystenematoder i en mark, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, udgør mængden af jord, der udtages pr. hektar, dog altid 1.500 ml.

§ 13. Mængden af jord, der skal udtages pr. hektar efter § 12, stk. 4, kan reduceres til beregningsmæssigt 400 ml pr. hektar for 4 hektar og 200 ml for de resterende hektar, såfremt producenten kan dokumentere følgende forhold:

1. Der ikke er blevet dyrket eller forekommet kartofler eller andre værtplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, på den anmeldte jord i seks år forud for jordprøvetagningen.
2. Der ikke ved de to seneste officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder, og der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, siden den første officielle undersøgelse.
3. Der ikke er konstateret levende kartoffelcystenematoder, eller cyster uden levende indhold, ved den seneste officielle undersøgelse, og at der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, siden undersøgelsen.
4. Der har været dyrket planter som opført i bilag 8, afsnit 2, men a) at der ikke ved officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder i de seneste tolv år, eller b) at der ikke er kendskab til, at der er blevet dyrket kartofler eller andre værtplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, på jorden i de seneste tolv år. Stk. 2. Dokumentationen skal foreligge senest samtidig med prøvetagningen.

Godkendelse til salg

§ 14. Planter produceret her i landet må sælges, når Landbrugsstyrelsen har konstateret, at

1. planterne er produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3,
2. planterne overholder bestemmelserne i bilag 1, 2 og 4, om frihed for planteskadegørere, og
3. de særlige krav i bilag 4 til de registrerede virksomheder er overholdt. Stk. 2. Planter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, planter af Vitis til produktion af druer (frugtplanter) samt forstligt formeringsmateriale, skal endvidere være praktisk taget fri for andre planteskadegørere, der kan påvirke planternes kvalitet og anvendelighed. Planter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b, skal endvidere opfylde kravene nævnt i bilag 5, del B, og være fri for de planteskadegørere, der nævnes i bilag 5, del B, afsnit 5 og 6. Stk. 3. Skal planterne sælges til et område i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der er godkendt som beskyttet zone, skal det ved styrelsens kontrol efter stk. 1 være konstateret, at planterne også overholder de særlige betingelser for indførsel i dette område, der er fastsat af denne medlemsstat. Stk. 4. Planter nævnt i bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra a og b, der er produceret i et område, der ikke er omfattet af Den Europæiske Union, kan indføres og sælges, hvis styrelsen har ligestillet dem med planter produceret her i landet. Dette gælder ligeledes frugtplanter og formeringsmateriale heraf, der indføres med henblik på anvendelse i egen virksomhed. Stk. 5. Træ, isoleret bark og emballeringsmateriale af Juglans L og Pterocarya Kunth skal overholde bestemmelserne i bilag 4. Stk. 6. Maskiner og køretøjer, der har været anvendt til landbrugs- eller skovbrugsformål skal ved flytning overholde bestemmelserne i bilag 4.

§ 15. Har Landbrugsstyrelsen begrundet mistanke om, at et parti planter til plantning ikke opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, eller § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere, eller kan et parti planter ikke efterses, må planterne ikke sælges. Skønner Landbrugsstyrelsen, at planterne efter gennemførelse af egnede foranstaltninger vil kunne godkendes ved et nyt eftersyn, kan styrelsen sætte partiet i karantæne. Stk. 2. Planter, der er sat i karantæne, må ikke fjernes fra dyrkningsstedet uden Landbrugsstyrelsens skriftlige tilladelse.

§ 19. Ved salg skal godkendte planter m.m. være mærket efter bestemmelserne i bilag 6. Stk. 2. Mærkningen med plantepas eller etiket skal være foretaget af Landbrugsstyrelsen eller af en virksomhed, der er godkendt efter § 6. Stk. 3. Plantepas og etiket må ikke anvendes til andre planter end dem, de oprindeligt er udstedt til. Stk. 4. Planter m.m., der indføres fra et område, der ikke er omfattet af Den Europæiske Union, og som efter bilag 6 skal være forsynet med plantepas ved salg, skal forsynes med plantepasset i forbindelse med indførslen.

§ 21. Ved salg af prydplanter eller grønsagsplanter skal kerne-, elite-, og certificerede planter være pakket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit a, nr. 2, og ved salg af frugtplanter skal kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale ligeledes været pakket og lukket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit a, nr. 2, jf. bilag 6, del II, afsnit b, nr. 1, litra b. Stk. 2. Kategorier af certificeret materiale og planter skal holdes adskilt. Sker der en sammenblanding af kategorierne, kan materiale og planter kun sælges som den laveste kategori.

§ 24. Landbrugsstyrelsen kan godkende en registreret virksomhed til selv at føre kontrol med, at kravene i bilag 3, 6 og 7, del A, er overholdt ved produktion og salg. Kontrollen skal føres efter retningslinjerne i bilag 7, del B. Styrelsen fører tilsyn med, at leverandøren overholder retningslinjerne. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte godkendelse kan tilbagekaldes, hvis retningslinjerne i bilag 7, del B, ikke overholdes. Stk. 3. Ved Landbrugsstyrelsens inspektioner hos producenter og leverandører af frugtplantemateriale lægges der særlig vægt på egnetheden og den faktiske anvendelse af de metoder, som leverandøren anvender til kontrol af de enkelte kritiske punkter i produktionsprocessen samt det generelle kompetenceniveau blandt leverandørens personale i forhold til udøvelsen af de relevante aktiviteter.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. november 2019. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 883 af 26. august 2019 om planter ophæves.

Landbrugsstyrelsen /Jette Petersen / Kristine Riskær/

Bilagsfortegnelse Fortegnelse over bilag

Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må forekomme I Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union II Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union Bilag 2 Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter I Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union II Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union III Planteskadegørere, som ikke må forekomme på planter, der skal godkendes som kerne-, elite- eller certificerede planter klasse AAE eller AA Bilag 3 Krav til produktion og salg af planter Bilag 4 Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet og til de registrerede virksomheder. Bilag 5 Certificering A. Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, eliteplanter og certificerede planter af arter af grønsagsplanter og prydplanter B. Opbevaring af kandidat-kernemoderplanter og kernemoderplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale af arter af frugtplanter omfattet af bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b Bilag 6 Mærkning, pakning og lukning I Mærkning II Pakning og lukning Bilag 7 Forpligtelser for registrerede leverandører Bilag 8 Arter, der skal dyrkes på arealer, hvor der skal foretages en undersøgelse for kartoffelcystenematoder efter § 12, før hver kultur Bilag 9 Krav vedrørende visuel inspektion, prøveudtagning og testning efter slægt/art og kategori, jf. § 11, stk. 2, nr. 2, litra d Bilag 10 Maksimalt tilladt antal generationer i marken under ikke-insektsikre betingelser og maksimalt tilladt levetid for moderplanter til basismateriale eller slægt og art, jf. § 11, stk. 2, nr. 2, litra e

Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må forekomme

I. Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier 1. Acleris spp. (ikke-europæiske), arter af viklere 1.1. Agrilus anxius Gory, en pragtbille 1.2. Agrilus planipennis Fairmaire, asiatisk askepragtbille 1.3. Anthonomus eugenii Cano, en snudebille 2. Amauromyza maculosa (Malloch), en minérflue 3. Anomala orientalis Waterhouse, orientalsk oldenborre 4. Anoplophora chinensis (Thomson), asiatisk citrustræbuk 4.1. Anoplophora glabripennis (Motschulsky), asiatisk træbuk 4.2. Aromia bungii (Faldermann) 5. Udgået 6. Arrhenodes minutus Drury, en barkbille 6.1. Bactericera cockerelli (Sulc.), en bladloppe 7. Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), bomuldsmellus, vektor for virus som fx a) Bean golden mosaic virus b) Cowpea mild mottle virus c) Lettuce infectious yellows virus d) Pepper mild tigré virus e) Squash leaf curl virus f) Euphorbia mosaic virus g) Florida tomato virus 8. Cicadellidae (ikke-europæiske), arter af småcikader, kendt som vektor for Pierce's disease (forårsaget af Xylella fastidiosa ), fx a) Carneocephala fulgida Nottingham b) Draeculacephala minerva Bali c) Graphocephala atropunctata (Signoret) 9. Choristoneura spp. (ikke-europæiske), arter af viklere 10. Conotrachelus spp. (Herbst), arter af snudebiller 10.0. Dendrolimus sibiricus Tschetverikov, sibirisk nåletræspinder 10.1. Diabrotica barberi Smith & Lawrence 10.2. Diabrotica undecimpunctata howardi Barber 10.3. Diabrotica undecimpunctata undecimpunctata Mannerheim 10.4. Diabrotica virgifera zeae Krysan & Smith, majsrodbille 10.5. Diaphorina citri Kuway, en bladloppe 10.6. Grapholita packardi Zeller 11. Heliothis zea (Boddie), en ugle 11.1. Hirschmaniella spp., dog ikke H. gracilis (de Man) Luc & Goodey, arter af nematoder 11.2. Keiferia lycopersicella (Walsingham), et jordmøl 12. Liriomyza sativae Blanchard, en minérflue 13. Longidorus diadecturus Eveleigh et Allen, en nematode 14. Monochamus spp. (ikke-europæiske), arter af træbukke 15. Myndus crudus Van Duzee, en cikade 16. Nacobbus aberrans (Thorbe) Thorne et Allen, en nematode 16.1. Naupactus leusoloma Boheman, en snudebille 16.2. Neoleucinodes elegantalis (Guenée) 16.3. Oemona hirta (Fabricius) 17. Premnotrypes spp. (ikke-europæiske), arter af snudebiller 18. Pseudopithyophthorus minutissimus (Zimmermann), en barkbille 19. Pseudopithyophthorus pruinosus (Eichhoff), en barkbille 19.1. Rhynchophorus palmarum (L.), sort palmesnudebille 19.2. Saperda candida Fabricius, en træbuk 20. Scaphoideus luteolus (Van Duzee), en småcikade 21. Spodoptera eridania (Cramer), en ugle 22. Spodoptera frugiperda (Smith), en ugle 23. Spodoptera litura (Fabricius), asiatisk bomuldsugle 24. Thrips palmi Karny, palmetrips 25. Tephritidae (ikke-europæiske), båndfluer, fx a) Anastrepha fraterculus (Wiedemann) b) Anastrepha ludens (Loew), mexikansk frugtflue c) Anastrepha obliqua Macquart d) Anastrepha suspensa (Loew) e) Dacus ciliatus (Loew) f) Dacus cucurbitae Coquillett g) Dacus dorsalis Hendel h) Dacus tryoni (Froggatt) i) Dacus tsuneonis Miyake j) Dacus zonatus Saund k) Epochra canadensis (Loew) l) Pardalaspis cyanescens Bezzi m) Pardalaspis quinaria Bezzi n) Pterandrus rosa (Karsch) o) Rhacochlaena japonica Ito p) Rhagoletis cingulata (Loew), hvidbåndet kirsebærflue q) Rhagoletis completa Cresson r) Rhagoletis fausta (Östen-Sacken), mørk kirsebærflue s) Rhagoletis indifferens Curran t) Rhagoletis mendax Curran u) Rhagoletis pomonella Walsh v) Rhagoletis ribicola Doane w) Rhagoletis suavis (Loew) 25.1. Thaumatotibia leucotreta (Meyrick), en vikler 26. Xiphinema americanum Cobb i bred forstand (ikke-europæiske populationer), en nematode 27. Xiphinema californicum Lamberti et Bleve-Zacheo, en nematode b) Bakterier 0.1. Candidatus Liberibacter spp., det agens, der forårsager gul bladmarmorering (citrus greening) hos citrustræer 1. Udgået 2. Xanthomonas citri pv. aurantifolii 2.1 Xanthomonas citri pv. citri c) Svampe 1. Ceratocystis fagacearum (Bretz) Hunt, egevisnesyge 2. Chrysomyxa arctostaphyli Dietel, melbærrisgyldenrust 3. Cronartium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe 3.1. Elsinoë australis Bitanc. & Jenk. 3.2. Elsinoë citricola X. L. Fan, R. W. Barreto & Crous 3.3. Elsinoë fawcettii Bitanc. & Jenk. 4. Endocronartium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe 5. Guignardia laricina (Saw.) Yamamoto et Ito, lærkevisnesyge 6. Gymnosporangium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe 7. Inonotus weirii (Murrill) Kotlaba et Pouzar, gul ringråd 8. Melampsora farlowii (Arthur) Davis, Tsuga -koglerust 9. Udgået 10. Mycosphaerella larici-leptolepsis Ito et al., Phyllostica -nålefald 11. Mycosphaerella populorum G. E. Thompson, Septoria -poppelkræft 12. Phoma andina Turkensteen, Phoma -bladplet 12.1. Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa 13. Phyllosticta solitaria Ellis et Everhart, æblestråleplet 13.a. Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov. (ikke europæiske isolater), californisk visneskimmel 14. Septoria lycopersici Speg. var. malagutii Ciccarone et Boerema, Septoria -bladplet 15. Thecaphora solani Barrus, kartoffelbrand 16. Trechispora brinkmannii (Bresad.) Rogers, Texas rodråd d) Virus og viruslignende organismer 1. Udgået 2. Kartoffelvirus og viruslignende organismer, fx a) Andean potato latent virus, stamme af ægplantemosaikvirus b) Andean potato mottle virus, sydamerikansk kartoffelspætningvirus c) Arracacha virus B, oca strain, arracacia-virus B d) Potato black ringspot virus, kartoffelringpletvirus e) Udgået f) Potato virus T, kartoffelvirus T g) Ikke-europæiske isolater af kartoffelvirus A, M, S, V, X, og Y (herunder Y o , Y n og Y c ) og potato leaf roll virus (kartoffelbladrullevirus) 2.a. Rose rosette virus 3. Tobacco ringspot virus, tobakringpletvirus 3.a. Tomato brown rugose fruit virus 4. Tomato ringspot virus, tomatringpletvirus 5. Virus og viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L. og Vitis L., fx a) Blueberry leaf mottle virus, blåbærspætningvirus b) Cherry rasp leaf virus (American), amerikansk kirsebærraspbladvirus c) Peach mosaic virus (American), amerikansk ferskenmosaikvirus d) Peach phony rickettsia, ferskenphonyrickettsia e) Peach rosette mosaic virus, ferskenbladrosetvirus f) Peach rosette mycoplasm, ferskenrosetmykoplasma g) Peach X-disease mycoplasm, stenfrugt-X-syge mykoplasma h) Peach yellows mycoplasm, ferskengulsotmykoplasma i) Plum line pattern virus (American), amerikansk blommebåndmosaikvirus j) Raspberry leaf curl virus (American), amerikansk hindbærbladkrøllesygevirus k) Strawberry latent 'C' virus, latent jordbær-C-virus l) Strawberry vein banding virus, jordbærnervebåndsvirus m) Strawberry witches' broom mycoplasm, jordbærheksekostmykoplasma n) Ikke-europæisk virus og viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L. og Vitis L. 6. Virus overført af Bemisia tabaci Genn., bomuldsmellus, som fx a) Bean golden mosaic virus, bønnegyldenmosaikvirus b) Cowpea mild mottle virus, mild vignabønnespætningvirus c) Lettuce infectious yellows virus, salatgulsotvirus d) Pepper mild tigré virus e) Squash leaf curl virus, squash-bladkrøllevirus f) Euphorbia mosaic virus, Euphorbia-mosaikvirus g) Florida tomato virus e) Snylteplanter 1 . Arceuthobium spp. (ikke-europæiske), arter af dværgmistelten II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier 0.01. Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Bührer) Nickle et al., fyrrevednematode 0.1. Udgået 0.a. Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner) 1. Globodera pallida (Stone) Behrens, hvid kartoffelcystenematode 2. Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens, gul kartoffelcystenematode 3. Udgået 4. Udgået 5. Udgået 6 . Udgået 6.1. Meloidogyne chitwoodi Golden et al. (alle populationer), en rodgallenematode 6.2. Meloidogyne fallax Karssen, en rodgallenematode 7. Opogona sacchari (Bojer), bananmøl 7.1. Pityophthorus juglandis Blackman 8 . Popillia japonica Newman, japanbille 8.a. Udgået 8.1. Rizoecus hibisci Kawai et Takagi, en rodlus 9. Spodoptera littoralis (Boisduval), afrikansk bomuldsugle 10. Trioza erytreae Del Guercio, en bladloppe b) Bakterier 1. Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al., kartoffelringbakteriose 2. Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose 2.b. Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto 3. Xylella fastidiosa (Wells et al.) c) Svampe 0.1. Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr 0.2. Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnell 0.3. Geosmithia morbida Kolarík, Freeland, Utley & Tisserat 1.a Gibberella circinata Nirenberg & O’ Donnell, fyrreharpikskræft 1. Melampsora medusae Thümen, poppelrust 2. Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Persival, kartoffelbrok d) Virus og viruslignende organismer 1. Apple proliferation mycoplasma, æbleheksekostmykoplasma 2. Apricot chlorotic leafroll mycoplasm, abrikosbladrulleklorosemykoplasma 2.1. Candidatur Phytoplasma ulmi 3. Pear decline mycoplasma, pæremoriamykoplasma e) Fladorme og bløddyr 1. Arthioposthia triangulata (Dendy), new zealandsk fladorm 2. Slægten Pomacea (Perry), arter af snegle

Bilag 2 Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter

Planteskadegørere Planter I. Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier 1. Aculops fuchsiae Keifer, en galmide Planter af Fuchsia L. til plantning, dog ikke frø 1.1. Udgået 2. Aleurocanthus spp., arter af mellus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 3. Anthonomus bisignifer (Schenkling), en snudebille Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 4. Anthonomus signatus (Say), en snudebille Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 5. Aonidiella citrina Coquillet, en skjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 6. Udgået 7. Aschistonyx eppoi Inouye, en galmyg Planter af Juniperus L., dog ikke kogler og frø 8. Udgået 9. Carposina niponensis Walsingham, et møl Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø 10. Udgået 10.a Udgået 11. Udgået 12. Enarmonia prunivora Walsh, en vikler Planter af Crataegus L., Malus Mill., Photinia Lindl., Prunus L. og Rosa L., til plantning, dog ikke frø, og frugter af Malus Mill. og Prunus L. 13. Eotetranychus lewisi McGregor, en spindemide Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 14. Udgået 15. Grapholita inopinata Heinrich , en vikler Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø 16. Hishomonus phycitis (Dist.), en cikade Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 17. Leucaspis japonica Ckll., en skjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 18. Listronotus bonariensis Kuschel, en snudebille Frø af Brassicacea ( Syn. Cruciferae) , Poaceae (Syn. Gramineae) og Trifolium L. 19. Margarodes spp. (ikke-europæiske), arter af skjoldlus, fx: Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø a) Margarodes vitis (Phillipi) b) Margarodes vredendalensis de Klerk c) Margarodes prieskaensis Jakubski 20. Numonia pyrivorella (Matsumura) et halvmøl Planter af Pyrus L., dog ikke frø 21. Oligonychus perditus Pritchard et Baker, en spindemide Planter af Juniperus L., dog ikke kogler og frø 22. Pissodes spp. (ikke-europæiske), arter af fyrresnudebiller Planter af nåletræer ( Coniferales ), dog ikke kogler og frø 23. Radopholus citrophilus Huettel Dickson et Kaplan, en nematode Planter af Citrus L., og Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø, samt planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. og Strelitziaceae , rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium 24. Udgået 25. Scirtothrips aurantii Faure, en trips Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø 26. Scirtothrips dorsalis Hood, en trips Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 27. Scirtothrips citri (Moultex), en trips Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø 28. Scolytidae spp. (ikke-europæiske), arter af barkbiller Planter af nåletræer ( Coniferales ) af over 3 m højde, dog ikke kogler og frø 29. Tachypterellus quadrigibbus Say, en snudebille Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø 30. Toxoptera citricida Kirk., en bladlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 31. Udgået 32. Unaspis citri Comstock, en skjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø b) Bakterier 1. Udgået 2. Citrus variegated chlorosis Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 3. Udgået 4. Udgået 5. Udgået c) Svampe 1. Alternaria alternata (FR.) Keissler (ikke-europæiske patogene isolater), sortskimmel Planter af Cydonia Mill., Malus Mill. og Pyrus L. til plantning, dog ikke frø 1.1 Anisogramma anomala (Peck) E. Müller, nordamerikansk hasselkræft Planter af Corylus L., til plantning, dog ikke frø 2. Apiosporina morbosa (Schwein.) v. Arx, sort knudekræft Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø 3. Atropellis spp., arter af nåletrækræftsvampe Planter af Pinus L., dog ikke kogler og frø 4. Ceratocystis virescens (Davidson) Moreau Planter af Acer saccharum Marsh., dog ikke frugter og frø 5. Cercoseptoria pini-densiflorae (Hori et Nambu) Deighton, nålefald Planter af Pinus L., dog ikke kogler og frø 6. Cercospora angolensis Carv. et Mendes, Citrus-bladplet Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø 7. Udgået 8. Diaporthe vaccinii Shaer, blåbærkræft Planter af Vaccinium L. til plantning, dog ikke frø 9. Udgået 10. Fusarium oxysporum f.sp. albedines (Kilian et Marie) Gordon Planter af Phoenix L., dog ikke frugter og frø 11. Udgået 12. Guignardia piricola (Nose) Yamamoto, brunbarkkræft Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø 13. Puccinia pittieriana Hennings, kartoffelrust Planter af Solanaceae, dog ikke frugter og frø 14. Scirrhia acicola (Dearn.) Siggers, brunpletnålefald hos fyr Planter af Pinus L., dog ikke kogler og frø 14.1 Stegophora ulmea (Schweinitz: Fries) Sydow & Sydow, elmesortplet Planter af Ulmus L. og Zelkova L. til plantning, dog ikke frø 15. Venturia nashicola Tanaka et Yamamoto, japansk pæreskurv Planter af Pyrus L. til plantning, dog ikke frø d) Virus og viruslignende organismer 1. Beet curly top virus (ikke-europæiske isolater), bedebladkrøllevirus Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø 2. Black raspberry latent virus, latent sorthindbærvirus Planter af Rubus L. til plantning 3. Blight and blight-like Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 4. Cadang-cadang viroid Planter af Palmae til plantning, dog ikke frø 5. Cherry leaf roll virus, kirsebærbladrullevirus Planter af Rubus L. til plantning 5.1. Chrysanthemum stem necrosis virus, krysantemumstængelnekrosevirus Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. og Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø 6. Citrus mosaic virus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 7. Citrus tristeza virus (ikke-europæiske isolater), Citrus-tristezavirus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 8. Leprosis Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 9. Little cherry pathogen (ikke-europæiske isolater) Planter af Prunus cerasus L., Prunus avium L., Prunus incisa Thunb., Prunus sargentii Rehd., Prunus serrula Franch., Prunus serrulata Lindl. Prunus speciosa (Koidz.) Ingram, Prunus subhirtella Miq. og Prunus yedoensis Matsum samt hybrider og kultivarer heraf til plantning, dog ikke frø 10. Naturally spreading psorosis, citrusskælbark Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 11. Palm lethal yellowing mycoplasm, kokos letal gulningsmykoplasma Planter af Arecaceae (Syn. Palmae ) til plantning, dog ikke frø 12. Prunus necrotic ringspot virus, Prunus-ringpletvirus Planter af Rubus L. til plantning 13. Satsuma dwarf virus, satsuma-dværgsygevirus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 14. Tatter leaf virus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 15. Witches' broom (MLO) Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier 1. Aphelenchoides besseyi Christie, en bladnematode Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 2. Daktulosphaira vitifoliae (Fitch), vindværgbladlus Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø 3. Udgået 4. Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev, stængelnematode Frø og løg af Allium cepa L. var. ascalonicum Backer, Allium cepa L. og Allium schoenoprasum L., planter af Allium porrum L., blomsterløg af Camassia Lindl., Chionodoxa Boiss., Crocus flavus Weston »Golden Yellow«, Galanthus L., Galtonia candicans (Baker) Decne., Hyacinthus L., Ismene Herbert, Muscari Mill., Narcissus L., Ornithogalum L., Puschkinia Adams, Scilla L. og Tulipa L. til plantning 4.1 Ditylenchus destructor Thorne, kartoffelrådnematode Løg og knolde af Crocus L., miniaturesorter og hybrider heraf af slægten Gladiolus Tourn. Ex L., som fx Gladiolus callianthus Marais, Gladiolus colvillei Sweet, Gladiolus nanus hort., Gladiolus ramosus hort., Gladiolus tubergenii hort., Hyacinthus L., Iris L., Trigridia Juss , Tulipa L., til plantning og kartoffelknolde ( Solanum tuberosum L.) til plantning. 5. Circulifer haematoceps , en cikade Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 6. Circulifer tenellus , en cikade Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 6.1 Eotetranychus orientalis Klein, en spindemide Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 6.2 Helicoverpa armigera (Hübner) Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul, Dianthus L., Pelargonium l'Hérit. ex Ait. og af familien Solanaceae til plantning, dog ikke frø 6.3 Parasaissetia nigra (Nietner), nigraskjoldlus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 7. Radopholus similis (Cobb) Thorne, en migrerende rodnematode Planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. Mill. og Strelitziaceae , rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium 8. Liriomyza huidobrensis (Blanchard) Afskårne blomster, bladgrønsager af Apium graveolens L. og planter af urteagtige arter til plantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Poaceae (syn. Gramineae ) jordstængler og frø 9. Liriomyza trifolii (Burgess) Afskårne blomster, bladgrønsager af Apium graveolens L. og planter af urteagtige arter til udplantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Poaceae (syn. Gramineae ) jordstængler og frø 10. Paysandisia archon (Burmeister), palmeborer Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf b) Bakterier 1. Clavibacter michiganensis spp. insidiosus (McCulloch) Davis et al. Frø af Medicago sativa L. 2. Clavibacter michiganensis ssp. michiganensis (Smith) Davis et al., tomatgulbakteriose Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning 3. Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., ildsot Planter af Amelanchier Med., Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.) Cardot, Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L. til plantning, dog ikke frø 4. Erwinia chrysanthemi pv. dianthicola (Hellmers) Dickey, nellikekortskudbakteriose Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø 5. Pseudomonas caryophylli (Burkholder) Starr et Burkholder, nellikesprækkebakteriose Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø 6. Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al. Planter af Prunus persica (L.) Batsch og Prunus persica var. nectarina (Ait.) Maxim til plantning, dog ikke frø 7. Udgået 8. Xanthomonas arboricola pv. pruni (Smith) Vauterin et al., bakteriose Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø 9. Xanthomonas campestris pv. vesicatoria (Doidge) Dye, tomatpletbakteriose Planter af Solanum lycopersicum L. og Capsicum L. til plantning 10. Xanthomonas fragariae Kennedy et King, jordbærbladpletbakteriose Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 11. Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al., bakterievisnesyge Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø c) Svampe 1. Udgået 2. Udgået 3. Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr, kastanjekræft Planter af Castanea Mill. og Quercus L. til plantning 4. Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx, krysantemumsortråd Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø 5. Phialophora cinerescens (Wollenweber) van Beyma, vifteskimmel Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø 6. Phoma tracheiphila (Petri) Kanahaveli et Gikashvili, Citrus-tørresyge Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø 7. Phytophthora fragariae Hickman var. fragariae , jordbærrødmarv Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 7.1 Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld (europæiske isolater), europæisk visneskimmel Planter af Camellia L., Rhododendron L., bortset fra Rhododendron simsii Planch., og Viburnum L. til plantning, dog ikke frø 8. Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. Et de Toni, solsikkeskimmel Frø af Helianthus annuus L. 9. Puccinia horiana Hennings, hvid krysantemumrust Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø 10. Scirrhia pini Funk et Parker, rød nåleringplet Planter af Pinus L. til plantning, dog ikke frø 11. Verticillium albo-atrum Reinke et Berthold, en kransskimmel Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø 12. Verticillium dahliae Klebahn, en kransskimmel Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø d) Virus og viruslignende organismer 1. Arabis mosaic virus, Arabis-mosaikvirus Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø 2. Beet leaf curl virus, bedebladkrøllesygevirus Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø 3. Chrysanthemum stunt viroid, krysantemum dværgsygeviroid Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø 4. Citrus tristeza virus (europæiske isolater), Citrus-tristezavirus Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 5. Udgået 6. Grapevine flavescence dorée MLO, gylden skørbladmykoplasma Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø 6.a Pepino mosaic virus Frø af Solanum lycopersicum L. 7. Plum pox virus, blommepoxvirus Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø 7.1 Potato spindle tuber viroid, kartoffeltenknoldviroid Planter til plantning (herunder frø) af Solanum lycopersicum L. og hybrider heraf, Casicum annuum L., Cansicum frutescens L. samt planter af Solanum tuberosum L. 8. Potato stolbur mycoplasm, stolburmykoplasma Planter af Solanaceae til plantning, dog ikke frø 9. Raspberry ringspot virus, hindbærringpletvirus Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø 10. Spiroplasma citri Saglio et al. Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø 11. Strawberry crinkle virus, jordbærkrusesygevirus Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 12. Strawberry latent ringspot virus, latent jordbærringpletvirus Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø 13. Strawberry mild yellow edge virus, mild jordbærgulrandvirus Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø 14. Tomato black ring virus, tomatsortringvirus Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø 15. Tomato spotted wilt virus, tomatbronzetopvirus Planter af Apium graveolens L., Capsicum annuum L., Cucumis melo L., Dendranthema (DC.) Des Moul., alle sorter af New Guinea hybrider af Impatiens L., Lactuca sativa L., Solanum lycopersicum L. og Nicotiana tabacum L., for hvilke det er godtgjort, at planterne er beregnet til salg til erhvervsproduktion af tobak, Solanum melongena L. og Solanum tuberosum L. til plantning, dog ikke frø 16. Tomato yellow leaf curl virus Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø III. Planteskadegørere, som ikke må forekomme på planter, der skal godkendes som kerne-, elite- eller certificerede planter klasse AAE eller AA a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingstrin Aphelenchoides spp., bladnematode alle Ditylenchus dipsaci , stængelnematode alle Eriosoma lanigerum , blodlus alle Frankliniella occidentalis, saintpaula-trips alle Meloidogyne spp., rodgallenematode planter i opvarmede væksthuse Phytonemus (Stenotarsonemus) pallidus, jordbærdværgmide Fragaria x ananassa Quadraspidiotus perniciosus , San José-skjoldlus alle b) Bakterier Agrobacterium tumefaciens, rodhalsgalle alle c) Svampe Chondrostereum purpureum, sølvglans Prunus domestica Didymella spp., stængelsyge Rubus Verticillium albo-atrum og Verticillium dahliae, kransskimmel alle d) Virus Impatiens necrotic spot tospovirus, impatiens-nekroseplet alle Tomato spotted wilt tospovirus, tomatbronzetopvirus alle

Bilag 3 Krav til produktion og salg af planter

A. Generelle krav til grønsags- og frugtplanter, formeringsmateriale heraf, prydplanteformeringsmateriale samt forstligt formeringsmateriale 1) Plantematerialet skal være praktisk taget fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed. 2) Plantemateriale med synlige tegn på planteskadegørere skal behandles på passende måde eller fjernes. 3) Under væksten og ved optagningen eller ved fjernelse af podemateriale fra moderplanten skal formerings- og plantemateriale holdes i adskilte partier. 4) Samles eller blandes formerings- og plantemateriale af forskellig oprindelse under emballering, oplagring og transport eller ved leveringen, skal leverandøren registrere oplysninger om partiets sammensætning og de enkelte bestanddeles oprindelse. 5) Plantemateriale og formeringsmateriale skal være praktisk taget fri for fejl, der forringer dets egnethed som formeringsmateriale eller plantemateriale. B. Grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf 1) Materialet skal være tilstrækkeligt kraftigt og fyldigt, og der må ikke være misforhold mellem rødder, stængler og blade. 2) Materialet skal opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til slægt eller art samt sort. 3) Krav til produktion i væksthuse: Leverandøren skal gennemføre følgende hygiejniske foranstaltninger: a) Væksthusenes indre samt borde m.v. skal være gjort omhyggeligt rene ved afvaskning med sæbevand og påfølgende desinfektion mod skadegørere. b) Kasser og potter m.v. skal være nye eller være renset på tilsvarende måde som borde (se litra a). Trækasser kan dog også renses ved opvarmning til 100 ºC i mindst 30 minutter. Såvel nyt som rengjort materiale skal opbevares adskilt fra ikke rengjort materiale. c) Markjord, der indgår i jordblandinger, skal forinden blandingen have været opvarmet til 100 ºC i mindst 30 minutter eller være desinficeret på anden effektiv måde, og den skal derefter, indtil anvendelse, opbevares i rene beholdere eller på anden betryggende måde, adskilt fra ubehandlet jord. d) Væksthuse og arbejdsrum skal holdes rene og fri for ukrudt. e) Dendranthema og prydcapsicum må ikke dyrkes i samme væksthus som peber- og tomatplanter. f) I væksthuse, hvor der produceres agurk-, melon-, peber- og tomatplanter, må der ikke samtidig dyrkes frugtbærende planter af samme eller nærstående art. 4) Alle spiseløg: a) Ved produktion af skalotteløg, stikløg og hvidløg, skal der gennemføres et sædskifte på mindst 4 løgfrie år. Sædskiftet skal kunne dokumenteres ved ejendommens sædskifteplan. 5) Stikløg: a) Ved produktion af stikløg skal plantepas, der fulgte med frøene, opbevares af virksomheden og på anmodning forevises for Landbrugsstyrelsen. b) Foreligger plantepasset ikke, skal en repræsentativ frøprøve af hver sort være undersøgt af styrelsen og fundet fri for stængelnematoder. C. Frugtplanter og formeringsmateriale heraf 1) Materialet skal opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til slægt eller art samt sort. 2) a) CAC-materiale, bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, må kun afsættes, hvis det er fastslået, at det opfylder følgende krav: i. Det er opformeret fra materiale fra en identificeret kilde, som er registreret af leverandøren. ii. Det er ægte i forhold til sin sortsbeskrivelse, jf. § 10. iii. Det opfylder sundhedskravene i litra d-f iv. Det er i overensstemmelse med litra g vedrørende fejl. Foranstaltningerne til efterkommelse af kravene gennemføres af leverandøren. b) For grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, skal CAC-materiale opfylde følgende krav: i. Det er ægte i forhold til beskrivelsen af dets art. ii. Det opfylder sundhedskravene i Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU, artikel 26. iii. Det er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU, artikel 27, vedrørende fejl. Foranstaltningerne til efterkommelse af kravene gennemføres af leverandøren. c) Hvis CAC-materiale ikke længere opfylder kravene i litra a) og b), træffer leverandøren en af følgende foranstaltninger i. han fjerner det pågældende materiale, så det ikke er i nærheden af andet CAC-materiale, eller ii. han træffer passende foranstaltninger til at sikre, at materialet på ny opfylder kravene. d) CAC-materiale skal være praktisk taget frit for de skadegørere, der er opført i bilag 5, del B, afsnit 5-6, for den pågældende slægt eller art. Det skal ved visuel inspektion, foretaget af leverandøren, af faciliteter, marker og partier, verificeres, at det pågældende CAC-materiale er praktisk taget frit for de skadegørere, der er opført i bilag 5, del B, afsnit 5-6, for den pågældende slægt eller art. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, skal leverandøren foretage prøveudtagning og testning af det pågældende CAC-materiale. Leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af CAC-materiale, som angivet i bilag 9, for den pågældende slægt eller art. e) Litra d) finder ikke anvendelse på CAC-materiale under kryopræservering. f) Ud over kravene i litra a) og b) skal CAC-materiale af arterne Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf., opfylde samtlige af følgende krav: i. Det er produceret ud fra materiale fra en identificeret kilde, og det er ved prøveudtagning og testning verificeret, at den pågældende materialekilde er fri for de skadegørere, der er opført i bilag 5, del B, afsnit 6, for de pågældende arter. ii. Det er siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode ved visuel inspektion, prøveudtagning og testning verificeret, at materialet er praktisk taget fri for de skadegørere, der er opført i bilag 5, del B, afsnit 6, for de pågældende arter. g) Det skal ved visuel inspektion verificeres, at CAC-materiale er praktisk taget fri for fejl. Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis det påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale. 3) Materiale af Citrus L. skal a) hidrøre fra udgangsmateriale, der - er undersøgt og fundet fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed, og - er blevet testet individuelt efter passende metoder til påvisning af sådanne planteskadegørere og er fundet fri herfor, b) være kontrolleret og fundet praktisk taget fri for sådanne planteskadegørere efter begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode og c) i tilfælde af podning være podet på grundstammer, der ikke er modtagelige for viroider. D. Prydplanteformeringsmateriale 1) Materialet skal have tilfredsstillende kraft og størrelse med henblik på dets anvendelse som formeringsmateriale. 2) Materialet skal opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til slægt eller art eller i givet fald plantegruppe og skal, hvis det sælges eller agtes solgt med angivelse af sorten, også opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til sort. 3) Frø skal have tilfredsstillende spiringsegenskaber. 4) Materiale af Citrus L. skal a) hidrøre fra udgangsmateriale, der er undersøgt og fundet fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed, b) være kontrolleret og fundet praktisk taget fri for sådanne planteskadegørere efter begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode og c) i tilfælde af podning være podet på grundstammer, der ikke er modtagelige for viroider. 5) Formeringsmateriale af blomsterløg skal hidrøre direkte fra materiale, der under væksten er undersøgt og fundet at opfylde kravet i § 14, stk. 2. 6) Kravet i afsnit A, nr. 4, gælder ikke for prydplanteformeringsmateriale, der sælges til personer, der ikke er professionelt involveret i produktion eller salg af prydplanter eller prydplanteformeringsmateriale.

Bilag 4 Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet og til de registrerede virksomheder

A. Karantæneskadegørere Planter, planteprodukter og andet Særlige krav 1. Udgået 2. Udgået 3. Udgået 4. Planter af Pinus L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Scirrhia pini Funk et Parker på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 5. Planter af Abies Mill., Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr. og Tsuga Carr. til plantning, dog ikke frø Udover kravet i nr. 4 er det officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Melampsora medusae Thümen på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 5.a Planter af Pinus L. og Pseudotsuga menziesii til plantning Udover kravene i punkt 4 og 5 er det officielt konstateret, at planterne a) i hele deres levetid, eller siden de blev importeret til Den Europæiske Union, kun har været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat, hvor Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell ikke vides at forekomme, eller b) i hele deres levetid kun har været dyrket i et område anerkendt som værende fri for skadegøreren, fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures', eller c) har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for salget ikke er konstateret tegn på skadegøreren, og er blevet undersøgt umiddelbart inden salget. 5.b Planter, dog ikke frugter og frø, af Abies Mill., Cedrus Trew, Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr. og Tsuga Carr., med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at planterne a) er dyrket på produktionssteder, hvor hverken fyrrevednematoden eller dens symptomer er konstateret siden starten af den sidste fulde vækstcyklus, b) i hele deres levetid har været dyrket under fuld fysisk beskyttelse, hvor det er sikret, at vektoren ikke kan nå planterne, c) er blevet officielt undersøgt, testet og fundet fri for fyrrevednematoden og vektoren Monochamus spp., og d) er transporteret uden for vektorens flyvningssæson eller i lukkede beholdere eller i emballage, der sikrer, at der ikke kan ske angreb af fyrrevednematoden eller vektoren. 5.c Træ af nåletræer (Coniferales ), dog undtaget opsavet træ og opsavede stammer af Taxus L. og Thuja L. og undtaget emballeringsmateriale af træ, samt bark af nåletræer ( Coniferales ), med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at træet, henholdsvis barken: a) har været underkastet en passende varmebehandling på et godkendt behandlingsanlæg, hvor det har opnået en temperatur overalt på mindst 56 °C i mindst 30 minutter med henblik på at sikre, at det er frit for levende fyrrevednematoder og levende vektorer. Sker behandlingen ved hjælp af komposteringsvarme, skal komposteringen foregå i overensstemmelse med en behandlingsspecifikation, der er godkendt i henhold til proceduren i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF, b) flyttes uden for vektorens flyvningssæson eller med beskyttende tildækning – bortset fra træ, der er fuldstændigt afbarket – for at sikre, at der ikke kan ske angreb af fyrrevednematoden eller vektoren. 5.d Emballeringsmateriale af træ af nåletræer ( Coniferales ), dog undtagen materiale af Taxus L. og Thuja L. med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at emballeringsmaterialet a) på et godkendt behandlingsanlæg har været underkastet en af de godkendte behandlinger, der er specificeret i bilag I til FAO 'International Standard for Phytosanitary Measures' nr. 15 om regler for emballeringsmateriale af træ i international handel, hvor det sikres, at materialet er frit for levende fyrrevednematoder og levende vektorer, og b) det mærkes i overensstemmelse med bilag II til ovennævnte internationale standard. 5.e Uanset om det er opført på listen over KN-koder i bilag V, del A, eller ej, træ af Juglans L. og Pterocarya Kunth, dog ikke træ i form af: Det er officielt konstateret, at træet: - flis, spåner, savsmuld og træaffald, som helt eller delvis stammer fra sådanne planter a) har oprindelse i et område, der er konstateret frit for Geosmithia morbida Kolarík, Freeland, Utley & Tisserat og dens vektor Pityophthorus juglandis Blackman af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, - træemballeringsmateriale i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande, lastpaller og lignende, pallerammer, stuvholt, uanset om det faktisk anvendes til transport af genstande af enhver art, undtagen stuvholt til støtte for forsendelser af træ, som er fremstillet af træ af samme type og kvalitet som træet i sendingen og opfylder de samme plantesundhedsmæssige EU-krav som træet i sendingen, eller b) har undergået en passende varmebehandling, hvorved der er opnået en temperatur på mindst 56 °C i mindst 40 sammenhængende minutter i hele træets profil. Dette skal godtgøres ved mærket »HT« anbragt på træet eller på en eventuel emballage i overensstemmelse med handelssædvane, eller c) er firhugget for helt at fjerne den naturlige runding. men inklusive træ, der ikke har bevaret sin naturlige runding. 5.f Uanset om det er opført på listen over KN-koder i bilag V, del A, eller ej, isoleret bark og træ af Juglans L. og Pterocarya Kunth i form af: Det er officielt konstateret, at træet eller den isolerede bark: - flis, spåner, savsmuld og træaffald, som helt eller delvis stammer fra sådanne planter a) har oprindelse i et område, der er konstateret frit for Geosmithia morbida Kolarík, Freeland, Utley & Tisserat og dens vektor Pityophthorus juglandis Blackman af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, eller b) har undergået en passende varmebehandling, hvorved der er opnået en temperatur på mindst 56 °C i mindst 40 sammenhængende minutter i hele barkens eller træets profil. Dette skal godtgøres ved mærket »HT« anbragt uden på en eventuel emballage i overensstemmelse med handelssædvane. 5.g Træemballeringsmateriale i form af pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande, lastpaller og lignende, pallerammer samt garneringstræ, uanset om det faktisk anvendes til transport af genstande af enhver art, bortset fra råtræ af tykkelse 6 mm og derunder, forarbejdet træ fremstillet ved hjælp af lim, varme og tryk eller en kombination deraf, og garneringstræ, der understøtter træsendinger, består af træ af samme type og kvalitet som træet i sendingen og opfylder de samme plantesundhedsmæssige EU-krav som træet i sendingen. Træemballeringsmaterialet skal: a) have oprindelse i et område, der er konstateret frit for Geosmithia morbida Kolarík, Freeland, Utley & Tisserat og dens vektor Pityophthorus juglandis Blackman af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, eller b) - være fremstillet af afbarket træ i overensstemmelse med bilag I til FAO's International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om regler for emballeringsmateriale af træ i international handel - være genstand for en af de godkendte behandlinger, der er fastsat i bilag I til nævnte internationale standard, og - være forsynet med et mærke som specificeret i bilag II til nævnte internationale standard, med en angivelse af, at træemballeringsmaterialet har været underkastet en godkendt plantesundhedsmæssig behandling i overensstemmelse med denne standard. 5.h Planter af Juglans L. og Pterocarya Kunth til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at planterne til plantning: a) i hele deres levetid eller siden indførslen til Unionen kun har været dyrket på et produktionssted i et område, der er konstateret frit for Geosmithia morbida Kolarík, Freeland, Utley & Tisserat og dens vektor Pityophthorus juglandis Blackman af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, eller b) har oprindelse på et produktionssted, hvor der ikke inden for en radius på mindst 5 km er blevet konstateret nogen symptomer på Geosmithia morbida Kolarík, Freeland, Utley & Tisserat og dens vektor Pityophthorus juglandis Blackman eller forekomst af vektoren ved officielle inspektioner i to år forud for flytning, planter til plantning er blevet visuelt inspiceret umiddelbart inden eksport og håndteret og emballeret på måder, der forebygger angreb, efter at de har forladt produktionsstedet, eller c) har oprindelse på et produktionssted med fuldstændig fysisk isolation, og planterne til plantning er blevet visuelt inspiceret umiddelbart inden flytning og håndteret og emballeret på måder, der forebygger angreb, efter at de har forladt produktionsstedet. 6. Planter af Populus L. til plantning, dog ikke frugter og frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Melampsora medusae Thümen på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 7. Planter af Castanea Mill. og Det er officielt konstateret, at Quercus L. til plantning, dog ikke frugter og frø a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr., eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 7.a Udgået 8. Planter af Platanus L. til Det er officielt konstateret, at plantning, dog ikke frø a) planterne har oprindelse i et område, der vides at være frit for Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr., eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 8.1 Planter af Ulmus L., til udplantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Candidatus Phytoplasma ulmi på produktionsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 9. Planter af Amelanchier Med. Chaenomeles Lindl., Det er officielt konstateret, at Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.) a) planterne har oprindelse i områder, der anerkendes som værende fri for Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., Cardot, Pyracantha Roem., eller Pyrus L., Sorbus L. til plantning, dog ikke frø b) planter på det dyrkede areal og i dens umiddelbare nærhed, som har vist symptomer på Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., er blevet bortryddet. 10. Planter af Citrus L., Fortunella Det er officielt konstateret, at Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili og Citrus-tristezavirus (europæiske stammer), eller b) planterne er tiltrukket efter en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og underkastet officielle prøver af planterne enkeltvis for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved brug af passende indikatorer eller metoder i overensstemmelse med internationale standarder, og til stadighed har vokset i insekttæt væksthus eller andet isoleret rum, og hos hvilke der ikke er iagttaget symptomer på Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili og Citrus-tristezavirus (europæiske stammer), eller c) planterne - er tiltrukket efter en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og underkastet officielle individuelle prøver for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved brug af passende prøver eller metoder, i overensstemmelse med internationale standarder og er fundet fri for Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) og certificeret som fri for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved officielle prøver af planterne enkeltvis efter de i dette led omhandlede metoder, og 10.1 Planter af Choisya Kunth, Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, samt Casimiroa La Llave, Clausena Burm f., Murraya J. Koenig ex L., Vepris Comm. og Zanthoxylum L., dog ikke frugter og frø Det er officielt konstateret, at planterne a) har oprindelse i et område, der er fastlagt som værende fri for Trioza erytreae Del Guercio af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante 'International Standards for Phytosanitary Measures', eller b) er blevet dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, og hvor planterne befinder sig på et sted, der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af Trioza erytreae Del Guercio, og hvor der, i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen, er foretaget to officielle inspektioner på passende tidspunkter, uden at der er iagttaget tegn på Trioza eryteae Del Guercio på det pågældende sted eller i det omkringliggende område med en bredde på mindst 200 m. 10.b Planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus hippocastanum , Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus , Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp. og Ulmus spp, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme Det er officielt konstateret, at planterne i mindst to år forud for flytning eller - for planter på under to år - i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted, a) som årligt er blevet underkastet mindst to officielle omhyggelige kontroller for tegn på skadegøreren, der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren; denne kontrol skal, hvis det er relevant, omfatte målrettet, destruktiv prøveudtagning af planternes rødder og stængler; antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %, og b) som er beliggende i et afgrænset område, hvor planterne er blevet dyrket på et sted: - der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren, eller - hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, eller hvor der udføres målrettet, destruktiv prøveudtagning af hvert parti af planter forud for flytning, og hvor der under alle omstændigheder årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på skadegøreren inden for en radius af mindst én kilometer omkring stedet, uden at der er fundet forekomst af eller tegn på skadegøreren. Antallet af planter, der skal gennemskæres ved den destruktive prøveudtagning, skal udgøre 10 % af hvert parti, dog kun 450 planter for partier med flere end 4500 planter. Grundstammer, der opfylder kravene i første afsnit, kan podes med podekviste, som ikke er dyrket under disse betingelser, men som er højst 1 cm i diameter på det tykkeste sted. 11. Planter af Araceae, Marantaceae, Det er officielt konstateret, at Musaceae Persea spp. og Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium a) der ikke er påvist angreb af Radopholus similis (Cobb) Thorne på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste afsluttede vækstperiode, eller b) jord og rødder fra mistænkte planter siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode er undersøgt officielt for i hvert fald Radopholus similis (Cobb) Thorne og ved sådanne prøver fundet fri for denne skadegører. 12. Planter af Fragaria L., Prunus L., og Rubus L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for de relevante skadegørere, eller b) der ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af de anførte skadegørere hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode: hos Fragaria L. : - Phytophthora fragariae Hickman var . fragariae - Arabis mosaic virus - Raspberry ringspot virus - Strawberry crinkle virus - Strawberry latent ringspot virus - Strawberry mild yellow edge virus - Tomato black ring virus - Xanthomonas fragariae Kennedy et King hos Prunus L. : - Apricot chlorotic leafroll mycoplasm - Xanthomonas arboricola pv. pruni (Smith) Vauterin et al. hos Prunus persica (L.) Batsch: - Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al. hos Rubus L. : - Arabis mosaic virus - Raspberry ringspot virus - Strawberry latent ringspot virus - Tomato black ring virus 13. Planter af Cydonia Mill. og Pyrus L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 9 er det officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides af være fri for Pear decline mycoplasm, eller b) planter på dyrkningsstedet og i dets umiddelbare nærhed, der har vist symptomer, der gav anledning til mistanke om angreb af Pear decline mycoplasm, er blevet bortryddet pågældende sted i løbet af de sidste tre, afsluttede vækstperioder. 14. Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 12 er det officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Aphelenchoides besseyi Christie, eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Aphelenchoides besseyi Christie hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode, eller c) planter i vævskultur nedstammer fra planter, der opfyldte litra b) eller er blevet undersøgt officielt og fundet fri for Aphelenchoides besseyi Christie. 15. Planter af Malus Mill. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 9 er det officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Apple proliferation mycoplasm, eller b) 1) planterne, dog ikke planter tiltrukket af frø, a) er blevet officielt certificeret under en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og er undersøgt officielt for i hvert fald Apple proliferation mycoplasm ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder og er fundet fri for denne skadegører eller b) nedstammer i lige linje fra materiale, der vedligeholdes under egnede betingelser og inden for de sidste seks, afsluttede vækstperioder mindst én gang er undersøgt officielt for i hvert fald Apple proliferation mykoplasm ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder og er fundet fri for denne skadegører, og b) 2) der ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af Apple proliferation mykoplasm hos planter på dyrkningsstedet eller hos modtagelige planter i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af de sidste tre, afsluttede vækstperioder. 16. Planter af nedenstående arter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø: Ud over kravene i nr. 12 er det officielt konstateret, at - Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb (P. amygdalus Batsch) a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Plum pox virus, - Prunus armeniaca L. eller - Prunus x blireiana André b)1) planterne, dog ikke planter tiltrukket af frø, - Prunus brigantina Vill. a) er officielt certificeret under en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og er undersøgt officielt for i hvert fald Plum pox virus ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder, og er fundet fri for denne skadegører - Prunus cerasifera Ehrh. - Prunus x cistena N. E. Hansen - Prunus curdica Fenzl et Fritsch - Prunus domestica ssp. domestica L. - Prunus domestica ssp .insititia (L.) Schneid - Prunus domestica ssp. italica (Borhk.) Gams eller - Prunus glandulosa Thunb. ex Murr b) nedstammer i lige linje fra materiale, der vedligeholdes under egnede betingelser og inden for de sidste tre, afsluttede vækstperioder, mindst én gang er undersøgt officielt for i hvert fald Plum pox virus og er fundet fri for denne skadegører, - Prunus holosericea Batal. - Prunus hortulana L. H. Bailey - Prunus japonica Thunb. ex Murr. - Prunus mandshurica (Maxim.) Koehne eller - Prunus maritima Marsh. - Prunus mume Sieb. et Zucc. b)2) der er ikke iagttaget symptomer på sygdom forårsaget af Plum pox virus hos planter på dyrkningsstedet eller hos modtagelige planter i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af de sidste tre, afsluttede vækstperioder, - Prunus nigra Ait. - Prunus persica (L.) Batsch. - Prunus salicina Lindl. - Prunus sibirica L - Prunus simonii Carr. - og - Prunus spinosa L b)3) - Prunus tomentosa Thunb.ex Murr. - planter på dyrkningsstedet, der har vist symptomer på sygdom forårsaget af andre virus eller viruslignende organismer, er blevet bortryddet. - Prunus triloba Lindl. - andre arter af Prunus L., der er modtagelige for Plum pox virus 17. Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Grapevine flavescense dorée MLO og Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al. hos moderplanterne på dyrkningsstedet siden begyndelsen af de sidste to, afsluttede vækstperioder. 18.1 Udgået 18.2 Udgået 18.3 Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til plantning, dog ikke knolde af Solanum tuberosum L. eller materiale til vedligeholdelse af kulturen, som opbevares i genbanker eller genbestand- samlinger eller frø af Solanum tuberosum L. som beskrevet i punkt 18.3.1 a) Det er officielt konstateret, at planterne har været opbevaret under karantænebetingelser og er fundet fri for skadegørere ved en undersøgelse, der skal 1) foregå under tilsyn af Landbrugsstyrelsen og udføres af videnskabeligt uddannede medarbejdere fra denne instans eller en anden godkendt instans, 2) foregå på et sted, der har de fornødne faciliteter til at opfange skadegørere og vedligeholde materialet, herunder indikatorplanter således, at al risiko for spredning af skadegørere udelukkes, 3) foretages på hver en enhed, der indgår i materialet, a) ved visuel undersøgelse med regelmæssige mellemrum under hele forløbet af mindst én vækstperiode - under hensyntagen til materialets art og dets udvikling under prøveprogrammet - for symptomer forvoldt af skadegørere, b) ved undersøgelse efter egnede metoder c) for så vidt angår alt kartoffelmateriale i hvert fald for - Andean potato latent virus, - Arracacha virus B, oca strain, - Potato black ringspot virus, - Potato virus T, - Andean potato mottle virus, - almindelig kartoffelvirus A, M, S, V, X og Y (herunder Yo, Yn og Yc) og Potato leaf roll virus, - Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus (Spieckermann and Kotthoff) Davies et al., - Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose, d) for så vidt angår frø af Solanum tuberosum L., undtagen dem, der er angivet i punkt 18.3.1, i hvert fald for ovennævnte virus og viroider, 4) ved passende undersøgelser af alle andre symptomer, der er iagttaget ved den visuelle undersøgelse, med henblik på identifikation af de skadegørere, der har forvoldt sådanne symptomer. b) Materiale, der ikke ved de prøver, der er nævnt i litra a er fundet fri for de nævnte skadegørere, tilintetgøres øjeblikkelig eller behandles på en sådan måde, at skadegørerne fjernes. c) Forskningsinstitutter og andre, der opbevarer sådant materiale, underretter Landbrugsstyrelsen om det opbevarede materiale. 18.3.1 Frø af Solanum tuberosum L., undtagen dem, der er angivet i punkt 18.4 Det er officielt konstateret, at frøene kommer fra planter, der overholder kravene i punkt 18.3, og at a) frøene kommer fra områder, der vides at være fri for Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival, Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus (Spieckermann and Kotthoff) Davies et al., Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. og kartoffelknoldviroid, eller b) frøene opfylder samtlige nedenstående krav: i) de er produceret på et sted, hvor der siden begyndelsen af den seneste vækstperiode ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af de i litra a) omhandlede skadegørere ii) de er produceret på et sted, hvor følgende foranstaltninger er iværksat: 1) adskillelse på stedet fra andre planter af natskyggefamilien og andre værtsplanter for kartoffelknoldviroid 2) forebyggelse af kontakt med personale og genstande, såsom værktøj, maskiner, køretøjer, fartøjer og emballagemateriale fra andre steder, der producerer planter af natskyggefamilien og andre værtsplanter for kartoffelknoldviroid, eller passende hygiejneforanstaltninger vedrørende personale eller genstande fra andre steder, der producerer planter af natskyggefamilien og andre værtsplanter for kartoffelknoldviroid, for at forhindre infektion 3) der anvendes kun vand uden de skadegørere, der er nævnt i dette punkt. 18.4 Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til plantning, som opbevares i genbanker eller genbestandsamlinger Forskningsinstitutter, der opbevarer sådant materiale, underretter Landbrugsstyrelsen om det opbevarede materiale. 18.5 Udgået 18.6 Planter af Solanaceae til plantning, dog ikke frø og planter nævnt i nr. 18.4 Udover kravene i nr. 18.3 er det officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Potato stolbur mycoplasm, eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Potato stolbur mycoplasm hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 18.6.1 Rodede planter, til plantning af Capsicum spp. og Solanum lycopersicum L. og Solanum melongena L Udover kravene i nr. 18.6, er det officielt konstateret, at EU-bestemmelserne om bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens efterkommes. 18.7 Planter af Capsicum annuum L., Solanum lycopersicum L., Musa L., Nicotiana L. og Solanum melongena L., til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 18.6, a) planterne har oprindelse i områder, der er fundet fri for Ralstonia solanacearum (Smith)Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose, eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. kartoffelbrunbakteriose hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 19. Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Verticillium albo-atrum Reinke et Berthold og Verticillium dahliae Klebahn hos humle på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 19.1 Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf. Det er officielt konstateret, at planterne a) i hele deres levetid kun har været dyrket i et område, der i overensstemmelse med internationale standarder er fastlagt som værende fri for Paysandisia archon (Burmeister) eller b) i mindst to år forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted, hvor 1) planterne har befundet sig på et sted, der er fuldstændig fysisk beskyttet mod indslæbning af Paysandisia archon (Burmeister), eller hvor der anvendes passende forebyggende behandlinger, og 2) der ved tre officielle undersøgelser om året foretaget på passende tidspunkter, ikke er konstateret tegn på Paysandisia archon (Burmeister). 20. Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at aa) planterne har oprindelse i et område fastlagt som værende fri for Helicoverpa armigera (Hübner) og Spodoptera littoralis (Boisd.) af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures', eller a) der ikke er iagttaget symptomer på Helicoverpa armigera (Hübner) eller Spodoptera littoralis (Boisd.) på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode, eller b) planterne har været underkastet egnet behandling til at beskytte dem mod disse skadegørere. 21.1 Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 20 er det officielt konstateret, at a) planterne er af højst tredje generation, der nedstammer fra materiale, der er fundet fri for Chrysanthemum stunt viroid ved virologiske prøver, eller som nedstammer i lige linje fra materiale, hvoraf en repræsentativ prøve på mindst 10 % er fundet fri for Chrysanthemum stunt viroid ved en officiel undersøgelse foretaget på blomstringstidspunktet, b) planterne eller stiklingerne 1) kommer fra virksomheder, der er blevet undersøgt officielt i hvert fald én gang om måneden i de sidste tre måneder inden afsendelse, uden at der i denne periode er iagttaget symptomer på Puccinia horiana Hennings, og at der ikke vides at være forekommet symptomer på denne skadegører i umiddelbar nærhed heraf i de sidste tre måneder, inden planterne eller stiklingerne blev solgt, eller 2) har været underkastet egnet behandling mod Puccinia horiana Hennings, og c) at der for 1) urodede stiklingers vedkommende ikke er iagttaget symptomer på Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx, hverken hos stiklingerne eller hos de planter, hvorfra stiklingerne er taget, eller 2) der for rodede stiklingers vedkommende ikke er iagttaget symptomer på Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx, hverken hos stiklingerne eller i rodningsbeddet. 21.2 Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 21, er det officielt konstateret, at a) planterne nedstammer i lige linje fra moderplanter, der er fundet fri for Erwinia chrysanthemi pv. dianthicola (Hellmers) Dickey, Pseudomonas caryophylli (Burkholder) Starr et Burkholder og Phialophora cinerescens (Wollenw.) van Beyma, ved officielt godkendte undersøgelser foretaget mindst én gang inden for de sidste to år, og b) der ikke er iagttaget symptomer på disse skadegørere hos planterne. 22. Løg af Tulipa L. og Narcissus L., dog ikke sådanne, for hvis vedkommende det ved emballagen eller på anden vis er godtgjort, at de er bestemt til endelige forbrugere, der ikke beskæftiger sig med erhvervsproduktion af afskårne blomster Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev hos planterne siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 23. Planter af urteagtige arter til plantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Gramineae -familien, jordstængler, frø og rodknolde Udover kravene i nr. 20, 21.1 eller 21.2 er det officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i et område, der vides at være fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess), eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza tirifolii (Burgess) på produktionsstedet ved officielle undersøgelser, der er gennemført mindst én gang om måneden i de sidste tre måneder inden salg, eller c) planterne umiddelbart inden salg er blevet undersøgt officielt og fundet fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess) og har undergået en passende behandling mod Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess), eller d) planterne stammer fra plantemateriale (eksplantat), der er fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess), er dyrket in vitro på et sterilt substrat under sterile forhold, der udelukker muligheden for angreb af Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess), og er sendt i transparente beholdere under sterile forhold. 24. Rodede planter dyrket udendørs, plantede eller beregnet til plantning Det er godtgjort, at dyrkningsstedet er fri for Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al . og Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival. 24.1 Frilandsplanter, rodede, til plantning, af Allium porrum L., Asparagus officinalis L., Beta vulgaris L., Brassica spp. og Fragaria L. og løg, rodknolde og jordstængler, frilands, af Allium ascalonicum L., Allium cepa L., Dahlia spp., Gladiolus Tourn., ex L., Hyacinthus spp., Iris spp., Lilium spp., Narcissus L. og Tulipa L Udover kravene i nr. 24 er det godtgjort, at EU-bestemmelserne om bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens efterkommes. 25. Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Beet leaf curl virus, eller b) der ikke vides at være forekommet Beet leaf curl virus i dyrkningsområdet, og at der ikke er iagttaget symptomer på Beet leaf curl virus på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode. 26.1 Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø Udover kravene i nr. 18.6, 18.7 og 23, er det officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Tomato yellow leaf curl virus, eller b) der ikke er iagttaget symptomer på Tomato yellow leaf curl virus på planterne, og aa) planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Bemisia tabaci Genn., eller bb) dyrkningsstedet er fundet fri for Bemisia tabaci Genn. ved officielle inspektioner foretaget mindst én gang hver måned i de sidste tre måneder inden salg, eller c) der ikke er iagttaget symptomer på Tomato yellow leaf curl virus på dyrkningsstedet, og dyrkningsstedet har været omfattet af en behørig behandlings- og overvågningsordning med henblik på at sikre, at det er frit for Bemisia tabaci Genn. 26.a Planter af Solanum lycopersicum L. og Capsicum annuum L., til plantning Udover kravene i nr. 26.1 og nr. 18.6.1 er det officielt konstateret at planter til plantning med oprindelse på Unionens område kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, der er udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF, og hvis de opfylder et af følgende krav: a) De har oprindelse i områder, hvor Tomato brown rugose fruit virus vides ikke at forekomme. b) For planter til plantning, bortset fra frø: i) De har oprindelse på et produktionssted, hvor Tomato brown rugose fruit virus vides ikke at forekomme på grundlag af officielle undersøgelser, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren, samt ii) de stammer fra frø, der enten har oprindelse i områder, der er frie for Tomato brown rugose fruit virus, eller som er blevet officielt undersøgt for skadegøreren ved en repræsentativ prøve efter relevante metoder,og som ved disse undersøgelser er fundet frie for skadegøreren. c) For frø er der foretaget officiel prøveudtagning og testning for Tomato brown rugose fruit virus ved en repræsentativ prøve efter relevante metoder, og de er ved disse undersøgelser fundet frie for skadegøreren. 27. Udgået 28. Udgået 29. Udgået 30. Udgået 31.a Planter af Camellia spp. Rhododendron spp., bortset fra Rhododendron simsii Planch., og Viburnum spp. til plantning, dog ikke frø Det er officielt konstateret, at a) planterne har oprindelse i områder, hvor europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., vides ikke at forekomme, eller b) der ikke er observeret tegn på europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., på nævnte planter på produktionsstedet siden begyndelsen af den sidste afsluttede vækstperiode ved officielle undersøgelser, herunder laboratorieundersøgelse af eventuelle mistænkelige symptomer, som er foretaget mindst to gange på hensigtsmæssige tidspunkter, når planterne er i aktiv vækst, eller c) der, hvis der er konstateret tegn på europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., på de ovennævnte planter på produktionsstedet, er taget passende skridt til at udrydde skadegøreren, i det mindste ved destruktion af de inficerede planter og alle modtagelige planter inden for en afstand af 2 m fra de inficerede planter herunder også de anvendte vækstmedier og planteaffaldet, og 1) for alle modtagelige planter, jf. bilag 6, del I, afsnit A, nr. 8, uanset oprindelse, inden for en radius på 10 m fra de inficerede planter og alle resterende planter fra det angrebne parti: Planterne er blevet tilbageholdt på produktionsstedet, og der er foretaget yderligere undersøgelser mindst to gange i løbet af de tre måneder efter konstateringen og gennemførelsen af destruktionen, når planterne er i aktiv vækst og de er fundet fri for Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., ved disse undersøgelser. I denne tre måneders periode må der ikke være foretaget nogen behandlinger, der kan undertrykke symptomerne på skadegøreren, og 2) for alle andre modtagelige planter på produktionsstedet jf. bilag 6, del I, afsnit A, nr. 8, uanset oprindelse: Planterne har undergået intensive nye undersøgelser efter konstateringen og er fundet fri for Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., ved disse undersøgelser. 32.a Udgået 33.a Udgået 33.b Levende pollen og planter, bortset fra frø, af Actinidia Lindl., i kolonnen ’Særlige krav’ benævnt som ’planterne’ Det er officielt konstateret, at 1) a) planterne i hele deres levetid kun er blevet dyrket i en medlemsstat, hvor Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto ikke vides at forekomme, eller b) planterne i hele deres levetid kun er blevet dyrket i en beskyttet zone, der er anerkendt for så vidt angår skadegøreren, jf. artikel 2, stk. 1, litra h), i Rådets direktiv 2000/29/EF, eller c) planterne i hele deres levetid kun er blevet dyrket i et skadegørerfrit område, der er fastlagt med hensyn til skadegøreren af en medlemsstats ansvarlige officielle organ i overensstemmelse med FAO's 'International Standards on Phytosanitary Measures' (ISPM) nr. 4, eller d) planterne er produceret på et/en skadegørerfri(t) produktionssted/-lokalitet, der er fastlagt med hensyn til skadegøreren af det ansvarlige officielle organ i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med FAO's ISPM nr. 10. Planterne er dyrket i et system med en grad af isolering og beskyttelse mod det omgivende miljø, som effektivt holder skadegøreren ude. Planterne er på det/den pågældende sted/lokalitet blevet officielt inspiceret to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen og er fundet fri for skadegøreren. Produktionsstedet/-lokaliteten er omgivet af en zone med en radius på mindst 100 m, hvor en af følgende betingelser er opfyldt: i. Der er foretaget officielle inspektioner to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytning, og alle planter med symptomer på infektion, der er fundet under disse inspektioner er straks blevet destrueret. ii. Alle planter er straks blevet destureret. iii. Hver plante er blevet regelmæssigt testet på de mest hensigtsmæssige tidspunkter og fundet fri for skadegøreren, eller e) planterne er produceret på et skadegørerfrit produktionssted, der er fastlagt med hensyn til skadegøreren af det ansvarlige officielle organ i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med FAO's ISPM nr. 10. Planterne er på dette sted blevet underkastet insepektion, prøveudtagning og testning, to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytning og er fundet fri for skadegøreren. Produktionsstedet er omgivet af en zone med en radius på 500 m (i det følgende benævnt "den omgivende zone"), hvor en af følgende betingelser er opfyldt: i. Der er gennemført officiel inspektion, prøveudtagning og testning i hele den omgivende zone to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen. Skadegøreren er ikke fundet under den officielle inspektion, prøveudtagning og testning. ii. Alle planter i den omgivende zone er straks blevet destrueret. iii. Hver plante i den omgivende zone er blevet regelmæssigt testet på de mest hensigtsmæssige tidspunkter og fundet fri for skadegøreren. 2) Hvis kravene i punkt 1, litra d eller e, er opfyldt, skal planterne tillige opfylde et af følgende krav: i) Planterne er tiltrukket direkte fra moderplanter, der er dyrket under betingelser, som opfylder kravene i punkt 1, litra a, b, c eller d. ii) Planterne er tiltrukket direkte fra moderplanter, der er underkastet forudgående individuel testning, som har bekræftet, at de er fri for skadegøreren. iii) Planterne er blevet testet efter en prøveudtagningsmetode, der gør det muligt med 99 % sikkerhed at bekræfte, at forekomsten af skadegøreren i planterne er på under 0,1 %. 34.a Planter af Acacia dealbata Link, Acacia saligna (Labill.) Wendl., Acer pseudoplatanus L, Anthyllis hermanniae L., Artemisia arborescens L ., Asparagus acutifolius L., Calicotome villosa (Poiret) Link, Catharanthus, Cercis siliquastrum L., Chenopodium album L., Cistus creticus L ., Cistus mospeliensis L., Cistus salviifolius L ., Coffea, Coronilla valentina L. , Cytisus scoparius (L.) Link , Cytisus villosus Pourr., Dodonaea viscosa Jacq., Eremophila maculata F. Muell., Erigeron bonariensis L., Erigeron sumatrensis Retz., Erysimum , Euphorbia terracina L ., Ficus carica L. , Fraxinus angustifolia Vahl, Genista corsica (Loisel.) DC., Genista ephedroides DC., Genista x spachiana (syn. Cytisus racemosus Broom), Grevillea juniperina L., Hebe, Helichrysum italicum (Roth) G. Don, Heliotropium europaeum L., Laurus nobilis L., Lavandula angustifolia Mill., Lavandula dentate L. , Lavandula stoechas L., Lavandula x allardii (syn. Lavandula x heterophylla ), Lavendula x intermedia , Metrosideros axcelsa Sol. Ex Gaertn, Myoporum insulare R. Br., Myrtus communis L. Nerium oleander L., Olea europaea L., Pelargonium graveolens L´Hér ., Pelargonium x fragrans , Phagnalon saxatile (L.) Cass., Phillyrea latifolia L., Polygala myrtifolia L., Prunus avium (L.)L., Prunus cerasifera Ehrh., Prunus domestica L., Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb., Quercus suber L., Rhamnus alaternus L., Rosa canina L., Rosmarinus officinalis L., Spartium junceum L., Streptocarpus , Vinca, Vitis vinifera L., undtagen sorterne Cabernet sauvignon , Negroamaro og Primotivo , Westringia fruticose (Willd.) Druce og Westringia glabra L., til plantning, dog ikke frø, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder eller som har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, hvor Xylella fastidiosa (Wells et al.) vides at forekomme. Listen af værtsplanter er fyldestgørende på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Listen opdateres løbende ved offentliggørelse i Kommissionens database med "værtsplanter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa på Unionens område". A. Planterne må kun flyttes indenfor eller ud af de afgrænsede områder, hvis planterne i hele den periode, de har tilbragt i det afgrænsede område, opfylder følgende betingelser: 1) Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket i det afgrænsede område, opfylder alle følgende betingelser: a) Det er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF. b) Det er godkendt af den nationale plantesundhedsmyndighed som værende frit for skadegøreren og dens vektorer, under hensyntagen til de internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. c) Det er fysisk beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer. d) Det er omgivet af en 100 m bred zone, der er blevet underkastet offentlige kontroller to gange om året, og i hvilken alle planter, på hvilke der er fundet symptomer, eller som er konstateret inficeret med skadegøreren, omgående er blevet fjernet, og der er gennemført passende plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer før fjernelsen. e) Det er genstand for plantesundhedsmæssige behandlinger på passende tidspunkter af året, der skal sikre, at det holdes frit for skadegørerens vektorer; disse behandlinger kan eventuelt omfatte fjernelse af planter. f) Det underkastes, sammen med den i litra d omhandlede zone, mindst to gange om året offentlig kontrol under hensyntagen til de tekniske retningslinjer for undersøgelsen for Xylella fastidiosa , der findes på Kommissionens websted. g) Der er ikke på noget tidspunkt under dyrkningen af planterne konstateret symptomer på skadegøreren eller dens vektorer på stedet, eller der er, hvis der er observeret mistænkelige symptomer, foretaget testning, som har bekræftet fravær af skadegøreren. h) Der er ikke på noget tidspunkt under dyrkningen af planterne konstateret symptomer på skadegøreren i den i litra d omhandlede zone, eller der er, hvis der er observeret mistænkelige symptomer, foretaget testning, som har bekræftet fravær af skadegøreren. 2) Repræsentative prøver af hver art af planterne fra hvert produktionssted er blevet underkastet årlige test på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og fraværet af skadegøreren er blevet bekræftet med test gennemført i overensstemmelse med internationalt validerede testmetoder. 3) Partierne af planter er, så tæt på tidspunktet for flytning som muligt, blevet underkastet offentlig visuel kontrol, prøveudtagning og molekylær testning, foretaget i overensstemmelse med internationalt validerede testmetoder, under anvendelse af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med 99 % pålidelighed at bestemme en forekomst af inficerede planter på 1 % eller derover, og som særligt er rettet mod planter med mistænkelige symptomer på skadegøreren, i overensstemmelse med ISPM nr. 31. 4) Forud for flytningen er partierne af planter blevet underkastet plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer. 5) Planter, der flyttes gennem eller inden for afgrænsede områder, skal transporteres i lukkede beholdere eller emballage, som sikrer, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller nogen af dens vektorer. 6) Registrerede virksomheder, der leverer planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er leveret, og den registrerede virksomhed, der har modtaget partiet. 7) Registrerede virksomheder, der får leveret planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er modtaget, og leverandøren. 8) Registrerede virksomheder skal opbevare de i pkt. 6 og 7 omhandlede fortegnelser i tre år fra den dato, hvor det pågældende parti blev leveret til eller af dem. 9) De i pkt. 6 og 7 omhandlede registrerede virksomheder skal omgående informere den nationale plantesundhedsmyndighed om hvert enkelt parti, de leverer eller modtager. Disse informationer skal omfatte oplysninger om oprindelse, afsender, modtager, bestemmelsessted, plantepassets individuelle løbenummer, ugenummer eller batchnummer samt identiteten og mængden af det pågældende parti. B. Planter, der har været dyrket in vitro i hele produktionsforløbet, må kun flyttes ud af de afgrænsede områder, samt fra inficerede zoner til de respektive stødpudezoner, hvis de opfylder følgende betingelser: 1) Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket i det afgrænsede område, opfylder alle følgende betingelser: a) Det er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF. b) Det er godkendt af den nationale plantesundhedsmyndighed som værende frit for skadegøreren og dens vektorer, under hensyntagen til de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. c) Det er fysisk beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer. d) Det underkastes mindst to gange om året offentlig kontrol, som foretages på passende tidspunkter. e) Der er ikke på noget tidspunkt under dyrkningen af de specificerede planter konstateret symptomer på skadegøreren eller dens vektorer på stedet, eller der er, hvis der er observeret mistænkelige symptomer, foretaget testning, som har bekræftet fravær af skadegøreren. 2) Planterne er blevet dyrket i en gennemsigtig beholder under sterile forhold og opfylder en af følgende betingelser: a) De er blevet dyrket på grundlag af frø. b) De er under sterile forhold blevet opformeret fra moderplanter, der har tilbragt hele deres liv i en del af Unionens områder, der er frit for skadegøreren, og som er blevet testet og er fundet fri for skadegøreren. 3) Planterne transporteres i en gennemsigtig beholder under sterile forhold, der udelukker muligheden for angreb af skadegøreren via dens vektorer. 4) Registrerede virksomheder, der leverer planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er leveret, og den registrerede virksomhed, der har modtaget partiet. 5) Registrerede virksomheder, der får leveret planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er modtaget, og leverandøren. 6) Registrerede virksomheder skal opbevare de i pkt. 4 og 5 omhandlede fortegnelser i tre år fra den dato, hvor det pågældende parti blev leveret til eller af dem. 7) De i pkt. 4 og 5 omhandlede registrerede virksomheder skal omgående informere den nationale plantesundhedsmyndighed om hvert enkelt parti, de leverer eller modtager. Disse informationer skal omfatte oplysninger om oprindelse, afsender, modtager, bestemmelsessted, plantepassets individuelle løbenummer, ugenummer eller batchnummer samt identiteten og mængden af det pågældende parti. 34.a. 1 Planter af Acacia dealbata Link, Acacia saligna (Labill.) Wendl., Acer pseudoplatanus L, Anthyllis hermanniae L., Artemisia arborescens L ., Asparagus acutifolius L., Calicotome villosa (Poiret) Link, Catharanthus, Cercis siliquastrum L., Chenopodium album L., Cistus creticus L ., Cistus mospeliensis L., Cistus salviifolius L ., Coffea, Coronilla valentina L. , Cytisus scoparius (L.) Link , Cytisus villosus Pourr., Dodonaea viscosa Jacq., Eremophila maculata F. Muell., Erigeron bonariensis L., Erigeron sumatrensis Retz., Erysimum , Euphorbia terracina L ., Ficus carica L. , Fraxinus angustifolia Vahl, Genista corsica (Loisel.) DC., Genista ephedroides DC., Genista x spachiana (syn. Cytisus racemosus Broom), Grevillea juniperina L., Hebe, Helichrysum italicum (Roth) G. Don, Heliotropium europaeum L., Laurus nobilis L., Lavandula angustifolia Mill., Lavandula dentate L. , Lavandula stoechas L., Lavandula x allardii (syn. Lavandula x heterophylla ), Lavendula x intermedia , Metrosideros axcelsa Sol. Ex Gaertn, Myoporum insulare R. Br., Myrtus communis L. Nerium oleander L., Olea europaea L., Pelargonium graveolens L´Hér ., Pelargonium x fragrans , Phagnalon saxatile (L.) Cass., Phillyrea latifolia L., Polygala myrtifolia L., Prunus avium (L.)L., Prunus cerasifera Ehrh., Prunus domestica L., Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb., Quercus suber L., Rhamnus alaternus L., Rosa canina L., Rosmarinus officinalis L., Spartium junceum L., Streptocarpus , Vinca, Vitis vinifera L., undtagen sorterne Cabernet sauvignon , Negroamaro og Primotivo , Westringia fruticose (Willd.) Druce og Westringia glabra L., til plantning, dog ikke frø, der aldrig er blevet dyrket inden for et afgrænset område, hvor Xylella fastidiosa (Wells et al.) vides at forekomme. A. Planterne må kun flyttes, hvis de opfylder følgende betingelser: 1) Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket er genstand for årlig offentlig kontrol, og i tilfælde af symptomer på skadegøreren, prøvetagning under hensyntagen til de tekniske retningslinjer for undersøgelsen for Xylella fastidiosa , der findes på Kommissionens websted, samt testning i overensstemmelse med internationale standarder for forekomst af skadegøreren. 2) Planter til plantning, bortset fra frø, af Coffea , Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L., og Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb må kun flyttes inden for Unionen, hvis de er dyrket på et sted, der er genstand for årlig offentlig kontrol og prøveudtagning under hensyntagen til de tekniske retningslinjer for undersøgelsen for Xylella fastidiosa , der findes på Kommissionens websted, samt testning i overensstemmelse med internationale standarder for forekomst af skadegøreren, der ved hjælp af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med en pålidelighed på 99 % at påvise en forekomst af inficerede planter på 5 %, bekræfter, at skadegøreren er fraværende. 3) Endvidere, og før den første flytning af de pågældende planter ud af deres produktionssted, underkastes hvert parti af planter til plantning af Polygala myrtifolia L., der skal flyttes inden for Unionen, offentlig visuel kontrol og prøveudtagning så tæt på tidspunktet for flytning som muligt under hensyntagen til de tekniske retningslinjer for undersøgelsen for Xylella fastidiosa , der findes på Kommissionens websted, samt testning i overensstemmelse med internationale standarder for forekomst af skadegøreren, der ved hjælp af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med en pålidelighed på 99 % at påvise en forekomst af inficerede planter på 5 %, bekræfter, at skadegøreren er fraværende. 4) Betingelserne i nr. 34.a, afsnit A., pkt. 6-8 finder tilsvarende anvendelse for planter til plantning af Coffea , Lavandula dentata L., Nerium oleander L., Olea europaea L., Polygala myrtifolia L., og Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb. 35. a Planter til plantning, hvis stængel har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Ace r spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Cercidiphyllum spp., Corylus spp., Fagus spp., Fraxinus spp., Koelreuteria spp., Platanus spp., Populus spp., Salix spp., Tilia spp. og Ulmus spp. - med oprindelse i afgrænsede områder, hvor Anoplophora glabripennis (Motschulsky) vides at forekomme eller - som er ført ind i sådanne områder 1. Det er officielt konstateret, at planterne i mindst 2 år forud for flytningen eller – for planter under 2 år – i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted a) der er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF, og b) som årligt er blevet underkastet mindst to omhyggelige officielle kontroller for tegn på skadegøreren, der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren: Denne kontrol skal, hvis det er relevant, omfatte målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode af planternes stængler og grene, og c) hvor planterne er blevet dyrket på et sted - der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren, eller - hvor der er anvendt forebyggende behandlinger, eller hvor der udføres målrettet prøvetagning ved den destruktive metode af hvert parti af planter forud for flytning i overensstemmelse med nedenstående skema, og hvor der under alle omstændigheder årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på skadegøreren inden for en radius af mindst én kilometer omkring stedet, uden at der er fundet forekomst af eller tegn på skadegøreren. Antal planter i partiet Omfanget af prøveudtagningen ved den destruktive metode (antal planter, der skal destrueres) 1-4 500 10 % af det samlede parti >4 500 450 Grundstammer, der opfylder kravene i første afsnit, kan podes med podekviste, som ikke er dyrket under disse betingelser, men som er højst 1 cm i diameter på det tykkeste sted. 2. Planter, der ikke har oprindelse i de afgrænsede områder, men er indført til et produktionssted i sådanne områder, kan flyttes inden for Unionen, hvis de opfylder kravene i pkt. 1, litra c. 36. Maskiner og køretøjer, der har været benyttet til landbrugs- eller skovbrugsformål Maskiner eller køretøjer skal: a) flyttes fra et område, der er konstateret frit for Ceratocystis platani (J. M. Walter) Englbr. & T. C. Harr. af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, eller b) være rengjort og frie for jord og planterester, før de flyttes ud af et område, der er angrebet af Ceratocystis platani (J. M. Walter) Englbr. & T. C. Harr. B. Regulerede ikke-karantæneskadegørere 1. Prydplanteformeringsmateriale Slægter eller arter Særlige krav Planter til plantning (prydplanteformeringsmateriale), dog ikke frugter og frø, af følgende slægter og arter af Palmae med en diameter nederst på stammen på over 5 cm: Det er officielt konstateret, at - Areca catechu L. a) - Syagrus romanzoffiana (Cham.) Glassman planterne i hele deres levetid har været dyrket i et område, der er blevet konstateret frit for Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) af det ansvarlige officielle organ i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, - Arenga pinnata (Wurmb) Merr. - Bismarckia Hildebr. & H. Wendl. - Borassus flabellifer L. - Brahea armata S. Watson eller - Brahea edulis H. Wendl. b) planterne i de seneste to år før markedsføringen har været dyrket på et sted i Unionen med fuldstændig fysisk beskyttelse mod indslæbning af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) eller på et sted i Unionen, hvor der er blevet gennemført relevant forebyggende behandling med hensyn til den pågældende skadegører, og de er genstand for visuelle inspektioner, der gennemføres mindst én gang hver fjerde måned, og som bekræfter, at materialet er frit for skadegøreren. - Butia capitata (Mart.) Becc. - Calamus merrillii Becc. - Caryota maxima Blume - Caryota cumingii Lodd. ex Mart. - Chamaerops humilis L. - Cocos nucifera L. - Corypha utan Lam. - Copernicia Mart. - Elaeis guineensis Jacq. Kravene finder anvendelse, uden at det berører de regler om beskyttede zoner, der er vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 1, litra h), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 2000/29/EF. - Howea forsteriana Becc. - Jubaea chilensis (Molina) Baill. - Livistona australis C. Martius - Livistona decora (W. Bull) Dowe - Livistona rotundifolia (Lam.) Mart. - Metroxylon sagu Rottb. - Roystonea regia (Kunth) O. F. Cook - Phoenix canariensis Chabaud - Phoenix dactylifera L. - Phoenix reclinata Jacq. - Phoenix roebelenii O'Brien - Phoenix sylvestris (L.) Roxb. - Phoenix theophrasti Greuter - Pritchardia Seem. & H. Wendl. - Ravenea rivularis Jum. & H. Perrier - Sabal palmetto (Walter) Lodd. ex Schult. & Schult.f. - Trachycarpus fortunei (Hook) H. Wendl. - Washingtonia H. Wendl.

Bilag 5 Certificering

A. Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, eliteplanter og certificerede planter af arter af grønsagsplanter og prydplanter

1. Generelle krav a) Krav til virksomheden i. Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, etablering af eliteplanter samt opbevaring og produktion af eliteplanter og produktion af certificerede planter klasse AAE (1) Frilandsarealer skal være undersøgt og være fri for planteskadegørere og vektorer for planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2. (2) Væksthuse skal være forsynet med insekttæt net for alle vinduer (maskevidde max. 1 mm). Ved indgange skal forefindes sluse med desinfektionsmåtte, og gulvene skal være cementeret med fald til afløb. (3) Der skal foreligge interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard. Retningslinjerne skal indeholde oplysninger om (a) krav til opbevaringssted, (b) krav til øvrig planteproduktion, (c) arbejdsrutiner, herunder formeringsmetode, (d) mærkning, (e) registrering af produktionsdata, (f) testninger/undersøgelser, (g) fornyelse og (h) adgangskrav. ii. Produktion af certificerede planter klasse AA (1) I væksthuse skal der ved indgange findes sluse med desinfektionsmåtte. (2) Der skal udarbejdes interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard. iii. Produktion af certificerede planter klasse A (1) Virksomheder, der anvender vævskulturteknik, skal udarbejde interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard. b) Krav til produktionens gennemførelse m.v. i. Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter samt etablering af eliteplanter (1) Virksomheder, der ønsker at opbevare præ-kerneplanter, producere og opbevare kerneplanter samt etablere eliteplanter på grundlag af kerneplanterne, skal sørge for, at der til enhver tid findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuelle klon af samtlige kerneplanter. Denne liste skal udleveres til Landbrugsstyrelsen en gang årligt og i øvrigt på opfordring. (2) I den periode, hvor en præ-kerneplante testes og eventuelt renses for planteskadegørere, jf. afsnit 3, skal den opbevares adskilt fra godkendte kerneplanter og etablerede eliteplanter. (3) Af hensyn til risikoen for smitte af præ-kerneplanten skal denne opbevares under forhold, der mindst opfylder kravene til opbevaring af kerneplanter. (4) Oprindelsen af alle kerne- og eliteplanter, der findes i virksomheden, samt tests, kontrol m.v. af disse, skal til enhver tid kunne dokumenteres. i.i. Frilandsproduktion (1) Frilandsplanter skal isoleres således, at risikoen for smitte med eller angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 reduceres mest muligt. (2) Kerneplanter skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes. i.ii. Væksthusproduktion (1) Væksthuse skal holdes fri for ukrudt og planteskadegørere.

(2) Væksthuse skal rengøres og desinficeres mindst én gang årligt. Borde skal desinficeres efter hver tømning. Gulve skal desinficeres regelmæssigt, dog mindst én gang månedligt. (3) Alle personer med adgang til væksthuse skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed. (4) Kerne- eller eliteplanter skal anbringes således, at overskydende vand ikke kommer i kontakt med andre planter. Kerneplanter må ikke røre hinanden. i.iii. Godkendelse af kerneplanter Virksomheder, der ønsker at få godkendt planter som kerneplanter, skal anmelde dette til Landbrugsstyrelsen. Styrelsen meddeler anmelderen, om det anmeldte plantemateriale kan opnå status som kerneplante. i.iv. Anmeldelse Anmeldelsen skal indeholde oplysning om (1) slægt, (2) art, (3) sorts- eller klonnavn, (4) beskrivelse af sort/klon, (5) beskrivelse af udført selektionsarbejde, (6) dokumentation for udført testnings- og rensningsarbejde, (7) beskrivelse af det arbejde, der foretages for at sikre, at kerneplanten er sortstypisk, (8) præcise oplysninger om, hvor præ-kerneplanten har været opbevaret samt, hvor kerneplanten skal opbevares, og (9) navn og adresse på ejeren/anmelderen. Anmeldelsen foretages på et skema, der kan rekvireres hos Landbrugsstyrelsen og skal være styrelsen i hænde senest 14 dage før det tidspunkt, hvor præ-kerneplanten ønskes flyttet til kerneplante-opbevaringsstedet. ii. Opbevaring og produktion af eliteplanter samt produktion af certificerede planter klasse AAE (1) virksomheder, der ønsker at opbevare og producere eliteplanter samt producere certificerede planter klasse AAE på grundlag af eliteplanter, skal sørge for, at der til enhver tid i virksomheden findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuel klon, af alle planter i virksomheden, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse AAE. Denne liste skal udleveres til Landbrugsstyrelsen én gang årligt og i øvrigt efter anmodning. (2) Planteproduktionen skal være arts- og sortsren. (3) Oprindelsen af alle eliteplanter, der findes i virksomheden, skal til enhver tid kunne dokumenteres. ii.i. Frilandsproduktion (1) Frilandsplanter skal isoleres således, at risikoen for smitte med eller angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 reduceres mest muligt. (2) Elitekvarterer skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes. ii.ii. Væksthusproduktion (1) Væksthuse skal holdes fri for ukrudt og planteskadegørere. (2) Alle personer med adgang til væksthuse skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed. iii. Produktion af certificerede planter klasse AA (1) Virksomheder, der ønsker at producere certificerede planter klasse AA, skal sørge for, at der til enhver tid findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuel klon, af alle planter, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse AA. Denne liste skal udleveres til Landbrugsstyrelsen én gang årligt og i øvrigt efter anmodning.

(2) Planteproduktionen skal være arts- og sortsren. (3) Til produktionen skal anvendes certificeret materiale godkendt klasse AAE eller højere klasse. Med mindre andet tillades, skal der anvendes etablerede og individuelt mærkede planter. (4) Hvis produktionen foregår in-vitro, er der ikke krav om anvendelse af etablerede planter. Alle producerede planter skal som minimum være mærket sorts- eller klonvis og altid for hvert bed eller bord. iii.i. Frilandsproduktion (1) Arealerne skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt. (2) Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. (3) Certificerede og ikke-certificerede planter af sorter af samme art skal produceres og opbevares adskilt. iii.ii. Væksthusproduktion (1) Væksthuse skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt. (2) Væksthusenes indre samt borde m.v. skal rengøres omhyggeligt ved afvaskning med sæbevand og påfølgende desinfektion mindst én gang årligt. (3) Alle personer med adgang til væksthusene skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed. (4) Planter af samme art, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. Undtaget herfra er planter til selektionsformål. Disse og andre planter skal være placeret i separate væksthuse, således at der ikke opstår smitterisiko for det certificerede plantemateriale. iii.iii. In-vitro produktion Der skal foreligge retningslinjer, der sikrer, at det producerede plantemateriale er arts- og sortsrent. iv. Produktion af certificerede planter klasse A (1) Virksomheder, der ønsker at producere certificerede planter klasse A, skal sørge for, at der til enhver tid i virksomheden findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuel klon af samtlige de planter i virksomheden, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse A. Denne liste skal udleveres til Landbrugsstyrelsen én gang årligt og i øvrigt efter anmodning. (2) Planteproduktionen skal være arts- og sortsren. (3) Til produktionen skal anvendes certificeret materiale godkendt klasse AA, AAE eller højere klasse. (4) Alle producerede planter skal som minimum være mærket sorts- eller klonvis og altid for hvert bed eller bord. iv.i. Frilandsproduktion (1) Arealerne skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt. (2) Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. iv.ii. Væksthusproduktion (1) Væksthuse skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt. (2) Væksthusenes indre samt borde m.v. skal rengøres omhyggeligt ved afvaskning med sæbevand og påfølgende desinfektion én gang årligt. (3) Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. Andre planter, der kan medføre en smitterisiko for det certificerede plantemateriale, skal holdes skarpt adskilt fra dette. 2. Særlige bestemmelser for produktion af certificerede planter af visse plantegrupper i. Væksthusplanter (1) Til produktionen skal anvendes indkøbte etablerede planter eller stiklinger.

(2) Det indkøbte plantemateriale kan anvendes til opformering i den samme periode, som er anført i afsnit 3, for den pågældende slægt eller art. (3) Det indkøbte plantemateriale og afkommet herfra skal holdes mærket, således at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte, og hvilke der er afkom af disse. ii. Have- og landskabsplanter ii.i. Produktion af certificerede planter klasse AAE (1) Til produktionen skal anvendes kerne- eller eliteplanter. (2) Det indkøbte plantemateriale kan anvendes i den samme periode, som er anført i afsnit 3, for pågældende slægt eller art. ii.ii. produktion af certificerede planter klasse AA (1) Til produktion skal anvendes indkøbte etablerede planter eller stiklinger klasse AAE eller højere eller certificerede frø klasse AA (se ii.iii.). (2) Det indkøbte plantemateriale, dog ikke frø, kan anvendes i den samme periode, som er anført i afsnit 3 for pågældende slægt eller art. Planter produceret ved anvendelse af certificeret frø klasse AA må ikke opformeres yderligere, men alene sælges direkte som certificerede planter i klasse AA. ii.iii. Produktion af certificeret frø klasse AA: (1) Der kan produceres certificeret frø af sorter/frøkilder af slægter og arter nævnt i afsnit 3, (2) Til produktion skal anvendes indkøbte etablerede og individuelt mærkede certificerede planter klasse AAE eller højere klasse, (3) De indkøbte planter kan anvendes i den samme periode, der er specificeret i afsnit 3 for pågældende slægt/art. Dog gælder for følgende slægter/arter nedenstående periode: Crataegus sp. : 15 år Hippophae rhamnoides: 15 år Mahonia spp. : 15 år Prunus spp. : 15 år Quercus spp. : 25 år Rosa spp. : 15 år Viburnum spp. : 15 år (4) De frøproducerende planter skal isoleres, så risiko for bestøvning fra andre frøkilder og naturbevoksninger af samme slægt eller art minimeres. For frøkilder af certificerede planter af nedenstående arter skal følgende særlige krav til isolation overholdes: Betula pendula: Mindst 1000 m fra planter af samme art og af B. pubescens Betula pubescens: Mindst 1000 m fra planter af samme art og af B. pendula Crataegus laevigata: Mindst 500 m fra planter af samme art og af C. monogyna Crataegus monogyna: Mindst 500 m fra planter af samme art og af C. laevigata Mahonia spp. : Mindst 1000 m fra planter af samme slægt Malus spp. : Mindst 1000 m fra større bestande af samme slægt Rosa carolina: Mindst 1000 m fra større bestande af samme art af R. nitida, R. palustris og R. virginiana Rosa helenae: Mindst 500 m fra planter af samme art og af R. multiflora Rosa multiflora: Mindst 500 m fra planter af samme art og R. helenae Rosa nitida: Mindst 500 m fra større bestande af samme art af R. carolina, R. palustris og R. virginiana Rosa palustris: Mindst 500 m fra planter af samme art samt R. carolina, R. nitada og R. virginiana Rosa pimpinellifolia: Mindst 500 m fra planter af samme art og af R. villosa samt af R. villosa x pimpinellifolia Rosa rubiginosa: Mindst 500 m fra planter af samme art og R. villosa Rosa villosa: Mindst 500 m fra planter af samme art og af R. pimpinellifolia R. villosa x pimpinellifolia Rosa villosa x pimpinellifolia: Mindst 500 m fra planter af samme art og af R. pimpinellifolia og R. villosa Rosa virginiana: Mindst 500 m fra planter af samme art samt af R. carolina, R. nitida og R. palustris

Hvis der er taget særlige forholdsregler til sikring mod bestøvning fra andre frøkilder og naturbevoksning, kan Landbrugsstyrelsen dog tillade mindre afstande til disse, hvis det skønnes, at forholdsreglerne yder tilstrækkeligt værn imod bestøvning herfra. (5) Frøplantagen skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes, eller frøplanter fjernes. (6) Virksomheden skal en gang årligt og før frøhøst indlevere en liste til Landbrugsstyrelsen over de frøkilder af certificerede planter, hvori der agtes indsamlet frø. De omtrentlige høsttidspunkter skal anføres. (7) Under hele processen fra frøindsamling til salg skal hvert enkelt frøparti være mærket og skal holdes nøje adskilt fra andre partier således, at sammenblanding undgås. Der skal til enhver tid foreligge en ajourført fortegnelse over frøindsamling med angivelse af dato for høst samt mængder for hver certificeret frøkilde. (8) Planter produceret ved anvendelse af certificerede frø klasse AA kan godkendes som certificerede planter klasse AA. 3. Særlige krav til kerneplanter om frihed for planteskadegørere Planter af slægter eller arter nævnt i tabellen, kolonne 1, skal være undersøgt og fundet fri for planteskadegørere nævnt i kolonne 2 ved anvendelse af en eller flere af de metoder som er nævnt i kolonne 3 eller andre beskrevne og anerkendte metoder. Godkendelsen har gyldighed i det antal år, der er nævnt i kolonne 4. Planter af slægter eller arter, som ikke er nævnt i tabellen, skal være undersøgt og fundet fri for plantepatogene bakterier, svampe og virus, ved anvendelse af relevante og beskrevne metoder. Testningstidspunkt: Ved etablering og kerneplantefornyelse. Forklaring til testmetoder nævnt i kolonne 3: Bakterier: 1. Stængelskiver udlægges aseptisk på kunstigt næringssubstrat 2. Immunofluorescens – mikroskopi Svampe: 3. Stængelskiver udlægges aseptisk på kunstigt nærringssubstrat 4. Inkubering i fugtigt kammer Virus: 5. Inokulation til indikatorplanter 6. Podning til indikatorplanter 7. Serologi/elektronmikroskopi/DNA-baserede detektionsmetode Skadedyr: 8. Mikroskopering 9. Uddrivning i tågekammer Testningstidspunkt: Ved etablering og kerneplantefornyelse Antal tests skal afpasses efter plantematerialets oprindelse. Plante Planteskadegørere Undersøgelsesmetoder Gyldighed af godkendelse (År medmindre andet er anført) Abelia spp. Egg plant mosaic tymovirus 5,7 15 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Acer spp. Verticillium albo-atrum (krans-skimmel) 3 15 Verticillium dahliae (kransskimmel) 3 Arabis mosaic nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (Agurkmosaikvirus) 5,7 Aeschynanthus spp. Erwinia chrysanthemi 1 1 Fusarium spp. (kårbårne), (visnesyge) 3 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Alnus spp. Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 1,7 15 Alstromeria spp. Alstromeria carlavirus 7 1 Alstromeria mosaic potyvirus 5,7 Alstromeria streak potyvirus 7 Cucumber mosaik virus (Alstromeria linie), (agurk-mosaikvirus) 5 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tobacco rattle tobravirus (rattlevirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5.7 Anemone hupehensis (A. japonica) Cucumber mosic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 5 nethus/væksthus Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tobacco necrosis necrovirus (tobaknekrosevirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Aphelenchoides spp. (bladnematoder) 9 Ditylenchus dipsai (stængelnematod) 9 Anthurium spp. Xanthomonas campestris pv. dieffenbachiae (Anthurium-bladplet) 1,2 4 Fusarium spp. (visnesyge) 3 Anthurium mosaic virus 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Arabis spp. Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 5 Argyranthemum spp. Agrobacterium tumefaciens (rodhalsgalle) 1,2 1 Erwinia chrysanthemi (Krysanthemumbaktoriose) 1,2 Fusarium spp. (karbårne), visnesyge 3 Phytophthora tentaculata 3 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Aronia spp. Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 25 Aster spp. Agrobacterium tumefaciens (rodhalsgalle) 1,2 18 måneder Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Aucuba spp. Fusarium spp. (kårbårne), (visnesyge) 3 10 Verticillium albo-atrum og V. dahliae (kransskimmel) 3 Baccharis magellanica Ditylenchus dipsaci (stængelnematode) 9 15 Begoniaelatior -hybrider Fusarium sacchari 3 15 måneder Xanthomonas axonopodis pv. begoniae (begoniebrunbakteriose) 1,2 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkemosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Potyvirus 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus, (tomatbronzetopvirus) 5,7 Berberis spp. Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 10 Betula spp. Apple mosaic ilarvirus (æblemosaikvirus) 6,7 15 Cherry leaf roll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Tobacco rattle tobravirus (tobakrattlevirus) 5,7 Buddleja spp. Cucumber mosaik cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 10 Buxus spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 25 Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 Campanula spp. Fusarium oxysporum (visnesyge) 3 1 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Celastrus spp. Tomato black ring nepovirus (Tomatsortringvirus) 5,7 15 Cercidiphyllum japonicum Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 25 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Chaenomeles -hybrider Apple chlorotic spot leaf trichovirus (klorotisk bladpletvirus) 6,7 25 Apple mosaic ilarvirus (æblemosaikvirus) 6,7 Chrysothemis spp. Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 1 Tobacco mosaik tobamovirus (tobakmosaikvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Clethra alnifolia Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 25 Columnea spp. Erwinia chrysanthemi 1,2 1 Fusarium spp. (karbårne) 3 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tobacco mosaik tobamovirus (tobakmosaikvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Cornus spp. Arabis mosaic nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 10 Broad bean wilt fabavirus 5,7 Cherry leafroll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Tomato bushy stunt tombusvirus(tomatdværgbuskvirus) 5,7 Tomato mosaic tobamovirus (tomatmosaikvirus) 5,7 Cotoneaster spp. Apple rubbery wood (æblegummived) 6 15 Crataegus spp. Apple chlorotic spot leaf trichovirus (klorotisk blodpletvirus) 6,7 25 Apple mosaic ilarvirus (æblemosaikvirus) 6,7 Apple stem pitting foveavirus (epinasti) 6 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Crossandra infundibul-i- formis Erwinia chrysanthemi 1,2 1 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzeopvirus) 5,7 Cytisus spp. Arabis mosaik nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 10 Laburnum yellow vein rhabdovirus 6 Potato potexvirus (kartoffelvirus X) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Dahlia spp. Agrobacterium tumefaciens (rodhalsgalle) 1,2 1 Erwinia chrysanthemi 1,2 Svampe 3 Alfalfa mosaic alfamovirus (lucernemosaikvirus) 5,7 Dahlia mosaic caulimovirus (dahliamosaikvirus) 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Potyvirus 5,7 Tobacco streak ilarvirus (tobakstregsygevirus ) 5,7 Tobacco mosaic tobamovirus (tobakmosaikvirus) 5,7 Tomato mosaic tobamovirus (tomatmosaikvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Datura spp. Cucumber mosaik cucumovirus (agurkemosaikvirus) 5,7 1 Datura mosaic potyvirus 5 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Dendranthema Chrysanthemum spp. Agrobacterium tumefaciens, (rodhalsgalle) 1,2 1 Erwinia chrysanthem (Krysanthemumbakteriose) 1,2 Chrysanthemum B (mosaic) carlavirus, (krysantemummosaikvirus) 5,7 Chrysanthemum stunt viroid, (krysantemumdværgsygeviroid) 6 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato aspermy cucumovirus, (aspermivirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus, (tomatbroncetopvirus) 5,7 Deutzia spp. Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 25 Dianthus caryophyllus Erwinia chrysanthemi (nellikekortskudsbakteriose) 1,2 1 Pseudomonas caryophylli , (nellikesprækkebakteriose) 1 Fusarium spp. (visnesyge) 3 Phialophora cinerescens (vifteskimmel) 5 Carnation etched ring caulimovirus, (nellikeætsningvirus) 5,7 Carnation latent carlavirus 5,7 Carnation mottle carmovirus, (nellikespætningvirus) 5,7 Carnation necrotic fleck closterovirus, (nellikenekrosepletvirus) 6 Carnation ringspot dianthovirus 5,7 Carnation vein mottle potyvirus 5,7 Dieffenbachia maculata Erwinia chrysanthemi 1,2 2 Dasheen mosaic potyvirus, (Dasheenmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Diervilla spp. Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 25 Dipladenia spp. Dipladenia mosaic potyvirus (Dipladenia-mosaikvirus) 5,7 16 måneder Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Doronicum spp. Cucumber mosaic cucumovirus, (agurkmosaikvirus) 5,7 4 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus, (tomatbroncetopvirus) 5,7 Aphelenchoides spp., (bladnematoder) 9 Epipremnum aureum Erwinia chrysanthemi 1,2 1 Dasheen mosaic potyvirus, (Dasheenmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus, (tomatbroncetopvirus) 5,7 Escallonia spp. Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 10 Euonymus spp. Fusarium spp., (visnesyge) 3 10 Cucumber mosaic cucumovirus, (agurkmosaikvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 Euphorbia pulcherrima Erwinia chrysanthemi 1,2 18 måneder Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Ficus spp. (prydplanter) Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 1 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Forsythia spp. Rhodococcus fascians (knippebakteriose) 1 15 Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Fraxinus spp. Pseudomonas savastanoi pv. fraxinus (askeroser) 1,2 10 Verticillium albo-atrum og V. dahliae (kransskimmel) 3 Ash yellows phytoplasma 6 Arabis mosaic nepovirus (arabismosaikvirus) 5,7 Cherry leaf roll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Tobacco mosaic tobamovirus 5,7 Fuchsia magellanica Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 8 væksthus Virus, herunder 5.7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Gaultheria spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 10 Verticillium albo-atrum og V. dahliae (kransskimmel) 3 Halesia Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 15 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Hebe spp. Fusarium spp. (karbårne) (visnesyge) 3 2 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus 5,7 Hedera helix Xanthomonas hortorum pv. Hederae (vedbendsbakteriose) 1 4 væksthus Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 Phytophthora spp. (patogene) 3 Impatiens necrotic spot virus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Helenium -hybrid Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Helenium S carlavirus, (Helenium-virus-S) 5,7 Helenium Y potyvirus , (Helenium-virus-Y) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus 5,7 Lettuce mosaic potyvirus (salatmosaik virus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Helleborus spp. Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 4 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Hibiscus spp. Pseudomonas syringae pv . hibisci 1 1 Fusarium spp. (visnesyge) 3 Hibiscus chlorotic ringspot carmovirus (Hibiscus-klorotiskringpletvirus) 5 Hibiscus yellow mosaic tobamovirus (Hibiscus-mosaikvirus) 5 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekroseplet) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Tomato vein-yellowing rhabdovirus 5 Hippophae rhamnoides Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 25 Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 Hoya spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 1 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Hydrangea macrophylla Alfalfa mosaic alfamo virus (lucernemosaikvirus) 5,7 1 væksthus 5 friland Hydrangea mosaic ilarvirus (hortensiemosaikvirus) 5 Hydrangea ringspot potexvirus (hortensieringpletvirus) 5,7 Hydrangea virescence - MLO (hortensie grønne blomster - MLO) 6 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Ditylenchus dipsaci (stængelnematode) 9 Hypericum spp. Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 25 Ilex spp. Raspberry ringspot nepovirus (hindbærpletvirus) 5,7 25 Impatiens spp. Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 1 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus 5,7 Tobacco mild green mosaic (tobakmosaikvirus) 5,7 Tobacco mosaic tobamovirus (tobakmosaikvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Turnip mosaic potyvirus (kålroemosaik) 5,7 Potyvirus (øvrige) 5,7 Tobamovirus (øvrige) 5,7 Jasminum polyanthum Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 18 måneder Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tobacco ringspot nepovirus (tobakringpletvirus) 5,7 Tomato spottede wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Kalanchoë blossfeldiana Erwinia spp. (patogene) 1,2 15 måneder Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Kalanchöe mosaic potyvirus 5,7 Kalanchöe latent carlavirus 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Sonchus yellow net rhabdovirus (Kalanchoë linie) 5,7 Kolkwitzia amabilis Fusarium spp. (visnesyge) 3 15 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Lavandula angustifolia Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 8 væksthus Alfalfa mosaic alfamovirus (lucernemosaikvirus) 5,7 Ligustrum spp. Arabis mosaic nepovirus, (arabismosaikvirus) 5,7 10 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Lonicera spp. Fusarium spp. (visnesyge) 3 10 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Mahonia aquifolium Tobacco rattle tobravirus (tobakrattlevirus) 5,7 10 Malus spp. (Prydæble) Apple chat fruit (chat-frugt) 6 25 retest skal udføres hvert 5. år for disse skadegørere Apple chlorotic leafspot trichovirus, (incl. Apple russet ring), (klorotisk bladpletvirus) 6,7 Apple flat limb ( furede grene) 6 Apple green crinkle (bukkelæble) 6 Apple horseshoe wound 6 Apple mosaic ilarvirus, (æblemosaikvirus) 6,7 Apple proliferation phytoplasma (æbleheksekost) 6,7 Apple rubbery wood (æblegummived , furede grene) 6 Apple russet wart 6 Apple scar skin apcaviroid 6 Apple star crack, (incl. Applerough skin), (stjerneevne) 6 Apple stem grooving capillovirus 6,7 Apple stem-pitting foveavirus, (incl. Platycarpa scaly bark) (epinasti) 6 Miscanthus spp. Fusarium spp. (karbårne) (visnesyge) 3 5 Myrica pensylvanica Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 10 Narcissus spp. Arabis mosaic nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 4 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Narcissus late season yellows potyvirus (narcisgulsotvirus) 5,7 Narcissus mosaic potexvirus (narcismosaikvirus) 5,7 Narcissus tip necrosis carmovirus (narcisnekrosevirus) 5,7 Narcissus white streak potyvirus (narcissølvbladvirus) 5,7 Narcissus yellow stripe potyvirus (narcismosaikvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Strawberry latent ringspot nepovirus (latent jordbærringpletvirus) 5,7 Tobacco rattle tobravirus (rattlevirus) 5,7 Ditylenchus destructor (kartoffelrådnematode) 9 Ditylenchus dipsaci (stængelnematode) 9 Nephrolepis exaltata Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus 5,7 1 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Aphelenchoides spp. (bladnematoder) 9 Nerium oleander Pseudomonas syringae pv. savastanoi (neriegallebakteriose) 1 1 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Osteospermum spp. Erwinia chrysanthem i (krysanthemumbakteriose) 1,2 1 Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 Chrysanthemum B (mosaic) carlavirus, (krysantemummosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Lettuce mosaic potyvirus (salatmosaikvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Passiflora spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 1 Cucumber mosaic cucmovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Passiflora latent carlavirus 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Pelargonium spp. Xanthomonas campestris pv. pelargonii (pelargoniepletbakteriose) 2 1 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Pelargonium flower break carmovirus (pelargonieblomsterspætningvirus) 5,7 Pelargonium leaf curl tombusvirus, (pelargoniekrøllemosaikvirus) 5,7 Pelargonium line pattern carmovirus, syn. Pelargonium ring pattern virus (pelargonieliniemosaikvirus) 5,7 Tobacco ringspot nepovirus (tobakringpletvirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Tomato ringspot nepovirus (tomatringpletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Pentas spp. Agrobacterium tumefaciens (rodhalsgalle) 1,2 18 måneder Fusarium spp. (karbårne) (visnesyge) 3 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Pernettya Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 10 Verticillium albo-atrum og V . dahliae (kransskimmel) 3 Petunia hybrid Alfalfa mosaic alfamovirus (lucernemosaikvirus) 5,7 1 Broad bean wilt fabavirus 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Potato x potexvirus (kartoffelvirus x) 5,7 Tomato black ring nepovirus 5,7 Tobacco mosaic tobamovirus (tobakmosaikvirus) 5,7 Tobacco ringspot nepovirus (tobakringpletvirus) 5,7 Tomato aspermy cucumovirus 5,7 Tomato mosaic tobamovirus (tomatmosaikvirus) 5,7 Tomato ringspot nepovirus (tomatringpletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Potyvirus 5,7 Philadelphus spp. Alfalfa mosaic alfamovirus (lucernemosaikvirus) 5,7 10 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Elm mottle ilarvirus 5 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Phlox spp. Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 5 nethus/ væksthus Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbroncetopvirus) 5,7 Ditylenchus dipsaci (stængelnematode) 9 Physocarpus spp. Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 25 Populus spp. Xanthomonas populi (syn. Aplanobacter populi) (poppelbakteriekræft) 1 15 Verticillium albo-atrum (visnesyge/kranskimmel) 3 Verticillium dahliae (visnesyge/kranskimmel) 3 Poplar mosaic carlavirus (poppelmosaikvirus) 5,7 P. avium og P. cerasus (prydplanter) Pseudomonas syringae pv. morsprunorum (bakteriekræft) 1 10 friland Apple chlorotic leafspot trichovirus (klorotisk bladpletvirus) 6,7 15 nethus/ væksthus træer med blomster skal retestes hvert 5. år for disse skadegørere Apple mosaic ilarvirus (mosaikvirus) 6,7 Arabis mosaic nepovirus (arabis mosaik virus) 5,7 Cherry detrimental canker 6,7 Cherry European rusty mottle 6 Cherry green ring mottle foveavirus (grønspætningsvirus) 6 Cherry leaf roll nepovirus 5,7 Cherry little cherry closterovirus (kirsebærdværgfrugt patogen 6 Cherry mottle leaf trichovirus 6 Cherry necrotic rusty mottle virus (kirsebærrustnekrosevirus) 6,7 Plum pox potyvirus (blommepoxvirus) 6,7 Prune dwarf ilarvirus (Prunus-dværgsygevirus) 6,7 Prunus necrotic ringspot ilarvirus (prunusringpletvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Strawbery latent ringspot nepovirus (latent jordbærringpletvirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Prunus domestica (prydplanter) Pseudomonas syringae pv. mosprunorum (bakteriekræft) 1 10 friland, 15 nethus/ væksthus træer med blomster skal retestes hvert 5. år for disse skadegørere Apple chlorotic leafspot trichovirus (klorotisk bladpletvirus) 6,7 Apple mosaic ilarvirus (æblemosaikvirus) 6,7 European stone fruit yellows phytoplasma. 6 Myrobalan latent ringspot nepovirus 5 Plum pox potyvirus (blommepoxvirus) 6,7 Prune dwarf ilarvirus (blomme-dværgsygevirus) 6,7 Prunus necrotic ringspot ilarvirus (Prunusringpletvirus) 6,7 Prunus laurocerasus Pseudomonas syringae pv. morsprunorum (bakteriekræft) 1 15 Prunus necrotic ringspot ilarvirus (prunus-ringpletvirus) 6,7 Prune dwarf ilarvirus (prunusdværgsygevirus) 6,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Pyracantha spp. Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,6,7 10 Pyrus communis (prydplanter) Apple chlorotic leaf spot trichovirus (klorotisk blodpletvirus) 6,7 25 Apple rubbery wood (incl. Quince yellow blotch) 6 Apple stem grooving capillovirus 6,7 Apple stem pitting foveavirus (incl. Pear stony pit, Pear vein yellows og Quince sooty ringspot) 6 Pear bark split (incl. Quince yellow blotch)(splitbarkvirus) 6 Pear blister canker apscaviroid (blærebarkviroid) 6 Pear decline phytoplasma 6 Pear rough bark 6 Quercus spp. Ceratocystis fagacearum (egevisnesyge) 3 10 Cryphonectria parasitica (syn. Endotia parasitica), (kastaniekræft) 3 Tomato bushy stunt tombusvirus (tomatdværgbuskvirus) 5,7 Reynoutria spp. Fusarium spp. (karbårne) 3 10 Verticillium spp. (karbårne) 3 Rheum rhapontium Arabis mosaik nepovirus (arabismosaikvirus) 5,7 5 Cherry leaf roll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Tobacco mosaic tobamovirus (tobakmosaikvirus) 5,7 Tobaco necrosis necrovirus (tobaknekrosevirus) 5,7 Turnip mosaic potyvirus (kålroemosaik) 5 Rhododendron Rhododendron necrotic ringspot potexvirus (Rhododendron ringpletvirus) 6 10 Rosa spp. Agrobacterium tumefaciens (rodhalsgalle) 1,2 4 podede 1 stiklinger (væksthus) 10 stiklinger friland Verticillium albo-atrum og V. dahliae (kransskimmel) 3 Apple mosaic ilarvirus (æblemosaikvirus) 7,6 Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Prunus necrotic ringspot ilarvirus (prunus-romgpletvirus) 6,7 Strawberry latent ringspot nepovirus (jordbærringpletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Meloidogyne spp. (rodgallenematoder) 9 Salix spp. Erwinia salicis (pilebakteriose) 1 25 Fusarium spp. (visnesyge) 3 Sambucus nigra (hyld) Fusarium spp. (visnesyge) 3 5 friland 10 nethus/væksthus Arabis mosaic nepovirus (Arabis-mosaikvirus) 5,7 Cherry leaf roll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Stawberry latent ringspotnepovirus (latent jordbærringpletvirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Tomato bushy stunt tombusvirus (tomatdværgbuskvirus) 5,7 Sorbus spp. Apple clorotic leafspot trichovirus (klorotisk bladpletvirus) 6,7 10 Apple mosaic ilarvirus (æblemosaikvirus) 6,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Spiraea spp. Fusarium spp. (visnesyge) 3 25 Arabis mosaic nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 Stachyurus spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 10 Verticillium albo-atrum og V. dahliae (kransskimmel) 3 Styrax spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 10 Verticillium albo-atrum og V. dahliae (kransskimmel) 3 Syringa spp. Pseudomonas syringae pv. syringae (bakteriekræft) 1 15 Arabis mosaic nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 Cherry leaf roll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Cucumber mosaik cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Elm mottle ilarvirus 5 Lilac chlorotic leafspot capillovirus 5,6 Lilac mottle carlavirus 5,6 Strawberry latent ringspot nepovirus (latent jordbærringpletvirus) 5,7 Tobacco rattle tobravirus (tobakrattlevirus) 5,7 Tomato black ring nepovirus (tomatsortringvirus) 5,7 Tomato bushy stunt tombusvirus (tomatdværgbuskvirus) 5,7 Tamarix ramosissima (T. pentandra) Fusarium spp. (visnesyge) 3 25 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Taxus spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 25 Thuja spp. Fusarium spp. (karbårne), (visnesyge) 3 25 Tilia spp. Verticillium albo-atrum (kransskimmel) 3 25 Verticillium dahliae (kranskimmel) 3 Ulmus spp. Ophiostoma novo-ulmi (elmesyge) 3,4 15 Cherry leafroll nepovirus (kirsebærbladrullevirus) 5,7 Elm mottle ilarvirus 5 Viburnum spp. Pseudomonas syringae pv. viburni 1 10 Arabis mosaic nepovirus (Arabismosaikvirus) 5,7 Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 Raspberry ringspot nepovirus (hindbærringpletvirus) 5,7 Viola cornuta spp. Cucumber mosaic cucumovirus (agurkmosaikvirus) 5,7 4 Impatiens necrotic spot tospovirus (impatiens-nekrosepletvirus) 5,7 Tomato spotted wilt tospovirus (tomatbronzetopvirus) 5,7 Weigela spp. Raspberry ringspot nepovirus, (hindbærringpletvirus) 5,7 15

B. Opbevaring af kandidat-kernemoderplanter og kernemoderplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale af arter af frugtplanter omfattet af bilag 6, del I, afsnit B, nr. 2, litra b

1. Krav til virksomheden Opbevaring af kandidat-kernemoderplanter og kernemoderplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, etablering af basismateriale samt opbevaring og produktion af basismateriale og produktion af certificeret materiale a) Frilandsarealer skal være undersøgt og fundet fri for planteskadegørere og vektorer for planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 samt afsnit 7. b) Væksthuse skal være forsynet med insekttæt net for alle vinduer (maskevidde max. 1 mm). Ved indgange skal forefindes sluse med desinfektionsmåtte, og gulvene skal være cementeret med fald til afløb. c) Der skal foreligge interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard. Retningslinjerne skal indeholde oplysninger om i. krav til opbevaringssted, ii. krav til øvrig planteproduktion, iii. arbejdsrutiner, herunder formeringsmetode, iv. mærkning, v. registrering af produktionsdata, vi. testninger og undersøgelser, vii. fornyelse og viii. adgangskrav. d) Virksomheder, der anvender vævskulturteknik, skal udarbejde interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard.
2. Krav til produktionens gennemførelse m.v. for kernemateriale Opbevaring af kandidat-kernemoderplanter og kernemoderplanter samt produktion og opbevaring af kerneplanter a) Krav til kerneplanter Krav vedrørende opbevaring af kandidat-kernemoderplanter samt vedligeholdelse og formering af kernemoderplanter og kerneplanter i. Formeringsmateriale, bortset fra moderplanter og bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, skal opfylde følgende krav: (1) Det er opformeret direkte fra en kernemoderplante, ved fornyelse eller ved masseopformering, herunder ved mikroformering. (2) Det er ægte i forhold til dets sortsbeskrivelse (3) Det er vedligeholdt i overensstemmelse med følgende bestemmelser: (a) Leverandørerne skal vedligeholde kernemoderplanter og kerneplanter i faciliteter, der er specielt indrettet til de pågældende slægter eller arter, og som i hele produktionsprocessen er sikret mod insekter og mod infektion via luftbårne vektorer og andre potentielle kilder. Kandidat-kernemoderplanter skal opbevares beskyttet mod insekter og fysisk adskilt fra kernemoderplanter i faciliteter, som omhandlet i første afsnit, indtil samtlige tests vedrørende overholdelse af Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU, artikel 9, stk. 1 og 2, er tilendebragt. (b) Kernemoderplanter og kerneplanter skal vedligeholdes på en måde, der sikrer, at de i hele produktionsprocessen er individuelt identificeret. (c) Kernemoderplanter og kerneplanter skal dyrkes eller produceres — isoleret fra jordbunden — i potter med vækstmedium uden jord eller steriliseret vækstmedium. De skal være identificeret med etiketter, der sikrer deres sporbarhed.

(d) Kernemoderplanter og kerneplanter kan vedligeholdes ved hjælp af kryopræservering. (e) Kernemoderplanter må kun anvendes i en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, de dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet. (4) Kernemoderplanter og kerneplanter opfylder følgende sundhedskrav: (a) De skal være fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a), og afsnit 6, for den pågældende slægt eller art. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at de pågældende kernemoderplanter eller kerneplanter er fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a), og afsnit 6, for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Den procentuelle andel af kernemoderplanter eller kerneplanter, der er inficeret med de i afsnit 5, b), opførte skadegørere, må ikke overskride de deri fastsatte toleranceniveauer. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier, verificeres, at de pågældende kernemoderplanter eller kerneplanter overholder disse niveauer. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, foretager Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren prøveudtagning og testning af den pågældende kernemoderplante eller kerneplante. (b) Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af en kernemoderplante eller kerneplante, som angivet i bilag 9, for den pågældende slægt eller art. (c) I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i afsnit i, (4), (a), anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. Prøver skal indsendes til laboratorier, der er officielt accepteret af Landbrugsstyrelsen. (d) Afsnit i, (4), (a), finder ikke anvendelse på kernemoderplanter og kerneplanter under kryopræservering. (5) Det er i overensstemmelse med følgende krav vedrørende frihed for fejl, der kan forringe kvaliteten: (a) Det skal ved visuel inspektion verificeres, at kernemoderplanter og kerneplanter er praktisk taget fri for fejl. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. (b) Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis de(n) påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale. ii. Moderplanten som omhandlet i afsnit i, (4), (a), skal enten være en kernemoderplante eller være blevet frembragt ved masseopformering eller ved mikroformering. Masseopformering skal ske under overholdelse af følgende bestemmelser: (1) Leverandøren kan masseopformere eller forny en kernemoderplante, der er accepteret som værende af denne status af Landbrugsstyrelsen. (2) Leverandøren kan formere en kernemoderplante med henblik på produktion af kerneplanter. (3) I forbindelse med masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes relevante protokoller udarbejdet på nationalt plan.

Protokoller som omhandlet i første afsnit skal være afprøvet på de pågældende slægter eller arter i et tidsrum, der anses for passende for de pågældende slægter eller arter. Tidsrummet anses for passende, når det muliggør validering af planternes fænotype for så vidt angår ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen baseret på observation af frugtsætningen eller grundstammernes vegetative udvikling. (4) Leverandøren må kun forny kernemoderplanten indtil udløbet af en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, de dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet. Mikroformering skal ske under overholdelse af følgende bestemmelser: (1) Masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter ved hjælp af mikroformering med henblik på produktion af andre kernemoderplanter eller kerneplanter skal ske i overensstemmelse med internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes relevante protokoller udarbejdet på nationalt plan. Protokoller som omhandlet i første afsnit skal være afprøvet på de pågældende slægter eller arter i et tidsrum, der anses for tilstrækkeligt til at muliggøre validering af planternes fænotype for så vidt angår ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen baseret på observation af frugtsætningen eller grundstammernes vegetative udvikling. iii. Hvis en kernemoderplante eller kerneplante ikke længere opfylder kravene i afsnit i og ii ovenfor, skal leverandøren fjerne dem, så de ikke er i nærheden af andre kernemoderplanter og kerneplanter. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som basismateriale, certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at det opfylder kravene i bilag 9. I stedet for at fjerne den/det pågældende moderplante eller materiale kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at moderplanten eller materialet på ny opfylder kravene. b) Krav vedrørende certificering af grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, som kerneplanter i. Landbrugsstyrelsen certificerer en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, som kerneplante, hvis det er fastslået, at den opfylder følgende krav: (1) Den er opformeret direkte fra en moderplante ved vegetativ eller kønnet formering; i tilfælde af kønnet formering er de bestøvende træer (bestøverne) produceret direkte ud fra en moderplante ved vegetativ formering. (2) Den er ægte i forhold til beskrivelsen af dens art. (3) Den er vedligeholdt i overensstemmelse med afsnit a, i, (3), ovenfor (4) Den opfylder sundhedskravene i afsnit a, i, (4), ovenfor. (5) Den er i overensstemmelse med afsnit a, i, (5), ovenfor vedrørende fejl. ii. Moderplanten som omhandlet i afsnit i, (1), skal enten være blevet accepteret af Landbrugsstyrelsen som en kernemoderplante, eller være blevet frembragt ved masseopformering eller ved mikroformering, jf. afsnit a, ii, ovenfor. iii. Hvis en grundstamme, der er en kernemoderplante eller kerneplante, ikke længere opfylder kravene, skal leverandøren fjerne den, så den ikke er i nærheden af andre kernemoderplanter og kerneplanter. Den fjernede grundstamme kan anvendes som basismateriale, certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at det opfylder kravene i bilag 9.

I stedet for at fjerne den pågældende grundstamme kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at grundstammen på ny opfylder kravene. c) Krav vedrørende accept af en kernemoderplante i. Landbrugsstyrelsen accepterer en plante som kernemoderplante, hvis den er i overensstemmelse med § 11, og hvis dens ægthed i forhold til dens sortsbeskrivelse er fastslået i overensstemmelse med afsnit d) nedenfor. Denne accept sker på grundlag af Landbrugsstyrelsens inspektion samt de relevante testresultater, fortegnelser og procedurer. ii. Landbrugsstyrelsen fastslår kernemoderplantens ægthed i forhold til dens sortsbeskrivelse på grundlag af observation af forekomsten af sortens karakteristika. Observationen baseres på et af følgende elementer: (1) Den officielle beskrivelse for sorter, der er registreret i et eller flere af de nationale registre, og for sorter, der er retligt beskyttet i kraft af sortsbeskyttelse. (2) Den beskrivelse, der ledsager ansøgningen for sorter, der er genstand for en ansøgning om registrering. (3) Den beskrivelse, der ledsager ansøgningen for sorter, der er genstand for en ansøgning om registrering af en sortsbeskyttelse. (4) Den officielt anerkendte beskrivelse, hvis sorten, der er omfattet af denne beskrivelse, er registreret i et nationalt register. iii. I tilfælde som nævnt i afsnit ii, (2) eller (3), accepteres kernemoderplanten kun, hvis der foreligger en rapport, udarbejdet af et officielt ansvarligt organ i Unionen eller i et tredjeland, som dokumenterer, at den pågældende sort er selvstændig, ensartet og stabil. Indtil sorten er registreret, må den pågældende moderplante og det materiale, der produceres ud fra den, dog kun anvendes til produktion af basismateriale eller certificeret materiale og må ikke afsættes som kerneplanter, basismateriale eller certificeret materiale. iv. Hvis ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen kun kan fastslås på grundlag af en frugtplantes karakteristika, skal observationen af forekomsten af sortens karakteristika foretages med frugter fra en frugtplante, der er opformeret fra kernemoderplanten. Disse frugtplanter skal holdes adskilt fra kernemoderplanterne og kerneplanterne. Frugtplanter skal inspiceres visuelt på de mest hensigtsmæssige tidspunkter af året under hensyntagen til de klimatiske forhold og vækstbetingelserne for planter af de pågældende slægter eller arter. d) Kontrol af ægthed i forhold til sortsbeskrivelsen Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren kontrollerer regelmæssigt ægtheden af kernemoderplanter og kerneplanter i forhold til deres sortsbeskrivelse, alt efter hvad der er relevant for den pågældende sort og den anvendte formeringsmetode. Ud over den løbende kontrol af kernemoderplanter og kerneplanter kontrollerer Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren efter hver fornyelse de derved fremkomne kernemoderplanter. e) Sundhedskrav til kandidat-kernemoderplanter og kernemoderplanter produceret ved fornyelse i. En kandidat-kernemoderplante skal være fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a) og b), for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter og marker verificeres, at den pågældende kandidat-kernemoderplante er fri for de skadegørere, der er opført i bilag 1 for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, foretager Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren prøveudtagning og testning af den pågældende kandidat-kernemoderplante. ii. En kandidat-kernemoderplante skal være fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 6 for den pågældende slægt eller art. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter og marker samt ved prøveudtagning og testning verificeres, at den pågældende kandidat-kernemoderplante er fri for de skadegørere, der er opført i bilag 2 for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion, prøveudtagningen og testningen, foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Prøveudtagningen og testningen foretages på den mest hensigtsmæssige tid af året under hensyntagen til de klimatiske forhold og plantens vækstbetingelser samt biologien hos de skadegørere, der er relevante for den pågældende plante. Der skal tillige foretages prøveudtagning og testning på et hvilket som helst tidspunkt af året i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede. iii. I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i afsnit i og ii anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes de relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. Prøver skal indsendes til laboratorier, der er officielt accepteret af Landbrugsstyrelsen. Testningen af kandidat-kernemoderplanter for virus, viroider, viruslignende sygdomme og fytoplasmaer skal ske ved hjælp af biologisk indeksering på indikatorplanter. Der kan anvendes andre testmetoder, såfremt det på grundlag af videnskabelig dokumentation, der er blevet underkastet peer-review, er vurderet, at disse metoder giver lige så pålidelige resultater som biologisk indeksering på indikatorplanter. iv. Uanset afsnit ii er visuel inspektion, prøveudtagning og testning, hvis kandidat-kernemoderplanten er en kimplante, kun påkrævet med hensyn til virus, viroider eller viruslignende sygdomme, der overføres via pollen og er opført i afsnit 6 for den pågældende slægt eller art, forudsat at Landbrugsstyrelsens inspektion har bekræftet, at den pågældende kimplante er avlet ud fra frø fra en plante, der er fri for symptomer, som fremkaldes af de pågældende virus, viroider og viruslignende sygdomme, og at den pågældende kimplante er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med afsnit a, i, (3), (a) og (c), ovenfor. v. Afsnit a, i, (3), (a) og (c), finder også anvendelse på en kernemoderplante produceret ved fornyelse. En kernemoderplante produceret ved fornyelse skal være fri for de virus og viroider, der er opført i afsnit 6 for den pågældende slægt eller art. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier og ved prøveudtagning og testning, verificeres, at den pågældende kernemoderplante er fri for disse virus og viroider.

Den visuelle inspektion, prøveudtagningen og testningen foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. f) Krav til jorden i. Kernemoderplanter og kerneplanter må kun dyrkes i jord, der er fri for alle skadegørere, som er opført i afsnit 7, for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Det skal ved prøveudtagning og testning verificeres, at sådanne skadegørere ikke er til stede. Prøveudtagningen foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Prøveudtagningen og testningen foretages, inden kernemoderplanterne eller kerneplanterne plantes, og gentages under dyrkningen, hvis der er mistanke om forekomst af de i første afsnit omhandlede skadegørere. Prøveudtagningen og testningen foretages under hensyntagen til de klimatiske forhold og de i afsnit 7 opførte skadegøreres biologi, og forudsat at de pågældende skadegørere er relevante for de pågældende kernemoderplanter eller kerneplanter. ii. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis der i mindst fem år ikke er dyrket planter, der er værter for de i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art opførte skadegørere, i produktionsjorden, og hvis der ikke er tvivl om fraværet af de relevante skadegørere i den pågældende jord. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis det officielle ansvarlige organ på grundlag af Landbrugsstyrelsens inspektion konkluderes, at jorden er fri for alle de skadegørere, der er opført i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. iii. I forbindelse med prøveudtagning og testning, som omhandlet i pkt. i, anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. 3. Krav til produktionens gennemførelse m.v. for basismateriale Etablering af basismateriale samt opbevaring og produktion af basismateriale a) Krav vedrørende certificering af basismateriale i. Formeringsmateriale, bortset fra moderplanter til basismateriale og bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, skal opfylde følgende krav: (1) Formeringsmaterialet skal være opformeret fra en moderplante til basismateriale. En moderplante til basismateriale skal opfylde et af følgende krav: (a) Den skal være avlet ud fra kerneplanter. (b) Den skal være produceret ud fra en moderplante til basismateriale ved masseopformering efter følgende regler: (i) Moderplanter til basismateriale, der er avlet ud fra kerneplanter, kan masseopformeres i flere generationer med det formål at frembringe det nødvendige antal moderplanter til basismateriale. Moderplanterne til basismateriale skal masseopformeres eller opformeres ved mikroformering, i overensstemmelse med afsnit 2, a, ii, ovenfor. Det maksimale tilladte antal generationer og den maksimale tilladte levetid for moderplanter til basismateriale er angivet i bilag 10 for de relevante slægter og arter.

(ii) Hvis flere generationer af moderplanter til basismateriale er tilladt, kan hver enkelt generation, bortset fra den første, hidrøre fra en hvilken som helst tidligere generation. (iii) Forskellige generationer af formeringsmateriale skal holdes adskilt fra hinanden. ii. Formeringsmaterialet skal være ægte i forhold til dets sortsbeskrivelse og må kun anvendes i en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, de dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet. Formeringsmaterialet skal tillige være i overensstemmelse med følgende krav vedrørende frihed for fejl, der kan forringe kvaliteten: (1) Det skal ved visuel inspektion verificeres, at materialet er praktisk taget fri for fejl. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. (2) Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis de(n) påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale. iii. Formeringsmaterialet skal opfylde følgende supplerende krav vedrørende: (1) Sundhed: (a) En moderplante til basismateriale eller basismateriale skal være fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a), og afsnit 6, for den pågældende slægt eller art. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den pågældende moderplante til basismateriale eller det pågældende basismateriale er fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a), og afsnit 6, for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Den procentuelle andel af moderplanter til basismateriale eller basismateriale, der er inficeret med de i afsnit 5, b), opførte skadegørere, må ikke overskride de deri fastsatte toleranceniveauer. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den pågældende moderplante til basismateriale eller det pågældende basismateriale overholder disse niveauer. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, foretager Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren prøveudtagning og testning af den pågældende moderplante til basismateriale eller det pågældende basismateriale. (b) Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af en moderplante til basismateriale eller basismateriale, som angivet i bilag 4 for den pågældende slægt eller art. (c) I forbindelse med prøveudtagning og testning, som omhandlet i afsnit i, anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. Prøver skal indsendes til laboratorier, der er officielt accepteret af Landbrugsstyrelsen. (d) Afsnit (a) finder ikke anvendelse på moderplanter til basismateriale og basismateriale under kryopræservering. (2) Jorden: (a) Moderplanter til basismateriale og basismateriale må kun dyrkes i jord, der er fri for alle skadegørere, som er opført i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Det skal ved prøveudtagning og testning verificeres, at sådanne skadegørere, som er værter for virus, ikke er til stede.

Prøveudtagningen foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Prøveudtagningen og testningen foretages, inden de pågældende moderplanter til basismateriale eller det pågældende basismateriale plantes, og gentages under dyrkningen, hvis der er mistanke om forekomst af de i første afsnit omhandlede skadegørere. Prøveudtagningen og testningen foretages under hensyntagen til de klimatiske forhold og de i afsnit 7 opførte skadegøreres biologi, og forudsat at de pågældende skadegørere er relevante for de pågældende moderplanter til basismateriale eller det pågældende basismateriale. (b) Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis der i mindst fem år ikke er dyrket planter, der er værter for de i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art opførte skadegørere, i produktionsjorden, og hvis der ikke er tvivl om fraværet af de relevante skadegørere i den pågældende jord. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis Landbrugsstyrelsen på grundlag af en officiel inspektion konkluderer, at jorden er fri for alle de skadegørere, der er opført i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. (c) I forbindelse med prøveudtagning og testning, som omhandlet i afsnit i, anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. (3) Vedligeholdelse af moderplanter til basismateriale og basismateriale: (a) Moderplanter til basismateriale og basismateriale skal vedligeholdes på marker, der er isoleret fra potentielle kilder til infektion via luftbårne vektorer, rodkontakt, krydsinfektion via maskiner, poderedskaber og andre potentielle kilder. (b) Isolationsafstanden for de i afsnit (a) omhandlede marker skal afhænge af de regionale forhold, hvilken type formeringsmateriale, der er tale om, forekomsten af skadegørere i det pågældende område og de relevante risici, som fastlagt af Landbrugsstyrelsen på grundlag af inspektioner. (4) Særlige betingelser vedrørende formering: (a) Moderplanter til basismateriale, der er avlet ud fra kerneplanter, kan masseopformeres i flere generationer med det formål at frembringe det nødvendige antal moderplanter til basismateriale. Moderplanterne til basismateriale skal masseopformeres eller opformeres ved mikroformering, i overensstemmelse med afsnit i, a, (1), (b) ovenfor. Det maksimale tilladte antal generationer og den maksimale tilladte levetid for moderplanter til basismateriale er angivet i bilag 10 for de relevante slægter og arter. (b) Hvis flere generationer af moderplanter til basismateriale er tilladt, kan hver enkelt generation, bortset fra den første, hidrøre fra en hvilken som helst tidligere generation. (c) Forskellige generationer af formeringsmateriale skal holdes adskilt fra hinanden. iv. En grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, skal som basismateriale være ægte i forhold til beskrivelsen af dens art og vedligeholdes på en måde, der sikrer, at de i hele produktionsprocessen er individuelt identificeret.

Grundstammematerialet må kun anvendes i en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, den dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet. Det skal ved visuel inspektion verificeres, at grundstammematerialet er praktisk taget fri for fejl. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis det påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale. Derudover skal grundstammematerialet opfylde kravene anført under afsnit iii, ovenfor. v. Hvis en moderplante til basismateriale eller basismateriale ikke længere opfylder kravene, skal leverandøren fjerne den/det, så den/det ikke er i nærheden af andre moderplanter til basismateriale og andet basismateriale. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at det opfylder kravene i bilag 9. I stedet for at fjerne den/det pågældende moderplante eller materiale kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at moderplanten eller materialet på ny opfylder kravene. vi. Hvis en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, er en moderplante til basismateriale eller basismateriale, der ikke længere opfylder kravene, skal leverandøren fjerne den, så den ikke er i nærheden af andre moderplanter til basismateriale og andet basismateriale. Den fjernede grundstamme kan anvendes som certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at den opfylder kravene i bilag 9. I stedet for at fjerne den pågældende grundstamme kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at grundstammen på ny opfylder kravene. 4. Krav til produktionens gennemførelse m.v. for certificeret materiale Produktion af certificeret materiale a) Certificeret materiale — krav vedrørende certificering i. Formeringsmateriale, bortset fra moderplanter, og frugtplanter skal opfylde følgende krav: (1) Formeringsmaterialet og frugtplanter skal være opformeret fra en certificeret moderplante. En certificeret moderplante skal opfylde et af følgende krav: (a) Den skal være avlet ud fra kerneplanter. (b) Den skal være avlet ud fra basismateriale. ii. Formeringsmaterialet og frugtplanter skal være ægte i forhold til dets sortsbeskrivelse og må kun anvendes i en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, de dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet. Formeringsmaterialet skal tillige være i overensstemmelse med følgende krav vedrørende frihed for fejl, der kan forringe kvaliteten: (1) Det skal ved visuel inspektion verificeres, at materialet er praktisk taget fri for fejl. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. (2) Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis det påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale.

iii. Formeringsmaterialet og frugtplanter skal være opformeret fra en certificeret moderplante, for hvilken kravene til jord i afsnit c) nedenfor er opfyldt. iv. En grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, skal efter anmodning certificeres officielt som certificeret materiale, hvis den er ægte i forhold til beskrivelsen af dens art. Grundstammematerialet skal være ægte i forhold til dets sortsbeskrivelse og må kun anvendes i en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, de dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet. Materialet skal tillige være i overensstemmelse med følgende krav vedrørende frihed for fejl, der kan forringe kvaliteten: (1) Det skal ved visuel inspektion verificeres, at materialet er praktisk taget fri for fejl. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. (2) Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis det påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale. v. Hvis en certificeret moderplante eller certificeret materiale ikke længere opfylder kravene, skal leverandøren fjerne det, så det ikke er i nærheden af andre certificerede moderplanter og andet certificeret materiale. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som CAC-materiale, forudsat at det opfylder kravene i bilag 9. I stedet for at fjerne den/det pågældende moderplante eller materiale kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at moderplanten eller materialet på ny opfylder kravene. vi. Hvis en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, er en certificeret moderplante eller certificeret materiale, der ikke længere opfylder kravene, skal leverandøren fjerne den, så den ikke er i nærheden af andre certificerede moderplanter og andet certificeret materiale. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som CAC-materiale, forudsat at det opfylder kravene i bilag 9. I stedet for at fjerne den pågældende grundstamme kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at grundstammen på ny opfylder kravene. b) Sundhedskrav i. En certificeret moderplante eller certificeret materiale skal være fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a), og afsnit 6, for den pågældende slægt eller art. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den/det pågældende certificerede moderplante eller certificerede materiale er fri for de skadegørere, der er opført i afsnit 5, a, og afsnit 6, for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Den procentuelle andel af certificerede moderplanter eller certificeret materiale, der er inficeret med de i afsnit 5, b), opførte skadegørere, må ikke overskride de deri fastsatte toleranceniveauer. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den/det pågældende certificerede moderplante eller certificerede materiale overholder disse niveauer. Den visuelle inspektion foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, foretager Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren prøveudtagning og testning af den/det pågældende certificerede moderplante eller certificerede materiale. ii. Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af en certificeret moderplante eller certificeret materiale, som angivet i bilag 9 for den pågældende slægt eller art. iii. I forbindelse med prøveudtagning og testning, som omhandlet i afsnit, i anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan Prøverne skal indsendes til laboratorier, der er officielt accepteret af det Landbrugsstyrelsen. iv. Afsnit i finder ikke anvendelse på certificerede moderplanter og certificeret materiale under kryopræservering. c) Krav til jorden i. Certificerede moderplanter må kun dyrkes i jord, der er fri for alle skadegørere, som er opført i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Det skal ved prøveudtagning og testning verificeres, at sådanne skadegørere, som er værter for virus, ikke er til stede. Prøveudtagningen foretages af Landbrugsstyrelsen og eventuelt leverandøren. Prøveudtagningen og testningen foretages, inden den certificerede moderplante plantes, og gentages under dyrkningen, hvis der er mistanke om forekomst af de i første afsnit omhandlede skadegørere. Prøveudtagningen og testningen foretages under hensyntagen til de klimatiske forhold og de i afsnit 7 opførte skadegøreres biologi, og forudsat at de pågældende skadegørere er relevante for de(t) pågældende certificerede moderplanter eller certificerede materiale. ii. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis der i mindst fem år ikke er dyrket planter, der er værter for de afsnit 7 for den pågældende slægt eller art opførte skadegørere, i produktionsjorden, og hvis der ikke er tvivl om fraværet af de relevante skadegørere i den pågældende jord. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis Landbrugsstyrelsen på grundlag af en officiel inspektion konkluderer, at jorden er fri for alle de skadegørere, der er opført i afsnit 7 for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning af certificerede frugtplanter. iii. I forbindelse med prøveudtagning og testning, som omhandlet i afsnit i, anvendes internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvendes protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. 5. Liste over skadegørere, som det er obligatorisk at undersøge for forekomst af ved hjælp af visuel inspektion og, under visse omstændigheder, prøveudtagning og testning, jf. § 11, stk. 2 Planter af slægter eller arter nævnt i tabellen, kolonne 1, skal være undersøgt og fundet fri for planteskadegørere nævnt i kolonne 2

a) Liste over skadegørere, som materiale/planter skal være fri eller praktisk taget fri for, jf. § 11, stk. 2 Slægt eller art Skadegørere Castanea sativa Mill. Svampe Mycosphaerella maculiformis Phytophthora cambivora Phytophthora cinnamomi Viruslignende sygdomme Chestnut mosaic virus (ChMV) Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. Insekter Aleurotrixus floccosus Parabemisia myricae Nematoder Pratylenchus vulnus Tylenchus semi-penetrans Svampe Phytophthora citrophtora Phytophthora parasitica Corylus avellana L. Mider Phytoptus avellanae Svampe Armillariella mellea Verticillium dahliae Verticillium albo-atrum Bakterier Xanthomonas arboricola pv. corylina Pseudomonas avellanae Cydonia oblonga Mill., Malus Mill. og Pyrus L. Insekter Eriosoma lanigerum Psylla spp. Nematoder Meloidogyne hapla Meloidogyne javanica Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Armillariella mellea Chondrostereum purpureum Glomerella cingulata Pezicula alba Pezicula malicorticis Nectria galligena Phytophthora cactorum Roessleria pallida Verticillium dahliae Verticillium albo-atrum Bakterier Agrobacterium tumefaciens Pseudomonas syringae pv. syringae Virus Andre virus end dem, der er opført i bilag 2 Ficus carica L. Insekter Ceroplastes rusci Nematoder Heterodera fici Meloidogyne arenaria Meloidogyne incognita Meloidogyne javanica Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Armillaria mellea Bakterier Phytomonas fici Viruslignende sygdomme Fig mosaic disease Juglans regia L. Insekter Epidiaspis leperii Pseudaulacaspis pentagona Quadraspidiotus perniciosus Svampe Armillariella mellea Nectria galligena Chondrostereum purpureum Phytophthora cactorum Bakterier Agrobacterium tumefaciens Xanthomonas arboricola pv. juglandis Olea europaea L. Nematoder Meloidogyne arenaria Meloidogyne incognita Meloidogyne javanica Pratylenchus vulnus Bakterier Pseudomonas savastanoi pv. savastanoi Viruslignende sygdomme Leaf yellowing complex disease 3 Pistacia vera L. Nematoder Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Phytophthora cryptogea Phytophthora cambivora Rosellinia necatrix Verticillium dahliae Prunus amygdalus , P. armeniaca , P. domestica , P. persica og P. salicina Insekter Pseudaulacaspis pentagona Quadraspidiotus perniciosus Nematoder Meloidogyne arenaria Meloidogyne javanica Meloidogyne incognita Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Phytophthora cactorum Verticillium dahliae Bakterier Agrobacterium tumefaciens Pseudomonas syringae pv. morsprunorum Pseudomonas syringae pv. syringae (på P. armeniaca ) Pseudomonas viridiflava (på P. armeniaca ) Prunus avium og P. cerasus Insekter Quadraspidiotus perniciosus Nematoder Meloidogyne arenaria Meloidogyne javanica Meloidogyne incognita Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Phytophthora cactorum Bakterier Agrobacterium tumefaciens Pseudomonas syringae pv. morsprunorum Ribes L. Insekter og mider Dasyneura tetensi Ditylenchus dipsaci Pseudaulacaspis pentagona Quadraspidiotus perniciosus Tetranycus urticae Cecidophyopsis ribis Svampe Sphaerotheca mors-uvae Microsphaera grossulariae Diaporthe strumella ( Phomopsis ribicola ) Rubus L. Svampe Peronospora rubi

b) Liste over skadegørere, som materiale/planter skal være fri eller praktisk taget fri for, eller hvis forekomst, der er fastsat grænser for i form af toleranceniveauer, jf. § 11, stk. 2 Skadegørere –efter slægt og art Toleranceniveau (pct.) Kerneplanter/kernemoderplanter Basismateriale/moderplante til basismateriale Certificeret Fragaria L. Insekter og mider Chaetosiphon fragaefoliae 0 0,5 1 Phytonemus pallidus 0 0 0,1 Nematoder Aphelenchoides fragariae 0 0 1 Ditylenchus dipsaci 0 0,5 1 Meloidogyne hapla 0 0,5 1 Pratylenchus vulnus 0 1 1 Svampe Rhizoctonia fragariae 0 0 1 Podosphaera aphanis (Wallroth) Braun & Takamatsu 0 0,5 1 Verticillium albo-atrum 0 0,2 2 Verticillium dahliae 0 0,2 2 Bakterier Candidatus Phlomobacter fragariae 0 0 1 Virus Virus, der forårsager jordbærspætning (SMoV) 0 0,1 2 Fytoplasma 0 0 1 Aster yellows phytoplasma 0 0,2 1 Multiplier disease 0 0,1 0,5 Stolbur-patogenet, som forårsager strawberry lethal decline 0 0,2 1 Strawberry green petal-fytoplasmaer 0 0 1 Phytoplasma fragariae 0 0 1 Ribes L. Nematoder Aphelenchoides ritzemabosi 0 0,05 0,5 Virus Aucuba mosaic og blackcurrant yellows i kombination 0 0,05 0,5 Vein clearing of blackcurrant og vein net of blackcurrant, stikkelsbærnervebåndsklorose 0 0,05 0,5 Rubus L. Insekter Resseliella theobaldi 0 0 0,5 Bakterier Agrobacterium spp. 0 0,1 1 Rhodococcus fascians 0 0,1 1 Virus Æblemosaikvirus (ApMV), Black raspberry necrosis virus (BRNV), virus, der forårsager agurkmosaik (CMV), virus, der forårsager Raspberry leaf mottle (RLMV), virus, der forårsager Raspberry leaf spot (RLSV), Raspberry vein chlorosis virus (RVCV) og Rubus yellow net virus (RYNV) 0 0 0,5 Vaccinium L. Svampe Exobasidium vaccinii var. vaccinii 0 0,5 1 Godronia cassandrae (anamorf Topospora myrtilli ) 0 0,1 0,5 Bakterier Agrobacterium tumefaciens 0 0 0,5 Virus 0 0 0,5 6. Liste over skadegørere, som det er obligatorisk at undersøge for forekomst af ved hjælp af visuel inspektion og, i særlige tilfælde, prøveudtagning og testning, jf. § 11, stk. 2 Slægt eller art Skadegørere Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. Virus Citrus variegation virus (CVV) Citrus psorosis virus (CPsV) Citrus leaf blotch virus (CLBV) Viruslignende sygdomme Impietratura Cristacortis Viroider Citrus exocortis viroid (CEVd) Hop stunt viroid (HSVd), Cachexia-variant Corylus avellana L. Virus Æblemosaikvirus (ApMV) Fytoplasmaer Hazelnut maculatura lineare phytoplasma Cydonia oblonga Mill. og Pyrus L. Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblerillevedvirus (ASGV) Apple stem-pitting virus (ASPV) Viruslignende sygdomme Splitbark, barknekrose Rough bark Gummived, quince yellow blotch Viroider Pear blister canker viroid (PBCVd) Fragaria L. Nematoder Aphelenchoides blastoforus Aphelenchoides fragariae Aphelenchoides ritzemabosi Ditylenchus dipsaci Svampe Phytophthora cactorum Colletotrichum acutatum Virus Virus, der forårsager jordbærspætning (SMoV) Juglans regia L. Virus Kirsebærbladrullevirus (CLRV) Malus Mill. Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Æblerillevedvirus (ASGV) Apple stem-pitting virus (ASPV) Viruslignende sygdomme Gummived, flatlimb (furede grene) Hesteskoar På frugter: chat fruit , bukkelæble (ukendt årsag), bumpy fruit of Ben Davis , rough skin , stjernerevne, russet ring , russet wart Viroider Apple scar skin viroid (ASSVd) Apple dimple fruit viroid (ADFVd) Olea europaea L. Svampe Verticillium dahliae Virus Arabismosaikvirus (ArMV) Kirsebærbladrullevirus (CLRV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRV) Prunus amygdalus Batsch Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Virus, der forårsager Prunus -dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Prunus armeniaca L. Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Apricot latent virus (ApLV) Virus, der forårsager Prunus -dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Prunus avium og P. cerasus Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Arabismosaikvirus (ArMV) Kirsebærgrønspætningsvirus (CGRMV) Kirsebærbladrullevirus (CLRV) Virus, der forårsager kirsebærrustnekrose (CNRMV) Little cherry virus 1 og 2 (LChV1, LChV2) Cherry mottle leaf virus (ChMLV) Virus, der forårsager Prunus -dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Virus, der forårsager hindbærringplet (RpRSV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRSV) Tomatsortringvirus (TBRV) Prunus domestica og P. salicina Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Myrobalanringpletvirus (MLRSV) Virus, der forårsager Prunus -dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Prunus persica Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Apricot latent virus (ApLV) Virus, der forårsager Prunus -dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRSV) Viroider Peach latent mosaic viroid (PLMVd) Ribes L. Virus Alt efter hvad der er relevant for den pågældende art Arabismosaikvirus (ArMV) Virus, der forårsager solbærribbesvind (BRV) Virus, der forårsager agurkmosaik (CMV) Stikkelsbærnervebåndsklorosevirus (GVBaV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRSV) Virus, der forårsager hindbærringplet (RpRSV) Rubus L. Svampe Phytophthora spp., som angriber Rubus Virus Alt efter hvad der er relevant for den pågældende art Æblemosaikvirus (ApMV) Sorthindbærnekrosevirus (BRNV) Virus, der forårsager agurkmosaik (CMV) Raspberry leaf mottle virus (RLMV) Raspberry leaf spot virus (RLSV) Raspberry vein chlorosis virus (RVCV) Rubus yellow net virus (RYNV) Virus, der forårsager hindbærdværgsyge (RBDV) Fytoplasmaer Rubus stunt phytoplasma Viruslignende sygdomme Raspberry yellow spot Vaccinium L. Virus Blueberry shoestring virus (BSSV) Blueberry red ringspot virus (BRRV) Blueberry scorch virus (BlScV) Blueberry shock virus (BlShV) Fytoplasmaer Blueberry stunt phytoplasma Blueberry witches' broom phytoplasma Cranberry false blossom phytoplasma Viruslignende sygdomme Blueberry mosaic agent Cranberry ringspot agent

1. Liste over skadegørere, hvis forekomst i jord er reguleret ved del B Slægt eller art Skadegørere Fragaria L. Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum Juglans regia L. Nematoder Xiphinema diversicaudatum Olea europaea L. Nematoder Xiphinema diversicaudatum Pistacia vera L. Nematoder Xiphinema index Prunus avium og P. cerasus Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum P. domestica, P. persica og P. salicina Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Xiphinema diversicaudatum Ribes L. Nematoder Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum Rubus L. Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum

Bilag 6 Mærkning, pakning og lukning

I. Mærkning A. Plantepas 1) a) Plantepasset skal bestå af en etiket, der indeholder oplysningerne i nr. 2, eller b) plantepasset skal bestå af en etiket, der indeholder oplysningerne i nr. 2, litra a-f, samt en følgeseddel, der indeholder oplysningerne i litra a-j 2) a) »EF-plantepas« b) »Danmark« c) »Landbrugsstyrelsen« eller forkortelsen »LBST« d) »Registreringsnummer« e) »Løbe-/ordrenr.« eller »uge og år« f) »Botanisk navn« g) »Mængde, kg, stk. eller anden enhed« h) »ZP, godkendt til beskyttet zone« i) »RP, erstatningspas« j) »Produktets oprindelse« Plantepasset skal udfyldes med tydelige, uudviskelige blokbogstaver eller maskinskrift. For udfyldelsen af de enkelte punkter gælder i øvrigt følgende: ad c) Landbrugsstyrelsen accepterer udover ovenstående, som følge af styrelsens navneændring, at følgende betegnelser for styrelsen anvendes på plantepas indtil den 14. december 2019: »NaturErhvervstyrelsen« eller »NAER« og »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen« eller »LFST«. ad d) Er leverandørens 5- eller 6-cifrede registreringsnummer i Landbrugsstyrelsen. ad e) Er følgedokumentationens løbenummer eller tidspunkt for plantepassets udfærdigelse (ugenummer og år). Oplysningerne skal give mulighed for en præcis tilbagesporing. ad h) Er land/område i EU som er anerkendt som beskyttet zone for en bestemt skadegører. Der må kun anføres oplysninger om ZP, hvis det af Landbrugsstyrelsens inspektionsmeddelelse eller af et allerede udstedt gyldigt plantepas fremgår, at de specielle krav til den beskyttede zone er opfyldt. Har produktet ingen godkendelse til en beskyttet zone, sættes ”-” efter ZP eller punktet udelades helt. ad i) Ved udskiftning af plantepas anføres den oprindelige producents eller anden leverandørs registreringsnummer plus landebetegnelsen eller en kode, der entydigt identificerer den pågældende i kombination med erstatningspas. ad j) Anvendes kun for produkter med oprindelse i områder, som ikke er omfattet af Den Europæiske Union. 3) Plantepasset skal udfærdiges umiddelbart i forbindelse med at planterne forlader virksomheden. 4) Plantepasset skal være fastgjort til planterne, emballagen eller transportmidlet. 5) Følgende planter skal ved salg være forsynet med plantepas, jf. § 19, stk. 1. Undtaget fra plantepaskravet er små mængder af planter produceret i og solgt direkte fra virksomheden til den endelige forbruger til ikke erhvervsmæssig anvendelse. a) Planter af Amelanchier Med., Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.) Cardot, Prunus L., dog ikke Prunus laurocerasus L. og Prunus lusitanica L., Pyracantha Roem., Pyrus L. og Sorbus L., til plantning, dog ikke frø. b) Planter af Beta vulgaris L. og Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø. c) Planter af Solanum L., der danner udløbere eller knolde, og hybrider heraf, til plantning. d) Planter af Chosiya Kunth, Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, Casimiroa La Llave, Clausena Burm. f., Murraya J. Koenig ex L., Vepris Comm., Zanthoxylum L. og Vitis L., dog ikke frugter og frø. e) Planter af Citrus L. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø, jf. dog pkt. f. f) Frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf . og disses hybrider med stilk og blade. g) Planter af Castanea Mill. til plantning, dog ikke frugter og frø. h) Planter af Camellia spp., Rhododendron spp., dog ikke Rhododendron simsii , samt Viburnum spp. til plantning, dog ikke frø. i) Planter, dog ikke frugter og frø, af følgende slægter med en diameter nederst på stammen større end 5 cm: Areca catechu , Arenga pinnata, Borassus flabellifer, Brahea armata, Butia capitota, Calamus merillii, Caryota maxima, Caryota cumengii, Chaemerips humilis, Cocos nucifera, Corypha gebanga, Corypha elata, Elaeis guineensis, Livistona australis, Livistona decipiens, Metroxylon sagu, Oreodoxa regia, Phoenix canariensis, Phoenix dactylifera, Phoenix theophrasti, Phoenix sylvestris, Sabal umbraculifera, Trachycarpus fortunei og Washingtonia spp. j) Planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus hippocastanum , Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus , Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp. og Ulmus spp, med oprindelse i lande eller områder, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme. k) Planter, dog ikke frugter og frø, af Abies Mill., Cedrus Trew, Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr. og Tsuga Carr., samt træ af nåletræer ( Coniferales ), dog undtagen materiale af Taxus L. og Thuja L., samt bark af nåletræer ( Coniferales ), med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme. l) Planter af Acacia dealbata Link, Acacia saligna (Labill.) Wendl., Acer pseudoplatanus L, Anthyllis hermanniae L., Artemisia arborescens L ., Asparagus acutifolius L., Calicotome villosa (Poiret) Link, Catharanthus, Cercis siliquastrum L., Chenopodium album L., Cistus creticus L ., Cistus mospeliensis L., Cistus salviifolius L ., Coffea, Coronilla valentina L. , Cytisus scoparius (L.) Link , Cytisus villosus Pourr., Dodonaea viscosa Jacq., Eremophila maculata F. Muell., Erigeron bonariensis L., Erigeron sumatrensis Retz., Erysimum , Euphorbia terracina L ., Ficus carica L. , Fraxinus angustifolia Vahl, Genista corsica (Loisel.) DC., Genista ephedroides DC., Genista x spachiana (syn. Cytisus racemosus Broom), Grevillea juniperina L., Hebe, Helichrysum italicum (Roth) G. Don, Heliotropium europaeum L., Laurus nobilis L., Lavandula angustifolia Mill., Lavandula dentate L. , Lavandula stoechas L., Lavandula x allardii (syn. Lavandula x heterophylla ), Lavendula x intermedia , Metrosideros axcelsa Sol. Ex Gaertn, Myoporum insulare R. Br., Myrtus communis L. Nerium oleander L., Olea europaea L., Pelargonium graveolens L´Hér ., Pelargonium x fragrans , Phagnalon saxatile (L.) Cass., Phillyrea latifolia L., Polygala myrtifolia L., Prunus avium (L.)L., Prunus cerasifera Ehrh., Prunus domestica L., Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb., Quercus suber L., Rhamnus alaternus L., Rosa canina L., Rosmarinus officinalis L., Spartium junceum L., Streptocarpus , Vinca, Vitis vinifera L., undtagen sorterne Cabernet sauvignon , Negroamaro og Primotivo , Westringia fruticose (Willd.) Druce og Westringia glabra L., til plantning, dog ikke frø, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder eller som har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, hvor Xylella fastidiosa (Wells et al.) vides at forekomme. Listen af værtsplanter er fyldestgørende på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Listen opdateres løbende ved offentliggørelse i Kommissionens database med "værtsplanter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa på Unionens område". m) Planter af Ace r spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Cercidiphyllum spp., Corylus spp., Fagus spp., Fraxinus spp., Koelreuteria spp., Platanus spp., Populus spp., Salix spp., Tilia spp. og Ulmus spp., til plantning, dog ikke frø, med oprindelse i afgrænsede områder, hvor Anoplophora glabripennis (Motschulsky) vides at forekomme, eller er indført til et produktionssted i sådanne områder. n) Træ, isoleret bark, træemballeringsmateriale af Juglans L. og Pterocarya L. 6) Følgende planter skal ved salg engros være forsynet med plantepas, medmindre det tydeligt fremgår, at de uden yderligere dyrkning er bestemt til salg til den endelige forbruger til ikke erhvervsmæssig anvendelse. a) Planter, til plantning, dog ikke frø, af slægterne Abies Mill., Apium graveolens L., Argyranthemum spp., Asparagus officinalis L., Aster spp., Brassica spp., Castanea Mill., Cucumis spp., Dendranthema (DC.) Des Moul., Dianthus L. og hybrider heraf, Exacum spp., Fragaria L., Gerbera Cass., Gypsophila L., alle sorter af Impatiens L. og Ny Guinea-hybrider, Juglans L., Lactuca spp., Larix Mill., Leucanthemum L., Lupinus L., Pelargonium l'Hérit. ex Ait., Picea A. Dietr., Pinus L., Platanus L., Populus L., Prunus laurocerasus L., Prunus lusitanica L., Pseudotsuga Carr., Pterocarya L., Quercus L., Rubus L., Spinacia L., Tanacetum L., Tsuga Carr., Ulmus L., Verbena L. og andre planter af urteagtige arter, bortset fra planter af Gramineae -familien, til plantning, bortset fra løg, stængelknolde, jordstængler, frø og rodknolde. b) Planter af Solanaceae , dog ikke planter nævnt i nr. 5, c, til plantning, dog ikke fra. Kravet gælder dog også for frø af Lycopersicon lycopersicum (L.) Karsten ex. Farw., og derudover frø af Capsicum annuum L. med oprindelse på Unionens område. c) Planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae , Persea spp., og S trelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller tilsat vækstmedium. d) Løg og frø af Allium ascalonicum L., Allium cepa L. og Allium schoenoprasum L., samt planter af Allium porrum L., til plantning. e) Løg og knolde af Camassia Lindl., Chionodoxa Boiss., Crocus flavus Weston »Golden Yellow«, Dahlia spp., Galanthus L., Galtonia candicans (Baker) Decne., miniaturesorter og hybrider heraf af slægten Gladiolus Tourn. ex L., som fx Gladiolus callianthus Marais, Gladiolus colvillei Sweet, Gladiolus nanus hort., Gladiolus ramosus hort. og Gladiolus tubergenii hort., Hyacinthus L., Iris L., Ismene Herbert, Lilium spp., Muscari Miller., Narcissus L., Ornithogalum L., Puschkinia Adams, Scilla L., Tigridia Juss samt Tulipa L., til plantning, bortset fra planter, planteprodukter og andre objekter, som er forberedt og rede til salg til den endelige forbruger, og hvor det sikres, at produktionen er klart adskilt fra andre produkter. f) Frø af Helianthus annuus L. g) Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf. h) Planter af Acacia dealbata Link, Acacia saligna (Labill.) Wendl., Acer pseudoplatanus L, Anthyllis hermanniae L., Artemisia arborescens L ., Asparagus acutifolius L., Calicotome villosa (Poiret) Link, Catharanthus, Cercis siliquastrum L., Chenopodium album L., Cistus creticus L ., Cistus mospeliensis L., Cistus salviifolius L ., Coffea, Coronilla valentina L. , Cytisus scoparius (L.) Link , Cytisus villosus Pourr., Dodonaea viscosa Jacq., Eremophila maculata F. Muell., Erigeron bonariensis L., Erigeron sumatrensis Retz., Erysimum , Euphorbia terracina L ., Ficus carica L. , Fraxinus angustifolia Vahl, Genista corsica (Loisel.) DC., Genista ephedroides DC., Genista x spachiana (syn. Cytisus racemosus Broom), Grevillea juniperina L., Hebe, Helichrysum italicum (Roth) G. Don, Heliotropium europaeum L., Laurus nobilis L., Lavandula angustifolia Mill., Lavandula dentate L. , Lavandula stoechas L., Lavandula x allardii (syn. Lavandula x heterophylla ), Lavendula x intermedia , Metrosideros axcelsa Sol. Ex Gaertn, Myoporum insulare R. Br., Myrtus communis L. Nerium oleander L., Olea europaea L., Pelargonium graveolens L´Hér ., Pelargonium x fragrans , Phagnalon saxatile (L.) Cass., Phillyrea latifolia L., Polygala myrtifolia L., Prunus avium (L.)L., Prunus cerasifera Ehrh., Prunus domestica L., Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb., Quercus suber L., Rhamnus alaternus L., Rosa canina L., Rosmarinus officinalis L., Spartium junceum L., Streptocarpus , Vinca, Vitis vinifera L., undtagen sorterne Cabernet sauvignon , Negroamaro og Primotivo , Westringia fruticose (Willd.) Druce og Westringia glabra L., til plantning, dog ikke frø. Listen af værtsplanter er fyldestgørende på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Listen opdateres løbende ved offentliggørelse i Kommissionens database med "værtsplanter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa på Unionens område". 7) Udgået. 8) Ud over kravene i nr. 6, a, og 5, h, skal følgende planter ved salg være forsynet med plantepas, hvis de har oprindelse i USA: Planter, dog ikke frugter og frø, af Acer macrophyllum Pursh ., Acer pseudoplatanus L., Adiantum aleuticum (Rupr.) Paris, Adiantum jordanii C. Muell., Aesculus californica (Spach) Nutt., Aesculus hippocastanum L., Arbutus menziesii Pursch., Arbutus unedo L., Arctostaphylos spp. Adans, Calluna vulgaris (L) Hull, Camellia spp. L., Castanea sativa Mill., Fagus sylvatica L., Frangula californica (Eschsch) Gray, Frangula purshiana (DC.) Cooper, Fraxinus excelsior L., Griselinia littoralis (Raoul), Hamamelis virginiana L., Heteromeles arbutifolia (Lindley) M. Roemer, Kalmia latifolia L., Laurus nobilis L., Leucothoe spp. D. Don, Lithocarpus densiflorus (Hook. & Arn) Rehd., Lonicera hispidula (Lindl.) Dougl. ex Torr&Gray, Magnolia spp. L, Michelia doltsopa Buch. -Ham. ex DC, Nothofagus obliqua (Mirbel) Blume, Osmanthus heterophyllus (G. Don) P. S. Green, Parrotia persica (DC) C. A. Meyer, Photinia x fraseri Dress, Pieris spp. D. Don, Pseudotsuga menziesii (Mirbel) Franco, Quercus spp. L., Rhododendron spp. L., bortset fra Rhododendron simsii Planch., Rosa gymnocarpa Nutt., Salix caprea L., Sequoia sempervirens (Lamb. ex D. don) endl., Syringa vulgaris L., Taxus spp., Trientalis latifolia ( Hook), Umbellularia californica (Hook. & Arn) Nutt., Vaccinium ovatum Pursh og Viburnum spp. L. 9) Følgende planter skal ved salg være forsynet med plantepas: Planter til plantning, undtagen frø, der kun kan gro i vand eller permanent vandmættet jord, med oprindelse i lande eller områder, hvor snegle af slægten Pomacea (Perry) vides at forekomme. 10) Følgende plantemateriale skal ved salg være forsynet med plantepas: Levende pollen og planter af slægten Actinidia Lindl. og, derudover frø af Capsicum annuum L. med oprindelse på Unionens område. B. Leverandørdokument 1) Plantemateriale nævnt i fortegnelsen i nr. 2 skal ved salg engros være ledsaget af et leverandørdokument af et egnet, ubrugt materiale. Følgende tekst skal findes på dokumentet: a) Grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf: 1 o ) »EF-kvalitet« 2 o ) »DK« 3 o ) »Landbrugsstyrelsen« 4 o ) Leverandørens registreringsnummer 5 o ) Leverandørens navn 6 o ) Individuelt nummer, serienummer, ugenummer eller partinummer 7 o ) Datoen for leverandørdokumentets udstedelse 8 o ) Frøpartiets referencenummer, når der er tale om småplanter, der direkte er fremavlet af frø omfattet af bekendtgørelse om grønsagsfrø. Er frøpartiets referencenummer ikke angivet på leverandørdokumentet, skal leverandøren kunne oplyse dette på forespørgsel 9 o ) Botanisk navn, hvis materialet er ledsaget af et plantepas, eller dansk artsnavn 10 o ) Sortsnavn. For grundstammer anføres sortsnavn eller grundstammens betegnelse 11 o ) Mængde 12 o ) Ved indførsel fra lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, anføres produktionslandet. Ledsages plantematerialet af et plantepas, kan leverandørdokumentet erstattes af plantepasset, hvis plantepasset er forsynet med oplysningerne i nr. 1 o , 9 o og 11 o . Oplysningerne skal anføres adskilt fra den øvrige tekst. For ydfyldelsen af de enkelte punkter gælder i øvrigt følgende: Ad 3) Landbrugsstyrelsen accepterer udover ovenstående, som følge af styrelsens navneændring, at følgende betegnelser for styrelsen anvendes på plantepas indtil den 14. december 2019: »NaturErhvervstyrelsen« og »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen«. b) Frugtplanter og formeringsmateriale heraf: 1 o ) »EU’s regler og standarder« 2 o ) »Danmark« eller »DK« 3 o ) »Landbrugsstyrelsen« 4 o ) Leverandørens registreringsnummer eller navn 5 o ) Individuelt nummer: serienummer, ugenummer eller partinummer 6 o ) Datoen for leverandørdokumentets udstedelse 7 o ) Botanisk navn 8 o ) Sortsnavn og eventuelt klonens betegnelse. For grundstammer anføres sortsnavn eller grundstammens betegnelse 9 o ) Mængde 10 o ) CAC-materiale 11 o ) Produktionsland og dettes kode, hvis landet er forskelligt fra den medlemsstat, hvor leverandørdokumentet er udfærdiget. Leverandørdokumentet skal være trykt med let synlig og let læselig skrift, som ikke kan slettes, på et af Unionens officielle sprog. Ledsages plantematerialet af et plantepas, kan leverandørdokumentet erstattes af plantepasset, hvis plantepasset er forsynet med oplysningerne i nr. 1 o , 8 o og 10 o . Oplysningerne skal anføres adskilt fra den øvrige tekst. For udfyldelsen af de enkelte punkter gælder i øvrigt følgende: Ad 3) Landbrugsstyrelsen accepterer udover ovenstående, som følge af styrelsens navneændring, at følgende betegnelser for styrelsen anvendes på plantepas indtil den 14. december 2019: »NaturErhvervstyrelsen« og »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen«. Ad 8) For podede frugtplanter gives disse oplysninger for grundstammen og podekvisten. For sorter, for hvilke en ansøgning om officiel registrering eller sortsbeskyttelse endnu ikke er færdigbehandlet, skal disse oplysninger omfatte angivelserne »foreslået betegnelse« og »ansøgning ikke færdigbehandlet«. c) Prydplanteformeringsmateriale: 1 o ) »EF-kvalitet« 2 o ) »DK« 3 o ) »Landbrugsstyrelsen« 4 o ) Leverandørens registreringsnummer 5 o ) Individuelt nummer, serienummer, ugenummer eller partinummer 6 o ) Botanisk navn 7 o ) Sortsnavn eller plantegruppens navn. For grundstammer anføres sortsnavn eller grundstammens betegnelse 8 o ) Mængde 9 o ) Ved indførsel fra områder, der ikke er omfattet af Den Europæiske Union, anføres produktionslandet. Ledsages plantematerialet af et plantepas, kan leverandørdokumentet erstattes af plantepasset, hvis plantepasset er forsynet med oplysningerne i nr. 1 o og 7 o . Oplysningerne skal anføres adskilt fra den øvrige tekst. For ydfyldelsen af de enkelte punkter gælder i øvrigt følgende: Ad 3) Landbrugsstyrelsen accepterer udover ovenstående, som følge af styrelsens navneændring, at følgende betegnelser for styrelsen anvendes på plantepas indtil den 14. december 2019: »NaturErhvervstyrelsen« og »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen«. 2) Fortegnelse over slægter og arter af planter a) Grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf: Allium cepa L. Aggregatum gruppe (Skalotteløg) Allium cepa L. Cepa gruppe (Kepaløg) Allium fistulosum L. (Pibeløg) Allium porrum L. (Porre) Allium sativum L. (Hvidløg) Allium schoenoprasum L. (Purløg) Anthriscus cerefolium (L.) Hoffm. (Havekørvel) Apium graveolens L. Bladselleri (Knoldselleri) Asparagus officinalis L. (Almindelig asparges) Beta vulgaris L. Bladbede (Rødbede) Brassica oleracea L. (Grønkål, Blomkål, Broccoli, Rosenkål, Savojkål, Hvidkål, Spidskål, Rødkål, Knudekål) Brassica rapa L. Kinakål (Majroe) Capsicum annuum L. (Spansk peber, herunder chilipeber og sød peber) Chicorium endivia L. (Endivie, herunder kruset endivie og bredbladet endivie) Chicorium intybus L. (partim) (Almindelig cikorie, herunder julesalat, cikorierod og cikoriesalat) Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum.et Nakai (Vandmelon) Cucumis melo L. (Melon) Cucumis sativus L. (Almindelig agurk, herunder drueagruk) Cucurbita maxima Duch. (Centnergræskar) Cucurbita pepo L. (Mandelgræskar, herunder courgette og squash) Cynara cardunculus L. (Kardon, Artiskok) Daucus carota L. (Havegulerod) Foeniculum vulgare Mill. (Fennikel) Lactuca sativa L. (Havesalat) Lycopersicon esculentum Mill. (Tomat) Petroselinum crispum (Mill.) Nymann ex W. Hill (Almindelig persille) Phaseolus coccineus L. (Pralbønne) Phaseolus vulgaris L. (Havebønne, herunder stangbønne) Pisum sativum L. (partim) (Almindelig ært, herunder marvært, skalært og sukkerært ) Raphanus sativus L. Radise, (ræddike) Rheum rhabarbarum L. (Haverabarber) Scorzonera hispanica L. (Haveskorzoner) Solanum melongena L. (Aubergine eller ægplante) Spinacia oleracea L. (Spinat) Valerianella locusta (L.) Laterr (Tandfri vårsalat) Vicia faba L. (partim) (Valsk bønne) Zea mays L. (partim) (Sukkermajs og perlemajs) b) Frugtplanter og formeringsmateriale heraf: Castanea sativa Mill. (Kastanje) Citrus L. (Citrus) Corylus avellana L. (Hassel) Cydonia oblonga Mill. (Kvæde) Ficus carica L. (Alm. Figen) Fortunella Swingle. (Kumquat) Fragaria L. (Jordbær) Juglans regia L. (Valnød) Malus Mill. (Æble) Olea europaea L. (Oliven) Pistacia vera L. (Pistacie) Poncirus Raf. (Dværgcitron) Prunus amygdalus Batsch. (Mandel) Prunus armeniaca L. (Abrikos) Prunus avium (L.) L. (Sødkirsebær) Prunus cerasus L. (Surkirsebær) Prunus domestica L. (Blomme) Prunus persica (L.) Batsch. (Fersken) Prunus salicina Lindley. (Japansk blomme) Pyrus L. (Pære) Ribes L. (Ribs, solbær, stikkelsbær) Rubus L. (Brombær, hindbær m.fl.) Vaccinium L. (Blåbær, tranebær m.fl.) c) Prydplanteformeringsmateriale: Alle slægter og arter. C. Etiketter Frugtplanteformeringsmateriale, der er officielt certificeret som kerneplanter, basismateriale eller certificeret materiale, eller certificerede frugttræer bestemt til frugtproduktion, må kun afsættes, hvis planten eller partier i bundter af planter af kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale, er forsynet med en etiket. Følgende tekst skal findes på etiketten: 1 o ) »EU’s regler og standarder« 2 o ) »Danmark« eller »DK« 3 o ) »Landbrugsstyrelsen« 4 o ) Leverandørens navn eller registreringsnummer 5 o ) Individuelle nummer: serienummer, ugenummer eller partinummer 6 o ) Botanisk navn 7 o ) Kategori, for basismateriale også generationsnummer 8 o ) Sortsnavn og eventuelt klonens betegnelse. For grundstammer anføres sortsnavn eller grundstammens betegnelse 9 o ) Angivelsen »sort med en officielt anerkendt beskrivelse«, hvor det er relevant. 10 o ) Mængde 11 o ) Produktionsland og dettes kode, hvis landet er forskelligt fra den medlemsstat, hvori mærkningen er foretaget. 12 o ) Udstedelsesår 13 o ) Udstedelsesår for den oprindelige etiket ved udskiftning, hvor det er relevant. Etiketten skal være trykt med let synlig og let læselig skrift, som ikke kan slettes, på et af Unionens officielle sprog. Etiketten må ikke være farvet. For udfyldelsen af de enkelte punkter gælder i øvrigt følgende: Ad 3) Landbrugsstyrelsen accepterer udover ovenstående, som følge af styrelsens navneændring, at følgende betegnelser for styrelsen anvendes på plantepas indtil den 14. december 2019: »NaturErhvervstyrelsen« og »Landbrugs- og Fiskeristyrelsen«. Ad 4) Omfatter leverandørens 5- eller 6-cifrede registreringsnummer i Landbrugsstyrelsen. Ad 5) Entydigt nummer, der giver mulighed for tilbagesporing. Ad 7) Kategori angives som kerneplanter, basismateriale eller certificeret materiale. Ad 8) For podede frugtplanter gives disse oplysninger for grundstammen og podekvisten. For sorter, for hvilke en ansøgning om officiel registrering eller sortsbeskyttelse endnu ikke er færdigbehandlet, skal disse oplysninger omfatte angivelserne »foreslået betegnelse« og »ansøgning ikke færdigbehandlet«. Etiketten skal være fastgjort til planterne, plantedelene, pakningen, bundtet eller beholderen. D. Andre mærkningskrav Planter til plantning, der ikke er forsynet med plantepas: 1) Ved salg skal planterne være mærket med korrekt botanisk navn. 2) Uanset nr. 1 kan planter, der producerer spiselige afgrøder, sælges her i landet med angivelse alene af det danske artsnavn og sortsnavnet. 3) Ved salg engros skal planterne tillige være mærket med produktionsvirksomhedens registreringsnummer. 4) Ved salg i øvrigt skal sælgeren på forlangende oplyse produktionsvirksomhedens navn og adresse eller registreringsnummer. E. Yderligere mærkningskrav for kerne-, elite- og certificerede planter af prydplanter og grønsagsplanter 1) Kerne- og eliteplanter a) Der skal for hver sending medfølge dokumentation for materialets status, og materialet skal være individuelt mærket. 2) Certificerede planter klasse AAE: a) Plantemateriale skal leveres i emballage, de er plomberet med virksomhedens klæbemærke, hvoraf det fremgår, at materialet er godkendt af Landbrugsstyrelsen som certificeret materiale klasse AAE. b) En faktura må ikke omfatte både certificerede og ikke-certificerede planter. 3) Certificerede planter klasse AA og A: a) Producenter af certificerede planter kan efter aftale med styrelsen mærke og etikettere enkeltplanter eller partier af planter således, at der bl.a. fremgår, hvilken klassificering planterne har. b) Partier af certificeret frø klasse AA (jf. bilag 5, del A, afsnit 2, ii) skal forsynes med en etiket, der mindst indeholder følgende oplysninger: 1 o ) Botanisk navn og sort/frøkilde 2 o ) »Certificeret plantemateriale klasse AA« 3 o ) Modningsår 4 o ) Mængde 5 o ) Leverandørens registreringsnummer og/eller navn 6 o ) Mærkningen skal være klart læselig og uudslettelig 4) For alle certificerede planter gælder: Af den medfølgende leverandørdokumentation skal tydeligt fremgå sorts- eller klonnavn, og i hvilken klasse materialet er godkendt. II. Pakning og lukning a) Grønsagsplanter og prydplanter 1) Grønsagsplanter: a) Agurk-, melon-, peber- og tomatplanter skal pakkes i engangsemballage. b) Udplantningsplanter af grønsagsplanter skal pakkes i rengjort emballage eller i engangsemballage. 2) Kerne-, elite- og certificerede planter: a) Planter og plantemateriale af kerne-, elite- og certificerede planter klasse AAE og AA skal leveres i ny emballage. b) Certificerede planter klasse A skal leveres i ny eller rengjort og desinficeret emballage. c) Partier af certificeret frø skal leveres i ny, forseglet emballage. b) Frugtplanter 1) Kerneplanter, basismateriale og certificerede planter: a) Planter og plantemateriale af kerneplanter, basismateriale og certificerede planter, der afsættes i partier af to eller flere planter, der er tilstrækkeligt ensartede skal opfylde følgende: i) Planterne eller plantedelene er indeholdt i en pakning eller en beholder, der er lukket efter betydningen i § 2, nr. 14. ii) Planterne eller plantedelene indgår i et bundt, der er lukket efter betydningen i § 2, nr. 14. b) Emballering af kerneplanter, basismateriale og certificerede planter følger bestemmelserne i afsnit a, nr. 2.

Bilag 7 Forpligtelser for registrerede leverandører

A. Registrerede leverandører skal til stadighed opfylde følgende forpligtelser: 1) Der skal være en ajourført plan over de steder, hvor planter m.m. dyrkes, produceres, lagres og opbevares samt over de steder, der i øvrigt benyttes. 2) Leverandørerne skal føre regnskab over planter, planteprodukter og andet, der a) købes til opbevaring eller udplantning på virksomheden, b) er i produktion og c) sendes til andre, og de relevante bilag skal opbevares i mindst ét år, for frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale dog tre år, og skal efter anmodning forevises for Landbrugsstyrelsen. 3) Leverandører skal udpege en eller flere personer med kendskab til planteproduktion og plantesundhedsspørgsmål til at varetage den løbende kontakt til Landbrugsstyrelsen. 4) Leverandører, der er beskæftiget med produktion af prydplanteformeringsmateriale, frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale skal 1 o ) identificere og overvåge kritiske punkter i deres produktionsproces, der påvirker materialets kvalitet, 2 o ) gemme oplysninger om den i nr. 1º) nævnte overvågning med henblik på kontrol på anmodning fra Landbrugsstyrelsen, 3 o ) udtage stikprøver, når det er nødvendigt, til analyse i et laboratorium med passende faciliteter og ekspertise, 4 o ) sikre, at partier af prydplanteformeringsmateriale fortsat kan identificeres særskilt under produktionen, 5 o ) gemme fortegnelser over markinspektioner, prøveudtagning og testning af frugtplanter og frugtplante-formeringsmateriale, så længe det pågældende materiale er under leverandørernes kontrol, og i mindst tre år efter at det pågældende materiale er blevet fjernet eller afsat. 5) Leverandøren skal sørge for, at der foretages de nødvendige visuelle iagttagelser på passende tidspunkter efter retningslinjer fra Landbrugsstyrelsen. 6) Leverandører skal gemme skriftlig dokumentation for reklamationer de selv modtager eller afsender vedrørende plantemateriale, som ikke opfylder kravene i bilag 3. Dokumentation skal forevises Landbrugsstyrelsen på anmodning. 7) Fund eller mistanke om angreb af skadegørere, nævnt i bilag 1 og 2, samt større angreb af andre skadegørere skal straks meddeles Landbrugsstyrelsen. 8) Der skal sikres adgang for Landbrugsstyrelsen til at foretage kontrol og prøvetagning samt til at gennemgå de i nr. 2 nævnte bøger og bilag. 9) Den ansvarlige leder af virksomheden skal også i øvrigt samarbejde med styrelsen. 10) Virksomheder, der formerer planter ved anvendelse af vævskulturteknik, skal mærke producerede vævskulturer således, at de kan identificeres i forhold til regnskabet. 11) Ved videresalg af planter nævnt i bilag 6, del I, afsnit A, nr. 5, 6 og 8, påhviler det leverandøren at sikre, at planterne er mærket efter bestemmelserne i bilag 6. 12) Leverandører, som importerer prydplanteformeringsmateriale, skal inden importen finder sted sikre sig, at materialet i enhver henseende frembyder samme garantier som prydplanteformeringsmateriale, der er produceret i Den Europæiske Union (jf. bilag 3). Den danske leverandør skal kunne forelægge dokumentation for sin kontrakt med leverandøren i landet udenfor Den Europæiske Union. Leverandøren skal underrette Landbrugsstyrelsen om det prydplanteformeringsmateriale, der aktuelt indføres. B. Registrerede leverandører, der er godkendt efter § 24, skal foretage kontrol af deres produktion m.m. efter følgende retningslinjer: 1) Leverandørerne skal til stadighed tage hensyn til følgende kritiske punkter: a) Kvaliteten af det formeringsmateriale og plantemateriale, der anvendes som grundlag for produktionen. b) Såning, prikling, potning og udplantning af formeringsmateriale og plantemateriale. c) Overholdelse af betingelserne i § 5. d) Dyrkningsplan og –metode. e) Almindelig kulturpleje. f) Opformering. g) Høst. h) Hygiejne. i) Behandlinger. j) Pakning. k) Oplagring. l) Transport. m) Administration. 2) Leverandøren skal registrere alle forekomster af planteskadegørere i eller på plantematerialet samt alle foranstaltninger, herunder kemiske behandlinger, der foretages i forbindelse hermed.

Bilag 8 Arter, der skal dyrkes på arealer, hvor der skal foretages en undersøgelse for kartoffelcystenematoder efter § 12, før hver kultur

1. Værtplanter med rod: Capsicum spp. Solanum lycopersicum L. Solanum melongena L. 2. A. Andre planter med rod: Allium porrum L. Beta vulgaris L. Brassica spp. Fragaria spp. Asparagus officinalis L. B. Løg, rodknolde og jordstængler, dyrket i jord og bestemt til plantning, af: Allium ascalonicum L. Allium cepa L. Dahlia spp. Gladiolus spp. Hyacinthus spp. Iris spp. Lilium spp. Narcissus L. Tulipa spp. dog ikke løg, rodknolde og jordstængler, for hvilke det ved deres emballering eller på anden måde er godtgjort, at de er bestemt til direkte salg til endelige forbrugere, som ikke beskæftiger sig med erhvervsproduktion af planter eller afskårne blomster.

Bilag 9 Krav vedrørende visuel inspektion, prøveudtagning og testning efter slægt/art og kategori, jf, § 11, stk. 2, nr. 2, litra d

Castanea sativa Mill. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. Kerne-kategorien Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året. Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, seks år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert sjette år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Basis-kategorien Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert sjette år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere. Certificeret- og CAC-kategorierne Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Corylus avellana L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Cydonia oblonga Mill., Malus Mill. og Pyrus L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Kerne-kategorien Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, 15 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert 15. år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af andre skadegørere end de i bilag 2 opførte viruslignende sygdomme og viroider, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert 15. år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med andre skadegørere end de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte viruslignende sygdomme og viroider, ligesom de skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Certificeret-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert 15. år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med andre skadegørere end de i bilag 2 opførte viruslignende sygdomme og viroider, ligesom de skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Certificerede frugtplanter skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. CAC-kategorien Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Ficus carica L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Fragaria L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året i vækstsæsonen. For planter og materiale produceret ved mikroformering, som vedligeholdes i under tre måneder, er det kun påkrævet med en enkelt inspektion i dette tidsrum. Kerne-kategorien Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter én gang om året, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, b), opførte skadegørere er til stede. Basis-, certificeret- og CAC-kategorierne Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, b), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Juglans regia L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Kerne-kategorien Prøveudtagning og testning Hver enkelt blomstrende kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter én gang om året, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af kernemoderplanter skal hvert år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere. Certificeret-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere. Certificerede frugtplanter skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. CAC-kategorien Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Olea europaea L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Kerne-kategorien Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, 10 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert 10. år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Basis-kategorien Prøveudtagning og testning Der skal udtages prøver af en repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale, således at alle planter testes inden for et interval på 30 år, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere. Certificeret-kategorien Prøveudtagning og testning For så vidt angår moderplanter, der anvendes til frøproduktion (i det følgende benævnt »frømoderplanter«), skal der udtages prøver af en repræsentativ andel af de pågældende frømoderplanter, således at alle planter testes inden for et interval på 40 år, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at planterne er inficeret med de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere. For så vidt angår andre moderplanter end frømoderplanter skal der udtages prøver af en repræsentativ andel af de pågældende planter, således at alle planter testes inden for et interval på 30 år, på grundlag af en vurdering af risikoen for at planterne er inficeret med de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere. CAC-kategorien Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Pistacia vera L. Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Prunus amygdalus , P. armeniaca , P. domestica , P. persica og P. salicina Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Kerne-kategorien Prøveudtagning og testning Hver enkelt blomstrende kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter én gang om året, underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV. Ethvert træ, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø, skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV. For så vidt angår P. persica skal hver enkelt blomstrende kernemoderplante, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, underkastes prøveudtagning og test for PLMVd. Hver enkelt kernemoderplante skal, 10 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert 10. år, underkastes prøveudtagning og test for virus, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag 2, ligesom den skal testes i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Basis-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af blomstrende moderplanter til basismateriale skal hvert år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af træer, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø, skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. For så vidt angår P. persica skal en repræsentativ andel af blomstrende moderplanter til basismateriale én gang om året underkastes prøveudtagning og test for PLMVd, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af ikke-blomstrende moderplanter til basismateriale skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert 10. år underkastes prøveudtagning og test for skadegørere, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag 1, del I, afsnit a), og bilag 2, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. Certificeret-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af blomstrende certificerede moderplanter skal hvert år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af træer, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø, skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret.

For så vidt angår P. persica skal en repræsentativ andel af blomstrende certificerede moderplanter én gang om året underkastes prøveudtagning og test for PLMVd, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af ikke-blomstrende certificerede moderplanter skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert 15. år underkastes prøveudtagning og test for skadegørere, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag 1, del I, og bilag 2, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. CAC-kategorien Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Prunus avium og P. cerasus Alle kategorier Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Kerne-kategorien Prøveudtagning og testning Hver enkelt blomstrende kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter én gang om året, underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV. Ethvert træ, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø, skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV. Hver enkelt kernemoderplante skal, 10 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert 10. år, underkastes prøveudtagning og test for virus, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag 5, del B, afsnit 6, ligesom den skal testes i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B afsnit 5, a), opførte skadegørere er til stede. Basis-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af blomstrende moderplanter til basismateriale skal hvert år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af træer, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø, skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af ikke-blomstrende moderplanter til basismateriale skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert 10. år underkastes prøveudtagning og test for skadegørere, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret.

Certificeret-kategorien Prøveudtagning og testning En repræsentativ andel af blomstrende certificerede moderplanter skal hvert år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af træer, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø, skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af ikke-blomstrende certificerede moderplanter skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert 15. år underkastes prøveudtagning og test for skadegørere, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, på grundlag af en vurdering af risikoen for at de pågældende planter er inficeret. CAC-kategorien Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Ribes L. Kerne-kategorien Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året. Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, fire år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert fjerde år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a) og b), opførte skadegørere er til stede. Basis-, certificeret- og CAC-kategorierne Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a) og b), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Rubus L. Kerne-kategorien Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året. Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, to år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert andet år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a) og b), opførte skadegørere er til stede. Basis-kategorien Visuel inspektion Planter, der dyrkes på mark eller i potter, skal underkastes visuelle inspektioner to gange om året. For planter og materiale produceret ved mikroformering, som vedligeholdes i under tre måneder, er det kun påkrævet med en enkelt inspektion i dette tidsrum. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a) og b), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede.

Certificeret- og CAC-kategorierne Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, a) og b), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Vaccinium L. Kerne-kategorien Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året. Prøveudtagning og testning Hver enkelt kernemoderplante skal, fem år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert femte år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag 5, del B, afsnit 6, opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, b), opførte skadegørere er til stede. Basis-kategorien Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, b), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede. Certificeret- og CAC-kategorierne Visuel inspektion Der skal foretages visuelle inspektioner én gang om året. Prøveudtagning og testning Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag 5, del B, afsnit 5, b), og afsnit 6, opførte skadegørere er til stede.

Bilag 10 Maksimalt tilladt antal generationer i marken under ikke-insektsikre betingelser og maksimalt tilladt levetid for moderplanter til basismateriale eller slægt og art, jf. § 11, stk. 2, nr. 2, litra e

Castanea sativa Mill. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer. Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation. Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i én generation. En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer. Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation. Corylus avellana L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. Cydonia oblonga Mill., Malus Mill. og Pyrus L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer. Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation.

Ficus carica L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. Fragaria L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i fem generationer. Juglans regia L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. Olea europaea L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i én generation. Prunus amygdalus , P. armeniaca , P. domestica , P. persica og P. salicina Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer. Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation. Prunus avium og P. cerasus Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer. Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation. Ribes L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i tre generationer. Moderplanter må højst vedligeholdes som moderplanter i seks år. Rubus L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer. Hver enkelt generation af moderplanter må højst vedligeholdes som moderplanter i fire år. Vaccinium L. Basis-kategorien En moderplante til basismateriale, som avlet ud fra en kerneplante, må højst masseopformeres i to generationer.