TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbydere af betalingstjenesters indberetning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester

DanmarkBekendtgørelse2019

Erhvervsministeriet

BEK nr 1259 af 28/11/2019 I medfør af § 127, stk. 4, og § 152, stk. 7, i lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 3. oktober 2019, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder ved udbud af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger:

  1. Pengeinstitutter, der udsteder elektroniske penge eller udbyder betalingstjenester, jf. §§ 2 og 3 i lov om betalinger.
  2. Offentlige myndigheder og Danmarks Nationalbank, hvis disse udsteder elektroniske penge eller udbyder betalingstjenester, jf. §§ 2 og 3 i lov om betalinger.
  3. Virksomheder, der er meddelt tilladelse som e-pengeinstitut i medfør af § 8 i lov om betalinger.
  4. Virksomheder, der er meddelt tilladelse som betalingsinstitut i medfør af § 9 i lov om betalinger.
  5. Filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester, jf. § 1, stk. 2, i lov om betalinger.
  6. Virksomheder, der er meddelt begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge i medfør af § 50 i lov om betalinger.
  7. Virksomheder, der er meddelt begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester i medfør af § 51 i lov om betalinger.

Indberetning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. En virksomhed omfattet af § 1, nr. 1-5, skal hvert halvår, senest den 1. april og 1. oktober, indsende skema med indberetning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester til Finanstilsynet i elektronisk form. Stk. 2. Indberetningen af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester, der skal foretages senest den 1. april, skal omfatte 2. halvår af det foregående kalenderår. Indberetningen af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester, der skal foretages senest den 1. oktober, skal omfatte 1. halvår af det indeværende kalenderår. Stk. 3. Ved indberetning af statistik om drift og misbrug skal virksomheden anvende de skemaer, som Finanstilsynet har udarbejdet hertil.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. En virksomhed omfattet af § 1, nr. 6 og 7, skal hvert år, senest den 1. april, indsende skema med indberetning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester til Finanstilsynet i elektronisk form. Stk. 2. Indberetning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester, skal foretages med udspecificering i to perioder, hvor den første periode skal omfatte 1. halvår, og den anden periode skal omfatte 2. halvår af det foregående kalenderår. Stk. 3. Ved indberetning af statistik om drift og misbrug, skal virksomheden anvende de skemaer, som Finanstilsynet har udarbejdet hertil.

Straffebestemmelser

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Overtrædelse af § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Finanstilsynet /Jesper Berg / Tobias Thygesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2019
Bekendtgørelse om udbydere af betalingstjenesters indberetning af statistik om drift og misbrug af betalingstjenester | TheLawyer.sh