Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

§ 3. Der skal i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag være balance mellem indtægter og udgifter, som de fremgår af hovedkonto 0-8 i budget- og regnskabssystemet, jf. § 1. Stk. 2. Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Balancen i årsbudgettet tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Stk. 3. Perioden for de flerårige budgetoverslag fastsættes til 3 år. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal have en sådan specifikationsgrad, at oversigter i budget- og regnskabssystemet, som enten skal indsendes til staten, eller som skal foreligge i forbindelse med budgetbehandlingen, umiddelbart skal kunne udfyldes. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal angive med hvilket beløb, posten ønskes ændret. Balancen i de flerårige budgetoverslag tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Stk. 4. I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægterne (ekskl. anlægsindtægter) være større end eller lig med driftsudgifterne, som de fremgår af hovedkonto 0 og 2-7 i budget- og regnskabssystemet, jf. § 1. Ved opgørelsen af indtægterne ses der bort fra reduktion af statens bloktilskud i henhold til § 15, stk. 1 og 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Stk. 5. I årsbudgettet er der adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. § 10 i lov om en budgetlov.

§ 4. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår. Kommunalbestyrelsen kan i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode, som dog ikke må fastsættes til at udløbe før den 15. januar. Stk. 2. Den regnskabsmæssige forsupplementsperiode omfatter december måned i året før regnskabsåret. Kommunalbestyrelsen kan i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere forsupplementsperiode.

§ 5. Enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af Ankestyrelsen, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ.

§ 7. I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. § 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, jf. § 42, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. henholdsvis 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen. Stk. 2. Beretningen forelægges økonomiudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, inden kommunalbestyrelsen i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. Stk. 3. Beretningen og kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til Ankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, jf. § 8. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

§ 8. Årsregnskabet aflægges af økonomiudvalget eller magistraten til kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år. Stk. 2. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser. Stk. 3. Revisionen afgiver inden den 15. juni beretning om revisionen af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Fremgangsmåden i § 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens og kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. Årsregnskabet skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 5. Kommunens årsregnskab sendes inden udgangen af august måned til Ankestyrelsen sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

§ 9. Årsregnskabet aflægges i Københavns Kommune af økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden 1. maj det følgende år. Stk. 2. Revisionen afgiver inden den 15. august beretning om revisionen af årsregnskabet til Borgerrepræsentationen. Stk. 3. Københavns Kommunes årsregnskab sendes inden den 30. november til Ankestyrelsen sammen med økonomiudvalgets revisionsbetænkning og de afgørelser, som Borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. februar 2019. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1007 af 27. juni 2018 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. ophæves.

Økonomi- og Indenrigsministeriet /Torben Buse / Birgitte Olesen/

Bilag 1 Budget- og regnskabssystem for kommuner

1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0 – 1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1 – 1 1 INDLEDNING 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt Det kommunale budget- og regnskabssystem afløser med virkning fra 1. januar 2007 det eksisterende Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Det kommunale budget- og regnskabssystem bygger i vid udstrækning på principperne fra det hidtidige budget- og regnskabssystem, som indførtes med virkning fra regnskabsåret 1977. Det kommunale budget- og regnskabssystem omfatter et sæt af regler vedrørende formen for kommunernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab m.v. Reglerne er fastsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i den kommunale styrelseslovs §§ 46 og 57. I Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række - især proceduremæssige - bestemmelser om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. I bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår bestemmelserne vedrørende kommunernes budget- og regnskab af »Budget- og regnskabssystem for kommuner«, jf. bekendtgørelsens § 1. Budget- og Regnskabsudvalget, der består af repræsentanter for staten og de kommunale parter, afgiver indstilling til økonomi- og indenrigsministeren vedrørende de justeringer i budget- og regnskabssystemet, som udvalget finder påkrævede eller ønskelige. Ændringer eller tilføjelser til budget- og regnskabssystemet fremgår af Lovtidende og meddeles særskilt elektronisk til kommunerne. Budget- og regnskabssystemet er tilgængeligt i elektronisk Lovtidende, www.retsinfo.dk eller via internet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside på www.oim.dk . 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning Budget- og regnskabssystemet omfatter to hoveddele. Dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels et sæt af form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v. Del I omfatter en oversigt over kontoplanens opbygning og de generelle konteringsregler (kapitel 2), den autoriserede kontoplan (kapitel 3) og de særlige konteringsregler for hver enkelt konto (kapitel 4). Såvel kontoplanen som konteringsregler er bindende for kommunerne. Del II omfatter form- og procedurekrav, herunder form- og procedurekrav til budgettet (kapitel 5), bevillingsregler (kapitel 6), regler vedrørende bogføring, regnskab og revision (kapitel 7), regler vedrørende indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver i anlægskartoteket og balancen (kapitel 8) lovgivning, vejledning m.v. (kapitel 9). I del II forekommer såvel bindende regler som beskrivelser af mere vejledende og uddybende karakter. De bindende regler er, hvor det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en indramning af teksten.

Disponeringen af systemet er sket ud fra et hensyn til, at det er Del I, som de personer, der arbejder med budget- og regnskabssystemet i det daglige, hyppigst vil have behov for at foretage opslag i. For personer, der står foran at skulle sætte sig ind i det kommunale bevillings- og budget- og regnskabssystem, vil en gennemlæsning af Del II før Del I imidlertid være mere naturlig. Hvert kapitel indledes med en indholdsfortegnelse. 2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING Indhold Side 2.0 Oversigt over kontoplanen 2.0 - 1 2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner 2.1 - 1 2.2 Dranst 2.2 - 1 2.3 Ejerforhold og omkostningssted 2.3 - 1 2.4 Gruppering 2.4 - 1 2.5 Artsinddelingen 2.5 - 1 Hovedart 0 Beregnede omkostninger 2.5 - 3 Hovedart 1 Lønninger 2.5 - 6 Hovedart 2 Varekøb 2.5 - 8 Hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. 2.5 - 9 Hovedart 5 Tilskud og overførsler 2.5 - 11 Hovedart 6 Finansudgifter 2.5 - 12 Hovedart 7 Indtægter 2.5 - 12 Hovedart 8 Finansindtægter 2.5 - 14 Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter 2.5 - 15 2.6 Moms 2.6 - 1 2.6.1 Registreret moms 2.6 - 1 2.6.2 Købsmoms 2.6 - 3 2 KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING 2.0 Oversigt over kontoplanen Hovedstrukturen i den kommunale kontoplan er skitseret i oversigten på næste side. Kontoplanen er opbygget ud fra et kontonummersystem, hvor det samlede kontonummer består af 16 cifre samt to overskrifter (tekster). Disse overskrifter er altså bestanddele af den autoriserede kontoplan.

1. ciffer - hovedkonto Kontonummerets første ciffer opdeler den kommunale virksomhed i 10 hovedkonti. Heraf vedrører hovedkonto 0-6 den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens hovedkonto 7-9 vedrører de finansielle poster. Hovedkontiene er altid autoriserede.
2. og 3 ciffer - Overskrift - hovedfunktion Hovedfunktionerne består af et nærmere angivet interval af funktioner vedrørende kommunale aktiviteter, der henhører under det samme overordnede formål, f.eks. »DAGTILBUD M.V. TIL BØRN OG UNGE«. Hovedfunktionerne er altid autoriserede.
3. og 5. ciffer - funktion Funktionerne indeholder en specifikation af de forskellige kommunale aktiviteter inden for samme formål. Gennem funktionsopdelingen specificeres de kommunale aktiviteter vedrørende eksempelvis »DAGTILBUD M.V. TIL BØRN OG UNGE« på dagpleje, integrerede institutioner, daginstitutioner m.v. Funktionerne er altid autoriserede.
4. ciffer - dranst Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt udtryk bestående af de første 2 bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Ved angivelsen af dranst sker der en specifikation af posterne på de enkelte funktioner efter type, dvs. efter om der er tale om en driftspost, anlægspost eller lignende. Kontoplanen indeholder i alt 9 dranst-værdier, og angivelsen af dranst-værdi er altid autoriseret.
5. ciffer - ejerforhold I 7. ciffer foretages en opdeling af de kommunale aktiviteter efter ejerforholdet for de institutioner, ordninger eller lignende, som aktiviteterne vedrører. Der sondres i kontoplanen mellem fire former for ejerforhold

Egne Selvejende/private Andre offentlige myndigheder Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser Registreringen af ejerforholdet er autoriseret på de funktioner i kontoplanen, hvor der optræder andre ejerforhold end Egne. Ejerforholdet skal i disse tilfælde anføres i den ovenfor viste rækkefølge. 8, 9., 10. og 11. ciffer - omkostningssted Ved hjælp af kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer kan der foretages en opsplitning på omkostningssteder, dvs. på de enkelte institutioner, afdelinger mv. Specifikationen på omkostningssted i det 8. - 11. ciffer er autoriseret på funktionerne 3.22.01 Folkeskoler, 3.22.05 Skolefritidsordninger, 3.22.08 Kommunale specialskoler, 5.25.13 Integrerede institutioner, 5.25.14 Daginstitutioner og 5.25.15 Fritidshjem. 12., 13 og 14. ciffer - gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12.- 14. ciffer anvendes til en videreopdeling af funktioner på enkeltaktiviteter eller -områder. Grupperingscifrene er autoriseret i de tilfælde, hvor man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de kommunale budgetter og/eller regnskaber. Dette er altid tilfældet for statsrefusion og for anlæg (i regnskabet) samt i et vist omfang for driftskontiene. Grupperingsstrukturen er med virkning fra 1. januar 2007 udvidet fra 2 til 3 cifre. 15. og 16. ciffer - hovedart og art Ved hjælp af kontonummerets 15. ciffer specificeres kommunens ressourceforbrug på hovedarter, dvs. løn, varekøb, tjenesteydelser m.v. Hovedarterne 1-9 er altid autoriserede. Anvendelse af hovedart 0 Beregnede omkostninger er frivillig. I det 16. ciffer er foretaget en yderligere specifikation af de enkelte hovedarter på arter. Eksempelvis er hovedarten varekøb opdelt på fem arter: fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser samt øvrige varekøb. Artsspecifikationen er altid autoriseret i regnskabet og i nogle tilfælde ligeledes i budgettet. Der er således i budgettet autoriseret en specifikation på arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 5.1, 5.2, 5.9, 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6. 2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner Placering i kontoplanen Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er altid autoriserede. Det vil sige, at der ved indberetning af budgetter og regnskaber til Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Danmarks Statistik ikke må anvendes andre tekster til eksisterende funktioner end de her anvendte. Der må heller ikke oprettes nye hovedkonti, hovedfunktioner eller funktioner. Hovedkontoen fastlægges i kontonummerets 1. ciffer: 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1 Forsyningsvirksomheder m.v. 2 Transport og infrastruktur 3 Undervisning og kultur 4 Sundhedsområdet 5 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. 6 Fællesudgifter og administration m.v. 7 Renter, tilskud, udligning og skatter 8 Balanceforskydninger 9 Balance Der er således i alt ti hovedkonti. Hovedkonto 0-6 opdeler den kommunale drifts- og anlægsvirksomhed på i alt syv hovedområder. Hovedkonto 7 og 8 omfatter de finansielle poster samt forskydningerne på balancen, og hovedkonto 9 er balancen.

Der er autoriseret cifre til hovedfunktionerne. Hovedfunktionerne omfatter et nærmere angivet interval af funktioner, der er fastlagt ved kontonummerets 2. og 3. ciffer. På hovedkonto 7, 8 og 9 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopdeling. Funktionerne: 7.22.05 Indskud i pengeinstitutter mv. 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter mv. 9.22 05 Indskud i pengeinstitutter mv. anvendes således til registrering af henholdsvis renter af indskud i pengeinstitutter mv. (7.22.05), forskydninger i indskud i pengeinstitutter mv. (8.22.05) og beholdningen af indskud i pengeinstitutter mv. (9.22.05). Formålsbestemt inddeling Gennem kontoplanens inddeling i hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner sker der en gradvis specifikation af de kommunale udgifter og indtægter efter deres formål. Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3: Undervisning og kultur. Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder, for hovedkonto 3 således: 22. FOLKESKOLEN 30. FAGLIGE UDDANNELSER 32. FOLKEBIBLIOTEKER 35. KULTUREL VIRKSOMHED 38. FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Hovedfunktionen FOLKESKOLEN er f.eks. opdelt på følgende funktioner: 3.22.01 Folkeskoler 3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.22.03 Syge- og hjemmeundervisning 3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 3.22.05 Skolefritidsordninger 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.22.08 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 3.22.18 Idrætsfaciliteter til børn og unge Registrering på hovedfunktioner og funktioner Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne i kapitel 4 specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter (jf. nærmere herom i kapitel 7, afsnit 7.0). Udgifter og indtægter, der ikke konkret kan fordeles på de enkelte hovedfunktioner eller funktioner skal, i det omfang der i systemet er oprettet autoriserede hovedfunktioner for >>FÆLLES FUNKTIONER<< eller funktioner for >>fælles formål<<, registreres på disse. 2.2 Dranst Placering i kontoplanen Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dransten, der altid er autoriseret, registreres i kontonummerets 6. ciffer med følgende værdier: Forekommer på følgende hovedkonti/funktioner: 1 Drift 0 – 6 2 Statsrefusion 0 – 6 3 Anlæg 0 – 6 4 Renter 7.22.05 – 7.58.79 5 Balanceforskydninger 8.22.01 – 8.52.62 og 8.58.80 – 8.75.95 6 Afdrag på lån og leasingforpligtelser 8.55.63 – 8.55.79 7 Finansiering 7.62.80 – 7.68.96 og 8.55.63 – 8.55.79 8 Aktiver 9.22.01 – 9.42.44 og 9.58.80 – 9.68.87 9 Passiver 9.45.45 – 9.55.79 og 9.72.90 – 9.75.99

I den autoriserede kontoplan i kapitel 3 er dransten anført i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion. Det gælder dog ikke for dranst 3 (anlæg), da der her er autoriseret generelle grupperinger, som - med enkelte undtagelser - er gældende for alle funktioner, jf. afsnit 2.4. Anvendelse af dranst Med dransten opdeles de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser således den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4-7 vedrører de finansielle poster og dranst 8-9 balancen. Med hensyn til anvendelsen af dranst-værdier og sondringen mellem disse ved registreringen gælder nedenstående generelle regler. 1 (drift) og 2 (statsrefusion) Dranst 1 (drift) anvendes ved driftsudgifter og driftsindtægter. De indtægter fra staten, som registreres på dranst 2 (statsrefusion), vil i alle tilfælde fremgå af autoriserede grupperinger i kontoplanen. Det drejer sig først og fremmest om indtægter fra de egentlige refusionsordninger. Endvidere er der i nogle tilfælde i kontoplanen autoriseret grupperinger under dranst 2 til registrering af visse tilskud fra staten og fra EU. Andre tilskud fra staten (bortset fra generelle tilskud mv., jf. nedenfor) samt betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, registreres under dranst 1. Alle mellemkommunale betalinger registreres under dranst 1, uanset om der er tale om en modydelse eller ej. 1 (drift) og 3 (anlæg) Anlægsudgifter skal registreres fuldt ud i det regnskabsår, hvori de afholdes. Ved brug af hovedart 0 Beregnede omkostninger m.v. og de tilhørende arter samt retningslinjerne for måling og indregning af materielle aktiver – jf. kapitel 8 – er der mulighed for bl.a. gennem afskrivninger at indarbejde disse omkostningsposter i det eksisterende system. Disse modregnes dog på en modpost på art 0.9, så det nuværende system ikke berøres heraf. Anvendelsen af hovedart 0 er frivillig for alle områder i den kommunale kontoplan. Sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter foretages i kontoplanen ved anvendelse af dranst-værdierne 1 henholdsvis 3. Sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter har ikke alene betydning for selve registreringen i kommunens budget og regnskab. Der er også forskel på de bevillingsprocedurer, som skal gå forud for udgifternes afholdelse. For driftsudgifternes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af budgettet. For anlægsudgifternes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt. Tilrettelæggelsen af den økonomiske styring - procedurerne omkring bevillingsstyring og -kontrol - er med andre ord afhængig af, om der er tale om en drifts- eller en anlægsudgift. Det er ikke muligt - og næppe heller hensigtsmæssigt - at give en udtømmende beskrivelse af de forhold, der må indgå i overvejelserne omkring sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter. Dette vil nemlig i vidt omfang bero på den konkrete situation. Der kan således være eksempler på aktiviteter eller anskaffelser, som det i nogle situationer vil være mest nærliggende at henføre til driftssiden - i andre til anlægssiden.

Som nogle mere generelle forhold, der må indgå i overvejelserne om sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter skal peges på følgende: En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau

• En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau
• Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte
• Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden
• Udgifter til ombygning, renovering m.v. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden. Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg. Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften. Udgifter til behovsanalyse og programoplæg for et bygge- eller anlægsarbejde kan henføres til driften. Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, gælder dette også udgifter til udarbejdelse af byggeprogram. Projekteringsudgifter i øvrigt henføres under anlæg. I øvrigt henvises til det i kapitel 7, afsnit 7.0, omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der ikke bør foretages hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer, som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af kommunens regnskab. På hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder mv. samt på de øvrige områder, hvor kommunens materielle aktiver registreres i et anlægskartotek og danner grundlag for beregnede udgifter som f.eks. afskrivninger, er regelsættet for registreringen af aktiver i anlægskartoteket beskrevet i kapitel 8, afsnit 1.2. 2 (statsrefusion) og 7 (finansiering) De generelle tilskud fra staten og tilskud og tilsvar i forbindelse med de mellemkommunale udligningsordninger på funktionerne 7.62.80-7.65.87 registreres under dranst 7 (finansiering). Under dranst 2 (statsrefusion) registreres som nævnt alene indtægter fra refusionsordningerne samt visse tilskud fra staten og fra EU, hvor dette er autoriseret på grupperingsniveau i kontoplanen. Øvrige tilskud og betalinger fra staten registreres under dranst 1 (drift). 4 (renter) Dranst 4 (renter) optræder alene på funktionerne 7.22.05-7.58.79, idet rentebetalinger vedrørende forsyningsvirksomhedernes mellemværende med kommunen registreres ved anvendelse af dranst 1 (drift).

5 (Balanceforskydninger) Dranst 5 (Balanceforskydninger) forekommer kun på funktionerne 8.22.01-8.52.62 og 8.58.80-8.75.95 vedrørende forskydninger i aktiver og passiver. 6 (afdrag på lån og leasingforpligtelser) Afdrag på langfristet gæld (debetsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.78) registreres ved anvendelse af dranst 6 (afdrag på lån og leasingforpligtelser). Analogt hertil registreres nedbringelser af leasingforpligtelser (debetsiden på funktion 8.55.79) på dranst 6. 7 (finansiering) Dranst 7 (finansiering) anvendes ved registrering af lånoptagelse (kreditsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.79), generelle tilskud fra staten og tilskud og tilsvar i forbindelse med de mellemkommunale udligningsordninger (funktionerne 7.62.80-7.65.87) samt skatter (funktionerne 7.68.90-7.68.96). 8 (aktiver) og 9 (passiver) Dranst 8 (aktiver) og dranst 9 (passiver) anvendes udelukkende ved registrering af aktivdelen og passivdelen af hovedkonto 9. 2.3 Ejerforhold og omkostningssted Ejerforhold Ejerforholdet er autoriseret ved 7. ciffer i kontoplanen. Der sondres mellem fire former for ejerforhold

1. Egne
2. Selvejende/private
3. Andre offentlige myndigheder
4. Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser Ejerforhold er ikke medtaget i den autoriserede kontoplan i kapitel 3. Om de enkelte former for ejerforhold skal bemærkes følgende: Ejerforholdet Egne dækker over ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende kommune. Betegnelsen Egne omfatter endvidere ordninger og institutioner, som har flere kommuner som serviceområde (f.eks. en fælleskommunal ordning). I det omfang, kommunen alene er regnskabsførende for en given institution med tilknyttet overenskomst, skal registreringen dog ikke ske under dette ejerforhold, jf. nedenfor. Ejerforholdet Selvejende/private benyttes ved ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regi, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra kommunen. Som hovedregel vil der være tale om et overenskomstforhold mellem kommunen og de pågældende institutioner. Selvejende og private institutioner optages i de kommunale budgetter og regnskaber efter samme regler gældende for kommunale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem en kommune og den pågældende institution. Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at kommunalbestyrelsen vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en kommunal institution. Som forhold, der kan beskrive en driftsoverenskomst, kan peges på:

• Kommunalbestyrelsen godkender institutionens vedtægter. - Kommunalbestyrelsen har indflydelse på institutionens drift. For eksempel med hensyn til antallet af institutionspladser og hvem disse står til rådighed for, daglige åbningstider, antallet af stillinger og disses art, ansættelse og afskedigelse af institutionens leder. - Kommunalbestyrelsen afholder institutionens driftsudgifter på grundlag af budgettet. - Budget-, bogførings- og regnskabsprocedurer: budgetforslag udarbejdes af kommunalbestyrelsen med bistand fra institutionen. Institutionen er forpligtet til at overholde budgettet, om nødvendigt søge tillægsbevillinger og udføre løbende budgetkontrol. Parterne aftaler, hvem der beregner og udbetaler løn og varetager bogholderi og regnskabsføring. Kommunalbestyrelsen godkender revisor.

Institutionens budget og regnskab registreres hos den kommune, der har overenskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under de respektive hovedkonti med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 7 og 8. Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstkommune, skal det aftales, hvilken kommune der skal budgettere og regnskabsføre vedrørende institutionen. For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsindtægter i kommunens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift. Ejerforholdet Andre offentlige myndigheder anvendes ved driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regi, men uden for kommunen. Herunder anføres f.eks. takstbetaling for ophold i institutioner, der henhører under andre kommuner, regioner, staten m.v., betaling for brug af fælleskommunale institutioner, der ikke drives af den pågældende kommune osv. Ejerforholdet private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner. Ejerforholdskode 4 anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Det gælder f.eks. køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder uden driftsoverenskomst eller selvejende specialskoler uden driftsoverenskomst. Det bemærkes, at der i de af kommunerne benyttede økonomisystemer er knyttet numre til overskrifterne vedrørende ejerforhold. Omkostningssted Kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer anvendes til opdeling af kommunens omkostningssteder. Anvendelsen af omkostningssted er endvidere autoriseret i regnskabet på funktion 3.22.01 Folkeskoler, 3.22.05 Skolefritidsordninger, 3.22.08 Kommunale specialskoler, 5.25.13 Integrerede institutioner, 5.25.14 Daginstitutioner og 5.25.15 Fritidshjem. Udgangspunktet er her, at udgifter og indtægter til, hvad der må anses for institutionens kerneydelse er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Kerneydelsen defineres som den grundlæggende ydelse, der er forbundet med et pågældende funktionsområde, f.eks. pasning i en børneinstitution. Udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige produktion af kerneydelsen – f.eks. udgifter til administration på institutionen, inventar, vand, varme, strøm indvendig vedligeholdelse og rengøring – er ligeledes omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Udgifter til lokaler i sig selv, dvs. husleje, og udgifter til udvendig vedligeholdelse skal også registreres på omkostningssted. Derimod skal en række udgifter ikke fordeles på omkostningssted, men på stednummer for fælles formål. De nærmere konteringsregler for registrering på omkostningssted på de enkelte funktioner er omtalt i afsnit 4.3 og afsnit 4.5.

I de øvrige dele af kontoplanen er det frivilligt at anvende omkostningssted. I de tilfælde, hvor der ikke ønskes en opdeling på omkostningssteder, benyttes stednummer 0000. 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-14 ciffer anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion. Kontoplanen indeholder i en række tilfælde autoriserede grupperinger. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de kommunale budgetter og regnskaber. På de funktioner, hvor der ikke er autoriseret grupperinger, eller hvor de autoriserede grupperinger ikke omfatter alle de udgifter/indtægter, der registreres på den pågældende funktion, kan kommunerne selv foretage en ønsket opdeling af funktionerne ved hjælp af individuelt fastlagte grupperingsnumre. Nedenfor er redegjort for de generelle konteringsregler for grupperingerne. Gennemgangen er opstillet i dranstorden. Konteringsregler for grupperinger, der refererer specifikt til de enkelte funktioner, fremgår af kapitel 4. Drift På driftskontiene er grupperingsnumrene 001-020 og 090-098, samt 100-399 reserveret til autoriserede grupperinger. Disse numre må altså ikke benyttes af kommunerne til individuelt fastlagte grupperinger. De autoriserede grupperinger under dranst 1 (drift) fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer. På følgende funktioner er der oprettet en tværgående gruppering 200 til ledelse og administration på de decentrale institutioner: 0.28.20 Grønne områder og naturpladser 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg 0.35.40 Kirkegårde 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 0.58.95 Redningsberedskab 2.22.01 Fælles formål 2.22.07 Parkering 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 3.22.01 Folkeskoler 3.22.05 Skolefritidsordninger 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.22.08 Kommunale specialskoler 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 3.32.50 Folkebiblioteker 3.35.60 Museer 3.35.63 Musikarrangementer 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 3.45.83 Fælles formål 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 5.25.10 Fælles formål (dagtilbud til børn og unge) 5.25.11 Dagpleje 5.25.13 Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) 5.25.14 Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart) 5.25.15 Fritidshjem 5.25.16 Klubber og anden specialpædagogiske fritidstilbud 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.28.25 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør, samt rehabiliteringsforløb 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør 5.30.28 Hjemmesygepleje 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre

5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør, samt rehabiliteringsforløb 5.38.39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. 5.38.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 5.38.51 Botilbudslignende tilbud 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud Ledelse og administration omfatter to hovedtyper af udgifter. Ledelse omfatter udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af decentrale enheder. Administration omfatter en række fællesfunktioner og -udgifter, der udføres som støttefunktion for de decentrale enheders ledelse og drift. De decentrale udgifter til ledelse omfatter:

• De decentrale enheders højere ledelsesniveauer, dvs. ledere med et egentligt ledelses- og personalemæssigt ansvar, der udfører opgaver i forbindelse med den overordnede ledelse, styring og koordinering. - Direkte henførbare udgifter til de højere ledelsesniveauer samt overordnede styringsfunktioner/-opgaver, herunder bl.a. rejseudgifter, kursus- og deltagergebyrer, repræsentationsudgifter mv. - Strategisk planlægning, udarbejdelse af kontraktaftaler, handlingsplaner, budgetter mv. for decentrale enheder I det omfang ledelsen af en decentral enhed varetager opgaver af konkret fagligt karakter, betragtes disse opgaver ikke som ledelse. De decentrale udgifter til administration vil typisk bl.a. omfatte:
• Personaleadministration (arbejdstidstilrettelæggelse, fraværsregistrering, ferieansøgninger, opgørelse af over-/merarbejde, rekruttering og ansættelse, personaleudvikling m.v.), - Økonomiadministration (attestation og godkendelse af bilag, debitor-, kreditor- og kassefunktioner, statistikfunktioner, herunder tidsregistrering), samt - Anden administrativ drift (administration af indkøb, materiel, lokaler og bygninger, vedligeholdelse og rengøring) - Opgaver vedr. den bevillingsmæssige styring For medarbejdere, der både varetager administrative og ledelsesmæssige opgaver samt opgaver af faglig karakter, kan ledelse og administration f.eks. opgøres på baggrund af tidsregistrering eller en skønnet fordeling af lønudgifterne (eventuelt baseret på lejlighedsvise tidsregistreringer). Alternativt kan lønudgiften for medarbejdere, der i overvejende grad arbejder med ledelse og administration, dvs. mere end 50 % af arbejdstiden anvendes på ledelse og administration, fuldt ud konteres som en administrativ udgift. Tilsvarende kan lønudgiften for medarbejdere, der anvender mere end 50 % af arbejdstiden på en anden jobfunktion (f.eks. undervisning og pædagogik) fuldt ud konteres som en ikke-administrativ udgift. Det bemærkes, at udgifter til drift og vedligeholdelse af den decentrale enheds fysiske rammer, f.eks. rengøring og renovation, vagt og sikkerhed, husleje, vedligeholdelse af bygninger, arealer mv., borde, stole, lamper mv., energiforbrug, ikke betragtes som ledelse og administration. Dette gælder også en række driftsudgifter, der ikke direkte kan henføres til den decentrale enheds hovedformål, f.eks. it, telefon og porto. Disse udgifter skal således ikke registreres på gruppering 200.

Statsrefusion Grupperingerne under dranst 2 (statsrefusion) er altid autoriserede og fremgår af den autoriserede kontoplan. Anlæg Generelle grupperinger Med undtagelse af de anførte funktioner under afsnittet Særlige grupperinger nedenfor er der for alle anlægskonti autoriseret følgende generelle grupperinger: 001 Anlægstilskud 010 Køb/salg af jord 015 Køb/salg af bygninger Til de enkelte grupperinger kan knyttes følgende korte beskrivelse: 001 Anlægstilskud I udgiftskolonnen for denne gruppering registreres anlægstilskud til selvejende/private institutioner eller andre offentlige myndigheder. I indtægtskolonnen registreres tilskud fra andre offentlige myndigheder samt fra private til det pågældende anlæg. 010 Køb/salg af jord Under denne gruppering registreres udgifter og indtægter i forbindelse med køb og salg af arealer og grunde. Hvor kommunen i forvejen ejer de arealer eller grunde, der tages i anvendelse i forbindelse med anlægsarbejder, registreres værdien af de pågældende ejendomme ikke som anlægsudgift under de enkelte anlægsarbejder. Vedrørende byggemodning og forsyningsvirksomheder, hvor værdien af medgåede kommunale arealer indgår i takstfastsættelsen, opskrives udlægskontiene på hovedkonto 9 med grundenes værdi. 015 Køb/salg af bygninger Grupperingen anvendes på tilsvarende måde som gruppering 010. Afgørende for, om der skal ske registrering på gruppering 010 eller 015 er, om henholdsvis jord eller bygninger er økonomisk tungestvejende. De ikke-autoriserede grupperingsnumre kan anvendes frit af den enkelte kommune. Særlige grupperinger På følgende områder er der autoriseret særlige grupperinger i både budgettet og regnskabet med mindre andet fremgår under funktionerne i kap. 3 og 4:

• Hele hovedfunktionen JORDFORSYNING - Funktion 0.25.11 Beboelse (under hovedfunktionen FASTE EJENDOMME) - Funktion 0.25.15 Byfornyelse (under hovedfunktion FASTE EJENDOMME) - Funktion 0.25.18 Driftssikring af boligbyggeri(under hovedfunktion FASTE EJENDOMME) - Funktion 1.35.40 Fælles formål (under hovedfunktionen SPILDEVANDSANLÆG) - Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur, funktion 2.22.07 Parkering, funktion 2.28.22 Vejanlæg og 2.28.23 Standardforbederinger af færdselsarealer. Renter og finansforskydninger Der er kun i få tilfælde autoriseret grupperinger under dranst 4 (renter) og 5 (finansforskydninger). De autoriserede grupperinger fremgår af kontoplanen i kapitel 3. Afdrag på lån Der er ikke autoriseret grupperinger under dranst 6 (afdrag på lån). Finansiering De autoriserede grupperinger under dranst 7 (finansiering) er på flere af funktionerne 7.62.80-7.68.96 udtømmende. Hvilket fremgår af kap. 3 og kap. 4. Aktiver og passiver Der er kun i få tilfælde autoriseret grupperinger under dranst 8 (aktiver). Under dranst 9 (passiver) er der ingen autoriserede grupperinger. 2.5 Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det 15. ciffer - og art - det 16 ciffer.

Der er i kontoplanen autoriseret i alt 8 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter. Den autoriserede artsinddeling er følgende: HOVEDARTER ARTER 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsle 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter 8 Finansindtægter 8.6 Statstilskud 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter Herudover er der i kontoplanen hovedart 0 Beregnede omkostninger, som er frivillig at anvende. Hovedart 0 er opdelt i følgende arter: HOVEDART ARTER 0 Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Formål og anvendelse Med artsinddelingen sker der en specifikation af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer. En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregnskabet - og dels inden for de enkelte sektorer. Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v. Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte kommunes budget og regnskab. Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte kommunes ressourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet. Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikke-momsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsrefusionsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, art 4.5 og 4.9 - og de øvrige arter. De særlige forhold omkring registreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.6. Herudover kan der benyttes de frivillige arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af indirekte udgifter i form af beregnede omkostninger som eksempelvis forrentning og afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet. En modregningskonto (art 0.9) sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Således neutraliseres posteringer under hovedart 0 i forhold til det samlede driftsbudget henholdsvis regnskab.

Regler for kontering på arterne I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter. Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6. Af hensyn til budgetteringen vedrørende momsrefusionsordningen (og anvendelsen af de til dette formål udviklede systemer) vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunen foretager en budgettering af de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3,2.5, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.9. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3,2.5, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet. I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter. I det omfang, der i kommunernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af kommunens eget personale, herunder varekøb og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser. De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af kommunerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter. Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er frivillig for den enkelte kommune, jf. nærmere nedenfor. Ønsker kommunen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter. HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER (FRIVILLIG) Hovedart 0 kan benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen. Hovedart 0 anvendes ikke i budgettet. Det er frivilligt at anvende hovedart 0 i regnskabet. Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til udgifter eller omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart 0. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger. Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne 0.1-0.6, mens beregnede indtægter registreres under art 0.8. Posteringer under art 0.1-0.6 og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Hovedart 0 indgår ikke i udgiftsregnskabet eller budgettet og har derfor ikke indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Medtages hovedart 0 i regnskabet fås et omkostningsregnskab på hovedkonto 0-7. Undlades hovedart 0 fås udgiftsregnskabet.

Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 9 arter: 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende: 0.0 Statuskonteringer I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. Da der skal etableres en samlet statusbalance for hele det kommunale område opgjort efter omkostningsbaserede principper, skal status påvirkes på alle områder ved tilgang/afgang af alle aktiver. Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over 100.000 kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Det er frivilligt at indregne aktiver til en værdi på mellem 50.000-100.000 kr. Dette svarer til de aktiver, som kommunen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap. 8. Optagelsen af anskaffelsesudgiften kan ske ved, at denne »omkonteres« til de relevante statuskonti via hovedkonto 8 og anvendelse af art 0.0. Ved omkonteringen til balancen anvendes samme dranstværdi som ved bogføringen af anskaffelsesudgiften. Det er frivilligt at anvende art 0.0, men såfremt kommunen anvender art 0.0 skal der skal etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto 8. Såfremt kommunen ikke anvender hovedart 0.0 skal der under alle omstændigheder etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af til- og afgange i anlægskartoteket også indregnes i status. Eksempel på anvendelse af art 0.0: Eksemplet viser »omkonteringen« af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en ny skole. Anlæg x-skole 3.01.3.sted. 10.26 Kassen 801.5.zzzz.zz.zz 1) Købesum 2.000 2.000 Anlæg x-skole 301.3.sted. 10.00 Bygninger 881.5.xxxx. 03.00 2) »Omkontering« til status via art 0 2.000 2.000 Bygninger 981.8.xxxx. 03 Modpost skattefinansierede aktiver 993.9.xxxx. 03 3) Afledte posteringer på hovedkonto 9 2.000 2.000 0.1 Afskrivninger Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger kan registreres under art 0.1 Afskrivninger. 0.2 Lagerforskydninger I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger. Det er frivilligt at anvende art 0.2 Lagerforskydninger.

0.3 Pensionshensættelse for tjenestemænd Art 0.3 kan anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i kommunens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Hensættelse til tjenestemandspensioner med anvendelsen af art 0.3 er frivillig. Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart 1. 0.4 Forrentning I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning er der behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning skal f.eks. beregnes i forbindelse med kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk hjælp for ældre. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning. Det bemærkes, at kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne ikke registreres under hovedart 0, men på hovedart 6 og 8. Det er frivilligt at anvende art 0.4. 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger Der kan forekomme beregnede udgiftsbeløb/omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med kommunal levering af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger. Derudover benyttes art 0.6 til registrering af overførte udgifter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens udgiftsregnskab. Det bemærkes, at overførte udgifter, der skal indgå i kommunens udgiftsregnskab – herunder overførsler til og fra forsyningsområdet – ikke registreres under hovedart 0. 0.7 Feriepenge Art 0.7 kan anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge. Det er frivilligt at anvende art 0.7. 0.8 Beregnede og overførte indtægter Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens regnskaber. Det bemærkes, at overførte indtægter, der indgår i kommunens udgiftsbaserede regnskab – herunder overførsler til forsyningsområder - ikke registreres under hovedart 0. Anvendelsen af art 0.8 Beregnede og overførte indtægter er frivillig. 0.9 Modregningskonto Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art 0.1-0.8, dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art 0.1-0.8. Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på kommunens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Anvendelsen af art 0.9 Modregningskonto er obligatorisk at anvende som modpost for art 0.1. HOVEDART 1 LØNNINGER På hovedart 1 Lønninger registreres kommunens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art. Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er kommunalt ansatte eller medlemmer af kommunalbestyrelsen.

I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er kommunalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i kommunen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Kommunalbestyrelsesmedlemmer betragtes i denne forbindelse som kommunalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til kommunalbestyrelsesmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Pensionsforsikringspræmier registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler. Pensionsforsikringspræmier vedrørende tjenestemandspensioner skal registreres på funktion 6.52.72. Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende kommunalt ansatte skal minusposteres som udgift under hovedart 1 Lønninger. Forsikringsordninger, der knytter sig til et kommunalt ansættelsesforhold registreres på hovedart 1, i modsætning til andre forsikringer, der knytter sig til. kommunens bygninger, som registreres på hovedart 4. Det bemærkes, at udgiften til løntilskud til personer i løntilskudsstillinger, herunder personer i fleksjob (gammel ordning), jobrotation, voksenlærlinge og personer i målgruppen i § 2, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres under anvendelse af art 5.2, jf. konteringsreglerne herfor. Lønudgiften til f.eks. personer i kommunale fleksjob, jobrotation, voksenlærling og personer i målgruppen i § 2, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres på art 1 under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet på art 1. Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres: 1 Lønninger

• Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
• Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden
• ATP
• Beklædningsgodtgørelse (skattepligt)
• Direkte udbetalt løn
• Døgnplejeløn
• Feriegodtgørelse
• Fond til uddannelse af tillidsmænd
• Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel
• Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over 5. uge
• Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser
• Lønmodtagernes garantifond
• Mødediæter, honorarer og vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer (skattepligtige)
• Overtidsgodtgørelse
• Pensionsforsikringspræmier
• Lønudgift til personer ansat i fleksjob (ny og gammel ordning) og i løntilskud i kommunale virksomheder
• Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtige. HOVEDART 2 VAREKØB Under hovedart 2 Varekøb registreres kommunens udgifter til køb af momsbelagte varer, jord og nye bygninger. Endvidere registreres udgifter til køb af bygninger, der ikke er nye og momsbelagte.

Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres: 2.2 Fødevarer

• Brød
• Dybfrostvarer
• Kaffe, te og kakao
• Kartofler, grøntsager og frugt
• Kolonialvarer
• Konservesvarer
• Kød, fjerkræ og fisk
• Mejeriprodukter
• Øl, vand og andre drikkevarer 2.3 Brændsel og drivmidler
• Benzin
• Dieselolie
• Elektricitet
• Fast brændsel (kul, koks)
• Fjernvarme
• Flydende brændsel (olie)
• Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg
• Gas
• Petroleum 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms)
• Køb af nye bygninger med tilhørende jord
• Køb af byggegrunde 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms)
• Køb af bygninger med tilhørende jord, der ikke er afgiftspligtige 2.7 Anskaffelser Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år (eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.:
• Maskiner
• Motorkøretøjer og andet kørende materiel
• Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg, køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign. 2.9 Øvrige varekøb
• Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus og tømmer
• Kontorartikler, f.eks. papir og tryksager
• Lægelige artikler, f.eks. apparatur og instrumenter, behandlingsapparater, laboratorieudstyr, forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler, tand-plejeartikler og transfusionsmateriale
• Rengøringsartikler, f.eks. affaldsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletartikler og desinfektionsmidler
• Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge og service
• Undervisningsmidler, f.eks. bøger, film, bånd, samlinger, håndgerningsmaterialer, skriveredskaber, sløjdmaterialer og varer til skolekøkken
• Vejmaterialer, f.eks. asfalt, beton, kantsten, cement, grus og vejsalt HOVEDART 4 TJENESTEYDELSER M.V. På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der leveres af fremmede. Hovedart 4 omfatter altså kun tjenesteydelser, der direkte leveres fra omverdenen. Ydelser og præstationer, der leveres af kommunens egne afdelinger, registreres ikke under hovedart 4, jf. nærmere om registreringen af interne udgifter under omtalen af hovedart 9 Interne udgifter og indtægter nedenfor. Forsyningsvirksomheder, dvs. virksomheder, der er registreret på udlægskontiene 9.35.29 til 9.35.35, anses for eksterne i relation til kommunens øvrige virksomhed. Alle ydelser, som leveres mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, registreres derfor som eksterne. Som eksempel kan nævnes, at leverancer af vand fra kommunens egne forsyningsvirksomheder registreres under art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Leverancer mellem forsyningsvirksomheder – der er registreret som selvstændige virksomheder – registreres ligeledes som eksterne. Endvidere registreres forsyningsvirksomhedernes faktiske andele af kommunens almindelige administrationsudgifter under art 4.0 Tjenesteydelser uden moms, på funktionerne for forsyningsvirksomhederne.

Køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten eller andre kommuner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistreret, og altså afregner leverancer inkl. moms, registreres på de momsbærende udgiftsarter og altså ikke på art 4.6-4.8. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som vedrørende forsyningsvirksomhederne, jf. ovenfor. Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed gælder, at køb hos staten, eller andre kommuner registreres på art 4.6-4.8. Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hovedart 1 Lønninger henvises til bemærkningerne til hovedart 1. På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms registreres de tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som imidlertid ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande). På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må kun konteres momsbelagte ydelser. Betalinger mellem kommuner registreres under art 4.7 (henholdsvis 7.7). Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 4.8 (henholdsvis 7.8). Tjenesteydelser er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 4 kan anføres: 4.0 Tjenesteydelser uden moms

• Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. efteruddannelse, kontingenter til kommunale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til kommunalbestyrelsesmedlemmer, porto, aviser og blade - Skatter, visse afgifter og forsikringer, f.eks. ejendomsskatter, vægtafgift, bygningsforsikringer, brandforsikringer og grundejerforsikringer - Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bistand, betaling til private sygehuse, lægeerklæringer, betaling for forskellige undersøgelser - Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring samt ikke-momsbelagte udgifter til bustransport - Varekøb og anskaffelser, der ikke er momsbelagte, herunder f.eks. andel af varmeudgifter opkrævet af ikke-momsregistrerede boligforeninger og lignende. - Betaling vedr. humandiagnostiske analyser. 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser
• Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres af kommunens eget personale 4.6 Betalinger til staten
• Elever i private og statslige skoler - Medfinansiering af ydelser mv., som udbetales af A-kasser eller Udbetaling Danmark, herunder arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, boligsikring, særlig støtte, varmetillæg og efterlevelseshjælp mv. 4.7 og 4.8 Betalinger til kommuner henholdsvis regioner
• Ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre regioner - Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for momsfrie ydelser - Biblioteksbetjening - Brandvæsen - Børn i dag- eller døgninstitutioner - Ikke-momsregistrerede vejarbejder - Indlæggelser til specialbehandling på sygehuse i andre regioner - Oprensning af vandløb - Redningsberedskab - Sagkyndig assistance hos regioner - Undersøgelser - Undervisning af de i kommunen hjemmehørende elever

4.9 Øvrige tjenesteydelser

• Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer og edb-udgifter samt vederlag til sagkyndige m.v. - Betaling til den regnskabsførende kommune i fælleskommunale anliggender for momsbelagte ydelser - Fragt - Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder - Revision og telefon m.v. - Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering - Udgifter til vand HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER På hovedart 5 Tilskud og overførsler registreres som hovedregel udgifter, der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. Herudover registreres udgifter i forbindelse med sygesikring på hovedart 5. Direkte udbetalte tjenestemandspensioner skal registreres på funktion 6.52.72. Tilskud og overførsler er i artsinddelingen opdelt på 3 arter: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 5 kan anføres: 5.1 Tjenestemandspensioner m.v.
• Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke præmier til ansattes pensionsforsikringsordninger, idet pensionsforsikringspræmier registreres med hovedart 1) - Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og kommuner eller mellem to kommuner (betalende kommune: debet, modtagende kommune: minus debet) - Pensionsudbetalinger, der tilfalder kommunen (minus debet) - Ventepenge og rådighedsløn 5.2 Overførsler til personer
• Erstatninger - Kostgodtgørelse til beboere på institutioner m.v.
• Tilskud og overførselsindkomster efter de sociale love, som udbetales af kommunen
• Udgifter til forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt sygesikring - Fripladser i dagtilbud for børn. - Søskenderabat 5.9 Øvrige tilskud og overførsler
• Aconto udbetalinger til selvstændigt regnskabsførende sociale institutioner - Tilskud til foreninger og institutioner - Tilskud til personaleklubber - Tilskud til kollektive trafikselskaber HOVEDART 6 FINANSUDGIFTER På hovedart 6 Finansudgifter, registreres de udgifter, som føres på hovedkonto 7 og 8. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 6 kun ved renteudgifter vedrørende byfornyelse (funktionen 0.25.15) samt i forbindelse med forrentning af kommunens udlæg vedrørende spildevandsanlæg og forsyningsvirksomheder på hovedkonto 1. Under hovedart 6 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 6 kan anføres: 6 Finansudgifter
• Afdrag på lån - Finansforskydninger - Kommunale udligningstilsvar - Kurstab - Renteudgifter - Tilbagebetalte skatter - Momsrefusion HOVEDART 7 INDTÆGTER På hovedart 7 Indtægter registreres indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, andre kommuner samt private. Til disse indtægter hører takstmæssige betalinger for andre kommuners benyttelse af institutioner i kommunen. Under hovedart 7 registreres ligeledes indtægter ved salg af fast ejendom samt indtægter ved udlejning af faciliteter tilhørende kommunen.

Det bemærkes, at statsrefusioner, generelle tilskud og skatteindtægter registreres under hovedart 8 Finansindtægter. Indtægter er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter Betaling mellem kommuner registreres under art 7.7 (henholdsvis 4.7). Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 7.8 (henholdsvis 4.8). Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 7 kan anføres: 7.1 Egne huslejeindtægter

• Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme kommunen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen
• Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger mv.) kommunen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen. På art 7.1 Egne huslejeindtægter registreres alle lejebetalinger, varmebidrag mv. vedrørende egne ejendomme såvel til beboelse som andre formål. Herved er anvendt det kriterium, som ligger bag tilbagebetalingsordningen i momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.2. Er der tale om en sammensat ydelse - altså en ydelse, som udover husleje, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme indeholder andre elementer - må der ske en opdeling på art 7.1 og art 7.2 eller 7.9 af de relevante dele af ydelsen, hvis dette er muligt. Ellers registreres indtægten på art 7.1. For pensionistboliger i kommunens egne ejendomme, skal hele lejeindtægten, varmebidrag m.v. (såvel beboernes egenbetaling som det offentliges tilskud) registreres på art 7.1. Huslejeindtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab, skal registreres på art 7.9. Beboeres betaling for husleje på institutioner for ældre og voksne handicappede skal registreres på art 7.2. Det understreges, at lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme fra staten eller andre kommuner skal registreres på art 7.1 (eller art 7.9, hvis der er tale om indtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab) og altså ikke på arterne 7.6-7.8. 7.2 Salg af produkter og ydelser
• Ambulante undersøgelser og behandlinger for selvbetalende patienter - Andre pleje- og behandlingsmæssige ydelser - Arbejder udført for private - Beboeres betaling for husleje og servicepakke på institutioner for ældre og voksne handicappede - Benyttelse af beskyttede boliger - Forældrebetaling til daginstitutioner m.v. - Kantinesalg til patienter, besøgende og personale - Kur og pleje til indlagte selvbetalende patienter - Lodsejerbidrag (grundejerbidrag) - Momsregistreret vejarbejde udført for andre kommuner og regioner - Salg af apparatur og instrumenter m.v. - Salg af bøger m.v. - Salg af forsyningsvirksomheders hoved- og biprodukter - Salg af inventar - Salg af kostportioner og madaffald - Salg af maskiner og transportmidler - Salg af tekniske anlæg og installationer - Salg af varer - Undersøgelser og behandlinger for forsikringsselskaber

7.6 Betalinger fra staten

• Ambulante undersøgelser og behandlinger - Indlagte militærpatienter - Udførte tjenesteydelser - Vederlag for skatteråd - Vedligeholdelse af hovedlandeveje og motorveje 7.7 og 7.8 Betalinger fra kommuner henholdsvis regioner
• Ambulante undersøgelser og behandlinger - Biblioteksydelser - Brandvæsen - Ikke-momsregistreret vejarbejde udført for andre kommuner og regioner - Patienter til specialbehandling - Pensionisters ophold - Undervisningsydelser - Vandløbsrensning m.v. 7.9 Øvrige indtægter
• Administrationsudgifter m.v. overført til forsyningsvirksomhederne - Afgifter og gebyrer, f.eks. gebyrer for folkeregisterattester, forbrugerafgifter, hyrevognskørsel, huslejenævn, inkassationsgebyrer, kioskafgift og renovationsafgift - Erstatning fra forsikringsselskaber - Lejebetaling for grunde og arealer - Lejebetaling for inventar - Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme kommunen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed - Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger m.v.) kommunen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed - Salg af jord og bygninger HOVEDART 8 FINANSINDTÆGTER På hovedart 8 Finansindtægter registreres de indtægter, som føres på hovedkonto 7 og 8. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 8 ved forrentning af kommunens udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (hovedkonto 1), i forbindelse med statsrefusioner samt ved statslige tilskud på hovedkonto 0-6. Under hovedart 8 er autoriseret art 8.6 Statstilskud. Ved tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud benyttes minuspostering på art 8.6. Som eksempler på kontering under hovedart 8, bortset fra art 8.6 Statstilskud, kan anføres: 8 Finansindtægter
• Andel af indkomstskat fra andre kommuner - Anden skat pålignet visse indkomster - Dækningsafgift - Finansforskydninger - Indkomstskat - Indkomstskat af aktieselskaber m.v. - Grundskyld - Kommunale udligningstilskud - Kursgevinster - Lånoptagelse - Renteindtægter - Tilskud fra EU Som eksempel på kontering under art 8.6 Statstilskud kan anføres:
• Generelle tilskud - Statsrefusioner - Tilskud til vanskeligt stillede kommuner - Tilskud til »ø-kommuner« - Diverse statslige tilskud - Tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud Det bemærkes, at betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, fortsat skal registreres på art 7.6 Betalinger fra staten. HOVEDART 9 INTERNE UDGIFTER OG INDTÆGTER Registrering af udgifter og indtægter i forbindelse med interne afregninger mellem forskellige funktioner og omkostningssteder i kommunen kan foretages på 2 måder i budget- og regnskabssystemet. Enten ved hjælp af plus/minus-posteringer eller ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9. Den enkelte kommune træffer selv afgørelse om, hvilken registreringsform, den ønsker at anvende. Uanset registreringsformen bør de interne afregninger så vidt muligt afspejle konstaterbare overførsler. Ved plus/minus-posteringer registreres afregningen positivt på »køberinstitutionen« og negativt på »sælgerinstitutionen«.

For at artsinddelingen fortsat kan udvise den korrekte fordeling af udgifter og indtægter på de enkelte arter, skal plus/minus-posteringer ske på samme art. Vælger kommunen at registrere interne afregninger under hovedart 9, skal dette ske ved anvendelse af de herunder autoriserede arter. For at undgå en kunstig forøgelse af kommunens udgifter og indtægter med interne udgifter og indtægter betragtes hovedart 9 altid som en udgiftsart. Dette indebærer, at interne indtægter (art 9.7) på såvel budgettet som regnskabet registreres som negative beløb i udgiftskolonnen. Det bemærkes, at forsyningsvirksomheder m.v. regnes for eksterne i forhold til kommunens øvrige virksomhed. Interne arter anvendes derfor ikke ved overførsel af ydelser mellem forsyningsvirksomhederne og kommunens forskellige afdelinger. Endvidere skal det understreges, at der som udgangspunkt skal ske registrering på de eksterne arter ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af moms i momsrefusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter. Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun ske ved anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Såfremt der sker afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art. Interne udgifter og indtægter er i artsinddelingen opdelt på 4 arter: 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter 2.6 Moms Det er hovedreglen i det kommunale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive moms i de kommunale budgetter og regnskaber. Fra denne hovedregel findes enkelte specifikke undtagelser, som er nærmere omtalt i afsnit 2.6.2 Købsmoms. Der sondres i det kommunale budget- og regnskabssystem mellem to former for moms

• Registreret moms, dvs. moms der afregnes med Skattestyrelsen i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen - Købsmoms, dvs. moms der indgår i momsrefusionsordningen - Konteringsreglerne er forskellige for de to former for moms. Reglerne er gennemgået i de følgende afsnit. 2.6.1 REGISTRERET MOMS Registreret moms bruges her som betegnelse for den afregning af moms med Skattestyrelsen, som finder sted i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunerne. Det lovmæssige grundlag for denne afregning findes i bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven) Reglerne omfatter:
• De kommunale forsyningsvirksomheders afsætning
• Øvrige kommunale institutioners afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre kommuner Såvel beløbene for indgående og udgående moms som afregningen af moms med Skattestyrelsen skal i de kommunale budgetter og regnskaber registreres på

funktion 8.52.59 Mellemregningskonto. Der oprettes et kontosæt for hver enkelt momsregistrering bestående af: xx Indgående moms xx Udgående moms xx Afregning af moms Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering. Nedenfor er vist nogle eksempler på kontering i forbindelse med registreret moms. Forsyningsvirksomheder Eksemplet viser konteringen af moms for et kommunalt varmeværk. Konto for kommunalt varmeværk Kassekonto Momskonto (på funktion 1.22.03) (på funktion 8.22.01) (på funktion 8.52.59) 800 1) 800 1) 200 2) 200 2) 1.000 3) 1.000 3) 250 4) 250 4) 50 5) 50 5) Note til kontoskitserne: 1) Køb af olie 2) Indgående moms (køb) 3) Salg af varme 4) Udgående moms (salg) 5) Afregning af moms Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser Afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre kommuner skal følge samme konteringsprincipper som for forsyningsvirksomhederne. I eksemplet er vist konteringen af moms i forbindelse med et vejarbejde, der udføres for private. Konto for vejarbejde for fremmede Konto for øvrige fælles funktioner Administrationskonto (på funktion 2.22.03) (på funktion 2.22.09) (på funktion 6.45.51) 1.000 1) 500 3) 500 3) 800 4) 800 4) 150 5) 150 5) 2.450 6) Kassekonto (på funktion 8.22.01) Momskonto (på funktion 8.52.59) 1.000 1) 250 2) 250 2) 2.450 6) 612,5 7) 612,5 7) 362,5 8) 362,5 8) Note til kontoskitserne: 1) Køb af vejmaterialer 2) Indgående moms (køb) 3) Løn til vejformænd m.v. 4) Maskinydelser 5) Administration 6) Betaling for vejarbejdet inklusive administration 7) Udgående moms (salg) 8) Afregning af moms med Skattestyrelsen Det bemærkes, at administrationsvederlaget alternativt kan indtægtsføres direkte på funktion 6.45.51. Indtægten og udgiften på funktion 2.22.03 reduceres i så fald tilsvarende. Ved køb af maskiner til en momsregistreret virksomhed registrerer kommunen momsbeløbet ved købet som indgående moms. Der må derfor ikke samtidig beregnes moms af maskinydelser i forbindelse med et vejarbejde for andre med henblik på registrering som indgående moms på funktion 8.52.59. Ved køb af maskiner, der både benyttes i forbindelse med momsregistreret virksomhed og til andre formål, foretages en fordeling af momsbeløbet ved købet. Den del, der vedrører den momsregistrerede virksomhed, registreres som indgående moms i virksomhedens momsregnskab. Den anden del af momsbeløbet anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.2. Reglerne for fordeling af momsbeløb findes i Skatteministeriets lovbekendtgørelse om merværdiafgift (momsloven). 2.6.2 KØBSMOMS Købsmoms anvendes her som betegnelse for den moms, som kommunerne betaler ved køb af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i en momsregistreret virksomhed i kommunerne. I henhold til lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. får kommunerne som hovedregel købsmoms refunderet gennem en refusionsordning.

Formålet med denne refusionsordning er at tilstræbe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og kommunernes fremstilling af ydelser til eget brug. Refusionen af købsmoms via refusionsordningen betyder nemlig, at den enkelte kommune i valget mellem at udføre opgaver i eget regi eller ved fremmede tjenesteydelser kan se bort fra købsmomsen. Nedenfor er nærmere redegjort for konteringsreglerne i forbindelse med købsmoms. Der skal herudover henvises til bestemmelserne i ovennævnte lov samt i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om momsrefusionsordningen. Kontering af købsmoms Købsmoms og refusion heraf gennem refusionsordningen registreres i de kommunale budgetter og regnskaber på funktion 7.65.87 Refusion af moms. Under funktionen er autoriseret tre grupperinger: 002 Refusion af købsmoms 003 Udgifter til købsmoms 004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Registreringen på grupperingerne skal i alle tilfælde ske ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter. Udgifter til købsmoms og indirekte udgifter til købsmoms, jf. momsrefusionsordningens positivliste (omtalt nedenfor), budgetteres og regnskabsføres på gruppering 003. Refusion af købsmoms samt refusion af tilskud i medfør af momsrefusionsordningens positivliste budgetteres og regnskabsføres på gruppering 002. Da hovedart 6 Finansudgifter anvendes ved registreringen, skal denne ske i form af en negativ udgiftspostering. På gruppering 004 budgetteres og regnskabsføres tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg, samt tilbagebetaling af 17,5 pct. af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. Reglerne er omtalt nedenfor. Refusion af købsmoms De momsbeløb, der refunderes gennem momsrefusionsordningen, omfatter afholdte momsudgifter på hovedkonto 0-6, bortset fra registreret moms, jf. afsnit 2.6.1. Fra denne hovedregel er der følgende specifikke undtagelser:

• Momsudgifter vedrørende drifts- og anlægsudgifter på funktion 0.25.19 Ældreboliger, 2.32.31 Busdrift (dog undtaget gruppering 002), 2.32.33 Færgedrift og 2.32.35 Jernbanedrift. - Momsudgifter vedrørende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på hovedkonto 5, såfremt institutionen har lejet sig ind eller vil leje sig ind i lokaler, der ejes eller opføres af andre end institutionen, eller hvis der ikke er indgået overenskomst med kommunen inden anlægsarbejdets igangsætning - Momsudgifter vedrørende tilsvarende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på funktion 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn og 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne og selvejende i det omfang disse efter konteringsreglerne skal optages i kommunernes budgetter og regnskaber De nævnte momsudgifter kan ikke anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen. Som følge heraf skal der i disse tilfælde som undtagelser fra hovedreglen ske registrering af udgifterne inklusive moms i kommunernes budgetter og regnskaber.

De momsbærende arter Administrationen af momsrefusionsordning er tilrettelagt således, at kommunerne månedligt indberetter afholdte udgifter til købsmoms til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på refusion. For at sikre en ensartet og entydig bestemmelse af de udgifter til købsmoms, som indgår i momsrefusionsordningen, er artsinddelingen opbygget således, at der kun på nogle bestemte arter registreres udgifter med købsmoms. Det drejer sig om

• Art 2.2 Fødevarer - Art 2.3 Brændsel og drivmidler - Art 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms) - Art 2.7 Anskaffelser - Art 2.9 Øvrige varekøb - Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser - Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. Denne opdeling af arterne indebærer, at der på art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. kun må konteres momsbelagte ydelser. Tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte, skal derimod konteres på art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Det afgørende for kontering på art 4.0 er altså, at der er tale om ikke-momsbelagte tjenesteydelser. Hvorvidt art 4.0 eller art 4.9 skal anvendes i forbindelse med registreringen af godtgørelser (telefongodtgørelse, hotelgodtgørelse osv.), beror på, om godtgørelsen ydes efter regning, hvor der i beløbet indgår momsudgifter. På art 4.0 skal endvidere konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms. Som eksempler herpå kan nævnes avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande. Som omtalt i afsnit 2.5 er det frivilligt for kommunerne, om de vil anvende arterne under hovedart 9 Interne udgifter og indtægter ved registreringen af interne afregninger. Af hensyn til administrationen af momsrefusionsordningen er det imidlertid nødvendigt, at kommunerne som udgangspunkt foretager registrering på de eksterne arter i forbindelse med afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Det skyldes, at opgørelsen af moms i refusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter. Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun registreres med anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, minusdebiteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art. Administrationen af momsrefusionsordningen indebærer endvidere, at køb af varer eller tjenesteydelser hos staten eller andre kommuner, der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede og altså afregner deres leverancer inklusive moms, skal konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og ikke på art 4.6, 4.7 eller 4.8. Der skal i denne situation anvendes samme fremgangsmåde som for forsyningsvirksomheder, der regnes for eksterne i forhold til både den enkelte og andre kommuners virksomhed.

En kommune kan dog godt, når den køber varer og tjenesteydelser i udlandet til levering i Danmark, anmelde importmoms og erhvervelsesmoms, der er afregnet hos Skattestyrelsen, til refusion via refusionsordningen. Momsafløftningen sker her på samme måde, som hvis købet var foretaget i Danmark (dvs. gennem kontering på de momsbærende arter). Positivlisten Ud over udgifter på de momsbærende arter kan kommunerne anmelde en procentdel af visse betalinger og tilskud til refusion under refusionsordningen. Baggrunden for dette er, at en række kommuner lader aktiviteter udføre af private eller foreninger. Såfremt den del af disse betalinger eller tilskud, der dækker momsudgifter, ikke kunne anmeldes til refusion, ville det modvirke den tilsigtede konkurrenceneutralitet og begunstige udførelse af opgaver i kommunalt regi. De tilskud m.v., der kan anmeldes til refusion i momsrefusionsordningen, beregnes som en procent af de bogførte udgifter på bestemte funktioner og arter. Reglerne herom er fastlagt i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om momsrefusionsordningen, og listen over betalinger og tilskud, der kan anmeldes til refusion – den såkaldte positivliste – er optaget som bilag til dette afsnit. Den del af de tilskud, som kan anmeldes til refusion i momsrefusionsordningen, bogføres ikke på hovedkonto 0-6, men på funktion 7.65.87. Refusion af købsmoms. Fælleskommunal virksomhed Af hensyn til refusionsordningen gælder for fælleskommunal virksomhed, som i af én af fællesskabets kommuner regnskabsføres med fuld artsspecifikation på hovedkonto 0-6, at de andre kommuner i fællesskabet skal udgiftsføre betalinger til dette på art 4.7. Momsudgifterne anmeldes da til refusion af den regnskabsførende kommune, der herefter fremsender regninger eksklusive moms til de øvrige kommuner i fællesskabet. Dette gælder dog ikke, hvis den regnskabsførende kommune er momsregistreret på det pågældende område. I dette tilfælde skal der afregnes inklusive moms, jf. bemærkningerne ovenfor om anvendelse af en ekstern udgiftsart, hvis der er tale om afregning af leverancer inklusive moms. Fælleskommunale virksomheder, der af administrative grunde er selvstændigt regnskabsførende, kan - såfremt der foreligger godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - anmelde købsmoms til refusion fra refusionsordningen gennem fællesskabets kommuner idet selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale redningsberedskaber dog er undtaget fra godkendelse. Selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale forsynings- og forsyningslignende virksomheder kan som udgangspunkt ikke opnå godkendelse. Er der ikke tale om et tilskud eller overførsler, der skal konteres på art 5.9, kan fællesskabets købsmoms indgå i refusionen på følgende måde. Kommunernes betalinger til fællesskabets specificeres på en momsbærende betaling, der konteres på art 4.9, og en ikke-momsbærende betaling, der konteres på art 4.0. Opdelingen på momsbærende og ikke-momsbærende betaling foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte, udgifter. Er der tale om en aconto-afregning med fællesskabet, må fordelingen foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Ved den endelige regnskabsaflæggelse må beløbene på art 4.9, henholdsvis art 4.0 reguleres, således at de kommer til at svare til den rent faktiske fordeling af fællesskabets udgifter på momsbærende og ikke-momsbærende udgifter.

Ved egentlige køb af varer og tjenesteydelser hos et fællesskab, der er selvstændigt regnskabsførende, konteres der på en af de sædvanlige udgiftsarter. Særligt om selvejende/private institutioner På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter kommunens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklusive købsmoms. Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter tillægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms. Institutionens budget optages i kommunens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til kommunen skal udgifterne registreres på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskilles og henføres til funktion 7.65.87. Optagelse af anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), med hvem der er indgået driftsoverenskomst før anlægsarbejdernes påbegyndelse, indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne, jf. også ovenfor. Tilbagebetalingsregler vedrørende momsrefusionsordningen For indtægtsdækket driftsvirksomhed skal købsmoms, der dækkes af huslejeindtægter, undtages fra refusion. Det sker ved, at 7,5 pct. af de bogførte egne huslejeindtægter på art 7.1 fragår ved opgørelsen af købsmoms til refusion. For øvrige former for indtægtsdækket driftsvirksomhed foretages der ikke modregning. Af hensyn til en korrekt opgørelse af tilbagebetalingsgrundlaget og af afstemningsmæssige årsager er det nødvendigt at anvende en særlig art til registrering af egne huslejeindtægter. Konteringsreglerne er derfor udformet således, at art 7.1 forbeholdes huslejeindtægter, der ikke stammer fra fremlejemål. Indtægter i form af varmebidrag (herunder aconto-bidrag) i forbindelse med de nævnte lejemål skal ligeledes registreres på art 7.1. Alle øvrige lejeindtægter skal registreres på art 7.2 eller art 7.9. Tilbagebetalingsbeløbet, der vil indgå som minuspost i den månedlige opgørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet af beløb til momsrefusion, skal registreres på funktion 7.65.87, gruppering 003. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske på gruppering 004. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret. For anlægsudgifter gælder, at hvis et anlæg, for hvilket der er opnået momsrefusion, sælges eller overdrages, skal den refunderede købsmoms tilbagebetales til refusionsordningen. For grunde og bygninger skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af 10 år fra ibrugtagningstidspunktet. For øvrige anlæg skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af fem år fra ibrugtagningstidspunktet. For grunde og bygninger afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1 lineært med 1/10 årligt fra ibrugtagningstidspunktet. For øvrige anlæg afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1 lineært med 1/5 årligt fra ibrugtagningstidspunktet.

Afståelsen af et anlæg, anses for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse. Tilbagebetalingen opføres som en minuspost under gruppering 003. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske under gruppering 004. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret. Det tilføjes, at lodsejerfinansierede anlægsudgifter vedrørende spildevandsanlæg (funktionerne 1.35.40-1.35.43) ikke er omfattet af ovennævnte tilbagebetalingsregel. Ved udbetaling af erstatninger for skader eller lignende skal købsmoms refunderet i forbindelse med udbedring af den pågældende skade ikke tilbagebetales til momsrefusionsordningen. Købsmomsudgifter afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, finansieret af tilskud til kommunen fra fonde, private foreninger, institutioner mv. er ikke omfattet af refusionsordningen. (Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af refusionsordningens tilbagebetalingsregel). Denne regel administreres ved, at et beløb svarende til 17,5 pct. af de nævnte typer af tilskud tilbagebetales til momsrefusionsordningen. Dette gælder, uanset om der er opnået større eller mindre refusion end tilbagebetalingen til momsrefusionsordningen. Tilbagebetalingen opføres som en minuspost under gruppering 003 med modpost på gruppering 004. Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret. Eksempel: Eksempel viser kontering af udgifter og købsmoms samt refusion heraf i forbindelse med folkeskoleområdet. Konto for folkeskoler (på funktion 3.22.01) Kassekonto (på funktion 8.22.01) Konto for købsmoms (på funktion 7.65.87, grp 003) Konto for refusion af købsmoms (på funktion 7.65.87, grp 002) 600 1) 600 1) 150 1) 300 2) 300 2) 75 2) 500 3) 500 3) 125 3) 300 4) 300 4) 75 4) 425 5) 425 6) 425 6) Noter til kontoskitserne: 1) Udgifter til øvrige varekøb - art 2.9 2) Udgifter til anskaffelser - art 2.7 3) Udgifter til entreprenør og håndværkerydelser - art 4.5 4) Udgifter til øvrige tjenesteydelser m.v. - art 4.9 5) Udgifter til købsmoms 6) Refusion af købsmoms - opføres som »negativ udgift« på funktion 7.65.87, gruppering 002 BILAG Artkonto Funktion Moms- og lønsumsandelsprocent (Drift: DR1) (Anlæg: DR3) Kommuner 5.9 0.32.31 Stadions og idrætsanlæg 55 85 5.9 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 50 85 4.0 16) 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 25 - 4.0 1) og 5.9 3.22.08 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5 25 85 4.6 3.22.10 Bidrag til staten for elever på private skoler 25 85 5.9 3.22.10 Bidrag til staten for elever på private skoler 25 85 4.6 3.22.12 Efterskoler og Ungdomskostskoler 25 85 5.9 3.22.12 Efterskoler og Ungdomskostskoler 25 85 5.9 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 55 85 4.0 1) 3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 25 - 5.9 3.35.60 Museer 25 85 5.9 3.35.63 Musikarrangementer 10 85 5.9 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 40 85 5.9 3.38.74 Lokaletilskud 65 - 4.0 1) og 5.9 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 39 85 4.7 og 4.8 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 21 - 4.0 11) 4.62.84 Fysioterapi 18 - 4.7 og 4.8 4.62.85 Kommunal tandpleje 21 - 5.2 4.62.85 Kommunal tandpleje 29 85 4.0 1) og 5.9 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 39 85 4.7 og 4.8 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 21 - 4.0 1) og 5.9 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 39 85 4.7 og 4.8 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 21 - 4.0 1) og 5.9 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 39 85 4.6, 4.7 og 4.8 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 21 - 5.9 5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 25 - 4.0 1) 5.28.20 Opholdssteder mv. for børn og unge 23 - 4.0 1)+15) 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn 23 - 4.0 1)+14) 5.28.22 Plejefamilier 25 - 4.0 1) 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 23 - 4.0 2) 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør 23 - 4.0 4) 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør 23 - 4.0 7) 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør 55 - 4.0 3) 5.30.28 Hjemmesygepleje 33 - 4.0 5) 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre 23 - 5.2 8) 5.30.31 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre 75 - 4.0 2) 5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør 23 - 4.0 6) 5.38.39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. 23 - 4.0 1) 5.38.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 40 - 5.2 8) 5.38.41 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap 75 - 4.0 1) 5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§§ 109-110) 23 - 4.0 1) 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141) 20 - 4.0 1) 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (Servicelovens §§ 101/101a og sundhedslovens § 142) 23 - 4.0 1) 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 23 - 4.0 1) 5.38.51 Botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn) 23 - 4.0 1) 5.38.52 Botilbud til midlertidig ophold (§ 107) 23 - 4.0 1) og 5.9 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 23 85 4.0 1) og 5.9 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 23 85 4.0 1) og 5.9 5.46.60 Introduktionsprogrammer og integrationsforløb mv. 25 85 5.9 12) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 25 - 4.0 17) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 40 - 5.9 5.72.99 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 15 - 5.9 13) 6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 32 - Regioner 4.0 1) 1.10.01 Somatiske sygehuse 39 - 4.7 og 4.8 9) 1.10.01 Somatiske sygehuse 21 - 4.0 10) 1.10.01 Somatiske sygehuse 61 - 4.0 1) 1.10.02 Psykiatriske sygehuse og afdelinger 39 - 4.7 og 4.8 9) 1.10.02 Psykiatriske sygehuse og afdelinger 21 - 4.0 10) 1.10.02 Psykiatriske sygehuse og afdelinger 61 - 4.0 10) 1.20.10 Almen lægehjælp 61 - 4.0 10) 1.20.11 Speciallægehjælp 61 - 5.2 1.20.25 Høreapparater 75 - 4.0 1) 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning 23 - 5.9 3.20.10 Tilskud til kulturelle aktiviteter 40 85 Momsandelsprocenten indeholder en lønsumsandelsprocent. 1) Gælder alene ikke-momsbelagte tjenesteydelser fra private leverandører og selvejende institutioner mv. uden driftsoverenskomst, der er et alternativ til kommunale eller regionale tilbud og som derfor registreres med ejerforholdskode 4 private. 2) Gælder alene for registreringer på gruppering 002 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp, ejerforholdskode 4 private. 3) Gælder alene for registreringer på gruppering 002 Private leverandører af hjemmesygepleje, ejerforholdskode 4 private. 4) Gælder kun for registreringer på gruppering 012 , 013 samt 015 og ejerforholdskode 4 private. 5) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Afløsning, aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold, ejerforholdskode 4 private. 6) Gælder kun for registreringer på gruppering 003-008, ejerforholdskode 4 private. 7) Gælder kun for registreringer på gruppering 009, ejerforholdskode 4 private. 8) Gælder ikke for motorkøretøjer. 9) Gælder ikke for udgifter til højt specialiseret behandling (lands- og landsdelspatienter). 10) Gælder kun for ydelser købt hos Statens Serum Institut. 11) Gælder kun for registreringer på gruppering 001 Ridefysioterapi, ejerforholdskode 4 private. 12) Gælder kun for registreringer på gruppering 005 og 006. 13) Gælder kun for registreringer på gruppering 001 Væksthuse. 14) Gælder ikke for vederlag registreret på gruppering 002 samt 004. 15) Gælder ikke for vederlag registreret på gruppering 006. 16) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Befordring af elever i kommunale specialskoler, ejerforholdskode 4 private. 17) Gælder alene for indkøb af kurser hos private udbydere registreret på gruppering 001, 002, 007, 008, 010, 016, 093, 094, 097, 101, 102, 104 og 105 med anvendelse af ejerforholdskode 4 private.

Beregning af moms- og lønsumsandelsprocenter: For hver funktion på positivlisten er der beregnet en momsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af udgifterne til den pågældende ydelse, der er momsbelagt. Tilsvarende er der, for de med markerede relevante ydelser, beregnet en lønsumsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af de samlede udgifter til den pågældende ydelse, der er lønudgifter. Lønsumsandelsprocenten er efterfølgende omregnet til momsandelsprocenten ved at gange lønsumsandelsprocenten med (4,12/104,12)/(25/125), idet private leverandører, på de relevante områder, betaler en lønsumsafgift på 4,12 pct. af lønsummen+overskud/underskud. Herefter er den omregnede lønsumsandelsprocent og momsandelsprocenten lagt sammen til én moms- og lønsumsandelsprocent. Fx er lønsumsandelsprocenten for sygehuse 70 pct., hvilket giver en moms- og lønsumsandelsprocent på 14 (70(4,12/104,12)/(25/125)=13,8). Regneeksempel for beløbet til refusion for kommuner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 0.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 55% x 25/125=110 kr. Der registreres i eksemplet følgende i det kommunale budget- og regnskabssystem:

• Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. - 110 kr. = 890 kr. registreres på funktion 0.32.31 stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9. - Den beregnede momsudgift, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 003. - Momsrefusionen, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 002. Regneeksempel for beløbet til refusion for regioner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 1.10.01 Somatiske sygehuse, art 4.0). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 39% x 25/125=78 kr. Der registreres i eksemplet følgende i budget- og regnskabssystemet for regioner:
• Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. – 78 kr. = 922 kr. registreres på funktion 1.10.01 Somatiske sygehuse, art 4.0. - Den beregnede momsudgift, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 003. - Momsrefusionen, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 002. 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN Indhold Side 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 3.0 ‑ 1 1 Forsyningsvirksomheder m.v. 3.1 ‑ 1 2 Transport og infrastruktur 3.2 ‑ 1 3 Undervisning og kultur 3.3 ‑ 1 4 Sundhedsområdet 3.4 ‑ 1 5 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.5 ‑ 1 6 Fællesudgifter og administration 3.6 ‑ 1 7 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 3.7 ‑ 1 8 Balanceforskydninger 3.8 ‑ 1 9 Balance 3.9 ‑ 1 3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger JORDFORSYNING (22) 0.22.01 Fælles formål 0.22.02 Boligformål 0.22.03 Erhvervsformål 0.22.04 Offentlige formål 0.22.05 Ubestemte formål FASTE EJENDOMME (25) 0.25.10 Fælles formål 0.25.11 Beboelse 1 Drift 001 Boliger til integration af udlændinge 002 Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge 003 Udgifter ved lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge 092 Betaling vedrørende boliger til integration af udlændinge

093 Betaling vedrørende midlertidige boliger til flygtninge 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende udgifter til lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge 003 Refusion af nettoudgifter på driftsgrupperingerne 004 Berigtigelser 3 Anlæg 016 Køb af bygninger til integration af udlændinge 0.25.12 Erhvervsejendomme 0.25.13 Andre faste ejendomme 0.25.15 Byfornyelse 1 Drift 001 Udgifter til byfornyelse 002 Indtægter vedrørende byfornyelse 003 Tilbagekøbsret 004 Refusion af byfornyelsesudgifter 020 Støtte fra indsatspuljen 3 Anlæg 001 Udgifter til byfornyelse 002 Indtægter vedrørende byfornyelse 003 Tilbagekøbsret 004 Refusion af byfornyelsesudgifter 020 Støtte fra indsatspuljen 0.25.17 Anvisningsret 1 Drift 001 Anvisning i private boliger 2 Statsrefusion 001 Anvisning i private boliger 0.25.18 Driftsikring af boligbyggeri 1 Drift 001 Støtte til opførelse af boliger 002 Ungdomsboligbidrag 003 Flygtninges fraflytning 004 Lejetab ved fraflytning 006 Beboerindskudslån i almene boliger 007 Tilskud til andelsboliger 008 Tilskud til dækning af flytteudgift til lejere 009 Huslejetilskud i friplejeboliger 010 Beboerindskudslån i friplejeboliger 011 Beboerindskud i friplejeboliger 012 Udgifter til nye boligtyper til særligt udsatte grupper, "skæve boliger" 013 Statsstøtte til etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper, »skæve boliger« 014 Statsstøtte til aflønning af social vicevært i nye boligtyper til særligt udsatte grupper, »skæve boliger« 015 Flygtninges fraflytninger, tilbagebetalinger 016 Lejetab ved fraflytning, tilbagebetalinger 092 Lejeindtægt 2 Statsrefusion 001 Flygtninges fraflytning 002 Beboerindskudslån i almene boliger 003 Huslejetilskud i friplejeboliger 004 Beboerindskudslån i friplejeboliger 005 Beboerindskud i friplejeboliger 3 Anlæg 001 Administrationsgebyr 002 Servicearealtilskud 003 Udgift til servicearealer 012 Udgifter til nye boligtyper til særligt udsatte grupper, ”skæve boliger”005 Tab på garantier vedrørende realkreditlån 0.25.19 Ældreboliger 1 Drift 001 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger 005 Lejetab 006 Eventuelt tab på garanti for indekslån 092 Lejeindtægter FRITIDSOMRÅDER (28) 0.28.20 Grønne områder og naturpladser 1 Drift 200 Ledelse og administration FRITIDSFACILITETER (32) 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg 1 Drift 200 Ledelse og administration 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter KIRKEGÅRDE (35) 0.35.40 Kirkegårde 1 Drift 200 Ledelse og administration NATURBESKYTTELSE (38) 0.38.50 Naturforvaltningsprojekter 0.38.51 Natura 2000 0.38.52 Fredningserstatninger 0.38.53 Skove 0.38.54 Sandflugt VANDLØBSVÆSEN (48) 0.48.70 Fælles formål 0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb 0.48.72 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. MILJØBESKYTTELSE m.v. (52) 0.52.80 Fælles formål 0.52.81 Jordforurening 0.52.83 Råstoffer 0.52.85 Bærbare batterier 0.52.87 Miljøtilsyn – virksomheder 1 Drift 001 Godkendelse/tilsyn – fælles formål 002 Godkendelse/tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder 003 Godkendelse/tilsyn med ikke brugerbetalingspligtige virksomheder

0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1 Drift 001 Indsatsplaner vedr. grundvandsbeskyttelse 200 Ledelse og administration DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER (55) 0.55.93 Diverse udgifter og indtægter 1 Drift 001 Fælles formål 002 Skadedyrsbekæmpelse 003 Skorstensfejerarbejde REDNINGSBEREDSKAB (58) 0.58.95 Redningsberedskab 1 Drift 001 Fælles formål 002 Forebyggelse 003 Afhjælpende indsats 200 Ledelse og administration 1 Forsyningsvirksomheder m.v. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (22) 1.22.01 Gasforsyning 1.22.02 El-forsyning 1 Drift 004 Skattebetalinger 1.22.03 Varmeforsyning 1.22.04 Vandforsyning 1 Drift 002 Tilskud til vandforsyning 1.22.06 Andre forsyningsvirksomheder SPILDEVANDSANLÆG (35) 1.35.40 Fælles formål 1 Drift 091 Vejafvandingsbidrag – kommunale veje og private fællesveje 092 Vejafvandingsbidrag - statsveje 093 Vandafledningsbidrag, boliger og erhvervsejendomme 096 Særbidrag 3 Anlæg 091 Tilslutningsbidrag for boliger 092 Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme 1.35.43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 1.35.44 Tømningsordninger 1 Drift 093 Bidrag for tømning 1.35.46 Klimainvesteringer AFFALDSHÅNDTERING (38) 1.38.60 Generel administration 1 Drift 092 Gebyr for generel administration 1.38.61 Ordninger for dagrenovation - restaffald 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.62 Ordninger for storskrald og haveaffald 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.63 Ordninger for glas, papir og pap 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.64 Ordninger for farligt affald 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.65 Genbrugsstationer 1 Drift 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg 1 Drift 092 Gebyr for øvrige ordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 2 Transport og infrastruktur FÆLLES FUNKTIONER (22) 2.22.01 Fælles formål 1 Drift 200 Ledelse og administration 2.22.03 Arbejder for fremmed regning 2.22.05 Driftsbygninger og -pladser 2.22.07 Parkering 1 Drift 006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg 091 Kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger 092 Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter 200 Ledelse og administration 3 Anlæg 006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg KOMMUNALE VEJE (28) 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 1 Drift 200 Ledelse og administration 2.28.12 Belægninger m.v. 2.28.14 Vintertjeneste 2.28.22 Vejanlæg 3 Anlæg 001 Projektering 002 Arealerhvervelse 003 Entrepriser 004 Eget regi 005 Andet 2.28.23 Standardforbedringer af færdselsarealer 3 Anlæg 001 Projektering 002 Arealerhvervelse 003 Entrepriser 004 Eget regi 005 Andet KOLLEKTIV TRAFIK (32) 2.32.30 Fælles formål 2.32.31 Busdrift 1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber 002 Bus- og Rutebilstationer 2.32.33 Færgedrift

1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber 2.32.34 Lufthavne 2.32.35 Jernbanedrift 1 Drift 001 Tilskud til trafikselskaber HAVNE (35) 2.35.40 Havne 2.35.41 Lystbådehavne m.v. 2.35.42 Kystbeskyttelse 3 Undervisning og kultur FOLKESKOLEN M. M. (22) 3.22.01 Folkeskoler 1 Drift 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 004 Tilskud vedrørende skolelån 3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 3.22.05 Skolefritidsordninger 1 Drift 002 Søskendetilskud 003 Fripladser i skolefritidsordninger 092 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskendetilskud 200 Ledelse og administration 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 1 Drift 001 Befordring af elever i almindelige folkeskoler 002 Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud 003 Befordring af elever i kommunale specialskoler 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3 1 Drift 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 200 Ledelse og administration 3.22.08 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5 1 Drift 001 Undervisning i kommunens egne specialskoler 002 Undervisning ved køb af pladser (specialundervisningstilbud) i anden kommune 003 Undervisning i interne skoler på opholdssteder 004 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte 092 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskendetilskud 200 Ledelse og administration 3.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 1 Drift 002 Linjefagskompetence 003 Understøttelse af øget inklusion 004 Klasseledelse 005 Løbende faglig opdatering 006 Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog 007 Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen 008 Indsatsområder der omfatter flere af ovennævnte formål 3.22.10 Bidrag til staten for elever på private skoler 1 Drift 001 Bidrag til staten for elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler, jf. friskolelovens § 26 004 Bidrag til staten for elever i skolefritidsordninger ved frie grundskoler, jf. friskolelovens § 28 006 Kommunale tilskud til frie grundskoler efter friskolelovens § 23 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 1 Drift 001 Bidrag til staten for elever på efterskoler og frie fagskoler, jf. § 41 i lov om efterskoler og frie fagskoler 003 Kommunale tilskud til frie kostskoler efter kapitel 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Drift 200 Ledelse og administration 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 1 Drift 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 1 Drift 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud 002 Køb af pladser 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge UNGDOMSUDDANNELSER (30) 3.30.42 Forberedende Grunduddannelse 1 Drift 001 Bidrag til staten for elever på grunduddannelse

002 Bidrag til staten for elever på afsøgningsforløb 3.30.43 Bidrag til staten for forsørgelse til elever på Forberedende Grunduddannelse 3.30.44 Produktionsskoler 1 Drift 001 Produktionsskoler 002 Grundtilskud til produktionsskoler 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser 1 Drift 001 Skoleydelse 002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb 003 Supplerende tilskud 004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler 005 Elevløn 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001 002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003 3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 3.30.47 Kommunalt drevne gymnasieskoler FOLKEBIBLIOTEKER (32) 3.32.50 Folkebiblioteker 1 Drift 003 Bøger m.v. 008 Andre udlånsmaterialer 200 Ledelse og administration KULTUREL VIRKSOMHED (35) 3.35.60 Museer 1 Drift 200 Ledelse og administration 3.35.61 Biografer 3.35.62 Teatre 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende børneteatre, egnsteatre og opsøgende teatre 3.35.63 Musikarrangementer 1 Drift 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende musikskoler 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 1 Drift 200 Ledelse og administration FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. (38) 3.38.70 Fælles formål 3.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning 1 Drift 001 Undervisning 3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 1 Drift 002 Aktiviteter 3.38.74 Lokaletilskud 1 Drift 001 Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning 002 Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 092 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning 093 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed 1 Drift 200 Ledelse og administration 3.38.77 Daghøjskoler 1 Drift 001 Kontanthjælpsmodtagere efter aktivlovens § 32, stk. 1 3.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. 1 Drift 001 Befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. REGIONAL UDVIKLING VEDR. UDDANNELSE (41) 3.41.80 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet FÆLLES FUNKTIONER (45) 3.45.83 Fælles formål 1 Drift 001 Fælles formål 002 Idræt 003 Folkebiblioteker 004 Kulturel virksomhed 200 Ledelse og administration 4 Sundhedsområdet SUNDHEDSUDGIFTER M.V. (62) 4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 1 Drift 002 Somatik 004 Stationær psykiatri 005 Ambulant psykiatri 006 Praksissektoren (Sygesikring) 4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Drift 001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 002 Genoptræning på specialiseret niveau (sundhedslovens § 140) 003 Personbefordring 200 Ledelse og administration 4.62.84 Fysioterapi 1 Drift 001 Ridefysioterapi 4.62.85 Kommunal tandpleje 1 Drift

001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker 002 Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker) 003 Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker 004 Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale tandklinikker) 005 Støtte til tandproteser 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 1 Drift 200 Ledelse og administration 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 1 Drift 001 Kommunale udgifter i forbindelse med hospice-ophold 002 Udgifter i forbindelse med køb af private sygehusydelser 003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter 004 Begravelseshjælp 005 Befordringsgodtgørelse 5 Sociale opgaver og beskæftigelse CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 2 Statsrefusion 001 Refusion vedr. funktion 5.28.25 002 Refusion vedr. funktion 5.28.20 003 Refusion vedr. funktion 5.28.21 004 Refusion vedr. funktion 5.28.23 005 Refusion vedr. funktion 5.28.24 010 Refusion vedr. funktion 5.38.40 011 Refusion vedr. funktion 5.38.42 012 Refusion vedr. funktion 5.38.45 013 Refusion vedr. funktion 5.38.50 014 Refusion vedr. funktion 5.38.52 015 Refusion vedr. funktion 5.38.53 016 Refusion vedr. funktion 5.38.58 017 Refusion vedr. funktion 5.38.59 018 Refusion vedr. funktion 5.57.72 grp. 009-016 020 Refusion vedr. funktion 5.28.22 091 Berigtigelser 100 Refusion vedr. funktion 5.30.26 101 Refusion vedr. funktion 5.30.27 103 Refusion vedr. funktion 5.30.29 104 Refusion vedr. funktion 5.30.31 105 Refusion vedr. funktion 5.30.36 106 Refusion vedr. funktion 5.38.38 107 Refusion vedr. funktion 5.38.39 108 Refusion vedr. funktion 5.38.41 109 Refusion vedr. funktion 5.38.51 DAGTILBUD MV. TIL BØRN OG UNGE (25) 5.25.10 Fælles formål 1 Drift 001 Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens § 11, stk. 1, 2 og 4) 002 Sprogstimulering af børn, der ikke er optaget i dagtilbud (dagtilbudslovens § 11, stk. 7 og 11) 017 Søskendetilskud (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 1, § 63, nr. 1, og § 76, stk. 2) 018 Tilskud til forældre, der vælger privat pasning (dagtilbudslovens § 80) 019 Tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn (dagtilbudslovens § 86) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter på funktionerne 5.25.10-5.25.19 til uledsagede flygtningebørn (jf. § 99, stk. 2, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter på funktionerne 5.25.10-5.25.19 til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 99 stk.2, nr. 1) 5.25.11 Dagpleje (dagtilbudslovens § 21, stk. 2) 1 Drift 001 Løn til dagplejere 002 Friplads (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4) 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i dagpleje, der indgår som led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 004 Friplads i sprogstimuleringstilbud i dagpleje (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) 092 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens §§ 33 og 41, stk. 8)

200 Ledelse og administration 5.25.13 Tværgående institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende tilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, § 52, stk. 2-4, og § 66, stk. 2-4) 1 Drift 002 Friplads (dagtilbudslovens § 17, stk. 10, § 43, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, § 51, stk. 6, § 63, nr. 2-4 og § 76, stk. 1) 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i tværgående institutioner efter dagtilbudsloven, der indgår som led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 004 Friplads i sprogstimuleringstilbud i dagtilbud i tværgående institutioner (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) 092 Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud i daginstitution i tværgående institutioner (dagtilbudslovens § 32, § 32 a og § 41, stk. 8) 093 Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud i fritidshjem og klub i tværgående institutioner (dagtilbudslovens § 57, § 61, stk. 5, § 71 og § 74, stk. 5) 200 Ledelse og administration 5.25.14 Daginstitutioner (dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4) 1 Drift 002 Friplads (dagtilbudslovens § 17, stk. 10, § 43, stk.1, nr. 2-4, og stk. 2) 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i daginstitutioner, der indgår som led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) 004 Friplads i sprogstimuleringstilbud i daginstitutioner (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) 092 Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens §§ 32, 32a og 41, stk. 8) 200 Ledelse og administration 5.25.15 Fritidshjem (dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4) 1 Drift 002 Friplads (dagtilbudslovens § 51, stk. 6, og § 63, nr. 2-4) 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i fritidshjem, der indgår som led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 092 Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens § 57 og § 61, stk. 5) 200 Ledelse og administration 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud (dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4) 1 Drift 002 Friplads (dagtilbudslovens § 76, stk. 1) 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i klubber, der indgår som led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 092 Forældrebetaling inkl. tilskud (dagtilbudslovens §§ 71 og, 74, stk. 5) 200 Ledelse og administration 5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. 5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 1 Drift 001 Tilskud til puljeordninger (jf. dagtilbudslovens § 101) 002 Driftstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 36) 003 Administrationstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 38) 004 Bygningstilskud i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 37) 005 Fripladstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2) 007 Driftstilskud til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og klubber og i puljeordninger (dagtilbudslovens §§ 34, 60, 73 og 102) 008 Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud i dagtilbud etableret som privat dagpleje (dagtilbudslovens § 34)

009 Forældrebetaling og evt. søskende- og fripladstilskud i dagtilbud etableret som puljeordninger (dagtilbudslovens § 101 og § 102) 010 Friplads til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og i klubber og i puljeordninger (dagtilbudslovens § 43, stk.1, nr. 2-4, § 63, nr. 2-4, og § 76, stk. 1) 011 Friplads i sprogstimuleringstilbud i privat dagpleje (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder mv. for børn og unge 1 Drift 003 Opholdssteder for børn og unge (§ 66, stk. 1, nr. 5) 004 Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling (§ 66, stk. 1, nr. 7) 005 Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder (§ 66, stk. 1, nr. 4) 007 Advokatbistand (§ 72) 092 Betaling (§§ 159 og 160) 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser af refusion vedrørende advokatbistand 004 Refusion vedrørende advokatbistand (§ 72, jf. 177, stk. 1, nr. 3) 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 1 Drift 002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52, stk. 3, nr. 2 og § 83 i medfør af § 44) 003 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (§ 52, stk. 3, nr. 3) 004 Døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (§ 52, stk. 3, nr. 4) 005 Aflastningsordninger (§ 52, stk. 3, nr. 5 og § 84 i medfør af § 44) 006 Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i aflastningsordninger (§ 52, stk. 3, nr. 5 og § 84 i medfør af § 44) 007 Fast kontaktperson for barnet eller den unge (§ 52, stk. 3, nr. 6, og § 76, stk. 2, og § 76, stk. 3, nr. 2 og stk.5, 6 og § 54 a) 008 Fast kontaktperson for hele familien (§ 52, stk. 3, nr. 6) 009 Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver (§ 52, stk. 3, nr. 8) 010 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 9, § 86, stk. 2 i medfør af § 44 og § 76, stk. 3, nr. 4) 011 Økonomisk støtte til forældremyndighedens indehaver, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte (§ 52 a) 013 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet (§ 54) 014 Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke herom (§ 50 a, stk. 1) 016 Rådgivning, vejledning og behandling mv. (§ 11, stk. 2, 7 og 8) 017 Forebyggende indsatser mv. (§ 11, stk. 3, 4 og 6) 019 Ledsageordning for unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens § 45) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1)

009 Refusion af udgifterne med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) 5.28.22 Plejefamilier 1 Drift 001 Plejefamilier, ekskl. vederlag (§ 66, stk. 1, nr. 1) 002 Vederlag til plejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 1) 003 Kommunale plejefamilier, ekskl. vederlag (§ 66, stk. 1, nr. 2) 004 Vederlag til kommunale plejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 2) 005 Netværksplejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 3) 007 Socialtilsyn, objektiv finansiering 008 Tabt arbejdsfortjeneste (§ 66 a, stk. 2) 092 Betaling (§§ 159 og 160) 2 Statsrefusion 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 1 Drift 001 Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (§ 66, stk. 1, nr. 6) 002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale problemer (§ 66, stk. 1, nr. 6) 092 Betaling (§ 159 og 160) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge 1 Drift 092 Betaling (§ 159 og 160) 2 Statsrefusion 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.25 Særlige dagtilbud og særlige klubber (§ 32 stk. 3 og § 36) 1 Drift 092 Forældrebetaling 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) TILBUD TIL ÆLDRE (30) 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 91 samt § 94) samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) 1 Drift 001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp og madservice, samt rehabiliteringsforløb til ældre 002 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madservice, samt rehabiliteringsforløb til ældre 092 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør 200 Ledelse og administration 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 93, § 83 a og § 85 samt friplejeboliglovens § 32) 1 Drift 009 Plejehjem og beskyttede boliger (servicelovens § 192) 011 Personlig og praktisk hjælp og madservice undtaget frit valg af leverandør (serviceloven § 83, jf. § 93) samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) og socialpædagogisk støtte

(§ 85) 012 Personlig og praktisk hjælp og madservice i friplejeboliger (friplejeboligloven § 32) 013 Ydelser efter servicelovens §§ 85, 86, 97, 98 og 102 (friplejeboligloven § 32) 014 Ydelser efter servicelovens § 83 som kan pålægges egenbetaling (friplejeboligloven § 32) 015 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madsservice undtaget frit valg af leverandør (serviceloven § 83, jf. § 93), samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) og socialpædagogisk støtte (§ 85) 020 Tværgående arbejdsopgaver og service i plejeboligbebyggelser 093 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice undtaget frit valg af leverandør 094 Beboeres betaling for husleje i plejehjem og beskyttede boliger 096 Beboeres betaling for el og varme i plejehjem og beskyttede boliger 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 002 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.30.28 Hjemmesygepleje 1 Drift 001 Kommunens levering af hjemmesygepleje 002 Private leverandører af hjemmesygepleje 200 Ledelse og administration 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre 1 Drift 001 Forebyggende hjemmebesøg (servicelovens § 79 a) 002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (servicelovens § 79) 003 Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold (servicelovens § 84) 092 Betaling for generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte 093 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice i forbindelse med afløsning, aflastning og midlertidig ophold 200 Ledelse og administration 5.30.31 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre (servicelovens § 112, 113, 116 og 117) 1 Drift 002 Optiske synshjælpemidler (servicelovens § 112) 003 Arm- og benproteser (servicelovens § 112) 005 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens § 112) 006 Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens § 112) 007 Andre hjælpemidler (servicelovens § 112) 009 Forbrugsgoder (servicelovens § 113) 010 Hjælp til boligindretning (servicelovens § 116) 011 Støtte til individuel befordring (servicelovens § 117) 012 Hjælpemiddeldepoter 5.30.36 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 1 Drift 001 Plejevederlag til nærtstående (servicelovens § 119) 003 Hjælp til sygeartikler til pasning af døende (servicelovens § 122) TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38) 5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 91 samt § 94), samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) 1 Drift 001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp og madservice samt rehabiliteringsforløb til personer med handicap mv. 002 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madservice samt rehabiliteringsforløb til personer med handicap mv. 092 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør

200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. (servicelovens §§ 82 a-c, 85, 95-96, 102 og 118) 1 Drift 001 Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager (servicelovens § 95) 002 BPA-tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (servicelovens § 96) 003 Socialpædagogisk bistand til personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 85) 004 Socialpædagogisk bistand til personer med betydelig nedsat funktionsevne (servicelovens § 85) 005 Socialpædagogisk bistand til personer med sindslidelse (servicelovens § 85) 006 Behandlingstilbud til personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 102) 007 Behandlingstilbud til personer med betydelig nedsat funktionsevne (servicelovens § 102) 008 Behandlingstilbud til personer med sindslidelse (servicelovens § 102) 010 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (servicelovens § 118) 011 Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte (servicelovens § 82 a) 012 Tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (servicelovens § 82 b) 013 Sociale akuttilbud (servicelovens § 82 c) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 009 Refusion af udgifterne med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) 5.38.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (servicelovens §§ 10 og 12) 1 Drift 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.41 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap (servicelovens §§ 112, 113, 114, 116 og 117) 1 Drift 001 Støtte til køb af bil mv. (servicelovens § 114) 002 Optiske synshjælpemidler (servicelovens § 112) 003 Arm- og benproteser (servicelovens § 112) 005 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens § 112) 006 Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens § 112) 007 Andre hjælpemidler (servicelovens § 112) 009 Forbrugsgoder (servicelovens § 113) 010 Hjælp til boligindretning (servicelovens § 116) 011 Støtte til individuel befordring (servicelovens § 117) 012 Hjælpemiddeldepoter 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens §§ 109 og110) 1 Drift 001 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 110) 002 Kvindekrisecentre (servicelovens § 109) 092 Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2) 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser vedr. refusion med 50 pct. refusion

004 Refusion vedrørende botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer med 50 pct. refusion (servicelovens § 177, nr. 5) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141) 1 Drift 001 Dagbehandlingstilbud 002 Døgnbehandlingstilbud 003 Ambulant behandling 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (servicelovens §§ 101 og 101 a og sundhedslovens § 142) 1 Drift 001 Ambulant og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens §§ 101) og tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling (sundhedslovens § 142) i ambulant og dagbehandlingsregi 002 Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101) og tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling (sundhedslovens § 142) i døgnbehandlingsregi 003 Anonym, ambulant behandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101 a) 092 Egenbetaling (servicelovens § 163, stk. 2) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (servicelovens § 108) 1 Drift 001 Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer 002 Længerevarende botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 003 Længerevarende botilbud for personer med sindslidelse 093 Beboeres betaling for service 094 Beboeres betaling for ophold 096 Beboeres betaling for el og varme 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.51 Botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn) 1 Drift 001 Botilbudslignende tilbud for personer med særlige sociale problemer 002 Botilbudslignende tilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 003 Botilbudslignende tilbud for personer med sindslidelse 093 Beboeres betaling for service 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens § 107) 1 Drift 001 Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer 002 Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 003 Midlertidigt botilbud for personer med sindslidelse 092 Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger (servicelovens §§ 97-99)

1 Drift 002 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende (servicelovens § 99) 003 Ledsageordning for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens § 97) 004 Kontaktpersonordning for døvblinde (servicelovens § 98) 005 Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse (servicelovens § 99) 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 009 Refusion af udgifterne med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) 5.38.54 Særlige pladser på psykiatrisk afdeling (sundhedslovens § 238 a) 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103) 1 Drift 001 Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer 002 Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 003 Beskyttet beskæftigelse for personer med sindslidelse 005 Arbejdsvederlag (servicelovens § 105) 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104) 1 Drift 001 Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer 002 Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 003 Aktivitets- og samværstilbud for personer med sindslidelse 005 Arbejdsvederlag (§ 105) 200 Ledelse og administration 2 Statsrefusion 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) TILBUD TIL UDLÆNDINGE M. FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. 1 Drift 001 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a 002 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b 003 Afløb af udgifter til løntilskud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c med 50 pct. refusion 004 Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 d 005 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a 006 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b 007 Afløb af udgifter til løntilskud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c med 50 pct. refusion 008 Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d 009 Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens § 24a 010 Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 21 011 Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 21 012 Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb ifølge integrationslovens § 24 d 013 Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

014 Tolkeudgifter. 018 Udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud som en del af et introduktionsforløb ifølge integrationslovens § 24 f 019 Udgifter til vejlederfunktion ifølge integrationslovens § 24 g 091 Gebyr for deltagelse i danskuddannelse 092 Tilskud til mindreårige uledsagede flygtninge mv. 097 Grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet ifølge § 45, stk. 3, i integrationsloven 100 Resultattilskud for udlændinge der inden for 3 år påbegynder kompetencegivende uddannelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 2 101 Resultattilskud for udlændinge der består prøve i dansk ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 3 og 4 102 Resultattilskud for udlændinge der inden for 3 år kommer i ordinær beskæftigelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 1 104 Resultattilskud for udlændinge der i år 4 og 5 påbegynder kompetencegivende uddannelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 2 105 Resultattilskud for udlændinge der i år 4 og 5 kommer i ordinær beskæftigelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 1 106 Kommunal beskæftigelsesbonus for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 45 b. 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifterne på gruppering 001-011 002 Refusion af afløbsudgifterne på gruppering 103 003 Refusion af udgifterne på gruppering 018-019 004 Berigtigelser 005 Refusion af afløbsudgifter på gruppering 012-013 vedrørende 2017 og tidligere 5.46.61 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse m.v. 1 Drift 001 Afløb af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i 1. halvår 2016 002 Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 003 Integrationsydelse til andre 005 Hjælp i særlige tilfælde m.v. for udlændinge 011 Udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c 090 Tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 med 75 pct. refusion 091 Tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet samt integrationsydelse med 50 pct. refusion 093 Tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde m.v. med 50 pct. refusion 094 Tilbagebetaling af integrationsydelse ydet med 30 pct. refusion før 1. januar 2016 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser 004 Refusion af afløbsudgifter til kontanthjælp til udlændinge med 50 pct. refusion 005 Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde m.v. for udlændinge (grp. 005) 006 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge i 1. halvår 2016 med 80 pct. refusion 007 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge i 1. halvår 2016 med 40 pct. refusion 008 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge i 1. halvår 2016 med 30 pct. refusion 009 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge i 1. halvår 2016 med 20 pct. refusion 010 Refusion af afløbsudgifter til integrationsydelse i 2015 med 50 pct. refusion 011 Refusion af afløbsudgifter til integrationsydelse i 2015 med 30 pct. refusion

012 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 80 pct. refusion 013 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 40 pct. refusion 014 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 30 pct. refusion 015 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 20 pct. refusion 016 Refusion af integrationsydelse til andre med 80 pct. refusion 017 Refusion af integrationsydelse til andre med 40 pct. refusion 018 Refusion af integrationsydelse til andre med 30 pct. refusion 019 Refusion af integrationsydelse til andre med 20 pct. refusion 020 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 80 pct. refusion 021 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 40 pct. refusion 022 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 30 pct. refusion 023 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 20 pct. refusion 024 Refusion af tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 med 75 pct. refusion (grp. 090). 025 Refusion af tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet samt integrationsydelse med 50 pct. refusion (grp. 091). 027 Refusion af tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde m.v. med 50 pct. refusion (grp. 093). 028 Refusion af tilbagebetaling af integrationsydelse ydet med 30 pct, refusion før 1. januar 2016 (grp. 094) 5.46.65 Repatriering 1 Drift 001 Hjælp til repatriering 002 Resultattilskud ved repatriering af udlændinge efter 1. juli 2017, jf. repatrieringslovens § 13, stk. 2. 2 Statsrefusion 001 Refusion vedrørende hjælp til repatriering med 100 pct. refusion 003 Berigtigelser FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) 5.48.66 Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere 1 Drift 001 Førtidspension, 20 pct. kommunal medfinansiering 002 Førtidspension, 60 pct. kommunal medfinansiering 003 Førtidspension, 70 pct. kommunal medfinansiering 004 Førtidspension, 80 pct. kommunal medfinansiering 5.48.67 Personlige tillæg m.v. 1 Drift 001 Briller, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) 002 Medicin, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) 003 Tandlægebehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) 004 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) 005 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) 006 Andre personlige tillæg § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) 007 Briller, helbredstillæg, § 14a (§ 18) 008 Medicin, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) 009 Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a, stk. 1 (§ 18, stk. 1) 010 Tandprotese, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4) 011 Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18)

012 Fodbehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) 013 Varmetillæg med 25 pct. kommunal medfinansiering, § 14, stk. 2 og 3 (§ 17, stk. 1 og 3) 014 Høreapparater, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) 093 Tilbagebetaling af personlige tillæg ydet med 75 pct. refusion før 1. 1. 1998 094 Tilbagebetaling a personlig tillæg ydet med 50 pct. refusion i perioden 1.1. 1998 – 1.3. 2001 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser 004 Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg 5.48.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 1 Drift 001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. kommunal med-finansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 003 Højeste og mellemste førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 004 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 65 pct. kommunal med-finansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 005 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 006 Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser KONTANTE YDELSER (57) 5.57.71 Sygedagpenge 1 Drift 001 Afløb af sygedagpenge efter 52 uger uden refusion, jf. § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge 003 Afløb af sygedagpenge fra. 5. til 8. uge med 50 pct. refusion, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedagpenge 004 Dagpenge med 50 pct. kommunal medfinansiering til forældre med alvorligt syge børn, jf. §§ 26 og 42, stk. 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 005 Afløb af sygedagpenge ved delvis raskmelding m.v. eller i tilbud med 50 pct. refusion, jf. § 62, stk. 4, 5 og 8, i lov om sygedagpenge 006 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 med 30 pct. refusion til passive og aktive sygedagpengemodtagere, jf. § 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge 008 Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion ifm. sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 009 Udgifter til hjælpemidler til sygedagpengemodtagere med 50 pct. refusion efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 012 Udgifter til befordringsgodtgørelse til sygedagpengemodtagere efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 013 Sygedagpenge 014 Løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere 090 Regresindtægter vedrørende sygedagpenge 2 Statsrefusion 002 Refusion af regresindtægter (grp. 090) og af afløb af sygedagpenge (grp. 003 og 005) med 50 pct. refusion 003 Berigtigelser 005 Refusion af hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til sygedagpengemodtagere (grp. 009 og 012) og af afløb af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere (grp. 008) med 50 pct. refusion 009 Refusion af afløb af sygedagpenge med 30 pct. refusion (grp. 006) 010 Refusion af sygedagpenge med 80 pct. refusion 011 Refusion af sygedagpenge med 40 pct. refusion

012 Refusion af sygedagpenge med 30 pct. refusion 013 Refusion af sygedagpenge med 20 pct. refusion 014 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 80 pct. refusion 015 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 40 pct. refusion 016 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 30 pct. refusion 017 Refusion af lønstilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 20 pct. refusion 5.57.72 Sociale formål 1 Drift 004 Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven, §§ 83 og 84) 006 Hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. (Aktivloven, § 82) 007 Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede (Aktivloven, § 82 a) 008 Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, §§ 81 og 85) 009 Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, § 41) 010 Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (serviceloven, § 100) 011 Tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark 012 Tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om Udbetaling Danmark 015 Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, § 42) 016 Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (serviceloven, § 32 a, stk. 6) 017 Efterlevelseshjælp med 50 pct. kommunal medfinansiering (Aktivloven, § 85 a) 018 Hjælp til udsatte lejere (Aktivloven § 81a) 019 Tilbagebetaling af tilskud til tandpleje til økonomisk vanskelligt stillede 020 Tilbagebetaling af hjælp til udsatte lejere 2 Statsrefusion 002 Refusion af udgifter til sociale formål på gruppering nr. 004-015 og 017 minus 019. 003 Berigtigelser 5.57.73 Kontant- og uddannelseshjælp 1 Drift 007 Kontanthjælp 008 Uddannelseshjælp 009 Særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 010 Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. 011 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering 012 Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension 017 Løbende hjælp til visse persongrupper med 30 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik) 019 Kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension (§ 27 i lov om aktiv socialpolitik) med 30 pct. refusion 091 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service) 092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik, og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service) 093 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 35 pct. refusion (§ 92 i lov om aktiv socialpolitik) 094 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 50 pct. refusion (§ 92 i lov om aktiv socialpolitik) 095 Tilbagebetaling af løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik).

096 Efterbetaling af udgifter til kontanthjælp m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion 097 Tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 og af hjælp efter §§ 27 og 29 med 30 pct. refusion 100 Særlig støtte, 20 pct. kommunal medfinansiering 101 Særlig støtte, 60 pct. kommunal medfinansiering 102 Særlig støtte, 70 pct. kommunal medfinansiering 103 Særlig støtte, 80 pct. kommunal medfinansiering 2 Statsrefusion 001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grp. 092 og 094 002 Refusion af løbende hjælp til visse persongrupper på grp. 017 og kontanthjælp til personer der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension på grp. 019 samt afløb af kontanthjælp m.v. minus grp. 097 003 Berigtigelser (§ 65 stk. 3. i Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision) 004 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grp. 091, 093 og 095 med 35 pct. refusion 005 Refusion af kontanthjælp med 80 pct. refusion 006 Refusion af kontanthjælp med 40 pct. refusion 007 Refusion af kontanthjælp med 30 pct. refusion 008 Refusion af kontanthjælp med 20 pct. refusion 009 Refusion af uddannelseshjælp med 80 pct. refusion 010 Refusion af uddannelseshjælp med 40 pct. refusion 011 Refusion af uddannelseshjælp med 30 pct. refusion 012 Refusion af uddannelseshjælp med 20 pct. refusion 013 Refusion af særlig støtte med 80 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 014 Refusion af særlig støtte med 40 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 015 Refusion af særlig støtte med 30 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 016 Refusion af særlig støtte med 20 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 017 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 80 pct. refusion 018 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 40 pct. refusion 019 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 30 pct. refusion 020 Tilskud fra EU 021 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 20 pct. refusion 022 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 80 pct. refusion 023 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 40 pct. refusion 024 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 30 pct. refusion 025 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 20 pct. refusion 026 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 80 pct. refusion 027 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 40 pct. refusion 028 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 30 pct. refusion 029 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 20 pct. refusion 030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grp. 096

5.57.74 Integrationsydelse, kontanthjælp mv. med 100 pct. refusion vedrørende visse grupper af flygtninge 1 Drift 007 Hjælp med 100 pct. refusion til uledsagede flygtningebørn (integrationsydelse mv.) 008 Hjælp i særlige tilfælde med 100 pct. refusion til uledsagede flygtningebørn 009 Hjælp med 100 pct. refusion til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (integrationsydelse, kontanthjælp mv.) 010 Hjælp i særlige tilfælde med 100 pct. refusion til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold 011 Hjælp til nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 med 100 pct. refusion til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold 016 Udgifter efter servicelovens §§ 41, 42 og 100 med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) 091 Tilbagebetaling vedrørende beløb med 100 pct. refusion 2 Statsrefusion 005 100 pct. refusion af hjælp til uledsagede flygtningebørn (jf. udgifter på grupperingerne 007 og 008) 006 100 pct. refusion vedrørende hjælp til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. udgifter på grupperingerne 009, 010 og 011) 007 100 pct. refusion af udgifter vedrørende hjælp efter §§ 41, 42 og 100 til flygtninge i de første 3 år (jf. udgifter på gruppering 016) 020 Tilskud fra EU 5.57.75 Afløb og tilbagebetalinger mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere 1 Drift 011 Afløb af løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 50 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51) 093 Tilbagebetaling (lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 50 pct. refusion 094 Tilbagebetaling (lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 65 pct. refusion 096 Efterbetaling af udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion 097 Tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 (lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 30 pct. refusion 2 Statsrefusion 001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp med 65 pct. refusion på gruppering 094 002 Refusion af afløbsudgifter med 50 pct. refusion minus gruppering 093 003 Berigtigelser (§ 65, stk. 3, i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision) 004 Refusion af afløbsudgifter med 30 pct. refusion minus gruppering 097 020 Tilskud fra EU 030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grp. 096 5.57.76 Boligydelse til pensionister– kommunal medfinansiering 1 Drift 001 Tilskud til lejere 002 Lån til lejere af én og tofamilieshuse 003 Tilskud og lån til andelshavere m.fl. 005 Tilskud til lejebetaling i ældreboliger 006 Boligydelse som tilskud til lejere i friplejeboliger 091 Efterreguleringer 093 Tilbagebetaling af lån og renter 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser 5.57.77 Boligsikring– kommunal medfinansiering 1 Drift 001 Boligsikring som lån 002 Boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere og huslejetilskud efter § 29 b 003 Boligsikring som tilskud og lån

004 Indfasningsstøtte jf. § 15 i byfornyelsesloven 005 Boligsikring som tilskud 006 Almindelig boligsikring 007 Boligsikring til byfornyelse m.v. for andelshavere m.fl. 008 Tilskud til erhvervslejere 009 Boligsikring som tilskud til lejere i friplejeboliger 010 Boligsikring efter særligt behov uden refusion 091 Efterregulering 092 Efterregulering af boligsikring efter særligt behov uden refusion 093 Tilbagebetaling af lån og renter 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser 5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige 1 Drift 004 Berigtigelser 005 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige efter § 82, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 012 Dagpenge, 20 pct. kommunal medfinansiering 013 Dagpenge, 60 pct. kommunal medfinansiering 014 Dagpenge, 70 pct. kommunal medfinansiering 015 Dagpenge, 80 pct. kommunal medfinansiering 016 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 20 pct. kommunal medfinansiering 017 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 60 pct. kommunal medfinansiering 018 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 70 pct. kommunal medfinansiering 019 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 80 pct. kommunal medfinansiering 5.57.79 Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og kontantydelsesordning 1 Drift 006 Driftsudgifter mv. ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordningen med 50 pct. refusion 010 Afløb af løntilskud til personer med ret til kontantydelse med 50 pct. refusion 011 Driftsudgifter ved aktivering af personer med ret til kontantydelse 012 Befordringsgodtgørelse til personer med ret til kontantydelse 013 Kontantydelse 014 Løntilskud vedr. kontantydelse 015 Transportudgifter til personer med ret til kontantydelse med 50 pct. refusion 093 Tilbagebetaling af kontantydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion 094 Tilbagebetaling af kontantydelse ydet med 50 pct. refusion 2 Statsrefusion 004 Berigtigelser 006 Refusion af driftsudgifter ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion, grp. 006. 007 Refusion af afløbsudgifter til kontantydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 i passive perioder og under øvrig vejledning og opkvalificering med 30 pct. refusion, minus gruppering. 093 008 Refusion af afløbsudgifter til kontantydelse i aktive perioder og til løntilskud med 50 pct. refusion minus gruppering. 094 009 Refusion af udgifter til befordringsgodtgørelse samt transportudgifter til personer på kontantydelse med 50 pct. refusion, grp. 012 og 015 010 Refusion af kontantydelse med 80 pct. refusion 011 Refusion af kontantydelse med 40 pct. refusion 012 Refusion af kontantydelse med 30 pct. refusion 013 Refusion af kontantydelse med 20 pct. refusion 014 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 80 pct. refusion 015 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 40 pct. refusion 016 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 30 pct. refusion 017 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 20 pct. refusion REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58)

5.58.80 Revalidering 1 Drift 003 Hjælpemidler under revalidering med 50 pct. refusion refusion efter § 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 004 Løn til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner (§ 71, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 005 Løn til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner (§ 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 008 Afløb af løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51, jf. § 64, stk. 4, og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2) 013 Befordringsgodtgørelse under revalidering efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 014 Revalideringsydelse 015 Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering 016 Tilskud til selvstændig virksomhed 017 Løntilskud vedr. revalidender 091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt revalideringsydelse udbetalt med 50 pct. refusion 092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 65 pct. refusion (§ 65, §§ 93-94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 093 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§ 65 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bistandslovens § 43, stk. 8 og 9) 094 Tilbagebetaling af revalideringsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion 2 Statsrefusion 002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion på grp. 003 og 013 samt afløbsudgifter med 50 pct. minus 091 og 093 003 Berigtigelser 004 Refusion af afløbsudgifter vedr. løntilskud og revalideringsydelser med 65 pct. refusion på grp. 008 minus 092 009 Refusion af afløbsudgifter med 30 pct. refusion minus grp. 094 010 Refusion af revalideringsydelse med 80 pct. refusion 011 Refusion af revalideringsydelse med 40 pct. refusion 012 Refusion af revalideringsydelse med 30 pct. refusion 013 Refusion af revalideringsydelse med 20 pct. refusion 014 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 80 pct. refusion 015 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 40 pct. refusion 016 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 30 pct. refusion 017 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 20 pct. refusion 018 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 80 pct. refusion 019 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 40 pct. refusion 020 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 30 pct. refusion 021 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 20 pct. refusion 022 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 80 pct. refusion 023 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 40 pct. refusion 024 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 30 pct. refusion 025 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 20 pct. refusion 5.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)

1 Drift 008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger efter § 51 i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) med 50 pct. refusion (§ 63 og § 64, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 009 Afløb af løntilskud til handicappede personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 8, med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 63 og § 64, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 012 Driftsudgifter til personer i fleksjob, personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6 (tidligere skånejob) og handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, efter §§ 74, 76-77 og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 013 Løntilskud til personer i fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende påbegyndt før 1. januar 2013 med 65 pct. refusion 093 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (§ 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 094 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) (§ 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 095 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud vedr. handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, ydet med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 098 Indtægter fra tilbagebetaling af driftsudgifter til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, og handicappede personer, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 111 Fleksløntilskud til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (§ 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 112 Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) 113 Tilbagebetaling af fleksløntilskud til personer i fleksjob ydet med 65 pct. refusion 114 Tilbagebetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ydet med 65 pct. refusion 115 Løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 116 Fleksløntilskud til personer i fleksjob med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3 117 Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3 118 Fleksbidrag fra staten 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser 005 Refusion af løntilskud m.v. med 50 pct. refusion (grp. 008, 009, 012, minus grp. 094, 095 og 098) 007 Refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob, handicappede personer og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion, jf. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (grp. 013, 111 og 112 minus grp. 93, 113 og 114) 009 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 80 pct. refusion

010 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 40 pct. refusion 011 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 30 pct. refusion 012 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 20 pct. refusion 013 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 80 pct. refusion 014 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 40 pct. refusion 015 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 30 pct. refusion 016 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 20 pct. refusion 017 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 80 pct. refusion 018 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 40 pct. refusion 019 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 30 pct. refusion 020 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 20 pct. refusion 5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 1 Drift 006 Ressourceforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion, ressourceforløbsydelse 007 Ressourceforløb, befordring 50 pct. refusion, ressourceforløbsydelse 008 Ressourceforløb, afløb af løntilskud 50 pct. refusion 012 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion, passiv/aktiv 013 Jobafklaringsforløbafløb af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion, aktiv 016 Jobafklaringsforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion 017 Jobafklaringsforløb, befordring 50 pct. refusion 091 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion 092 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion 093 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion 094 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion 101 Jobafklaringsforløb, afløb af løntilskud med 50 pct. refusion 102 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse efter 52 uger uden refusion, jf. § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik 103 Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb 104 Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 105 Løntilskud under ressourceforløb 106 Løntilskud under jobafklaringsforløb 2 Statsrefusion 001 Refusion af afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion (grp. 012) minus grp. 091 og 093 002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion (grp. 006-007 og 016-017) og afløbsudgifter (grp. 008 og 013) med 50 pct. refusion minus grp. 092 og 094 003 Berigtigelser 004 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 80 pct. refusion 005 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 40 pct. refusion 006 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 30 pct. refusion 007 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 20 pct. refusion

008 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion 009 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion 010 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion 011 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion 012 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 80 pct. refusion 013 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 40 pct. refusion 014 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 30 pct. refusion 015 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 20 pct. refusion 016 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion 017 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion 018 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion 019 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion 5.58.83 Ledighedsydelse 1 Drift 001 Ledighedsydelse med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3 002 Udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 003 Udgifter til hjælpemidler efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 004 Ledighedsydelse, ikke-refusionsberettiget (§ 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik) 005 Ledighedsydelse under ferie (§§ 74 e og 74 h) med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik 006 Ledighedsydelse i passive perioder (§§ 74 a og 74 f) med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik 007 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik 008 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 50 pct. refusion efter § 104, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik 091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 50 pct. refusion (§§ 74 e og 74 f) 093 Indtægter fra tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse og udgifter til hjælpemidler til personer på ledighedsydelse 094 Indtægter fra tilbagebetalinger af ledighedsydelse, ikke-refusionsberettiget (tilbagebetalinger vedr. grp. 004) 095 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1 og 2 i lov om aktiv socialpolitik 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion (grp. 002, 003 og 008, minus grp. 91 og 93) 002 Refusion af udgifter til ledighedsydelse med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik (grp. 005-007, minus grp. 95) 003 Berigtigelser 006 Refusion af ledighedsydelse med 80 pct. refusion 007 Refusion af ledighedsydelse med 40 pct. refusion 008 Refusion af ledighedsydelse med 30 pct. refusion 009 Refusion af ledighedsydelse med 20 pct. refusion ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 1 Drift 001 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere

002 Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere 003 Afløb, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, ordinær uddannelse med refusion til og med 31/12-18 004 Afløb, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18. 005 Afløb, revalidender/forrevalidender, ordinær uddannelse med refusion til og med 31/12-18 006 Afløb, revalidender/forrevalidender, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 007 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere 008 Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere 009 Afløb, ledighedsydelsesmodtagere, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 010 Driftsudgifter for deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse 011 Afløb, uddannelseshjælpsmodtagere, ordinær uddannelse med refusion til og med 31/12-18 012 Afløb, uddannelseshjælpsmodtagere, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 013 Afløb, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til ordinær uddannelse til og med 31/12-18 014 Afløb, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til og med 31/12-18 015 Afløb, godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med refusion til og med 31/12-18. 016 Ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere 017 Afløb, mentorudgifter til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere mv. med refusion til og med 31/12-18 018 Afløb, ikke-refusionsberettigende mentorudgifter til og med 31/12-18 019 Afløb, mentorudgifter til revalidender, sygedagpengemodtagere mv. med refusion til og med 31/12-18 090 Afløb, indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag til ledighedsrelaterede målgrupper til og med 31/12-18 091 Afløb, tilskud vedrørende produktionsskoler til og med 31/12-18 092 Afløb, indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag til øvrige målgrupper til og med 31/12-18 093 Ressourceforløb, driftsudgifter ved aktivering med 50 pct. refusion 094 Ressourceforløb, førtidspensionister, driftsudgifter ved aktivering med 50 pct. refusion 095 Ressourceforløb, mentorudgifter efter § 31 b-31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion 096 Ressourceforløb, godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion 097 Jobafklaringsforløb, driftsudgifter ved aktivering med 50 pct. refusion 098 Jobafklaringsforløb, mentor efter § 31 b-31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion 100 Jobafklaringsforløb, godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion 101 Kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgende m.v. (§ 2, nr. 3-4 og 10), driftsudgifter ved aktivering uden refusion fra 1/1-19 102 Uddannelseshjælpsmodtagere m.v. (§ 2, nr. 12-13), driftsudgifter ved aktivering uden refusion fra 1/1-19

103 Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.v., godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden refusion fra 1/1-19 104 Revalidender/forrevalidender (§ 2, nr. 4), driftsudgifter ved aktivering uden refusion fra 1/1-19 105 Ledighedsydelsesmodtagere (§ 2, nr. 7), øvrige driftsudgifter uden refusion fra 1/1-19 106 Mentorudgifter uden refusion men omfattet af budgetgaranti fra 1/1-19 107 Mentorudgifter vedrørende dagpengemodtagere uden refusion og uden at være omfattet af budgetgaranti i perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 108 Mentorudgifter vedrørende sygedagpengemodtagere med refusion og omfattet af budgetgaranti i perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 2 Statsrefusion 001 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. under det ledighedsrelaterede driftsloft, grp. 001-002 og 010 002 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. under et driftsloft, grp. 007-008 og 108 003 Berigtigelser 004 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion (grp. 093-098 og 100) 020 Tilskud fra EU 5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 1 Drift 006 Hjælpemidler m.v. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede med 50 pct. refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. §§ 76, 77, 82, stk. 4, og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 007 Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 pct. refusion, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 008 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse med 50 pct. refusion, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 016 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98 a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 017 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 102 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 103 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 105 Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion – forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 106 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – kommunale arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 107 Afløb af løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion 108 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – private arbejdsgivere 109 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – offentlige arbejdsgivere 110 Løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap 111 Løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifter til jobrotation med 100 pct. refusion (grp. 016) 003 Berigtigelser

004 Refusion af udgifter til hjælpemidler og personlig assistance til handicappede med 50 pct. refusion (grp. 006, 007, og 008) 005 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion (grp. 107) 006 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 102-103 og 105-106) 007 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – private arbejdsgivere 008 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – private arbejdsgivere 009 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – private arbejdsgivere 010 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – private arbejdsgivere 011 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere 012 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere 013 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere 014 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere 015 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 80 pct. refusion 016 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 40 pct. refusion 017 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 30 pct. refusion 018 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 20 pct. refusion 019 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 80 pct. refusion 020 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 40 pct. refusion 021 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 30 pct. refusion 022 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 20 pct. refusion 5.68.95 Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner 1 Drift 001 Løn til forsikrede ledige med løntilskud (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 55) og løn til personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse med løntilskud 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 5, og § 111) 020 Tilskud fra EU 5.68.96 Servicejob 2 Statsrefusion 003 Berigtigelser 004 Tilskud til servicejob (lov om ophævelse af lov om servicejob) 5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år 1 Drift 001 Løn til personer i seniorjob 002 Kompensation til personer, der er berettiget til seniorjobs 2 Statsrefusion 002 Tilskud til kommunale seniorjob 003 Berigtigelser vedr. seniorjob 5.68.98 Beskæftigelsesordninger 1 Drift 001 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100 pct. refusion, jf.§ 98 c – 98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 002 Løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede med 100 pct. refusion, jf. §§ 98 c – 98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

003 Godtgørelse og aktivitetsdusør til særlig udsatte unge under 18 år i virksomhedspraktik (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 75 b og c) 004 Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, for forsikrede og ikke-forsikrede personer 005 Udgifter til hjælpemidler til personer med nedsat arbejdsevne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 og lov om seniorjob 009 Lønudgifter ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med løntilskud i kommunale virksomheder m.v. (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55) 010 Tilskud til befordring til arbejdssøgende og andre særlige aktiviteter efter § 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 011 Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende og enlige forældres studiestart med 50 pct. refusion efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 75 a, 76 og 77 og afløbsudgifter efter lov om aktiv socialpolitik § 34 a og b 015 Vejledning og opkvalificering af unge 15-17 årige (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75b) 018 Udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 090 Udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere (vedrørende 2011-2012) 097 Udgifter til befordring til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgende m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82 100 Regional uddannelsespulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere med 80 pct. tilskud, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 101 Pulje til uddannelsesløftet til dagpengemodtagere med 100 pct. tilskud, dog 80 pct. tilskud fra 1. juli 2017 jf. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 102 Jobrotation med 60 pct. refusion, jf. § 98 a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 103 Afløb af jobrotation med 60 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 104 Pulje til opkvalificering på mangelområder med 80 pct. tilskud 105 Jobrotation med 60 pct. refusion til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. tekstanmærkning nr. 166 på finansloven 2019, for forløb påbegyndt efter 1. januar 2019 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede (gruppering 001 og 002) 003 Berigtigelse (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 85 samt § 64 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud m.v) 008 Refusion af udgifter til hjælpemidler og befordring til 15-17-årige med 50 pct. refusion 009 Refusion af udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere (vedrørende 2011-2012) 010 Refusion af udgifter til jobrotation med 60 pct. refusion (gruppering 102 og 105) 019 Tilskud fra EU vedrørende andre end kontanthjælpsmodtagere 020 Tilskud fra EU STØTTE TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG ØVRIGE SOCIALE FORMÅL (72) 5.72.99 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål

1 Drift 001 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter o.lign. 002 Udgifter til husly (servicelovens § 80) 003 Støtte til frivilligt socialt arbejde (servicelovens § 18 og § 18 a) 6. Fællesudgifter og administration m.v. POLITISK ORGANISATION (42) 6.42.40 Fælles formål 6.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 6.42.42 Kommissioner, råd og nævn 6.42.43 Valg m.v. 1 Drift 001 Fælles formål 002 Folketingsvalg 003 Kommunalvalg ADMINISTRATIV ORGANISATION (45) 6.45.50 Administrationsbygninger 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger 1 Drift 001 Myndighedsudøvelse 002 Øvrig administration 003 Socialtilsyn 090 Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5 095 Administrationsudgifter overført til drifts- og anlægsarbejder vedrørende motorveje, hovedlandeveje og kommunale veje 098 Administrationsvederlag vedrørende havne 6.45.52 Fælles IT og telefoni 6.45.53 Jobcentre 6.45.54 Naturbeskyttelse 6.45.55 Miljøbeskyttelse 6.45.56 Byggesagsbehandling 6.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet 1 Drift 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5 6.45.58 Det specialiserede børneområde 1 Drift 001 Børnehuse 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5 6.45.59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDISTRIKTER (48) 6.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love 6.48.61 Vækstfora 6.48.62 Turisme 6.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer 6.48.66 Innovation og ny teknologi 6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 1 Drift 001 Væksthuse 6.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder LØNPULJER m.v. (52) 6.52.70 Løn- og barselspuljer 6.52.72 Tjenestemandspension 1 Drift 001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, kommunale forsyningsvirksomheder 002 Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder 6.52.74 Interne forsikringspuljer 6.52.76 Generelle reserver 7 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. RENTER AF LIKVIDE AKTIVER (22) 7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 7.22.07 Investerings- og placeringsforeninger 7.22.08 Realkreditobligationer 7.22.09 Kommunekreditobligationer 7.22.10 Statsobligationer m.v. 7.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28) 7.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8 7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 7.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32) 7.32.20 Pantebreve 7.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. 7.32.22 Tilgodehavender hos grundejere 7.32.23 Udlån til beboerindskud 7.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 7.32.26 Ikke-likvide obligationer 7.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OG MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35) 7.35.29 Klimainvesteringer 7.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt

7.35.31 Gasforsyning 7.35.32 El-forsyning 7.35.33 Varmeforsyning 7.35.34 Vandforsyning 7.35.35 Andre forsyningsvirksomheder 4 Renter 001 Ordninger for dagrenovation – restaffald 002 Ordninger for storskrald og haveaffald 003 Ordninger for glas, papir og pap 004 Ordninger for farligt affald 005 Genbrugsstationer 006 Øvrige ordninger 007 Generel administration RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50) 7.50.50 Kassekreditter og byggelån RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51) 7.51.52 Anden gæld RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52) 7.52.54 Andre kommuner og regioner 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 4 Renter 001 Tilbagebetaling af grundskyld 7.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 7.52.59 Mellemregningskonto 7.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst RENTER AF LANGFRISTET GÆLD (55) 7.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst 7.55.64 Stat og hypotekbank 7.55.65 Andre kommuner og regioner 7.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 7.55.67 Andre forsikringsselskaber 7.55.68 Realkredit 4 Renter 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.70 Kommunekredit 4 Renter 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.71 Pengeinstitutter 4 Renter 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland 4 Renter 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 4 Renter 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 4 Renter 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer KURSTAB OG KURSGEVINSTER M.V. (58) 7.58.77 Kurstab i forbindelse med lånoptagelse 4 Renter 001 Kommunernes Pensionsforsikring 002 Andre forsikringsselskaber 003 Realkredit 005 Kommunekredit 006 Offentligt emitterede obligationer i indland 007 Offentligt emitterede obligationer i udland 008 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 009 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 010 Selvejende institutioner 7.58.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt 4 Renter 001 Realkreditobligationer 002 Kommunekreditobligationer 003 Statsobligationer m.v. 004 Likvide aktiver udstedt i udlande 005 Investerings- og placeringsforeninger 006 Pantebreve 007 Aktier og andelsbeviser 008 Andre obligationer og værdipapirer, herunder optioner, swaps, m.v. 010 Tilbagebetalte reservefondsandele 7.58.79 Garantiprovision TILSKUD OG UDLIGNING (62) 7.62.80 Udligning og generelle tilskud 7 Finansiering 001 Kommunal udligning 002 Statstilskud til kommuner 007 Efterreguleringer 010 Udligning af selskabsskat 7.62.81 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 7 Finansiering 001 Udligning vedrørende udlændinge 005 Efterreguleringer 7.62.82 Kommunale bidrag til regionerne 7 Finansiering 002 Kommunalt udviklingsbidrag

7.62.86 Særlige tilskud 7 Finansiering 001 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner 002 Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder 004 Tilskud til ”ø-kommuner” 005 Tilskud til Bornholms Kommune vedr. udviklingsopgaver 008 Beskæftigelsestilskud 010 Efterreguleringer 013 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 014 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 015 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 016 Jobpræmie til kommunale arbejdsgivere 017 Fleksjobbonus til kommunale arbejdsgivere 019 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 021 Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser 022 Tilskud til kommuner med vanskelige vilkår 023 Overgangstilskud vedr. revision af uddannelsesstatistikken REFUSION AF KØBSMOMS (65) 7.65.87 Refusion af købsmoms 7 Finansiering 002 Refusion af købsmoms 003 Udgifter til købsmoms 004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms SKATTER (68) 7.68.90 Kommunal indkomstskat 7 Finansiering 001 Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat 002 Afregning af forskelsbeløb 006 Afregning vedrørende det skrå skatteloft 010 Afregning af indkomstskatter med andre kommuner 015 Udbetaling i henhold til lov om negativ indkomstskat 7.68.92 Selskabsskat 7 Finansiering 001 Afregning af selskabsskat m.v. 7.68.93 Anden skat pålignet visse indkomster 7 Finansiering 002 Andel af bruttoskat efter § 48 E i kildeskatteloven 004 Kommunens andel af skat af dødsboer 005 Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven 7.68.94 Grundskyld 7 Finansiering 001 Grundskyld 004 Indtægt fra den individuelle kompensation i 2016 for fastfrysningen af beskatningsgrundlaget for grundskylden 7.68.95 Anden skat på fast ejendom 7 Finansiering 001 Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi 002 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb 003 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb 7.68.96 Øvrige skatter og afgifter 7 Finansiering 004 Efterbetaling og bøder 005 Frigørelsesafgift 8 Balanceforskydninger FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22) 8.22.01 Kontante beholdninger 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 8.22.07 Placerings- og investeringsforeninger 8.22.08 Realkreditobligationer 5 Balanceforskydninger 001 Tilgang 002 Afgang 8.22.09 Kommunekreditobligationer 5 Balanceforskydninger 001 Tilgang 002 Afgang 8.22.10 Statsobligationer m.v. 5 Balanceforskydninger 001 Tilgang 002 Afgang 8.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet 5 Balanceforskydninger 001 Tilgang 002 Afgang FORSKYDNINGER I TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25) 8.25.12 Refusionstilgodehavender 8.25.13 Andre tilgodehavender 5 Balanceforskydninger 001 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen. FORSKYDNINGER I KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28) 8.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 8.28.15 Andre tilgodehavender 8.28.17 Mellemregninger med følgende regnskabsår 8.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 8.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner

5 Balanceforskydninger 001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen. 002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen. FORSKYDNINGER I LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32) 8.32.20 Pantebreve 8.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. 5 Balanceforskydninger 001 Netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber 8.32.22 Tilgodehavender hos grundejere 8.32.23 Udlån til beboerindskud 8.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v. 5 Balanceforskydninger 001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) 002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger 003 Driftsstøttelån 8.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 5 Balanceforskydninger 001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik) 002 Registrering af forskydninger i lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl. 003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen 004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen 005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen 006 Udlån til klimainvesteringer 007 Registrering af forskydninger i lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020 8.32.26 Ikke-likvide obligationer 8.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. 5 Balanceforskydninger 001 Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35) 8.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 8.35.31 Gasforsyning 8.35.32 Elforsyning 8.35.33 Varmeforsyning 8.35.34 Vandforsyning 8.35.35 Andre forsyningsvirksomheder FORSKYDNINGER I AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38) 8.38.36 Kommuner og regioner m.v. 8.38.37 Staten 5 Balanceforskydninger 001 Anmodning om krav på tredjemand vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte. 002 Nedskrivning af krav på tredjemand vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte 003 Afskrivning af krav på tredjemand vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte FORSKYDNINGER I AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42) 8.42.40 Beskyttelsesrumspulje 8.42.41 Alderssparefond 8.42.42 Legater 8.42.43 Deposita 8.42.44 Parkeringsfond FORSKYDNINGER I PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45) 8.45.45 Alderssparefond 8.45.46 Legater 8.45.47 Deposita FORSKYDNINGER I PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48) 8.48.48 Kommuner og regioner m.v. 8.48.49 Staten 5 Balanceforskydninger 001 Forskydninger i tilsvar til staten vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50) 8.50.50 Kassekreditter og byggelån FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51) 8.51.52 Anden gæld 5 Balanceforskydninger 012 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 til lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere (§ 55) 013 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 i øvrigt 090 Refusion af offentlige pensioner 095 Refusion af afløbsudgifter vedr. dagpengeydelser 096 Refusion af godtgørelse for deltagelse i skoleforløb, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10

097 Refusion af ATP-bidrag 100 ATP-bidrag kontant- og uddannelseshjælp 101 ATP-bidrag sygedagpenge 105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen 110 Betalinger vedrørende pas 111 Betalinger vedrørende kørekort 114 Dagpenge til EØS-borgere 115 Gebyr vedrørende grundvandskortlægning 116 ATP-bidrag revalidering og ledighedsydelse 117 ATP-bidrag til fleksjobansatte 118 ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb 119 ATP-bidrag til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb 120 Udbetaling af godtgørelse for deltagelse i skoleforløb, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10 121 Udbetaling af danskbonus til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 22. 122 Refusion af danskbonus til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 22. FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52) 8.52.53 Kirkelige skatter og afgifter 5 Balanceforskydninger 001 Forskudsbeløb af kirkeskat 002 Afregning af forskelsbeløb 006 Fællesfonden 011 Afregning af kirkeskat med andre kommuner 012 Efterbetaling og bøder 013 Landskirkeskat 014 Lokale kirkelige kasser 8.52.54 Andre kommuner og regioner 5 Balanceforskydninger 001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen 8.52.55 Skyldige feriepenge (frivillig) 8.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 8.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 8.52.58 Edb fejlopsamlingskonto 8.52.59 Mellemregningskonto 5 Balanceforskydninger 001 Over-/underdækning vedrørende elforsyning 8.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst 8.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto FORSKYDNINGER I LANGFRISTET GÆLD (55) 8.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst 8.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 8.55.67 Andre forsikringsselskaber 8.55.68 Realkredit 8.55.70 Kommunekredit 8.55.71 Pengeinstitutter 8.55.72 Gæld vedrørende klimainvesteringer 8.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland 8.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 8.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 8.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 8.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer 8.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (frivillig) MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58) 8.58.80 Grunde (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 8.58.81 Bygninger (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 8.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 8.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver

8.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62) 8.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER (65) 8.65.86 Varebeholdninger/-lagre (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68) 8.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver HENSATTE FORPLIGTELSER (72) 8.72.90 Hensatte forpligtelser (frivillig) 5 Balanceforskydninger 001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 002 Bonusbetaling vedr. jobcentre 003 Arbejdsskader EGENKAPITAL (75) 8.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver 8.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver 8.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver 8.75.94 Reserve for opskrivninger 5 Balanceforskydninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver 8.75.95 Modpost for donationer 9 Balance LIKVIDE AKTIVER (22) 9.22.01 Kontante beholdninger 9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 9.22.07 Investerings- og placeringsforeninger 9.22.08 Realkreditobligationer 9.22.09 Kommunekreditobligation 9.22.10 Statsobligationer m.v. 9.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25) 9.25.12 Refusionstilgodehavender 9.25.13 Andre tilgodehavender 8 Aktiver 001 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28) 9.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 9.28.15 Andre tilgodehavender 9.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår 9.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 9.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner 8 Aktiver 001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32) 9.32.20 Pantebreve 9.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. 8 Aktiver 001 Netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber 9.32.22 Tilgodehavender hos grundejere 9.32.23 Udlån til beboerindskud 9.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v. 8 Aktiver 001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) 002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger 003 Driftsstøttelån 9.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 8 Aktiver 001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a, stk.7, i lov om aktiv socialpolitik) 002 Registrering af det samlede tilgodehavende i form af lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl.

003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen 004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen 005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen 007 Registrering af det samlede tilgodehavende i form af lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020 9.32.26 Ikke-likvide obligationer 9.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. 8 Aktiver 001 Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OG MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35) 9.35.29 Klimainvesteringer 9.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 9.35.31 Gasforsyning 9.35.32 El-forsyning 8 Aktiver 001 Pensionsforpligtigelse for tjenestemænd 002 Udlæg vedrørende elselskabernes sideordnede aktiviteter 9.35.33 Varmeforsyning 9.35.34 Vandforsyning 9.35.35 Andre forsyningsvirksomheder 8 Aktiver 001 Ordninger for dagrenovation – restaffald 002 Ordninger for storskrald og haveaffald 003 Ordninger for glas, papir og pap 004 Ordninger for farligt affald 005 Genbrugsstationer 006 Øvrige ordninger 007 Generel administration AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38) 9.38.36 Kommuner og regioner m.v. 9.38.37 Staten AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42) 9.42.40 Beskyttelsesrumspulje 9.42.41 Alderssparefond 9.42.42 Legater 9.42.43 Deposita 9.42.44 Parkeringsfond PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45) 9.45.45 Alderssparefond 9.45.46 Legater 9.45.47 Deposita PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48) 9.48.48 Kommuner og regioner m.v. 9.48.49 Staten KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50) 9.50.50 Kassekreditter og byggelån KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51) 9.51.52 Anden gæld 9 Passiver 105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52) 9.52.53 Kirkelige skatter og afgifter 9.52.54 Andre kommuner og regioner 9 Passiver 001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen 9.52.55 Skyldige feriepenge (frivillig) 9.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 9.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 9.52.59 Mellemregningskonto 9 Passiver 001 Over-/underdækning vedrørende elforsyning 9.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst 9.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto LANGFRISTET GÆLD (55) 9.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst 9.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 9.55.67 Andre forsikringsselskaber 9.55.68 Realkredit 9.55.70 Kommunekredit 9.55.71 Pengeinstitutter 9.55.72 Gæld vedrørende klimainvesteringer 9.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland 9.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 9.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 9.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 9.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer 9.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58) 9.58.80 Grunde 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver 9.58.81 Bygninger 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 9.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 9.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 9.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62) 9.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER (65) 9.65.86 Varebeholdninger/-lagre 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68) 9.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg 8 Aktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver PASSIVER HENSATTE FORPLIGTELSER (72) 9.72.90 Hensatte forpligtelser 9 Passiver 001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 002 Bonusbetaling vedr. jobcentre 003 Arbejdsskader EGENKAPITAL (75) 9.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver 9.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver 9.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver 9.75.94 Reserve for opskrivninger 9 Passiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver 9.75.95 Modpost for donationer 9.75.99 Balancekonto 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med kommunens arealer, ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde og naturbeskyttelse samt udgifter og indtægter på miljøområdet. Herudover indgår kommunens udgifter til sanering i såvel egne som fremmede ejendomme og til byfornyelse i såvel egne som fremmede ejendomme samt til almene boliger. JORDFORSYNING (22) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med tilvejebringelse og salg af arealer. Udgifter og indtægter vedrørende jordforsyning specificeres på de enkelte funktioner efter formål. Under de enkelte funktioner specificeres på udstykningsområder. For funktionerne 0.22.02 og 0.22.03 er der mulighed for frivillig mellemregning mellem kommunen og jordforsyningen, jf. teksten til funktion 9.68.87. Følgende særlige anlægsgrupperinger er autoriseret i regnskabet: 010 Arealerhvervelser Under denne gruppering registreres de i regnskabsåret foretagne areal-erhvervelser eksklusive forrentning. Endvidere registreres her de omkostninger, der er forbundet med erhvervelsen af arealerne.

080 Salgsindtægter Grupperingen anvendes udelukkende til registrering af salg af arealer. 0.22.01 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.22.02-0.22.05. Udgifter vedrørende lov om planlægning registreres ikke på funktion 0.22.01, men under hovedkonto 6. 0.22.02 Boligformål På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende jordforsyning til boligformål. Der skal, når et udstykningsområde er afsluttet, foreligge et særskilt udstykningsregnskab over udgifterne og indtægterne vedrørende den enkelte udstykning med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb. Overskud eller underskud for en udstykning må ikke overføres til andre udstykninger. Jord, som inddrages i udstykningen og som ikke er opført i kommunens kontoplan, men i ejendomsfortegnelsen, indgår i udstykningsregnskabet med arealets grundværdi. Værdien af arealer, som tidligere er erhvervet til andre formål, men som inddrages under et udstykningsforetagende medtages i regnskabet for den pågældende udstykning. Værdien af arealer, der overføres fra en udstykning til et andet kommunalt formål medtages i udstykningsregnskabet. Kommunens udgifter til overordnede byggemodningsudgifter, eksempelvis anlæg af en stamvej, medtages ligeledes i de respektive udstykningsregnskaber. Kommunalbestyrelsen kan afgøre, om den i udstykningsregnskabet vil lade indgå forrentning af kommunens udlæg til udstykning. 0.22.03 Erhvervsformål Der gælder de samme konteringsregler som for funktion 0.22.02. Under funktionen registreres også udgifter og indtægter vedrørende arealer, der er erhvervet af kommunen, men reserveret til andre offentlige myndigheders brug. 0.22.04 Offentlige formål Under denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med udstykninger med offentlige formål for øje. 0.22.05 Ubestemte formål Driftskontiene vedrørende jord til ubestemte formål anvendes i tilfælde, hvor jordens anvendelse endnu ikke er bestemt, eller hvor jorden endnu ikke er anvendt i overensstemmelse med sit formål. På anlægskontiene registreres udgifter for det i regnskabsåret indkøbte jord til ubestemt formål og indtægter i forbindelse med salg af sådan jord. Såfremt jord til ubestemte formål inddrages under et udstykningsforetagende under funktion 0.22.02 eller 0.22.03 indgår værdien af de overførte arealer som udgift i udstykningsregnskabet. Overtages jorden af en forsyningsvirksomhed reguleret af hvile i sig selv princippet debiteres værdien af de overførte arealer senest i forbindelse med regnskabsafslutningen på statuskontiene 9.35.30, 9.35.31, 9.35.33, 9.35.34 samt 9.35.35 og samtidig krediteres beløbet balancekonto 9.75.99. Såfremt jord til ubestemte formål tages i anvendelse til andre formål end jordforsyning (under 0.22.02 eller 0.22.03) eller forsyningsvirksomhed reguleret af hvile i sig selv princippet, rettes dette kun i anlægskartoteket, jf. kapital 8 om indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver, samt eventuelt på status, jf. konteringsreglerne til 9.85.80 Grunde og 9.85.81 Bygninger. .

Registreringer ved køb og salg af jord og grunde til forsyningsvirksomheder kan ikke fortages med anvendelse af hoveddart 9. FASTE EJENDOMME (25) Udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af ejendomme erhvervet til senere kommunale vejformål registreres på funktionen for den kategori af faste ejendomme, under hvilken de pågældende ejendomme henhører. Udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af ejendomme til kommunale vejformål i tilknytning til et aktuelt anlægsarbejde skal dog registreres på funktion 2.28.22. Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende ejendomme til konkrete formål registreres på funktionerne vedrørende disse områder under hovedkonto 0-6 0.25.10 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende faste ejendomme, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.25.11-0.25.12, eller som ikke ønskes fordelt. Her registreres endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med andre faste ejendomme, der ikke entydigt kan henføres til enkelte områder f.eks. offentlige toiletter. 0.25.11 Beboelse Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindelse med varetagelse af konkrete kommunale opgaver, registreres på funktionerne vedrørende disse områder. Dette gælder dog kun i det omfang, disse er at betragte som tjenesteboliger. På anlægskontoen for beboelsesejendomme bogføres udgifter i forbindelse med ombygning, etablering eller køb af ejendomme samt indtægter ved salg af ejendomme. Udgifter og indtægter i forbindelse med boligplacering af udlændinge efter lov om integration af udlændinge i Danmark registreres på denne funktion. Her registreres endvidere udgifter til istandsættelse og leje, jf. lov om individuel boligstøtte §§ 70 og 71. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil: 001 Boliger til integration af udlændinge Herunder registreres driftsudgifter, f.eks. lejeudgifter, vedrørende boliger til fremme af integrationen af udlændinge efter § 13 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). . 002 Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge Herunder registreres udgifter, f.eks. lejeudgifter, til midlertidig boligplacering af flygtninge efter § 12, stk. 6, i lov om integration af flygtninge (integrationsloven). 003 Udgifter ved lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge På kontoen registreres udgifter vedrørende boliger, som kommunerne har udgifter til som led i aftaler indgået for at imødegå behov for boligplacering af nye flygtninge i Danmark. Udgifterne omfatter istandsættelse ved fraflytning af boligerne samt lejetab som følge af, at boligerne i perioder står uudlejede. Boligerne skal opfylde betingelserne i §§ 70-71 i lov om individuel boligstøtte, dvs. andre boliger end almene boliger. 092 Betaling vedrørende boliger til integration af udlændinge Herunder registreres huslejeindtægter m.v. vedrørende boliger til fremme af integrationen af udlændinge. 093 Betaling vedrørende midlertidige boliger til flygtninge Herunder registreres huslejeindtægter som hidrører fra flygtningenes egenbetaling.

Der er endvidere i regnskabet autoriseret følgende anlægsgruppering: 016 Køb af bygninger til integration af udlændinge Herunder registreres udgifter til køb af ejendomme m.v., som erhverves med henblik på at fremme integrationen af udlændinge. 2 Statsrefusion 002 Refusion vedrørende udgifter til lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge Herunder registreres midlertidig refusion af lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge, jf. almenboliglovens § 62 stk. 3. 003 Refusion af nettoudgifter på driftsgrupperingerne 002 og 093 Herunder registreres midlertidig refusion af udgifterne i 2016 og 2017 på gruppering 002 Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge fratrukket indtægterne fra gruppering 093 Betaling vedrørende midlertidige boliger til flygtninge, jf. integrationslovens § 45 a. 004 Berigtigelser 0.25.12 Erhvervsejendomme Der henvises til beskrivelsen under funktion 0.25.11. Under funktionen registreres bl.a. udgifter og indtægter i forbindelse med industrihuse. 0.25.13 Andre faste ejendomme På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende ejendomme, som ikke kan henføres til funktion 0.25.11 og 0.25.12. Udgifter og indtægter i forbindelse med ejendomme til konkrete kommunale formål registreres på kontiene vedrørende disse områder. 0.25.15 Byfornyelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter, herunder i forbindelse med garantier, i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse. Nedenfor er »byfornyelse« anvendt som fællesbegreb for »byfornyelse« og »sanering«. Der er autoriseret følgende drifts- og anlægsgrupperinger hertil: 001 Udgifter til byfornyelse Herunder registreres alle udgifter i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse. 002 Indtægter vedrørende byfornyelse Herunder registreres alle indtægter, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer nr. 1234 af 27. december 2003, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse. 003 Tilbagekøbsret Herunder registreres indtægter og udgifter vedrørende frikøb eller udskydelse af kommunal tilbagekøbsret. Tillige registreres som udgift tilbagebetaling af statens andel af betaling vedrørende frikøb eller udskydelse af kommunal tilbagekøbsret. 004 Refusion af byfornyelsesudgifter Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer nr. 1234 af 27. december 2003, tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, tidligere lov om byfornyelse, lov om sanering samt lov om privat byfornyelse. Som udgift registreres tilbagebetalinger af statslig refusion. 020 Støtte fra indsatspuljen Herunder registreres tilskud fra staten i forbindelse med den særlige indsatspulje

Bortset fra tilskud til personer i medfør af Byfornyelsesloven, der registreres på funktion 5.57.77, grp. 002, registreres samtlige udgifter og indtægter som anlæg, indtil endeligt regnskab for den enkelte plan/beslutning aflægges. Udgifter og dertil relaterede indtægter (også refusion fra staten) til byfornyelse kan bogføres som enten drift eller anlæg. Det gælder for kontering af en indtægt/refusion, at den skal følge samme dranstangivelse, som den relaterede udgift. Låneadgang efter lånebekendtgørelsens regelsæt finder kun anvendelse for udgifter registreret på dranst 3 Anlæg. 0.25.17 Anvisningsret På denne funktion registreres udgifter til udnyttelse af anvisningsret i private boliger. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil: 001 Anvisning i private boliger Herunder registreres udgifter til anvisningsret i fremmede ejendomme. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering til refusion: 001 Anvisning i private boliger Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter i forbindelse med anvisningsret i fremmede ejendomme. 0.25.18 Driftssikring af boligbyggeri På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftssikring af boligbyggeri. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: Det skal bemærkes, at lejetab og lejeindtægter i forbindelse med ældreboliger skal registreres på 0.25.19 Ældreboliger. 001 Støtte til opførelse af boliger Herunder registreres som udgift de kommunale udgifter til drift af almene boliger. Endvidere registreres kommunens andel af ydelsesstøtte til andelsboliger med tilsagn før 1. april 2002, kommunens andel af ydelsesstøtte til ungdomsboliger, samt udgifter til godtgørelse af statens støtte til ydelsesstøtte vedrørende boliger opført af almene boligorganisationer, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. 002 Ungdomsboligbidrag Herunder registreres udgiften til ungdomsboligbidrag i fremmede ejendomme. 003 Flygtninges fraflytning Herunder registreres udgifter vedrørende flygtninges flytning i forbindelse med istandsættelse og leje, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte og udgifter afholdt efter § 62 i lov om almene boliger. 004 Lejetab ved fraflytning Herunder registreres udgifter til lejetab mv., herunder manglende udlejning vedrørende andre end flygtninges flytning, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte og udgifter afholdt efter § 59 i lov om almene boliger. Der modposteres på gruppering 092. 006 Beboerindskudslån i almene boliger Herunder registreres udgifter til beboerindskud i almene boliger, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte. På funktion 08.32.23. foretages bogføring af selve beboerindskudslånet. 007 Tilskud til andelsboliger Herunder registreres kommunens andel af engangstilskuddet til andelsboliger opført med tilsagn fra 1. april 2002, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. 008 Tilskud til dækning af flytteudgift til lejere Herunder registreres udgifter til tilskud til hel eller delvis dækning af flytteudgifter til lejere jf. § 63c i almenboligloven.

009 Huslejetilskud i friplejeboliger Herunder registreres udgifter til husleje i friplejeboliger, jf. § 16 i lov om friplejeboliger. Udgifterne vedrører kompensation for forøgede nettoboligudgifter til eksisterende beboere i omdannede friplejeboliger. 010 Beboerindskudslån i friplejeboliger Herunder registreres udgifter til beboerindskud i friplejeboliger, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte. På funktion 08.32.23. foretages bogføring af selve beboerindskudslånet. 011 Beboerindskud i friplejeboliger Herunder registreres udgifter til beboerindskud i friplejeboliger, jf. § 19 i lov om friplejeboliger. 012 Udgifter til nye boligtyper til særligt udsatte grupper, »skæve boliger« Herunder registreres som udgift de kommunale udgifter til drift af skæve Boliger, herunder til social vicevært. 013 Statsstøtte til etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper, »skæve boliger« Herunder registreres som indtægt statstilskud til etablering af skæve boliger. 014 Statsstøtte til aflønning af social vicevært i nye boligtyper til særligt udsatte grupper »skæve boliger« Herunder registreres som indtægt statstilskud til dækning af aflønning af social vicevært. 015 Flygtninges fraflytning, tilbagebetalinger Herunder registreres indtægter som følge af tilbagebetalinger af tidligere udbetalt tilskud vedrørende flygtninges flytning i forbindelse med istandsættelse og leje, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte og udgifter afholdt efter § 62 i lov om almene boliger. 016 Lejetab ved fraflytning, tilbagebetalinger Herunder registreres indtægter som følge af tilbagebetalinger af tidligere udbetalt tilskud vedrørende lejetab mv., herunder manglende udlejning vedrørende andre end flygtninges flytning, flygtninges flytning i forbindelse med istandsættelse og leje, jf. §§ 70 og 71 i lov om individuel boligstøtte og udgifter afholdt efter § 59 i lov om almene boliger. Der modposteres på gruppering 092. 092 Lejeindtægt Herunder registreres lejeindtægter i egne ejendomme. Beboernes fulde huslejebetalinger registreres på gruppering 092. Der anvendes art 7.1. Det bemærkes, at der på funktion 8.52.59/9.52.59 foretages en særskilt registrering af den del af beboernes husleje, der vedrører henlæggelser til vedligeholdelse, med modpost på balancekontoen. Saldoen skal kunne specificeres efter reglerne i lov om almene boliger mv. og lejeloven. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger til refusion: 001 Flygtninges fraflytning Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter i forbindelse med flygtninges fraflytning. 002 Beboerindskudslån i almene boliger Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til beboerindskudslån i almene boliger. 003 Huslejetilskud i friplejeboliger Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til huslejetilskud i friplejeboliger. 004 Beboerindskudslån i friplejeboliger Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til beboerindskudslån i friplejeboliger.

005 Beboerindskud i friplejeboliger Herunder registreres som indtægt statens refusion af de kommunale udgifter til beboerindskud i friplejeboliger. Der er på funktionen registreret følgende anlægsgrupperinger: 001 Administrationsgebyr Herunder registreres udgifter til administrationsgebyr i egne ejendomme 002 Servicearealtilskud Herunder registreres indtægter i form af tilskud til servicearealindskud i alle ejendomme 003 Udgift til servicearealer Herunder registreres udgiften til etablering af servicearealer i alle ejendomme. 005 Tab på garantier vedrørende realkreditlån Herunder registreres udgifter til tab på garantier afholdt efter § 127 i lov om almene boliger, f.eks. eventuelt tab på garanti for indekslån. 012 Udgifter til nye boligtyper til særligt udsatte grupper, ”skæve boliger” Herunder registreres som udgift de kommunale udgifter til etablering skæve Boliger 0.25.19 Ældreboliger Efter lov om almene boliger m.v. kan boliger for ældre og handicappede enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Der er på funktion 0.25.19 Ældreboliger autoriseret følgende driftsgrupperinger, der afhængigt af ejerforholdet anvendes som anført nedenfor: 001 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger 005 Lejetab 006 Eventuelt tab på garanti for indekslån 092 Lejeindtægter Kommunalt ejede ældreboliger Følgende udgifter registreres på funktion 0.25.19:

• Lejetab m.v., herunder manglende udlejning, registreres på gruppering 005 med modpost på gruppering 092. - Beboernes fulde huslejebetalinger registreres på gruppering 092. Der anvendes art 7.1. Det bemærkes, at der på funktion 9.52.59 foretages en særskilt registrering af den del af beboernes husleje, der vedrører henlæggelser til vedligeholdelse, med modpost på balancekontoen. Saldoen skal kunne specificeres efter reglerne i lov om almene boliger m.v. og lejeloven. Endvidere foretages på funktion 9.52.59 en særskilt registrering af likvide midler, der skal henlægges efter § 43 i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. - Ejendommens almindelige driftsudgifter. - Anlægsudgifter, herunder jordværdien, overtaget fast ejendom og beregnet forrentning og administrationsbidrag. Øvrige udgifter og indtægter, herunder finansiering af boligerne, registreres på følgende måde:
• Tilskud til lejebetaling (boligydelse) registreres på funktion 5.57.76 , gruppering 005. - Hjemtagne indekslån registreres på hovedkonto 8 under funktion 8.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger. Ved årets udgang nedskrives og indekseres lånene på funktion 9.55.77 med modpost på balancekontoen. - Kommunens indskud af grundkapital opskrives på funktion 9.32.24, gruppering 002 med modpost på balancekonto 9.75.99. Beboernes tilbagebetaling indgår som en del af huslejen, og der reguleres efterfølgende på status. - Beboerindskud efter lov om almene boliger m.v. registreres på funktion 8.45.47. Det bemærkes, at hvis der ydes lån til beboerindskud, registreres lånet på sædvanlig måde på funktion 8.32.23. - Afdrag på lån vedrørende kommunale ældreboliger debiteres funktion 8.55.77.

Renter af gæld vedrørende kommunale ældreboliger optages på autoriseret gruppering 001 på en af funktionerne 7.55.68-7.55.76 afhængig af lånekreditor Ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser Følgende udgifter registreres på funktion 0.25.19:

• Kommunens ydelsesstøtte registreres på gruppering 001. - Tab ved lejeledighed m.v., jf. almenboliglovens § 54, stk. 4, registreres på gruppering 005.  Tab ved fraflytninger, jf. almenboliglovens § 54, stk. 4.
• Eventuelt tab på garanti for indekslån registreres på gruppering 006. Øvrige udgifter og indtægter registreres således:
• Tilskud til lejebetaling (boligydelse) registreres på funktion 5.57.76, gruppering 005. - Kommunens indskud af grundkapital registreres på funktion 8.32.24, gruppering 00 1 . Ved påbegyndelse af tilbagebetaling af grundkapital krediteres funktion 8.32.24 for de årlige afdrag. - Lån til beboerindskud registreres på funktion 8.32.23. Det bemærkes, at drifts- og anlægsudgifter vedrørende ældreboliger ikke indgår i momsrefusionsordningen. FRITIDSOMRÅDER (28) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsområder, herunder naturområder, parker og legepladser, strandområder og kolonihaver. Udgifter afholdt i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af skovarealer registreres på funktion 00.38.53. 0.28.20 Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder. Lønudgifter til driftspersonale registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration På denne funktion registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. FRITIDSFACILITETER (32) På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter. Lønudgifter til driftspersonale registreres på de enkelte funktioner, mens lønudgifter til det administrative personale registreres på funktion 6.45.51. Udgifter og indtægter vedrørende idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål ikke er skoleidræt, registreres på denne hovedfunktion. Såfremt det primære formål med disse anlæg er skoleidræt, registreres beløbene på funktion 3.22.18. Hovedfunktionen består af nedenstående funktioner. 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration På denne funktion registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter. KIRKEGÅRDE (35) 0.35.40 Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder registreres som drift, mens udgifter i forbindelse med anlæg af kirkegårde registreres som anlæg.

På funktionen registreres ligeledes kommunale udgifter til begravelser jf. lov om begravelser og ligbrænding § 5, stk. 2. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration På denne funktion registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. NATURBESKYTTELSE (38) Her registreres indtægter og udgifter til den kommunale naturbeskyttelsesindsats. Indtægter og udgifter til lokale naturfredningsnævn registreres på hovedkonto 6, gruppering 42 Kommissioner, råd og nævn. Udgifter i forbindelse med administration af naturbeskyttelsesområdet, herunder udgifter til administrative medarbejdere, i forbindelse med f.eks. naturbeskyttelsesprojekter, fredningserstatninger, § 3-arealer, beskyttelseslinier, friluftsreklamer, skove, sandflugt m.v., skal registreres på 6.45.54, Administration vedrørende naturbeskyttelse. 0.38.50 Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer. 0.38.51 Natura 2000 Her registreres udgifter og indtægter vedrørende Natura 2000 aktiviteter. 0.38.52 Fredningserstatninger Her registreres fredningserstatninger. 0.38.53 Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. 0.38.54 Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring. VANDLØBSVÆSEN (48) Det gælder for hele hovedfunktionen, at bidrag pålignet private i henhold til vandløbsloven skal registreres under art 7.2. 0.48.70 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.48.71-0.48.72. 0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. 0.48.72 Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. MILJØBESKYTTELSE m.v. (52) Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, øvrige planlægnings-, tilsyns- og overvågningsopgaver på miljøområdet. Udgifter til ekstern konsulentbistand samt udgifter til aflønning af udgående og teknisk personale, bl.a. miljøteknikere registreres på de enkelte funktioner. Udgifter i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesområdet, herunder udgifter til administrative medarbejdere, i forbindelse med f.eks. planlægning, undersøgelser og tilsyn, kortlægning m.v., skal registreres på 6.45.55, Administration vedrørende miljøbeskyttelse. 0.52.80 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende miljøbeskyttelsesforanstaltninger, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.52.81-0.52.89, f.eks. i forbindelse med generelle miljøforsikringer. 0.52.81 Jordforurening På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kortlægning, undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, hvad enten dette sker i medfør af lov om forurenet jord eller andre bestemmelser.

0.52.83 Råstoffer Her registreres driftsudgifter vedrørende råstoffer. Funktionen er forbeholdt Bornholms Kommune, der varetager regionale udviklingsopgaver på miljøområdet 0.52.85 Bærbare batterier På denne funktion registreres indtægter og udgifter i forbindelse med indsamlingen af bærbare batterier og akkumulatorer, jf. bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer. 0.52.87 Miljøtilsyn - virksomheder På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med virksomheder. På funktionen er autoriseret følgende tre grupperinger: 001 Godkendelse/tilsyn – fælles formål Her registreres indtægter og udgifter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med virksomheder, der ikke kan opgøres på hhv brugerbetalingspligtige/ikke-brugerbetalingspligtige virksomheder. 002 Godkendelse/tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder Her registreres indtægter og udgifter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med brugerbetalingspligtige virksomheder. 003 Godkendelse/tilsyn med ikke brugerbetalingspligtige virksomheder. Her registreres indtægter og udgifter i forbindelse med godkendelse og tilsyn med ikke-brugerbetalingspligtige virksomheder. Her registreres endvidere køb af fremmede tjenesteydelser i forbindelse med godkendelse/tilsyn, samt bidrag til fælleskommunale miljøsamarbejder. 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. På denne funktion registreres øvrige udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, undersøgelser og tilsyn vedrørende affaldshåndtering, luft- og støjforureningsbekæmpelse, råstoffer, samt tilsyn og overvågning af spildevand. Her registreres endvidere eventuelle udgifter og indtægter i forbindelse med vandindvinding. Det bemærkes, at eventuelle afledte udgifter og indtægter vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger ligeledes registreres her. Kommunale udgifter til Danmarks Miljøportal registreres på funktionen. Gebyr vedr. grundvandskortlægning skal registreres på funktionen. Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen: 001 Indsatsplaner vedr. grundvandsbeskyttelse Her registreres udgifter til kommunens arbejde med koordinationsforum og indsatsplaner jf. § 12 og § 13 i lov om vandforsyning m.v. 200 Ledelse og administration På denne gruppering registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER (55) 0.55.93 Diverse udgifter og indtægter På denne funktion registreres diverse udgifter og indtægter. På funktionen er der autoriseret følgende grupperinger: 001 Fælles formål På denne gruppering registreres indtægter og udgifter, som ikke objektivt kan henføres til andre autoriserede funktioner på hovedkonto 0. 002 Skadedyrsbekæmpelse Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. 003 Skorstensfejerarbejde Her registreres udgifter og indtægter i forbindelse med det lovpligtige skorstensfejerarbejde, herunder administrationsudgifter forbundet med indsatsen. REDNINGSBEREDSKAB (58)

0.58.95 Redningsberedskab På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med driften af det kommunale redningsberedskab, jf. lov nr. 137 af 1. marts 2004 (Beredskabsloven) senest ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 (konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen) På funktionen registreres administrative udgifter for medarbejdere, der fuldt ud beskæftiger sig med beredskabsområdet. Personale, der ikke fuldt ud er beskæftiget med redningsberedskab registreres på 6.45.51. Der er autoriseret tre grupperinger på funktionen. 001 Fælles formål På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende det kommunale redningsberedskab, der ikke objektivt kan fordeles på grupperingerne 002-003, herunder analysearbejdet i forbindelse med risikobaseret dimensionering. 002 Forebyggelse På denne funktion registreres indtægter og udgifter, som vedrører redningsberedskabets opgave med at forebygge skader på personer, ejendom og miljøet. Herunder registreres bl.a. udgifter vedr. brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, samt holdnings- og adfærdsrettet information og kampagner rettet mod borgere, virksomheder og institutioner. 003 Afhjælpende indsats. På denne funktion registreres indtægter og udgifter som vedrører redningsberedskabets opgave med at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet. På funktionen registreres herudover de direkte udgifter til assistancer, bl.a. stationer, mandskab, materiel, uddannelse og enterprisekontrakter. 200 Ledelse og administration På denne funktion registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheder, spildevandsanlæg og renovation m.v. Det bemærkes, at de kommunale forsyningsvirksomheder er omfattet af reglerne om momsregistreret virksomhed. I afsnit 2.6. er nærmere redegjort for reglerne vedrørende moms på forsyningsområdet FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (22) Forsyningsvirksomhederne adskiller sig fra de øvrige kommunale områder ved, at de skal hvile i sig selv, dvs. at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Dog gælder særlige regler for el-forsyning samt vand- og spildevandsområdet, herunder klimainvesteringer, der er beskrevet nedenfor. Forsyningsvirksomhederne er undergivet kommunalbestyrelsens beslutningskompetence og administreres af kommunerne. Budgetter og regnskaber for forsyningsvirksomhederne skal derfor indgå i de kommunale budgetter og regnskaber, men hvile-i-sig-selv-princippet medfører, at forsyningsvirksomheder betragtes som eksterne i forhold til de øvrige kommunale aktiviteter. Ydelser, som leveres mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne, registreres derfor på følgende måde: Leverancer fra kommunens egne forsyningsvirksomheder registreres under art 4.9 Forsyningsvirksomhedernes andele af kommunens almindelige administrationsudgifter overføres i forbindelse med regnskabsafslutningen fra hovedkonto 6 til funktionerne for forsyningsvirksomhederne på hovedkonto 1, hvor beløbene debiteres som fremmede tjenesteydelser under art 4.0

De beregnede renter af kommunens mellemværende med forsyningsvirksomhederne registreres på forsyningsvirksomhederne på hovedart 6 eller 8 og modposteres på funktionerne under hovedfunktion RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OG MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER på hovedkonto 7. For klimainvesteringer gælder dog særlige regler, der er beskrevet nedenfor. I forbindelse med regnskabsafslutningen registreres renterne for mellemværendet mellem kommunen og de enkelte forsyningsområder på funktionerne for forsyningsvirksomhederne. Forrentningen beregnes på følgende måde: Kommunens gæld til og tilgodehavende hos de kommunale forsyningsvirksomheder skal fra og med 1992 forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Der anvendes som hovedregel samme rentesats ved forrentning af gæld og tilgodehavender. Forrentningen skal som minimum beregnes én gang årligt på grundlag af de mellemværender mellem kommunen og de enkelte kommunale forsyningsvirksomheder, der ved regnskabsårets begyndelse er opført på finansiel status. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at foretage forrentning på grundlag af opgørelser over kommunens mellemværender med forsyningsvirksomhederne i løbet af regnskabsåret, f.eks. månedlige eller kvartalsvise opgørelser. Såfremt der er tale om et negativt beløb, krediteres det beregnede rentebeløb den relevante funktion for forsyningsvirksomheder på hovedkonto 1. Der henvises i øvrigt til afsnit 9.2 ( i bekendtgørelse samt tilhørende vejledning om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder). Endvidere registreres forskellen mellem forsyningsvirksomhedens samlede drifts- og anlægsudgifter og forsyningsvirksomhedens samlede indtægter på kommunens finansielle status. Såfremt udgifterne overstiger indtægterne, debiteres forskellen den relevante funktion under hovedfunktion UDLÆG VEDRØRENDE JORDFORSYNING OG FORSYNINGSVIRKSOMHEDER på hovedkonto 9, og krediteres samtidig balancekonto 9.75.99. Er udgifterne omvendt mindre end indtægterne, krediteres forskellen den relevante funktion på ovennævnte hovedfunktion på hovedkonto 9, og debiteres samtidig balancekonto 9.75.99. Det bemærkes, at forsyningsvirksomheder m.v. regnes for eksterne i forhold til kommunens øvrige virksomhed. Interne arter anvendes derfor ikke ved overførsel af ydelser mellem forsyningsvirksomhederne og kommunens forskellige afdelinger. El-forsyning Som følge af lov om elforsyning er funktion 1.22.02 El-forsyning ikke omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip. Der skal derfor ikke ud fra dette hensyn beregnes forrentning af mellemværende mellem kommunen og elforsyningen eller overføres andel af kommunens generelle administrationsudgifter. Det følger imidlertid af ellovens § 70, stk. 6, at kommuner og regioner ikke må yde tilskud til kommunal netvirksomhed. Det fremgår derudover af ellovens § 46, stk. 4, at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Det følger samlet heraf, at mellemværendet mellem kommuner og netvirksomheder skal forrentes med en rentesats svarende til markedsrenten. De beregnede renter af kommunens mellemværende med elforsyningen registreres på funktion 1.22.02 på hovedart 6 eller 8 og modposteres på funktion 7.35.32.

Det følger endvidere af forbuddet mod kommunale tilskud, at netvirksomheden skal belastes med kommunens udgifter i forbindelse med administration vedrørende netvirksomheden, herunder anvendelse af IT-systemer, sekretariatsydelser, administration af løn og pensioner o.lign. Det fremgår derudover af § 35, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer m.v. for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, at samtlige kommunens direkte og indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunensregnskab, der vedrører netvirksomheden. El-forsyningens andele af kommunens administrationsudgifter overføres i forbindelse med regnskabsafslutningen fra hovedkonto 6 til funktion 1.22.02, hvor beløbet debiteres som fremmede tjenesteydelser under art 4.0. Leverancer fra kommunens egen elforsyning registreres under art 4.9. Da elforsyning ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip, skal mellemværendet registret på 9.35.32, med virkning fra og med regnskab 2000, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.02. Mellemværendet, som er registreret på 9.35.32, påvirkes kun af aftaler om indskud i netvirksomheden eller nedbringelse gældsforhold. Løbende over-/underdækning registreres på mellemregningskonto på funktion 8.52.59. Det bemærkes, at kommunale forsyningsvirksomheder vedrørende netvirksomhed er omfattet af almindelig skattepligt. Skattebetalinger vedrørende den kommunale elforsyning registreres på en særskilt driftsgruppering på funktion 1.22.02. Vand- og spildevandsforsyning Som følge af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er vand- og spildevandsområdet ikke omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip, men reguleret i selve loven. Der skal derfor ikke ud fra dette hensyn beregnes forrentning af mellemværende mellem kommunen og vand- og spildevandsforsyningen eller overføres andel af kommunens generelle administrationsudgifter. Efter § 15, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabs-form. Eksisterende kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov er dog undtaget fra kravet. I de kommuner, hvor vand- og spildevandsforsyningen er selskabsgjort, skal det mellemværende, der har været registreret i balancen i de kommunale regnskaber på funktion 9.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt og funktion 9.35.34 Vandforsyning, afvikles i perioden frem til 1. januar 2020. Det fremgår af bekendtgørelse om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber, at dette mellemværende skal forrentes med markedsrenten. Da vand- og spildevandsforsyningen ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip, skal mellemværendet registret på 9.35.30 og 9.35.34, med virkning fra og med regnskab 2010, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.04 og 1.35.40-1.35.44.

Klimainvesteringer I henhold til lov nr. 61 af 29. januar 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandløb kan spildevandsforsyningsselskaber på visse betingelser medfinansiere projekter, som gennemføres af bl.a. kommuner, og som samtidig tjener til at gennemføre aktiviteter i forbindelse med håndtering af tag- og overfladevand, der aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsats inden for blandt andet klimatilpasning. Den del af klimainvesteringerne, der vedrører spildevandselskabernes andel følger reglerne for forsyningsvirksomheder, da området skal hvile-i-sig-selv og er momsregistret virksomhed, ligesom det gælder for forsyningsvirksomhederne. Det bemærkes, at klimainvesteringer ikke er omfattet af bekendtgørelse om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, som bl.a. indebærer, at kommunens gæld eller tilgodehavende skal forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. For klimainvesteringer gælder alene, at renteomkostninger kan pålægges spildevandsselskabet, såfremt kommunen har lånefinansieret selskabets andel af klimainvesteringen. Ved kontantfinansiering kan der ikke opkræves renteomkostninger fra selskabet. 1.22.01 Gasforsyning Ud over de generelle bemærkninger til hovedfunktionen gælder følgende for funktion 1.22.01, jf. også bemærkningerne til statuskontiene 9.35.29-9.35.35: Hvis der til gasforsyningen indkøbes gas fra et kommunalt konverteringsanlæg på hovedkonto 1, registreres dette køb ved anvendelse af art 2.3. Indskud til regionale naturgasselskaber registreres på funktion 8.32.21 og aktiveres på funktion 9.32.21. Mellemregningskontoen for gasforsyningen (9.35.31) belastes ikke af disse indskud. 1.22.02 El-forsyning På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende elforsyning. Det bemærkes, at registreringerne på funktionen ikke er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, jf. det indledende afsnit herom. Tilslutningsafgifter krediteres el-forsyningens driftskonto under art 7.9. Produktion af el ved forbrænding af affald registreres ikke her, men på funktion 1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg. Der henvises i øvrigt til det indledende afsnit vedrørende elforsyning. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 004 Skattebetalinger 1.22.03 Varmeforsyning Ud over de generelle bemærkninger til hovedfunktionen gælder følgende for funktion 1.22.03, jf. også bemærkningerne til statuskontiene 9.35.29-9.35.35: Tilslutningsafgifter krediteres varmeforsyningens driftskonto under art 7.9. 1.22.04 Vandforsyning Ud over de generelle bemærkninger til hovedfunktionen gælder følgende for funktion 1.22.04, jf. også bemærkningerne til statuskontiene 9.35.29-9.35.35: Tilslutningsafgifter krediteres vandforsyningens driftskonto under art 7.9. Kommunale tilskud til anden offentlig og/eller privat vandforsyning registreres på denne funktion på driftsgruppering 002. Udgifterne på denne gruppering overføres ikke til finansiel status. 1.22.06 Andre forsyningsvirksomheder

Under denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende andre forsyningsvirksomheder, eksempelvis fællesantenneanlæg. De generelle bemærkninger til hovedfunktionen kan i nogle tilfælde finde anvendelse. SPILDEVANDSANLÆG (35) På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale spildevandsanlæg Ifølge lov om betalingsregler for spildevandsanlæg skal der den 1. januar 1993 være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for kommunens spildevandsanlæg Tilslutningsbidrag vedrørende spildevandsanlæg skal altid registreres som anlægsindtægter. Alle øvrige brugerbetalinger skal registreres som driftsindtægter. Tilslutningsbidrag, der pålignes kommunale anlægsopgaver, registreres som eksterne udgifter og indtægter, dvs. ved anvendelse af art 4.9 og 7.9. I regnskabsteknisk henseende behandles spildevandsanlæg stort set på samme måde som forsyningsvirksomheder, jf. bemærkningerne til hovedfunktion FORSYNINGSVIRKSOMHEDER samt bemærkningerne til statuskontiene 9.35.29-9.35.35. 1.35.40 Fælles formål På funktionen registreres fællesudgifter og -indtægter samt beløb, der ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 1.35.43 og 1.35.44 På funktionen registreres således spildevandsanlæggenes samlede andel af administrationsudgifter samt beregnede renter af kommunens mellemværende med spildevandsanlæggene. På funktionen registreres også alle brugerbetalinger (bortset fra tømningsordninger). Tilslutningsbidragene konteres under anlæg på følgende autoriserede særlige anlægsgrupperinger, som skal anvendes i såvel budgettet som regnskabet: 091 Tilslutningsbidrag for boliger 092 Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme Vandafledningsbidrag, særbidrag og vejafvandingsbidrag opkræves med hjemmel i loven § 2 a. Vandafledningsbidraget består af et variabelt kubikmeterafhængigt bidrag og evt. et fast årligt bidrag. Alle de nævnte bidragstyper konteres under drift på følgende autoriserede driftsgrupperinger: 091 Vejafvandingsbidrag – kommunale veje og private fællesveje 092 Vejafvandingsbidrag – statsveje 093 Vandafledningsbidrag, boliger og erhvervsejendomme 096 Særbidrag Det bemærkes, at bidrag, der er pålignet kommunen for kommunale ejendomme, veje, private fællesveje m.v., skal registreres som (eksterne) indtægter på funktion 1.35.40, men udgiftsføres på de funktioner, hvor udgifter og indtægter vedrørende de pågældende ejendomme og veje m.v. i øvrigt konteres. Det bemærkes endvidere, at udgifter og indtægter vedrørende tømningsordninger registreres på funktion 1.35.44. 1.35.43 Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker På funktion 1.35.43 registreres udgifter og indtægter vedrørende spildevandsanlæg, herunder udgifter og indtægter vedrørende hoved- og detailkloakker samt rensningsanlæg. 1.35.44 Tømningsordninger På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med tømningsordninger for bundfældningstanke m.v., herunder andel af administrationsudgifter og beregnede renter af kommunens udlæg. Bidragene opkræves med hjemmel i lovens § 1, stk. 3. I denne forbindelse bemærkes, at tømningsordninger skal hvile i sig selv. Mellemregningsforholdet med kommunen skal opføres særskilt på finansiel status under funktion 9.35.30.

Der er på funktionen autoriseret en særlig driftsgruppering 093 til registrering af bidrag for tømning. 1.35.46 Klimainvesteringer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedr. klimainvesteringer. Som udgifter føres spildevandsforsyningsselskabernes andel af investeringerne, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand, der aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsats inden for blandt andet klimatilpasning. Den kommunale del af investeringerne registreres på den funktion, som formålet med den kommunale del af investeringerne vedrører, f.eks. veje, vandløb og rekreative arealer. Som indtægter registreres betalinger fra spildevandsforsyningsselskaber til kommunen som led i medfinansieringen af klimainvesteringerne. I regnskabsteknisk henseende behandles klimainvesteringer på stort set samme måde som forsyningsvirksomheder, jf. bemærkningerne til hovedfunktion FORSYNINGSVIRKSOMHEDER samt bemærkningerne til statuskontiene 9.35.29-9.35.35. AFFALDSHÅNDTERING (38) Principperne for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer fremgår af affaldsbekendtgørelsens kap. 8. Der sondres i bekendtgørelsen mellem gebyrer vedrørende generelle administrationsomkostninger og de enkelte affaldsordninger. Kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostningerne ved den enkelte affaldsordning efter funktionerne 1.38.61-1.38.66, således at den samlede gebyrindtægt for hver ordning alene skal dække kommunens omkostninger til ordningen. De generelle administrationsomkostninger, som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger, registreres på funktion 1.38.60 og finansieres ligeledes af gebyrer. Da hovedfunktionen AFFALDSHÅNDTERING som anført er gebyrfinansieret efter hvile-i-sig-selv-princippet, skal der foretages mellemregning mellem kommunen og de ordninger, der registreres under de enkelte funktioner. Dette indebærer, at funktionerne regnskabsteknisk for disse områder behandles på samme måde som forsyningsvirksomhederne, dvs.:

• Med overførsel af andel af administrationsudgifter - Med beregnede renter af kommunens udlæg - Optagelse på status af kommunens udlæg, hvilket i givet fald skal ske på funktion 9.35.35, grupperingerne 001-007. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til hovedfunktionen FORSYNINGSVIRKSOMHEDER samt bemærkningerne til statuskontiene 9.35.29-9.35.35. Der er under funktionerne 1.38.60-1.38.66 oprettet driftsgrupperinger til registrering af gebyrer. Endvidere kan der ske forsortering og genanvendelse ved de enkelte affaldsordninger. Der er derfor under funktionerne 1.38.61-1.38.66 oprettet driftsgrupperinger til registrering af indtægter fra afsætning og salg af genanvendelige materialer. Disse indtægter skal altid udskilles i budget- og regnskabssystemet og registreres på de funktioner, hvor udgifterne er afholdt. Indtægter i form af gebyrer opkrævet i henhold til affaldsbekendtgørelsen, skal registreres med art 7.9 Øvrige indtægter. Indtægter i forbindelse med salg af genanvendelige materialer, skal registres med art 7.2 Salg af ydelser og produkter.

1.38.60 Generel administration På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens generelle administration af affaldsområdet, herunder udgifter forbundet med administration af anvisningsordninger, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisninger om håndtering af affald samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger, jf. funktionerne 1.38.61-1.38.66. Ved overførsel af administrationsudgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen fra hovedkonto 6, er det alene de udgifter, der ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 1.38.61-1.38.66, der skal registreres på funktionen. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for generel administration 1.38.61 Ordninger for dagrenovation - restaffald På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, administration, etablering og drift af ordninger for dagrenovation (restaffald). Her vil typisk være tale om indsamlingsordninger. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.62 Ordninger for storskrald og haveaffald På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, administration og etablering og drift af ordninger for storskrald og haveaffald. Alle udgifter og indtægter i forbindelse med disse ordninger registreres her, også selvom f.eks. indsamling af papir, pap og glas er en del af ordningen. Disse omkostninger skal altså ikke registreres på funktion 1.38.63, medmindre udgifter og indtægter hertil kan opgøres pålideligt. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.63 Ordninger for glas, papir og pap På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, administration, etablering og drift af ordninger for glas, papir og pap. Hvis kommunen alene indsamler glas, papir og pap i forbindelse med storskraldsordninger og genbrugspladser, skal udgifterne hertil registreres på funktion 1.38.62 eller 1.38.65. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.64 Ordninger for farligt affald På funktionen registreres udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, administration, etablering og drift af ordninger for farligt affald. Det bemærkes, at udgifter og indtægter i forbindelse med oprydning på forurenede grunde registreres på funktion 0.52.81 Jordforurening. Det skal endvidere bemærkes, at kommuner som alene indsamler farligt affald via genbrugspladsordning, skal registrere udgifterne hertil på funktion 1.38.65. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.65 Genbrugsstationer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende planlægning, administration, etablering og drift af genbrugsstationer. Udgifter og indtægter vedrørende indsamling af pap, papir, glas, haveaffald og farligt affald der afleveres på genbrugspladser registreres også på denne funktion.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer 1.38.66 Øvrige ordninger og anlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedr. planlægning, administration, etablering og drift af eventuelle andre ordninger, som ikke er nævnt specifikt ovenfor. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende rent kommunale behandlingsanlæg, f.eks. deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og sorteringsanlæg. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 092 Gebyr for genanvendelsesordninger 093 Salg af genanvendelige materialer Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med kollektiv trafik og havne. Udgifter vedrørende vejvæsenets administrative og servicebetonede opgaver, der hovedsageligt består af lønninger til teknisk og administrativt personale samt kontorhold, registreres som hovedregel på gruppering 200 på nedenstående funktioner, men det er også muligt at registrere udgifterne på hovedkonto 6, hvorfra der årligt omposteres til funktionerne på hovedkonto 2, jf. reglerne neden for. I afsnit 2.6 er nærmere redegjort for reglerne vedrørende moms på vejområdet. FÆLLES FUNKTIONER (22) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter, som tjener generelle tværgående vejformål samt udgifter vedrørende øvrige fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner), der årligt overføres til konti under de øvrige hovedfunktioner. For kommunale anlægsarbejder foretages overførsel til de respektive anlægskonti. 2.22.01 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således:

• Maskiner og materiel - Værkstedsdrift - Materialeindkøb og produktion - Vejformænd, vejmænd m.v. Endelig skal det bemærkes, at etableringsudgifter vedrørende parkeringsfonden registreres på denne funktion. Der foretages en særskilt registrering af udgifterne. I forbindelse med regnskabsafslutningen indtægtsføres et beløb for afholdte etableringsudgifter. Beløbet modposteres på funktion 8.42.44, jf. konteringsreglerne hertil. På funktionen er der autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration På denne funktion registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 2.22.03 Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Arbejder, som vejvæsenet udfører for kommunens øvrige områder, kan enten registreres direkte på området eller på funktion 2.22.03 med efterfølgende overførsel til området. Funktionen bør således ”gå i 0” ved årsregnskabet

2.22.05 Driftsbygninger og -pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. 2.22.07 Parkering På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende parkeringsbilletordninger og parkeringsafgifter. På funktionen er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 091 Kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger 092 Kommunale indtægter fra parkeringsafgifter 200 Ledelse og administration Der er endvidere autoriseret en drifts- og anlægsgruppering på funktionen: 006 Parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg På grupperingen registreres udgifter og indtægter forbundet med parkeringsbilletordninger i særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg, jf. § 90 , stk. 1, i bekendtgørelse af lov om offentlige veje. Ved kommunale indtægter fra parkeringsbilletordninger forstås beløbet, som bilisterne betaler for at holde på en offentlig parkeringsplads, jf. § 90 , stk. 2, i bekendtgørelse af lov om offentlige veje. Ved kommunale indtægter fra parkeringsafgifter forstås beløbet, som bilisterne betaler for at have holdt ulovligt eller for ikke at have købt en parkeringsbillet, jf. § 4 i bekendtgørelse om kommunal parkeringskontrol. Opkrævede indtægter fra parkeringsafgifter (såvel den kommunale som statslige andel) registreres ved at kreditere gruppering 092 på funktion 2.22.07 Parkering med modpost på funktion 8.28.15 Andre tilgodehavender. Den statslige andel registreres ved at debitere gruppering 092 på funktion 2.22.07 med modpost på 8.48.49 Staten. Indbetalte parkeringsafgifter krediteres funktion 8.28.15 Andre tilgodehavender med modpost på de likvide aktiver. Afregningen til staten foretages ved at debitere funktion 8.48.49 Staten med modpost på de likvide aktiver Det bemærkes, at tab vedr. indtægter på p-afgifter i forbindelse med ikke den ekstraordinære afskrivning, som hjemlet ved lov nr. 258 af 10. april 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark, skal føres direkte over balancen uden modpostering på funktion 2.22.07. KOMMUNALE VEJE (28) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse samt anlæg af veje, hvor kommunen er vejmyndighed. 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. På funktionen er der autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration På denne funktion registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 2.28.12 Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. 2.28.14 Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Tilskud fra staten i forbindelse med vintervedligeholdelse af veje registreres på funktionen med art 8.6 Statstilskud.

2.28.22 Vejanlæg 2.28.22 Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af:

• Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder omfattet af anlægsprojektet. Det bemærkes, at udgifter vedrørende vejplanlægning registreres på funktion 2.22.01. Kommunen skal i anlægsudgifterne vedrørende kommunale veje at medregne eventuelle beløb vedrørende lønudgifter til egne teknikere for medgået tid med tillæg for generalomkostninger. Beløbet krediteres funktion 6.45.51, gruppering 095. På funktionen er i regnskabet autoriseret følgende udtømmende anlægsgrupperinger: 001 Projektering Her registreres lønudgifter til opmålingsmedhjælp, befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge, honorarudgifter til fremmed teknisk assistance samt øvrige projekterings- og tilsynsudgifter, der direkte kan henføres til det pågældende anlægsarbejde. Endvidere registreres her udgifter til opmåling og anskaffelse af kort til brug ved projekteringen. Såfremt kommunen har valgt dette, registreres lønudgifter til egne teknikere med eventuelt tillæg for generalomkostninger også på denne gruppering. 002 Arealerhvervelse Her registreres udgifter og indtægter ved køb og salg af jord og ejendomme i forbindelse med vej anlægget. Endvidere registreres udgifter til landinspektørens matrikulære arbejde i forbindelse med vej anlægget, afgrødetab, erstatning for markskade og lignende. 003 Entrepriser Her registreres udgifter ved entrepriser, dvs. alle arbejder og leverancer, for hvilke der foreligger en bindende aftale mellem bygherre og entreprenør. Endvidere registreres udgifter til tillægsarbejder i forbindelse med entrepriserne, herunder regningsarbejder og bygherreleverancer, der er knyttet til entrepriserne. 004 Eget regi Her registreres udgifter til arbejder, som udføres ved kommunens egen foranstaltning. 005 Andet Her registreres de udgifter og indtægter, der er forbundet med et anlægsarbejde, men som ikke skal registreres på de øvrige grupperinger, f.eks. advokatsalærer, stempelafgifter og lignende i forbindelse med entreprisekontrakter. Endvidere registreres her anlægstilskud fra kommuner eller private 2.28.23 Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Det bemærkes, at udgifter vedrørende planlægning af standardforbedringer registreres på funktion 2.28.11.

På funktionen er i regnskabet autoriseret samme anlægsgrupperinger som anført under 2.28.22 Vejanlæg. KOLLEKTIV TRAFIK (32) 2.32.30 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 2.32.31-2.32.35. 2.32.31 Busdrift På denne funktion registreres kommunale tilskud til trafikselskaber, samt udgifter og indtægter i tilknytning til kommunens bus- og rutebilstationer mv. Øvrig busdrift konteres på den kommunale aktivitet (funktion), som busdriften udføres for. Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen: 001 Tilskud til trafikselskaber Her registreres den del af tilskuddet til trafikselskaber for busruter, der udføres af private leverandører. Tilskuddet registreres ved anvendelse af art 5.9. Den øvrige del af tilskuddet til trafikselskabet registres direkte på funktionen. 002 Bus- og rutebilstationer Her registreres indtægter og udgifter til drift og vedligehold af kommunens bus- og rutebilstationer mv. Bemærk at konteringer på gruppering 002 giver adgang til momsrefusion. 2.32.33 Færgedrift På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende færgedrift, f.eks. tilskud til trafikbetjening af små øer. Endvidere skal der på funktionen registreres indtægter fra staten i form af tilskud til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne samt tilskud til nedsættelse af færgetakster til passagerer og biler mv. til og fra øer. Renter af gæld vedr. færgeinvesteringer og til ombygning af færgelejer optages på en af funktionerne 7.55.68-7.55.76 (gruppering 002) afhængig af lånekreditor med dranst 4, mens afdragene debiteres på funktion 8.55.78 med dranst 6 ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter. Hjemtagne lån til færgeinvesteringer, omfattet af loven, registreres ligeledes på funktion 8.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer, og nedskrives på funktion 9.55.78 Langfristet gæld vedrørende færgeinvesteringer med modpost på 9.75.99. Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen: 001 Tilskud til trafikselskaber Her registreres den del af tilskuddet til trafikselskaber for færgedrift der udføres af private leverandører. Tilskuddet registreres ved anvendelse af art 5.9. Den øvrige del af tilskuddet til trafikselskaber registreres direkte på funktionen. 2.32.34 Lufthavne På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende lufthavne, herunder kommunale flyvepladser samt tilskud til fælleskommunale lufthavne. 2.32.35 Jernbanedrift På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende jernbanedrift, herunder tilskud til privatbaner. Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen: 001 Tilskud til trafikselskaber Her registreres den del af tilskuddet til jernbanedrift der udføres af private leverandører. Tilskuddet registreres ved anvendelse af art 5.9. Den øvrige del af tilskuddet registres direkte på funktionen. HAVNE (35) På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende havne, kystbeskyttelse mv. Det bemærkes, at kommunale selvstyrehavne ikke er integreret i det kommunale budget- og regnskabssystem. Hvis kommunen er regnskabsførende for en selvstyrehavne, skal regnskabet føres uden for det autoriserede regnskabssystem.

2.35.40 Havne På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende fiskerihavne og arbejdshavne samt tilskud til kommunale selvstyrehavne. 2.35.41 Lystbådehavne m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende lystbådehavne, skudehavne og marinaer. 2.35.42 Kystbeskyttelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kystbeskyttelse, jf. lov om kystbeskyttelse. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på folkeskoleområdet m.v. samt fritidsundervisning og kulturelle formål: folkebiblioteker, museer m.v. FOLKESKOLEN M. M. (22) På denne hovedfunktion registreres indtægter og udgifter vedrørende kommunale folkeskoler og de hertil knyttede aktiviteter, såsom skolebiblioteker, skolefritidsordninger m.v. Registrering på omkostningssted er autoriseret på funktionerne 3.22.01 Folkeskoler og 3.22.05 Skolefritidsordninger, og 3.22.08 Kommunale specialskoler Administrationsudgifter vedrørende kommunens centrale skoleforvaltning, herunder skoledirektør, registreres ikke på hovedkonto 3, men på hovedkonto 6. Udgifter vedrørende den administration, der finder sted på de enkelte skoler m.v., registreres derimod på omkostningssted på funktion 3.22.01. Har kommunen en ledende skoleinspektør, der varetager inspektøropgaver på en skole, registreres udgifterne hertil på omkostningssted funktion under 3.22.01. Med hensyn til skolebestyrelser gælder, at de udgifter, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg, vederlag og mødediæter, registreres på funktion 6.42.42. Udgifter i forbindelse med varetagelsen af skolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om, registreres på omkostningssted på funktion 3.22.01. 3.22.01 Folkeskoler På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Endvidere konteres udgifter og indtægter vedrørende sygeundervisning i henhold til folkeskolelovens § 23 og udgifter og indtægter vedrørende lejrskoler, som kommunen lejer sig ind på. Her registreres ligeledes udgifter og indtægter vedrørende skolers tjenesteboliger og skolekonsulenter og andet personale, der har deres hovedbeskæftigelse i folkeskolen. Lønudgifter til pædagoger, der både indgår i undervisningen i folkeskolen og i bemandingen i SFO, skal opdeles således, at budgettet og regnskabet for så vel 3.22.01. Folkeskoler og 3.22.05. Skolefritidsordninger afspejler den faktiske fordeling af ressourceforbruget mellem SFO og folkeskolen. Ved evt. anvendelse af fordelingsnøgle skal denne kunne dokumenteres Lønudgifter til pædagoger, der både indgår i undervisningen i folkeskolen og i bemandingen i SFO, skal opdeles forholdsvist efter timetal. Desuden konteres udgifter til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (klokketimer) ugentligt Udgifter til specialundervisning i regionale tilbud konteres under funktion 3.22.07, mens udgifter og indtægter til specialundervisning, der finder sted i kommunale specialskoler, herunder interne skoler på opholdssteder, konteres under funktion 3.22.08.

Udgifter til elever i specialklasser, der er oprettet i en almindelig folkeskole i kommunen, og til enkeltintegration, der omfatter den overvejende del af undervisningstiden, registreres under 3.22.01 Folkeskoler. Udgifter til børneteatre registreres på funktion 3.35.62. Afledte udgifter forbundet med efter- og videreuddannelse, såsom vikardækning og transportudgifter, registreres på funktion 3.22.01 Folkeskoler. Registrering på omkostningssted Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktion 3.22.01. Således skal hver institution under funktion 3.22.01 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999. Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve undervisningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre undervisningsydelsen er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Som eksempel på udgifter, der er direkte forbundet med undervisningen kan nævnes udgifter til lønninger til undervisningspersonale (herunder vikarer), varer, materialer og udstyr, der benyttes som en integreret del af undervisningen (bøger, edb, øvrigt undervisningsmateriale og -apparatur, idrætsudstyr m.v.) samt elevaktiviteter (udflugter, lejrskoleophold m.v.). Som eksempel på udgifter, der er nødvendige for at sikre undervisningsydelse kan nævnes udgifter til inventar, (borde, stole, hårde hvidevarer m.v.), udstyr til legepladser, kantine, rengøring, løbende vedligeholdelse af lokaler, strøm, vand, varme samt udgifter til den administration, som foregår på skolen (herunder løn til inspektør, sekretariat mv.). Derudover registreres på omkostningssted udgifter til ledende skoleinspektører, der varetager inspektøropgaver på skolen samt udgifter i forbindelse med varetagelsen af skolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om. Endvidere registreres udgifter til lokaler i sig selv (dvs. husleje) og udvendig bygningsvedligeholdelse, udenomsarealer samt udgifter og indtægter til efteruddannelse og sygedagpengerefusion, vedrørende det på institutionerne ansatte personale på omkostningssted. Udgifter vedr. øvelsesskoler, skolekonsulenter (der ikke indgår i den faste timenormering) pædagogiske centraler og driften af lejrskoler indgår ikke som en del af den autoriserede registrering på omkostningssted. Det bemærkes endvidere, at mellemkommunale betalinger ikke skal fordeles på omkostningssted. Udgifter og indtægter, der ikke er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted, registreres på fælleskonti i stedintervallet 0001-0100. Der er på funktion 3.22.01 autoriseret driftsgruppering: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er under dranst 2 autoriseret følgende gruppering: 004 Tilskud vedrørende skolelån 3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke entydigt kan henføres til enkelte skoler, f.eks. pædagogiske centraler.

Udgifter og indtægter vedrørende idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål er skoleidræt konteres på funktion 3.22.18. Dette gælder også, selv om de har tilknytning til en bestemt skole. For idrætsanlæg, sportspladser og svømmehaller, hvis primære formål ikke er skoleidræt, sker registreringen på hovedkonto 0. Udgifter og indtægter vedrørende driften af kommunens egne lejrskoler registreres på funktion 3.22.02, hvorfra der kan overføres betaling for benyttelse til omkostningssted på funktion 3.22.01. Hvor kommunen lejer sig ind på en lejrskole, registreres udgifterne direkte på omkostningssted på funktion 3.22.01. 3.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolepsykolog og skolepsykologens kontor, skolepsykologiske fællesordninger, samt eventuelle køb af privat psykologiske konsulentydelser mv. i forbindelse med visitatsionsprocessen, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2. 3.22.05 Skolefritidsordninger På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Såfremt lokaler og udenomsarealer anvendt af skolefritidsordninger er adskilt fra folkeskolens fysiske rammer, registreres udgifter hertil på funktion 3.22.05. Udgifter til lokaler og udenomsarealer, der benyttes af såvel skolefritidsordninger som folkeskoler, registreres derimod på funktion 3.22.01. Lønudgifter til pædagoger, der både indgår i undervisningen i folkeskolen og i bemandingen i SFO, skal opdeles således, at budgettet og regnskabet for så vel 3.22.01. Folkeskoler og 3.22.05. Skolefritidsordninger afspejler den faktiske fordeling af ressourceforbruget mellem SFO og folkeskolen. Ved evt. anvendelse af fordelingsnøgle skal denne kunne dokumenteres. Indtægter og udgifter i forbindelse med pasningstilbud, der gives som et samlet undervisnings- og pasningstilbud på kommunale specialskoler, konteres under funktion 3.22.08, gruppering 004. Regler for registrering på omkostningssted for skolefritidsordninger Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktion 3.22.05. Således skal hver institution under funktion 3.22.05 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999. Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve pasningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Som eksempel på udgifter, der er direkte forbundet med selve pasningen kan nævnes udgifter til lønninger til personale, der passer børnene (herunder vikarer), varer og materialer, der forbruges i forbindelse med pasningen af børnene (forplejning, legetøj m.v.) og aktiviteter med børnene (udflugter m.v.), Som eksempel på udgifter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse kan nævnes udgifter til inventar (borde, stole, hårde hvidevarer m.v.), udstyr til legepladser, rengøring, løbende vedligeholdelse af lokaler, strøm, vand og varme. Derudover registreres udgifter i forbindelse med administration på selve institutionen (dvs. den administration der varetages af det på institutionen ansatte personale) på omkostningssted. Endvidere registreres udgifter til husleje, udenomsarealer og udvendig vedligeholdelse på omkostningssted.

Endvidere registreres udgifter og indtægter til efteruddannelse, sygedagpengerefusion og pensionsforsikringer vedrørende det på institutionen ansatte personale på omkostningssted. Det bemærkes, at udgifter til lokaler, der benyttes af såvel skolefritidsordninger som folkeskoler, ikke registreres på funktion 3.22.05, men i stedet på fælleskonti på funktion 3.22.01. Det bemærkes endvidere, at mellemkommunale betalinger ikke skal fordeles på omkostningssted. Udgifter og indtægter, der ikke er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted, registreres på fælleskonti i stedintervallet 0001-0100. Vedrørende kategoriseringen af udgifter på omkostningssted henholdsvis fælleskonti henvises i øvrigt til beskrivelsen af vejledende kontoplan nedenfor. Der er på funktion 3.22.05 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger. 002 Søskendetilskud Her registreres udgifter til søskendetilskud. 003 Fripladser i skolefritidsordninger Her registreres udgifter til fripladser i skolefritidsordninger. 092 Forældrebetalinger inkl. fripladser og søskendetilskud På denne funktion registreres forældrebetaling vedrørende skolefritidsordninger. Her registreres den totale forældreandel inklusive fripladser og udgifter til søskendetilskud. Registreringen skal foretages på fælles omkostningssted. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med befordring af elever i henhold til folkeskolelovens § 26. Der er på funktion 3.22.06 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger. 001 Befordring af elever i almindelige folkeskoler Her registreres udgifter til befordring af elever i almindelige folkeskoler, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 1 og 2. 002 Befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud Her registreres udgifter til befordring af elever i regionale specialundervisningstilbud, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 3. 003 Befordring af elever i kommunale specialskoler Her registreres udgifter til befordring af elever i kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 1 og 2, og elever på dagbehandlingshjem, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 4. 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3 Her registreres kommunernes indtægter og udgifter i forbindelse med specialundervisning, der gives til elever i den undervisningspligtige alder på lands- og landsdelsdækkende institutioner, der varetages af regionerne. Kommunernes køb af pladser eller udgifter i øvrigt til lands- eller landsdelsdækkende tilbud, der varetages af regionen, registreres med art 4.8 Betaling til regionen. Der er på funktion 3.22.07 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger. 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den objektive finansiering, dvs. de faste beløb, som kommunerne betaler for opretholdelse af tilbud i regionerne 002 Køb af pladser

Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den konkrete betaling i forbindelse med kommunernes henvisning af elever til tilbud i regionerne. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 3.22.08 Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og stk. 5 På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler. Dvs. skoler, hvor der gives specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, i særlige specialskoler adskilt fra den almindelige folkeskole, herunder specialundervisning indrettet efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, dvs. undervisningstilbud i dagbehandlingstilbud eller godkendt anbringelsessted. Udgifter til elever i specialklasser, der er oprettet i en almindelig folkeskole i kommunen, og til enkeltintegration, der omfatter den overvejende del af undervisningstiden, registreres under 3.22.01 Folkeskoler. Specialundervisning er efter folkeskolelovens § 3 specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialskoler og specialklasser og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (klokketimer) ugentligt. For børn optaget i dagbehandlingstilbud eller godkendt anbringelsessted er det kun udgifter og indtægter i forbindelse med selve undervisningen på de interne skoler, der konteres på 3.22.08, mens opholdsudgifter og øvrige udgifter, der afholdes i henhold til den sociale lovgivning konteres under hovedkonto 5. Social og sundhedsvæsen. Modtager barnet undervisning uden for opholdsstedet, konteres undervisningsudgifterne i overensstemmelse med undervisningsstedet, Udgifter og indtægter vedrørende sygeundervisning i henhold til folkeskolelovens § 23 for elever optaget på kommunale specialskoler konteres på 3.22.08. Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktion 3.22.08. Således skal hver institution under funktion 3.22.08 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999. Fællesudgifter registreres i intervallet 0001-0100. Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve undervisningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre undervisningsydelsen, er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Det bemærkes, at udgifter til lokaler, der benyttes af såvel kommunale specialskoler som folkeskoler, ikke registreres på funktion 3.22.08, men i stedet på fælleskonti på funktion 3.22.01. Det bemærkes endvidere, at mellemkommunale betalinger ikke skal fordeles på omkostningssted. Ved registrering af udgifter efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, anvendes art 4.0. Der er på funktion 3.22.08 autoriseret nedenstående driftsgrupperinger: 001 Undervisning i kommunens egne specialskoler 002 Undervisning ved køb af pladser (specialundervisningstilbud) i anden kommune 003 Undervisning i interne skoler på opholdssteder

I tilfælde hvor den interne skole på et opholdssted ikke benyttes, skal udgiften konteres i overensstemmelse med elevens undervisningssted. 004 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte 092 Forældrebetalinger inkl. fripladser og søskendetilskud På denne funktion registreres forældrebetaling vedrørende skolefritidsordninger, der er særlige og udgiftskrævende tilbud, som er integreret med undervisningstilbuddet. Her registreres den totale forældreandel inklusive fripladser og udgifter til søskendetilskud. Registreringen skal foretages på fælles omkostningssted. Pasning i ordinær skolefritidsordning på specialskoler skal konteres på funktion 3.22.05. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 3.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen og kommunale specialskoler og efter- og videreuddannelse af pædagoger, der medvirker i folkeskolens og kommunale specialskolers fagopdelte undervisning eller deltager i den understøttende undervisning. Det forudsættes, at alle udgifter til kursus aktivitet, der er forbundet med efteruddannelse af personale i folkeskolen og kommunale specialskoler, herunder udgifter og indtægter vedrørende efter- og videreuddannelse af skoleledere, konteres på funktionen. Indtægter og udgifter afholdt af midler fra fonde m.v. registreres på funktionen. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger på funktionen, der anvendes til direkte kursusudgifter, som både kan være finansieret af kommunale midler og statslige tilskud: 002 Linjefagskompetence 003 Understøttelse af øget inklusion 004 Klasseledelse 005 Løbende faglig opdatering 006 Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog 007 Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen 008 Indsatsområder der omfatter flere af ovennævnte formål 3.22.10 Bidrag til staten for elever på private skoler På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende bidrag til staten for elever på frie grundskoler og private skoler m.v. Bidrag til staten registreres med art 4.6 Betalinger til staten. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Bidrag til staten for elever i frie grundskoler samt grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler, jf. friskolelovens § 26 004 Bidrag til staten for elever i skolefritidsordninger ved frie grundskoler, jf. friskolelovens § 28 006 Kommunale tilskud til frie grundskoler efter friskolelovens § 23 Kommunens tilskud til frie grundskoler registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler På denne funktion registreres elevtilskud vedrørende efterskoleophold, bidrag til staten for elever på efterskoler mm. samt udgifter og indtægter vedrørende kommunalt ejede ungdomskostskoler. 001 Bidrag til staten for elever på efterskoler og frie fagskoler, jf § 41 i lov om efterskoler og frie fagskoler

Her registreres kommunernes bidrag til staten for elever på efterskolerog frie fagskoler. Bidraget registreres på art 4.6. 003 Kommunale tilskud til frie kostskoler efter kapitel 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler Her registreres tilskud fra kommuner til efterskolerne efter kapitel 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler og til kommunalt ejede ungdomskostskoler. Tilskuddet registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler. 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. folkeskolelovens § 4, stk. 1. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand til småbørn. Den kommunale betaling for tilbud i regionen registreres med art 4.8 Betaling til regioner. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 01 Objektiv finansiering af regionale tilbud Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den objektive finansiering, dvs. de faste beløb, som kommunerne betaler for blandt andet opretholdelse af specialpædagogiske tilbud for småbørn i regionerne. 002 Køb af pladser Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den konkrete betaling i forbindelse med kommunernes henvisning af småbørn til specialpædagogiske tilbud i regionerne. 3.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne Her registreres udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens ophør, jf. lov om specialundervisning for voksne. På funktionen registreres såvel kommunale som regionale driftsudgifter til den specialpædagogiske bistand. Den kommunale betaling for tilbud i regionen registreres med art 4.8 Betaling til regioner. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Objektiv finansiering af regionale tilbud Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den objektive finansiering, dvs. de faste beløb, som kommunerne betaler for blandt andet opretholdelse af specialundervisningstilbud for voksne i regionerne. 002 Køb af pladser Her registreres udgifter og indtægter vedrørende den konkrete betaling i forbindelse med kommunernes henvisning til specialundervisningstilbud for voksne i regionerne. 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter til idrætsfaciliteter, hvis primære målgruppe er børn og unge. På funktionen konteres udgifter og indtægter til både idrætsfaciliteter, som ligger i direkte tilknytning til én skole samt idrætsfaciliteter for børn og unge, som ikke entydigt kan henføres til en bestemt skole. Disse idrætsfaciliteter anvendes primært til idrætsundervisning, men kan samtidig fungere som idrætsfaciliteter for børn og unge uden for skolernes åbningstider. Der kan f.eks. være tale om gymnastiksale, boldbaner, klubfaciliteter, svømmehaller m.v.

For større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer mv. som ikke primært anvendes i undervisningsøjemed eller af børn og unge udenfor skolernes åbningstider, men f.eks. til eliteidræt sker registreringen fortsat på funktion 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg. UNGDOMSUDDANNELSER (30) 3.30.42 Forberedende Grunduddannelse På denne funktion registreres blandt andet udgifter forbundet med det kommunale bidrag til staten for elevers forløb på Forberedende Grunduddannelse (FGU). Der er på denne funktion autoriseret følgende driftsgrupperinger: 1 Drift 001 Bidrag til staten for elever på grunduddannelse Her registreres kommunale bidrag til staten vedrørende elever på grunduddannelse 002 Bidrag til staten for elever på afsøgningsforløb Her registreres kommunale bidrag til staten vedrørende elever på afsøgningsforløb Det bemærkes at kommunernes bidrag til staten for elever på FGU registreres på art 4.6 betalinger til staten. Endvidere bemærkes at det kommunale bidrag til forsørgelse til elever på FGU konteres særskilt på funktion 3.30.43. 3.30.43 Bidrag til staten for forsørgelse til elever på Forberedende Grunduddannelse På denne funktion registreres det kommunale bidrag til staten vedrørende forsørgelse til elever på FGU. Det bemærkes at kommunernes bidrag til staten for elever på FGU registreres på art 4.6 betalinger til staten. 3.30.44 Produktionsskoler På denne funktion registreres bl.a. tilskud til uddannelse af specialarbejdere med flere. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 001 Produktionsskoler Her registreres kommunale bidrag til staten vedrørende ordinære elever på produktionsskoler. 002 Grundtilskud til produktionsskoler Det bemærkes, at kommunernes bidrag til staten for produktionsskoleelever registreres på art 4.6. Betalinger til staten. Tilskud fra kommuner til skolerne registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler. 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der vedrører elevers skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser. Lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunalt regi registreres på gruppering 005. Udgifter og indtægter vedrørende vejledning og administration mv. i forbindelse med etablering og gennemførelse af EGU-forløb konteres under funktion 3.22.14, Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger til registrering af henholdsvis skoleydelse og skoleundervisning: 001 Skoleydelse, Her registreres udgifter til skoleydelse, jf. erhvervsgrunduddannelseslovens § 5, stk. 3, der er omfattet af 65 pct. statsrefusion. 002 Undervisningsudgifter på kommunale institutioner og tilskud til særlige undervisningsforløb Her registreres undervisningsudgifter efter erhvervsgrunduddannelses-lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 2, der er omfattet af 50 pct. statsrefusion. 003 Supplerende tilskud

Her registreres udgifter til supplerende tilskud efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., der er omfattet af 50 pct. statsrefusion. 004 Udgifter til forløb på værkstedsskoler Her registreres udgifter til undervisning, skoleydelse og supplerende tilskud for forløb på værkstedsskoler efter erhvervsgrunduddannelseslovens § 3, stk. 3. 005 Elevløn Her registreres lønudgifter til EGU-elever i praktik i kommunalt regi. Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 001 Refusion af udgifter med 65 pct. på gruppering 001 002 Refusion af udgifter med 50 pct. på gruppering 002 og 003 3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov På funktionen konteres udgifter og indtægter til uddannelses- og aktivitetstilbud m.v., der gives i henhold til Lov nr. 564 af 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Alle udgifter, der er forbundet med ungdomsuddannelsen, konteres på funktionen, i det omfang de kan udskilles objektivt. Det er bl.a. udgifter til lærere og pædagoger, praktik, befordring, vejledning til praktik og andre vejledningsopgaver der ikke konteres under funktion 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning, administration på fx uddannelsesinstitutionen og evt. leje af lokaler samt betaling ved køb af tilbud i regioner, anden kommune eller særligt tilrettelagte forløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner. Indtægter ved mellemkommunal betaling konteres ligeledes på funktionen. Fælles udgifter og indtægter mellem ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov og andre typer af uddannelser m.v. registreres på funktionen for disse andre typer af uddannelser m.v. Det bemærkes, at udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. august 2013 registreres på funktion 5.68.98 Beskæftigelsesordninger, gruppering 018. 3.30.47 Kommunalt drevne gymnasieskoler Her registreres udgifter og indtægter vedr. kommunalt drevne gymnasieskoler. Funktionen kan alene anvendes af Københavns Kommune, da Sankt Annæ Gymnasium er den eneste kommunalt drevne gymnasieskole. FOLKEBIBLIOTEKER (32) 3.32.50 Folkebiblioteker Her registreres udgifter og indtægter vedrørende folkebiblioteker. Udgifter vedrørende skolebiblioteker registreres på 3.22.01 Folkeskoler. Hvor udgifterne ikke meningsfuldt kan opdeles mellem folke- og skolebiblioteker sker registrering samlet på én funktion. Det bemærkes, at lønudgifter til det administrative personale i centrale biblioteksforvalt ninger i lighed med skoleforvaltninger skal registreres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 003 Bøger mv. Herunder registreres alle udgifter til indkøb og indbinding af bøger, tidsskrifter, ugeblade og aviser, der er beregnet til udlån eller til publikums benyttelse på stedet. På grupperingen registreres under art 7.9 også indtægter fra lånerers erstatning af bøger og tidsskrifter. Salg af bøger registreres under art 7.2. 008 Andre udlånsmaterialer

Herunder registreres udgifter til andre udlånsmaterialer end bøger mv. f.eks. musikbærende materialer, lydbøger, plader og bånd, billedkunst og andre materialer. Indtægter fra låneres erstatning registreres under art 7.9 også på denne gruppering. Salg af andre udlånsmaterialer registreres under art 7.2. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. KULTUREL VIRKSOMHED (35) Det skal indledningsvist bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger. 3.35.60 Museer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende museer. For ikke-kommunale museer skal alene kommunale tilskud til disse registreres på funktion 3.35.60. Der er autoriseret følgende driftsgruppering på funktionen: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 3.35.61 Biografer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale biografer samt tilskud til private biografer. 3.35.62 Teatre På denne funktion registreres udgifter og indtægter, herunder tilskud, vedrørende børneteatre, egnsteatre, landsdelsscener og skuespillerskoler. Der er under dranst 2 autoriseret følgende gruppering på funktionen: 002 Refusion vedrørende børneteatre, egnsteatre og opsøgende teatre. Tilskud fra staten registreres med art 8.6 Statstilskud. 3.35.63 Musikarrangementer På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende landsdelsorkestre og musikskoler (også for så vidt disse kun anvendes af folkeskoleelever), tilskud til musikskoler, tilskud til musikarrangementer og amatørorkestre m.v. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er endvidere under dranst 2 autoriseret følgende gruppering: 002 Refusion vedrørende musikskoler Tilskud fra staten registreres med art 8.6 Statstilskud. 3.35.64 Andre kulturelle opgaver På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende udstillinger, lokalradio og -TV m.v., samt tilskud til andre kulturelle formål, f.eks. forsamlingshuse, lokalhistorisk arkiv og venskabsbyarrangementer. På funktionen er der autoriseret følgende gruppering: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. (38) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter på folkeoplysningsområdet m.v., jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), lov om ungdomsskoler og lov om produktionsskoler. Udgifter vedrørende sekretariatsbistand for folkeoplysningsudvalget (§ 40 i folkeoplysningsloven), herunder eventuel administration i forbindelse med aflønning af ledere og lærere (§ 12 i folkeoplysningsloven), registreres ikke under denne hovedfunktion, men på hovedkonto 6.

Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger. 3.38.70 Fælles formål På denne funktion registreres alle udgifter i forbindelse med anvisning af lokaler, samt udgifter og indtægter, der ikke objektivt kan fordeles på de følgende funktioner (f.eks. pedelbistand og rengøring af lokaler). Eventuelle gebyrer i henhold til folkeoplysningslovens § 22, stk. 4, registreres under funktion 3.38.74. 3.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til folkeoplysende voksenundervisning f.eks. undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter jf. folkeoplysningsloven § 6, stk. 3, nr. 1. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 001 Undervisning 3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der afsættes til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, fx til foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v., jf. folkeoplysningslovens § 6, stk.1, nr. 2. Det bemærkes, at udgifterne i forbindelse med kommunale tilbud til børn og unge, der fremsættes i tilfælde, hvor der ikke ad privat vej tilbydes folkeoplysende virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, jf. § 38, stk. 3, i folkeoplysningsloven, ligeledes registreres på denne funktion. Udgifterne vedrørende § 38, stk. 3, til lokaler registreres under funktion 3.38.70 Fælles formål. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgruppering: 002 Aktiviteter 3.38.74 Lokaletilskud På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende den del af den samlede beløbsramme for tilskud til folkeoplysende virksomhed, der anvendes til lokaletilskud, jf. § 6 og kapitel 7 folkeoplysningsloven. Desuden registreres gebyrindtægterne, jf. § 22, stk. 4, i folkeoplysningsloven ligeledes på denne funktion. Der er på funktionen autoriseret fire driftsgrupperinger, som gennemgås nedenfor: 001 Lokaletilskud til folkeoplysende voksenundervisning. Her registreres den del af udgifterne til lokaletilskud, der vedrører »Folkeoplysende voksenundervisning«, jf. § 6 og kapitel 7 i folkeoplysningsloven. 002 Lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Her registreres den del af udgifterne til lokaletilskud, der vedrører »Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde«, jf. § 6 og kapitel 7 i folkeoplysningsloven. 092 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning. Her registreres gebyrindtægterne efter § 22, stk. 4, i folkeoplysningsloven til nedbringelse af udgifterne vedrørende lokaler til folkeoplysende voksenundervisning. 093 Gebyrindtægter efter § 22, stk. 4, vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Her registreres gebyrindtægterne efter § 22, stk. 4, i folkeoplysningsloven til nedbringelse af udgifterne vedrørende lokaler til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. 3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven På denne funktion registreres udgifter til særlige støtteordninger uden for folkeoplysningsloven. Der kan f.eks. være tale om støtte til bustransporter vedrørende fritidsarrangementer for ældre mennesker og støtte til ferieaktiviteter. 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens ungdomsskolevirksomhed, herunder kommunalt drevne ungdomsklubber og anden fritidsvirksomhed etableret ifølge lov om ungdomsskoler. Med hensyn til ungdomsskolebestyrelserne gælder, at de udgifter, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg og mødediæter, registreres på funktion 6.42.42. Udgifter i forbindelse med varetagelsen af ungdomsskolebestyrelsens mødevirksomhed, som kommunalbestyrelsen har tillagt den enkelte skolebestyrelse kompetence til at træffe nærmere beslutning om, registreres på funktion 3.38.76. Der er autoriseret følgende driftsgruppering på funktionen: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 3.38.77 Daghøjskoler På denne funktion registreres kommunens tilskud til daghøjskoler efter folkeoplysningslovens § 45 a. Kommunernes betaling for aktiveringsforløb på daghøjskolerne, jf. lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., registreres under hovedkonto 5 (05.68.98). Der er for regnskabet oprettet en gruppering 001 til registrering af udgifter til kontanthjælpsmodtagere aktiveret efter § 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 001 Kontanthjælpsmodtagere efter aktivlovens § 32, stk. 1 På denne gruppering udkonteres i forbindelse med regnskabsafslutningen udgifter til kontanthjælpsmodtagere aktiveret efter § 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv. På denne funktion registreres kommunale tilskud til elevers deltagelse i kurser på godkendte folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lov om frie kostskoler. Endvidere konteres her andre kommunale tilskud til særlig tilrettelagte uddannelsesforløb m.v. på statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, fx social- og sundhedsskoler, og betaling af tilskud for avu-forløb på voksenuddannelsescentre for unge under 18 år, Kommunernes betaling for aktiveringsforløb m.v. på de statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner efter lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. registreres dog under hovedkonto 5. På funktionen autoriseres desuden følgende driftsgruppering efter Lov nr. 578 af 9. juni 2006: 001 Befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Regional udvikling vedr. uddannelse (41) 3.41.80 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet Her registreres Bornholm Kommunes udgifter til uddannelsesinstitutioner (gymnasier, VUC, social- og sundhedsskoler m.v.) i forbindelse med finansiering af lokale udviklingsprojekter og andre typer af projekter med udviklende og uddannelsesfremmende sigte på institutionerne. FÆLLES FUNKTIONER (45) Under hovedfunktionen registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 3. 3.45.83. Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 3. Det gælder f.eks. for multikulturhuse eller andre institutioner, der tjener flere kulturelle formål. Der er autoriseret følgende grupperinger: 001 Fælles formål Her registreres udgifter og indtægter, der ikke entydigt kan fordeles på grupperingerne 002-200, f.eks. husleje, vedligeholdelse, rengøring. Udgifter til f.eks. løn og materialer registreres som udgangspunkt på grupperingerne 002-200. 002 Idræt Her registreres udgifter og indtægter vedrørende idrætsfaciliteter, der er integreret i tværkulturelle institutioner, og som efter de almindelige konteringsregler normalt registreres på funktion 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge. 003 Folkebiblioteker Her registreres udgifter og indtægter vedrørende folkebiblioteker, der er integreret i tværkulturelle institutioner, og som efter de almindelige konteringsregler normalt registreres på hovedfunktionen, 3.32 Folkebiblioteker 004 Kulturel virksomhed Her registreres udgifter og indtægter vedrørende kulturel virksomhed, der er integreret i tværkulturelle institutioner, og som efter de almindelige konteringsregler normalt registreres på hovedfunktionen, 3.35 Kulturel virksomhed. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter og indtægter vedrørende ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale sundhedsindsats. SUNDHEDSUDGIFTER M.V. (62) Denne hovedfunktion omfatter udgifter vedrørende de sundhedsmæssige foranstaltninger, hvor administrationen af ydelserne er henlagt til kommunerne i henhold til sundhedsloven. 4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Her registreres de aktivitetsafhængige bidrag til det regionale sundhedsvæsen. Der er autoriseret 4 grupperinger på funktionen. 002 Somatik 004 Stationær psykiatri 005 Ambulant psykiatri 006 Praksissektoren (Sygesikring) Bidragene registreres med art 4.8 Betalinger til regionen. Det bemærkes, at efterregulering vedrørende afholdte udgifter, der ligger over det forudsatte niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering eller yderligere opkrævning af kommunal medfinansiering til staten konteres på funktion 7.62.80, grp. 007. Det bemærkes endvidere, at udgifter til samtaleterapi og sygebesøg skal kontores på 4.62.88 på en ikke-autoriseret gruppering, såfremt der er indgået en aftale om decentralisering i praksisudvalgene.

4.62.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning Her registreres kommunernes indsats i forbindelse med genoptræning efter sundhedsloven og træning efter serviceloven. Indsatsen omfatter såvel genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus på baggrund af genoptræningsplan efter sundhedslovens § 140, samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86. Det bemærkes, at træning efter servicelovens § 86 til personer med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110, som ydes i forbindelse med botilbuddet, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50 og 5.38.52 og træning efter servicelovens § 86 til personer med ophold i friplejeboliger der er certificerede til at levere denne ydelse, registreres på funktion 5.30.27 gruppering 013. Der er autoriseret to grupperinger på funktionen. 001 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Her registreres udgifter til genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, jf. § 86, stk. 1, i lov om social service. Endvidere registreres udgifter til hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 86, stk. 2, i lov om social service På denne gruppering registreres (også) udgifter til vederlagsfri behandling efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. leveret i kommunalt regi, herunder også udgifter for ydelser udført på andres kommuners institutioner. Her registreres endvidere indtægter og udgifter vedrørende genoptræning på baggrund af en genoptræningsplan, jf. sundhedslovens § 140. Dog registreres genoptræning på specialiseret niveau efter sundhedslovens § 140 på gruppering 002, da denne genoptræning foregå på sygehus. 002 Genoptræning på specialiseret niveau (sundhedslovens § 140) Her registreres kommunernes udgifter til genoptræning på specialiseret niveau, der foregår på et sygehus Udgiften registreres med art 4.8 Betalinger til regionen. . I de tilfælde. Hvor regionen videresender en regning fra en selvejende institution, skal der dog anvendes art 4.0 og ejerforholdskode 4, hvis det er relevant. 003 Personbefordring Her registreres udgifter vedrørende personbefordring i forbindelse med kommunal genoptræning (omfatter såvel genoptræning på basalt, avanceret eller specialiseret niveau som rehabilitering på specialiseret niveau) og vedligeholdelsestræning, jf. og Sundhedslovens §§ 140 og 263. samt servicelovens § 86. Det bemærkes, at der anvendes art 4.0 vedrørende udgifter til personbefordring udført af private leverandører. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 4.62.84 Fysioterapi På denne funktion registreres udgifter til vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a (§§ 140 a og 140 b), herunder ridefysioterapi. I forbindelse med offentlig sygesikring anvendes som udgangspunkt art 5.2.

Art 5.2 anvendes således til registrering af udgifter til betaling af regninger, som kan specificeres på den enkelte patient. Ved regninger, der ikke kan specificeres til den enkelte patient anvendes art. 4.8. Herudover gælder for funktionerne de generelle regler for artskontering. Der er autoriseret en driftsgruppering på funktionen: 001 Ridefysioterapi Ved betaling af regninger direkte fra ridefysioterapeuter tilknyttet en rideklub anvendes art 4.0, ejerforholdskode 4, som giver anledning til momsrefusion, jf. momspositivlisten. Ved betaling af regninger fra ridefysioterapeuter tilknyttet en momsregistreret rideskole, skal art 4.9 anvendes. Regninger fra ridefysioterapeuter formidlet via regionerne skal ligeledes opdeles efter ovenstående principper. Art 4.8 kan ikke anvendes til disse betalinger. 4.62.85 Kommunal tandpleje På denne funktion registreres udgifter til kommunal tandpleje efter sundhedslovens kapitel 37. På funktionen registreres udgifter i henhold til § 127-130 til tandpleje for børn og unge indtil det fyldte 18. år (Børne- og ungdomstandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til § 131-132 til tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (Omsorgstandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til § 133-134 til tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (Specialtandplejen). Funktionen omfatter endvidere udgifter i henhold til § 135 til støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber. Det bemærkes, at der anvendes art 5.2 vedrørende udgifter til betalinger af regninger, udstedt af private tandlæger, såfremt regningen kan specificeres på klienter. I øvrigt gælder for funktion 4.62.85 de generelle regler for artskontering. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger. 001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker 002 Tandpleje 0-18 årige hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker). 003 Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker 004 Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og regionale tandklinikker) 005 Støtte til tandproteser 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse Her registreres kommunens udgifter til sundhedsfremmende og forebyggende borgerrettede og patientrettede indsatser og tilbud efter sundhedslovens § 119. Endvidere registreres her udgifter til samtaleterapi og sygebesøg, såfremt der er indgået en aftale om decentralisering i praksisudvalgene. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgruppering: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter efter sundhedslovens kapitel 36 forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (jf. sundhedslovens §§ 120 – 126).

På funktionen registreres udgifter til kommunale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sundhedsplejerskeordningen og den kommunale skolesundhedstjeneste. Den kommunale sundhedstjeneste omfatter såvel læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale i kommunen, der varetager forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i forhold til børn og unge efter sundhedslovens §§ 120-126. 4.62.90 Andre sundhedsudgifter På denne funktion registreres andre sundhedsudgifter, herunder bl.a. udgifter til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet), jf. § 18 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Udgifter til Styrelsen for Patientsikkerhed skal registreres med anvendelse af art 4.6. Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen: 001 Kommunale udgifter i forbindelse med hospice-ophold. Her registreres udgifter til køb af pladser på hospice, jf. sundhedslovens § 238, stk. 2, jf. § 75, stk. 4, og § 79, stk. 2. 002 Kommunale udgifter i forbindelse med køb af sygehusydelser Her registreres udgifter til kommunens køb af sygdomsbehandling, der svarer til behandling, der ydes i det regionale sygehusvæsen til personer, der har bopæl i kommune, jf. sundhedslovens § 240. 003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter Her registreres udgifter vedrørende plejetakst for færdigbehandlede patienter, jf. sundhedslovens § 238. 004 Begravelseshjælp Her registreres udgifter til begravelseshjælp, jf. sundhedslovens §§ 160 og 257. Begravelseshjælp registreres med art 4.6. 005 Befordringsgodtgørelse Her registreres udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. sundhedslovens §§ 170 og 261. Befordringsgodtgørelse, der udbetales direkte til borgeren, registreres med art 5.2 Hovedkonto 5 Sociale opgaver og beskæftigelse Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og beskæftigelsesområdet. Hovedkontoen er målgruppeopdelt på følgende måde: Funktion 5.25.10-5.25.19 Dagtilbud til børn og unge Funktion 5.28.20-5.28.25 Tilbud til børn og unge med særlige behov Funktion 5.30.26-5.30.36 Tilbud til ældre Funktion 5.38.37-5.38.59 Tilbud til voksne med særlige behov Funktion 5.46.60-5.46.65 Tilbud til udlændinge Funktion 5.48.66-5.68.98 Beskæftigelse, overførsler m.v. Funktion 5.72.99 Øvrige sociale formål Det bemærkes, at kommunale sundhedsudgifter registreres under hovedkonto 4. Det skal yderligere bemærkes, at der for relevante ydelser, skal foretages personbogføring, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder. Reglerne for personbogføring omfatter ydelser, herunder serviceydelser, og tilskud til en person eller familie efter de love, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse. Ydelser og tilskud omfattet af bekendtgørelsens § 51 er dog undtaget disse regler. Med personbogføring forstås, at der i tilknytning til en udgift enten i økonomisystemet, i fagsystemer eller dokumenteret på anden måde fremgår følgende oplysninger:

• Registrering af personens CPR-nummer - Registrering af ydelse- og tilskudsart (kontonummer eller registrering af anden angivelse af den tilkendte ydelse eller tilskud) - Registrering af beløb - Registrering af dato for udbetaling af ydelser og tilskud Administrationsudgifter Udgifter til den centrale administration under sociale opgaver og beskæftigelse registreres på hovedkonto 6. Udgifter til den administration, der finder sted på og vedrører institutionerne under sociale opgaver og beskæftigelse, registreres derimod på funktionerne under hovedkonto 5. Vedrørende administration, der foregår på en institution, men vedrører flere institutioner eller aktiviteter, henvises til konteringsreglerne til hovedkonto 6. Ifølge bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven) skal kommunalbestyrelsen fastsætte takster for de i § 1 nævnte kommunale tilbud. Endvidere gælder for servicelovens § 79, 83 og 84 bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, herunder også indirekte centrale omkostninger til ledelse og administration, der konteres på hovedkonto 6. Der skal derfor foretages en overførsel af administrative omkostninger fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5 for de kommunale tilbud, der er omfattet af reglerne om omkostningsbaserede takster. Kommunalbestyrelsen kan anvende en fordelingsnøgle for andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen skal begrunde den anvendte fordelingsnøgle. Overførsel af administrationsomkostninger fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5 kan ske ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9 eller ved +/- posteringer. Hovedart 0 og art 4.0 for de funktioner, der er opført på positivlisten, må ikke benyttes til overførsel af administrationsomkostninger. Udgifter og indtægter vedrørende de konsulentfunktioner, der udgår fra institutionerne, registreres på funktion 5.45.40. Udgifter og indtægter vedrørende rådgivning, der udgår fra den centrale forvaltning, registreres på hovedkonto 6. Udgifter til samråd vedrørende bevilling af abort, adoption, visitationsudvalg m.v. registreres på funktion 6.42.42. Det drejer sig som hovedregel om mødediæter, honorarer og lignende. Udgifter til kommunens centrale myndighedsfunktion – herunder i forbindelse med personlig og praktisk hjælp m.v. – registreres på hovedkonto 6. Særligt i forbindelse med personlig og praktisk hjælp m. v. kan der peges på, at myndighedsfunktionen bl.a. omfatter:
• afgørelser vedrørende visitation, ydelser og omfang i overensstemmelse med de politiske vedtagne kvalitetsstandarder - sikring af overensstemmelse mellem afgørelse og leverance, herunder tilsyn og kontrol - fastsættelse og offentliggørelse af kvalitetsstandarder - fastsættelse og offentliggørelse af priser - fastsættelse og offentliggørelse af foranstaltninger vedrørende leverancesikkerhed - fastsættelse af krav til indholdet af informationsmateriale - godkendelse af leverandører.

Særlige institutioner For institutioner, der varetager flere opgaver inden for det sociale, undervisningsmæssige og sundhedsmæssige område, må der som hovedregel foretages en fordeling af udgifter og indtægter på de respektive funktioner. For de institutioner, hvor en sådan fordeling vil indebære arbitrære (ikke-objektivt konstaterbare) fordelinger, skal hele institutionen eller de områder, der ikke lader sig fordele objektivt, henføres til den funktion, hvorunder størstedelen af aktiviteterne henhører. Selvejende og private institutioner Budgetter og regnskaber for selvejende og private institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med, udformes efter samme regler, som gælder for kommunale institutioner, jf. dog nedenfor. Institutionens budget og regnskab registreres hos den kommune, der har overenskomsten - for plejehjemmenes vedkommende den kommune, der har hovedoverenskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under hovedkonto 5 med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 7 og 8. Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. Dette indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstkommune, skal det aftales, hvilken kommune der skal budgettere og regnskabsføre. For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsindtægter i kommunens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift. Acontoudbetalinger til selvstændigt regnskabsførende, sociale institutioner registreres på den funktion, som den pågældende institution kan henføres til, ved anvendelse af art 5.9. Når regnskabet foreligger, og institutionens udgifter og indtægter optages i kommunens regnskab, minusdebiteres kommunens acontoudbetalinger under anvendelse af art 5.9. På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter kommunens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklusive købsmoms. Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter tillægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms. Institutionens budget optages i kommunens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til kommunen skal udgifterne registreres på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskilles og henføres til funktion 7.65.87. Betalinger mellem kommuner i øvrigt I tilfælde, hvor en opholdskommune har afholdt udgifter til eksempelvis kontanthjælp og har krav på at få disse udgifter refunderet hos den tidligere opholdskommune, hjemtager opholdskommunen statsrefusionen - her 50 pct. - og opkræver de resterende 50 pct. hos den tidligere opholdskommune. Denne indtægt registreres ved anvendelse af art 7.7. Den tidligere opholdskommune registrerer udgiften netto på funktionen for kontanthjælp ved anvendelse af art 4.7. Refusion i forbindelse med den centrale refusionsordning (§ 176 i lov om social service) hjemtages af den kommune, der endeligt afholder udgiften.

Refusion vedrørende flygtninge Refusion af udgifter til kontanthjælp mv. til visse grupper af flygtninge registreres under funktion 5.57.74, dranst 2, gruppering 002 og 004. Refusion af udgifter på funktionerne 5.25.10-5.25.19 vedrørende flygtninge er samlet på funktion 5.25.10, dranst 2, gruppering 006. For øvrige funktioner, hvor der ydes refusion vedrørende udgifter til flygtninge, er der oprettet autoriserede grupperinger under de pågældende funktioner. Refusionsberigtigelser vedrørende flygtninge registreres på kontiene for refusion for flygtninge og ikke på berigtigelseskontiene. CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning, jf. §§ 176 og 176 a i lov om social service (serviceloven). Refusionen registreres på den autoriserede gruppering modsvarende funktionen, som driftsudgifterne registreres på. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger under dranst 2 statsrefusion. 001 Refusion vedr. funktion 5.28.25 002 Refusion vedr. funktion 5.28.20 003 Refusion vedr. funktion 5.28.21 004 Refusion vedr. funktion 5.28.23 005 Refusion vedr. funktion 5.28.24 010 Refusion vedr. funktion 5.38.40 011 Refusion vedr. funktion 5.38.42 012 Refusion vedr. funktion 5.38.45 013 Refusion vedr. funktion 5.38.50 014 Refusion vedr. funktion 5.38.52 015 Refusion vedr. funktion 5.38.53 016 Refusion vedr. funktion 5.38.58 017 Refusion vedr. funktion 5.38.59 018 Refusion vedr. funktion 5.57.72 grp. 009-016 020 Refusion vedr. funktion 5.28.22 091 Berigtigelser 100 Refusion vedr. funktion 5.30.26 101 Refusion vedr. funktion 5.30.27 103 Refusion vedr. funktion 5.30.29 104 Refusion vedr. funktion 5.30.31 105 Refusion vedr. funktion 5.30.36 106 Refusion vedr. funktion 5.38.38 107 Refusion vedr. funktion 5.38.39 108 Refusion vedr. funktion 5.38.41 109 Refusion vedr. funktion 5.38.51 Omfatter refusionen for nogle enkeltpersoner udgifter, der henhører under flere funktioner, kan refusionen enten fordeles forholdsmæssigt mellem de relevante grupperinger eller på den af ovennævnte autoriserede grupperinger, hvorunder størstedelen af refusionsindtægten kan henføres. DAGTILBUD MV. TIL BØRN OG UNGE (25) Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbudsloven og udgifter og indtægter til særlige dagtilbud og klubtilbud efter kapitel 7 og 8 i lov om social service (serviceloven). Herudover konteres ulovbestemte udgifter til åbne pædagogiske tilbud og legesteder. Det bemærkes, at fællesudgifter og -indtægter mellem forskellige typer af institutioner, herunder udgifter til støttepædagoger, registreres på funktion 5.25.10. Fællesudgifter og -indtægter mellem samme type af institutioner registreres på funktionen for denne institutionstype. Budgetter og regnskaber for de selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, udformes efter samme regler som de kommunale institutioner, jf. indledningen til hovedkonto 5. Regler for registrering på omkostningssted på daginstitutionsområdet

Registrering på omkostningssted er autoriseret i regnskabet for funktionerne 5.25.13, 5.25.14 og 5.25.15. Således skal hver institution under funktion 5.25.13, 5.14 og 5.25.15 tildeles et omkostningsstednummer i intervallet 0101-9999. Udgifter og indtægter, der er direkte forbundet med selve pasningen samt udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse, er i regnskabet omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Som eksempel på udgifter, der er direkte forbundet med selve pasningen, kan nævnes udgifter til lønninger til personale, der passer børnene (herunder vikarer), varer og materialer, der forbruges i forbindelse med pasningen af børnene (forplejning, bleer, legetøj mv.) samt aktiviteter med børnene (udflugter, koloniophold mv.). Som eksempel på udgifter, der er nødvendige for at sikre den almindelige pasningsydelse kan nævnes udgifter til inventar (borde, stole, hårde hvidevarer m.v.), barnevogne, udstyr til legepladser, apparaturer (musikanlæg mv.), rengøring, løbende vedligeholdelse af lokaler, strøm, vand og varme samt udgifter i forbindelse med administration på selve institutionen (dvs. den administration der varetages af det på institutionen ansatte personale), køkkenpersonale og forældrebestyrelser. Dette gælder endvidere for udgifter til lokaler i sig selv (dvs. husleje), udvendig bygningsvedligeholdelse og udenomsarealer. Endvidere registreres udgifter og indtægter til efteruddannelse og sygedagpengerefusion vedrørende det på institutionen ansatte personale på omkostningssted. Derimod registreres udgifter og indtægter vedrørende driften af kommunens egne kolonier på fælleskonti, hvorfra der kan overføres betaling for benyttelse på omkostningsstederne. Hvor kommunen lejer sig ind på en koloni, registreres udgifterne direkte på omkostningssted. Det skal bemærkes, at forældrebetaling inkl. tilskud (gruppering 092) og tilskud til friplads ikke skal registreres på omkostningssted, men på fælleskonti på den pågældende funktion. Udgifter og indtægter, der ikke er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted, registreres på fælleskonti i stedintervallet 0001-0100. 5.25.10 Fælles formål På denne funktion registreres alle fælles udgifter og indtægter vedrørende dagpleje og daginstitutioner for børn samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, bl.a. udgifter til søskendetilskud. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af eksterne arter. Der er autoriseret en gruppering 001 til sprogvurdering af børn i førskolealderen, Her registreres udgifter til sprogvurdering af børn efter dagtilbudslovens § 11, stk. 1 og 2. Sprogvurderingen omfatter alle børn uanset om barnet er et- eller tosproget. Grupperingen omfatter både udgifter til sprogvurdering af børn, der er optaget i dagtilbud (dagtilbudslovens § 11, stk. 1) og sprogvurdering af børn, der ikke er optaget i dagtilbud (dagtilbudslovens § 11, stk. 2). Der er endvidere autoriseret en gruppering 002 sprogstimulering af børn, der ikke er optaget i dagtilbud. Denne gruppering omfatter udgifter til sprogstimulering efter dagtilbudsloven af både et-sprogede og to-sprogede børn, der ikke er optaget i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 7, for børn, der ikke er optaget i dagtilbud, samt § 11, stk. 11.

Sprogstimulering efter dagtilbudsloven af børn, der er optaget i dagtilbud, konteres på de respektive funktioner. Der er autoriseret en gruppering til registrering af de samlede udgifter til søskendetilskud for alle dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud under ét, herunder søskendetilskud til børn i privatinstitutioner. Dette gælder endvidere søskendetilskuddet for børn i pasningstilbud i andre kommuner end bopælskommunen. Det bemærkes dog, at udgifterne til søskendetilskud for børn i skolefritidsordninger efter folkeskoleloven registreres på funktion 3.22.05, og udgifter til søskendetilskud i forbindelse med særlige dagtilbud og klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36 registreres på funktion 5.28.25. Endvidere registreres på denne funktion tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter § 80 i dagtilbudsloven samt tilskud til forældre, der modtager tilskud efter § 86 i dagtilbudsloven ved pasning af egne børn. Der er autoriseret driftsgrupperinger til registrering af disse udgifter. Udgifter til støttepædagoger, der er organiseret som et korps, der omfatter forskellige typer af tilbud, (dagpleje og institutioner) registreres på funktion 5.25.10. Regler for mellemkommunale betalinger På funktionen registreres endelig mellemkommunale betalinger på hovedfunktion 25 – Dagtilbud mv. til børn og unge. Mellemkommunale betalinger registreres med arterne 4.7 - Betalinger til kommuner og 7.7 - Betalinger fra kommuner. Kommunernes tilskud til børn i tilbud efter dagtilbudsloven i en anden kommune end bopælskommunen, herunder søskendetilskud og fripladstilskud registreres på denne funktion med art 4.7 - Betalinger til kommuner. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger på funktionen: 001 Sprogvurdering af børn i førskolealderen (dagtilbudslovens § 11, stk. 1, 2 og 4) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sprogvurdering af børn, efter dagtilbudslovens § 11, stk. 1, 2 og 4. 002 Sprogstimulering af børn, der ikke er optaget i et dagtilbud (dagtilbudslovens § 11, stk. 7, for så vidt børn, der ikke er optaget i dagtilbud samt § 11, stk. 11) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sprogstimulering af børn, der ikke er optaget i dagtilbud (dagtilbudslovens § 11, stk. 7 for så vidt børn, der ikke er optaget i dagtilbud, samt § 11, stk. 11) 017 Søskendetilskud (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 1, § 63, nr. 1, og § 76, stk. 2) 018 Tilskud til forældre, der vælger privat pasning (dagtilbudslovens § 80) 019 Tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn (dagtilbudslovens § 86) 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på dranst 2 autoriseret to grupperinger til registrering af refusion af udgifter vedr. flygtninge på funktionerne 5.25.10 – 5.25.19: 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter på funktionerne 5.25.10-5.25.19 til uledsagede flygtningebørn (jf. § 99, stk. 2, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter på funktionerne 5.25.10 – 5.25.19 til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 99 stk.2, nr. 1)

5.25.11 Dagpleje (dagtilbudslovens § 21, stk. 2) På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende den kommunale dagpleje, tilsyn med dagplejen samt indkøb af udstyr, legetøj, medicin mv. til dagpleje. Tilskud til privat dagpleje, jf. § 21, stk. 3, i dagtilbudsloven, konteres på funktion 5.25.19. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Løn til dagplejere På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende løn til dagplejere, forældrebetaling inklusive tilskud (dvs. søskendetilskud og fripladstilskud) samt til friplads. Udgiften til søskendetilskud registreres på 5.25.10. Forældrebetaling og tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen for børn i privat dagpleje registreres på funktion 5.25.19. 002 Friplads i dagpleje (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende økonomisk, behandlingsmæssig og socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling, jf. dagtilbudslovens § 43 stk. 1, nr. 2-4. 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i dagpleje, der indgår som led i et døgnophold (servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) På denne gruppering registreres kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i dagpleje, der indgår som et led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs. i de tilfælde, hvor et barn er anbragt og kommunen har overtaget forsørgelsespligten. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af arterne 4.7 Betaling til kommuner og 7.7 Betaling fra kommuner. 004 Friplads i sprogstimuleringstilbud i dagtilbud (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5 til nedsættelse af forældrebetalingen for børn, der er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8, eller modtager sprogstimulering, jf. § 11, stk. 11. 092 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud (dagtilbudslovens §§ 33 og 41, stk. 8) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling, som fastsat efter dagtilbudslovens §§ 33 og 41, stk. 8. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 200 Ledelse og administration På denne gruppering registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 5.25.13 Tværgående institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende tilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, § 52, stk. 2-4, og § 66, stk. 2-4) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale, selvejende og udliciterede tværgående institutioner, dvs. institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud. Udgifter og indtægter til institutioner der alene består af henholdsvis daginstitutioner, fritidshjem og klubber registreres på henholdsvis funktion 5.25.14, 5.25.15 og 5.25.16.

For forældrearrangerede frokost- og madordninger i tværgående institutioner (jf. dagtilbudslovens § 17 og § 51), som kommunen administrerer, skal kommunens udgift til et frivilligt tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen konteres som en udgift på denne funktion, herunder skal kommunens lovpligtige fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling konteres på gruppering 002, og en indtægt på funktion 8.52.59, således at kommunens tilskud og forældrenes betaling netop modsvarer udgiften ved den forældrearrangerede frokost- og madordning. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Friplads (dagtilbudslovens § 17, stk. 10, § 43, stk.1, nr. 2-4, og stk. 2, § 51, stk. 6, § 63, nr. 2-4, og § 76, stk. 1) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende økonomisk, behandlingsmæssig og socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling, jf. dagtilbudslovens § 17, stk. 10, § 43 stk. 1, nr. 2-4 og stk. 2, § 51, stk. 6, § 63, nr. 2-4 og § 76, stk. 1. 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i tværgående institutioner, der indgår som led i et døgnophold (servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i tværgående institutioner efter dagtilbudsloven, der indgår som et led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs. i de tilfælde, hvor et barn er anbragt og kommunen har overtaget forsørgelsespligten. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af arterne 4.7 Betaling til kommuner og 7.7 Betaling fra kommuner. 004 Friplads i sprogstimuleringstilbud i tværgående institutioner (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5 til nedsættelse af forældrebetalingen for børn, der er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, § 11, stk. 8, eller modtager sprogstimulering i en tværgående daginstitution, jf. § 11, stk. 11. 092 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud i dagtilbud i tværgående institutioner (dagtilbudslovens §§ 32, 32a og 41, stk. 8) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling som fastsat efter dagtilbudslovens §§ 32, 32a og 41, stk. 8. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 093 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud i fritidshjem og klub i tværgående institutioner (dagtilbudslovens § 57, § 61, stk. 5, § 71 og § 74, stk. 5) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling som fastsat efter dagtilbudslovens § 57, § 61, stk. 5, § 71 og § 74, stk. 5. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 200 Ledelse og administration På denne gruppering registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4.

5.25.14 Daginstitutioner (dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale, selvejende og udliciterede institutioner, som alene omfatter tilbud for børn indtil skolealderen. Udgifter og indtægter til institutioner, der også omfatter fritidshjem eller klubber og fritidstilbud registreres på funktion 5.25.13. Kommunens udgifter til søskendetilskud registreres på funktion 5.25.10. For forældrearrangerede frokost- og madordninger i daginstitutioner (jf. dagtilbudslovens § 17), som kommunen administrerer, skal kommunens udgift til et frivilligt tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen konteres som en udgift på denne funktion, herunder skal kommunens lovpligtige fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling konteres på gruppering 002, og en indtægt på funktion 8.52.59, således at kommunens tilskud og forældrenes betaling netop modsvarer udgiften ved den forældrearrangerede frokost- og madordning. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Friplads (dagtilbudslovens § 17, stk. 10, og § 43 stk. 1, nr. 2-4 og stk. 2) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende økonomisk, behandlingsmæssig og socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling, jf. dagtilbudslovens § 17, stk. 10, § 43 stk. 1, nr. 2-4 og stk. 2. 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i daginstitutioner, der indgår som led i et døgnophold (servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i daginstitutioner, der indgår som et led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs. i de tilfælde, hvor et barn er anbragt og kommunen har overtaget forsørgelsespligten. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af arterne 4.7 Betaling til kommuner og 7.7 Betaling fra kommuner. 004 Friplads i sprogstimuleringstilbud i daginstitutioner (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5 til nedsættelse af forældrebetalingen for børn, der er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf, § 11, stk. 8, eller modtager sprogstimulering, jf. § 11, stk 11. 092 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud i daginstitutioner (dagtilbudslovens §§ 32, 32a og 41, stk. 8) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling som fastsat efter dagtilbudslovens §§ 32, 32a og 41, stk. 8. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 200 Ledelse og administration På denne gruppering registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 5.25.15 Fritidshjem (dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale, selvejende og udliciterede institutioner som alene omfatter fritidshjem.

Udgifter og indtægter til institutioner der også omfatter daginstitutioner eller klubber registreres på funktion 5.25.13. For forældrearrangerede frokost- og madordninger i daginstitutioner (jf. dagtilbudslovens § 51), som kommunen administrerer, skal kommunens udgift til et frivilligt tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen konteres som en udgift på denne funktion, herunder skal kommunens lovpligtige fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling konteres på gruppering 002, og en indtægt på funktion 8.52.59, således at kommunens tilskud og forældrenes betaling netop modsvarer udgiften ved den forældrearrangerede frokost- og madordning. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Friplads (dagtilbudslovens § 51, stk. 6, og § 63, nr. 2-4) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende økonomisk, behandlingsmæssig og socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling, jf. § 51, stk. 6, og § 63, nr. 2-4 i dagtilbudsloven. 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i fritidshjem, der indgår som led i et døgnophold (servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i fritidshjem efter dagtilbudsloven, der indgår som et led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs. i de tilfælde, hvor et barn er anbragt og kommunen har overtaget forsørgelsespligten. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af arterne 4.7 Betaling til kommuner og 7.7 Betaling fra kommuner. 092 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud(dagtilbudslovens § 57 og § 61, stk. 5) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling som fastsat efter dagtilbudslovens § 57 og § 61, stk. 5. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 200 Ledelse og administration På denne gruppering registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud (dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale, selvejende og udliciterede institutioner som alene omfatter klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Udgifter og indtægter til institutioner der også omfatter daginstitutioner eller fritidshjem registreres på funktion 5.25.13. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Friplads (dagtilbudslovens § 76, stk. 1) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende økonomisk og socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetaling, jf. § 76, stk. 1, i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. 003 Kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i klubtilbud, der indgår som led i et døgnophold (servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunens udgifter til dækning af forældrebetalingen i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudsloven, der indgår som et led i et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs. i de tilfælde, hvor et barn er anbragt og kommunen har overtaget forsørgelsespligten. Registreringen af kommunale tilskud sker ved anvendelsen af arterne 4.7 Betaling til kommuner og 7.7 Betaling fra kommuner.

092 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud mv. (dagtilbudslovens § 71 og § 74, stk. 5) På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling som fastsat efter dagtilbudslovens § 71 og § 74, stk. 5. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 200 Ledelse og administration På denne gruppering registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. På denne funktion registreres indtægter og udgifter til åbne pædagogiske tilbud, legesteder og lignende tilbud til børnefamilier. Disse tilbud er ikke omfattet af dagtilbudslov eller servicelov. Der er f.eks. tale om legestuer, hvor kommunen stiller et lokale til rådighed i et afgrænset tidsrum, hvor forældre med børn kan mødes. 5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger På denne funktion registreres tilskud til puljeordninger efter § 101 og 102 i dagtilbudsloven og til privat dagpleje, private fritidshjem og private klubber efter §§ 21, stk. 3, 52, stk. 5, og 66, stk. 5, i dagtilbudsloven samt til privatinstitutioner efter § 19, stk. 5 i dagtilbudsloven. Tilskuddet registreres under art 5.9. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger på funktionen: 001 Obligatoriske tilskud til puljeordninger (dagtilbudsloven § 101) Her registreres det obligatoriske tilskud til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner, jf. § 101 i dagtilbudsloven. Det bemærkes, at eventuelle øvrige tilskud ikke må registreres på denne gruppering. 002 Driftstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 36) Her registreres kommunens driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privat institution, jf. dagtilbudslovens § 36. 003 Administrationstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 38) Her registreres kommunens administrationstilskud pr. barn, der er optaget i en privat institution, jf. dagtilbudslovens § 38. 004 Bygningstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 37) Her registreres kommunens bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privat institution, jf. dagtilbudslovens § 37. 005 Fripladstilskud til børn i privatinstitutioner (dagtilbudsloven § 43, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2) På denne gruppering registreres kommunens udgifter og indtægter vedrørende økonomisk, behandlingsmæssig og socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af forældrebetalingen til plads i privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2. 007 Driftstilskud til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og klubber og i puljeordninger (dagtilbudslovens §§ 34, 60, 73 og 102) Her registreres kommunens driftstilskud pr. barn, der er optaget i privat dagpleje, privat fritidshjem, privat klub eller i en puljeordning, jf. dagtilbudslovens §§ 34, 60, 73 og 102. 008 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud mv. i dagtilbud etableret som privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 34

På denne gruppering registreres udgifter og indtægter vedr. forældrebetaling for børn optaget i privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3. som fastsat efter dagtilbudslovens § 34. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 009 Forældrebetaling og evt. kommunale søskende- og fripladstilskud mv. i puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102 Her registreres forældrebetaling for børn optaget i dagtilbud i puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102. Indtægten registreres uden fradrag for eventuelle tilskud til fripladser og søskendetilskud. 010 Fripladstilskud til børn i privat dagpleje, private fritidshjem og i klubber og i puljeordninger (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4, § 63, nr. 2-4, og § 76, stk. 1) Her registreres kommunens udgifter vedr. fripladstilskud til børn, der er optaget i privat dagpleje, privat fritidshjem, privat klub eller i puljeordninger, jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2-4, § 63, nr. 2-4 og § 76, stk. 1. 011 Friplads i sprogstimuleringstilbud i privat dagpleje (dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5) Her registreres kommunens udgifter til friplads til børn optaget i privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen efter dagtilbudslovens § 11, stk. 8, og § 11, stk. 11, jf. dagtilbudslovens § 43, stk. stk. 1, nr. 5. TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende særlige dagtilbud og klubber til børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Udgifter vedrørende foranstaltninger, som er en integreret del af en anbringelse, fx på et opholdssted eller døgninstitution, skal konteres under døgnopholdet. Udgifter vedr. foranstaltninger, der ikke er en integreret del af et tilbud, skal konteres under de relevante driftsgrupperinger på relevante funktioner, fx 5.28.21 om forebyggende foranstaltninger eller funktion 5.38.41 vedr. hjælpemidler mv. 5.28.20 Opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 4-5, i lov om social service (serviceloven). Det bemærkes, at udgifter til tilbud efter dagtilbudsloven, §§ 32 og 36 i serviceloven og undervisningstilbud efter folkeskoleloven til børn og unge der er anbragt på opholdssteder mv. for børn og unge, ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktionerne Dagtilbud til børn og unge og under hovedfunktion Folkeskolen mm. . Udgifter vedrørende botilbud til ophold for personer på 18-22 år og derover med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter §§ 107 og 108 i serviceloven registreres ikke her, men på funktion 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold , samt 5.38.50 – Botilbud til længerevarende ophold.

Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i opholdssteder mv. og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2, i serviceloven, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion 5.28.20. Udgifter vedrørende svangre- og mødrehjem registreres ikke på denne funktion, når der er tale om mødre over 18 år, men sammen med de øvrige udgifter til midlertidige ophold i botilbud til voksne efter § 107 i serviceloven på funktionerne 5.38.52. Udgifter til lommepenge og arbejdsvederlag, samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter udenfor folkeskoleloven, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2. Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.58 Det specialiserede børneområde. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 003 Opholdssteder for børn og unge (§ 66, stk. 1, nr. 5) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, og kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76 stk. 8 i serviceloven. 004 Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling (§ 66, stk. 1, nr. 7) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 34, samt kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76 stk. 8 i serviceloven. Det bemærkes, at udgifter til økonomisk støtte til ophold på kost- og efterskoler efter § 52 a i serviceloven, registreres på gruppering 011 på funktion 5.28.21. 005 Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder (§ 66, stk. 1, nr. 4) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 4, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, samt kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76 stk. 8 i serviceloven.

007 Advokatbistand (§ 72) Her registreres alle udgifter til advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år i forbindelse med behandlingen af sager om tvangsanbringelse mv. af børn og unge uden for hjemmet, tvangsmæssige undersøgelser mv., jf. § 72 i serviceloven. 092 Betaling (§ 159 og § 160) Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet på et anbringelsessted, jf. § 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgnophold på et anbringelsessted samt for udslusningsophold på opholdssteder, jf. § 160 i serviceloven. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 003 Berigtigelser af refusion vedrørende advokatbistand 004 Refusion vedrørende advokatbistand (§ 72, jf. 177, stk. 1, nr. 3) 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, herunder til unge fra 18 til 22 år, jf. § 11, § 50 a, stk. 1, § 52, stk. 3, nr. 1-6 og 8-9, § 52 a, § 54 og § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 4, i serviceloven. Udgifter til personlig og praktisk hjælp, aflastning og vedligeholdelsestræning, der ydes til børn og unge efter §§ 83, 84 og 86 stk. 2, i medfør af § 44 i serviceloven konteres ligeledes på denne funktion. Udgifter vedrørende foranstaltninger, som er en integreret del af en anbringelse, fx på et opholdssted eller døgninstitution, skal konteres under døgnopholdet. Udgifter til forebyggende foranstaltninger, der ikke er en integreret del af et døgntilbud, skal konteres under de relevante driftsgrupperinger på denne funktion. Det bemærkes endvidere, at udgifter vedrørende ophold i tilbud efter dagtilbudsloven, og efter §§ 32 og 36 i serviceloven, samt undervisningstilbud efter folkeskoleloven, ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktion Dagtilbud til børn og unge og under hovedfunktion Folkeskolen mm., samt funktion 5.28.25 - Særlige dagtilbud og særlige klubber. Ophold i dagtilbud m.v. efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1, finansieres efter dagtilbudslovens regler, herunder også eventuelle tilskud til nedsættelse af forældrenes betaling, og konteres på de relevante funktioner (5.25.11-5.25.19). Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.58 Det specialiserede børneområde. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52, stk. 3, nr. 2 og § 83 i medfør af § 44) Her registreres udgifter til praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 2, og § 83 i medfør af § 44 i serviceloven. 003 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (§ 52, stk. 3, nr. 3)

Her registreres udgifter til familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, jf. § 52, stk. 3, nr. 3, i serviceloven. 004 Døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (§ 52, stk. 3, nr. 4) Her registreres udgifter til døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på døgninstitutioner, i plejefamilier, på andre godkendte opholdssteder eller botilbud, jf. § 52, stk. 3, nr. 4, i serviceloven. 005 Aflastningsordninger (§ 52, stk. 3, nr. 5 og § 84 i medfør af § 44) Her registreres udgifter til aflastningsordninger i kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, i plejefamilier, på godkendte opholdssteder eller på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 5, i serviceloven. Det bemærkes at vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i aflastningsordninger skal registreres på gruppering 006. Det bemærkes endvidere, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2, i serviceloven, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktioner 5.28.20 og 5.28.23. Udgifter til aflastning givet som følgeudgift til anbringelse skal registreres på den relevante gruppering på funktion 5.28.22. Desuden registreres udgifter til aflastning, jf. § 84, i medfør af § 44 i serviceloven. 006 Vederlag til plejefamilier og kommunale plejefamilier som led i aflastningsordninger (§ 52, stk. 3, nr. 5 og § 84 i medfør af § 44) Her registreres udgifter til vederlag til plejefamilier, jf. § 52, stk. 3, nr. 5 i serviceloven, samt aflastning med vederlag efter servicelovens § 84 i medfør af servicelovens § 44. 007 Fast kontaktperson for barnet eller den unge (§ 52, stk. 3, nr. 6, og § 76, stk. 2, § 76, stk. 3, nr. 2 og stk. 5, 6 og § 54 a) Her registreres udgifter til fast kontaktperson (i form af en fast kontaktperson /personlig rådgiver/mentor) for børn og unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, i serviceloven, samt for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 2, og § 76, stk. 3, nr. 2. Endvidere registreres udgifter til en støtteperson for anbragte børn efter 68b, stk. 4. Desuden registreres her udgifter efter § 76, stk. 5-6 og § 54 a i serviceloven. 008 Fast kontaktperson for hele familien (§ 52, stk. 3, nr. 6) Her registreres udgifter til fast kontaktperson for hele familien, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, i serviceloven. 009 Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge (§ 52, stk. 3, nr. 8) Her registreres udgifter til formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, i serviceloven. 010 Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte (§ 52, stk. 3, nr. 9, § 86, stk. 2 i medfør af § 44 og § 76, stk. 3, nr. 4) Her registreres udgifter til anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, i serviceloven. Desuden registreres udgifter vedrørende anden form for støtte til unge over 18 år, jf. § 76, stk. 3, nr. 4, i serviceloven. Endvidere registreres også udgifter til vedligeholdelsestræning, jf. servicelovens § 86, stk. 2, i medfør af § 44 i serviceloven.

011 Økonomisk støtte til forældremyndighedens indehaver, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte (§ 52 a) Her registreres udgifter til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med:

1. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3. 2) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes. 3) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet. 013 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet (§ 54) Her registreres udgifter til støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, jf. § 54 i serviceloven. 014 Børnehuse til undersøgelse ved overgreb eller mistanke herom (§ 50 a, stk. 1) Her registreres udgifter, såvel den objektiv finansierede som den takstfinansierede del, til børnehuse vedrørende undersøgelse af børn eller unges forhold ved overgreb eller mistanke herom, jf. § 50 a, stk. 1, i serviceloven. 016 Rådgivning, vejledning og behandling mv. (§ 11, stk. 2, 7 og 8) På denne gruppering registreres udgifter til gratis familieorienteret rådgivning, rådgivning til vordende forældre og herunder rådgivning som åbent, anonymt tilbud, samt gratis rådgivning, undersøgelse og behandling, samt familievejlederordning til familier med børn med nedsat funktionsevne og adfærdsvanskeligheder. 017 Forebyggende indsatser mv. (§ 11, stk. 3, 4 og 6) På denne gruppering registreres udgifter til forebyggende indsatser og økonomisk støtte i forbindelse med konsulentbistand, udgifter til prævention samt økonomisk støtte fritidsaktiviteter. Der ydes 100 pct. refusion af udgifter til udlændinge på funktionen efter servicelovens § 11, stk. 3, jf. servicelovens § 181, stk. 2. 019 Ledsageordning for unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens § 45) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsagelse til unge mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 45 i serviceloven. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 009 Refusion af udgifterne med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) 5.28.22 Plejefamilier På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven.

Det bemærkes, at udgifter til tilbud efter dagtilbudsloven, efter §§ 32 og 36 i serviceloven og undervisningstilbud efter folkeskoleloven til børn og unge der er anbragt i plejefamilier mv. for børn og unge, ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktion Dagtilbud til børn og unge og under hovedfunktion Folkeskolen mm., samt funktion 5.28.25 Særlige dagtilbud og særlige klubber. Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i plejefamilier mv. og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2, i serviceloven, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion 5.28.22. Udgifter vedr. foranstaltninger, der ikke er en integreret del af opholdet i plejefamilien, skal konteres under de relevante driftsgrupperinger, herunder fx på funktion 5.28.21 om forebyggende foranstaltninger eller funktion 5.38.41 om personlige hjælpemidler mv. Udgifter til lommepenge og arbejdsvederlag, samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter udenfor folkeskoleloven, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2. I det omfang aflønninger af plejefamilier ikke registreres med art 1.0 Løn skal aflønning registreres med art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Udgifter til kurser forinden godkendelse af en plejefamilie og kurser til den løbende efteruddannelse af plejefamilier, samt udgifter til supervision, registreres på de relevante grupperinger på funktionen. Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.58 Det specialiserede børneområde. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Plejefamilier, ekskl. vederlag (§ 66, stk.1, nr. 1) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, samt kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76 stk. 8 i serviceloven. Det bemærkes, at vederlag til plejefamilier skal konteres på gruppering 002. 002 Vederlag til plejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 1) Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse med børns og unges anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til vederlag ved ophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til vederlag ved udslusningsophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, samt kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76 stk. 8 i serviceloven.

003 Kommunale plejefamilier, ekskl. vederlag (§ 66, stk. 1, nr. 2) Her registreres udgifter til børn og unges anbringelser udenfor hjemmet i kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i kommunale plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2 i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i kommunale plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, samt kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76, stk. 8, i serviceloven. Det bemærkes, at vederlag til kommunale plejefamilier skal konteres på gruppering 004. 004 Vederlag til kommunale plejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 2) Her registreres udgifter til vederlag i forbindelse børn og unges anbringelser udenfor hjemmet i kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til vederlag for ophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til vederlag ved udslusningsophold i plejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, samt kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76, stk. 8, i serviceloven. 005 Netværksplejefamilier (§ 66, stk. 1, nr. 3) Her registreres udgifter til børns og unges anbringelse uden for hjemmet i netværksplejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 3, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til udslusning eller døgnophold i netværksplejefamilier for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 og nr. 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven. Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier registreres på gruppering 008. 007 Socialtilsyn, objektiv finansiering Her registreres udgifter til socialtilsynets objektivt finansierede opgaver, herunder tilsyn med og godkendelse af generelt godkendte plejefamilier. Udgiften til det takstfinansierede tilsyn med og godkendelse af tilbud konteres på de relevante funktioner på hovedkonto 5. 008 Tabt arbejdsfortjeneste (§ 66 a, stk. 2) Her registreres udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier direkte relateret til pleje af det anbragte barn, jf. servicelovens § 66 a, stk. 2. Det bemærkes, at udgifter til tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven konteres på funktion 5.57.72, gruppering 015. 092 Betaling (§ 159 og § 160) Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i plejefamilier, jf. § 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgnophold eller udslusningsophold i plejefamilier, jf. § 160 i serviceloven. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1)

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter § 66, stk. 1, nr. 6, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til døgnophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, i serviceloven. Desuden registreres udgifter til udslusningsophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, i serviceloven. Ligeledes registreres udgifter til delvist lukkede institutioner, jf. § 63 a i serviceloven. Budgetter og regnskaber for de selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, udformes efter de samme regler som for de regionale og kommunale institutioner, jf. indledningen til hovedkonto 5. Udgifter til sikrede døgninstitutioner registreres ikke på denne funktion, men på funktion 5.28.24. Udgifter vedrørende foranstaltninger, som er en integreret del af døgninstitution, skal konteres under denne funktion. Udgifter vedrørende andre foranstaltninger, der ikke er en integreret del af døgnopholdet, skal konteres under de relevante driftsgrupperinger på relevante funktioner fx 5.28.21 om forebyggende foranstaltninger eller funktion 5.38.41 om personlige hjælpemidler. Det bemærkes, at udgifter til dagtilbudsloven, §§ 32 og 36 i serviceloven og undervisningstilbud efter folkeskoleloven til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner for børn og unge, ikke registreres på denne funktion, men på de relevante funktioner under hovedfunktionen Dagtilbud mv. til børn og unge, og under hovedfunktion Folkeskolen mm., samt funktion 5.28.25 – Særlige dagtilbud og særlige. Udgifter til undervisningstilbud efter folkeskoleloven til børn og unge anbragt på døgninstitutioner skal ikke registreres på denne funktion, men på relevant funktion under hovedfunktion Folkeskolen. Det bemærkes desuden, at udgifter vedrørende botilbud til personer på 18-22 år og derover med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter §§ 107 og 108 i serviceloven ikke registreres her, men på funktion 5.38.52 – Botilbud til midlertidigt ophold samt funktion 5.38.50 – Botilbud til længerevarende ophold. Udgifter vedrørende svangre- og mødrehjem registreres ikke på denne funktion, når der er tale om mødre over 18 år, men sammen med de øvrige udgifter til midlertidige ophold i botilbud til voksne efter § 107 i serviceloven på funktionerne 5.38.52. Det bemærkes, at udgifter til et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold i døgninstitutioner og indgår som en del af selve døgnopholdet, jf. § 55, stk. 2, i lov om social service, registreres sammen med udgiften til selve døgnopholdet på de relevante driftsgrupperinger på funktion 5.28.23. Lommepenge mv. og arbejdsvederlag – samt køb af gaver, undervisningsaktiviteter udenfor folkeskolen, fritidsaktiviteter mv. til børn og unge registreres på de relevante driftsgrupperinger under art 5.2.

Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.58 Det specialiserede børneområde. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (§ 66, stk. 1, nr. 6 ) Her registreres udgifterne til anbringelse og efterværn på døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. På grupperingen registreres udgifter til anbringelse, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven og udgifter til døgnophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, og kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76, stk. 8, i serviceloven. 002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale problemer (§ 66, stk. 1, nr. 6 ) Her registreres udgifterne til anbringelse og efterværn på døgninstitutioner for børn og unge med sociale problemer. På grupperingen registreres udgifter til anbringelse, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, § 58 og § 75 i serviceloven og udgifter til døgnophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, i serviceloven. Desuden registreres her udgifter til udslusningsophold i opholdssteder for 18-22-årige unge, jf. § 76, stk. 3, nr. 3, og kortvarigt ophold på tidlig anbringelsessted, jf. § 76, stk. 8, i serviceloven. 092 Betaling (§ 159 og § 160) Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i døgninstitution, jf. § 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgn- eller udslusningsophold i døgninstitution, jf. § 160 i serviceloven. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. På funktionen registreres desuden udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner, jf. § 174, stk. 5, i serviceloven. Det skal bemærkes, at lønudgifter til det centrale administrative personale på området skal konteres på funktion 6.45.58 Det specialiserede børneområde. Der er autoriseret følgende driftsfunktioner: 092 Betaling (§ 159 og § 160) Her registreres forældres og barnets eller den unges betaling for døgnopholdet i døgninstitution, jf. § 159 i serviceloven, samt den unges betaling for døgn- eller udslusningsophold i døgninstitution, jf. § 160 i serviceloven.

Der er på funktionen autoriseret to grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.28.25 Særlige dagtilbud og særlige klubber (§ 32, stk. 3 og § 36) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter § 32, stk. 3 og § 36 i serviceloven. På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende regionale, kommunale og selvejende særlige daginstitutioner og klubber samt vedrørende særlige daginstitutionsafdelinger i tilknytning til almindelige daginstitutioner, som drives i henhold til § 32, stk. 3 og § 36 i serviceloven. Det bemærkes, at udgifter til særlige dagtilbud og klubtilbud, der indgår som led i et døgnophold efter § 55 i serviceloven, også registreres her. Refusion efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende funktion 5.28.25 registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 092 Forældrebetaling Her registreres indtægten fra forældrebetaling for ophold i særlige dag- og klubtilbud. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret to grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 007 100 pct. refusion vedrørende udgifter til uledsagede flygtningebørn (jf. § 181, stk. 3, nr. 2) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) TILBUD TIL ÆLDRE (30) 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 91 samt § 94) samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre efter §§ 83 og 94 i lov om social service. Det er alene udgifter og indtægter, som er omfattet af frit valg, jf. servicelovens § 91, der registreres på funktionen. Udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp til personer med handicap mv. omfattet af frit valg registreres på funktion 5.38.38. Udgifter efter servicelovens § 83 til personer i plejeboliger, plejehjem og beskyttede boliger, dvs. boliger som er omfattet af kommunalbestyrelsens tilsyn efter servicelovens § 151 og som ikke er omfattet af frit valg, jf. servicelovens § 93, registreres på funktion 5.30.27. Udgifter efter servicelovens § 83 i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 samt botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor tilbuddet i væsentligt omfang omfatter bostøtte efter servicelovens § 85, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.51 og 5.38.52. Udgifter til personlig hjælp og pleje mv. vedrørende børn, jf. servicelovens § 44, registreres på funktion 5.28.21.

Fordelingen af udgifter og indtægter på ældre (funktion 5.30.26) og personer med handicap mv. (funktion 5.38.38) kan foretages på baggrund af kommunens cpr-baserede statistik over antal visiterede timer. Udgifter, der er omfattet af den centrale refusionsordning, skal dog registrantbogføres. For kommuner, der i administrationen af hjemmehjælpsområdet ikke sondrer mellem ældre og personer med handicap mv., kan personer på 67 år og derover betragtes som ældre, mens personer under kan anses for at være handicappede. Det bemærkes, at udgifter vedrørende den centrale administration og myndighedsfunktionen i relation til den personlige og praktiske hjælp mv., ikke skal registreres på funktion 5.30.26 eller 5.38.38, men på hovedkonto 6. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp og madservice samt rehabiliteringsforløb til ældre Her registreres udgifter til kommunens egen leverance af personlig hjælp og pleje, til hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og til madserviceordninger efter servicelovens §§ 83, jf. § 91, og 94, til ældre, som er omfattet af frit valg af leverandør. Kommunens udgifter til vikarbureauer registreres ligeledes her. Udgifter til rehabiliteringsforløb af ældre efter servicelovens § 83 a registreres også på grupperingen. 002 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madservice samt rehabiliteringsforløb til ældre Her registreres udgifter til private leverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp og madserviceordninger, efter § 83, jf. § 91, og rehabiliteringsforløb, jf. 83 a i lov om social service, til ældre. 092 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør Her registreres betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice til ældre omfattet af frit valg af leverandører (betaling, jf. servicelovens § 161 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84). 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Som udgangspunkt er det ikke et krav, at der i den løbende regnskabsføring skal foretages en fordeling af udgifter og indtægter på ældre og personer med handicap mv., jf. funktion 5.38.38, gruppering 200. Det er tilstrækkeligt, at fordelingen foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen på baggrund af kommunens cpr-baserede statistik over antal visiterede timer. Som ældre kan betragtes personer på 67 år og derover, mens personer under kan anses for at være handicappede. 5.30.27 Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 93, § 83 a og § 85 samt friplejeboliglovens § 32) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør, jf. §§ 83, jf. 93, samt rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 og socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til personer i plejeboliger mv., som er omfattet af kommunalbestyrelsens tilsyn efter servicelovens § 151 (primært ældre).

Det bemærkes, at udgifter efter servicelovens § 83 i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 samt botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor tilbuddet i væsentligt omfang omfatter bostøtte efter servicelovens § 85, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.51 og 5.38.52. Udgifter til personlig hjælp og pleje mv. vedrørende børn, jf. servicelovens § 44, registreres på funktion 5.28.21. På funktionen registreres desuden driftsudgifter vedrørende servicearealer (f.eks. fælleskøkken) opført i forbindelse med kommunale ældreboliger. Det bemærkes, at anlægsudgifter ikke kan finansieres efter reglerne for ældreboliger. Det statslige tilskud samt anlægsudgiften til etablering af servicearealer registreres under dranst 3 på funktion 0.25.18 Der er endvidere registreret tre grupperinger til registrering af udgifter til friplejeboligleverandørernes leverancer efter servicelovens §§ 83, 85, 86, 87, 97, 98 og 102. Der er autoriseret en gruppering til registrering af betaling for serviceydelser efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Endvidere er der for beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service autoriseret to grupperinger til registrering af beboeres betaling for henholdsvis husleje, jf. §§ 16 - 19 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, og for el og varme, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 009 Plejehjem og beskyttede boliger (servicelovens § 192) På denne gruppering registreres udgifter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service. Grupperingen skal således kun anvendes af de kommuner, der fortsat har sådanne plejehjem og/eller beskyttede boliger. Indtægter vedrørende husleje, el og varme, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, registreres på gruppering 094 og 096. Udgifter og indtægter vedrørende serviceydelser i form af personlig og praktisk hjælp og madservice, hjemmesygepleje, afløsning eller aflastning, mv. til beboere i plejehjem og beskyttede boliger registreres på henholdsvis gruppering 011 under denne funktion, på funktion 5.30.28 og gruppering 003 under funktion 5.30.29. Genoptræning og vedligeholdelsestræning registreres på funktion 4.62.82, gruppering 001. 011 Personlig og praktisk hjælp og madsservice undtaget frit valg af leverandør (serviceloven § 83, jf. § 93), samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) og socialpædagogisk støtte (§ 85) Her registreres udgifter til kommunale leverandører vedrørende personlig og praktisk hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madserviceordninger, jf. § 83, til personer, som ikke er omfattet af frit valg af leverandør, jf. § 93, samt rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a og socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til disse personer. Det er personer, som er beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger, samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder, som er omfattet af kommunalbestyrelsens tilsyn efter servicelovens § 151. Kommunens udgifter til vikarbureauer registreres ligeledes her.

Udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madsservice undtaget frit valg af leverandør efter servicelovens § 83 registreres på gruppering 015. Udgifter til friplejeboligleverandørers leverancer af ydelser efter servicelovens § 83 registreres på gruppering 012 eller 014 afhængig af, om der kan pålægges egenbetaling efter servicelovens § 161 eller ej. Det bemærkes, at udgifter til hjælp, som kommunen yder efter § 83 til personer, der er omfattet af frit valg af leverandør, registreres på henholdsvis funktion 5.30.26, gruppering 001 (ældre) og funktion 5.38.38, gruppering 001 (personer med handicap mv). Udgifter efter servicelovens § 83 i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 samt botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor tilbuddet i væsentligt omfang omfatter bostøtte efter servicelovens § 85, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50 5.38.51 og 5.38.52. Udgifter til personlig hjælp og pleje mv. efter § 44 til børn og unge, der indgår som et led i et døgnophold for børn og unge, jf. § 55, registreres sammen med udgifterne til selve døgnopholdet på de relevante funktioner 5.28.20, 5.28.21, 5.28.23 og 5.28.24. 012 Personlig og praktisk hjælp og madservice i friplejeboliger (friplejeboligloven § 32) Her registreres udgifter til friplejeboligleverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 87, jf. friplejeboliglovens § 32. Ydelser som kan pålægges egenbetaling i henhold til servicelovens § 161 registreres dog på gruppering 014. Det bemærkes, at udgifter til friplejeboligleverandørers leverancer af ydelser i henhold til servicelovens §§ 85, 86, 97, 98 og 102 registreres på gruppering 013. 013 Ydelser efter servicelovens §§ 85, 86, 97, 98 og 102 (friplejeboligloven § 32) Her registreres udgifter til friplejeboligleverandørers leverance af ydelserne social pædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, genoptræning, jf. servicelovens § 86, ledsagelse, jf. servicelovens § 97, særlige kontaktpersoner for personer, der er døvblinde, jf. servicelovens § 98 og behandlingsmæssige tilbud, jf. servicelovens § 102, jf. friplejeboliglovens § 32. 014 Ydelser efter servicelovens § 83 som kan pålægges egenbetaling (friplejeboligloven § 32) Her registreres udgifter til friplejeboligleverandørers leverance af ydelserne efter servicelovens § 83 herunder mad, vask, linned mv., jf. friplejeboliglovens § 32. Ydelser der registreres her kan pålægges egenbetaling i henhold til servicelovens § 161. 015 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madsservice undtaget frit valg af leverandør (serviceloven § 83, jf. § 93), samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) og socialpædagogisk støtte (§ 85) Her registreres udgifter til private leverandører vedrørende personlig og praktisk hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madserviceordninger, jf. § 83, til personer, som ikke er omfattet af frit valg af leverandør, jf. § 93, samt rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a og socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til disse personer. Udgifter til kommunale leverandører registreres på gruppering 011.

020 Tværgående arbejdsopgaver og service i plejeboligbebyggelser Her registreres udgifter i plejeboligbebyggelser til tværgående arbejdsopgaver og service, som ydes til beboerne ud over den personlige pleje, praktiske hjælp, madservice samt hjemmesygepleje. Det kan fx dreje sig om plejeboligbebyggelsens udgifter til servicemedarbejdere (vicevært og rengøring af fællesarealer) og sammenkomster og udflugter for beboerne. Det bemærkes, at udgifter til ydelser efter servicelovens § 83 til beboerne i plejeboligbebyggelser registreres på gruppering 011. Det bemærkes endvidere, at udgifter til hjemmesygepleje til beboerne i plejeboligbebyggelser registreres på funktion 5.30.28. 093 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice undtaget frit valg af leverandør Her registreres betaling for personlig og praktisk hjælp, madservice samt øvrige serviceydelser til beboere i plejeboliger, plejehjem, beskyttede boliger, friplejeboliger og tilsvarende boligenheder, der er undtaget frit valg af leverandør (jf. servicelovens § 161 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84). Det bemærkes, at betaling for husleje, el og varme for beboere i plejehjem og beskyttede boliger, jf. servicelovens § 192, registreres på gruppering 094 og 096. 094 Beboeres betaling for husleje i plejehjem og beskyttede boliger Her registreres beboeres betaling for husleje, jf. §§ 16 - 19 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. 096 Beboeres betaling for el og varme i plejehjem og beskyttede boliger Her registreres beboernes betaling for el og varme, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på dranst 2 autoriseret en gruppering 002 til kontering af kommunens indtægter fra 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1). 5.30.28 Hjemmesygepleje Her registreres kommunens udgifter og indtægter vedrørende hjemmesygepleje, jf. sundhedslovens kapitel 38 (§§ 138 og 139), herunder udgifter og indtægter til private leverandører af hjemmesygepleje. Det bemærkes, at hjemmesygepleje efter lægehenvisning ydes til alle borgere med ophold i kommunen. Udgifter til hjemmesygepleje i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 samt botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor tilbuddet i væsentligt omfang omfatter bostøtte efter servicelovens § 85, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.51 og 5.38.52. Der er på funktionen autoriseret grupperinger til udgifter til kommunens levering af hjemmesygepleje, private leverandører af hjemmesygepleje samt ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 001 Kommunens levering af hjemmesygepleje 002 Private leverandører af hjemmesygepleje 200 Ledelse og administration 5.30.29 Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre

Her registreres indtægter og udgifter vedrørende kommunens forebyggende indsats og aflastningstilbud for primært ældre. Det bemærkes, at udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 registreres på gruppering 001 under funktion 4.62.82. Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen: 001 Forebyggende hjemmebesøg (servicelovens § 79 a) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende hjemmebesøg, jf. servicelovens § 79 a. 002 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (servicelovens § 79) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende klubber og tilsvarende generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, som tilbydes bredt til alle pensionister mv., dvs. tilbud som ikke ydes efter en behovsvurdering, som kommunen iværksætter eller yder tilskud til, stiller lokaler til rådighed for eller lignende, jf. § 79 i lov om social service. 003 Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold (servicelovens § 84) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 84, stk. 1. Udgifter til aflastning til børn, jf. servicelovens § 44, registreres derimod på funktion 5.28.21. Udgifter og indtægter til midlertidigt ophold til personer, der i en periode har særligt behov for omsorg og pleje uden for hjemmet i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads, jf. servicelovens § 84, stk. 2, registreres ligeledes her. 092 Betaling for generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Her registreres deltagernes betaling for generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (betaling jf. servicelovens § 79 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84). 093 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice i forbindelse med afløsning og aflastning Her registreres midlertidige beboeres betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice under deres aflastningsophold i plejeboliger og lignende samt betaling for personlig og praktisk hjælp i forbindelse med afløsning og aflastning i eget hjem (betaling jf. servicelovens § 161 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84). 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. 5.30.31 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre (servicelovens § 112, 113, 116 og 117) På denne funktion registreres udgifter og indtægter til ældre vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil, boligindretning og individuel befordring efter kapitel 21 i lov om social service. Endvidere registreres her udgifter til APV-hjælpemidler, som installeres i borgerens eget hjem. Udgifter og indtægter vedrørende hjælpemidler mv. til personer med handicap mv. registreres på funktion 5.38.41.

Fordelingen af udgifter og indtægter på ældre (funktion 5.30.31) og personer med handicap mv. (funktion 5.38.41) kan foretages på baggrund af kommunens cpr-baserede hjælpemiddelstatistik. Udgifter, der er omfattet af den centrale refusionsordning, skal dog registrantbogføres. For kommuner, der i administrationen af hjælpemiddelområdet ikke sondrer mellem ældre og personer med handicap mv., kan personer på 67 år og derover betragtes som ældre, mens personer under kan anses for at være handicappede. Udgifter vedr. biler registreres dog altid på funktion 5.38.41 handicapområdet. Udgiften til genbrugshjælpemidler fordeles i regnskabet til det område, hvor hjælpemidlet bruges på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabsafslutningen. Ved direkte køb af hjælpemidler anvendes de enkelte udgiftsarter, dvs. købet artskonteres efter beskaffenhed. Kontering af regninger fra private leverandører af hjælpemidler følger af ejerskabet. Dvs. såfremt hjælpemidlet er borgerens ejendom anvendes art 5.2 til kontering af udgiften. Såfremt, der er tale om et af kommunen indkøbt hjælpemiddel til udlån, anvendes art 2.9. Samme regel gælder også for boligindretning. Det bemærkes, at hjælpemidler efter § 112 i lov om social service altid vil være kommunens ejendom. Dette uanset om hjælpen er ydet som udlån, kontantydelse eller udleveret som naturalhjælp. Indkøb af hjælpemidler efter § 112 skal derfor ikke konteres på art 5.2, og der vil som følge heraf være mulighed for fuld momsrefusion i forbindelse med indkøbet. Pålægges det brugeren af hjælpemidlet at betale en del af udgiften - eventuelt over en årrække i form af, at kommunen yder et lån - berører afdragsbetalingerne ikke kommunens adgang til at få momsrefusion. Afdragsbetalingerne sidestilles herved med andre brugerbetalinger på det sociale område. I de tilfælde, hvor kommunen forestår indkøb af hjælpemidler til f.eks. hjælpemiddeldepoter, registreres udgiften på gruppering 012. Når et hjælpemiddel overføres til de øvrige grupperinger på funktion 5.30.31 fra kommunens egen hjælpemiddelcentral, registreres overførslen som en intern transaktion, dvs. ved anvendelse af plus/minusposteringer på de eksterne arter eller ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9. Ved udlån i henhold til serviceloven under funktion 5.30.31 debiteres udlånet funktionen ved lånets udbetaling. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del af udlånet, således at kommunens andel debiteres funktion 9.32.25 til kredit for balancekonto 9.75.99. Ved indbetaling af afdrag krediteres funktion 5.30.31. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 til debet for balancekonto 9.75.99. Det bemærkes, at det er "paragraffen", der er styrende for, hvor udgifter til hjælpemidler skal konteres. Hvis hjælpemidlet er nødvendigt som en del af genoptræningen efter servicelovens § 86 eller sundhedslovens § 140, konteres udgiften på funktion 4.62.82, mens udgiften konteres på funktion 5.30.31, hvis hjælpemidlet er bevilget efter servicelovens kapitel 21

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Optiske synshjælpemidler (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til kommunalt ydede optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til ældre med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, jf. § 112 i lov om social service. 003 Arm- og benproteser (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til arm- og benproteser til ældre, jf. servicelovens § 112. 005 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til ældre til ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj, jf. servicelovens § 112. Grupperingen omfatter bl.a. ortopædiske sko og indlæg, brystproteser, bandager og korsetter 006 Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler til ældre, jf. servicelovens § 112. Grupperingen omfatter bl.a. bleer og alle hjælpemidler til afhjælpning af stomier, herunder udbetalte kontante ydelser. 007 Andre hjælpemidler (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til andre hjælpemidler til ældre i henhold til servicelovens § 112. Grupperingen omfatter andre kommunalt ydede hjælpemidler end ortopædiske hjælpemidler inkl. fodtøj og inkontinens- og stomihjælpemidler. Herudover skal udgifter til APV-hjælpemidler, som installeres i borgerens eget hjem registreres på denne gruppering. 009 Forbrugsgoder (servicelovens § 113) Her registreres udgifter til hjælp til køb af forbrugsgoder til ældre, jf. servicelovens § 113. 010 Hjælp til boligindretning (servicelovens § 116) Her registreres udgifter til hjælp til indretning af bolig til ældre med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 116. Endvidere registreres her udgifter til hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig til ældre med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 116. Endelig registreres her tilbagebetalinger af hjælp til boligindretning, jf. § 116 i lov om social service. 011 Støtte til individuel befordring (servicelovens § 117) Her registreres udgifter til ældre, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, jf. servicelovens § 117. 012 Hjælpemiddeldepoter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende hjælpemiddelcentraler, herunder indkøb af hjælpemidler, f.eks. i forbindelse med etablering og drift af hjælpemiddeldepoter. Ved overførsel til en institution inden for kommunen registreres transaktionen som en intern afregning, dvs. ved plus/minusposteringer på de eksterne arter eller ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9. Senest i forbindelse med årsregnskabsafslutningen skal udgifter og indtægter vedr. hjælpemidddeldepoter være fordelt på gruppering 012 under henholdsvis funktion 5.30.31 og funktion 5.38.41. Fordelingen foretages på baggrund af kommunens cpr-baserede hjælpemiddelstatistik. 5.30.36 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem

På denne funktion registreres indtægter og udgifter til plejevederlag og sygeartikler mv. ved pasning af døende i eget hjem, jf. servicelovens §§ 119 og 122. På funktionen er autoriseret følgende grupperinger: 001 Plejevederlag til nærtstående (servicelovens § 119) Her registreres udgifter til kommunens udgifter til plejevederlag til pårørende til alvorligt syge, der ønsker at dø i eget hjem, jf. servicelovens § 119. 003 Hjælp til sygeartikler til pasning af døende (servicelovens § 122) Her registreres kommunens udgifter til hjælp til sygeartikler og lignende, jf. servicelovens § 122. TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tilbud til voksne. Det gælder botilbud, behandling af misbrug, kontaktpersonordning og særlige beskyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Det omfatter voksne med særlige behov, såsom personer med særlige sociale problemer, personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med sindslidelse. 5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens § 83, jf. § 91 samt § 94), samt rehabiliteringsforløb (§ 83 a) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. efter §§ 83 og 94 i lov om social service (serviceloven). Det er alene udgifter og indtægter, som er omfattet af frit valg, jf. servicelovens § 91, der registreres på funktionen. Udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp mv. til ældre omfattet af frit valg registreres på funktion 5.30.26. Udgifter efter servicelovens § 83 til personer i plejeboliger, plejehjem og beskyttede boliger, dvs. boliger som er omfattet af kommunalbestyrelsens tilsyn efter servicelovens § 151 og som ikke er omfattet af frit valg, jf. serviceloves § 93, registreres på funktion 5.30.27. Udgifter efter servicelovens § 83 i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 samt botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor tilbuddet i væsentligt omfang omfatter bostøtte efter servicelovens § 85, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.51 og 5.38.52. Udgifter til personlig hjælp og pleje mv. vedrørende børn, jf. servicelovens § 44, registreres på funktion 5.28.21. Fordelingen af udgifter og indtægter på ældre (funktion 5.30.26) og personer med handicap mv. (funktion 5.38.38) kan foretages på baggrund af kommunens cpr-baserede statistik over antal visiterede timer. Udgifter, der er omfattet af den centrale refusionsordning, skal dog registrantbogføres. For kommuner, der i administrationen af hjemmehjælpsområdet ikke sondrer mellem ældre og personer med handicap mv., kan personer på 67 år og derover betragtes som ældre, mens personer under kan anses for at tilhøre gruppen med handicap. Det bemærkes, at udgifter vedrørende den centrale administration og myndighedsfunktionen i relation til den personlige og praktiske hjælp mv., ikke skal registreres på funktion 5.30.26 eller 5.38.38, men på hovedkonto 6.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp og madservice samt rehabiliteringsforløb til personer med handicap mv. Her registreres udgifter til kommunens egen leverance af personlig hjælp og pleje, til hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og til madserviceordninger efter servicelovens § 83, jf. § 91, og § 94, til personer med handicap mv., som er omfattet af frit valg af leverandør. Kommunens udgifter til vikarbureauer registreres ligeledes her. Udgifter til rehabiliteringsforløb til personer med handicap m.v. efter servicelovens § 83 a registreres også på grupperingen. 002 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp og madservice samt rehabiliteringsforløb til personer med handicap mv. Her registreres udgifter til private leverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp og madserviceordninger, efter servicelovens § 83, jf. servicelovens § 91, til personer med handicap mv., samt rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a. 092 Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør Her registreres betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandører (betaling, jf. servicelovens § 161 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84). 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Som udgangspunkt er det ikke et krav, at der i den løbende regnskabsføring skal foretages en fordeling af udgifter og indtægter på personer med handicap mv. og ældre, jf. funktion 5.30.26, gruppering 200. Det er tilstrækkeligt, at fordelingen foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen på baggrund af kommunens cpr-baserede statistik over antal visiterede timer. Som ældre kan betragtes personer på 67 år og derover, mens personer under kan anses for at være handicappede. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.39 Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. (servicelovens §§ 82 a-c, 85, 95-96, 102 og 118) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp mv., som modtageren selv antager, og til borgerstyret personlig assistance til personer med nedsat funktionsevne efter servicelovens §§ 95-96. Her registreres endvidere indtægter og udgifter vedrørende kommunens forebyggende indsats for personer efter servicelovens §§ 82 a-c, 85 og 102. Det bemærkes, at indtægter og udgifter vedrørende kommunens forebyggende indsats for personer i plejeboliger, plejehjem eller beskyttede boliger efter de samme bestemmelser registreres på funktion 5.30.27. Ligeledes bemærkes det, at udgifter efter servicelovens §§ 85 og 102 i forbindelse med ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110 samt botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor tilbuddet i væsentligt omfang omfatter bostøtte efter servicelovens § 85, registreres på funktionerne 5.38.42, 5.38.45, 5.38.50, 5.38.51 og 5.38.52. Dvs. at der på denne funktion alene registreres udgifter til servicelovens §§ 82 a-c, 85 og 102 til personer i egen bolig uden tilknyttet serviceareal (svarende til personer, der er omfattet af personkredsen for frit valg efter servicelovens § 91).

Endelig registreres der udgifter til kommunens ansættelse af personer til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., som modtageren selv antager (servicelovens § 95) Her registreres udgifter i form af kontant tilskud til hjælp, som modtageren selv antager, i de tilfælde hvor kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for personlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens §§ 83 og 84, jf. § 95, stk. 1, i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter vedrørende personer med nedsat funktionsevne med behov for personlig og praktisk hjælp i mere end 20 timer om ugen, som har valgt at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som de selv antager, jf. servicelovens § 95, stk. 2, herunder hjælp, der udbetales til en nærtstående, som passer den pågældende, jf. servicelovens § 95, stk. 3. 002 BPA-tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (servicelovens § 96) Her registreres udgifter til tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 96 i serviceloven. 003 Socialpædagogisk bistand til personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 85) Her registreres udgifter til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 85. 004 Socialpædagogisk bistand til personer med betydelig nedsat funktionsevne (servicelovens § 85) Her registreres udgifter til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat funktionsevne, jf. servicelovens § 85. 005 Socialpædagogisk bistand til personer med sindslidelse (servicelovens § 85) Her registreres udgifter til hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer med sindslidelse, jf. servicelovens § 85. 006 Behandlingstilbud til personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 102) Her registreres udgifter til tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med særlige sociale problemer, når behandlingen ikke kan opnås gennem anden lovgivning, jf. servicelovens § 102. 007 Behandlingstilbud til personer med betydelig nedsat funktionsevne (servicelovens § 102) Her registreres udgifter til tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, når behandlingen ikke kan opnås gennem anden lovgivning, jf. servicelovens § 102. 008 Behandlingstilbud til personer med sindslidelse(servicelovens § 102) Her registreres udgifter til tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med sindslidelse, når behandlingen ikke kan opnås gennem anden lovgivning, jf. servicelovens § 102.

010 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (servicelovens § 118) Her registreres udgifter til kommunens ansættelse af personer til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens § 118. 011 Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte (servicelovens § 82 a) Her registreres udgifter til tilbud efter servicelovens § 82 a om gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har nedsat funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. 012 Tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (servicelovens § 82 b) Her registreres udgifter til tilbud efter servicelovens § 82 b om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har nedsat funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. 013 Sociale akuttilbud (servicelovens § 82 c) Her registreres udgifter til sociale akuttilbud efter servicelovens § 82 c om støtte, omsorg og rådgivning i sociale akuttilbud til personer med psykiske lidelser. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 009 Refusion af udgifterne med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) 5.38.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (servicelovens §§ 10 og 12) På denne funktion registreres udgifter til tilbud om generel rådgivning, hvis formål er at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, jf. servicelovens § 10, samt udgifter til tilbud om rådgivning for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 12. Udgifter til genoptræning, efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86 konteres på 4.62.82. Rådgivning, der udgår fra den centrale forvaltning, registreres på hovedkonto 6. Udgifter til rådgivning, der gives efter § 11, registreres på funktion 5.28.21, gruppering 016 og 017. Der er autoriseret følgende driftsgruppering: 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1). Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 010. 5.38.41 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap

(servicelovens §§ 112, 113, 114, 116 og 117) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil, boligindretning og individuel befordring til borgere med varigt nedsat funktionsevne efter kapitel 21 i serviceloven. Endvidere registreres her udgifter til APV-hjælpemidler, som installeres i borgerens eget hjem. Udgifter og indtægter vedrørende hjælpemidler mv. til ældre registreres på funktion 5.30.31. Fordelingen af udgifter og indtægter på ældre (funktion 5.30.31) og personer med handicap mv. (funktion 5.38.41) kan foretages på baggrund af kommunens cpr-baserede hjælpemiddelstatistik. Udgifter, der er omfattet af den centrale refusionsordning, skal dog registrantbogføres. For kommuner, der i administrationen af hjælpemiddelområdet ikke sondrer mellem ældre og personer med handicap mv., kan personer på 67 år og derover betragtes som ældre, mens personer under kan anses for at tilhøre gruppen med handicap. Udgifter vedr. biler registreres dog altid på funktion 5.38.41 handicapområdet. Udgiften til genbrugshjælpemidler fordeles i regnskabet til det område, hvor hjælpemidlet bruges på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabsafslutningen. Ved direkte køb af hjælpemidler anvendes de enkelte udgiftsarter, dvs. at købet artskonteres efter beskaffenhed. Kontering af regninger fra private leverandører af hjælpemidler følger af ejerskabet. Dvs. såfremt hjælpemidlet er borgerens ejendom anvendes art 5.2 til kontering af udgiften. Såfremt, der er tale om et af kommunen indkøbt hjælpemiddel til udlån, anvendes art 2.9. Samme regel gælder også for boligindretning. Det bemærkes, at hjælpemidler efter servicelovens § 112 altid vil være kommunens ejendom. Dette uanset om hjælpen er ydet som udlån, kontantydelse eller udleveret som naturalhjælp. Indkøb af hjælpemidler efter servicelovens § 112 skal derfor ikke konteres på art 5.2, og der vil som følge heraf være mulighed for fuld momsrefusion i forbindelse med indkøbet Specielt for biler bemærkes, at disse hjælpemidler altid skal registreres under anvendelse af art 5.2. Pålægges det brugeren af hjælpemidlet at betale en del af udgiften - eventuelt over en årrække i form af, at kommunen yder et lån - berører afdragsbetalingerne ikke kommunens adgang til at få momsrefusion. Afdragsbetalingerne sidestilles herved med andre brugerbetalinger på det sociale område. I de tilfælde, hvor kommunen forestår indkøb af hjælpemidler til f.eks. hjælpemiddeldepoter, registreres udgiften på gruppering 012. Når et hjælpemiddel overføres til de øvrige grupperinger på funktion 5.38.41 fra kommunens egen hjælpemiddelcentral, registreres overførslen som en intern transaktion, dvs. ved anvendelse af plus/minusposteringer på de eksterne arter eller ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9. Ved udlån i henhold til serviceloven under funktion 5.38.41 debiteres udlånet funktionen ved lånets udbetaling. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del af udlånet, således at kommunens andel debiteres funktion 9.32.25 til kredit for balancekonto 9.75.99. Ved indbetaling af afdrag krediteres funktion 5.38.41. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 til debet for balancekonto 9.75.99.

Det bemærkes, at det er "paragraffen", der er styrende for, hvor udgifter til hjælpemidler skal konteres. Hvis hjælpemidlet er nødvendigt som en del af genoptræningen efter servicelovens § 86 eller sundhedslovens § 140, konteres udgiften på funktion 4.62.82, mens udgiften konteres på funktion 5.38.41, hvis hjælpemidlet er bevilget efter servicelovens kapitel 21. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger. 001 Støtte til køb af bil mv. (servicelovens § 114) Her registreres udgifter til støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 114. Endvidere registreres her udgifter til støtte til udskiftning af bil, støtte til nødvendig indretning mv., tilskud til køreundervisning mv., samt støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, jf. servicelovens § 114, stk. 3 og bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Endvidere registreres her tilbagebetalinger af støtte til køb af bil mv. efter servicelovens § 114. 002 Optiske synshjælpemidler (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til kommunalt ydede optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med handicap mv. med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, jf. servicelovens § 112. 003 Arm- og benproteser (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til arm- og benproteser til personer med handicap mv., jf. servicelovens § 112. 005 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til personer med handicap mv. til ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj, jf. servicelovens § 112. Grupperingen omfatter bl.a. ortopædiske sko og indlæg, brystproteser, bandager og korsetter. 006 Inkontinens- og stomihjælpemidler (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler til personer med handicap mv., jf. servicelovens § 112. Grupperingen omfatter bl.a. bleer og alle hjælpemidler til afhjælpning af stomier, herunder udbetalte kontante ydelser. 007 Andre hjælpemidler (servicelovens § 112) Her registreres udgifter til andre hjælpemidler til personer med handicap mv. i henhold til servicelovens § 112. Grupperingen omfatter andre kommunalt ydede hjælpemidler end ortopædiske hjælpemidler inkl. fodtøj og inkontinens- og stomihjælpemidler. Herudover skal udgifter til APV-hjælpemidler, som installeres i borgerens eget hjem registreres på denne gruppering. 009 Forbrugsgoder (servicelovens § 113) Her registreres udgifter til hjælp til køb af forbrugsgoder til personer med handicap mv., jf. servicelovens § 113. 010 Hjælp til boligindretning (servicelovens § 116) Her registreres udgifter til hjælp til indretning af bolig til personer med handicap mv. med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 116. Endvidere registreres her udgifter til hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af en anden bolig til personer med handicap mv. med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 116.

Endelig registreres her tilbagebetalinger af hjælp til boligindretning ved anvendelse af art 7.9, jf. servicelovens § 116. 011 Støtte til individuel befordring (servicelovens § 117) Her registreres udgifter til personer med handicap mv., som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, jf. servicelovens § 117. 012 Hjælpemiddeldepoter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende hjælpemiddelcentraler, herunder indkøb af hjælpemidler, f.eks. i forbindelse med etablering og drift af hjælpemiddeldepoter. Ved overførsel til en institution inden for kommunen registreres transaktionen som en intern afregning, dvs. ved plus/minusposteringer på de eksterne arter eller ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen skal udgifter og indtægter vedr. hjælpemiddeldepoter være fordelt på gruppering 012 under henholdsvis funktion 5.30.31 og funktion 5.38.41. Fordelingen foretages på baggrund af kommunens cpr-baserede hjælpemiddelstatistik. Der er på funktionen autoriseret følgende gruppering på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 108. 5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens §§ 109 og 110) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens §§ 109 og 110. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje og omsorg mv., psykologhjælp til børn, der har været med deres moder på kvindekrisecenter jf. servicelovens § 109 stk. 8, samt til indledende og koordinerende rådgivning, jf. servicelovens § 109, stk. 7. Derudover registreres tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102 som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2, i "Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108", registreres under art 5.2. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 110) Her registreres indtægter og udgifter til botilbud, jf. servicelovens § 110. 002 Kvindekrisecentre (servicelovens § 109) Her registreres indtægter og udgifter til kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109. 092 Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2) Her registreres beboernes betaling for kost, logi m.v., jf. § 163, stk. 2, i serviceloven. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion:

003 Berigtigelser vedr. refusion med 50 pct. refusion Her registreres refusionsberigtigelser vedrørende botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 110) og kvindekrisecentre (servicelovens § 109). 004 Refusion vedrørende botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer med 50 pct. refusion (servicelovens § 177, nr. 5) 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 011. 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens § 141) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ambulant behandling, dag - og døgnbehandling af alkoholskadede efter sundhedsloven. Det bemærkes, at den alkoholbehandling, som finder sted på sygehusafdelinger, registreres på hovedkonto 4. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Dagbehandlingstilbud Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med dagbehandlingstilbud for alkoholskadede efter sygehuslovens § 141. 002 Døgnbehandlingstilbud Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med døgnbehandlingstilbud for alkoholskadede efter sygehusloven § 141. 003 Ambulant behandling Her registreres kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med ambulant behandling for alkoholskadede efter sygehuslovens § 141. 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere (servicelovens §§ 101 og 101 a og sundhedslovens § 142) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ambulant og dagbehandling af stofmisbrugere på 18 år og derover, jf. §§ 101 og 101 a i serviceloven, og lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, i ambulant og dagbehandlingsregi. Udgifterne til behandling af stofmisbrugere omfatter også udgifter til døgnbehandling, hvor behandlingen foregår i boformer til midlertidigt ophold, jf. § 107, stk. 2, nr. 2, i serviceloven. Udgifter forbundet med stofmisbrugsbehandling af unge under 18 år registreres ikke her men på den funktion, der vedrører den foranstaltning i forbindelse med hvilken, behandlingen foregår (funktion 5.28.20-5.28.24). Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Ambulant og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101) og tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling (sundhedslovens § 142) i ambulant og dagbehandlingsregi Her registreres udgifter til dagbehandling eller ambulant behandling af stofmisbrugere på 18 år og derover, jf. § 101 i serviceloven, og lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, i ambulant og dagbehandlingsregi. Dagbehandling og ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens sædvanlige miljø. 002 Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101) og lægelig stofmisbrugsbehandling (sundhedslovens § 142) i døgnbehandlingsregi

Her registreres udgifter til døgnbehandling af stofmisbrugere, jf. servicelovens § 101, og lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, i døgnbehandlingsregi. Døgnbehandling er en intensiv behandling, som foregår væk fra personens sædvanlige miljø, og hvor personen samtidig tager bopæl på behandlingsstedet. Udgifter til behandling i form af Half-way-houses, som indgår som en del af et døgnbehandlingstilbud, registreres ligeledes her. Udgifter til personlig hjælp, pleje og omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102, som ydes i forbindelse med døgnbehandlingstilbuddet, registreres ligeledes her. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med døgnbehandlingen. Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, stk. 2, registreres under art 5.2. 003 Anonym, ambulant behandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101 a) Her registreres udgifter til anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer på 18 år eller derover, jf. servicelovens § 101 a. Den anonyme, ambulante behandling består af et afgrænset forløb af kortere varighed med gruppebaseret behandling. Endvidere gives der mulighed for en individuel, afsluttende samtale. 092 Egenbetaling (servicelovens § 163, stk. 2) Her registreres indtægter i form af egenbetaling for ophold i boformer efter § 163, stk. 2, i serviceloven. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 012. 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (serviceloven § 108) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 108. Herunder hører Kofoedsminde – såvel dens åbne som den sikrede afdeling. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje, omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2, i »Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108«, registreres under art 5.2.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer. 002 Længerevarende botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 003 Længerevarende botilbud for personer med sindslidelse Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med sindslidelse. 093 Beboeres betaling for service Her registreres beboernes betaling for diverse serviceydelser, herunder kost, vask, transport mv. 094 Beboeres betaling for ophold Her registreres beboernes betaling for husleje jf. § 5 i »Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108«. 096 Beboeres betaling for el og varme Her registrerer kommunerne beboernes betaling for el og varme, jf. § 8 i »Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108«. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 013. 5.38.51 Botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn, dvs. tilbud, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til ophold i boligen, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og hvor tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter servicelovens § 85. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje, omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Det er alene udgifter og indtægter efter serviceloven, der registreres på denne funktion. Udgifter og indtægter vedrørende almene ældreboliger registreres på funktion 0.25.19 Ældreboliger. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Botilbudslignende tilbud for personer med særlige sociale problemer Her registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbudslignende tilbud til personer med særlige sociale problemer. 002 Botilbudslignende tilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Her registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbudslignende tilbud til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

003 Botilbudslignende tilbud for personer med sindslidelse Her registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbudslignende tilbud til personer med sindslidelse. 093 Beboeres betaling for service Her registreres beboernes betaling for diverse serviceydelser, herunder kost, vask, transport mv. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (serviceloven § 107) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 107. På funktionen registreres også udgifter til personlig hjælp, pleje, omsorg mv. samt til tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens §§ 83-86 og 102 , som ydes i forbindelse med botilbuddet. Endvidere registreres udgifter til hjemmesygepleje efter sundhedsloven, som ydes i forbindelse med botilbuddet. Udgifter til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2, i »Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108«, registreres under art 5.2. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer Her registreres udgifter vedrørende botilbud til personer med særlige sociale problemer. 002 Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Her registreres udgifter og indtægter vedrørende botilbud til midlertidigt ophold for personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 003 Midlertidigt botilbud for personer med sindslidelse Her registreres udgifter vedrørende botilbud til midlertidigt ophold for personer med sindslidelse. 092 Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2) Her registreres betaling fra beboere under 67 år, jf. § 163, stk. 2. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 014. 5.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger (servicelovens §§ 97-99) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, og vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger til døvblinde, hjemløse og til personer med sindslidende, stof- eller alkoholmisbrug efter §§ 97 - 99 i serviceloven.

Det bemærkes, at udgifter til hhv. ledsagerordning efter servicelovens § 97 og udgifter til kontaktperson til døvblinde efter servicelovens § 98 med ophold i friplejeboliger, der er certificerede til at levere disse ydelser, registreres på funktion 5.30.27, gruppering 013. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 002 Støtte- og kontaktpersonordning for personer med sindslidelse (servicelovens § 99) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for personer med sindslidelse jf. § 99 i serviceloven. 003 Ledsageordning for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens § 97) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende ledsagelse til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 97 i serviceloven. 004 Kontaktpersonordning for døvblinde (servicelovens § 98) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende kontaktpersonordning til personer, som er døvblinde, jf. § 98 i serviceloven. 005 Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse (servicelovens § 99) Her registreres udgifter og indtægter vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. § 99 i serviceloven. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) 009 Refusion af udgifterne med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 015 5.38.54 Særlige pladser på psykiatrisk afdeling (sundhedslovens § 238 a) På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf. sundhedslovens § 238 a. 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sindslidelse eller særlige sociale problemer, jf. § 103, stk. 1 og 2, i serviceloven. Støtte til befordringsudgifter i tilknytning til beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, jf. § 105, stk. 2, i serviceloven og § 2 i ”Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og i aktivitets- og samværstilbud”, registreres på art 4.0. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer Her registreres udgifter og indtægter til beskyttet beskæftigelse vedrørende personer med særlige sociale problemer.

002 Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Her registreres udgifter og indtægter til beskyttet beskæftigelse vedrørende personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 003 Beskyttet beskæftigelse for personer med sindslidelse Her registreres udgifter og indtægter til beskyttet beskæftigelse vedrørende personer med sindslidelse 005 Arbejdsvederlag (servicelovens § 105) Her registeres udgifter til aflønning under beskyttet beskæftigelse, jf. § 105 i serviceloven og § 1 i "Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og i aktivitets- og samværstilbud” med anvendelse af art 5.2. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1) Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 016. 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sindslidelser eller særlige sociale problemer, jf. § 104 i serviceloven. Støtte til befordringsudgifter i tilknytning til aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, jf. servicelovens § 105, stk. 2, § 5 i ”Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud”, registreres på art 4.0. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger 001 Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer Her registreres udgifter og indtægter til aktivitets- og samværstilbud vedrørende personer med særlige sociale problemer. 002 Aktivitets- og samværstilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Her registreres udgifter og indtægter til aktivitets- og samværstilbud vedrørende personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 003 Aktivitets- og samværstilbud for personer med sindslidelse Her registreres udgifter og indtægter til aktivitets- og samværstilbud for personer med sindslidelse. 005 Arbejdsvederlag (servicelovens § 105) Her registeres udgifter til aflønning under beskyttet beskæftigelse, jf. § 105 i serviceloven og § 1 i "Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og i aktivitets- og samværstilbud” med anvendelse af art 5.2. 200 Ledelse og administration Her registreres udgifter til ledelse og administration, jf. afsnit 2.4. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 008 100 pct. refusion vedrørende udgifter til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. § 181, stk. 3, nr. 1)

Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning vedrørende denne funktion registreres på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 017. TILBUD TIL UDLÆNDINGE M. FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet og introduktionsforløbet for udlændinge omfattet af integrationsloven. På funktionen registreres ligeledes udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. På funktionen registreres endvidere de resultattilskud, som ydes hvis udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, består danskprøven, påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse. På funktionen registreres endvidere indtægter fra den midlertidige kommunale beskæftigelsesbonus. Ved kommunal produktion eller produktion i private/selvejende institutioner med driftsoverenskomst benyttes de respektive arter efter udgifternes beskaffenhed. Ved betalinger til private/selvejende institutioner uden momsregistrering benyttes art 4.0. Ved betalinger til private/selvejende institutioner med momsregistrering benyttes art 4.9. Det bemærkes, at der under dranst 2 er autoriseret tre grupperinger til kontering af statsrefusion vedrørende udgifter til integrationsloven samt udgifter i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Grupperingerne under dranst 2 følger inddelingen under dranst 1. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 a, der vedrører flygtninge og familiesammenførte udlændinge på kontanthjælp eller integrationsydelse, som deltager i et integrationsprogram. 002 Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 b, der vedrører flygtninge og familiesammenførte udlændinge på kontanthjælp eller integrationsydelse, som deltager i et integrationsprogram. 003 Afløb af udgifter til løntilskud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c med 50 pct. refusion Her registreres afløb af udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 c vedrørende perioden før 1. januar 2016 med 50 pct. refusion, der vedrører flygtninge og familiesammenførte udlændinge på kontanthjælp eller integrationsydelse, som deltager i et integrationsprogram. Det bemærkes, at udgifterne vedrørende perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på funktion 5.46.61 under gruppering 011. 004 Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 d Her registreres udgifter til mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, der vedrører flygtninge og familiesammenførte udlændinge på kontanthjælp eller integrationsydelse, som deltager i et integrationsprogram. 005 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a

Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 a, der vedrører selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk. 3, 3. punkt om tilbud til udlændinge, der ikke modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som deltager i et integrationsprogram. 006 Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b Her registreres udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 b, der vedrører selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk.2, 3. punkt om tilbud til udlændinge, der ikke modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som deltager i et integrationsprogram. 007 Afløb af udgifter til løntilskud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c med 50 pct. refusion Her registreres afløb af udgifter til tilbud efter integrationslovens § 23 c vedrørende perioden før 1. januar 2016 med 50 pct. refusion, der vedrører selvforsørgende udlændinge, jf. integrationslovens § 16, stk. 3, om tilbud til flygtninge og familiesammenførte udlændinge mv., der ikke modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som deltager i et integrationsprogram. Det bemærkes, at udgifterne vedrørende perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på funktion 5.46.61 under gruppering 011. 008 Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d Her registreres udgifter til mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, der vedrører selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som deltager i et integrationsprogram. 009 Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens § 24 a Her registreres udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler til flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ansættes uden løntilskud, jf. integrationslovens § 24 a. 010 Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 21 Her registreres udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens § 21 til flygtninge og familiesammenførte udlændinge, på integrationsydelse, som deltager i et integrationsprogram. 011 Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 21 Her registreres udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens § 21 til selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke modtager integrationsydelse, og som deltager i et integrationsprogram. 012 Udgifter til ordinær danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb ifølge integrationslovens § 24 d Her registreres udgifter til ordinær danskuddannelse til indvandrere, som deltager i et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 d dvs. udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, internationale studerende og au pairs mv. 013 Udgifter til danskuddannelse for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Her registres udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister med ret til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, dvs. kursister, som på undervisningstidspunktet ikke er omfattet af integrationsloven eller deltager i danskuddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres eksempelvis udgifter til danskuddannelse for grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens § 2 a, stk. 1, og udlændinge, der har fået forlænget deres ret til ordinær danskuddannelse pga. sygdom eller barsel mv. jf. danskuddannelseslovens § 2 e stk. 3 samt § 2 f stk. 3. 014 Tolkeudgifter Her registreres tolkeudgifter i forbindelse med den generelle vejledningsforpligtelse vedrørende personer omfattet af integrationsloven. Udgifter til tolkebistand, der er et nødvendigt led i en i øvrigt refusionsberettigende foranstaltning konteres derimod sammen med den pågældende foranstaltning. 018 Udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud som en del af et introduktionsforløb ifølge integrationslovens § 24 f Her registreres udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 24 f, jf. § 23 a og § 23 b, der vedrører indvandrere, som deltager i et introduktionsforløb. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud efter § 23 c efter 1. januar 2016 afholdes på funktion 5.46.61 under gruppering 011. 019 Udgifter til vejlederfunktion ifølge integrationslovens § 24 g Her registreres udgifter til vejlederfunktion til indvandrere efter integrationslovens § 24 g. 091 Gebyr for deltagelse i danskuddannelse Her registreres indtægter fra deltagerbetaling for danskuddannelse fra udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl. ifølge danskuddannelseslovens § 14 stk. 2. 092 Tilskud til mindreårige uledsagede flygtninge mv. Her registreres tilskud til mindreårige uledsagede flygtninge mv. med opholdstilladelse efter udlændingeloven, som er bosat i kommunen, jf. integrationslovens § 45, stk. 7. 097 Grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet ifølge § 45, stk. 3, i integrationsloven Her registreres grundtilskud til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter for udlændinge omfattet af integrationslovens § 16, jf. integrationslovens § 45, stk. 3. Her registreres udgifter og indtægter vedrørende efterreguleringer af de enkelte tilskud. 100 Resultattilskud for udlændinge der inden for 3 år påbegynder kompetencegivende uddannelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 2 Her registreres resultattilskud for udlændinge, der indenfor den treårige introduktionsperiode har påbegyndt en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 2. 101 Resultattilskud for udlændinge der består prøve i dansk ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 3 og 4 Her registreres resultattilskud for udlændinge, der indenfor den treårige introduktionsperiode indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 3.

Her registreres desuden resultattilskud til udlændinge, der efter introduktionsperiodens udløb tilbydes danskuddannelse og som indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør (dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb) og som senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 4. 102 Resultattilskud for udlændinge der inden for 3 år kommer i ordinær beskæftigelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 1 Her registreres resultattilskud for udlændinge, der indenfor den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 1. 104 Resultattilskud for udlændinge der i år 4 og 5 påbegynder kompetencegivende uddannelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8 nr. 2. Her registreres resultattilskud for udlændinge, der efter de første tre år af introduktionsperioden, men inden 5 år efter overgang til kommunen, har påbegyndt en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 2. 105 Resultattilskud for udlændinge der i år 4 og 5 kommer i ordinær beskæftigelse ifølge integrationslovens § 45, stk. 8 nr. 1 Her registreres resultattilskud for udlændinge, der efter de første tre år af introduktionsperioden, men inden 5 år efter overgang til kommunen, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 1. 106 Kommunal beskæftigelsesbonus for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 45 b. Her registreres indtægter fra det midlertidige kommunale beskæftigelsestilskud for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse i 2016 og 2017, jf. integrationslovens § 45 b. Beløbene opgøres centralt og udbetales i 2017 og 2018. Tilskud fra staten på 5.46.60 registreres med art 8.6 Statstilskud. 2 Statsrefusion 001 Refusion af udgifterne på gruppering 001-011 Her registreres statsrefusion af udgifter til integrationsprogrammer. 002 Refusion af afløbsudgifterne på gruppering 103 Her registreres statsrefusion af udgifter til arbejdsmarkedsrettet dansk. 003 Refusion af udgifterne på gruppering 018-019 Her registreres statsrefusion af udgifter til aktive tilbud som led i introduktionsforløbet. Udgifter til danskuddannelse i introduktionsforløbet samt for øvrige, jf. gruppering 012 og 013, er ikke omfattet af statsrefusion efter 2017. 004 Berigtigelser 005 Refusion af afløbsudgifter på gruppering 012-013 vedrørende 2017 og tidligere På grupperingen registreres refusion af afløbsudgifter vedrørende 2017 og tidligere for ordinær danskuddannelse i introduktionsforløbet og for øvrige kursister ifølge lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bemærk at udgifterne vedrørende 2018 og senere ikke er refusionsberettigede.

5.46.61 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og integrationsydelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende hjælp i særlige tilfælde for flygtninge og familiesammenførte udlændinge omfattet af integrationsloven og afløb af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. På funktionen registreres desuden udgifter til integrationsydelse både til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og til andre personer, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet samt løntilskud til personer, der er omfattet af integrationsprogrammet og introduktionsforløbet. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Tilbage- og efterbetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbage- eller efterbetalingsgruppering. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger 001 Afløb af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i 1. halvår 2016 Her registreres afløb af udgifter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i 1. halvår 2016, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her engangshjælp efter § 25 a til ovennævnte persongruppe, der udbetales indtil en person får udbetalt kontanthjælp. Ordningen er ophørt pr. 1. juli 2016 som følge af udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse, jf. lov nr. 300 af 22. marts 2016. Det bemærkes, at kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgruppering 004. 002 Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Her registreres udgifter til integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik Endvidere registreres her engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, der udbetales indtil en person, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, får udbetalt integrationsydelse. Her registreres desuden udgifter til integrationsydelse til ovennævnte persongruppe efter LAS § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, til en person, der er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt Statens uddannelsesstøtte, og til en enlig person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem uddannelsens grund- og hovedforløb. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til integrationsydelsesmodtagere registreres på gruppering 009 Særlig støtte under funktion 5.57.73.

Det bemærkes, at integrationsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgrupperinger under denne funktion. 003 Integrationsydelse til andre Her registreres udgifter til integrationsydelse til personer, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Udgifter til integrationsydelse til førtidspensionister uden ret til fuld social pension, jf. §§ 22 og 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, samt integrationsydelse til revalidender og forrevalidender, jf. §§ 22 og 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik registreres ligeledes her. Endvidere registreres her engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, der udbetales indtil en person, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, får udbetalt integrationsydelse. Her registreres desuden udgifter til integrationsydelse til ovennævnte persongruppe efter LAS § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, til en person, der er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt Statens uddannelsesstøtte, og til en enlig person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem uddannelsens grund- og hovedforløb. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til integrationsydelsesmodtagere registreres på gruppering 009 Særlig støtte under funktion 5.57.73. Det bemærkes, at integrationsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgrupperinger under denne funktion. 005 Hjælp i særlige tilfælde m.v. for udlændinge Her registreres udgifter til hjælp til udlændinge, som skyldes den pågældendes deltagelse i et integrationsprogram efter integrationslovens § 23 f. Ligeledes registreres udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6. Endelig registreres udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter integrationslovens § 24 a, stk. 3. 011 Udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c. Her registreres udgifter til løntilskud efter integrationslovens § 23 c vedrørende perioden efter 1. januar 2016. Det bemærkes, at afløb vedrørende perioden fra før 1. januar 2016 registreres på funktion 5.46.60 gruppering 003, 007. og 018. Det bemærkes, at lønudgifter til kommunale løntilskud ifølge integrationslovens § 23c skal konteres sammen med kommunernes øvrige lønudgifter (forudsat at der er tale om kommunale jobs). 090 Tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 med 75 pct. refusion. Det bemærkes, at introduktionsydelse blev afskaffet ved lov nr. 1364 af 28. december 2011. 091 Tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet samt integrationsydelse med 50 pct. refusion. Det bemærkes, at introduktionsydelse blev afskaffet ved lov nr. 1364 af 28. december 2011.

093 Tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde m.v. med 50 pct. refusion. 094 Tilbagebetaling af integrationsydelse ydet med 30 pct. refusion før 1. januar 2016 Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 003 Berigtigelser 004 Refusion af afløbsudgifter til kontanthjælp til udlændinge med 50 pct. refusion For regnskab 2015 anvendes grupperingen til statsrefusion af udgifter til kontanthjælp til udlændinge med 50 pct. refusion, mens den fra budget 2016 skal anvendes til registrering af refusion af afløbsudgifter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 50 pct. refusion. 005 Refusion vedrørende hjælp i særlige tilfælde m.v. for udlændinge (grp. 005) Her registreres statsrefusion af udgifter til hjælp i særlige tilfælde mv. for udlændinge med 50 pct. refusion. 006 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge med 80 pct. refusion i 1. halvår 2016 Her registreres refusion af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 007 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge med 40 pct. refusion i 1. halvår 2016 Her registreres refusion af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 008 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge med 30 pct. refusion i 1. halvår 2016 Her registreres refusion af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 009 Refusion af afløb af kontanthjælp til udlændinge med 20 pct. refusion i 1. halvår 2016 Her registreres refusion af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 010 Refusion af afløbsudgifter til integrationsydelse i 2015 med 50 pct. refusion For regnskab 2015 anvendes grupperingen til registrering af statsrefusion af udgifter til integrationsydelse med 50 pct. refusion, men den fra budget 2016 anvendes til registrering af refusion af afløbsudgifter til integrationsydelse med 50 pct. refusion. 011 Refusion af afløbsudgifter til integrationsydelse i 2015 med 30 pct. refusion For regnskab 2015 anvendes grupperingen til registrering af statsrefusion af udgifter til integrationsydelse med 30 pct. refusion, men den fra budget 2016 anvendes til registrering af refusion af afløbsudgifter til integrationsydelse med 30 pct. refusion. 012 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 80 pct. refusion Her registreres refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser (grp. 002). 013 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser (grp. 002). 014 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 30 pct. refusion Her registreres refusion integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser (grp. 002). 015 Refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 20 pct. refusion Her registreres refusion af integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser (grp. 002). 016 Refusion af integrationsydelse til andre med 80 pct. refusion Her registreres refusion af integrationsydelse til andre med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser (grp. 003). 017 Refusion af integrationsydelse til andre med 40 pct. refusion Her registreres refusion af integrationsydelse til andre med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser (grp. 003). 018 Refusion af integrationsydelse til andre med 30 pct. refusion Her registreres refusion af integrationsydelse til andre med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser (grp. 003). 019 Refusion af integrationsydelse til andre med 20 pct. refusion Her registreres refusion af integrationsydelse til andre med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser (grp. 003). 020 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 80 pct. refusion Her registreres refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 80 pct. refusion (grp. 011) 021 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 40 pct. refusion Her registreres refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 40 pct. refusion (grp. 011) 022 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c 30 pct. refusion Her registreres refusion af udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c med 30 pct. refusion (grp. 011) 023 Refusion af udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens § 23 c med 20 pct. refusion Her registreres refusion af udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c med 20 pct. refusion (grp. 011) 024 Refusion til tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 med 75 pct. refusion (grp. 090). 025 Refusion til tilbagebetaling vedrørende introduktionsydelse før 2012 og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet samt integrationsydelse med 50 pct. refusion (grp. 091). 027 Refusion til tilbagebetaling vedrørende hjælp i særlige tilfælde m.v. med 50 pct. refusion (grp. 093). 028 Refusion til tilbagebetaling af integrationsydelse ydet med 30 pct, refusion før 1. januar 2016 (grp. 094) 5.46.65 Repatriering

På denne funktion registreres udgifter vedrørende repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Hjælp til repatriering Her registreres udgifter vedrørende hjælp til repatriering, jf. §§ 7 og 8 i repatrieringsloven, med 100 pct. refusion. Endvidere krediteres eventuel tilbagebetaling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 9. 002 Resultattilskud ved repatriering af udlændinge efter 1. juli 2017, jf. repatrieringslovens § 13, stk. 2. Her registreres kommunens indtægter fra det statslige resultattilskud ved repatriering af udlændinge efter 1. juli 2017, jf. repatrieringslovens § 13, stk. 2. Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger på dranst 2 til registrering af statsrefusion: 001 Refusion vedrørende hjælp til repatriering med 100 pct. refusion 003 Berigtigelser FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres udgifter til førtidspension, hvortil der er kommunal medfinansiering, jf. lov om social pension (førtidspension tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003) og lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (personer der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1. januar 2003). På funktion 5.48.66. Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere registreres udgifterne til førtidspension til borgere, som har fået tilkendt førtidspension den 1. juli 2014 eller senere. Funktion 5.48.66 omfatter således alle kommunale udgifter til førtidspensionister, som omfattes af refusionsomlægningen. Udgifter og indtægter, såsom mellemkommunal refusion og tilbagebetalinger mv. af den kommunale medfinansiering af førtidspension som vedrører perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015 er ikke omfattet af refusionsomlægningen. Disse udgifter og indtægter skal derfor registreres under funktion 5.48.68. Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 under de relevante grupperinger 005 og 006, alt afhængig af omfanget af den kommunale medfinansiering. På funktion 5.48.67 registreres udgifter og indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg. På funktion 5.48.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 registreres alle kommunale udgifter til førtidspensionister, som ikke omfattes af refusionsomlægningen. Funktionen omfatter også eventuelle udgifter og indtægter, såsom mellemkommunal refusion samt tilbagebetalinger mv. af den kommunale medfinansiering af førtidspension som vedrører perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015. 5.48.66. Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere Her registreres udgifterne til førtidspension til borgere, som har fået tilkendt førtidspension den 1. juli 2014 eller senere. Eventuelle tilbagebetalinger af kommunal medfinansiering af førtidspension til denne gruppe af borgere registreres under de relevante grupperinger på 001, 002, 003 og 004. Såfremt en udgift eller indtægt, såsom mellemkommunal refusion og tilbagebetalinger af kommunernes udgifter til medfinansiering af førtidspension vedrører perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015, skal denne imidlertid registreres på funktion 5.48.68. under den relevante gruppering.

På funktionen er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Førtidspension, 20 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunens udgifter til førtidspension tilkendt efter den 1. juli 2014, hvor den kommunale medfinansiering er opgjort til 20 pct. 002 Førtidspension, 60 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunens udgifter til førtidspension tilkendt efter den 1. juli 2014, hvor den kommunale medfinansiering er opgjort til 60 pct. 003 Førtidspension, 70 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunens udgifter til førtidspension tilkendt efter den 1. juli 2014, hvor den kommunale medfinansiering er opgjort til 70 pct. 004 Førtidspension, 80 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunens udgifter til førtidspension tilkendt efter den 1. juli 2014, hvor den kommunale medfinansiering er opgjort til 80 pct. 5.48.67 Personlige tillæg m.v. Her registreres udgifter og indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg. Som følge af førtidspensionsreformen, hvorefter personer tilkendt pension efter de nye regler ikke kan modtage personlige tillæg, tildeles de personlige tillæg til hhv. folke- og førtidspensionister efter to parallelle regelsæt. Der er derfor henvisninger til §§ 14 og 14 a gældende for folkepensionister samt §§ 17 og 17 a gældende for førtidspensionister, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1. januar 2003. Udgifter efter overgangsordningen, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 1087 af 13. december 2000, registreres på de relevante grupperinger vedrørende helbredstillæg. På funktionen er autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger: 001 Briller, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende briller til pensionister efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen 2003). 002 Medicin, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende medicin til pensionister efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen 2003). 003 Tandlægebehandling, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende tandlægebehandling til pensionister efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen 2003). 004 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling til pensionister efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen 2003). 005 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension), personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) Her registreres udgifter til personlige tillæg vedrørende supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension) efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen 2003).

006 Andre personlige tillæg, § 14, stk. 1 (§ 17, stk. 2) Her registreres udgifter til personlige tillæg til pensionister efter § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17, stk. 2 (førtidspensionsreformen 2003), der ikke er omfattet af grupperingerne 001-005. 007 Briller, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende briller til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen 2003). 008 Medicin, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende medicin til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen 2003). 009 Tandlægebehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18, stk. 1) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende tandlægebehandling til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18, stk. 1 (førtidspensionsreformen 2003). 010 Tandproteser, helbredstillæg, § 14 a, stk. 4 (§ 18, stk. 4) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende tandproteser til pensionister efter § 14 a, stk. 4, i lov om social pension og § 18, stk. 4 (førtidspensionsreformen 2003). 011 Fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende fysioterapi, kiropraktor- og psykologbehandling til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen 2003). 012 Fodbehandling, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende fodbehandling ydet til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen 2003). 013 Varmetillæg med 25 pct. kommunal medfinansiering, § 14, stk. 2 og 3 (§ 17, stk. 1 og 3) Her registreres kommunens medfinansiering på 25 pct. af udgifterne til personlige tillæg til varmeudgifter til pensionister efter § 14, stk. 2, i lov om social pension og § 17, stk. 1 (førtidspensionsreformen) samt udgifter til tillæg til petroleumsudgifter efter § 14, stk. 3, i lov om social pension og § 17, stk. 3 (førtidspensionsreformen 2003). 014 Høreapparater, helbredstillæg, § 14 a (§ 18) Her registreres udgifter til helbredstillæg vedrørende høreapparater til pensionister efter § 14 a i lov om social pension og § 18 (førtidspensionsreformen 2003). 093 Tilbagebetaling af personlige tillæg ydet med 75 pct. refusion før 1.1.1998 Her registreres tilbagebetaling af personlige tillæg, herunder medicintilskud, ydet efter § 17, stk. 1 og 3, i lov om social pension med 75 pct. refusion før 1. januar 1998, og hvor tilbagebetalingen sker efter 1. januar 1998. Tilbagebetalinger af varmetillæg ydet med 75 pct. refusion registreres ikke her, men på gruppering 013. 094 Tilbagebetaling af personlige tillæg ydet med 50 pct. refusion i perioden 1.1. 1998 – 1.3 2001 Her registreres tilbagebetaling af personlige tillæg, herunder medicintilskud, ydet efter § 17, stk. 1 og 3, i lov om social pension med 50 pct. refusion i perioden fra 1. januar 1998 til 1. marts 2001, og hvor tilbagebetalingen sker efter 1. marts 2001.

Tilbagebetaling af helbredstillæg efter § 17 a og af personlige tillæg efter § 17, stk. 2, ydet med 50 pct. refusion registreres ikke her, men på de relevante grupperinger 001-002, 004-012. Der er endvidere autoriseret følgende grupperinger på dranst 2: 003 Berigtigelser 004 Refusion af personlige tillæg og helbredstillæg 5.48.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Fra 1. marts 2013 overgår myndighedsopgaverne til Udbetaling Danmark. Der vil være åbent for afregning af refusioner gennem 2013, hvorefter kontoen fremover skal vise kommunernes finansieringsbidrag på området. Registreringen af udgifter og indtægter til førtidspensioner afhænger af, hvorvidt der ifølge § 67 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes 35 pct. eller 50 pct. statsrefusion. På funktion 5.48.68 registreres alle udgifter og indtægter vedrørende førtidspension, som er tilkendt efter 1. januar 1992 (efter 12. juni 1997 for 60-66-årige) og inden 1. januar 1999, og hvor der ifølge loven ydes 50 pct. statslig refusion. Endvidere registreres alle udgifter og indtægter vedrørende førtidspension, hvor der ifølge loven ydes 35 pct. statsrefusion, og hvor tildelingen er sket efter de regler der var gældende indtil 1. januar 2003, samt alle kommunale udgifter til førtidspensioner tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 og frem til 1. juli 2014 På funktionen registreres desuden udgifter og indtægter, såsom mellemkommunal refusion samt tilbagebetalinger af kommunernes medfinansiering af førtidspension som vedrører perioden 1. juli 2014 til 31.december 2015. Udgifter og indtægter vedrørende den kommunale medfinansiering af førtidspension for denne periode, skal derfor registreres på gruppering 005 og 006, afhængig af andelen af den kommunale medfinansiering. På funktionen er der autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger: 001 Højeste og mellemste førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Her registreres udgifter til de af revaliderings- og pensionsnævnene eller af kommunalbestyrelsen tilkendte højeste og mellemste førtidspensioner inden den 12. juni 1997 til personer under 60 år med 50 pct. kommunal medfinansiering. På samme måde registreres også her udgifter til invaliditetsydelser og bistands- og plejetillæg med 50 pct. kommunal medfinansiering. Endvidere registreres her udgifter til højeste og mellemste førtidspensioner til personer under 67 år tilkendt fra og med den 12. juni 1997 med 50 pct. kommunal medfinansiering. På samme måde registreres også her udgifter til invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg med 50 pct. kommunal medfinansiering. Såfremt der til personer under 60 år er tilkendt en forhøjelse af en pension, som var tilkendt eller indstillet før 1. januar 1992, registreres udgifterne til forhøjelsen ligeledes her. Såfremt der til personer mellem 60 og 67 år er tilkendt en forhøjelse af en pension, som var tilkendt inden den 12. juni 1997, registreres udgifterne til forhøjelsen også her.

002 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Her registreres udgifter til de af kommunalbestyrelsen tilkendte forhøjet almindelige førtidspension inden den 12. juni 1997 til personer under 60 år med 50 pct. kommunal medfinansiering. Endvidere registreres udgifter til almindelig og forhøjet almindelig førtidspension til personer under 67 år, tilkendt fra og med den 12. juni 1997 med 50 pct. kommunal medfinansiering. 003 Højeste og mellemste førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Her registreres kommunale udgifter til højeste og mellemste førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering, som er tilkendt efter den 1. januar 1999. Endvidere registreres her udgifter til invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg med 65 pct. kommunal medfinansiering, som er tilkendt efter den 1. januar 1999. Såfremt der efter den 1. januar 1999 er tilkendt en forhøjelse af en pension, som var tilkendt inden den 1. januar 1999, registreres udgifterne til forhøjelsen også her. 004 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Her registreres kommunale udgifter til almindelig og forhøjet almindelig førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering, som er tilkendt efter 1. januar 1999. 005 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 Her registreres kommunens udgifter til førtidspension, som er tilkendt efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler. Udgifter til førtidspension, som er tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar 2003, og hvor kommunens udgifter til grundbeløb og pensionstillæg tidligere er blevet refunderet med 35 pct., men hvor førtidspensionisten mellem 1. juni og 31. december 2013 vælger at overgå til førtidspension efter reglerne gældende fra 1. januar 2003, konteres ligeledes her. Endvidere registreres eventuelle udgifter og indtægter, såsom mellemkommunal refusion og tilbagebetalinger af kommunernes udgifter til medfinansiering af førtidspension vedrørende perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015, såfremt udgifterne og indtægterne vedrører førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering. 006 Førtidspension med 50 kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 Her registreres udgifter til førtidspension, som er tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar 2003, og hvor kommunens udgifter til grundbeløb og pensionstillæg tidligere er blevet refunderet med 50 pct., men hvor førtidspensionisten mellem 1. juni og 31. december 2013 vælger at overgå til førtidspension efter reglerne gældende fra 1. januar 2003. Endvidere registreres eventuelle udgifter og indtægter, såsom mellemkommunal refusion og tilbagebetalinger af kommunernes udgifter til medfinansiering af førtidspension vedrørende perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015, såfremt udgifterne og indtægterne vedrører førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering.

Tilbagebetaling af førtidspension med refusion samt kommunal medfinansiering af førtidspension registreres på de relevante grupperinger. På funktionen er der autoriseret følgende gruppering under dranst 2 003 Berigtigelser KONTANTE YDELSER (57) 5.57.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge. Endvidere registreres den kommunale medfinansiering af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det bemærkes, at kommunens indtægter som arbejdsgiver i form af refusion af sygedagpenge fra dagpengemyndighedskommunen, i regnskabet skal registreres på de relevante funktioner, hvor udgiften til løn (herunder løn under sygdom) til de pågældende registreres. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning, at refusionssatserne for sygedagpenge og løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Det bemærkes, at afløbsudgifter til sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015, hvortil staten yder 100 pct. refusion, registreres på funktion 8.51.52. Afløbsudgifter til sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 uden refusion eller hvortil staten yder 30 pct. eller 50 pct. refusion registreres på afløbsgrupperinger under denne funktion. Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere før 1. januar 2016, hvortil staten yder 50 pct. refusion, registreres ligeledes på en afløbsgruppering under denne funktion. Der er på funktionen autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger: 001 Afløb af sygedagpenge efter 52 uger uden refusion, jf. § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 28. december 2015 til sygedagpenge efter 52 uger, som kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion, jf., § 62, stk. 6, i lov om sygedagpenge. Det bemærkes, at sygedagpenge vedr. perioden fra og med 28. december 2015 registreres på gruppering 013. 003 Afløb af sygedagpenge fra 5. til 8. uge med 50 pct. refusion, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedagpenge Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 28. december 2015 til sygedagpenge med 50 pct. refusion, jf. § 62, stk. 2, i lov om sygedagpenge. Det bemærkes, at sygedagpenge vedr. perioden fra og med 28. december 2015 registreres på gruppering 013. 004 Dagpenge med 50 pct. kommunal medfinansiering til forældre med alvorligt syge børn, jf. §§ 26 og 42, stk. 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel Her registreres den kommunale medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til dagpenge til forældre med alvorligt syge børn jf. §§ 26 og 42, stk. 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel frem til 1. april 2017, hvor ordningen overgår til 100 pct. statslig finansiering. Herefter registreres alene afløbsudgifter vedrørende perioden før 1. april 2017. Dagpenge, som udbetales efter barselslovens § 26, og som dækker en periode før den 1. april 2017, skal fortsat medfinansieres med 50 pct. af kommunerne. Det gælder, uanset om dagpengene udbetales før eller efter den 1. april 2017.

005 Afløb af sygedagpenge ved delvis raskmelding m.v. eller i tilbud med 50 pct. refusion, jf. § 62, stk. 4, 5 og 8, i lov om sygedagpenge Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 28. december 2015 til sygedagpenge med 50 pct. refusion, jf. § 62, stk. 4, 5 og 8, i lov om sygedagpenge. Det bemærkes, at sygedagpenge vedr. perioden fra og med 28. december 2015 registreres på gruppering 013. 006 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 med 30 pct. refusion til passive og aktive sygedagpengemodtagere, jf. § 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 28. december 2015 til sygedagpenge med 30 pct. refusion til passive sygedagpengemodtagere og til personer i aktivering i øvrige vejlednings- og opkvalificeringstilbud, jf. § 62, stk. 3, i lov om sygedagpenge og § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at sygedagpenge vedr. perioden fra og med 28. december 2015 registreres på gruppering 013. 008 Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion ifm. sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres de kommunale afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud, efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse i løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Der ydes 50 procent i statsrefusion til udgifterne. Det bemærkes, at løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 014. 009 Udgifter til hjælpemidler til sygedagpengemodtagere med 50 pct. refusion efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til hjælpemidler (arbejdspladsredskaber og arbejdspladsindretning) efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. Det bemærkes, at udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76-77 registreres på funktion 5.68.90 gruppering 008. Der ydes 50 procent i statsrefusion til udgifterne, jf. § 120, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 012 Udgifter til befordringsgodtgørelse til sygedagpengemodtagere efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at udgifter til undervisningsmaterialer og hjælpemidler efter §§ 76-77 registreres på hhv. funktion 5.68.90 gruppering 008 og funktion 5.57.71 gruppering 009. Der ydes 50 procent i statsrefusion til udgifterne, jf. § 120, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 013 Sygedagpenge Her registreres udgifter til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Det bemærkes, at udgifter til sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgrupperinger under denne funktion. 014 Løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere Her registreres udgifter til løntilskud til sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud, efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse i løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering.

Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på en afløbsgruppering under denne funktion. 090 Regresindtægter vedrørende sygedagpenge Her registreres alle kommunens indtægter fra regres for udgifter til sygedagpenge, jf. § 78 i lov om sygedagpenge, uanset om kommunen har afholdt de fulde udgifter eller om staten har ydet refusion. Halvdelen af de regresindtægter, som kommunen får ind ved regreskrav tilfalder staten, jf. regresvejledningen § 12. Der er endvidere autoriseret følgende grupperinger på dranst 2: 002 Refusion af regresindtægter (grp. 90) og af afløb af sygedagpenge (grp. 003 og 005) med 50 pct. refusion Her registreres refusion af afløb af sygedagpenge med 50 pct. refusion. Her registreres ligeledes refusion med 50 pct. af regresindtægter vedrørende sygedagpenge. 003 Berigtigelser 005 Refusion af hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til sygedagpengemodtagere (grp. 009 og 012) og af afløb af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere (grp. 008) med 50 pct. refusion Her registreres refusion af afløb af løntilskud med 50 pct. refusion ifm. sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud. Her registreres ligeledes refusion med 50 pct. af udgifter til hjælpemidler til sygedagpengemodtagere og refusion med 50 pct. af udgifter til befordringsgodtgørelse til sygedagpengemodtagere. 009 Refusion af afløb af sygedagpenge med 30 pct. refusion (grp. 006) Her registreres refusion af afløb af sygedagpenge med 30 pct. refusion. 010 Refusion af sygedagpenge med 80 pct. refusion Her registreres refusion af sygedagpenge på grp. 013 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 011 Refusion af sygedagpenge med 40 pct. refusion Her registreres refusion af sygedagpenge på grp. 013 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 012 Refusion af sygedagpenge med 30 pct. refusion Her registreres refusion af sygedagpenge på grp. 013 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 013 Refusion af sygedagpenge med 20 pct. refusion Her registreres refusion af sygedagpenge på grp. 013 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 014 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 80 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud på grp. 014 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 015 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud på grp. 014 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 016 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud på grp. 014 med 30 pct. refusion. Fra den 27. til den 52. uge med ydelser 017 Refusion af løntilskud vedr. sygedagpengemodtagere med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til sygedagpengemodtageres ansættelse med løntilskud på 014 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

5.57.72 Sociale formål Her registreres udgifter og indtægter vedrørende særlige kontante ydelser efter lov om social service (serviceloven) bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter serviceloven. Lønudgifter til kontaktpersoner og lignende registreres dog under hovedart 1. Her registreres desuden opkrævninger fra Udbetaling Danmark for tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter lov om Udbetaling Danmark § 26, stk. 4 og stk. 5, 1. og 2. pkt. Det gælder tab for alle ydelser og tilskud, som administreres af Udbetaling Danmark, og hvor kommunerne dækker tab efter § 26, stk. 4. eller stk. 5, 1. og 2. pkt. uanset om kommunerne i øvrigt medfinansierer ydelsen eller tilskuddet. Alle udgifter til tab som dækkes af kommunerne efter Lov om Udbetaling Danmark § 26, stk. 4 og stk. 5, 1. og 2. pkt. registreres på denne funktion uanset hvilken ydelse eller hvilket tilskud tabet vedrører. 004 Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven, §§ 83 og 84) Her registreres udgifter vedrørende opretholdelse af samværsret mv. med børn efter § 83 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her udgifter til hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn når forældremyndigheden er tillagt en person, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet efter § 84 i lov om aktiv socialpolitik. 006 Hjælp til udgifter til sygebehandling mv. (Aktivloven, § 82) Her registreres udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignede efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik med 50 pct. refusion. Udgifter, der fuldt ud afholdes af kommunen til modtagere af starthjælp, registreres på funktionen. 007 Tilskud til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede (Aktivloven, § 82 a) Her registreres udgifter forbundet med § 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Tilskuddet gives til personer, der modtager de laveste ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, til dækning af udgifter til alle former for forebyggende og behandlende tandpleje. Der ydes 50 pct. statsrefusion til kommunernes udgifter til ordningen. 008 Hjælp til enkeltudgifter og flytning (Aktivloven, §§ 81 og 85) Her registreres udgifter til dækning af enkeltudgifter efter § 81 og udgifter til flytning efter § 85 i lov om aktiv socialpolitik med 50 pct. refusion. Udgifter, der fuldt ud afholdes af kommunen til modtagere af starthjælp, registreres på funktionen. 009 Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, § 41) Her registreres udgifter til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, efter § 41 i serviceloven. Det bemærkes at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne registreres på gruppering 015.

010 Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (serviceloven, § 100) Her registreres udgifter til dækning af merudgifter ved forsørgelsen til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 100 i serviceloven. 011 Tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark Her registreres udgifter, som opkræves af Udbetaling Danmark, til dækning af tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 4 i lov om Udbetaling Danmark, dvs. tab i forbindelse med fejlagtig udbetaling af ydelser og tilskud, som skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kommunen. 012 Tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om Udbetaling Danmark Her registreres udgifter, som opkræves af Udbetaling Danmark, til dækning af tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 5, 1. og 2. pkt. i lov om Udbetaling Danmark, dvs. tab, som alene skyldes fejlagtig administration i Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret til betaling fra staten eller manglende dokumentation, på sagsområder, der er overført fra kommunerne. 015 Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (serviceloven, § 42) Her registreres udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordninger til personer, der i hjemmet forsørger børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 42 i serviceloven. Det bemærkes at merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne registreres på gruppering 009. Udbetalinger af særlig ledighedsydelse efter § 43 registreres direkte på funktionen, dvs. på en frivillig gruppering i intervallet 021 til 089. Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier direkte relateret til pleje af det anbragte barn efter servicelovens § 66 a, stk. 2, skal konteres på funktion 5.28.22 gruppering 008. 016 Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (serviceloven, § 32 a, stk. 6) Her registreres udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, stk. 6 017 Efterlevelseshjælp med 50 pct. kommunal medfinansiering (Aktivloven, § 85 a) Her registreres udgifter til medfinansiering af efterlevelseshjælp, eksklusiv efterlevelseshjælp ydet som lån, efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. I de tilfælde hvor den udbetalte hjælp ydes som et a conto beløb, og hvor der efterfølgende sker en regulering af beløbet, registreres det regulerede beløb i form af udbetaling af hjælp eller tilbagebetaling af hjælp også her. Tilbagebetaling af efterlevelseshjælp som følge af svig, jf. aktivlovens § 91, registreres ligeledes på denne gruppering. Fra 1. maj 2015 er myndighedsopgaverne overgået til Udbetaling Danmark. Der vil imidlertid være åbent for registrering af udgifter og indtægter vedr. perioden frem til 1. maj 2015 med henblik på afregning af refusioner i 2016. Herefter skal kontoen vise kommunernes finansieringsbidrag til efterlevelseshjælp.

018 Hjælp til udsatte lejere (Aktivloven § 81 a) Her registreres udgifter til hjælp til udsættelsestruede lejere efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen. 019 Tilbagebetaling af tilskud til tandpleje til økonomisk vanskelligt stillede Her registreres tilbagebetalinger af tilskud til tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik 020 Tilbagebetaling af hjælp til udsatte lejere Her registreres tilbagebetalinger af hjælp til udsatte lejere efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik. Der er på på dranst 2 autoriseret gruppering 002 til refusion af udgifterne til sociale formål registreret på driftsgrupperingerne 004-015 og 017 fratrukket gruppering 019. På dranst 2 er desuden autoriseret gruppering 003 vedrørende berigtigelser efter § 65, stk. 3, i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Indtægter efter reglerne for den centrale refusionsordning (SEL § 176) vedrørende grupperingerne 009-016 på denne funktion registreres på funktion 5.22.07 indtægter fra den centrale refusionsordning gruppering 018. Vedrørende registrering af efterlevelseshjælp ydet som lån henvises til konteringsreglerne for funktion 8.32.25. 5.57.73 Kontant-og uddannelseshjælp På denne funktion registreres de forskellige udgifter til kontant- og uddannelseshjælp til forsørgelse, jf. kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning, at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Fra og med 1. januar 2016 har det ikke betydning for refusionssatsen, om der er tale om forsørgelse i aktive eller passive perioder, og forsørgelsesudgiften registreres derfor samlet på denne funktion. Tilbage- og efterbetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbage- eller efterbetalingsgruppering. Udgifter og indtægter vedrørende aktivering af kontanthjælpsmodtagere, jf. kapitel 10, 11, 12, 14, 15 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på funktion 5.68.90 eller på funktion 5.68.98. Afløbsudgifter til løntilskud samt efterbetalinger og tilbagebetalinger vedr. forsørgelse under aktivering, som vedrører perioden før 1. januar 2016, registreres på funktion 5.57.75. Det bemærkes, at udgifter til løbende hjælp til visse persongrupper efter aktivlovens § 29 er samlet på gruppering 017. Det bemærkes endvidere, at udgifter vedrørende kontanthjælp til visse grupper af flygtninge registreres på funktion 5.57.74, og at udgifter til integrationsydelse registreres på funktion 5.46.61.

Der er på funktion 5.57.73 autoriseret en række driftsgrupperinger, som er gennemgået i det følgende. 007 Kontanthjælp Her registreres kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik inkl. aktivitetstillæg og barselstillæg Endvidere registreres engangshjælp efter § 25 a, der udbetales indtil en person får udbetalt kontanthjælp, samt engangshjælp efter § 25 a til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension. Her registreres desuden udgifter til kontanthjælp efter § 12, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik til en enlig person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem uddannelsens grund- og hovedforløb. Det bemærkes, at kontanthjælp under forrevalidering registreres på gruppering 011. Det bemærkes, at kontanthjælp til visse grupper af flygtninge registreres på funktion 5.57.74 008 Uddannelseshjælp Her registreres udgifter til uddannelseshjælp til personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik inkl. aktivitetstillæg og barselstillæg efter § 24. Her registreres desuden udgifter til uddannelseshjælp efter LAS § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, til en person, der er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt Statens uddannelsesstøtte, og til en enlig person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem uddannelsens grund- og hovedforløb. Endvidere registreres engangshjælp efter § 25 a, der udbetales indtil en person får udbetalt uddannelseshjælp. Det bemærkes, at uddannelseshjælp under forrevalidering registreres på gruppering 011. 009 Særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 Her registreres udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Udgifter vedrørende særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp registreres her. Udgifter til særlig støtte efter § 34 vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering. Udgifter til særlig støtte efter § 34 vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering. Det bemærkes, at udgifter til kommunal medfinansiering af særlig støtte vedr. perioden fra 1. oktober 2016 registreres på gruppering 100-103. 010 Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik vedrørende kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 51 og § 63 og § 64, stk. 3. Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelsen i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.98. Endvidere registreres udgiften til supplerende kontanthjælp til løn op til niveauet for bruttokontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes at udgifter til løntilskud vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på en afløbsgruppering under funktion 5.57.75. 011 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering Her registreres udgifter til kontant- og uddannelseshjælp efter §§ 23, 24 og 25 i lov om aktiv socialpolitik til personer under forrevalidering, dvs. revalidender, der deltager i erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, jf. § 46, stk. 1, 3. pkt., og som bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Udgiften til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte efter § 34 til modtagere af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering registreres på gruppering 009. 012 Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening, jf. § 27 a, i lov om aktiv socialpolitik Udgifter til engangshjælp efter § 25 a til den nævnte persongruppe registreres ligeledes her. 017 Løbende hjælp til visse persongrupper med 30 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik) Her registreres udgifter til løbende hjælp til visse persongrupper efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik Der gives 30 pct. i statsrefusion til udgifterne. 019 Kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension (§ 27 i lov om aktiv socialpolitik) med 30 pct. refusion Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, jf. § 27 i lov om aktiv socialpolitik. Udgifter til støtte til børn under 18 år af disse personer, jf. § 27, stk. 2, registreres ligeledes her. Der gives 30 pct. i statsrefusion til udgifterne. Det bemærkes, at kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til social pension vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 012. Det bemærkes endvidere at udgifter til engangshjælp efter § 25 a til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension vedr. perioden fra 1. januar 2016 registreres på gruppering 007. 091 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik samt § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service) Her registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydet med 35 pct. statsrefusion, bortset fra hjælp efter § 65 og terminsydelser mv., jf. §§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik. 092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik samt § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt § 164 i lov om social service) Her registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydet med 50 pct. statsrefusion før 1. juli 2006, bortset fra hjælp efter § 65 og terminsydelser mv., jf. §§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

093 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 35 pct. refusion (§ 92 i lov om aktiv socialpolitik) Her registreres tilbagebetalinger af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, samt af hjælp til boligindskud og lignende, jf. § 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her tilbagebetaling vedrørende terminsydelser mv. efter bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om social bistand. 094 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 50 pct. refusion (§ 92 i lov om aktiv socialpolitik) Her registreres tilbagebetalinger af særlig støtte, som er blevet udbetalt før 1. juli 2006, efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, samt af hjælp til boligindskud og lignende, jf. § 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her tilbagebetaling vedrørende terminsydelser mv. efter bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om social bistand. 095 Tilbagebetaling af løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik) Her registreres tilbagebetalinger af løbende hjælp til visse persongrupper efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik med 35 pct. refusion. 096 Efterbetaling af udgifter til kontanthjælp m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til kontanthjælp m.v. jf. gruppering 13,16,18,19 og 20, der vedrører perioden før 1. juli 2006, og hvortil der før 1. juli 2006 blev givet 50 pct. i statsrefusion. 097 Tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 og af hjælp efter §§ 27 og 29 med 30 pct. refusion Her registreres tilbagebetalinger af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion. Tilbagebetalinger efter § 97 a i lov om aktiv socialpolitik (opkrævning hos den samlever, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt) registreres her. Endvidere registreres her tilbagebetalinger af kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension, og af løbende hjælp til visse grupper (§§ 27 og 29 i lov om aktiv socialpolitik) med 30 pct. statsrefusion. Det bemærkes, at tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. Det gælder dog ikke tilbagebetaling af hjælp efter §§ 27 og 29. 100 Særlig støtte, 20 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, i de første 4 uger med ydelser. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009. 101 Særlig støtte, 60 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fra den 5. til den 26. uge med ydelser. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009. 102 Særlig støtte, 70 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fra den 27. til den 52. uge med ydelser. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009. 103 Særlig støtte, 80 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fra den 53. uge med ydelser. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009. På funktion 5.57.73 anvendes dranst 2, hvor der er følgende autoriserede grupperinger: 001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grp. 092 og 094 Grupperingen vedrører kun kontanthjælp m.v., som er udbetalt før 1. juli 2006. Grupperingen indeholder kun tilbagebetalinger og vil dermed fremstå som en negativ indtægt. 002 Refusion af løbende hjælp til visse persongrupper på grp. 017, og kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension på grp. 019 samt afløb af kontanthjælp m.v. minus grp. 097 003 Berigtigelser (§ 65, stk. 3, i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision) 004 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. grp. 091, 093 og 095 med 35 pct. refusion Grupperingen vedrører kun kontanthjælp m.v., som er udbetalt før 1. januar 2010. Grupperingen indeholder kun tilbagebetalinger og vil dermed fremstå som en negativ indtægt. 005 Refusion af kontanthjælp med 80 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp på grp. 007 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 006 Refusion af kontanthjælp med 40 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp på grp. 007 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 007 Refusion af kontanthjælp med 30 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp på grp. 007 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 008 Refusion af kontanthjælp med 20 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp på grp. 007 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 009 Refusion af uddannelseshjælp med 80 pct. refusion Her registreres refusion af uddannelseshjælp på grp. 008 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 010 Refusion af uddannelseshjælp med 40 pct. refusion Her registreres refusion af uddannelseshjælp på grp. 008 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 011 Refusion af uddannelseshjælp med 30 pct. refusion Her registreres refusion af uddannelseshjælp på grp. 008 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 012 Refusion af uddannelseshjælp med 20 pct. refusion Her registreres refusion af uddannelseshjælp på grp. 008 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 013 Refusion af særlig støtte med 80 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016. 014 Refusion af særlig støtte med 40 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 Her registreres refusion af s.ærlig støtte på grp. 009 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016.

015 Refusion af særlig støtte med 30 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 30 pct. refusion fra den den 27. til den 52. uge med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016. 016 Refusion af særlig støtte med 20 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016. 017 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 80 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. på grp. 010 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 018 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. på grp. 010 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 019 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. på grp. 010 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 020 Tilskud fra EU 021 Refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. på grp. 010 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 022 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 80 pct. refusion Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 023 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 40 pct. refusion Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 024 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 30 pct. refusion Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 025 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 20 pct. refusion Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 026 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 80 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 027 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 40 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser

028 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 30 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 029 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 20 pct. refusion Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grp. 096 5.57.74 Integrationsydelse, kontanthjælp mv. med 100 pct. refusion vedrørende visse grupper af flygtninge På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp, aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalidering samt hjælp i særlige tilfælde og udbetalinger efter serviceloven til visse grupper af flygtninge. Hvilke grupper af flygtninge, der er tale om, fremgår af konteringsreglerne for de enkelte driftsgrupperinger på funktionen, jf. i øvrigt § 107 i lov om aktivsocialpolitik, § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 181 i serviceloven. På funktion 5.57.74 anvendes art 5.2. Lønudgifter til kontaktpersoner og lignende registreres dog under hovedart 1. Endelig er der autoriseret en gruppering til registrering af tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og efter lov om social service til de pågældende persongrupper. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 007 Hjælp med 100 pct. refusion til uledsagede flygtningebørn (integrationsydelse mv.) Her registreres følgende udgifter med 100 pct. refusion efter lov om aktiv socialpolitik til uledsagede flygtningebørn :. Det drejer sig om udgifter til integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp samt revalidering efter kapitel 4 og 6 i lov om aktiv socialpolitik. Desuden registreres eventuelle udgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 og 14 samt § 74. Udgifterne registreres her, medmindre kommunen har besluttet at tilbyde uledsagede flygtningebørn et introduktionsprogram, jf. § 16 i integrationsloven. 008 Hjælp i særlige tilfælde med 100 pct. refusion til uledsagede flygtningebørn Her registreres udgifter med 100 pct. refusion til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Udgifter efter lov om aktiv socialpolitik registreres her, medmindre kommunen har besluttet at tilbyde uledsagede flygtningebørn et introduktionsprogram, jf. § 16 i integrationsloven. 009 Hjælp med 100 pct. refusion til flygtninge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (integrationsydelse, kontanthjælp mv.) Her registreres udgifter med 100 pct. refusion efter lov om aktiv socialpolitik til flygtninge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold. Det drejer sig om udgifter til integrationsydelse, kontant- og uddannelseshjælp samt revalidering efter kapitel 4 og 6 i lov om aktiv socialpolitik. Desuden registreres eventuelle udgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12 og 14 samt § 74.

010 Hjælp i særlige tilfælde med 100 pct. refusion til flygtninge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold Her registreres udgifter med 100 pct. refusion til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til flygtninge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold. 011 Hjælp til nødvendige merudgifter efter serviceloven § 100 med 100 pct. refusion til flygtninge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold Her registreres udgifter med 100 pct. refusion til hjælp efter servicelovens § 100 til dækning af nødvendige merudgifter til flygtninge med handicap anbragt i døgnophold. 016 Udgifter efter servicelovens §§ 41, 42 og 100 med 100 pct. refusion til flygtninge i de første 3 år (jf. § 181, stk. 2) Her registreres udgifter til merudgiftsydelse og til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne til flygtninge efter §§ 41 og 42 i lov om social service og merudgifter mv. for voksne flygtninge med nedsat funktionsevne efter § 100 i lov om social service i de første 3 år med 100 pct. refusion (jf. funktion 5.57.72 gruppering 009, 010, 015). 091 Tilbagebetaling vedrørende beløb med 100 pct. refusion Endelig er der autoriseret en gruppering til registrering af tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og efter lov om social service. På dranst 2 er der autoriseret tre grupperinger til registrering af refusionen afhængigt af hvilke grupper af flygtninge, der er tale om. 005 100 pct. refusion af hjælp til uledsagede flygtningebørn (jf. udgifter på grupperingerne 007 og 008) 006 100 pct. refusion vedrørende hjælp til flygtninge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne anbragt i døgnophold (jf. udgifter på grupperingerne 009, 010 og 011) 007 100 pct. refusion af udgifter vedrørende hjælp efter §§ 41, 42 og 100 til flygtninge i de første 3 år (jf. udgifter på gruppering 016) Der er endvidere autoriseret gruppering 020 - tilskud fra EU. 020 Tilskud fra EU 5.57.75 Afløb og tilbagebetalinger mv. vedr. aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere På denne funktion registreres afløbsudgifter til løntilskud vedr. perioden før 1. januar 2016 i form af kontant- og uddannelseshjælp, engangshjælp, løntilskud og beskæftigelsestillæg til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i perioder, hvor personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På funktion 5.57.75 anvendes art 5.2. Forsørgelsesydelser vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på 5.57.73. Dette skyldes, at en refusionsomlægning betyder, at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne fra 2016 fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Det har ikke betydning for refusionssatsen, om der er tale om forsørgelse i aktive eller passive perioder, og forsørgelsesydelsen registreres derfor samlet på funktion 5.57.73. På tilbagebetalingsgrupperingerne under denne funktion registreres tilbagebetalinger af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016, mens tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering på funktion 5.57.73.

Det bemærkes, at driftsudgifter og driftsindtægter i øvrigt i relation til de aktiveringsforanstaltninger, der iværksættes for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på funktion 5.68.90. Det bemærkes endvidere, at udgifter til forsørgelsesydelser vedrørende aktivering af visse grupper af flygtninge registreres på funktion 5.57.74, og at udgifter til integrationsydelse registreres på funktion 5.46.61. På funktion 5.57.75 er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 011 Afløb af løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 50 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51) Her registreres de kommunale afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgende efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 51 og § 63 og § 64, stk. 3. Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelsen i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.98. Endvidere registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til supplerende kontanthjælp til løn op til niveauet for bruttokontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til udgifterne. Det bemærkes, at løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på funktion 5.57.73. 093 Tilbagebetaling (lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 50 pct. refusion Her registreres tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere herunder terminsydelser mv. ydet efter § 34, jf. §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Tilbagebetalinger efter § 97 a i lov om aktiv socialpolitik (opkrævning hos den samlever, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt) registreres ligeledes her. Endvidere registreres her tilbagebetaling af kontanthjælp til personer under 30 år i visitations- og mellemperioderne ydet frem til 31.12.2003, jf. §§ 91-94 i lov om aktiv socialpolitik. Desuden registreres tilbagebetaling af forsørgelseshjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 efter kapitel 10 og kapitel 11, samt løntilskud vedr. perioden før 1. januar 2016 efter kapitel 12 til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endelig registreres tilbagebetalinger af hjælp udbetalt i henhold til lov om kommunal aktivering. Tilbagebetaling af godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres fra 2014 dog på 5.68.90 gruppering 015. Det bemærkes, at tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering på funktion 5.57.73, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering.

094 Tilbagebetaling (lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 65 pct. refusion Her registreres tilbagebetaling af forsørgelseshjælp efter kapitel 10 og kapitel 11, samt løntilskud efter kapitel 12 til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Tilbagebetaling af godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres fra 2014 dog på 5.68.90 gruppering 015. 096 Efterbetaling af udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere m.v. vedr. perioden før 1. juli 2006 med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til hjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere mv. jf. gruppering 4,10,11,12 og 14, der vedrører ydelsesperioden før 1. juli 2006, og hvortil der før 1. juli 2006 blev givet 50 pct. i statsrefusion. 097 Tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 (lov om aktiv socialpolitik kap. 12) med 30 pct. refusion Her registreres tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere herunder terminsydelser mv. ydet efter § 34, jf. §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Tilbagebetalinger efter § 97 a i lov om aktiv socialpolitik (opkrævning hos den samlever, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt) registreres ligeledes her. Desuden registreres tilbagebetaling af forsørgelseshjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 efter kapitel 10 og kapitel 11, samt løntilskud vedr. perioden før 1. januar 2016 efter kapitel 12 til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt §§ 91 og 92 i lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering på funktion 5.57.73, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. På funktion 5.57.75 anvendes dranst 2, hvor der er følgende autoriseret grupperinger: 001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp med 65 pct. refusion på gruppering 094 Grupperingen indeholder kun tilbagebetalinger og vil dermed fremstå som en negativ indtægt. 002 Refusion af afløbsudgifter med 50 pct. refusion på gruppering 011 minus grp. 093 003 Berigtigelser (§ 65, stk. 3, i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision) 004 Refusion af afløbsudgifter med 30 pct. refusion minus gruppering 097 020 Tilskud fra EU 030 Refusion af efterbetaling af kontanthjælp m.v. med 50 pct. refusion på grp. 096 5.57.76 Boligydelse til pensionister– kommunal medfinansiering På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligydelser til pensionister. Fra 1. marts 2013 overgår myndighedsopgaverne til Udbetaling Danmark. Der vil være åbent for afregning af refusioner gennem 2013, hvorefter kontoen skal vise kommunernes finansieringsbidrag til boligydelsen. Der er autoriseret en række driftsgrupperinger til registrering af de forskellige udgifts- og indtægtskategorier.

001 Tilskud til lejere På grupperingen registreres udgifter til boligydelse, der gives som tilskud, herunder tilskud og kompensation til beboere på plejehjem, der overføres til lejelovgivningen (ustøttede og private plejeboliger). Endvidere registreres boligydelse til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige personer er lejere. 002 Lån til lejere af én og tofamilieshuse Her konteres lån til lejere af én og tofamilieshuse 003 Tilskud og lån til andelshavere m.fl. Tilskud inkl. lån til personer i øvrige kollektive bofællesskaber registreres på gruppering 003. Afgørende for registreringen af boligydelsen til kollektive bofællesskaber er således, hvorvidt boligydelsen ydes som tilskud eller som tilskud og lån. 005 Tilskud til lejebetaling i ældreboliger Her konteres tilskud til lejebetaling i ældreboliger 006 Boligydelse som tilskud til lejere i friplejeboliger Her konteres boligydelse ydet til lejere i boliger i friplejeboliger. 091 Efterreguleringer Her konteres efterreguleringer. 093 Tilbagebetaling af lån og renter Ved betaling af afdrag og renter krediteres gruppering 093. Ved tilbagebetaling af lån debiteres gruppering 002 eller 003. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del med en debitering på funktion 9.32.25 og en kreditering på balancekonto 9.75.99. Ved betaling af afdrag og renter krediteres gruppering 093. Senest i forbindelse med regnskabs-afslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 og debiteres balancekonto 9.75.99. Kontrollen med tilbagebetaling af låneandelen kan også ske over funktionerne 8.38.37 og 8.48.49, men indbetaling skal dog også i dette tilfælde ske på gruppering 093, så refusionsbeløbet som følge heraf reguleres tilsvarende. 5.57.77 Boligsikring – kommunal medfinansiering På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligsikring, jf. lov om individuel boligstøtte Fra 1. marts 2013 overgår myndighedsopgaverne til Udbetaling Danmark. Der vil være åbent for afregning af refusioner gennem 2013, hvorefter kontoen skal vise kommunernes finansieringsbidrag til boligsikringen. Det bemærkes, at boligsikring i forbindelse med byfornyelse registreres på denne funktion, og ikke på funktion 0.25.15. Det bemærkes, at indfasningsstøtte efter byfornyelsesloven registreres på denne funktion, og ikke på funktion 0.25.15. Der er autoriseret en række driftsgrupperinger til registrering af de forskellige udgifts- og indtægtskategorier. 001 Boligsikring som lån Her registreres udgifter til boligsikringslån i ejerboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede. 002 Boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere og huslejetilskud efter § 29 b Her registreres foruden boligsikring til byfornyelse m.v. for lejere huslejetilskud til nedbringelse af lejen for visse lejere efter § 29 b i lov om individuel boligstøtte. 003 Boligsikring som tilskud og lån Her registreres udgifter til boligsikring i andelsboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede.

Registreringen af boligsikring til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, foretages på gruppering 006. Dvs. afgørende for registreringen af boligsikringen til kollektive bofællesskaber er, hvorvidt boligsikringen ydes som tilskud eller som tilskud/ lån. 004 Indfasningsstøtte jf. § 15 i byfornyelsesloven På denne funktion registreres indfasningsstøtte i forbindelse med byfornyelse efter § 15 i byfornyelsesloven. 005 Boligsikring som tilskud Her registreres udgifter til boligsikring som tilskud for førtidspensionister m.fl. 006 Almindelig boligsikring Her registreres boligsikring, almindelig tilskud, tilskud til personer i kollektive boligselskaber, hvor alle beboere er lejere, og tilskud og kompensation til beboere på plejehjem, der overføres til lejelovgivningen (ustøttede og private plejeboliger). 007 Boligsikring til byfornyelse m.v. for andelshavere m.fl. Her registreres boligsikring til byfornyelse m.v. for andelshavere m.fl. 008 Tilskud til erhvervslejere Her registreres boligsikring til erhvervslejere. 009 Boligsikring som tilskud til lejere i friplejeboliger Her konteres boligsikring ydet til lejere i friplejeboliger. 010 Boligsikring efter særligt behov uden refusion Her konteres den del af boligsikringen, der ydes efter de særlige regler i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 6, til personer med særlige fysiske eller psykiske behov. Der ydes ikke refusion for disse udgifter. Efterreguleringer foretages på gruppering 092. 091 Efterregulering Her konteres efterreguleringer, jf. også gruppering 092. 092 Efterregulering af boligsikring efter særligt behov uden refusion Her konteres efterreguleringer af den del af boligsikringen, der ydes efter de særlige regler i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 6 til personer med særlige fysiske eller psykiske behov. Der ydes ikke refusion for disse udgifter. 093 Tilbagebetaling af lån og renter Ved betaling af renter og afdrag krediteres gruppering 093. På gruppering 001 Boligsikring som lån registreres udgifter til boligsikring i ejerboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede. På gruppering 003 Boligsikring som tilskud og lån registreres udgifter til boligsikring i andelsboliger for førtidspensionister m.fl., modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service og stærkt bevægelseshæmmede. Det bemærkes, at registreringen af boligsikring til personer i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, foretages på gruppering 006. Dvs. afgørende for hvor registreringen af boligsikringen til kollektive bofællesskaber sker, er hvorvidt boligsikringen ydes som tilskud eller som en kombination af tilskud og lån. På gruppering 005 Boligsikring som tilskud registreres udgifter til boligsikring som tilskud for førtidspensionister m.fl. På gruppering 006 Almindelig boligsikring registreres boligsikring, almindelig tilskud, tilskud til personer i kollektive boligselskaber, hvor alle beboere er lejere, og tilskud og kompensation til beboere på plejehjem, der overføres til lejelovgivningen (ustøttede og private plejeboliger)

Vedrørende gruppering 093 – tilbagebetaling af lån og renter: Ved udbetaling af lån debiteres gruppering 001 og 003. Senest i forbindelse med regn-skabsafslutningen foretages en registrering over status af den afdragspligtige del med en debitering på funktion 9.32.25 og en kreditering på balancekonto 9.75.99. Ved betaling af renter og afdrag krediteres gruppering 093. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen krediteres afdraget funktion 9.32.25 og debiteres 9.75.99. Kontrollen med tilbagebetalingen af låneandelen kan også ske over funktionerne 8.38.37 og 8.48.49, men indbetaling skal også i dette tilfælde ske på gruppering 093, så refusionsbeløbet som følge heraf reguleres tilsvarende. Der er endvidere autoriseret følgende gruppering på dranst 2: 003 Berigtigelser 5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige På denne funktion registreres udgifter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede samt udgifter vedrørende midlertidig arbejdsmarkedsydelse. . Fra 4. januar 2016 betyder en refusionsomlægning, at satserne for kommunal medfinansiering fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Den kommunale medfinansiering er fastsat til 20 pct. i de første fire uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52 og 80 pct. fra uge 53. Udgifter og indtægter vedrørende arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., registreres på denne funktion. Kommunens bidrag til finansiering af udgifterne til dagpenge registreres på art 4.6 Betalinger til staten. 004 Berigtigelser Her registreres udgifter og indtægter vedrørende efterreguleringer af gruppering 005. 005 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse vedr. forsikrede ledige efter § 82, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres kommunens medfinansiering af 50 pct. af statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 109 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A-kasserne udbetaler befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, der deltager i vejledning og opkvalificering, seks ugers jobrettet uddannelse, virksomhedspraktik eller som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Medfinansiering af befordringsgodtgørelse til modtagere af arbejdsmarkedsydelse registreres ligeledes her. 012 Dagpenge, 20 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til dagpenge udbetalt af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., i de første 4 uger med ydelser. 013 Dagpenge, 60 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til dagpenge udbetalt af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 014 Dagpenge, 70 pct. kommunal medfinansiering

Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til dagpenge udbetalt af arbejdsløshedskasserne jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 015 Dagpenge, 80 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til dagpenge udbetalt af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., fra den 53. uge med ydelser. 016 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 20 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansiering på 20 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som udbetales af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., i de første 4 uger med ydelser. 017 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 60 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansiering på 60 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som udbetales af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 018 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 70 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansiering på 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som udbetales af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 019 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 80 pct. kommunal medfinansiering Her registreres kommunernes medfinansiering på 80 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som udbetales af arbejdsløshedskasserne, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv., fra den 53. uge med ydelser. 5.57.79 Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning og kontantydelsesordning På denne funktion registreres driftsudgifterne ved aktivering til ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.). Fra 1. marts 2015 registreres ligeledes udgifter og indtægter i forbindelse med aktivering og forsørgelse af ledige på kontantydelsesordningen, jf. lov om kontantydelse. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning, at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Fra og med 1. januar 2016 har det ikke betydning for refusionssatsen, om der er tale om forsørgelse i aktive eller passive perioder, og forsørgelsesudgifter registreres derfor samlet. Tilbagebetaling af ydelser vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. Det bemærkes, at lønnen til personer, som er ansat i kommunen med løntilskud, skal registreres på funktion 5.68.95. Det er udelukkende løntilskuddet, der skal registreres på denne funktion. Der er på funktion 5.57.79 autoriseret følgende driftsgrupperinger: 006 Driftsudgifter mv. ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning med 50 pct. refusion

Her registreres driftsudgifter og -indtægter til uddannelse, i forbindelse med den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.). Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct. 010 Afløb af løntilskud til personer med ret til kontantydelse med 50 pct. refusion Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016til løntilskud til personer med ret til kontantydelse, jf. § 75 z i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct. Det bemærkes, at løntilskud vedr. personer med ret til kontantydelse vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 014. 011 Driftsudgifter ved aktivering af personer med ret til kontantydelse Her registreres udgifter til vejledning og opkvalificering, såfremt en person med ret til kontantydelse har en ansættelseskontrakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbegyndes inden for 6 uger, jf. § 75 z, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder ikke refusion af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering. 012 Befordringsgodtgørelse til personer med ret til kontantydelse Her registreres udgifter til dækning af befordringsgodtgørelse efter § 82, jf. § 75 æ, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct. Det bemærkes at udgifter til dækning af transport efter § 83, jf. § 75 æ, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal registreres på gruppering 015. 013 Kontantydelse Her registreres udgifter til kontantydelse til personer, der har opbrugt retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om kontantydelse. 014 Løntilskud vedr. kontantydelse Her registreres udgifter til løntilskud til personer med ret til kontantydelse, jf. § 75 z, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at løntilskud vedr. personer med ret til kontantydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på gruppering 010. 015 Transportudgifter til personer med ret til kontantydelse med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til dækning af transport efter § 83, jf. 75 æ, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der ydes 50 pct. statsrefusion af udgifterne. Det bemærkes at udgifter til befordring efter § 82, jf. § 75 æ, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal registreres på gruppering 012. 093 Tilbagebetaling af kontantydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion Her registreres indtægter fra tilbagebetaling af kontantydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 til personer, der har opbrugt retten til dagpenge, og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og hvor kontantydelsen er ydet med 30 pct. refusion. Det bemærkes, at tilbagebetaling af kontantydelse vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under gruppering 013, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering.

094 Tilbagebetaling af kontantydelse ydet med 50 pct. refusion Her registreres indtægter fra tilbagebetaling af kontantydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 til personer, der har opbrugt retten til dagpenge, og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og hvor kontantydelsen er ydet med 50 pct. refusion. Det bemærkes, at tilbagebetaling af kontantydelse vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under gruppering 013, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. Der er endvidere autoriseret følgende grupperinger på dranst 2: 004 Berigtigelser 006 Refusion af driftsudgifter ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion, grp. 006. 007 Refusion af afløbsudgifter til kontantydelse i passive perioder og under øvrig vejledning og opkvalificering med 30 pct. refusion, minus gruppering 093 008 Refusion af afløbsudgifter til kontantydelse i aktive perioder og til løntilskud med 50 pct. refusion, gruppering 010 minus 094 009 Refusion af udgifter til befordringsgodtgørelse samt transportudgifter til personer på kontantydelse med 50 pct. refusion, grp. 012 og 015 010 Refusion af kontantydelse med 80 pct. refusion Her registreres refusion af kontantydelse på grp. 013 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 011 Refusion af kontantydelse med 40 pct. refusion Her registreres refusion af kontantydelse på grp. 013 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 012 Refusion af kontantydelse med 30 pct. refusion Her registreres refusion af kontantydelse på grp. 013 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 013 Refusion af kontantydelse med 20 pct. refusion Her registreres refusion af kontantydelse på grp. 013 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 014 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 80 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontantydelse på grp. 014 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 015 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontantydelse på grp. 014 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 016 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontantydelse på grp. 014 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 017 Refusion af løntilskud vedr. kontantydelse med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. kontantydelse på grp. 014 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb ledighedsydelse, samt løntilskud og fleksløntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 4, 6, 7, 8, 11 og 14, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Fra 2016 betyder en refusionsomlægning at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Fra og med 1. januar 2016 har det ikke betydning for refusionssatsen, om der er tale om forsørgelse i aktive eller passive perioder, og forsørgelsesudgiften registreres derfor samlet. Tilbage- og efterbetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbage- eller efterbetalingsgruppering. På denne funktion registreres desuden udgifter til hjælpemidler og befordringsgodtgørelse for revalidender samt udgifter til hjælpemidler i ustøttet beskæftigelse, jf. kapitel 14 og 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere registreres på denne funktion lønudgifter til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner, jf. § 71, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til disse personer i fleksjob efter § 71, stk. 2-4, som registreres på funktion 5.58.81, indtægtsføres på nærværende funktion. Tilsvarende registreres på denne funktion lønudgifter til personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6 og 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner, jf. § 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til disse personer efter § 63, jf. § 64, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som registreres på funktion 5.58.81, indtægtsføres på nærværende funktion. Det bemærkes, at udgifter til kontanthjælp og engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik til personer under forrevalidering registreres særskilt på gruppering 011, funktion 5.57.73. Registrering af udgifterne og den statslige refusion af driftsudgifterne i forbindelse med revalidering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. tidligere § 119, stk. 1, nu § 118 og uddannelsesaktiviteter efter § 12, jf. § 100, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, registreres fra 1. januar 2011 på funktion 5.68.90. Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse efter § 87 registreres på funktion 5.38.58, og at udgifter og indtægter vedrørende aktivitets- og samværstilbud efter § 88 registreres på funktion 5.38.59. Det bemærkes endvidere, at udgifter til integrationsydelse under revalidering registreres på funktion 5.46.61. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger: 003 Hjælpemidler under revalidering med 50 pct. refusion efter § 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til hjælpemidler (arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76-77 registreres på funktion 5.68.90, grp. 006 Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender. Staten yder 50 pct. refusion til kommunens udgifter, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

004 Løn til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner (§ 71, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres lønudgifter til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner, jf. § 71, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til personer i fleksjob på revalideringsinstitutioner efter § 71, stk. 2-4, som registreres på funktion 5.58.81, indtægtsføres på nærværende gruppering. 005 Løn til personer i personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner mv. (§ 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres lønudgifter til personer i personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner, jf. § 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet til personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, stk. 1, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) på revalideringsinstitutioner efter § 63, jf. § 64, stk. 5, som registreres på funktion 5.58.81, indtægtsføres på nærværende funktion. 008 Afløb af løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51, jf. § 64, stk. 4, og lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2) Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 65 pct. statsrefusion til revalidender, som er under optræning eller uddannelse på det almindelige arbejdsmarked jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51 og § 64, stk. 4. Endvidere konteres afløbstilskud vedr. perioden før 1. januar 2016 op til niveauet for revalideringsydelsen for revalidender i praktik, elever og lærlinge her, jf. lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 2. Det bemærkes, at løntilskud vedr. revalidender vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 017 på denne funktion. 013 Befordringsgodtgørelse under revalidering efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at udgifter til undervisningsmaterialer og hjælpemidler efter §§ 76-77 registreres på hhv. funktion 5.68.90 gruppering 006 og funktion 5.58.80 gruppering 003. Der ydes 50 procent i statsrefusion til udgifterne, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 014 Revalideringsydelse Her registreres udgifter til revalideringsydelse, jf. aktivlovens § 52, hvor revalidenden deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder såvel den fulde revalideringsydelse som den halve revalideringsydelse til revalidender under 25 år. Endvidere registreres her udgifterne til de månedlige tillæg til revalidender under 25 år, som får den halve revalideringsydelse og har bidragspligt over for et barn, jf. § 52, stk. 3.

015 Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering Her registreres udgifter til støtte til nødvendige merudgifter til bolig pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for revalidender og forrevalidender, der modtager den halve revalideringsydelse efter § 64 og § 64 a i lov om aktiv socialpolitik. 016 Tilskud til selvstændig virksomhed Her registreres udgifter til tilskud eller til lån til revalidender, der ønsker at etablere selvstændig virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik, herunder udgifter til tilskud til forsørgelse til disse revalidender, efter § 65, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. 017 Løntilskud vedr. revalidender Her registreres udgifter til løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som er under optræning eller uddannelse på det almindelige arbejdsmarked, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51 og § 64, stk. 4. Det bemærkes, at løntilskud vedr. revalidender vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på gruppering 008 under denne funktion. 091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt revalideringsydelse udbetalt med 50 pct. refusion Her registreres tilbagebetalinger af revalideringsydelse med 50 pct. i statsrefusion, hjælp i forbindelse med virksomhedsrevalidering ydet med 50 pct. statsrefusion, jf. §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik, samt hjælp i forbindelse med virksomhedspraktik efter kapitel 11 og løntilskud efter kapitel 12, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres endelig tilbagebetalinger af lån ydet til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik med 50 pct. statsrefusion. 092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 65 pct. refusion (§ 65 og §§ 93-94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Her registreres tilbagebetalinger af hjælp i forbindelse med virksomhedspraktik efter kapitel 11 og løntilskud efter kapitel 12, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 093 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§ 65 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bistandslovens § 43, stk. 8 og 9) Her registreres tilbagebetalinger af lån ydet til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres tilbagebetalinger at lån ydet i henhold til bistandslovens § 43, stk. 8 og 9 (før 1. januar 1998 § 43, stk. 9 og 10) 094 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§ 65 i lov om aktiv socialpolitik, jf. bistandslovens § 43, stk. 8 og 9). 094 Tilbagebetaling af revalideringsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion Her registreres tilbagebetalinger af revalideringsydelser vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. i statsrefusion. Det bemærkes, at tilbagebetaling af revalideringsydelse vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under gruppering 014, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. På funktion 5.58.80 anvendes dranst 2, hvor der er følgende autoriserede grupperinger:

002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion på gruppering 003 og 013 samt afløbsudgifter med 50 pct. minus 091 og 093 003 Berigtigelser 004 Refusion af afløbsudgifter vedr. løntilskud og revalideringsydelse med 65 pct. refusion på gruppering 008 minus 092 009 Refusion af afløbsudgifter med 30 pct. refusion minus 094 010 Refusion af revalideringsydelse med 80 pct. refusion Her registreres refusion af revalideringsydelse på grp. 014 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 011 Refusion af revalideringsydelse med 40 pct. refusion Her registreres refusion af revalideringsydelse på grp. 014 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 012 Refusion af revalideringsydelse med 30 pct. refusion Her registreres refusion af revalideringsydelse på grp. 014 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 013 Refusion af revalideringsydelse med 20 pct. refusion Her registreres refusion af revalideringsydelse på grp. 014 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 014 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 80 pct. refusion Her registreres refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering på grp. 015 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 015 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 40 pct. refusion Her registreres refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering på grp. 015 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 016 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 30 pct. refusion Her registreres refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering på grp. 015 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 017 Refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering med 20 pct. refusion Her registreres refusion af merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering på grp. 015 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 018 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 80 pct. refusion Her registreres refusion af tilskud til selvstændig virksomhed på grp. 016 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 019 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 40 pct. refusion Her registreres refusion af tilskud til selvstændig virksomhed på grp. 016 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 020 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 30 pct. refusion Her registreres refusion af tilskud til selvstændig virksomhed på grp. 016 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 021 Refusion af tilskud til selvstændig virksomhed med 20 pct. refusion Her registreres refusion af tilskud til selvstændig virksomhed på grp. 016 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 022 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 80 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. revalidender på grp. 017 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

023 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. revalidender på grp. 017 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 024 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. revalidender på grp. 017 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 025 Refusion af løntilskud vedr. revalidender med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. revalidender på grp. 017 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 5.58.81 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) På funktionen registreres udgifter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgrupperne § 2, nr. 6 og 8, ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob og job til handicappede) . Fra 2016 betyder en refusionsomlægning, at refusionssatserne for fleksløntilskud, tilskud til selvstændig virksomhed og løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Ikke alle udgifter til fleksløntilskud og tilskud til selvstændig virksomhed er omfattet af refusionsomlægningen. Udgifter til personer visiteret til fleksjobordningen før 01-01-2013 er ikke omfattet af refusionsomlægningen, ligesom udgifter til personer, som er visiteret til fleksjobordningen i perioden 01-01-2013 til 01-07-2014, udelukkende er omfattet af refusionsomlægningen såfremt, de (jf. § 30, stk. 3, i Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne):

1. bliver ansat i et fleksjob efter 01-07-2014
2. bliver revisiteret til et fleksjob hos samme arbejdsgiver efter 01-07-2014
3. på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed Udgifter til personer, som er visiteret til fleksjobordningen efter 01-07-2014, er omfattet af refusionsomlægningen. Alle udgifter vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 til løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ligeledes omfattet af refusionsomlægningen Det bemærkes, at udgifterne til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. I konteringen af udgifterne til og tilbagebetalingerne af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende er det afgørende, om de afholdte udgifter er omfattet af refusionsomlægningen. I vejledningsteksten under grupperingerne til registrering af fleksløntilskud og tilskud til selvstændig virksomhed, fremgår det om grupperingen er til registrering af udgifter omfattet af refusionsreglerne før eller efter refusionsomlægningen.

Det er alene udgiften til løntilskud, der registreres på denne funktion. Lønudgiften til personer i fleksjob og løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet. Der er på funktion 5.58.81 autoriserede driftsgrupperinger, som er gennemgået i det følgende. 008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger efter § 51 i målgruppen § 2, nr. 6, ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) med 50 pct. refusion (jf. § 63 og § 64, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres udgifter til løntilskud til personer i målgruppen § 2, nr. 6, ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der modtager social pension, og som er ansat i en løntilskudsstilling (tidligere skånejob), hvortil staten yder 50 pct. refusion, jf. § 51 og §§ 63 og 64, stk. 6. Endvidere registreres her udgifter til løntilskud til personer, der modtager social pension, og som ved ikrafttræden af lov nr. 454 af 10. juni 1997 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen indtil ophør af stillingen, jf. § 114 i lov om aktiv socialpolitik. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til udgifterne. 009 Afløb af løntilskud til handicappede personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 8, med 50 pct. refusion, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 63 og § 64, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til handicappede personer, jf. § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Løntilskuddet opgøres efter § 63, jf. § 64, stk. 7. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedr. personer med handicap, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 115. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til løntilskuddet. 012 Driftsudgifter til personer i fleksjob, personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6 (tidligere skånejob) og handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, efter §§ 74, 76-77 og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og hjælp til kortvarige kurser for personer, der er ansat i fleksjob eller som skal ansættes i fleksjob, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob, jf. § 74. Endvidere registreres her udgifter efter kapitel 14 (hjælpemidler) for personer i målgruppen efter § 2 nr. 6 (tidligere skånejob) samt udgifter efter § 99 ved ansættelse af personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob). Desuden registreres her udgifter efter kapitel 14 (hjælpemidler) for personer med handicap efter § 2, nr. 8, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, samt udgifter efter § 99 ved ansættelse af personer med handicap, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, i ustøttet beskæftigelse.

Endelig registreres udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 4, til personer i fleksjob, hvor befordringsudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der ydes 50 pct. i statsrefusion. 013 Løntilskud til personer i fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende påbegyndt før 1. januar 2013 med 65 pct. refusion Her registreres alle udgifter til løntilskud til personer i fleksjob på den gamle fleksjobordning (§ 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Dvs. løntilskud til personer i fleksjob påbegyndt før 1. januar 2013. Desuden registreres udgifter vedrørende tilskud til lønnen til selvstændigt erhvervsdrivende på den gamle fleksjobordning (§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). 093 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (§ 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres indtægter vedrørende tilbagebetalinger på løntilskud fra gruppering 013. Det bemærkes, at for ydelser omfattet af refusionsreglerne efter refusionsomlægningen registreres indtægter fra tilbagebetaling under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. 094 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) (§ 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres indtægter fra tilbagebetalte løntilskud til personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob). Indtægterne vedrører betalinger på løntilskud fra gruppering 008. 095 Indtægter fra tilbagebetalte løntilskud vedr. handicappede personer i målgruppe § 2, nr. 8, ydet med 50 pct. refusion jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres indtægter fra tilbagebetalte løntilskud vedr. perioden før 1. januar 2016 til handicappede personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 8, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. i statsrefusion. Indtægterne vedrører betalinger på løntilskud fra gruppering 5.58.81 gruppering 009. Det bemærkes, at tilbagebetalig af løntilskud vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under gruppering 115, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. 098 Indtægter fra tilbagebetaling af driftsudgifter til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, og handicappede personer, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er tilbagebetalinger vedr. gruppering 012 Driftsudgifter til personer i fleksjob, personer i løntilskudsstillinger i målgruppen § 2, nr. 6, (tidligere skånejob), samt handicappede personer i målgruppen § 2, nr. 8. Det drejer sig primært om uretmæssigt modtagne driftsudgifter, der tilbagebetales til kommunen. 111 Fleksløntilskud til personer i fleksjob med 65 pct. refusion (§ 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres fra 1. januar 2013 udgifter til fleksløntilskud til personer med 65 pct. refusion (jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Dvs. udgifter til fleksløntilskud som vedrør personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen).

Det bemærkes, at udgifterne til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. Udgifter omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen) registreres på gruppering 116. 112 Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion (§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Her registreres udgifter til tilskud med 65 pct. refusion til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra 1. januar 2013, som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed (jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Her registreres således udgifter til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, som vedrør personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen). Det bemærkes, at udgifterne til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. Udgifter omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen) registreres på gruppering 117. 113 Tilbagebetaling af fleksløntilskud til personer i fleksjob ydet med 65 pct. refusion Her registreres indtægter fra tilbagebetalt fleksløntilskud til personer i fleksjob med 65 pct., jf. § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 114 Tilbagebetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende ydet med 65 pct. refusion Her registreres indtægter fra tilbagebetalt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion, jf. § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 22 af 17. januar 2013 om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. 115 Løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppen § 2, nr. 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedr. personer med handicap, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på gruppering 009.

116 Fleksløntilskud til personer i fleksjob med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3 Her registreres udgifter til fleksløntilskud (§ 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Desuden registreres indtægter fra tilbagebetalinger. Det bemærkes, at udgifterne til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. Det bemærkes, at udgifter til fleksløntilskud, som ikke er omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, registreres på gruppering 111. 117 Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3 Her registreres udgifter til fleksløntilskud til selvstændige (§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Det bemærkes, at udgifterne til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. Det bemærkes, at udgifter til fleksløntilskud til selvstændige, som ikke er omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, registreres på gruppering 112. 118 Fleksbidrag fra staten Her registreres indtægter fra fleksbidrag fra staten omfattet af § 7 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 003 Berigtigelser 005 Refusion af løntilskud m.v. med 50 pct. refusion (grp. 008, 009, 012, minus grp. 094, 095 og 098) 007 Refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob, handicappede personer og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct. refusion, jf. § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (grp. 013, 111 og 112 minus grp. 93, 113 og 114) 009 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppen § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på grp. 115 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 010 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppen § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på grp. 115 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 011 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppen § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på grp. 115 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 012 Refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppe § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. personer med handicap i målgruppen § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på grp. 115 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 013 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 80 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til personer i fleksjob på grp. 116 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 014 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 40 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til personer i fleksjob på grp. 116 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 015 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 30 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til personer i fleksjob på grp. 116 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 016 Refusion af fleksløntilskud tilskud til personer i fleksjob med 20 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til personer i fleksjob på grp. 116 med 20 pct. refusion fra den 53. med ydelser. 017 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 80 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på grp. 117 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 018 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 40 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på grp. 117 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 019 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 30 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på grp. 117 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 020 Refusion af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 20 pct. refusion Her registreres refusion af fleksløntilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på grp. 117 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb På funktionen registreres udgifter, der vedrører forsørgelse, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til personer, der er visiteret til hhv. ressourceforløb og jobafklaringsforløb efter hhv. kapitel 12 a og 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det omfatter personer der modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, dvs. målgrupperne 11 og 14 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, førtidspensionister under 40 år, der er visiteret til ressourceforløb, og førtidspensionister over 40 år der deltager i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning at refusionssatserne for forsørgelsesudgifterne fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Fra og med 1. januar 2016 har det ikke betydning for refusionssatsen, om der er tale om forsørgelse i aktive eller passive perioder, og forsørgelsesudgiften registreres derfor samlet. Tilbage- og efterbetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbage- eller efterbetalingsgruppering. På funktionen registreres forsørgelsesudgifterne til ressourceforløbsydelse til personer enten i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb efter kapitel 6 a og b i lov om aktiv socialpolitik. Førtidspensionister under 40 år, der visiteres til et ressourceforløb, eller over 40 år der deltager i aktive tilbud, skal dog fortsætte på førtidspension/skånejob, og udgifter til førtidspension/skånejob skal ikke registreres her, selv om de deltager i ressourceforløb/aktive tilbud. På funktionen registreres følgeudgifter til befordringsgodtgørelse og hjælpemidler til personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, herunder også vedrørende førtidspensionister i ressourceforløb/aktive tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifter til STU (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres ikke på denne funktion, men på gruppering 018 på funktion 5.68.98. På funktionen registreres derfor også udgifter til løntilskud vedrørende målgruppe § 2, nr. 11 og 14. Også ved kommunale løntilskudsjobs til disse personer er det alene udgiften til løntilskud der registreres på denne funktion. Lønudgiften registreres under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor personerne er ansat; på de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet. Driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter til personer, der deltagere i ressource- eller jobafklaringsforløb, er flyttet til funktion 5.68.90 fra regnskab 2019. Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen: 006 Ressourceforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion, ressourceforløbsydelse Her registreres udgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (ressourceforløbsydelsesmodtagere og førtidspensionister under 40 år i ressourceforløb), og som er i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Her registreres også udgifter til hjælpemidler til førtidspensionister over 40 år i aktive tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ud over ovenfor nævnte hjælpemidler så kan personer, der modtager ressourceforløbsydelse, få støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelse eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion til kommunens udgifter. Tilskud til hjælpemidler efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til førtidspensionister i skånejob skal registreres på funktion 5.58.81. gruppering 012 Tilskud til personlig assistance efter § 76, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager ressourceforløbsydelse, registreres på funktion 5.68.91. gruppering 007 Personlig assistance til handicappede i erhverv eller gruppering 008 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse. 007 Ressourceforløb, befordring 50 pct. refusion, ressourceforløbsydelse Her registreres udgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til befordringsgodtgørelse efter § 82 til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. Førtidspensionister kan ikke få befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 008 Ressourceforløb, afløb af løntilskud 50 pct. refusion Grupperingen anvendes til afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud efter § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe 11 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Løntilskud ydes i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 51, § 63 og § 64, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. Udgifter til løntilskud til skånejob til førtidspensionister registreres fortsat på funktion 5.58.81. gruppering 008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger efter § 51 i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob). Det bemærkes, at løntilskud vedr. personer i ressourceforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 105. 012 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion, aktiv/passiv Her registreres afløb af forsørgelsesudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som enten ikke er i tilbud eller som er i tilbud efter 32, stk. 1, nr. 2 (øvrig vejledning og opkvalificering), i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 30 pct. refusion af kommunens udgifter.

Udgifter til ressourceforløbsydelser til personer i jobafklaringsforløb, der er i tilbud i virksomhedspraktik eller i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1 (ordinære uddannelse), i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal registreres i gruppering 013. Det bemærkes, at ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 104. 013 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse med 50 pct. refusion, aktiv Her registreres afløb af forsørgelsesudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud i virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1 (ordinær uddannelse), i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres endvidere afløb af forsørgelsesudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til ressourceforløbsydelse til personer omfattet af integrationsprogrammet efter kapitel 4 i integrationsloven, uanset, om personerne er passive eller i et aktivt tilbud. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. Afløb af udgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til ressourceforløbsydelse til personer, der er i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2 (øvrig vejledning og opkvalificering) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som er passive, skal registreres på gruppering 012. Afløb af udgifter til delvist raskmeldte under jobafklaringsforløb, jf. § 103 b, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik registreres her. Det bemærkes, at ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 104. 016 Jobafklaringsforløb, hjælpemidler 50 pct. refusion Her registreres udgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til hjælpemidler (undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og som er i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion til kommunens udgifter. 017 Jobafklaringsforløb, befordring 50 pct. refusion Her registreres udgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til befordringsgodtgørelse efter § 82 til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. 091 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion Her registreres indtægter vedr. perioden før 1. januar 2016 fra tilbagebetaling efter § 69 i i lov om aktiv socialpolitik af forsørgelsesudgifter efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke er i tilbud, eller som er i tilbud efter § 32, stk.1 nr. 2 (øvrig vejledning og opkvalificering) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under gruppering 103, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. 092 Ressourceforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse 50 pct. refusion Her registreres indtægter fra tilbagebetaling af ressourceforløb med 50 pct. refusion efter § 69 i i lov om aktiv socialpolitik af forsørgelsesudgifter efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud i virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1 (ordinær uddannelse), i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 093 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion Her registreres indtægter vedr. perioden før 1. januar 2016 fra tilbagebetaling efter § 69 i i lov om aktiv socialpolitik af forsørgelsesudgifter efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke er i tilbud, eller som er i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2 (øvrig vejledning og opkvalificering), i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under gruppering 104, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. 094 Jobafklaringsforløb, tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse 50 pct. refusion Her registreres indtægter fra tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb med 50 pct. refusion efter § 69 i i lov om aktiv socialpolitik af forsørgelsesudgifter efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er i tilbud i virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1 (ordinær uddannelse), i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 101 Jobafklaringsforløb, afløb af løntilskud med 50 pct. refusion Grupperingen anvendes fra d.1. juli 2014 til 1. januar 2016 afløbsudgifter til løntilskud efter § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er visiteret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe 14 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Løntilskud ydes i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 51, § 63 og § 64, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. Det bemærkes, at løntilskud til personer i jobafklaringsforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 106. 102 Jobafklaringsforløb, afløb af ressourceforløbsydelse efter 52 uger uden refusion, jf. § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik

Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter 52 uger regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, som kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion, jf. § 103 b, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 104. 103 Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb Her registreres forsørgelsesudgifter efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 104 Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb Her registreres forsørgelsesudgifter efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik til ressourceforløbsydelse til personer, der er overgået til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgrupperinger under denne funktion. 105 Løntilskud under ressourceforløb Grupperingen anvendes til udgifter til løntilskud efter § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe i § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Løntilskud ydes i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 51, § 63 og § 64, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. Udgifter til løntilskud til skånejob til førtidspensionister registreres fortsat på funktion 5.58.81. gruppering 008 Løntilskud til personer i løntilskudsstillinger efter § 51 i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob). Det bemærkes, at udgifter til løntilskud til personer i ressourceforløb vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på en afløbsgruppering under denne funktion. 106 Løntilskud under jobafklaringsforløb Grupperingen anvendes til udgifter til løntilskud efter § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Løntilskud ydes i forbindelse med ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, jf. § 51, § 63 og § 64, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud til personer i jobafklaringsforløb vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på en afløbsgruppering under denne funktion. Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 001 Refusion af afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion (grp. 012) minus grp. 091 og 093

002 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion (grp. 006-007 og 016-017) og afløbsudgifter (grp. 008 og 013) med 50 pct. refusion minus grp. 092 og 094 003 Berigtigelser 004 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 80 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb på grp. 103 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 005 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 40 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb på grp. 103 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 006 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 30 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb på grp. 103 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 007 Refusion af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med 20 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb på grp. 103 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 008 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb på grp. 104 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 009 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb på grp. 104 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 010 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb på grp. 104 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 011 Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion Her registreres refusion af ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb på grp. 104 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser 012 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 80 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb på grp. 105 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 013 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb på grp. 105 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 014 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i ressourceforløb på grp. 105 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 015 Refusion af løntilskud under ressourceforløb med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbs ydelse i ressourceforløb på grp. 105 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 016 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb på grp. 106 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 017 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb på grp. 106 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 018 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb på grp. 106 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 019 Refusion af løntilskud under jobafklaringsforløb med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud til modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb på grp. 106 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 5.58.83 Ledighedsydelse På funktionen registreres udgifter til ledighedsydelse jf. Kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning, at refusionssatserne for ledighedsydelse fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Ikke alle udgifter til ledighedsydelse er omfattet af refusionsomlægningen. Udgifter til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 01-01-2013 er ikke omfattet af refusionsomlægningen, ligesom udgifter til personer, som er visiteret til fleksjobordningen i perioden 01-01-2013 til 01-07-2014, udelukkende er omfattet af de nye refusionsregler såfremt, de (jf. § 30, stk. 3, i Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne):

1. bliver ansat i et fleksjob efter 01-07-2014
2. bliver revisiteret til et fleksjob hos samme arbejdsgiver efter 01-07-2014
3. på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed Udgifter til ledighedsydelse til personer, som er visiteret til fleksjobordningen efter 01-07-2014, er omfattet af de nye refusionsregler. Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordnin gen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. I konteringen af udgifterne til og tilbagebetalingerne af ledighedsydelse er det afgørende, om de afholdte udgifter er omfattet af refusionsomlægningen. I vejledningsteksten under grupperingerne til registrering af ledighedsydelse, fremgår det om grupperingen er til registrering af udgifter omfattet af refusionsreglerne før eller efter refusionsomlægningen. Der er på funktion 5.58.83 autoriserede driftsgrupperinger, som er gennemgået i det følgende.

001 Ledighedsydelse med refusion efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. § 30, stk. 2 og 3 Her registreres udgifter til ledighedsydelse omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. Det bemærkes, at udgifter til ledighedsydelse, som ikke er omfattet af § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, registreres på gruppering 004-008. 002 Udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledighedsydelsesmodtagere Der ydes 50 procent i statsrefusion til udgifterne, jf. § 120, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 003 Udgifter til hjælpemidler efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til hjælpemidler (arbejdspladsredskaber og arbejdspladsindretning) efter §§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledighedsydelsesmodtagere. Det bemærkes, at udgifter til undervisningsmaterialer efter §§ 76-77 registreres på funktion 5.68.90 gruppering 009. Der ydes 50 procent i statsrefusion til udgifterne, jf. § 120, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 004 Ledighedsydelse, ikke-refusionsberettiget (§ 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik) Her registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, når kommunen mister statsrefusionen pga., at personerne har modtaget kontant- og/eller starthjælp og/eller ledighedsydelse i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder efter visitation til fleksjob, jf. § 100, stk. 1, §104 stk. 1 og § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Her registreres således udgifter til ledighedsydelse som vedrører personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen). Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen.

005 Ledighedsydelse under ferie (§§ 74 e og 74 h) med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik Her registreres udgifter til ledighedsydelse under ferie med 30 pct. statsrefusion til personer, der er ansat i fleksjob og som holder ferie, til personer, der modtager ledighedsydelse og holder ferie, og til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse og som holder ferie, jf. aktivlovens §§ 74 e og 74 h. Her registreres således udgifter til ledighedsydelse som vedrører personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen). Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. 006 Ledighedsydelse i passive perioder (§§ 74 a og 74 f) med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 30 pct. statsrefusion til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse, og som ved efterfølgende ledighed, herunder ved midlertidige afbrydelser af arbejdet, har ret til ledighedsydelse, jf. aktivlovens § 74 f, stk. 1-3. Her registreres således udgifter til ledighedsydelse som vedrører personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen). Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. Endvidere registreres udgifter til ledighedsydelse med 30 pct. statsrefusion til personer, der er visiteret til et fleksjob, og som venter på et fleksjob, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 1. Derudover registreres udgifter til ledighedsydelse med 30 pct. statsrefusion til personer, som har ret til ledighedsydelse og bliver ledige efter at have været ansat i fleksjob, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 2. Endvidere registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, som bliver ledige efter at have været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 3. Desuden registreres udgifter til ledighedsydelse til personer, der er berettiget til ledighedsydelse, og som bliver ledige ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 4.

Desuden registreres udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel med 30 pct. statsrefusion, jf. aktivlovens § 74 a, stk. 5 og § 74 f, stk. 4. Det gælder både udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel til personer i visitationsperioden før første fleksjob, til personer, der har været ansat i fleksjob, og til personer, der er overgået fra ledighedsydelse eller fleksjob til ustøttet beskæftigelse. 007 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 30 pct. refusion jf. § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, under tilbud efter kapitel 10, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres således udgifter til ledighedsydelse som vedrører personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen). Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. 008 Ledighedsydelse til personer i aktivering med 50 pct. refusion efter § 104, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik Her registreres udgifter til ledighedsydelse med 50 pct. refusion jf. § 104, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik, under tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres således udgifter til ledighedsydelse som vedrør personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 eller i perioden mellem 1. januar 2013 og 30. juni 2014, som ikke er overgået til de nye refusionsregler jf. § 30, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (refusionsomlægningen). Det bemærkes, at udgifterne til ledighedsydelse til personer visiteret til fleksjobordningen før 1. januar 2013 udelukkende kan være omfattet af refusionsomlægningen, såfremt kommunen har vurderet og truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere er omfattet af fleksjobordningen, fordi vedkommende fx er visiteret til et ressourceforløb, og efterfølgende igen bliver visiteret ind i fleksjobordningen. 091 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 50 pct. refusion (§§ 74 e og 74 f) Det bemærkes, at for ydelser omfattet af refusionsreglerne efter refusionsomlægningen registreres indtægter for tilbagebetaling under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. 093 Indtægter fra tilbagebetaling af befordringsgodtgørelse og udgifter til hjælpemidler til personer på ledighedsydelse

Her registreres indtægter fra tilbagebetalt befordringsgodtgørelse og udgifter til hjælpemidler til personer på ledighedsydelse. Det er tilbagebetalinger vedr. hhv. gruppering 002 (§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) og 003 (§§ 76-77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). 094 Indtægter fra tilbagebetalinger af ledighedsydelse, ikke-refusionsberettiget (tilbagebetalinger vedr. grp. 004) Her registreres indtægter fra tilbagebetalt ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget. Det er tilbagebetalinger vedr. gruppering 004 (§ 100, stk. 1, § 104, stk. 1-2, og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik). 095 Indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv socialpolitik Her registreres indtægter vedrørende tilbagebetalt ledighedsydelse udbetalt med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1 og 2. Det drejer sig om tilbagebetalinger vedr. gruppering 005-007. Det bemærkes, at for ydelser omfattet af refusionsreglerne efter refusionsomlægningen registreres indtægter for tilbagebetaling under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 001 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion (grp. 002, 003 og 008, minus grp. 91 og 93) 002 Refusion af udgifter til ledighedsydelse med 30 pct. refusion efter § 104, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik (grp. 005-007, minus grp. 95) 003 Berigtigelser 006 Refusion af ledighedsydelse med 80 pct. refusion Her registreres refusion af ledighedsydelse på grp. 001 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser 007 Refusion af ledighedsydelse med 40 pct. refusion Her registreres refusion af ledighedsydelse på grp. 001 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser 008 Refusion af ledighedsydelse med 30 pct. refusion Her registreres refusion af ledighedsydelse på grp. 001 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser 009 Refusion af ledighedsydelse med 20 pct. refusion Her registreres refusion af ledighedsydelse på grp. 001 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør. Fra regnskab 2019 samles alle driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på nærværende funktion 5.90. De omtalte målgrupper refererer til målgrupperne i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats På de autoriserede grupperinger på funktionen registreres for de enkelte målgrupper 1. Driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse m.v., 2. Øvrige driftsudgifter og 3. Mentorudgifter. Kategori 1 . Her registreres driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14. Øvrige udgifter i denne kategori omfatter udgifter til læse-, skrive- og regnekurser efter § 32 a (men ikke udgifterne til selve testen) til personer omfattet af § 2, nr. 1-3 og 12-13, realkompetencevurdering efter § 32 a, § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5, og i særlige tilfælde studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser efter § 37 til personer omfattet af § 2, nr. 1-3 og 12-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dertil kommer udgifter til opkvalificering ved afskedigelse, jf. § 32 b, til personer omfattet af § 2, nr. 1-3, og opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud efter § 99 til personer omfattet af § 2, nr.1-6, 8 og 12-13, hvis opkvalificeringen svarer til uddannelser efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres også driftsudgifter til danskuddannelse efter "lov om danskuddannelse til voksne udlændinge", når det gives som tilbud efter kap. 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 60, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse kan gives som aktiveringstilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Endvidere registreres driftsudgifter, hvis danskuddannelse gives som tilbud efter en af de uddannelser, der i øvrigt er omtalt i §60 i bekendtgørelsen. Kategori 2 . Her registreres driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer omfattet af § 2, nr. 1-7 og 11-14, som fx særligt tilrettelagte uddannelses- og vejledningsforløb m.v. Øvrige driftsudgifter er udgifter til undervisningsmateriale i forbindelse med deltagelse i vejledning og opkvalificering efter §§ 76-77 (udgifter til øvrige hjælpemidler skal registreres på andre funktioner), udgifter til virksomhedens faktiske afholdte udgifter til vejledning og opkvalificering samt administration i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a. Dertil kommer udgifter til opkvalificering ved afskedigelse, , jf. § 32 b, til personer omfattet af § 2, nr. 1-3, opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud efter § 99 til personer omfattet af § 2, nr.1-6, 8 og 12-13, hvis opkvalificeringen svarer til uddannelser efter § 32, stk. 1, nr. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Desuden registreres indtægter vedrørende betaling for arbejde udført i private hjem m.v. Endvidere registreres her driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig om udgifter til de uddannelser, som personer omfattet af § 2, nr. 2-4 og 12-13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - med kommunens godkendelse - kan deltage i som fx folkeskolens 8.-10. klassetrin og HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer, jf. bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde. Endeligt registreres driftsudgifter til danskuddannelse, hvis der er tale om et særligt tilrettelagt forløb for ledige i dansk, som ikke falder ind under § 60 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifter til STU (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres ikke på denne funktion men på gruppering 018 på funktion 5.68.98. Kategori 3 . På funktionen kan der alene registreres mentorudgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. lønomkostninger til mentoren, eller honorar til en ekstern konsulent samt tilskud til køb af uddannelse for en virksomheds- eller uddannelsesinstitutionsmentor. Lønomkostningen er inklusiv feriepenge, pensionsbidrag og andre arbejdsgiverudgifter. Der kan ikke registreres udgifter til mentorens sygdom og transport.

001 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (målgruppe 1). Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 i indledningen til funktionen. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende udgifter til og med 30/6-19. 002 Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere Grupperingen anvendes til udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77, udgifter til partnerskabsaftaler efter § 81 a og opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud efter § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (målgruppe 1). Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende udgifter til og med 30/6-19. Fra regnskab 2015 registreres ikke-refusionsberettigende driftsudgifter, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vedrørende dagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, på gruppering 016 til og med 30/6-19. 003 Afløb, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, ordinær uddannelse med refusion til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1 til personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate (målgruppe 2) eller aktivitetsparate (målgruppe 3), bortset fra integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet. Derudover anvendes grupperingen til driftsudgifter til ordinær uddannelse til personer der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse (målgruppe 10). Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 i indledningen til funktionen. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. Ikke-refusionsberettigende udgifter, jf. daværende § 118, stk. 3, i lov nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på gruppering 013 vedrørende perioden før 1/1-19. 004 Afløb, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til registrering af øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate (målgruppe 3), bortset fra integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet. Derudover anvendes grupperingen til undervisningsmateriale efter §§ 76-77, udgifter til partnerskabsaftaler efter § 81 a og opkvalificering efter § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate (målgruppe 2) eller aktivitetsparate (målgruppe 3), bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet. Endvidere anvendes grupperingen til driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til personer der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse (målgruppe 10), eller personer som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Dertil kommer udgifter til opkvalificering ved afskedigelse, jf. § 32 b, hvis det svarer til uddannelser efter § 32, stk. 1, nr.2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endvidere registreres til indtægter vedrørende betaling for arbejde udført i private hjem m.v. Endvidere registreres her driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig om udgifter til de uddannelser, som kontanthjælpsmodtagere - med kommunens godkendelse - kan deltage i som f.eks. folkeskolens 8.-10. klassetrin og HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer, jf. bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde. For udgifter til danskuddannelse gælder samme regler, som beskrevet for kategori 2 i indledningen til funktionen. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. Fra regnskab 2016 ydes der ikke refusion af øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, til personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate (målgruppe 2, der ikke medtager integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet), jf. daværende § 118, stk. 4, i lov nr. 1342 af 21/11-16 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ikke-refusionsberettigende udgifter, jf. daværende § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på gruppering 014 for perioden før 1/1-19. 005 Ikke-refusionsberettigende udgifter, jf. daværende § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på gruppering 014 for perioden før 1/1-19. Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 (Revalidering) i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af § 2, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe 4), eller som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Målgruppen omfatter både modtagere af revalideringsydelse, modtagere af integrationsydelse under revalidering eller forrevalidering (bortset fra integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet) og modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp under forrevalidering. For udgifter til danskuddannelse gælder samme regler, som beskrevet for kategori 1 i indledningen til funktionen. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. 006 Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender Afløb, revalidender/forrevalidender, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 (Revalidering) i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af § 2, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe 4). Målgruppen omfatter både modtagere af revalideringsydelse, modtagere af integrationsydelse under revalidering eller forrevalidering (dog ikke integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet) og modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp under forrevalidering.

Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 2 i indledningen til funktionen. Uddannelsesforløbene kan omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse samt til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt job-indslusningsprojekter. Forrevalidering omfatter aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte (jf. lov om aktiv socialpolitik § 46, stk. 1, 3. pkt.). Det drejer sig f.eks. om ophold på daghøjskole, højskole eller produktionsskole samt undervisning på 9.-10. klasse, gymnasie- og HF-niveau mv. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19 . 007 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge (målgruppe 5), hvis de er visiteret til gruppe 2 eller 3, jf. § 12 i sygedagpengeloven, eller som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Ved delvist raskmeldte skal alle driftsudgifter under driftsloft registreres på gruppering 007 og ikke på 008, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 4 og 5. For udgifter til danskuddannelse gælder samme regler, som beskrevet for kategori 1 i indledningen til funktionen Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende udgifter til og med 30/6-19. 008 Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere Grupperingen anvendes til øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, undervisningsmateriale efter §§ 76-77, udgifter til partnerskabsaftaler efter § 81 a og opkvalificering efter § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge (målgruppe 5), hvis de er visiteret til gruppe 2 eller 3, jf. § 12 i sygedagpengeloven, eller som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. For udgifter til danskuddannelse gælder samme regler, som beskrevet for kategori 2 i indledningen til funktionen Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende udgifter til og med 30/6-19. 009 Afløb, ledighedsydelsesmodtagere, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., (målgruppe 7), og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter § 74 i lov om en aktiv socialpolitik. Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 2 i indledningen til funktionen. Her registreres driftsudgifter til seks ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. 010 Driftsudgifter for deltagere i seks ugers jobrettet uddannelse Grupperingen anvendes til driftsudgifter til personer, der deltager i seks ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende udgifter til og med 30/6-19. 011 Afløb, uddannelseshjælpsmodtagere, ordinær uddannelse med refusion til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, og § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate (målgruppe 12), eller som er aktivitetsparate (målgruppe 13), og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet. Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 i indledningen til funktionen. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. Ikke-refusionsberettigende udgifter, jf. daværende § 118, stk. 3, i lov nr. 1342 af 21. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på gruppering 013 vedrørende perioden før 1/1-19. 012 Afløb, uddannelseshjælpsmodtagere, øvrige driftsudgifter med refusion til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til registrering af øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, (uddannelsesparate i målgruppe 12 bortset fra de åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate i målgruppe 13), og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet. Desuden anvendes grupperingen til udgifter til undervisningsmateriale efter §§ 76-77, udgifter til partnerskabsaftaler efter § 81 a og opkvalificering efter § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik (uddannelsesparate i målgruppe 12 eller aktivitetsparate i målgruppe 13), og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet, eller personer som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Udgifter til STU (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres ikke på funktion 5.68.90 men på gruppering 018 på funktion 5.68.98. Endvidere registreres indtægter vedrørende betaling for arbejde udført i private hjem m.v. Endvidere registreres her driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig om udgifter til de uddannelser, som uddannelseshjælpsmodtagere - med kommunens godkendelse - kan deltage i som f.eks. folkeskolens 8.-10. klassetrin og HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer, jf. bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til uddannelses- og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde.

FFor udgifter til danskuddannelse gælder samme regler, som beskrevet for kategori 2 i indledningen til funktionen. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. Fra regnskab 2016 ydes der ikke refusion af øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, til personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er åbenlyst uddannelsesparate (del af målgruppe 12, der ikke medtager integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet), jf. daværende § 118, stk. 4, i lov nr. 1342 af 21/11-16 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ikke-refusionsberettigende udgifter, jf. daværende § 118, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, registreres på gruppering 014 vedrørende perioden før 1/1-19. 013 Afløb, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til ordinær uddannelse til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til registrering af de driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, som ikke er refusionsberettigende for jobparate kontanthjælpsmodtagere (målgruppe 2) og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (del af målgruppe 12) i de første 9 måneder på hhv. kontanthjælp eller uddannelseshjælpbortset fra regne-, læse- og stavekurser og ordblindeundervisning, jf. daværende § 118, stk. 3, i lov nr. 1342 af 21/11-16 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grupperingen kan alene anvendes til afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. 014 Afløb, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til registrering af de driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, som ikke er refusionsberettigende for jobparate kontanthjælpsmodtagere (målgruppe 2) og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (del af målgruppe 12), jf. daværende § 118, stk. 4, i lov nr. 1342 af 21/11-16 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grupperingen kan alene anvendes til afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. 015 Afløb, godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med refusion til og med 31/12-18 Her registreres udgifter til godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19 016 Ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere På denne gruppering registreres jobcentrenes ikke-refusionsberettigende driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, til ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (målgruppe 1), jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grupperingen kan alene anvendes til udgifter til og med 30/6-19.

017 Afløb, mentorudgifter til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere mv. med refusion til og med 31/12-18 Her registreres udgifter til mentorstøtte, der gives med henblik på at målgrupperne, der ved indgåelse af aftale om mentor var omfattet af § 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2, kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse, jf. daværende § 118, stk. 5, i lov nr. 1342 af 21/11-16 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgrupperne er således aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende, 15-17 årige der deltager i tilbud efter kapitel 10-11, personer der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, unge med handicap i løntilskud samt aktivitetsparate og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. Ikke-refusionsberettigende udgifter i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres på gruppering 018 vedrørende perioden før 1/1-19. 018 Afløb, ikke-refusionsberettigende mentorudgifter til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes til registrering af ikke refusionsberettigede mentorudgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt personer i ordinær beskæftigelse/uddannelse. Her kan alene registreres mentorudgifter, der ville have været omfattet af gruppering 017 eller 019, hvis de havde været refusionsberettigende for disse målgrupper. Grupperingen kan alene anvendes til afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. 019 Afløb, mentorudgifter til revalidender, sygedagpengemodtagere mv. med refusion til og med 31/12-18 Her registreres udgifter til mentorstøtte, der gives med henblik på at målgrupperne, der ved indgåelse af aftale om mentor var omfattet af § 2, nr. 4-7, kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse jf. daværende § 118 a i lov nr. 1342 af 21/11-16 om aktiv beskæftigelsesindsats. Her registreres også afløbsudgifter vedrørende disse målgrupper. Målgrupperne er således revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, ledighedsydelsesmodtagere samt personer i fleksjob. Grupperingen kan alene anvendes til refusionsberettigende afløbsudgifter, der vedrører perioden før 1/1-19. 090 Afløb, indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag til ledighedsrelaterede målgrupper til og med 31/12-18 På denne gruppering registreres indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter i forbindelse med aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp eller deltagere i seks ugers selvvalgt/jobrettet uddannelse, der er ydet på et urigtigt grundlag, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111. Grupperingen kan alene anvendes til indtægter, der vedrører perioden før 1/1-19.

091 Afløb, tilskud vedrørende produktionsskoler til og med 31/12-18 Grupperingen anvendes i tilfælde, hvor der i udgifter til produktionsskoler på gruppering 5.68.90, grp. 004 indgår tilskud af forskellig art fx fra statslige puljer i udgiften til skoleopholdet. Grupperingen kan alene anvendes til indtægter, der vedrører perioden før 1/1-19. 092 Afløb, indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag til øvrige målgrupper til og med 31/12-18 På denne gruppering registreres indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter i forbindelse med aktivering af modtagere af revalideringsydelse, sygedagpenge eller ledighedsydelse, der er ydet på et urigtigt grundlag, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 111. Grupperingen kan alene anvendes til indtægter, der vedrører perioden før 1/1-19. 093 Ressourceforløb, driftsudgifter ved aktivering med 50 pct. refusion Grupperingen anvendes til driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik (målgruppe 11 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 og 2 i indledningen til funktionen. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 094 Ressourceforløb, førtidspensionister, øvrige driftsudgifter ved aktivering med 50 pct. refusion Grupperingen anvendes til driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, jf. § 32, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til førtidspensionister under 40 år, der er visiteret til et ressourceforløb efter § 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan også registreres driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til førtidspensionister over 40 år, idet de efter § 32, stk. 2, kan få tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Øvrige driftsudgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 2 i indledningen til funktionen. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 095 Ressourceforløb, mentorudgifter efter § 31 b-31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til mentorfunktion, der gives med henblik på, at personer i ressourceforløb kan opnå eller fastholde aktiviteter og tilbud, jf. § 31 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til kategori 3 i indledningen til funktionen. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 120, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 096 Ressourceforløb, godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved ressourceforløb med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ressourceforløbsydelsesmodtagere. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Førtidspensionister kan ikke få godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

097 Jobafklaringsforløb, driftsudgifter ved aktivering med 50 pct. refusion Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik (målgruppe 14 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 og 2 i indledningen til funktionen. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 098 Jobafklaringsforløb, mentor efter § 31 b-31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til mentorfunktion, der gives med henblik på, at personer i jobafklaringsforløb kan opnå eller fastholde aktiviteter og tilbud, jf. § 31 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til kategori 3 i indledningen til funktionen. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 120, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 100 Jobafklaringsforløb, godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 50 pct. refusion Her registreres udgifter til godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ressourceforløbsydelsesmodtagere i et jobafklaringsforløb. Staten yder 50 pct. refusion af kommunens udgifter, jf. § 119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 101 Kontanthjælpsmodtagere, selvforsørgende m.v. (§ 2, nr. 3-4 og 10), driftsudgifter ved aktivering uden refusion fra 1/1-19 Grupperingen anvendes til driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate (målgruppe 2) eller aktivitetsparate (målgruppe 3), bortset fra integrationsydelsesmodtagere der er omfattet af integrationsprogrammet. Derudover anvendes grupperingen til driftsudgifter ved aktivering af personer der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse (målgruppe 10 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 og 2 i indledningen til funktionen. 102 Uddannelseshjælpsmodtagere m.v. (§ 2, nr. 12-13), driftsudgifter ved aktivering uden refusion fra 1/1-19 Grupperingen anvendes til driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate (målgruppe 12), eller som er aktivitetsparate (målgruppe 13 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelses indsats), og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet. Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 og 2 i indledningen til funktionen.

103 Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.v., godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden refusion fra 1/1-19 Her registreres udgifter til godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende. 104 Revalidender/forrevalidender (§ 2, nr. 4), driftsudgifter ved aktivering uden refusion fra 1/1-19 Grupperingen anvendes til driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 (revalidering) i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af § 2, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (målgruppe 4 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Målgruppen omfatter både modtagere af revalideringsydelse, modtagere af integrationsydelse under revalidering eller forrevalidering (dog ikke integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet) og modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp under forrevalidering. Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 1 og 2 i indledningen til funktionen. Uddannelsesforløbene kan omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse samt til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser samt job-indslusningsprojekter. Forrevalidering omfatter aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte (jf. lov om aktiv socialpolitik § 46, stk. 1, 3. pkt.). Det drejer sig f.eks. om ophold på daghøjskole, højskole eller produktionsskole samt undervisning på 9.-10. klasse, gymnasie- og HF-niveau mv. 105 Ledighedsydelsesmodtagere (§ 2, nr. 7), øvrige driftsudgifter uden refusion fra 1/1-19 Grupperingen anvendes til driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., (målgruppe 7), og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter § 74 i lov om en aktiv socialpolitik (målgruppe 7 i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Øvrige udgifter, der kan registreres her, fremgår af kategori 2 i indledningen til funktionen. Her registreres driftsudgifter til seks ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 106 Mentorudgifter uden refusion men omfattet af budgetgaranti fra 1/1-19 Her registreres udgifter til mentorfunktion, der gives med henblik på, at personerne kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, jf. § 31 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til kategori 3 i indledningen til funktionen. I perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 anvendes dog gruppering 107 til dagpengemodtagere og gruppering 108 til sygedagpengemodtagere

107 Mentorudgifter vedrørende dagpengemodtagere uden refusion og uden at være omfattet af budgetgaranti i perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 Her registreres udgifter til mentorfunktion, der gives med henblik på, at dagpengemodtagere kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse, § 31 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til kategori 3 i indledningen til funktionen. Grupperingen anvendes i perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 til dagpengemodtagere, og fra 1/7-19 anvendes gruppering 106 også til dagpengemodtagere. 108 Mentorudgifter vedrørende sygedagpengemodtagere med refusion og omfattet af budgetgaranti i perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 Her registreres udgifter til mentorfunktion, der gives med henblik på, at sygedagpengemodtagere kan opnå eller fastholde aktiviteter og tilbud, jf. § 31 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til kategori 3 i indledningen til funktionen. Grupperingen anvendes i perioden 1/1-19 til og med 30/6-19 til sygedagpengemodtagere, og fra 1/7-19 anvendes gruppering 106 også til sygedagpengemodtagere. Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 001 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. under det ledighedsrelaterede driftsloft, grp. 001-002 og 010 002 Refusion af driftsudgifter med 50 pct. under et driftsloft, grp. 007-008 og 108 003 Berigtigelser 004 Refusion af udgifter med 50 pct. refusion, grp. 093-098 og 100 020 Tilskud fra EU 5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige På funktionen registreres indtægter og udgifter vedrørende jobcentrenes beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige fra 1. januar 2010. For driftsudgifter til aktivering fra 2011 henvises til 5.68.90. Fra 2016 betyder en refusionsomlægning, at refusionssatserne for løntilskud fastsættes på baggrund af antallet af uger på offentlig forsørgelse. Refusionssatserne er fastsat til 80 pct. i de første fire uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. Der er derfor fra budget 2016 autoriseret nye grupperinger til registrering af løntilskudsudgifter fra 1. januar 2016 og nye grupperinger på dranst 2 til refusionsbeløb. De hidtidige autoriserede grupperinger skal fortsat anvendes til afløbsudgifter til løntilskud vedrørende perioden før 1. januar 2016. Udgifter i forbindelse med administration af jobcentrene, herunder udgifter til administrative medarbejdere, skal registreres på 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre. Fra 2014 registres udgifter til løntilskud til ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.) på denne funktion. Det bemærkes, at lønnen til personer, som er ansat i kommunen med løntilskud, skal registreres på funktion 5.68.95. Det er udelukkende løntilskuddet, der skal registreres på denne funktion. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og for beskæftigede med 100 pct. refusion, som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91 skal fra budget 2016 konteres på funktion 5.68.98.

Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91 skal fra budget 2016 konteres på funktion 5.68.98. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger: 006 Hjælpemidler m.v. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede med 50 pct. refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. §§ 76, 77, 82, stk. 4, og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrenes udgifter til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (udgifter til undervisningsmateriale registreres på funktion 5.68.90, gruppering 002). Jobcentret kan afholde udgifter til hjælpemidler i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i opkvalificering og vejledning, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at understøtte, at personer kan få og deltage i tilbuddet. Der kan endvidere i medfør af lovens § 100 ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, eller at personen kan drive selvstændig virksomhed. Endelig kan jobcentret registrere driftsudgifter efter §§ 76-77 og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med løntilskud for nyuddannede, der er medlem af en a-kasse og omfattet af § 2, nr. 8, fordi de på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse. Endelig registreres udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 4, til forsikrede ledige, hvor befordringsudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 007 Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 pct. refusion, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Her registreres jobcentrenes udgifter til aflønning af personlig assistance til fysisk eller psykisk handicappede i erhverv med det formål at give dem samme mulighed for erhvervsudøvelse, som personer uden handicap, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 008 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse med 50 pct. refusion, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Her registreres jobcentrenes udgifter til fysisk eller psykisk handicappede lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende, der udenfor normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse indenfor det pågældende erhverv, samt til visse grupper af ledige, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 016 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan hjemtages 100 pct. refusion af udgifter til jobrotationsforløb, der er igangsat før fremsættelse af lovforslaget vedr. Beskæftigelsesreformen den 12. november 2014. For jobrotationsforløb, der er igangsat i perioden fra den 12. november 2014 til den 1. januar 2015 kan der hjemtages 100 pct. refusion i perioden indtil 1. januar 2015.

Fra 2015 registreres udgifter til jobrotationsydelse med 60 pct. refusion på funktion 5.68.98 gruppering 102. 017 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er her tale om en ordning med fokus på beskæftigede med en uddannelse. Der kan ydes 100 pct. refusion af udgifter til jobrotationsforløb, der er igangsat før fremsættelse af lovforslaget vedr. Beskæftigelsesreformen den 12. november 2014. For jobrotationsforløb, der er igangsat i perioden fra den 12. november 2014 til den 1. januar 2015 kan der ydes 100 pct. refusion i perioden indtil 1. januar 2015. Her registreres desuden indtægterne fra tilskuddet til jobrotation med 100 pct. refusion til særlige grupper med videregående uddannelse. Fra 2015 registreres udgifter til jobrotationsydelse til særlige grupper med 60 pct. refusion på funktion 5.68.98 gruppering 103. 102 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres fra 2011 jobcentrenes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion. Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006. Kommunernes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til forsikrede ledige, der er ansat i kommunen med løntilskud, og den refusion, som staten yder af kommunens udgifter til løntilskud hertil, registreres fra 2011 på henholdsvis afløbsgruppering 106 (dranst 1) og 006 (dranst 2) på nærværende funktion. Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 109. 103 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres fra 2011 jobcentrenes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til private arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion. Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006. Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 108. 105 Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion – forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres fra 2011 jobcentrenes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud for nyuddannede, der er omfattet af § 2, nr. 8, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt jf. §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion. Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006. Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige med handicap vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 110. 106 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – kommunale arbejdsgivere, jf § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres fra 2011 de samlede afløbsbruttoudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud i forbindelse med forsikrede lediges løntilskudsansættelse i en kommune, jf. § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion af disse bruttoudgifter. Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006. Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelse i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.95, hvor også løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner m.v. indtægtsføres. Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige ansat hos offentlige, herunder kommunale, arbejdsgivere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 109. 107 Afløb af løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.). Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct. Det bemærkes, at løntilskud vedr. personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 111. 108 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – private arbejdsgivere Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til private arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedrørende dagpengemodtagere ansat hos private arbejdsgivere vedr. perioden før 1. januar 2016 registreres på afløbsgruppering 103. 109 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – offentlige arbejdsgivere Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til offentlige, dvs. statslige, regionale og kommunale, arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelse i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.95, hvor også løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner m.v. indtægtsføres.

Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedrørende dagpengemodtagere ansat hos offentlige arbejdsgivere vedr. perioden før 1. januar 2016 registreres på afløbsgruppering 102 og 106. 110 Løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til forsikrede nyuddannede, der er omfattet af § 2, nr. 8, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt jf. §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedrørende forsikrede ledige med handicap vedr. perioden før 1. januar 2016 registreres på afløbsgruppering 105. 111 Løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.(midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.) Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelse i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.95, hvor også løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner m.v. indtægtsføres. Det bemærkes, at udgifter til løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgruppering 107. Der er desuden under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 001 Refusion af udgifter til jobrotation med 100 pct. refusion (grp. 016) 003 Berigtigelser 004 Refusion af udgifter til hjælpemidler og personlig assistance til handicappede med 50 pct. refusion (grp. 006, 007 og 008) 005 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion (grp. 107) 006 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 102-103 og 105-106) 007 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – private arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 008 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – private arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 009 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – private arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 010 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – private arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 011 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 012 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 013 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 014 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 015 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 80 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 016 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 40 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 017 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 30 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 018 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 20 pct. refusion Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 019 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 80 pct. refusion. Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser. 020 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 40 pct. refusion. Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser. 021 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 30 pct. refusion. Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser. 022 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 20 pct. refusion. Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser. 5.68.95 Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende forsikrede ledige m.v. med løntilskud ansat i kommuner, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 51 og 55. Det bemærkes, at løn til personer med løntilskud registreres under art 1. Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger, som gennemgås i det følgende: 001 Løn til forsikrede ledige med løntilskud (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 55) og løn til personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse med løntilskud Her registreres lønudgifter til forsikrede ledige, som er ansat i kommunen med løntilskud, jf. § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lønudgifter til personer under den særlige uddannelsesordning, som er ansat i kommunen med løntilskud, jf. § 75 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lønudgifter til personer under den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning, som er ansat i kommunen med løntilskud, jf. § 75 m i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lønudgifter til personer med ret til kontantydelse, som er ansat i kommunen med løntilskud, jf. § 75 z i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På denne gruppering indtægtsføres endvidere løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner m.v., der er udgiftsført på funktion 5.68.91 under afløbsgruppering 106 og gruppering 109 (forsikrede ledige), på funktion 5.68.91 under afløbsgruppering 107 og gruppering 111 (midlertidig arbejdsmarkedsydelse), på funktion 5.57.79 under afløbsgruppering 004 (særlig uddannelsesordning) og på funktion 5.57.79 under afløbsgruppering 010 og gruppering 014 (kontantydelse). Endvidere er der på funktionen autoriseret en række refusionskonti, som gennemgås i det følgende: 003 Berigtigelser (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 5, og § 111) 020 Tilskud fra EU 5.68.96 Servicejob På denne funktion registreres tilskud til personer ansat i servicejob, jf. lov om ophævelse af lov om servicejob. På funktionen registreres tilskud til ansættelse af personer i servicejob jf. lov om ophævelse af lov om servicejob. Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud, jf. lov om ophævelse af lov om servicejob. Der er under dranst 2 autoriseret en gruppering 004 til registrering af tilskuddet. Der er derudover yderligere på dranst 2 en autoriseret gruppering 003 Berigtigelser (jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 5 og § 111). 003 Berigtigelser 004 Tilskud til servicejob (lov om ophævelse af lov om servicejob) 5.68.97 Seniorjob for personer over 55 år Her registreres kommunens lønudgifter og tilskud til seniorjobs efter lov om seniorjobs. Seniorjob er job til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Staten yder et tilskud til kommunens seniorjobs på 110.000 kr. i 2006 p/l. pr. ansat helårsperson. Kommunen udbetaler desuden kompensation til borgere, der opfylder betingelserne for ansættelse i seniorjob, men som ikke har fået ansættelse indenfor lovens nærmere angivne frister. Udgifter til hjælpemidler (arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) til personer i seniorjob efter § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik konteres på funktion 5.57.75, gruppering 012. Udgifter til hjælpemidler til personer med nedsat arbejdsevne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 og lov om seniorjob.

På funktionen er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Løn til personer i seniorjob Her registreres lønudgifter til personer i seniorjob 002 Kompensation til personer, der er berettiget til seniorjobs Her registreres kommunens udgifter til kompensation til personer, der ikke har fået ansættelse i seniorjob indenfor de fastsatte frister jf. lov om senior job § 8 Under dranst 2 er autoriseret følgende grupperinger: 002 Tilskud til kommunale seniorjob Her registreres de modtagne statstilskud til kommunens seniorjobs. 003 Berigtigelser vedr. seniorjob Her registreres berigtigelser i forbindelse med opgørelse af tilskud til seniorjobs. 5.68.98 Beskæftigelsesordninger Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, udgifter til befordring og hjælpemidler mv. til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.. Funktionen omfatter desuden lønudgifter ved løntilskudsjob til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. i kommunale virksomheder. Fra 2015 omfatter funktionen endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med uddannelsespuljer til dagpengemodtagere og jobrotation. Det bemærkes, at driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende, revalidender, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere, dagpengemodtagere samt deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse registreres på funktion 5.68.90. Det bemærkes endvidere, at øvrige udgifter til beskæftigelsesindsatsen vedrørende ledige dagpengemodtagere registreres på funktion 5.68.91. Det bemærkes, at lønudgifter ved ansættelse med løntilskud i kommunale virksomheder registreres under art 1. Lønudgifter til projektledere m.v. registreres ligeledes under art 1. Godtgørelse forbundet med udsatte unges virksomhedspraktik registreres under art 5.2. Det bemærkes, at der med virkning fra 1. januar 2014 konteres udgifter til mentorordning for personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb på funktion 5.58.82. Det bemærkes endvidere, at løn til beskæftigelseskonsulenter registreres på funktion 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre. Det bemærkes desuden, at administrative udgifter til andre aktører registreres på funktion 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre. Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og for beskæftigede med 100 pct. refusion, som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91 skal fra budget 2016 konteres på funktion 5.68.98. Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91 skal fra budget 2016 konteres på funktion 5.68.98. Efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere i 2017 men vedrørende 2011-2012 konteres på funktion 5.68.98. På funktionen er autoriseret en række driftsgrupperinger, som gennemgås i det følgende. 001 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige med 100 pct. refusion, jf. § 98c – 98g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for forsikrede og ikke-forsikrede ledige, jf. § 98c – 98g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Voksenlærlingeforløb på denne gruppering vedrører alene ledige personer.

002 Løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede med 100 pct. refusion, jf. § 98c – 98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrenes udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for beskæftigede, jf. § 98c – 98g i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Voksenlærlingeforløb på denne gruppering vedrører alene beskæftigede personer. 003 Godtgørelse og aktivitetsdusør til særligt udsatte unge under 18 år i virksomhedspraktik (lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 75 b og c) Her registreres udgifter til kommunens godtgørelse til særlig udsatte unge under 18 år, der deltager i virksomhedspraktik efter § 75 c i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere registreres her afløbsudgifter til kommunens aktivitetsdusør til særlig udsatte unge under 18 år, der deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i perioden fra 1. januar 2014 til 1. januar 2017, jf. § 75 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 004 Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger for forsikrede og ikke-forsikrede personer Her registreres jobcentrets driftsudgifter til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, jf. § 30 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.. Det vedrører udgifter til opkvalificering, jf. §§ 102 og 103 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt jobcentres driftsudgifter i forbindelse med udarbejdelse af planer for de afskedigede, informations- og vejledningsmøder, individuelle samtaler og udsta tionering af medarbejdere på indsatskontor på den pågældende virksomhed, som staten kan yde tilskud til. Kravene, til hvornår der foreligger større afskedigelser er i en forsøgsperiode fra 8. april 2009 til 31. december 2015 ændret, jf. bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses-og sygedagpengeområdet Endvidere registreres tilskud modtaget fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende ovenstående aktiviteter. Udgifter i forbindelse med alt anden administration af jobcentrene, herunder udgifter til administrative medarbejdere, skal registreres på 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre. 005 Udgifter til hjælpemidler til personer med nedsat arbejdsevne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 og lov om seniorjob Her registreres udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning efter § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så personer med nedsat arbejdsevne kan opnå eller fastholde ansættelse uden løntilskud, eller drive selvstændig virksomhed. Endelig registreres her udgiften efter § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning til personer ansat i seniorjob, jf. lov om seniorjob. Der ydes 50 pct. i statsrefusion til udgifterne, jf. § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 009 Lønudgifter ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl med løntilskud i kommunale virksomheder m.v. (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55)

Her registreres lønudgifter ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, i kommunale virksomheder m.v., jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 55. På denne gruppering indtægtsføres endvidere løntilskud til kommunale virksomheder, der er udgiftsført på funktion 5.57.73 under gruppering 010 og løntilskud til kommunale virksomheder, der er udgiftsført på funktion 5.57.75 under afløbsgruppering 011. Det bemærkes, at lønudgifter ved ansættelse med løntilskud i kommunale virksomheder ifølge integrationslovens § 23c skal konteres sammen med kommunernes øvrige lønudgifter. 010 Tilskud til befordring til arbejdssøgende og andre særlige aktiviteter efter § 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrenes udgifter til befordringsgodtgørelse til arbejdssøgende i forbindelse med jobsøgning, til informationsaktiviteter og andre særlige aktiviteter, som medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft efter § 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne finansieres fuldt ud af kommunen, jf. § 117 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 011 Udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende og enlige forsørgeres studiestart med 50 pct. refusion efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 75 a, 76 og 77 og afløbsudgifter efter lov om aktiv socialpolitik § 34 a og b. Her registreres udgifter til hjælpemidler (arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning) til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10-12, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76 og 77. Desuden registreres her udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 til selvforsørgende, jf. § 75 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne refunderes af staten med 50 pct. jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 120, stk. 1. Endvidere registreres afløbsudgifter til særlig støtte til undervisningsmidler til enlige forsørgeres studiestart, jf. lov om aktiv socialpolitik § 34 a, samt evt. tilbagebetaling af støtte, der er modtaget uberettiget på grund af afbrudt uddannelse. Dertil kommer afløbsudgifter efter § 34 b i lov om social politik til særlig støtte til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag til personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik (uddannelsen skal være påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg). §§ 34 a og b blev ophævet pr. 1/1 2017. 018 Udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres her udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvor uddannelsen er givet som tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der ydes ikke statslig refusion af udgifterne til uddannelse, jf. § 5 b i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Det bemærkes, at udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov for andre personer registreres på funktion 3.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Grupperingen kan udelukkende anvendes pr. 1. august 2013. 090 Udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere (vedrørende 2011-2012) Her registreres udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere vedrørende 2011-2012. Der henvises til, at kommunerne af STAR ved brev er orienteret om, at det er konstateret, at en gruppe af borgere, der var i målgruppen for den tidligere jobpræmieordning for enlige forsørgere (jf. Lov nr. 1593 af 22. december 2010 om en 2-årig forsøgsordning for enlige forsørgere) ved fejl er blevet undtaget for muligheden for at modtage en jobpræmie i forbindelse med lønindkomst inden for forsøgsperioden (1. januar 2011-31. december 2012). De pågældende borgere har et retskrav på at få efterbetalt en jobpræmie under forudsætning af, at de har modtaget en lønindkomst inden for forsøgsperioden 097 Udgifter til befordring til aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgende mv. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82 Her registreres udgifter til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 1, ved deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 10-11, og ved ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver efter kapitel 12, samt udgifter til den faktiske befordringsudgift, hvor udgiften er en følge af en nedsat fysisk og psykisk funktionsevne § 82, stk. 4. Det bemærkes, at udgifter til hjælpemidler og undervisningsmaterialer efter §§ 76-77 registreres på hhv. på funktion 5.68.98 gruppering 011 og 5.68.90 gruppering 004 eller 012. Det bemærkes endvidere, at udgifter til godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats registreres på funktion 5.57.75 gruppering 007; fra budgetåret 2014 dog på funktion 5.68.90 gruppering 015. Udgifterne refunderes af staten med 50 pct., jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 120, stk. 1. 100 Regional uddannelsespulje til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere med 80 pct. tilskud, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrets driftsudgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om regional uddannelsespulje. Staten yder 80 pct. tilskud til kommunens udgifter, jf. § 122 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen modtager tilskud fra puljen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, idet styrelsen årligt afgiver et tilsagn om tilskud, som er den maksimale ramme for tilskudsbeløbet. Det er vigtigt af hensyn til udgiftsopfølgningen på puljen, at kommunerne foretager en korrekt artskontering af udgifter og indtægter. Tilskuddet fra staten skal registreres på art 8.6 Statstilskud. 101 Pulje til uddannelsesløftet til dagpengemodtagere med 100 pct. tilskud, dog 80 pct. tilskud fra 1. juli 2017 jf. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres fra 1. juli 2015 jobcentrets driftsudgifter til tilbud om erhvervsuddannelser i forbindelse med pulje til uddannelsesløft til dagpengemodtagere, jf. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten yder i perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2017 100 pct. tilskud og derefter 80 pct. tilskud til kommunens udgifter, jf. § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen modtager tilskud fra puljen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, idet styrelsen årligt afgiver et tilsagn om tilskud, som er den maksimale ramme for tilskudsbeløbet. Det er vigtigt af hensyn til udgiftsopfølgningen på puljen, at kommunerne foretager en korrekt artskontering af udgifter og indtægter. Tilskuddet fra staten skal registreres på art 8.6 Statstilskud. 102 Jobrotation med 60 pct. refusion, jf. § 98 a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 103 Afløb af jobrotation med 60 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Her registreres afløb af jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er her tale om en ordning med fokus på beskæftigede med en uddannelse. Her registreres desuden indtægterne fra tilskuddet til jobrotation med 60 pct. refusion til særlige grupper med videregående uddannelse for forløb igangsat før 1. januar 2019. Tilskuddet fra staten skal registreres på art 8.6 Statstilskud. Fra 1. januar 2019 registreres udgifter til jobrotationsydelse til særlige grupper med 60 pct. refusion på funktion 5.68.98 gruppering 105 og vil ikke længere tildeles som tilsagn efter ansøgning. 104 Pulje til opkvalificering inden for mangelområder med 80 pct. tilskud Her registreres for 2017-2019 jobcentrets driftsudgifter til opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige i forbindelse med pulje til opkvalificering inden for mangelområder, jf. § 10 a i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet og vejledning om forsøg med pulje til opkvalificering inden for mangelområder og forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft inden for puljen til uddannelsesløft. Staten yder 80 pct. tilskud til kommunens udgifter. Kommunen modtager tilskud fra puljen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, idet styrelsen årligt afgiver et tilsagn om tilskud, som er den maksimale ramme for tilskudsbeløbet. Tilskuddet fra staten skal registreres på art 8.6 Statstilskud. 105 Jobrotation med 60 pct. refusion, til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. tekstanmærkning nr. 166 på finansloven for 2019 Her registreres jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. tekstanmærkning nr. 166 på finansloven for 2019. Der er her tale om en ordning med fokus på beskæftigede med en uddannelse.

Her registreres udgifter til jobrotation med 60 pct. refusion til særlige grupper med videregående uddannelse, der er igangsat efter 1. januar 2019. Refusion for jobrotationsforløb efter 1. januar 2019 vil ikke afgives som tilsagn efter ansøgning, da ordningen omlægges fra en pulje til en lovbunden bevilling. Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger: 001 Refusion af udgifter til løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede (gruppering 001 og 002) 003 Berigtigelse (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 85 samt § 64 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud m.v) Gruppering 003 er til registrering af berigtigelser, jf. Lov om retssikkerhed og Administration på det sociale område § 85, samt § 64 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder. 008 Refusion af udgifter til hjælpemidler og befordring til 15-17- årige med 50 pct. refusion På gruppering 008 sker en registrering af den refusion, som staten yder på 50 pct. af kommunens udgifter til hjælpemidler efter LAB § 100 på grp. 005 og efter LAB §§ 76-77 på grp. 011, til befordring efter LAB § 82 på grp. 097 og til 15-17-årige i forbindelse med aktive tilbud på grp. 015. Trådte i kraft 1. januar 2010. 009 Refusion af udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere (vedrørende 2011-2012) På gruppering 009 sker en registrering af den refusion som staten yder på 100 pct. af kommunens udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere (vedrørende 2011-2012) 010 Refusion af udgifter til jobrotation med 60 pct. refusion (gruppering 102 og 105) 019 Tilskud fra EU vedrørende andre end kontanthjælpsmodtagere 020 Tilskud fra EU STØTTE TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE OG ØVRIGE SOCIALE FORMÅL (72) 5.72.99 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende øvrige sociale formål, udgifter til husly efter § 80 i lov om social service (serviceloven), støtte til frivilligt socialt arbejde, samt ansvars- og ulykkesforsikringer af borgere, der yder en frivillig indsats efter § 18 a i serviceloven. På funktionen er autoriseret følgende driftsgruppering 001 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter o.lign. Her registreres udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbindelse med lån til ejendomsskatter og boligydelseslån, jf. lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og tinglysningsafgiftsloven. 002 Udgifter til husly (servicelovens § 80) Her registreres udgifter og indtægter til midlertidigt husly efter servicelovens § 80. 003 Støtte til frivilligt socialt arbejde (servicelovens § 18 og § 18 a) På denne gruppering registreres kommunens støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger samt andet frivilligt socialt arbejde jf. § 18 i lov om social service, samt kommunens udgifter til ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der yder en frivillig indsats, jf. § 18 a i serviceloven.

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed (herunder kommissioner, råd, nævn og valg), den centrale administration og planlægningsvirksomhed, diverse udgifter og indtægter samt lønpuljer. For registreringen af administrative udgifter og indtægter gælder følgende hovedregler:

• Udgifter og indtægter vedrørende den centrale administration registreres på hovedkonto 6. Dette gælder, uanset om den centrale administration er samlet på rådhuset, eller om den er opdelt på flere geografiske enheder. Hovedreglen omfatter således også områdefunktioner o.lign. med tværgående administrative opgaver, der kan sidestilles med centrale administrative opgaver. - Udgifter og indtægter vedrørende den administration, som foregår på og vedrører den enkelte institution, registreres under institutionen, jf. den tværgående driftsgruppering 200 til ledelse og administration på de decentrale institutioner, der er omtalt i afsnit 2.4. Der kan i nogle situationer opstå tvivl om registreringen af administrative udgifter og indtægter. Dette gælder især i situationer, hvor administrationen foregår på en institution, men vedrører flere institutioner eller aktiviteter. Udgangspunktet er her, at registreringen skal ske på hovedkonto 6. Der kan dog også forekomme tilfælde, hvor registreringen foretages på funktionen for den pågældende aktivitet. Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af disse tilfælde, men peges på følgende forhold, der taler for denne registrering:
• at sigtet med den pågældende enhed er at få flere institutioner eller beslægtede aktiviteter til at fungere i en nær sammenhæng. Som eksempel kan her nævnes integrerede plejeordninger. - at den pågældende enhed i overvejende grad varetager opgaver af faglig/ driftsmæssig frem for egentlig administrativ karakter. Som eksempel kan nævnes ledende skoleinspektører og skolekonsulenter, der har deres hovedbeskæftigelse i folkeskolen. I konteringsreglerne til de enkelte hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er der i øvrigt taget konkret stilling til registreringen af de administrative udgifter og indtægter i følgende tilfælde:
• Personale (kommunens eget og eksterne konsulenter) på miljøområdet, jf. konteringsreglerne til hovedfunktionen MILJØBESKYTTELSE OG NATURBESKYTTELSE på hovedkonto 0 samt bemærkningerne til funktionerne 6.45.54 og 6.45.55. - Personale, (kommunens eget og eksterne konsulenter) på beskæftigelsesområdet på funktion 6.45.53 Jobcentre.
• Skoleforvaltning, skoledirektør, den ledende skoleinspektør samt skolebestyrelser, jf. konteringsreglerne til hovedfunktionen FOLKESKOLEN på hovedkonto 3. - Skolekonsulenter, jf. konteringsreglerne til funktion 3.22.01. - Sekretariatsbistand for folkeoplysningsudvalget, herunder administration i forbindelse med aflønning af ledere og lærere, jf. konteringsreglerne til hovedfunktionen FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER M.V. under hovedkonto 3. - Generelle regler vedrørende administration under sociale opgaver og beskæftigelse, jf. konteringsreglerne til hovedkonto 5. - Den centrale administration af plejeforanstaltninger i hjemmet, jf. konteringsreglerne til funktion 5.30.26 og 5.38.38 og indledningen til konteringsreglerne for hovedkonto 6. - Konsulentbistand efter § 40 i lov om social service vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, jf. konteringsreglerne til funktion 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. - Epidemikommissioner, jf. konteringsreglerne til funktion 4.32.32. - Sekretariat og forvaltninger, jf. konteringsreglerne til funktion 6.45.51.

Endvidere skal det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende beskæftigelseskonsulenter registreres på funktion 6.45.53. POLITISK ORGANISATION (42) 6.42.40 Fælles formål På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 6.42.41-6.42.43, f.eks. partitilskud, modtagelse af delegationer m.v. 6.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. Funktionen omfatter såvel udgifter vedrørende medlemmernes deltagelse i kommunens egen virksomhed som medlemskab af råd og nævn. Vederlag m.v., som er skattepligtig indkomst hos modtageren, registreres under hovedart 1, mens andre ikke-skattepligtige godtgørelser og lignende registreres under art 4.0. 6.42.42 Kommissioner, råd og nævn På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissioner, råd og nævn, herunder valg af disse. De udgifter vedrørende skole- og institutionsbestyrelser, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg, vederlag og mødediæter, registreres her, mens udgifter til varetagelse af bestyrelsens arbejde, registreres på funktionen for den pågældende institution. Det bemærkes, at vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer i medfør af medlemskab af kommissioner, råd og nævn ikke registreres på denne funktion, men på funktion 6.42.41. Vederlag til øvrige medlemmer af kommissioner, råd og nævn registreres på funktion 6.42.42. 6.42.43 Valg m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, EU-parlamentet og kommunalbestyrelser, samt folkeafstemninger m.v. Diæter til valgstyrere, valgbestyrelsesmedlemmer og tilforordnede registreres under hovedart 1, såfremt disse er ansat i kommunen, og under art 4.0, såfremt disse ikke er ansat i kommunen. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Fælles formål Her registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på de efterfølgende grupperinger, herunder f.eks. køb af stemmebokse og stemmekasser. 002 Folketingsvalg Her registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, EU-parlamentet og folkeafstemninger m.v. 003 Kommunalvalg Her registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til kommunalbestyrelser samt lokale afstemninger. ADMINISTRATIV ORGANISATION (45) 6.45.50 Administrationsbygninger På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger dvs. anlæg, vedligeholdelse og rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer, ejendomsskatter m.v. 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmesterkontor, kommunaldirektørens kontor, forskellige stabsfunktioner samt udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration, jf. bemærkningerne i indledningen til hovedkontoen. Her registreres endvidere kommunale udgifter i forbindelse med etablering og drift af borgerservicecentre, jf. lov om kommunale borgerservicecentre.

På funktionen registreres ligeledes fællesudgifter for administrationen - f.eks. revision, kantinedrift, trykning og kopiering og porto. Kommunale fællesudgifter til IT dvs. til IT-strategi og planlægning skal også registreres på funktionen. På funktionen registreres også konsulentvirksomhed, organisationsanalyser m.v., der afløser eller supplerer en varetagelse af ovenstående opgaver. På funktionen registreres administrative udgifter i forbindelse med interne forsikringspuljer, hvis kommunen har valgt at oprette en intern forsikringsordning. På funktionen registreres endvidere:

• Udgifter til lægeerklæringer, tilsynshonorarer og administrationsvederlag til plejeforeninger. Betalinger vedrørende rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder speciallægeattester, i forbindelse med sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, skal registreres på denne funktion. - Gebyrer, herunder rykkergebyrer. - Betaling for attester m.v. registreres på funktionen. - Kontingenter. Eksempelvis vedr. Kommunernes Landsforening, Kommuneforeninger, Dansk byplanlaboratorium og internationale sammenslutninger eller foreninger. - Momsbelagte gebyrer i forbindelse med porteføljeforvaltning. I tilfælde, hvor kommunen foretager store samlede indkøb af materialer, inventar og lignende og ikke straks kan registrere disse varekøb og anskaffelser på en bestemt hovedkonto, kan registreringen ske på funktion 6.45.51. Når anvendelsen eller en del heraf henføres til en bestemt funktion, kan overførslen ske ved at minusdebitere den art under funktion 6.45.51, hvor købet i sin tid blev debiteret, og samtidig debitere samme art på den modtagende institution. På funktion 6.45.51 er autoriseret følgende udtømmende driftsgrupperinger: 001 Myndighedsudøvelse Her registreres udgifter til myndighedsudøvelse. Udgifter til visse myndighedsopgaver skal dog konteres særskilt på funktionerne 6.45.53-6.45.58. Myndighedsudøvelse er virksomhed, hvor der med hjemmel i en specifik lov (og/eller beslutning i kommunalbestyrelsen) træffes afgørelser med direkte eller indirekte konsekvenser for borgere eller virksomheder. Myndighedsudøvelse omfatter sagsbehandling i bred forstand og omfatter både opgaver vedrørende selve afgørelserne og opgaver i tilknytning hertil. Således er interne møder vedrørende sagsbehandling m.v. eksempelvis også omfattet, ligesom myndighedsudøvelsen kan være med og uden direkte kontakt til borgeren. 002 Øvrig administration Her registreres udgifter til øvrige administrative opgaver, herunder administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening, der både retter sig imod det politiske niveau i kommunen og mod den administrative ledelse og den øvrige organisation. Støttefunktionerne er de funktioner, der understøtter den primære drift og myndighedsudøvelse i kommunen. Støttefunktioner omfatter f.eks. opgaver vedrørende løn- og personaleadministration, økonomistyring, it-administration, opgaver vedrørende HR og forskellige praktiske funktioner som postfordeling m.v. (interne services).

Sekretariatsbetjening omfatter bl.a. afholdelse af udvalgs- og byrådsmøder, løsningen af kommunens generelle juridiske opgaver, opgaver vedrørende formidling og kommunikation samt opgaver i tilknytning til kommunens mellemkommunale og internationale samarbejde. 003 Socialtilsyn De fem kommuner, der har ansvaret for socialtilsynet, registrerer indtægter og udgifter vedr. socialtilsynet på denne gruppering. De øvrige 93 kommuner kan ikke registrere på denne gruppering. På grupperingen registreres indtægterne vedrørende varetagelsen af alle socialtilsynets driftsopgaver. Her registreres endvidere socialtilsynenes driftsudgifter som omfatter myndighedsudøvelse, herunder sagsbehandling, tilsynsbesøg, transport mv. og støttefunktioner, herunder f.eks. løn- og personaleadministration, økonomistyring, it-administration, opgaver vedrørende HR mv. 090 Administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne Her krediteres den andel af udgifterne vedrørende den centrale administration af forsyningsvirksomhederne, der i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til funktionerne for forsyningsvirksomhederne på hovedkonto 0 eller 1. Overførslen registreres under art 7.9. 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5 Her registreres administrationsudgifter vedrørende de kommunale tilbud, der er omfattet af reglerne om omkostningsbaserede takster og som i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til hovedkonto 5, jf. afsnit 4.5.0. 095 Administrationsudgifter overført til drifts- og anlægsarbejder vedrørende motorveje, hovedlandeveje og kommunale veje Her registreres den del af drifts- og anlægsudgifterne vedrørende motorveje og hovedlandeveje samt eventuelt den del af anlægsudgifterne vedrørende kommunale veje, der udgøres af teknikerløn m.v., og som overføres til de relevante grupperinger - henholdsvis anlægskonti på hovedkonto 2. 098 Administrationsvederlag vedrørende havne Her registreres vederlag fra staten vedrørende administration af havne. Vederlaget registreres under art 7.6. 6.45.52 Fælles IT og telefoni Her registreres udgifter til IT og telefoni, der besluttes centralt, f.eks. udgifter til anskaffelse, udvikling og drift af den centrale tekniske it-infrastruktur, herunder administrative datalinier mellem rådhuset og de enkelte driftsområder samt back-up af fællesprogrammel, Softwareudgifter til fællesprogrammel, brugeruddannelse i fællesprogrammel, intern it-rådgivning og it-projektledelse. På de enkelte driftsområder registreres udgifter vedrørende fagprogrammel, anskaffelse af fagbaserede IT-systemer og udgifter til hjemmearbejdspladser og telefoni. 6.45.53 Jobcentre Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentre, herunder administrative udgifter til andre aktører. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. Derudover registreres udgifter og indtægter i forbindelse med fleksjobambassadører på denne funktion. Øvrige indtægter og udgifter vedr. jobcentre registreres på de relevante funktioner på hovedfunktion 5.68.

6.45.54 Naturbeskyttelse Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af naturbeskyttelsesopgaver. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. Øvrige indtægter og udgifter på naturbeskyttelsesområdet registreres på 0.38.50-0.38.54. 6.45.55 Miljøbeskyttelse Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af miljøbeskyttelsesopgaver. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. Øvrige indtægter og udgifter på miljøbeskyttelsesområdet registreres på funktion 0.52.80-0.52.89. 6.45.56 Byggesagsbehandling På denne funktion registreres udgifterne til sagsbehandling af byggesager. Her registreres endvidere gebyrer for byggesagsbehandling og anmeldelser i henhold til byggelovgivningen. Gebyrerne registreres under art 7.9. 6.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af voksen-, ældre og handicapområdet. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgruppering: 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5 Her registreres administrationsudgifter vedrørende de kommunale tilbud, der er omfattet af reglerne om omkostningsbaserede takster og som i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til hovedkonto 5. 6.45.58 Det specialiserede børneområde Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af det specialiserede børneområde. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. På funktionen er der autoriseret følgende driftsgrupperinger: 001 Børnehuse De kommuner, der har ansvaret for at drive børnehuse og eventuelle tilhørende matrikler, registrerer indtægter og driftsudgifter på denne gruppering. De øvrige 93 kommuner kan ikke registrere på denne gruppering. 091 Administrationsudgifter overført til hovedkonto 5 Her registreres administrationsudgifter vedrørende de kommunale tilbud, der er omfattet af reglerne om omkostningsbaserede takster og som i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til hovedkonto 5. 6.45.59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Her registreres kommunens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Betalinger registreres med art 4.0. Bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks it-udgifter til brug af KMD-systemer registreres ligeledes her. Bevillinger til Udbetaling Danmark, som ligger ud over administrationsgebyret, registreres også på funktionen. Bemærk, at udgifter til tab vedrørende ydelser og tilskud, som dækkes af kommunerne efter § 26, stk. 4 og stk. 5, 1. og 2. pkt. i lov om Udbetaling Danmark, registreres under funktion 5.57.72. ERHVERVSUDVIKLING, TURISME OG LANDDISTRIKTER (48) 6.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love På denne funktion registreres indtægter fra forskellige afgifter knyttet til næringslivet, f.eks. restaurationsafgifter, kioskafgifter, afgifter af spilleautomater samt gebyrer for hyrevognsbevillinger. Herunder registreres endvidere indtægter i forbindelse med systemeksport. 6.48.61 Vækstfora

På funktionen registreres udgifter i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer, o.lign. vedrørende vækstfora. Funktionen er forbeholdt Bornholm Kommune. 6.48.62 Turisme På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende turismefremmende aktiviteter:

• Tilskud til turismeudviklingsselskaber - Tilskud til etablering og udvikling af udstillings- og konferencefaciliteter rettet mod erhvervsturisme og turismemarkedsføring Endvidere registreres EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning til turismeområdet. Administrative medarbejdere, der fuldt ud er beskæftiget med turisme (f.eks. i lokale turistbureauer) registreres på funktionen. Kommunens øvrige administrationsudgifter i forbindelse med turisme registreres på funktion 6.45.51. Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler med mindre disse er momspligtige. 6.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på at fremme erhvervsudviklingen f.eks. medfinansiering af socialfondsprojekter (eksempelvis kompetenceudviklingsaktiviteter der ligger udover de generelle tilbud), jf. lov om erhvervsfremme § 9. 6.48.66 Innovation og ny teknologi På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende fremme af innovation og anvendelse af ny teknologi.
• Tilskud til udviklingsparker - Tilskud til fremme af samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner - Tilskud til fremme af kultur-erhverv-samspil, og analyser gennemført i forbindelse hermed. Endvidere registreres indtægter i form af EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udgifter i tilknytning hertil. Kommunens administrationsudgifter i forbindelse med innovation og anvendelse af ny teknologi registreres på funktion 6.45.51. Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende erhvervsservice og iværksætteri.
• Tilskud til erhvervsråd - Tilskud til investeringsfremmeorganisationer - Tilskud til iværksætterrådgivning Endvidere registreres EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt udbetalinger i tilknytning hertil. Kommunens administrationsudgifter i forbindelse med erhvervsservice og iværksætteri registreres på funktion 6.45.51. Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler. På funktionen er der en autoriseret gruppering: 001 Væksthuse På grupperingen registreres samtlige indtægter og udgifter til væksthuse. 6.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende projekter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder (svage områder), samt landdistriktsudvikling.
• Udgifter vedrørende projekter under EU’s landdistriktsprogrammer - Udgifter til etablering og drift af IT-huse i yderområder. Endvidere registreres EU-tilskud til erhvervsfremmeprogrammer samt udbetalinger i tilknytning hertil.

Kommunens administrationsudgifter i forbindelse med udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling registreres på funktion 6.45.51. Tilskud fra kommunen registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler LØNPULJER m.v. (52) 6.52.70 Løn- og barselspuljer Denne funktion benyttes til budgettering af udgifterne vedrørende særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, f.eks. lokal- og cheflønspuljer samt barselsudligningspuljer. Udgifterne overføres til de respektive funktioner, når puljerne fordeles. Det bemærkes, at øvrige udgifter til løn, herunder f.eks. udgifter til vikarer, over/merarbejde m.v., skal registreres på de funktioner, som udgifterne vedrører. Barselsudligningspuljer kan også administreres ved brug af hovedart 9 Interne indtægter og udgifter eller plus-/minusposteringer. Barselsudligningspuljen skal i hvile i sig selv over en årrække. 6.52.72 Tjenestemandspension På funktionen debiteres udgift til udbetaling af tjenestemandspensioner i kommunen ved brug af art 5.1. Udbetalingerne registreres således centralt og skal ikke følge ansættelsesområdet. Dette gælder for udbetaling af alle tjenestemandspensioner i kommunen. Betalinger til staten for udbetaling af tjenestemandspensioner konteres ved brug af art 4.6. En indbetaling fra et pensionsforsikringsselskab til helt eller delvis dækning af pensionsudbetalinger skal krediteres funktionen med anvendelse af art 5.1. Evt. nettoudgift til pensionsforsikringspræmier (inkl. bonus) registreres også på funktionen, men med brug af art 1. Ligeledes registreres på funktionen pensionsoverførsler ved tjenestemænds jobskifte (betalende kommune: kredit, modtagende kommune: debet). I kommunens interne økonomisystem i øvrigt skal det sikres, at den enkelte udbetaling kan henføres til hovedfunktionerne i kontoplanen. Formålet hermed er at sikre, at pensionsudbetalingerne kan identificeres på hovedområder, bl.a. med henblik på korrekt takstfastsættelse, hvor disse er udgiftsbaserede. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014, følger det, at regeringen og KL er enige om, at kommunerne fremadrettet finansierer eventuelle pensionsudgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere og pædagoger (P76) med ret til statslig tjenestemandspension udover niveauet svarende til henholdsvis trin 44 og 37 (statslig trin). Finansieringen skal ske på individuel basis, hvor der samtidig tages højde for eventuelle ledere i gruppen. Ændringen har virkning for tjenestemænd, der pensioneres fra og med 1. juli 2013. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger på funktionen: 001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, kommunale forsyningsvirksomheder 002 Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder 6.52.74 Interne forsikringspuljer Denne funktion benyttes, hvis kommunen har etableret en intern forsikringsordning vedrørende f.eks. arbejdsskader, ejendomme, løsøre m.v. Forsikringsordningen kan administreres på flere forskellige måder:

1. Der fastsættes en forsikringspræmie således, at den samlede forsikringsordning hviler i sig selv på længere sigt. Fastsættelsen af forsikringspræmien skal ske på et dokumenteret grundlag, der skal fremgå af bemærkningerne til budgettet og regnskabet. Indtægter og udgifter vedrørende forsikringsordningerne kan registreres ved brug af hovedart 9 Interne indtægter og udgifter eller ved anvendelse af +/- posteringer på de eksterne arter.

1. Forsikringsordningen kan også administreres således, at der ikke opkræves forsikringspræmier. I så fald er det en betingelse, at det kan dokumenteres, at de langsigtede omkostninger til skader m.v. indregnes i takster, der skal opgøres efter omkostningsbaserede principper, jf. bl.a. bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Som følge af at ældreboliger og forsyningsvirksomheder skal hvile-i-sig-selv, skal forsikringspræmier dog opkræves og konteres på de to områder, således at mellemværendet mellem kommunen og de to områder påvirkes af præmien.
2. I stedet for at anvende interne arter eller +/- posteringer og opkræve forsikringspræmier kan forsikringsordningen håndteres ved, at der forlods i forbindelse med budgetudarbejdelsen foretages en reduktion af bevillingerne svarende til værdien af forsikringspræmierne, der placeres på funktion 6.52.74. Udbetalinger fra den interne forsikringsordning foretages direkte på funktion 6.52.74 med anvendelse af eksterne arter. Ved anvendelse af denne model skal forsikringsordningen hvile i sig selv på længere sigt. De administrative omkostninger vedrørende de interne forsikringsordninger skal registreres på funktion 6.45.51 Sekretariat og forvaltninger. Udgifter til skadesudbedringer, erstatninger m.v. registreres ved brug af de eksterne arter på funktion 6.52.74. 6.52.76 Generelle reserver Denne funktion benyttes til budgettering af udgifter, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, bortset fra løn-og barselspuljer, der budgetteres på funktion 6.52.70. Udgifterne overføres til de respektive funktioner, når der er klarhed om udgifternes fordeling. Der kan ikke regnskabsføres på funktionen. De generelle reserver kan maksimalt udgøre 1 % af kommunens øvrige budgetterede nettodriftsudgifter til service. De finansielle konti: Hovedkonto 7, 8 og 9 Kontoplanens hovedkonto 0-6 omfatter kommunens egentlige drifts- og anlægsvirksomhed. I modsætning hertil vedrører hovedkontiene 7, 8 og 9 det finansielle område. Hovedkonto 7 anvendes til registrering af renter, tilskud, udligning og skatter m.v., herunder finansindtægter. Hovedkonto 8 anvendes til registrering af de årlige forskydninger på kommunens finansielle status. Hovedkonto 9 viser beholdningerne på kommunens finansielle status. Aktiverne fremgår af funktionerne 9.22.01-9.42.44 og 9.58.80-9.68.87. Forpligtelserne fremgår af funktionerne 9.45.45-9.55.79 og 9.72.90. Forskellen mellem aktiver og forpligtelser fremgår af hovedfunktionen »Egenkapital« (funktionerne 9.75.91- 9.75.99). I forbindelse med regnskabsafslutningen foretages visse op- og nedskrivninger af statusposterne under hovedkonto 9 med modpost på balancekonto. Som eksempel kan nævnes regulering af obligationsbeholdninger efter kursen pr. 31. december. På hovedkonto 7, 8 og 9 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopbygning. Funktionerne: 7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. anvendes således til registrering af henholdsvis:

• Renter af indskud i pengeinstitutter m.v. (7.22.05) - Forskydninger i indskud i pengeinstitutter m.v. (8.22.05) - Beholdninger af indskud i pengeinstitutter m.v. (9.22.05) Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Det bemærkes, at der - som en undtagelse fra hovedreglen vedrørende specifikationer til budgettet - for hovedkonto 7 gælder, at mindstekravet til specifikationsgraden er fastsat til hovedfunktionsniveau. På hovedkonto 7 anvendes kun hovedart 6 og 8, således at hovedart 6 anvendes i forbindelse med renteudgifter og kurstab og hovedart 8 i forbindelse med renteindtægter og kursgevinster. RENTER AF LIKVIDE AKTIVER (22) 7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. På denne funktion registreres renteindtægter af indskud i pengeinstitutter m.v. Endvidere registreres her gebyrer knyttet til indskud i pengeinstitutter. Momsbelagte gebyrer i forbindelse med porteføljeforvaltning skal dog konteres på funktion 6.45.51. Registreringen sker på tidspunktet for tilskrivning af renter. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår. 7.22.07 Investerings- og placeringsforeninger På denne funktion registres udbytte fra andele i investerings- og placeringsforeninger. 7.22.08 Realkreditobligationer 7.22.09 Kommunekreditsobligationer 7.22.10 Statsobligationer m.v. 7.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende værdipapirer. Registreringen sker ved betalingen. Ved køb eller anden erhvervelse af obligationer mellem to terminer registreres eventuel betalt rente som negativ indtægtsrente ved erhvervelsen. Funktion 7.22.10 omfatter såvel statsobligationer som statsgældsbeviser, statslån med variabel rente og skatkammerbeviser. Funktion 7.22.11 omfatter forrentning af obligationer, som handles på et reguleret marked, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Alene renter fra likvide aktiver udstedt i udlandet skal registres på funktionen. RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28) 7.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8 7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 7.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende tilgodehavender. På funktion 7.28.15 registreres bl.a. renteudgifter og -indtægter vedrørende afregningen af de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssige eftergivelser m.v. Registreringen sker ved regningsudsendelse eller ved betaling, afhængig af forholdene for de forskellige rentebærende fordringer - for funktion 7.28.18 dog senest i forbindelse med registreringen af regnskabet for den selvejende institution. Forrentning af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne registreres ikke på funktion 7.28.15, men på funktionerne 7.35.29-7.35.35.

RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32) 7.32.20 Pantebreve 7.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. 7.32.22 Tilgodehavender hos grundejere 7.32.23 Udlån til beboerindskud 7.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 7.32.26 Ikke-likvide obligationer 7.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. På disse funktioner registreres kommunens renteindtægter af de pågældende langfristede tilgodehavender, herunder aktieudbytte m.v. Registreringen sker på terminsdato, hvad enten betaling skal ske kontant, eller renten skal tilskrives hovedstolen (resttilgodehavendet). På funktion 7.32.23 registreres kommunens andel af indeksregulering af beboerindskud. Statens andel registreres på funktion 8.51.52. Det bemærkes, at renteudgifter til pengeinstitut for ikke opfyldte lån til boligindskud, som kommunen måtte have afgivet garantiforpligtelse for, debiteres funktion 8.32.23. Renter, der tilskrives henstandsbeløb vedrørende ejendomsskat m.v., indtægtsføres på funktion 7.32.25 ved tilskrivningen og modposteres på funktion 8.32.25. På funktion 7.32.25 konteres endvidere renteindtægter vedrørende henstand med frigørelsesafgift samt forsikringsselskabers bonusfonde. Renteindtægter for deponerede beløb for lån m.v. kan - for at undgå arbitrære fordelinger - indtægtsføres på de respektive funktioner i stedet for på funktion 7.32.27. Såfremt kommunen yder tilskud til institutionen m.v. til betaling af renter af et af kommunen ydet lån, er dette at betragte som rentefritagelse. Det betyder, at der ikke sker registrering af tilskud og renteindtægt. RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OG MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35) 7.35.29 Klimainvesteringer 7.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 7.35.31 Gasforsyning 7.35.32 El-forsyning 7.35.33 Varmeforsyning 7.35.34 Vandforsyning 7.35.35 Andre forsyningsvirksomheder På disse funktioner registreres kommunens renteindtægter og -udgifter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder. Registreringen sker senest ved regnskabsafslutningen, og modposteringen foregår på hovedkonto 1. For funktion 7.35.29 gælder dog, at der alene kan registreres renteudgifter, såfremt kommunen har lånefinansieret spildevandsselskabets andel af klimainvesteringerne. Ved kontantfinansiering kan der ikke opkræves renteomkostninger fra selskabet. På funktion 7.35.35 registreres bl.a. renteindtægter og -udgifter vedrørende udlæg for renovation og fællesantenneanlæg. Der er autoriseret grupperinger 001-007 til registrering af renteindtægter og -udgifter vedrørende de renovationsområder, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at foretage gebyrfinansiering efter hvile-i-sig-selvprincippet. 001 Ordninger for dagrenovation – restaffald 002 Ordninger for storskrald og haveaffald 003 Ordninger for glas, papir og pap 004 Ordninger for farligt affald 005 Genbrugsstationer 006 Øvrige ordninger 007 Generel administration RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50) 7.50.50 Kassekreditter og byggelån Registrering af renteudgifter og provision sker ved tilskrivning af renter i pengeinstituttet. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår. På funktionen registreres renten (kurstab) af certifikater og REPO-forretninger.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51) 7.51.52 Anden gæld Registrering af renteudgifter sker ved betaling. RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52) 7.52.54 Andre kommuner og regioner 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Der er på funktionen autoriseret følgende rentegruppering: 001 Tilbagebetaling af grundskyld 7.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 7.52.59 Mellemregningskonto 7.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst På disse funktioner registreres renteudgifter vedrørende de pågældende gældsposter. På funktion 7.52.56 registreres bl.a. renter af kontante deposita og af mellemregning med legater m.v. Registreringen sker på forfaldstidspunkt eller ved betaling, afhængig af forholdene for de enkelte forpligtelser; for funktion 7.52.61 dog senest i forbindelse med registrering af regnskabet for den selvejende institution. Renteudgifter vedr. tilbagebetalinger af grundskyld registreres på gruppering 001 under funktion 7.52.56. RENTER AF LANGFRISTET GÆLD (55) 7.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst 7.55.64 Stat og hypotekbank 7.55.65 Andre kommuner og regioner 7.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 7.55.67 Andre forsikringsselskaber 7.55.68 Realkredit Der er autoriseret følgende rentegrupperinger på funktionen: 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.70 Kommunekredit Der er autoriseret følgende rentegrupperinger på funktionen: 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.71 Pengeinstitutter Der er autoriseret følgende rentegrupperinger på funktionen: 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland Der er autoriseret følgende rentegrupperinger på funktionen: 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Der er autoriseret følgende rentegrupperinger på funktionen: 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer 7.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor På disse funktioner registreres kommunens renteudgifter vedrørende langfristet gæld, herunder administrationsbidrag og andel af reservefonde. Registreringen sker på terminsdato, hvad enten betaling sker samtidig, eller renten hensættes til betaling over en restancekonto. Foretages opkøb af obligationer, udstedt af kommunen selv, før forfaldsdato med henblik på amortisation, registreres renteudgiften ved opkøbet. Modtagelse af renter i forbindelse med lånoptagelse mellem to renteterminer anses for negative udgiftsrenter. På funktion 7.55.68 – 7.55.76 er autoriseret grupperingerne 001 Ældreboliger og 002 Færgeinvesteringer m.v. Der er autoriseret følgende rentegrupperinger på funktionen: 001 Kommunale ældreboliger 002 Færgeinvesteringer m.v. 003 Klimainvesteringer KURSTAB OG KURSGEVINSTER M.V. (58) Under denne hovedfunktion registreres kurstab, kursgevinster og indtægter fra garantiprovision.

En eventuel forskel mellem det hjemtagne og det nominelle lånebeløb i forbindelse med indekslån skal ikke registreres som kurstab/kursgevinst under funktionerne 7.58.77 og 7.58.78, idet det samlede hjemtagne lånebeløb registreres på den relevante funktion på hovedkonto 8. 7.58.77 Kurstab i forbindelse med lånoptagelse Funktion 7.58.77 anvendes kun i regnskabet, idet forventede lånoptagelser i budgettet og budgetoverslagene opføres til kursværdi. Som kurstab anses forskellen mellem nominelle størrelse og det hjemtagne provenu efter fradrag af omkostninger, herunder reserve fondsindskud, provision, kurtage, advokat- og bankiersalær, kommissioner, børsafgifter og oversættelsesudgifter. Registreringen af kurstab sker på datoen for hjemtagelse af lånet, hvad enten dette sker kontant eller i obligationer. Registreringen foretages under dranst 4 på følgende udtømmende, autoriserede grupperinger: 001 Kommunernes Pensionsforsikring 002 Andre forsikringsselskaber 003 Realkredit 005 Kommunekredit 006 Offentligt emitterede obligationer i indland 007 Offentligt emitterede obligationer i udland 008 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 009 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 010 Selvejende institutioner 7.58.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt Registreringen sker som udgangspunkt på tidspunktet for afhændelsen og beregnes som forskellen mellem bogført værdi og afhændelsesværdi efter fradrag af handelsomkostninger, dvs. kurtage, gebyrer m.v. Registreringen foretages under dranst 4 på følgende udtømmende, autoriserede grupperinger: 001 Realkreditobligationer 002 Kommunekreditsobligationer 003 Statsobligationer m.v. 004 Likvide aktiver udstedt i udlandet 005 Investerings- og placeringsformer 006 Pantebreve 007 Aktier og andelsbeviser 008 Andre obligationer og værdipapirer, herunder optioner, swaps mv. 010 Tilbagebetalte reservefondsandele Efter etableringen af Værdipapircentralen kan kursværdien af de enkelte udtrukne obligationer ikke konstateres. Dette indebærer, at en kommune ikke kan skelne mellem, om en udtrukket eller afhændet obligation er erhvervet før 1. januar eller i det indeværende regnskabsår. Kursgevinsten ved udtrækning eller afhændelse af obligationer inden for en serie, hvor kommunen pr. 31. december havde en beholdning og senere har erhvervet yderligere obligationer, skal derfor beregnes i forhold til et vejet gennemsnit af værdien pr. 31. december og værdien af senere erhvervede obligationer inden for den pågældende serie. Det bemærkes, at kommuner, der ønsker at registrere kursgevinsten/-tabet i forhold til den oprindelige købskurs fremfor den regulerede kursværdi pr. 31. december, har mulighed for at anvende følgende fremgangsmåde: Ved afhændelse eller udtrækning af obligationer registreres forskellen mellem købsværdi (købskurs) og salgsværdi/udtrækningsværdi som kursgevinst eller kurstab på funktion 7.58.78, og samtidig tilbageføres forskellen mellem købskurs og kursværdi pr. foregående års 31. december som en op- eller nedskrivning over status på hovedkonto 9 med modpost på balancekonto 9.75.99.

Samme regler gør sig gældende ved realiserede tab og gevinster i forbindelse med afhændelse af swaps. Jf. det i afsnit 7.0 omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der af hensyn til vurdering af det kommunale regnskab ikke bør gennemføres hyppige ændringer i registreringen, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen beslutter at lægge sig fast på den ene af de beskrevne registreringsmåder. 7.58.79 Garantiprovision Funktionen anvendes til registrering af indtægter i forbindelse med opkrævning af provision for afgivelse af kommunale garantistillelser. TILSKUD OG UDLIGNING (62) Denne hovedfunktion omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger. Tilsvar til de enkelte udligningsordninger registreres ved anvendelse af hovedart 6, mens tilskud registreres ved anvendelse af hovedart 8. Registreringen foretages under dranst 7. 7.62.80 Udligning og generelle tilskud På denne funktion registreres dels tilskud og bidrag vedrørende kommunal udligning, dels det generelle statstilskud og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Registreringen foretages på følgende udtømmende, autoriserede grupperinger: 001 Kommunal udligning 002 Statstilskud til kommuner 007 Efterreguleringer 010 Udligning af selskabsskat På gruppering 001 registreres kommunens henholdsvis regionens tilskud eller bidrag til kommunal udligning. Tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner skal ligeledes registreres her. På gruppering 002 registreres det generelle statstilskud, som udbetales til kommuner i henhold til § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. På gruppering 007 registreres udgifter og indtægter vedrørende såvel midtvejsreguleringer som endelige efterreguleringer. 7.62.81 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge På denne funktion registreres bidrag og tilskud i forbindelse med tilskuds- og udligningsordningerne vedrørende udlændinge. Registreringen foretages på en række autoriserede grupperinger, som er gennemgået nedenfor: 001 Udligning vedrørende udlændinge Her registreres bidrag og tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge, og vedrørende sociale udgifter til flygtninge, jf. § 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. 005 Efterreguleringer 7.62.82 Kommunale bidrag til regionerne På denne funktion registreres kommunernes bidrag til regionerne. Jf. § 2 i Lov om regionernes finansiering består kommunernes bidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver af et udviklingsbidrag, der registreres på følgende autoriserede gruppering: 002 Kommunalt udviklingsbidrag 7.62.86 Særlige tilskud På denne funktion registreres bidrag og tilskud vedrørende de særlige tilskuds- og udligningsordninger. Der er autoriseret følgende grupperinger. 001 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Her registreres tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner efter § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. 002 Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder

Her registreres bidrag og tilskud vedrørende udligningsordningen for kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder, jf. § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. 004 Tilskud til »ø-kommuner« Her registreres tilskud til kommuner på øer, der består af én kommune, jf. § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Endvidere registreres tilskud til kommuner med mindre øer, jf. § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Dog skal tilskud fra staten til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne, jf. § 21 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt tilskud til nedsættelse af færgetakster til passagerer og biler mv. til og fra øer, jf. § 21 a i samme lov indtægtsføres på funktion 2.32.33 Færgedrift 005 Tilskud til Bornholms Kommune vedr. udviklingsopgaver Her registreres den af del af statens tilskud til Region Hovedstadsen, som udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune jf. § 7 i lov om regionernes finansiering. 008 Beskæftigelsestilskud Her registreres statens beskæftigelsestilskud til kommunerne, jf. §§ 23, 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 010 Efterreguleringer 013 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Her registreres tilskud til en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbud. 014 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Her registreres tilskud til et generelt løft af ældreplejen. 015 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Her registreres tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. 016 Jobpræmie til kommunale arbejdsgivere Her registreres indtægter fra jobpræmien til kommunale arbejdsgivere, der ansætter ledige i akutjob i minimum 26 uger, jf. § 3 i lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere. 017 Fleksjobbonus til kommunale arbejdsgivere Her registreres indtægter fra fleksjobbonus til kommunale arbejdsgivere, der ansætter personer i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller mindre i minimum 6 måneder, jf. § 1 i bekendtgørelse om fleksjobbonus. 019 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Her registreres tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet, som følge af økonomiaftalen for 2015. 021 Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser Her registreres det individuelle tilskud vedr. skattenedsættelser. 022 Tilskud til kommuner med vanskelige vilkår På grupperingen registreres tilskud til kommuner med vanskelige vilkår, jf. § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 023 Overgangstilskud vedr. revision af uddannelsesstatistikken Her registreres overgangstilskud vedr. revision af uddannelsesstatistikken REFUSION AF KØBSMOMS (65) 7.65.87 Refusion af købsmoms På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende refusion af moms, jf. afsnit 2.6.2. Registreringen foretages under dranst 7, hovedart 6, på efterfølgende udtømmende, autoriserede grupperinger Til de enkelte grupperinger skal knyttes følgende bemærkninger.

Gruppering 002 Refusion af købsmoms og gruppering 003 Udgifter til købsmoms budgetlægges med lige store beløb. Det bemærkes, at da refusionsindtægterne på gruppering 002 registreres som »negative udgifter«, vil gruppering 002 og gruppering 003 for ét bestemt regnskabsår opveje hinanden. Indholdet af grupperingerne 02 og 03 bestemmes af udgifterne på hovedkonto 0-6, idet refusionsberettiget købsmoms skal opføres på gruppering 003 - og ikke på de enkelte funktioner under hovedkonto 0-6. På gruppering 004 Tilbagebetaling af refusion af købsmoms budgetteres og regnskabsføres tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg inden for 5 år samt tilbagebetaling af 17½ % af tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner mv. og EU-anlægstilskud, jf. afsnit 2.6.2. Endvidere regnskabføres korrektioner på grund af fejl i tidligere års momsrefusion på grupperingen. Vedrørende regnskabsføringen i supplementsperioden gælder følgende: Købsmomsrefusion opgjort på grundlag af supplementsregnskabet skal - i det omfang refusionen først udbetales efter supplementsperiodens afslutning - restanceføres i regnskabet for foregående regnskabsår. SKATTER (68) 7.68.90 Kommunal indkomstskat På denne funktion registreres indtægter og udgifter i forbindelse med kommunal indkomstskat. Registreringen sker under dranst 7 på udtømmende, autoriserede grupperinger. 001 Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat 002 Afregning af forskelsbeløb 006 Afregning vedrørende det skrå skatteloft 010 Afregning af indkomstskatter med andre kommuner 015 Udbetaling i henhold til lov om negativ indkomstskat På gruppering 001 registreres den budgetterede udskrivning af kommunal indkomstskat af selvangivne indkomster, som udbetales af Skatteministeriet i form af 1/12-rater i løbet af regnskabsåret. Det gælder både for kommuner, som har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget og for kommuner, som har valgt at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen. På gruppering 002 budgetteres og regnskabsføres for lidt eller for meget modtaget forskudsbeløb af indkomstskat, som afregnes tre år efter kalenderåret. På gruppering 006 registreres afregning med staten som følge af det skrå skatteloft. 7.68.92 Selskabsskat På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende skat af aktieselskaber m.v. efter selskabsskatteloven og af fonde efter fondsbeskatningsloven. Registreringen foretages under dranst 7 på følgende autoriserede gruppering: 001 Afregning af selskabsskat m.v. Her registreres den kommunale andel af selskabsskatter m.v. af selskaber, der er hjemmehørende i kommunen samt beløb til viderefordeling til andre kommuner. 7.68.93 Anden skat pålignet visse indkomster På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende anden skat pålignet visse indkomster. Registreringen foretages under dranst 7 på følgende autoriserede grupperinger: 002 Andel af bruttoskat efter § 48 E i kildeskatteloven

004 Kommunens andel af skat af dødsboer 005 Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven 7.68.94 Grundskyld På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende grundskyld. Grundskyld registreres under dranst 7. Der er autoriseret følgende grupperinger: 001 Grundskyld 004 Indtægt fra den individuelle kompensation i 2016 for fastfrysningen af beskatningsgrundlaget for grundskylden Tilbagebetalinger af grundskyld registreres på gruppering 001 med anvendelse af dranst 7 og hovedart 6 Finansudgifter. Renteudgifter vedr. tilbagebetalingerne registreres på gruppering 001 under funktion 7.52.56. Ved registrering på gruppering 004 skal art 8.6 anvendes. 7.68.95 Anden skat på fast ejendom På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende anden skat på fast ejendom. Registreringen foretages under dranst 7 på følgende autoriserede grupperinger: 001 Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi 002 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb 003 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb 7.68.96 Øvrige skatter og afgifter På denne funktion registreres efter ligningsloven samt øvrige skatter og afgifter. Der er autoriseret følgende grupperinger under dranst 7: 004 Efterbetaling og bøder 005 Frigørelsesafgift Gruppering 005 anvendes til registrering af kommunens andel af pålignede frigørelsesafgifter. Rente af kommunens andel af henstandsbeløb registreres på funktion 7.32.25. Statens andel af de indbetalte beløb registreres på funktion 7.51.52, hvorfra afregning kan ske til staten. Ved ydet henstand debiteres funktion 7.32.25 for det samlede beløb, mens statens andel krediteres funktion 7.51.52, og kommunens andel krediteres funktion 7.68.96. Ved indbetaling af henstandsbeløb krediteres funktion 7.32.25. Herefter kan statens andel afregnes, jf. funktion 7.51.52. Hovedkonto 8 Balanceforskydninger Hovedkonto 8 omfatter:

• Finansforskydning (funktionerne 8.22.01-8.52.62) - Afdrag på lån (debetsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.78) - Lånoptagelse (kreditsiden på funktionerne 8.55.63-8.55.78) - Forskydning i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (funktion 8.55.79) - Forskydning i beholdningen af anlægsaktiver og omsætningsaktiver (8.58.80-8.68.87) - Forskydninger i hensatte forpligtelser (8.72.90) - Forskydning i egenkapitalen (funktionerne 8.75.91-8.75.95) På hovedkonto 8 vises forskydningerne i kommunens balance. Dog er det frivilligt at anvende funktionerne 8.52.55 og 8.55.79-8.72.90, idet forskydningen i disse balanceposter kan ske med modpost direkte på egenkapitalen. Funktionerne 9.22.01-9.75.94 viser beholdningerne i kommunens balance. Det bemærkes, at der - som en undtagelse fra hovedreglen vedrørende specifikationer til budgettet - for hovedkonto 8 gælder, at mindstekravet til specifikationsgraden er fastsat til hovedfunktionsniveau. Dette gælder dog ikke for hovedfunktionen, »FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN«. For denne hovedfunktion udformes specifikationer til budgettet i overensstemmelse med de generelle regler, jf. afsnit 5.2.6.d.

Som en undtagelse fra det i øvrigt anvendte bruttoposteringsprincip budgetteres og bogføres forskydninger på funktionerne 8.22.01 til 8.52.62 som nettoforskydninger for hver funktion. I konsekvens heraf skal der ved registreringen af disse Balanceforskydninger funktionsvis enten benyttes hovedart 6 eller hovedart 8. På funktion 8.51.52 er det dog autoriseret at benytte hovedart 8. Såfremt kommunen ønsker det, kan debet og kredit registreres på hver sin konto, f.eks. ved opdeling på grupperinger. FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22) 8.22.01 Kontante beholdninger På denne funktion registreres forskydninger i kontanter, checks, postanvisninger m.v. - ved egentlige centrale kasser, ved lokale kasser samt ved faste forskudskasser og byttepengekasser. Registrering ved egentlige centrale og lokale kasser sker dagligt og ved forskudskasser, når afregning foretages. Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af kontanter m.v. Registrering af kreditbevægelser sker ved udbetaling, respektive indsætning af kontanter m.v. på konto i pengeinstitut. Veksling af checks til kontanter registreres sædvanligvis ikke særskilt. 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. På denne funktion registreres forskydninger i indskud i pengeinstitutter m.v. Registrering af debetbevægelser sker for egne indsætninger, når disse foretages, dvs. samtidig med indsætningen. Øvrige indsætninger registreres på datoen for modtagelse af advisbilag, kontoudtog fra bank eller ved ajourføring af bankbog. Registrering af kreditbevægelser sker for egne hævninger, når disse foretages, dvs. samtidig med afsendelsen af checks eller giromateriale. Andre hævninger registreres på datoen for modtagelsen af advisbilag eller kontoudtog. Gebyrer knyttet til indskud registreres under 7.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. 8.22.07 Placerings- og investeringsforeninger På funktionen registreres forskydninger i andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. 8.22.08 Realkreditobligationer 8.22.09 Kommunekreditsobligationer 8.22.10 Statsobligationer m.v. 8.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet På disse funktioner registreres forskydninger i kommunens obligationsbeholdning. Registreringen foretages under dranst 5 på følgende autoriserede grupperinger: 001 Tilgang 002 Afgang Registrering af debetbevægelser sker på datoen for modtagelse af rådighed over obligationerne. Disse registreres til samme dags kursværdi. Eventuelt kurstab ved låneoptagelse registreres på funktion 7.58.77. Registrering af kreditbevægelser sker ved salg og udtrækning. Registreringen foretages til den bogførte kursværdi ved erhvervelsen, henholdsvis ved sidste årsafslutning. Kursgevinst eller kurstab registreres på funktion 7.58.78. Funktion 8.22.08 omfatter obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. Funktion 8.22.09 omfatter obligationer udstedt af Kommunekredit samt andre dansk møntede obligationer udstedt af danske kommuner. Funktion 8.22.10 omfatter værdipapirer udstedt af den danske stat, herunder statsobligationer, statsgældsbeviser, statslån med variabel rente og skatkammerbeviser.

Funktion 8.22.11 omfatter forskydninger i rentebærende obligationer, som handles på et reguleret marked, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Alene likvide aktiver udstedt i udlandet skal registres på funktionen. FORSKYDNINGER I TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25) 8.25.12 Refusionstilgodehavender På denne funktion registreres forskydninger vedrørende opgjorte restrefusioner. For lidt modtaget refusion debiteres, mens for meget modtaget refusion krediteres. 8.25.13 Andre tilgodehavender På denne funktion registreres forskydninger i andre tilgodehavender hos staten. Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalingen. Der er autoriseret følgende driftsgruppering: 001 Kontante tilgodehavender som følge af delingsaftalen Der er på funktionen autoriseret gruppering 003 til registrering af forskydninger som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2, i bekendtgørelsen nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. FORSKYDNINGER I KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28) 8.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 8.28.15 Andre tilgodehavender På denne funktion registreres forskydninger i tilgodehavender hos borgere og kunder. Registreringen sker ved udsendelse af regning. Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalingen. 8.28.17 Mellemregninger med følgende regnskabsår Denne funktion anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter i gammelt regnskabsår, som vedrører nyt regnskabsår. Funktionen skal anvendes til periodisering mellem regnskabsår af f.eks. forudbetalt løn, husleje, abonnementsudgifter, m.v. Udgifter og indtægter, der ifølge mere specifikke regler henføres til øvrige funktioner på hovedkonto 8, skal ikke registreres på denne funktion. Tilgodehavender, der eksisterer ved årets udgang, men som først indbetales i nyt regnskabsår skal registreres på funktion 8.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol, mens kort gæld, der eksisterer ved årets udgang, men som først betales i nyt regnskabsår registreres som en forskydning under kortfristet gæld på f.eks. funktion 8.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager. 8.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst På denne funktion registreres forskydninger i selvejende institutioners likvide aktiver og tilgodehavende samt forudbetalinger af såvel kort- som langfristet karakter over for andre end overenskomstkommunen. Registrering sker i samme takt som registreringen af den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter i kommunens regnskab. 8.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner På denne funktion registreres forskydninger i tilgodehavender hos andre kommuner og regioner.

På funktionen registreres forskydning i kontante tilgodehavender hos kommuner og regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Der er autoriseret to grupperinger: 001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen Registrering af debetbevægelser sker senest i forbindelse med regnskabsårets udløb. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalingen. FORSKYDNINGER I LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32) 8.32.20 Pantebreve På denne funktion registreres forskydninger i beholdningen af pantebreve i forbindelse med salg af fast ejendom eller udlån mod pant i fast ejendom, som ikke skal registreres på særskilte funktioner. Registreringen foretages til den nominelle værdi. Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med salget af ejendommen eller ved udbetaling af lånet. Endvidere debiteres kontoen på terminsdato med rentetilskrivning, såfremt der er aftalt rentehenstand. Registrering af kreditbevægelser sker ved indfrielse af lån samt – på terminsdato – ved afdrag på lån. 8.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. På denne funktion registreres forskydninger i aktier, andelsbeviser og indskudsbeviser. På funktionen registreres indskud, der har karakter af kapitalindskud. Det vil sige indskud, der registreres af den modtagende virksomhed som en del af egenkapitalen, og giver kommunen rettigheder og pligter som medejer af virksomheden. Det bemærkes, at tilskud, der ydes som drifts- eller anlægsudgift, og medfører en eventualrettighed, ikke registreres på denne funktion, men opføres på garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen. Registreringen af debetbevægelser sker ved erhvervelse af aktiverne. Registreringen sker til anskaffelsesværdi. Registreringen af kreditbevægelser sker til bogført værdi ved afhændelse af aktiverne. Eventuelt kurstab eller -gevinst i forbindelse med handel med aktiverne registreres på funktion 7.58.78. Der er på funktionen på dranst 5 Balanceforskydninger autoriseret følgende gruppering: 001 Netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber. 8.32.22 Tilgodehavender hos grundejere På denne funktion registreres forskydninger i langfristede tilgodehavender hos grundejere for udført vej- og kloakarbejder samt for istandsættelse af gader og veje, der overtages som offentlige. Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med opgørelse af tilgodehavendet med modpost på hovedkonto 0 eller 2. I perioden, hvor kommunen udfører arbejdet, kan rentetilskrivning også debiteres kontoen. Endelig kan kontoen debiteres ved betaling til pengeinstitut for uopfyldte lån, som kommunen har afgivet garantiforpligtelse for. Registrering af kreditbevægelser sker ved indfrielse samt - på terminsdato ved afdrag af lån. 8.32.23 Udlån til beboerindskud

På denne funktion registreres forskydninger vedrørende udlån til borgerne til betaling af beboerindskud og forskydninger vedrørende beløb ydet til dækning af disse indskud. Endvidere registreres indfrielse af uopfyldte boligindskudslån, inklusive renter, som kommunen har afgivet garantiforpligtelse for. Statens andel registreres på funktion 8.51.52. Endvidere registreres på funktionen kommunens betaling af beboerindskud til et boligselskab, jf. § 74 i almenboligloven. 2/3 af beløbet kan hjemtages i statsrefusion. Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med udbetalingen af lånet, respektive indfrielse af uopfyldte lån i pengeinstitutter. Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetaling af lånet. Eventuelle indgåede beløb vedrørende indeksregulering af boligindskud indtægtsføres direkte på funktion 7.32.23 samt - for statens andel - på funktion 8.51.52. 8.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v. På denne funktion registreres forskydninger i udlån til finansiering af opførelse af ejendomme samt driftsstøttelån m.v. til kollegier. Det vil sige grundkapitalindskud (dvs. indskud i Landsbyggefonden) samt udstedte driftsstøttelån. Registrering af debetbevægelser sker ved tilgodehavendets opståen, dvs. når kravet om udbetaling af kommunens udlånsandel kan opgøres. Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetalingen. På funktionen er autoriseret en gruppering til registrering af indskud af grundkapital i private ældreboliger og tilbagebetalingen af indskud fra Landsbyggefonden. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne vedrørende almene boliger på funktion 0.25.18. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil: 001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) Herunder registreres grundkapitalindskud i alment byggeri, jf. § 120 i lov om almene boliger. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud. 002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger Herunder registreres grundkapitalindskud til almene ældreboliger, der opføres af kommunen, men som forudsættes af skulle overgå til en selvejende almen boliginstitution, jf. § 121 i lov om almene boliger. 003 Driftsstøttelån Herunder registreres udbetalte driftsstøttelån. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af driftsstøttelån. 8.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender På denne funktion registreres forskydninger i lån til betaling af ejendomsskatter, efterlevelseshjælp ydet som lån, henstandbeløb vedrørende frigørelsesafgift, boligindskud ved kommunens indgåelse af egne lejemål samt tilgodehavender, for hvilke der er indrømmet afdragsvis betaling ud over ét år, og som ikke skal registreres på særskilte funktioner. På funktionen registreres endvidere indskud i virksomheder, der har karakter af lån til virksomheden. Der er tale om et indskud, når kommunen ikke herved pådrager sig pligter eller rettigheder i forhold til virksomheden eller dennes kreditorer udover dem, der udtrykkeligt er nævnt i låneaftalen. Indskuddet indgår i virksomhedens regnskab under fremmedkapital og ikke under egenkapital.

Det bemærkes, at tilskud, der ydes som drifts- eller anlægsudgift og medfører en eventualrettighed, ikke registreres på denne funktion, men opføres på garanti- og eventualrettighedsfortegnelsen. Det bemærkes endvidere, at eventuelle lån til selvejende sociale institutioner med overenskomst altid skal registreres efter de særlige regler for regnskabsføring for disse institutioner. Registrering af debetbevægelser sker ved tilgodehavendets opståen, det vil sige når ejendomsskatterne forfalder til betaling, ved indgåelse af lejemål, ved indgåelse af kontraktforhold i forbindelse med salg på ratevilkår, eller når der i øvrigt opstår et tilgodehavende, der ikke vil blive afviklet inden for et år. Endvidere debiteres kontoen med rentetilskrivning vedrørende henstandsbeløb for ejendomsskatter samt eventuelt med rentetilskrivning på andre forhold efter særlig aftale. Registrering af kreditbevægelser sker ved tilbagebetaling af henstandsbeløb, ved tilbagebetaling af indskud ved lejemålets ophør og i øvrigt ved afvikling af tilgodehavende. På funktionen er autoriseret en gruppering 001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik). På grupperingen registreres forskydninger i efterlevelseshjælp ydet som lån. Statens andel af efterlevelseshjælp ydet som lån registreres på funktion 8.51.52 Anden gæld. Endvidere er der autoriseret en gruppering 002 til registrering af forskydninger i lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl. samt en gruppering 007 til registreringer af lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020 i medfør lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lov nr. 278 af 17. april 2018). Som følge af delingsaftalen er der endvidere autoriseret følgende grupperinger: Gruppering 003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen, gruppering 004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen, gruppering 005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen og gruppering 006 Udlån til klimainvesteringer. 001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik) 002 Registrering af forskydninger i lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl. 003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen 004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen 005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen 006 Udlån til klimainvesteringer 007 Registrering af forskydninger i lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020 8.32.26 Ikke-likvide obligationer På denne funktion registreres forskydninger vedrørende obligationer, som ikke er henført til funktionerne 8.22.08-8.22.11. Der kan være tale om obligationer udstedt af selskaber, virksomheder m.v., der bl.a. er erhvervet med henblik på økonomisk støtte til formålet. Registrering af debetbevægelser sker på datoen for modtagelse af rådigheden over obligationer og registreres til samme dags kursværdi. Registrering af kreditbevægelser sker ved salg eller udtrækning til den bogførte kursværdi ved erhvervelsen, henholdsvis ved sidste års afslutning. Kursgevinst eller kurstab registreres på funktion 7.58.78.

8.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. På denne funktion registreres indsætning og hævning af beløb, der er deponeret i pengeinstitutter i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål eller leasingaftaler i forbindelse med bygninger eller anlæg i øvrigt, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Der er på funktionen en autoriseret gruppering: 001 Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden Her registres forskydninger vedrørende deponering af uforbrugte midler fra kvalitetsfonden i 2009. Det deponerede beløb skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut. MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35) 8.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 8.35.31 Gasforsyning 8.35.32 Elforsyning 8.35.33 Varmeforsyning 8.35.34 Vandforsyning 8.35.35 Andre forsyningsvirksomheder Efter § 15, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Eksisterende kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov er dog undtaget fra kravet. I de kommuner, hvor vand- og spildevandsforsyningen er selskabsgjort, skal det mellemværende, der har været registreret i balancen i de kommunale regnskaber på funktion 9.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt og funktion 9.35.34 Vandforsyning, afvikles i perioden frem til 1. januar 2020, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber. Afviklingen af disse mellemværender registreres på henholdsvis funktion 8.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt og funktion 8.35.34 Vandforsyning. Registrering af debetbevægelser sker ved afvikling af kommunal gæld, mens kreditbevægelser sker ved afvikling af kommunalt tilgodehavende. I forbindelse med frivillig selskabsgørelse af andre forsyningsområder samt elforsyningsområdet, der er omfattet af selskabspligt, afvikles mellemværender mellem kommunen og forsyningsselskaberne efter samme principper som beskrevet vedrørende vand- og spildevandsområdet. FORSKYDNINGER I AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38) Under denne hovedfunktion registreres forskydninger i krav på tredjemand, modtaget fra andre kommuner eller fra staten med henblik på opkrævning. Det samme gælder forskydninger i aktiver, der modtages fra staten til videreforsendelse til borgerne. Kommunen kan i stedet beslutte at foretage registreringen på funktion 8.28.14, 8.28.15 eller på 8.48.48, 8.48.49. Modpostering registreres normalt på funktion 8.48.48 eller 8.48.49. Hvis kommunen har besluttet at registrere aktivet på funktion 8.25.14 eller 8.25.15, kan modposteringen også foretages på disse funktioner. 8.38.36 Kommuner og regioner m.v. På denne funktion registreres forskydninger i krav på tredjemand, modtaget fra andre kommuner med henblik på opkrævning.

Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af anmodningen med kravet pålydende. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetalinger eller ved bortfald af krav. 8.38.37 Staten På denne funktion registreres forskydninger i krav på tredjemand, modtaget fra staten med henblik på opkrævning. Kravene kan f.eks. vedrøre diverse skatter og afgifter m.v. Endvidere registreres på denne funktion forskydninger i aktiver, der modtages fra staten til videreforsendelse til borgerne. Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af anmodningen med kravets pålydende. Registreringen af kreditbevægelser sker ved indbetalinger, ved bortfald af krav eller ved udlevering af aktiver. Der er på funktionen en autoriseret følgende grupperinger: 001 Anmodning om krav på tredjemand vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte Her registreres forskydninger i form af anmodning om krav på særlig støtte med tilbagebetalingspligt hos borgere, for perioden fra 1. oktober 2016, med henblik på opkrævning på vegne af staten, efter § 34 og kapitel 12 vedr. regler om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik. Modposteringer registreres på funktion 8.48.49 gruppering 001. 002 Nedskrivning af krav på tredjemand vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte Her registreres forskydninger i form af nedskrivninger af krav på særlig støtte med tilbagebetalingspligt hos borgere, for perioden fra 1. oktober 2016, med henblik på opkrævning på vegne af staten, efter § 34 og kapitel 12 vedr. regler om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik. Her registreres endvidere frivilligt tilbagebetalt særlig støtte. Modposteringer registreres på funktion 8.48.49 gruppering 001. 003 Afskrivning af krav på tredjemand vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte Her registreres forskydninger i form af afskrivning af krav på særlig støtte med tilbagebetalingspligt hos borgere, for perioden fra 1. oktober 2016, med henblik på opkrævning på vegne af staten, efter § 34 og kapitel 12 vedr. regler om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik. Modposteringer registreres på funktion 8.48.49 gruppering 001. FORSKYDNINGER I AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42) 8.42.40 Beskyttelsesrumspulje På denne funktion registreres forskydninger i aktiver vedrørende beskyttelsesrumspuljen. Det drejer sig om indbetalinger til beskyttelsesrumspuljen og om indtægtsføring af forrentningen af midlerne i puljen. Endvidere udgiftsføres beløb svarende til afholdte anlægsudgifter vedrørende beskyttelsesrumspuljen og tilskud ydet til opførelse af beskyttelsesrum. Det bemærkes, at indbetalinger til beskyttelsesrumspuljen af hensyn til eventuel tilbagebetaling skal kunne henføres til den enkelte bidragyder og bygning. I forbindelse med regnskabsafslutningen udgiftsføres på funktionen et beløb svarende til de afholdte anlægsudgifter vedrørende beskyttelsesrumspuljen, som er afholdt på hovedkonto 0-6. Beløbet modposteres som en indtægt på de funktioner på hovedkonto 0-6, hvor anlægsudgiften vedrørende opførelsen af de offentlige beskyttelsesrum i øvrigt er opført. Tilsvarende udgiftsføres på funktionen de tilskud, som er ydet til opførelse af sikringsrum på hovedkonto 0-6. Tilskuddet indtægtsføres på hovedkonto 0-6 på de funktioner, som vedrører de kommunale institutioner, hvortil der er ydet tilskud til opførelse af sikringsrum.

Endvidere indtægtsføres på kontoen rentetilskrivningen vedrørende beskyttelsesrumspuljen. Modposteringen foretages på funktion 7.52.56. 8.42.41 Alderssparefond På denne funktion registreres forskydninger i alderssparefondens indskud i pengeinstitut. Registrering af debetbevægelser sker ved indsættelse af fondens midler i pengeinstitut. Registrering af kreditbevægelser sker ved hævning af fondens midler i pengeinstitut. 8.42.42 Legater På denne funktion registreres forskydninger i likvide aktiver, der tilhører legater, dvs. værdipapirbeholdninger og indskud på konti i pengeinstitutter samt ejendomsværdier. Registrering af debetbevægelser sker ved modtagelse af værdipapirer i forbindelse med ny kapital, ved køb af værdipapirer og ved indskud i pengeinstitut. Modtagne ejendomme registreres til ejendomsværdi. Registrering af kreditbevægelser sker ved udtrækning af obligationer, ved afdrag på pantebreve og ved hævning af indskud i pengeinstitut. Registreringen sker på tidspunktet for den pågældende hændelse, når kommunen selv er administrerende, og på tidspunktet for modtagelse af meddelelse fra pengeinstitut m.v., når administration sker hos dette. Værdipapirer kan efter den enkelte kommunes bestemmelse registreres til kursværdi eller til nominel værdi. 8.42.43 Deposita På denne funktion registreres forskydninger i aktiver vedrørende deposita. Alternativt kan registreringen, efter kommunens beslutning, ske i kontrolkartoteket eller på funktion 8.45.47, hvortil der i øvrigt henvises Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af aktivet og registrering af kreditbevægelser ved tilbagelevering. 8.42.44 Parkeringsfond På denne funktion registreres forskydninger i aktiver vedrørende parkeringsfonden. Det bemærkes, at indbetalinger til parkeringsfonden af hensyn til eventuel tilbagebetaling skal kunne specificeres på de enkelte bidragydere. I forbindelse med regnskabsafslutningen indtægtsføres på hovedkonto 2 et beløb for afholdte udgifter i forbindelse med etablering af parkeringspladser, jf. konteringsreglerne til funktion 2.22.01. Beløbet modposteres på funktion 8.42.44. Endvidere indtægtsføres på funktionen en eventuel rentetilskrivning vedrørende parkeringsfonden. Modposteringen foretages på funktion 7.52.56. FORSKYDNINGER I PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45) 8.45.45 Alderssparefond På denne funktion registreres forskydninger i de omfattede personers og kommuners indskud i fonden samt de fra fonden udbetalte beløb. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling fra fonden. Registrering af kreditbevægelser sker dels ved indbetaling til fonden, dels ved renteindtægter af fondens aktiver. 8.45.46 Legater På denne funktion registreres forskydninger i passiver tilhørende legater, dvs. selve legatkapitalen, dennes driftsregnskab samt eventuel prioritetsgæld vedrørende fast ejendom. Registrering af debetbevægelser sker i forbindelse med betaling af legatportioner, renter af prioritetsgæld og andre ejendomsudgifter vedrørende legater, ved henlæggelser til kapitalen samt ved afdrag på prioritetsgæld.

Registrering af kreditbevægelser sker ved tilgang af ny kapital, ved kursgevinster i forbindelse med køb af obligationer samt ved overførte driftsbeløb til legatkapitalen. Endvidere krediteres renteindtægter af værdipapirer m.v. samt huslejeindtægter og aktieudbytter. Endelig krediteres for optagelse af lån i fast ejendom. Værdipapirer kan efter den enkelte kommunes bestemmelse registreres til kursværdi eller til nominel værdi. 8.45.47 Deposita På denne funktion registreres forskydninger i kapital, som kommunen modtager:

• Til opbevaring - Som depositum for tilbudsmateriale - Som sikkerhed for betaling til kommunen af forfaldne skatter, vareleverancer og arbejde samt for leverandørers opfyldelse af kontrakter. Kommunen kan beslutte, at kapital, der enten modtages til opbevaring eller som depositum for tilbudsmateriale, ikke skal registreres i kommunens regnskab, men i kontrolkartotek eller lignende. Kapital til opbevaring og deposita, der i henhold til beslutning skal registreres i kommunens regnskab, samt kapital, der tjener som sikkerhed, skal registreres (kredit) på denne funktion. Såfremt der er tale om andre aktiver end kontanter, kan kommunen selv bestemme, om modposteringen skal ske på funktion 8.42.43 eller på nærværende funktion. Registreringen af debetbevægelser sker ved tilbagebetaling eller frigivelse samt ved indlevering af deposita i form af aktiver, når det er besluttet at modpostere disse på nærværende funktion. Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse, uanset om der er tale om kontanter eller andre aktiver. FORSKYDNINGER I PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48) Under denne hovedfunktion registreres forskydninger i tilsvar over for andre kommuner eller staten vedrørende krav modtaget til opkrævning. Endvidere registreres forskydninger i aktiver, der er modtaget til videreforsendelse (passivsiden) samt beløb, der er modtaget til udbetaling. Kommunen kan beslutte, at registreringen i stedet foretages på funktion 8.28.14 eller 8.28.15. Modpostering registreres normalt på funktion 8.38.36 eller 8.38.37. Kommunen kan ligeledes her beslutte, at registrering af modposten (aktivet) i stedet skal ske på nærværende funktioner. 8.48.48 Kommuner og regioner m.v. På denne funktion registreres forskydninger i tilsvar over for andre kommuner vedrørende krav på tredjemand, hvor kommunen er anmodet om at bistå ved opkrævningen. Registrering af debetbevægelser sker ved afregning til den anmodende kommune af de opkrævede beløb eller ved bortfald af krav. Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af anmodningen med kravets pålydende. 8.48.49 Staten På denne funktion registreres forskydninger i tilsvar over for staten vedrørende:
• Krav, der er modtaget eller beregnet til opkrævning - Aktiver, der er modtaget til videreforsendelse eller udlevering - Beløb, der er modtaget til udbetaling til tredjemand, f.eks. statstilskud til forbedring af boligmassen Registrering af debetbevægelser sker ved afregning til staten af de opkrævede beløb eller ved bortfald af krav, ved udlevering af modtagne aktiver samt ved udbetaling af tilskud til tredjemand.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse af anmodning om opkrævning med kravets pålydelse, ved modtagelse af aktiver til videreforsendelse eller udlevering samt ved modtagelse af beløb til udbetaling til tredjemand. Der er på funktionen en autoriseret en gruppering: 001 Forskydninger i tilsvar til staten vedr. tilbagebetalingspligtig særlig støtte Her registreres forskydninger i tilsvar til staten vedrørende tilbagebetalingspligtig særlig støtte, for perioden fra 1. oktober 2016, efter § 34 og kapitel 12 vedr. regler om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik. FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50) 8.50.50 Kassekreditter og byggelån Denne funktion anvendes, når der med et pengeinstitut er truffet aftale om benyttelse af kassekreditter og byggelån. Det bemærkes, at forbigående overtræk på check-, folio- eller kontokurant-konti forbliver på funktion 8.22.05. Registrering af debetbevægelser sker ved direkte indsætning af midler eller ved overførsel fra andre bankkonti samt ved den endelige prioritering til afløsning af byggelånet. Registrering af kreditbevægelser sker ved træk på kontoen, herunder renter og provision. På funktionen registreres endvidere kreditbevægelser ved udstedelse af certifikater til den udstedte kurs, mens debetbevægelserne ved indløsning sker til kurs 100. Ligeledes skal låneprovenuet ved REPO-forretninger uanset løbetiden krediteres på denne funktion. FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51) 8.51.52 Anden gæld På denne funktion registreres forskydninger i gæld til eller tilgodehavender hos staten. Der er tale om statens andel af beboerindskudslån, statens andel af efterlevelseshjælp ydet som lån samt statens andel af frigørelsesafgift. Det drejer sig om sygedagpenge og dagpenge vedrørende graviditet, barsel og adoption, danskbonus for selvforsørgede samt godtgørelse i forbindelse med IGU-forløb, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Endvidere drejer det sig om ATP-bidrag, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Der er til registrering af de sociale pensioner m.v. autoriseret følgende grupperinger: 012 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 til lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere (§55) 013 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 i øvrigt 090 Refusion af offentlige pensioner 095 Refusion af afløbsudgifter vedr. dagpengeydelser 096 Refusion af godtgørelse for deltagelse i skoleforløb, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10 097 Refusion af ATP-bidrag 100 ATP-bidrag kontant- og uddannelseshjælp 101 ATP-bidrag sygedagpenge 105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen 110 Betalinger vedrørende pas 111 Betalinger vedrørende kørekort 114 Dagpenge til EØS-borgere 115 Gebyr vedrørende grundvandskortlægning 116 ATP-bidrag revalidering og ledighedsydelse 117 ATP-bidrag til fleksjobansatte 118 ATP-bidrag til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb 119 ATP-bidrag til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb 120 Udbetaling af godtgørelse for deltagelse i skoleforløb, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10

121 Udbetaling af danskbonus til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 22 122 Refusion af danskbonus til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 22 Det bemærkes, at der vedrørende gruppering 013 Afløb af sygedagpenge vedr. perioden før 28. december 2015 i øvrigt bør foretages en særskilt registrering (undergruppering) af forskudsvis udlagte sygedagpenge. Den særskilte registrering foretages af hensyn til opgørelse og afstemning af udlæg. På gruppering 096 konteres kommunernes refusion af udlæg vedrørende godtgørelse for deltagelse i IGU-skoleforløb – herunder befordringsgodtgørelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10. På gruppering 110, Betalinger vedrørende pas, og gruppering 111, Betaling vedrørende kørekort, angives borgerens betaling for udstedelse af pas eller kørekort som en kreditpostering idet dette er at betragte som en kortfristet gæld til staten. Ved overførsel af betalinger til Rigspolitiet debiteres beløbet den respektive gruppering. Begge registreringer har modpost på funktion 8.22.01 Kontante beholdninger eller funktion 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.. Samtlige beløb registreres under dranst 5 på hovedart 8. For ydelser, hvor staten yder 100 pct. refusion, registreres refusionen på art 8.6 Statstilskud, hvorimod udbetalinger registreres direkte på hovedart 8 eller på en frivillig art herunder. Det bemærkes endvidere, at udgifter til personlige tillæg til pensionen (personlige tillæg, helbredstillæg mv.) samt refusion heraf registreres på funktion 5.48.67. På gruppering 114 konteres udbetalinger af dagpenge til EØS-borgere, jf. forordning (EØF) 1408/71. På gruppering 115 konteres den statslige andel af gebyrer vedrørende grundvandskortlægning. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling eller afregning. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af statens andel af beboerindskudslån og henstand med frigørelsesafgift samt ved indbetalinger, herunder modtagne refusionsbeløb. FORSKYDNINGER I KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52) 8.52.53 Kirkelige skatter og afgifter På denne funktion registreres forskydninger vedrørende kirkelige skatter og afgifter. Registreringen foretages under dranst 5 på følgende, autoriserede grupperinger 001 Forskudsbeløb af kirkeskat 002 Afregning af forskelsbeløb 006 Fællesfonden 011 Afregning af kirkeskat med andre kommuner 012 Efterbetaling og bøder 013 Landskirkeskat 014 Lokale kirkelige kasser Registrering af debetbevægelser sker, når beløb udbetales til de kirkelige myndigheder og ved afregning af skyldigt mellemværende med Skatteministeriet i forbindelse med maj afregningen. Registrering af kreditbevægelser omfatter kirkelige skatter og afgifter, der modtages fra Skatteministeriet, tilskud fra præsteembedernes fællesfond samt bøder, efterbetalinger m.v. 8.52.54 Andre kommuner og regioner På denne funktion registreres forskydninger i gæld til andre kommuner og regioner. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v.

Der er autoriseret to grupperinger som følge af delingsaftalen: 001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen 8.52.55 Skyldige feriepenge (frivillig) På denne funktion kan registreres forskydninger i skyldige feriepenge. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.52.55 med modpost på 9.75.99 Balancekonto. 8.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 8.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager På disse funktioner registreres forskydninger i gæld til borgere og leverandører. Forskydninger i gæld, som afvikles via edb-remitteringssystemer, kan registreres på funktion 8.52.56. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af udgifterne på de forskellige driftskonti m.v. 8.52.58 Edb fejlopsamlingskonto Denne funktion anvendes ved edb-regnskabssystemer til registrering af posteringer, der ikke kan accepteres af de logiske bogføringskontroller. Registrering af bevægelser via edb-systemet sker automatisk, mens rettelser af fejl i almindelighed må foretages manuelt, når årsagen til fejlen er fundet. Alle fejl skal være fundet og omposteret inden regnskabsafslutningen. 8.52.59 Mellemregningskonto På denne funktion registreres forskydninger i mellemregningsforhold med borgere, interne mellemregninger samt indeholdt A-skat m.v. og registreret moms. Det bemærkes, at der på funktion 8.52.59 skal oprettes en konto for hver enkelt momsregistrering. Kontoen skal være specificeret således: xx Indgående moms xx Udgående moms xx Afregning af moms Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering. Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling eller afregning. Registrering af kreditbevægelser sker ved indbetaling eller tilbageholdelse. Der er på funktionen under dranst 5 Balanceforskydninger autoriseret en gruppering til over-/underdækning vedrørende elforsyning: 001 Over-/underdækning vedrørende elforsyning 8.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst På denne funktion registreres forskydninger i kortfristet gæld og forudbetalte beløb samt kapital, som den selvejende institution har selvstændig dispositionsret over (gaver til særlige formål, deponerede beløb fra beboere m.fl., kassekreditter og byggelån). Herudover registreres på funktionen de mellemregninger, den selvejende institution har i forhold til overenskomstkommunen, hvad enten disse er af aktiv eller passiv karakter. Registrering af den selvejende institutions Balanceforskydninger sker i samme takt, som den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab, dog mindst én gang om året. Registrering af ændring i kommunens mellemregning med institutionen sker senest i forbindelse med årsafslutningen. 8.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto Denne funktion anvendes til afstemnings- og kontrolkonti, som det efter den enkelte kommunes vurdering anses for hensigtsmæssigt at udskille fra andre funktioner for at sikre sig bedre overblik over området.

De omhandlede konti skal balancere, dvs. at summen af debetbevægelser skal svare til summen af kreditbevægelser. FORSKYDNINGER I LANGFRISTET GÆLD (55) Denne hovedfunktion omfatter dels afdrag på lån, der registreres som debetposter under dranst 6, hovedart 6, dels lånoptagelse, der registreres som kreditposter under dranst 7, hovedart 8. 8.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst På denne funktion registreres forskydninger i selvejende institutioners langfristede gæld. Dette gælder også gæld over for overenskomstkommunen. Registrering sker i samme takt, som den selvejende institutions øvrige udgifter og indtægter registreres i kommunens regnskab, dog mindst én gang om året. Registrering af ændring i kommunens mellemregning med institutionen sker senest i forbindelse med årsafslutningen. 8.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring 8.55.67 Andre forsikringsselskaber 8.55.68 Realkredit 8.55.70 Kommunekredit 8.55.71 Pengeinstitutter På disse funktioner registreres forskydninger i lån med løbetid ud over et år hos staten, andre kommuner og regioner (herunder lån fra fonde i regionen hidrørende fra frigørelsesafgifter) samt hos forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag eller indfrielse. Ved anvendelse af indkøbte obligationer til afdrag/indfrielse debiteres kontoen med det nominelle beløb. Kursgevinst eller evt. kurstab i forbindelse hermed registreres på funktion 7.58.78. Endelig foretages debitering ved afvikling af gæld i forbindelse med salg af ejendomme. Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse (hjemtagelse), dvs. ved prioritering af fast ejendom, ved udstedelse af gældsbreve, ved overtagelse af gæld i forbindelse med køb af fast ejendom eller når der i øvrigt opstår et gældsforhold med varighed ud over et år overfor offentlige myndigheder, pengeinstitutter m.v. Alle lån registreres med den nominelle værdi, idet et eventuelt kurstab registreres på funktion 7.58.77. 8.55.72 Gæld vedrørende klimainvesteringer På denne funktion registreres forskydninger i gæld vedrørende klimainvesteringer på spildevandsområdet. Det bemærkes at al gæld vedrørende klimainvesteringer registreres her uanset kreditor. 8.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland På disse funktioner registreres forskydninger i offentligt udbudte obligationslån, herunder lån, der er fast overtaget af pågældende bank eller lånekonsortium. Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag eller indfrielse. Hvor opkøb af udenlandsk møntede obligationer til amortisation træder i stedet for udtrækning, debiteres kontoen ved købet med den pålydende værdi, baseret på valutakursen på købstidspunktet. Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse med den nominelle værdi og - for udenlandske låns vedkommende - til valutakursen på hjemtagelsestidspunktet, idet eventuelt kurstab registreres på funktion 7.58.77. 8.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor På denne funktion registreres forskydninger i prioritetslån og gældsbreve samt andre former for langfristede lån, f.eks. leverandørkreditter af varighed over ét år hos private personer og virksomheder.

Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag, indfrielse eller overdragelse. Registrering af kreditbevægelser sker ved lånenes optagelse, dvs. ved udstedelse af gældsbreve, ved træk på leverandørkreditter, ved overtagelse af privat pantegæld eller udstedelse af gældsbreve i forbindelse med køb af fast ejendom og i øvrigt når der opstår et gældsforhold, der har varighed ud over ét år, og som ikke henhører under andre funktioner under langfristet gæld. 8.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor På denne funktion registreres forskydninger i lån, optaget i udlandet (bortset fra obligationslån), herunder leverandørkreditter af varighed over ét år hos udenlandske firmaer. Forskydninger i lån optaget i udenlandsk valuta hos en indenlandsk kreditor registreres på den relevante funktion vedrørende indenlandske kreditorer. Registrering af debetbevægelser sker ved afdrag eller indfrielse. Registrering af kreditbevægelser sker ved optagelse af lån eller ved træk på leverandørkreditter. Alle debet- og kreditbevægelser i årets løb registreres i danske kroner i overensstemmelse med de ved transaktionerne anvendte valutakurser. I det omfang omlægninger af udlandslån sker uden kassebevægelser, registreres omlægningerne (valutakurstab eller -gevinster) alene som statusop- eller nedskrivninger på funktion 9.55.76 med modpost på balancekonto 9.75.99. 8.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger På denne funktion registreres forskydninger i langfristet gæld vedrørende ældreboliger. Det bemærkes, at al langfristet gæld vedrørende ældreboliger registreres her uanset kreditor. 8.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer På denne funktion registreres forskydninger i gæld vedr. færgeinvesteringer. Det bemærkes, at gæld vedrørende færgeinvesteringer registreres her uanset kreditor. 8.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (frivillig) På denne funktion kan registreres forskydninger i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver. Registrering af debetbevægelser sker ved betaling af leasingydelsens afdragsdel. Alternativt kan forskydningen registreres på 9.55.79 med modpost på 9,75 99 balancekonto. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58) Der er for funktionerne 8.58.80-8.58.84 autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 8.58.80 Grunde (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange ved køb og salg af grunde. Af- og nedskrivninger krediteres i så fald funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.58.80 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.95. 8.58.81 Bygninger (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange ved køb og salg af bygninger. Af- og nedskrivninger krediteres i så fald funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.58.81 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.95.

8.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange ved køb og salg af tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler. Af- og nedskrivninger krediteres i så fald funktionen. Evt. opskrivning foretages ved at debitere funktionen med modpost på 8.75.94 Reserve for opskrivninger. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.58.82 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.95. 8.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange ved køb og salg af inventar. Af- og nedskrivninger krediteres i så fald på funktionen. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.58.83 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.95. 8.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange vedrørende materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver. Ved tilgange debiteres funktionen, mens den krediteres ved afgange. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.58.84 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.93 og 9.75.95. IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62) 8.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange af udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver. Af- og nedskrivninger krediteres i så fald funktionen. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.62.85 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.93 og 9.75.95. Der er for funktionen autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER (65) 8.65.86 Varebeholdninger/-lagre (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange vedrørende varebeholdninger/-lagre. Ved tilgange debiteres funktionen, mens den krediteres ved afgange. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.65.86 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.93 og 9.75.95. Der er for funktionen autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68) 8.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg (frivillig) På denne funktion kan registreres til- og afgange vedrørende grunde og bygninger bestemt til videresalg. Eventuelle op- eller nedskrivninger henholdsvis debiteres og krediteres funktionen. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.68.87 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.94. Der er for funktionen autoriseret følgende grupperinger, der relateres til aktivets finansieringskilde: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver

003 Øvrige skattefinansierede aktiver HENSATTE FORPLIGTELSER (72) 8.72.90 Hensatte forpligtelser (frivillig) På denne funktion registreres ændringer i kommunens hensatte forpligtelser. Ved forøgelse af forpligtelsen krediteres funktionen, mens den debiteres ved formindskelse. Alternativt kan forskydningen registreres direkte på 9.72.90 med modpost på funktionen 9.75.99 Balancekonto. Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen, såfremt denne anvendes: 001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner 002 Bonusbetaling vedr. jobcentre 003 Arbejdsskader EGENKAPITAL (75) 8.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver 8.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver 8.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver Der er tale om tekniske funktioner som afspejler forskydninger på funktionerne 9.75.91-9.75.93. 8.75.94 Reserve for opskrivninger På denne funktion registreres evt. opskrivninger af kommunens materielle anlægsaktiver. Ved opskrivning krediteres funktionen. Der er autoriseret følgende grupperinger under dranst 5 Balanceforskydninger: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver 8.75.95 Modpost for donationer På denne funktion registreres forskydninger i egenkapitalen vedrørende donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion Hovedkonto 9 Balance Hovedkonto 9 udgør kommunens samlede balance. Overordnet består balancen af materielle, immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Balancen indeholder oplysninger om værdien af kommunens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler mv. Ligeledes indeholder den oplysninger om kommunens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser. Hovedkonto 9 finder ikke anvendelse ved budgetlægningen, idet budgettering og registrering af forskydninger på statuskontiene foretages på de tilsvarende funktioner under hovedkonto 8 samt på visse funktioner under hovedkonto 0-6. Funktionerne 9.22.01- 9.42.44 samt 9.58.80-9.68.87 er aktivkonti, der registreres under dranst 8. Funktionerne 9.45.45-9.55.79 og 9.72.90-9.75.99 er passivkonti, der registreres under dranst 9. Ved registrering på hovedkonto 9 anvendes ikke artsspecifikation. LIKVIDE AKTIVER (22) Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal kasseopgørelsen tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af saldiene på funktion 9.22.01 og 9.22.05 samt funktionerne 9.22.08-9.22.11 dagligt i den forløbne 12 måneders periode (se også funktion 9.50.50). 9.22.01 Kontante beholdninger Saldoen skal svare til den tilstedeværende beholdning. Forskudskasser vil ofte i årets løb indeholde bilag for udgifter (og eventuelt indtægter) som en del af beholdningen. Det bemærkes i henhold til bekendtgørelsen om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, at kommunens samlede gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder opgjort ud fra kommunens årsregnskab ikke må overstige kommunens likvide beholdninger (summen af saldiene på funktionerne 9.22.01- 9.22.11) tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang, opgjort efter reglerne i lånebekendtgørelsen. Der henvises til afsnit 8.3.1 og 8.3.2.

9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. Saldoen på denne funktion skal svare til, hvad der er kendt som disponibelt på kontoen. Udenlandske bankkonti omregnes ultimo regnskabsåret til ny valutakurs med modpost på balancekonto 9.75.99. 9.22.07 Investerings- og placeringsforeninger 9.22.08 Realkreditobligationer 9.22.09 Kommunekreditsobligationer 9.22.10 Statsobligationer m.v. 9.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet Primosaldoen samt årets forskydninger på de tilsvarende funktioner på hovedkonto 8 skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning omregnes værdien til kursværdien pr. 31. december med modpost på balancekonto 9.75.99 TILGODEHAVENDER HOS STATEN (25) 9.25.12 Refusionstilgodehavender Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til nettotilgodehavender/-gæld vedrørende refusioner. 9.25.13 Andre tilgodehavender Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter. Det bemærkes, at afregningen til staten af selskabsskatter, som er i restance, optages på status på grupperingen. Der er autoriseret følgende gruppering på funktionen 001 Kontante tilgodehavender som følge af delingsaftalen Der er på funktionen autoriseret gruppering 001 til registrering af kontante tilgodehavender hos staten som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT (28) 9.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol 9.28.15 Andre tilgodehavender Saldoen på disse funktioner skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter. Uerholdelige beløb afgangsføres over balancekonto 9.75.99 eller over den konto, hvor indtægten i sin tid blev konteret. 9.28.17 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Saldoen skal svare til summen af:

• forudbetalte beløb i gammelt regnskabsår vedrørende nyt regnskabsår, - forudindbetalte beløb i gammelt regnskabsår vedrørende nyt regnskabsår. Ved regnskabsafslutningen skal saldoen på funktion 9.28.17 i det gamle regnskabsår svare til summen af posteringer på funktion 8.28.17 i nyt regnskabsår med modsat fortegn. Saldoen kan både være positiv og negativ og kan derfor både være såvel et aktiv som et passiv. Registreringen foretages dog under dranst 8 under alle omstændigheder. 9.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til de samlede finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst. 9.28.19 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter. På funktionen registreres kontante tilgodehavender hos kommuner og regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.

Der er autoriseret to grupperinger: 001 Kontante tilgodehavender hos andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER (32) 9.32.20 Pantebreve Saldoen skal svare til det aktuelle resttilgodehavende. Uerholdelige tilgodehavender eller tilgodehavender, der er konverteret til tilskud, afgangsføres over balancekonto 9.75.99. 9.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v. Saldoen skal for noterede aktier svare til kursværdien pr. 31. december. Kursregulering foretages over balancekonto 9.75.99. Modtagelse af fondsaktier samt op- og nedskrivning af aktiernes påtrykte værdi registreres alene på hovedkonto 9 - med modpost på balancekonto 9.75.99. For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) foretages indregningen efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab for de selskaber, som kommunen har kapitalandele i. Et selskabs indre værdi er dets egenkapital. Metoden indebærer, at der i balancen skal indregnes en andel af selskabets indre værdi svarende til kommunens ejerandel. Indre værdis metode finder ligeledes anvendelse på ejerandele i fælleskommunale selskaber. Fælleskommunale selskaber er forpligtigede til at beregne og oplyse ejerandelene efter den anførte metode for de deltagende kommuner. Dette gælder dog ikke for fælleskommunale trafikselskaber, som kommunen skal deltage i ved lov. I bemærkningerne til regnskabet vises beregningen af den indre værdi for hvert enkelt selskab. Værdireguleringen foretages med modpost på balancekonto 9.75.99. Der er på funktionen under dranst 8 aktiver oprettet en gruppering til registrering af netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber: 001 Netvirksomheders ejerandele i elforsyningsselskaber 9.32.22 Tilgodehavender hos grundejere 9.32.23 Udlån til beboerindskud Nye udlån og tilgodehavender optages til nominel værdi, jf. funktion 8.32.22 og 8.32.23. Saldoen på funktionerne 9.32.22 og 9.32.23 skal ved regnskabsafslutningen svare til den aktuelle restsum på tilgodehavenderne med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres. Nedskrivningen foretages direkte på balancen ved at kreditere 9.32.22 og 9.32.23 med modpost på balancekonto 9.75.99 I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån. I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontiene igen viser det nominelle tilgodehavende. Eventuelle uerholdelige beløb afgangsføres på balancekonto 9.75.99 9.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v. Som følge af de meget gunstige lånevilkår, med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud Landsbyggefonden mv. skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med »-« i kommunens balance. Reguleringen af de uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v. sker med modpost på balancekonto 9.75.99.

I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af kommunens uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v. I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende. På funktionen er autoriseret to grupperinger til registrering af indskud af grundkapital i henholdsvis private og kommunale ældreboliger. Debetsaldoen på gruppering 001 skal svare til summen af uafviklede indskud af grundkapital i Landsbyggefonden. Debetsaldoen på gruppering 002 skal svare til summen af de uafviklede kommunale indskud af grundkapital. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne for funktion 0.25.18 Almene boliger. Saldoen på de autoriserede grupperinger skal i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet markeres med »-«. Der er autoriseret følgende driftsgrupperinger hertil: 001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden) Herunder registreres grundkapitalindskud i alment byggeri, jf. § 120 i lov om almene boliger. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud. 002 Grundkapital til kommunalt ejede ældreboliger Herunder registreres grundkapitalindskud til ældreboliger, der opføres af kommunen, men som forudsættes at skulle overgå til en selvejende almen boliginstitution, jf. § 121 i lov om almene boliger. 003 Driftsstøttelån Herunder registreres udbetalte driftsstøttelån, jf. §§ 92 og 97 i lov om almene boliger. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af driftsstøttelån. 9.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Nye udlån og tilgodehavender optages til nominel værdi, jf. funktion 8.32.25. Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede resttilgodehavende med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres. Nedskrivningen foretages direkte på balancen ved at kreditere 9.32.25 med modpost på balancekonto 9.75. 99 I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån. I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende. Styring af tilbagebetalingspligtige ydelser skal foregå på funktion 9.32.25 med modpost på balancekonto 9.75.99. Evt. statslige andele af tilbagebetalingspligtige ydelser registreres på funktion 9.51.52 Anden gæld. Udestående fordringer vedrørende hjælp ydet med tilbagebetalingspligt efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven samt fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalt børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal fremgå af kommunens balance. Dette gælder selv om, der er fuld statsrefusion af udgiften, Der er på funktionen autoriseret en gruppering 002 til registrering af lån til betaling af ejendomsskatter.

Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger: 001 Efterlevelseshjælp ydet som lån (§ 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik) 002 Registrering af det samlede tilgodehavende i form af lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl. 003 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen 004 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen 005 Udlån til staten som følge af delingsaftalen 007 Registrering af det samlede tilgodehavende i form af lån til betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene 2018-2020 På grupperingerne registreres udlån til andre myndigheder, jf. § 41, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto. 9.32.26 Ikke-likvide obligationer Primosaldoen samt forskydningerne i årets løb på funktion 8.32.26 skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning reguleres værdien efter den aktuelle kursværdi med modpost på balancekonto 9.75.99. Efter den enkelte kommunes bestemmelse kan beholdningen i stedet enten registreres til erhvervelsesværdien eller til den nominelle værdi. Kursregulering i forbindelse hermed sker over balancekonto 9.75.99. 9.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede beløb, der er deponeret i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål og leasingaftaler m.v. Der er på funktionen en autoriseret gruppering: 001 Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden Her konteres deponering af uforbrugte midler fra kvalitetsfonden i 2009. Det deponerede beløb skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut. UDLÆG VEDRØRENDE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OG MELLEMVÆRENDE MED SELSKABSGJORTE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER (35) 9.35.29 Klimainvesteringer 9.35.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 9.35.31 Gasforsyning 9.35.32 El-forsyning Der er autoriseret følgende grupperinger på dranst 8 Aktiver: 001 Pensionsforpligtigelse for tjenestemænd 002 Udlæg vedrørende elselskabernes sideordnede aktiviteter 9.35.33 Varmeforsyning 9.35.34 Vandforsyning 9.35.35 Andre forsyningsvirksomheder Der er autoriseret følgende grupperinger på dranst 8 Aktiver: 001 Ordninger for dagrenovation – restaffald 002 Ordninger for storskrald og haveaffald 003 Ordninger for glas, papir og pap 004 Ordninger for farligt affald 005 Genbrugsstationer 006 Øvrige ordninger 007 Generel administration På disse funktioner registreres udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder og mellemværende med selskabsgjorte forsyningsvirksomheder. Forsyningsvirksomhederne – med undtagelse af elforsyning samt vand- og spildevandsforsyning– adskiller sig fra de øvrige kommunale områder ved, at de skal hvile i sig selv, dvs. at de skal finansieres over taksterne og at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. For at kunne opgøre dette registreres kommunens mellemværende med forsyningsvirksomhederne på disse funktioner.

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen reguleres udlægsfunktionerne 9.35.29 9.35.31, 9.35.33 og 9.35.35, gruppering 001-007, efter resultaterne af den samlede drift- og anlægsvirksomhed på funktionerne 1.22.01, 1.22.03, 1.38.60-1.38.66 og 1.35.46. På affaldsområdet er autoriseret grupperinger til mellemværende på de enkelte områder. Kommunen kan på de øvrige områder, hvis den ønsker det, foretage mellemregning for funktion 1.22.06. Modposteringen foregår på balancekonto 9.75.99. Da elforsyning ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip, skal mellemværende registreret på funktion 9.35.32 El-forsyning, med virkning fra regnskab 2000, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.02. Mellemværende som er registreret på funktion 9.35.32 påvirkes kun af aftaler om indskud i netvirksomheden eller afvikling/nedbringelse af gældsforhold. Ligeledes gælder det, at vand- og spildevandsforsyningen ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv princip. Derfor skal mellemværendet registret på 9.35.30 og 9.35.34, med virkning fra og med regnskab 2010, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.04 og 1.35.40-1.35.44. Det bemærkes, at der på funktion 9.35.32 er autoriseret en gruppering til registrering af udlæg vedrørende el-selskabernes sideordnede aktiviteter. Der er endvidere på funktionen under dranst 8 Aktiver oprettet en gruppering til registrering af forpligtelse for tjenestemænd. Beregnede rentebeløb konteres direkte på funktionerne på hovedkonto 1 og modposteres på funktionerne 7.35.29-7.35.35. Afskrivning på tilgodehavender registreres som debitering på funktionerne 9.35.29, 9.35.30, 9.35.31 og 9.35.33-9.35.35 for nettobeløb og på funktion 9.52.59 for moms til kreditering for statuskontoen for restancen (9.28.14) eller (9.28.15). I forbindelse med bl.a. lov om varmeforsyning og lov om el-forsyning kan der foretages henlæggelser og afskrivninger for forsyningsvirksomheder. Sådanne henlæggelser og afskrivninger registreres via hovedart 0. AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (38) 9.38.36 Kommuner og regioner m.v. 9.38.37 Staten Saldiene består af krav på tredjemand samt af beholdning af aktiver (postgiroanvisninger). AKTIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (42) 9.42.40 Beskyttelsesrumspulje En eventuel saldo vil være udtryk for opkrævede midler til beskyttelsesrums-puljen, herunder forrentning af midlerne, som endnu ikke er anvendt til beskyttelsesrumsformål. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne for funktion 8.42.40. 9.42.41 Alderssparefond Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi af fondens beholdning af værdipapirer m.v. 9.42.42 Legater Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi eller kursværdien af legatkapitalens beholdninger af værdipapirer. Endvidere indeholder saldoen ejendomsværdier af fondens faste ejendomme. Ved omvurdering reguleres på denne funktion med modpost på funktion 9.45.46.

9.42.43 Deposita Saldoen skal svare til den nominelle værdi af aktiverne. 9.42.44 Parkeringsfond En eventuel saldo vil være udtryk for opkrævede parkeringsfondsbidrag, herunder en eventuel forrentning af midlerne, som endnu ikke er anvendt til parkeringsformål. Der henvises til konteringsreglerne for funktion 8.42.44. PASSIVER TILHØRENDE FONDS, LEGATER M.V. (45) 9.45.45 Alderssparefond Saldoen er et udtryk for fondens samlede værdi. Forskellen mellem 9.45.45 og 9.42.41 svarer til fondens mellemregning med kommunen. 9.45.46 Legater Saldoen er et udtryk for summen af legatkapitalens nominelle værdi eller kursværdi med tillæg af eventuel prioritetsgæld i ejendomme og af uforbrugte driftsbeløb og med fradrag for eventuelt overforbrug af driftsbeløb. Forskellen mellem 9.45.46 og 9.42.42 svarer til legaternes mellemregning med kommunen. 9.45.47 Deposita Saldoen er et udtryk for summen af kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita. Forskellen mellem 9.45.47 og 9.42.43 svarer til, hvad kommunen har modtaget som kontante deposita. PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE (48) 9.48.48 Kommuner og regioner m.v. Saldoen skal svare til det for pågældende kommune uafviklede tilsvar, hvad enten det er opkrævet hos tredjemand eller ej. Forskellen mellem funktion 9.48.48 og 9.38.36 svarer til summen af, hvad kommunen har opkrævet hos tredjemand, men endnu ikke afregnet til den anmodende kommune. 9.48.49 Staten Saldoen skal svare til det over for staten uafviklede tilsvar, hvad enten krav hos tredjemand er opkrævet eller ej. Forskellen mellem funktion 9.48.49 og 9.38.37 svarer til summen af opkrævede, endnu ikke afregnede beløb, og modtagne, men endnu ikke udbetalte statstilskud. KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER (50) 9.50.50 Kassekreditter og byggelån Saldoen skal svare til det aktuelle mellemværende med pengeinstituttet vedrørende pågældende lånekonto. Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., skal opgørelsen af kassekreditter og byggelån tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af funktionens daglige saldi (eksklusive byggelån, der senere konverteres til langfristede lån) i den forløbne 12 måneders periode. KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN (51) 9.51.52 Anden gæld Saldoen svarer til summen af statens andel af beboerindskudslån og henstandsbeløb vedrørende frigørelsesafgift samt forskellen mellem udbetalte og refunderede sociale pensioner. Saldoen korrigeres i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for hensættelser til tab på tilgodehavender, jf. funktion 9.32.22, 9.32.23 og 9.32.25. I bemærkningerne til regnskabet redegøres for den nominelle gæld. Der er autoriseret følgende gruppering på dranst 9 Passiver: 105 Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen Der er autoriseret en gruppering til registrering af kontant kompensation til staten i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.

KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT (52) 9.52.53 Kirkelige skatter og afgifter Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til kommunens nettogæld (eventuelt tilgodehavende) over for kirkemyndighederne. 9.52.54 Andre kommuner og regioner Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter. Der er autoriseret følgende grupperinger på dranst 9 Passiver: 001 Kontant kompensation til andre kommuner som følge af delingsaftalen 002 Kontant kompensation til regioner som følge af delingsaftalen Der er autoriseret grupperinger til registrering af kontant kompensation til kommuner og andre regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 9.75.99 Balancekonto. 9.52.55 Skyldige feriepenge (frivillig) Feriepenge fra tidligere optjeningsår for ferie, som endnu ikke er afholdt, kan registreres på funktionen. 9.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager 9.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager 9.52.59 Mellemregningskonto Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter. Kursregulering af eventuel gæld i udenlandsk valuta sker ved regnskabsafslutningen med modpost på balancekonto 9.75.99. Der er på funktion 9.52.59 under dranst 9 passiver autoriseret en gruppering til registrering af over-/underdækning vedrørende elforsyning: 001 Over-/underdækning vedrørende elforsyning På funktionen registreres på en frivillig gruppering midler, der skal henlægges på en særlig henlæggelseskonto for almene ældreboliger ejet af en kommune, jf. § 43 i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i ældreboliger, og som skal henlægges på en særlig henlæggelseskonto, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 1, skal registreres på funktion 8.22.05 med modpost på funktion 8.52.59. Ved indbetaling til Landsbyggefonden af 2/3 af de anførte midler, jf. bekendtgørelsens § 43, stk. 2, registreres indbetalingen ved nedskrivning direkte på funktion 9.52.59 med modpost på likvide midler. Ved forbrug af henlagte midler til vedligeholdelse samt kommunens andel af henlagte midler fra udamortiserede nedskrives henlæggelseskonto på denne funktion med modpost på balancekontoen. 9.52.61 Selvejende institutioner med overenskomst I årsregnskabet er saldoen udtryk for gæld hos selvejende institutioner med overenskomst. Endvidere optræder her mellemregninger med overenskomstkommunen. 9.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto Saldoen skal ved regnskabsafslutningen være bragt i nul. LANGFRISTET GÆLD (55) 9.55.63 Selvejende institutioner med overenskomst Saldoen udgør ved årsafslutningen restgælden vedrørende selvejende institutioners langfristede gæld. 9.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

9.55.67 Andre forsikringsselskaber 9.55.68 Realkredit 9.55.70 Kommunekredit 9.55.71 Pengeinstitutter Saldoen på de ovennævnte funktioner skal svare til størrelsen af den nominelle restgæld vedrørende de pågældende lån samt tilknyttede finansielle instrumenter. Regulering af restgæld som følge af udlodning af reservefondsandele i forbindelse med ordinære betalinger af terminsydelser sker direkte på hovedkonto 9 med modpost på balancekonto 9.75.99. Indbetaling fra kreditforening af reservefondsandele ud over restgæld indtægtsføres på funktion 7.58.78. Ved brug af valutaswaps eller andre finansielle instrumenter valutakursjusteres ultimo året, såfremt anvendelsen af de finansielle instrumenter har betydning for værdien af restgælden opgjort i danske kroner. Kursjusteringen foretages på den funktion, hvor det oprindelige lån er registreret med modpost på balancekonto 9.75.99. Der redegøres for kursjusteringen i bemærkningerne til regnskabet. Saldoen på gruppering 001 udgør den langfristede gæld til staten som følge af delingsaftalen. Saldoen på gruppering 001 og 002 udgør den langfristede gæld til kommuner hhv. regioner som følge af delingsaftalen. 9.55.72 Gæld vedrørende klimainvesteringer På denne funktion registreres gæld vedrørende klimainvesteringer på spildevandsområdet. Det bemærkes, at al gæld vedrørende klimainvesteringer registreres her uanset kreditor. 9.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland Restgælden på udenlandske lån (funktion 9.55.74) reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto 9.75.99 efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser. 9.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån. 9.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor Saldoen svarer til den aktuelle restgæld, omregnet til danske kroner. Restgælden reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto 9.75.99 efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser. 9.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 9.55.78 Gæld vedrørende færgeinvesteringer Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån. Reguleringen sker ved årets udgang med modpost på 9.75.99. 9.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Forpligtelsen over for leasinggiver indregnes i balancen som en leasingforpligtelse på samme måde, som et almindeligt lån skal indregnes som en gældsforpligtelse. Størrelsen af gældsforpligtelsen svarer på indgåelsestidspunktet til værdien af det indregnede aktiv. Aktiv og leasingforpligtelsen er derfor lige store på indgåelsestidspunktet. Dette gælder ikke for leasede aktiver under bagatelgrænsen, hvor alene gældsforpligtelsen optages i balancen. Leasingforpligtelsen krediteres funktion 9.55.79 og debiteres funktion 9.75.99. Aktivet debiteres funktion 9.58.80-9.68.87 og krediteres funktion 9.75.91-9.75.93.

Leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger (renter), og afdrag der reducerer leasingforpligtelsen. Ændringen i forpligtigelsen kan registreres direkte på 9.55.79 med modpost på 9.75.99. Det er frivilligt at omkostningsføre finansielt leasede aktiver på de relevante funktioner med modpost på funktion 8.55.79. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (58) Materielle anlægsaktiver defineres som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende brug, og som er anskaffet til brug for produktion af varer og tjenesteydelser, udlejning eller til administrative formål. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar. 9.58.80 Grunde 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver 9.58.81 Bygninger 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver Funktionerne er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6. Primo åbningsåret vil værdien på hhv. 9.58.80 og 9.58.81 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens grunde og bygninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskrivninger. Herefter skal værdien reguleres for tilgange og afgange af aktiver. Til- og afgange ved køb og salg af grunde og bygninger samt af- og nedskrivninger registreres på 9.58.80 og 9.58.81 med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer. Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.80 og 8.58.81 med anvendelse af art 0.9. Evt. opskrivning kan ske direkte på 9.58.80 eller 9.58.81 med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.80 eller 8.58.81 og kreditere 8.75.94 Reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på 9.58.80 eller 9.58.81 og 9.75.94. Saldoen for hhv. funktion 9.58.80 og 9.58.81 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »000 Grunde« og »001 Bygninger i anlægskartoteket«. 9.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6. Primo åbningsåret vil værdien på 9.58.82 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens tekniske anlæg, maskiner m.v., opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang af aktiver.

Til- og afgange ved køb og salg af tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler samt af- og nedskrivninger registreres på 9.58.82 med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer. Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.82 med anvendelse af art 0.9. Evt. opskrivning kan ske direkte på 9.58.82 med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.82 og kreditere 8.75.94 Reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på 9.58.82. Saldoen for funktion 9.58.82 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ”002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler” i anlægskartoteket. 9.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutionersaktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6. Primo åbningsåret vil værdien på 9.58.83 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens inventar mv., opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang af aktiver. Til- og afgange ved køb og salg af inventar – herunder computere og andet IT-udstyr samt af- og nedskrivninger registreres på 9.58.83 med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer. Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.83 med anvendelse af art 0.9. Evt. opskrivning kan ske direkte på 9.58.83 med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.83 og kreditere 8.75.94 Reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på 9.58.83. Saldoen for funktion 9.58.83 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »003 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr« i anlægskartoteket. 9.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver Funktionen er en interimspost, en mellemregningskonto, hvor forudbetalinger og omkostninger vedrørende ikke ibrugtagne anskaffelser samt aktiver under udførelse midlertidigt placeres. Afskrivninger påbegyndes ikke, før aktiverne tages i brug, dvs. samtidig med, at de betalinger, der er opført under denne funktion, overføres til en af funktionerne 9.58.80 – 9.58.83.

Funktionen er i lighed med for de øvrige materielle anlægsaktiver opdelt i 3 grupperinger, der henviser til henholdsvis de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.) og de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6. Primo åbningsåret vil værdien på 9.58.84 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens materielle aktiver under udførelse. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. tilgang eller afgang af aktiver under udførelse. Til- og afgange vedrørende materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver registreres på 9.58.84 med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer. Ved afgang af materielle aktiver under udførelse, dvs. når et aktiv er færdigt og skal overføres til den endelige kategori, f.eks. »001 Bygninger«, krediteres 8.58.84 og 8.58.81 eller 8.58.82 debiteres afhængigt af om aktivet er en bygning eller et teknisk anlæg m.v. Tilsvarende krediteres 9.58.84 og 9.58.81 eller 9.58.82 debiteres. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket. Saldoen for funktion 9.58.84 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver« i anlægskartoteket. IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (62) Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug. Der vil typisk være tale om omkostning til udviklingsprojekter, f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter. 9.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6. Primo åbningsåret vil værdien på 9.62.85 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af immaterielle anlægsaktiver, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang af aktiver. Der kan ikke foretages opskrivninger på disse aktiver. Til- og afgange af udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver registreres på 9.62.85 med modpost på 9.75.91-9.75.93. og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer. Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere den relevante funktion/ omkostnings-sted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.62.85 med anvendelse af art 0.9.

Saldoen for funktion 9.62.85 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »005 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver« i anlægskartoteket. OMSÆTNINGSAKTIVER Omsætningsaktiver defineres som alle andre aktiver end anlægsaktiver. VAREBEHOLDNINGER (65) Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer, produkter under forarbejdning og færdigvarer af enhver art til videresalg. Varebeholdninger omfatter ligeledes beredskabslagre og omkostningsvarer, der ikke er møntet på videresalg 9.65.86 Varebeholdninger/-lagre Der er autoriseret følgende grupperinger på funktionen: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Øvrige skattefinansierede aktiver Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6. Varebeholdningen skal opgøres i forbindelse med åbningsbalancen. Varebeholdninger skal indregnes såfremt værdien overstiger 1 mio. kr. Varebeholdninger omfatter i den sammenhæng varekategorier, der registreres på samme funktion. Det er frivilligt at registrere varelagre under bagatelgrænsen på 100.000 kr. Varelagre under bagatelgrænsen på 100.000 kr. og 1 mio.kr. skal registreres, hvis der sker forskydninger i varelagret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdninger indregnes i såvel åbningsbalancen opgjort pr. 1. januar 2007 (primobeholdning) og regnskab 2007 (ultimobeholdning). Primo åbningsåret vil værdien på 9.65.86 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens varebeholdninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. op- og nedskrivninger, såfremt disse vurderes at være væsentlige. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang. Der kan ikke afskrives på varebeholdninger. Væsentlighedskriteriet skal kunne dokumenteres. Regulering af varebeholdninger skal ske ultimo hvert år. Reguleringerne registreres direkte på 9.65.86 med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.93 og 9.75.95. Alternativt kan der foretages afledte posteringer på konto 8.65.86. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket. Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »009 Varebeholdninger/-lagre« i anlægskartoteket. Alternativt kan oplysningerne vedrørende lagerforskydninger fremgå af et lagermodul, der er knyttet til kommunens økonomisystem under forudsætning af, at lagermodulet indeholde de samme oplysninger som anlægskartoteket. FYSISKE ANLÆG TIL SALG (68) 9.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver Funktionen er opdelt i 3 grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver (hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.), de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.

Primo åbningsåret vil værdien på 9.68.87 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens grunde og bygninger bestemt til videresalg. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang. Der afskrives ikke på grunde og bygninger bestemt til videresalg. Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »07 Grunde og bygninger bestemt til videresalg« i anlægskartoteket. Såfremt kommunen har valgt at foretage mellemregning med jordforsyningsområdet kan funktionen anvendes til dette, såfremt der også tages højde for eventuelle op- og nedskrivninger. Funktionen anvendes da til opgørelse af det regnskabsmæssige resultat for de enkelte udstykninger. Hvis kommunen ønsker at beregne forrentning af udstykningsområdet, registreres dette på funktionen med modpost på 9.75.93. Modpost for skattefinansierede aktiver. Ved udstykningens afslutning udarbejdes et endeligt udstykningsregnskab med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb. Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen aktiveres de byggemodningsudgifter og -indtægter, der er afholdt over funktionerne 0.22.02 Boligformål og 0.22.03 Erhvervsformål til 9.68.87 og 9.75.93. Ligeledes i forbindelse med regnskabsafslutningen udlignes saldi vedrørende afsluttede udstykningsforetagender over 9.68.87 og 9.75.93 på følgende måde: Såfremt udgifterne (incl. evt. forrentning) har oversteget indtægterne, krediteres nettobeløbet 9.68.87 samtidig med en debitering af det tilsvarende nettobeløb på 9.75.93. Har indtægterne oversteget udgifterne er konteringen modsat. Værdien af arealer, som er erhvervet i tidligere regnskabsår, men som i det forløbne regnskabsår er inddraget under et udstykningsforetagende, debiteres 9.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg og krediteres 9.58.80. Grunde. Kommunens udgifter til overordnede byggemodningsudgifter, eksempelvis anlæg af en privat vej, opføres ligeledes på funktion 9.68.87 med modpost på 9.75.93. Disse specificeres på særskilte konti, og der kan herfra ske en ompostering til de respektive udstykningsforetagender, efterhånden som der træffes beslutning om udgifternes fordeling HENSATTE FORPLIGTELSER (72) 9.72.90 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Hensatte forpligtelser er i modsætning til finansielle forpligtelser uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og de skal vedrøre regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Hensatte forpligtelser kan indregnes i balancen når:

• kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og - det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og - der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen

Ved sandsynlighed forstås, at der skal være større risiko for et træk på de økonomiske ressourcer end for det modsatte. Som eksempel på kommunale hensatte forpligtelser kan der peges på tjenestemandspensioner, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i medfør af den sociale lovgivning, boliglovgivning mv. eller vej- og kloaklån. Øvrige kommunale hensatte forpligtelser kan f.eks. være forpligtelser afledt af en retssag, erstatningskrav, miljøforurening, fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelse mv. Det skal bemærkes, at registrering vedr. miljøforurening primært er vigtige for aktiver, der påtænkes afhændet inden for en kortere periode. Forpligtelser, der knytter sig til et aktiv skal ikke medregnes som en hensættelse, f.eks. skal en forurenet grund nedskrives med de omkostninger, der er forbundet med indfrielsen af forpligtelsen. Da hensatte forpligtigelser er uvisse mht. til størrelse eller forfaldstidspunkt, kan de ikke opgøres præcist på balancedagen. Hensatte forpligtigelser skal derfor indregnes som det bedste skøn over de omkostninger, der på balancedagen er nødvendige for at afvikle forpligtigelsen. Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtelser, der enkeltvis overstiger 100.000 kr. i balancen. Hensatte forpligtelser adskiller sig fra eventualforpligtelser ved, at sidstnævnte ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer. Der er under funktionen autoriseret tre grupperinger: 001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner Grupperingen skal vise kommunens gældsforpligtelser i form af pensionstilsagn, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Pensionsforpligtelsen opgøres med virkning fra regnskab 2007 på baggrund af de ydelser, som tjenestemanden og/eller efterladte er berettiget til i henhold til det enhver tid gældende pensionsregulativ for kommuner. Pensionsforpligtelsen skal opgøres på baggrund af følgende forudsætninger:

• En pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder iht. Pensionsregulativet for kommuner.
• Forventet levealder baseres på Finanstilsynets senest offentliggjorte Benchmark for levetidsforudsætninger inkl. benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.
• Renteniveau baseres på European Insurance Occupational Pensions Authority’s (EIOPA) risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, som Finanstilsynet kræver anvendt i forbindelse med måling af forsikringsforpligtelser.
• Inflationsniveau og dermed ydelsesreguleringsniveau baseres på samfundsforudsætningerne, som årligt offentliggøres af Forsikring og Pension. Inflationen fastsættes ud fra det langsigtede skøn.
• For alle tjenestemænd beregnes forpligtelsen som den tilbagediskonterede kapitalværdi af de forventende fremtidige udbetalinger. For erhvervsaktive skal der indregnes anciennitetsstigninger indtil pensionering, mens øvrige regnes som opsatte pensioner. Ovenstående svarer til de gængse forudsætninger, der oftest anvendes ved en aktuarmæssig beregning af den ikke-forsikrede pensionsbyrde.

Forpligtelsen skal opgøres både for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd. Ligeledes opgøres forpligtelsen for samtlige kommunale og amtskommunale områder. Kommuner, der er genforsikret, skal ikke indregne pensionsforpligtelsen i balancen, såfremt denne er fuldt afdækket. Er der elementer af selvforsikring i forsikringsaftalen, f.eks. i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd eller tidlig pensionering skal den ikke-afdækkede forpligtelse opgøres. Opgørelsen af den ikke-afdækkede pensionsforpligtelse foretages aktuarmæssigt og på baggrund af de angivne forudsætninger. Pensionsforpligtelsen skal opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år. Ændringer i pensionsforpligtelsen sker som følge af: a) Ændring som følge af forventet ændret dødelighed, invaliditetsforløb, inflationsforventninger og diskonteringsrente. b) Ændring som følge af forventet ændret afgangsalder, afskedigelse m.v. blandt erhvervsaktive, fraflyttede og pensionerede tjenestemænd. c) Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd Ændringen i pensionsforpligtelsen, som den opgøres efter pkt. c) svarer til udgiften i det udgiftsbaserede driftsregnskab. Ved den aktuarmæssige opgørelse af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd op- eller nedskrives den bogførte værdi på nærværende funktion, således at der er overensstemmelse mellem den bogførte værdi på funktionen og den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse. Op- eller nedskrivningen foretages med modpost på balancekontoen. Løbende pensionsudbetalinger, der nedbringer pensionsforpligtelsen, skal registreres ved brug af art 5.1 på funktion 6.52.72, Udbetaling af tjenestemandspension. Det bemærkes, at pensionsforpligtelsen for tjenestemænd i folkeskolen m.v., der er ansat senest 31. marts 1992, henhører under staten, jf. § 12 i lov om tjenestemænd m.v. i folkeskolen. Ligeledes afholder staten i henhold til § 26b i lov om gymnasier m.v. pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved regionernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v. Den statslige andel af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd er ikke at henregne til kommunens opgørelse af pensionsforpligtelsen. 002 Bonusbetaling vedr. jobcentre Registrering af et tilsagn om bonus sker ved at kreditere grupperingen med modpost på 9.75.99 Balancekonto. Nedskrivning af tilsagnsforpligtelsen finder sted ved at debitere grupperingen med modpost på 9.75.99 Balancekonto. 003 Arbejdsskader På grupperingen registreres arbejdsskadeforpligtelser, der ikke er eksternt forsikringsafdækket. En arbejdsskade registreres i regnskabet, når det er utvivlsomt, at fremtidige økonomiske fordele fragår kommunen. En arbejdsskade registreres senest i det øjeblik Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erstatning. Arbejdsskader, som med overvejende sandsynlighed vil blive anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring , kan registreres, inden der er faldet afgørelse i sagen. Arbejdsskadeforpligtelser skal opgøres årligt og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år.

EGENKAPITAL (75) Egenkapitalen udgør differencen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue. Egenkapitalen skal specificeres på funktionerne 9.75.91, 9.75.92, 9.75.93 og 9.75.94 samt 9.75.99. 9.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de takstfinansierede aktiver på balancen. 9.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at optage de selvejende institutioners aktiver på balancen. 9.75.93 Modpost for skattefinansierede aktiver Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke påvirkes af optagelsen af de skattefinansierede aktiver på balancen. 9.75.94 Reserve for opskrivninger Funktionen er en slags ikke finansiel egenkapital. Formålet med funktionen er at kunne opgøre, hvor stor en del af værdien af de ikke-finansielle aktivers værdi, der kan tilskrives ikke realiserede opskrivninger. Opskrivninger skal registreres på en af følgende grupperinger: 001 Takstfinansierede aktiver 002 Selvejende institutioners aktiver 003 Skattefinansierede aktiver 9.75.95. Modpost for donationer Ved donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på 100.000 kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). Samtidig optages en tilsvarende passivpost på denne funktion. Herefter skal der løbende foretages afskrivninger på aktivets bogførte værdi med modpost på denne funktion, som nedbringes i takt med afskrivningerne. Ved donation af ejendom med tilhørende grund behandles bygningsdelen som beskrevet i ovenstående. Grunden optages som et aktiv på funktion 9.58.80 Grunde med modpost på funktion 9.75.95. Der skal ikke afskrives på grunden. 9.75.99 Balancekonto Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen optages nettoforskellen mellem særskilte aktiv- og passivposter - herunder udlægskontiene - på balancekontoen. Det skal i forbindelse med regnskabsafslutningen sikres, at årets ændring på balancekontoen - med modsat fortegn - svarer til summen af øvrige ændringer på hovedkonto 9. DEL II BEVILLINGSREGLER, PROCEDURER OG OVERSIGTER 5 FORM‑ OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET Indhold Side 5.0 Indledning til del II 5.0 ‑ 1 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.1 ‑ 1 5.2 Formkrav til årsbudgettet 5.2 ‑ 1 5.2.1 Totalbudget og budgettets balance 5.2 ‑ 1 5.2.2 Bruttopostering 5.2 ‑ 2 5.2.3 Flerårsoversigt 5.2 ‑ 3 5.2.4 Pris‑ og lønniveau 5.2 ‑ 4 5.2.5 Moms 5.2 ‑ 4 5.2.6 Oversigter til budgettet 5.2 ‑ 5 a. Bevillingsoversigt 5.2 ‑ 5 b. Hovedoversigt til budget 5.2 ‑ 6 c. Sammendrag af budget 5.2 ‑ 6 d. Specifikationer til budgettet 5.2 ‑ 7 e. Investeringsoversigt 5.2 ‑ 7 f. Særlige skatteoplysninger 5.2 ‑ 8

g. Særlige budgetoplysninger 5.2 ‑ 9 h. Budgetteringsforudsætninger 5.2 ‑ 9 i. Takstoversigt 5.2 ‑ 9 j. Takstoplysninger 5.2 - 10 k. Flerårsoversigt 5.2 - 10 5.2.7 Bemærkninger til budgettet 5.2 ‑ 10 5.3 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.3 ‑ 1 5 FORM‑ OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET 5.0 Indledning til del II Den kommunale styrelseslov indeholder i kapitel V bestemmelser om budgetlægning, bevillingsafgivelse og regnskabsaflæggelse m.v. Endvidere bemyndiger loven økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler på en række punkter. Sådanne administrativt fastsatte regler findes dels i bekendtgørelser om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og dels i nærværende elektroniske version af Det kommunale budget- og regnskabssystem for kommuner. Del II af budget- og regnskabssystemet rummer såvel egentlige regler som kommentarer samt vejledning til lovens bestemmelser og de administrativt fastsatte bestemmelser. De egentlige regler er, så vidt det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en ramme omkring teksten. 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen Den kommunale styrelseslov og bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. indeholder en række bestemmelser om procedurer og tidsfrister i forbindelse med budgettets udarbejdelse og vedtagelse: Senest 15. september udarbejder Økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som løber fra den 1. januar til den 31. december. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode. I nedennævnte bekendtgørelse er denne periode fastsat til 3 år. Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og budgetoverslag skal undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst tre ugers mellemrum. Ved anden behandling, som foretages senest den 15. oktober, vedtages forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag af kommunalbestyrelsen. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal ændringsforslag til budgetforslaget angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Denne regel hænger sammen med kravet om, at budgettet skal være umiddelbart egnet til realisering. Det udelukker, at der kan fremsættes ændringsforslag holdt i mere almindelige vendinger såsom: »kommunalbestyrelsen ønsker en opprioritering af skoleområdet i forhold til økonomiudvalgets budgetforslag«. Tilsvarende regler gælder for budgetoverslagene. Der er derimod ikke noget krav om, at ethvert udgiftsforøgende ændringsforslag skal ledsages af et forslag til finansiering af de øgede udgifter. Hvis ikke andet besluttes, tilvejebringes balancen ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3. Det fremgår i øvrigt af styrelsesloven, at det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag offentliggøres. Det fremgår endvidere, at en kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal offentliggøres inden det kommende regnskabsårs begyndelse.

5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter skal opstilles, hvilke poster de skal omfatte m.v. Disse formkrav skal ses i sammenhæng med de forskellige opgaver, som budgettet skal løse. Der skelnes i reglen mellem den finansielle opgave, den bevillingsmæssige opgave og informationsopgaven. Den finansielle opgave At budgettet har en finansiel funktion vil sige, at budgettet ikke alene indeholder en oversigt over kommunens udgifter, men også en angivelse af, hvordan de samlede udgifter skal finansieres. Budgettet er således udtryk for en samlet afvejning af udgiftsønsker over for skatteudskrivning og de øvrige indtægtsmuligheder. Kommuneskatten kan ikke sættes op i løbet af året, og der er ligeledes fastsat restriktioner vedrørende kassekredit og lånoptagelse. Budgettets finansielle funktion spiller derfor en mere central rolle for kommunerne, end det f.eks. er tilfældet i private virksomheder. Den bevillingsmæssige opgave Ifølge den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig stilling, den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsangivelsen i budgettet er således udtryk for den af kommunalbestyrelsen vedtagne fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaveområder. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til udvalgene og til forvaltningen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne. Den informationsmæssige opgave Budgettet retter sig som informationskilde mod kommunens borgere, leverandører, ansatte med flere samt mod de centrale myndigheder. De centrale myndigheder indsamler budgetdata med henblik på at opgøre det samlede ressourceforbrug i den kommunale sektor. Det er bl.a. med henblik på denne dataindsamling, at der er indført fælles konteringsregler, som er obligatoriske for alle kommuner. Som et særligt aspekt af informationsopgaven indgår, at budget og budgetforslag skal være velegnede redskaber for politikerne i forbindelse med beslutninger om den økonomiske prioritering. Denne prioriteringsopgave er bl.a. søgt tilgodeset ved, at kontoplanen så vidt muligt er opbygget, så beløb til sammenhængende formål optræder samlet. 5.2.1 TOTALBUDGET OG BUDGETTETS BALANCE Ifølge § 3 i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og i de flerårige budgetoverslag. For at budgettet kan opfylde den finansieringsmæssige opgave, er det derfor vigtigt, at budgettet udformes som et totalbudget. Det vil sige: Budgettet skal omfatte samtlige driftsposter og anlægsposter samt kapitalbevægelser, som vedrører det pågældende budgetår. Anlægsudgifter og -indtægter skal optages fuldt ud i budgettet for det år, hvori udgifterne og indtægterne forventes afholdt. Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. § 10 i lov om en budgetlov.

Undervejs i budgetbehandlingen kan der fremkomme ændringsforslag, der ændrer forudsætningen for balancen i det oprindelige budgetforslag. I bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. § 3, stk. 2, er det fastsat, at der i denne situation skal tilvejebringes balance i det samlede, reviderede budgetforslag ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Det samme gælder for de flerårige budgetoverslag. Endvidere er der i § 3, stk. 4, i bekendtgørelsen fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Ved opgørelsen af overskuddet indgår dranst 1 og 2 på hovedkonto 0 og 2-6 samt dranst 4 og 7 på hovedkonto 7. Endvidere udelades tjenestemandspensioner vedr. forsyningsvirksomheder (funktion 6.52.72, gruppering 001 og 002). Ved opgørelsen af overskuddet på den løbende drift kan der korrigeres for den midlertidige nedsættelse af bloktilskuddet, som finder sted ved salg af forsyningsvirksomheder mv., jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Kommuner med en midlertidig bloktilskudsnedsættelse har således adgang til at have et underskud svarende til nedsættelsen af bloktilskuddet. 5.2.2 BRUTTOPOSTERING For de kommunale budgetter gælder som udgangspunkt det såkaldte centralisationsprincip. Det vil sige, at samtlige udgifter finansieres under ét af samtlige indtægter. Kommunalbestyrelsen skal således stå frit i sin udgiftsprioritering og ikke være påvirket af, hvilke typer af indtægter der indgår i den samlede finansiering. For at kommunalbestyrelsen kan have det bedst mulige grundlag for at foretage en økonomisk prioritering, må budgettet derfor opstilles efter bruttoposteringsprincippet. Det vil sige: Udgifter og indtægter skal opføres og specificeres hver for sig i budgettet, uanset om der gives brutto- eller nettobevillinger. Bruttoposteringsprincippet er ikke alene vigtigt i relation til kommunalbestyrelsens prioritering. Det har også betydning for informationsopgaven mere generelt. Kun i kraft af adskillelsen af indtægter og udgifter er det muligt at skaffe sig information om de samlede udgifter eller de samlede indtægter ved en given kommunal institution eller ved kommunens samlede virksomhed. 5.2.3 FLERÅRSOVERSIGT Sammen med budgettet udarbejdes og vedtages en flerårsoversigt, der indeholder budgetoverslag for minimum en treårig periode. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgetoverslag er et lovkrav. Formålet er at sikre, at der sker en vurdering af de langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet er udtryk for.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vedtage en omlægning af aktiviteten, som betyder en besparelse i sidste halvdel af budgetåret. Den fulde årseffekt af besparelsen vil da ikke fremgå af årsbudgettet, men derimod af budgetoverslaget for det første år efter budgetåret. På følgende punkter skal flerårsoversigten opfylde de samme krav som selve budgettet: Flerårsoversigten skal omfatte samtlige indtægter og udgifter, der skal være balance for hvert af årene, og opstillingen skal ske efter bruttoposteringsprincippet. Derimod er der særlige regler vedrørende pris‑ og lønniveau i flerårsoversigten, jf. nedenfor. 5.2.4 PRIS- OG LØNNIVEAU Årsbudgettet udarbejdes i det pris- og lønniveau, der forventes at være gældende i budgetåret. Budgetoverslagene i flerårsoversigten udarbejdes for hovedkonto 0-6 (drift, refusion og anlæg) i budgetårets priser (faste priser), mens hovedkonto 7 og 8 udarbejdes i det enkelte overslagsårs pris- og lønniveau (løbende priser). For hvert overslagsår anføres som en særskilt post den samlede forventede pris- og lønstigning vedrørende hovedkonto 0-6 i forhold til budgetåret. Beløbet anføres særskilt for indtægter og for udgifter. Ved at anvende faste priser på hovedkonto 0-6 i budgetoverslagsårene opnår man, at ændringer i beløbsstørrelser fra ét år til et andet altid er udtryk for reale aktivitets- eller mængdeændringer. På årsbudgettet angives alle poster i det pris- og lønniveau, der forventes at være gældende i budgetåret. I flerårsoversigten angives posterne på hovedkonto 0-6 i budgetårets pris- og lønniveau (faste priser), mens posterne på hovedkonto 7 og 8 angives i det pris- og lønniveau, der forventes at være gældende i det enkelte overslagsår (løbende priser). For hvert af budgetoverslagsårene opstilles umiddelbart efter anlæg en særlig post, der angiver den samlede forventede pris- og lønstigning for drift, refusion og anlæg i forhold til budgetåret. 5.2.5 MOMS Udgifterne på hovedkonto 0-6 skal som hovedregel angives eksklusive moms i såvel budget som regnskab. Udgifterne til købsmoms samles på funktion 7.65.87. De nærmere regler for, hvilke konti og hvilke arter der er omfattet af momsrefusionsordningen, fremgår af afsnit 2.6. Kravet om særskilt og samlet kontering af købsmomsudgifterne skal ses i sammenhæng med momsrefusionsordningen, som betyder, at den enkelte kommune får sine momsudgifter refunderet via en refusionsordning. Momsrefusionsordningens formål er at sikre en konkurrencemæssig ligestilling mellem private virksomheders produktion af kommunale ydelser og kommunens egenproduktion. Da kommunens egenproduktion ikke er belagt med moms, ville det være ensbetydende med ulige konkurrencevilkår til ugunst for den private sektor, hvis kommunen ikke fik refunderet moms af ydelser købt hos private. Registreret moms, dvs. moms i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunen, føres på funktion 8.52.59. De nærmere konteringsregler er beskrevet i afsnit 2.6. 5.2.6 OVERSIGTER TIL BUDGETTET Summariske overskuelige oversigter over budgetforslaget spiller en vigtig rolle som redskaber i den politiske prioriteringsproces forud for budgettets vedtagelse. Oversigter udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget tjener desuden som informationsgrundlag for de centrale myndigheder. Dels med henblik på opgørelse af den samlede aktivitet i den kommunale sektor og dels med statistikformål for øje.

Kommunerne er i vid udstrækning frit stillet med hensyn til omfanget og formen af det materiale, der skal uddeles til kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetbehandlingen. Reglerne stiller alene krav om uddeling af bevillingsoversigt, takstoversigt samt bemærkninger (jf. afsnit 5.2.7). Den enkelte kommune kan selv vælge den mest hensigtsmæssige udformning af oversigterne. Derimod indgår der i budget- og regnskabssystemet en række oversigter til budgettet, der skal udarbejdes i overensstemmelse med de fastsatte formkrav og indsendes til henholdsvis Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Nedenstående skema sammenfatter reglerne om uddeling og indsendelse af oversigter til budgettet. Afsnit Oversigt Skal uddeles uden formkrav Skal indsendes med formkrav 5.2.6.a Bevillingsoversigt X 5.2.6.b Hovedoversigt til budget X 5.2.6.c Sammendrag af budget X 5.2.6.d Specifikationer til budgettet X 5.2.6.e Investeringsoversigt 5.2.6.f Særlige skatteoplysninger X 5.2.6.g Særlige budgetoplysninger X 5.2.6.h Budgetteringsforudsætninger X 5.2.6.i Takstoversigt X 5.2.6.j Takstoplysninger X 5.2.6.k Flerårsoversigt X a. Bevillingsoversigt Det er både obligatorisk at udarbejde bevillingsoversigt til budgetforslaget og bevillingsoversigt til det vedtagne budget. Af bevillingsoversigten skal det klart fremgå, hvilke af budgettets poster den enkelte bevilling er knyttet til. Der må således hverken være tvivl om:

• Hvilke poster bevillingen omfatter - Hvilket beløb bevillingen lyder på, herunder om der er tale om en brutto- eller nettobevilling - Hvilket udvalg (eller eventuelt hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til. Også rådighedsbeløbene vedrørende anlægsarbejder skal fremgå af bevillingsoversigten, således at det som minimum fremgår, hvor stort et samlet rådighedsbeløb, der er knyttet til hvert enkelt udvalg (om rådighedsbeløb og anlægsbevillinger, se kapitel 6). Afgrænsningen af budgettet i bevillinger er en central forudsætning for, at budgettet kan tjene som grundlag for den daglige administration, den løbende økonomiske styring og den efterfølgende kontrol. Der er ikke fastsat bestemte formkrav til opstilling af bevillingsoversigten. Dette hænger sammen med, at mindstekravet til bevillingsniveauet fra dette tidspunkt er hævet til udvalgsniveau (jf. kapitel 6). Da bevillinger således kan afgives på tværs af den autoriserede kontoplan, og da udvalgsstrukturen kan være forskellig fra kommune til kommune, vil bevillingsoversigtens udformning være helt afhængig af de lokale forhold. De eneste krav er, som nævnt, at hver enkelt bevilling er entydigt defineret i forhold til kontoplanen samt ved det udvalg (eller administrativ enhed), bevillingen er givet til. Beløb i bevillingsoversigten anføres i hele 1.000 kr. eller derunder. Der skal udarbejdes bevillingsoversigt i tilknytning til såvel budgetforslaget som det vedtagne budget. Bevillingsoversigten skal vise de poster afgrænset i forhold til kontoplanen ‑ hvortil kommunalbestyrelsen tager bevillingsmæssig stilling. Bevillingsoversigten skal endvidere omfatte budgettets rådighedsbeløb som minimum specificeret på udvalgsniveau.

Et forslag til bevillingsoversigt uddeles til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforslagets behandling. b. Hovedoversigt til budget Hovedoversigtens formål er at give et summarisk overblik over de budgetterede aktiviteter og deres finansiering. Hovedoversigten danner bl.a. basis for en første opgørelse i Økonomi- og Indenrigsministeriet af den kommunale sektors budgetter. Det er baggrunden for, at hovedoversigten skal indsendes umiddelbart efter budgetvedtagelsen og inden indsendelsen af det øvrige budgetmateriale. Hovedoversigten til budgettet indeholder følgende afsnit: A Driftsvirksomhed, B Anlægsvirksomhed, C Renter, D Finansforskydninger, E Afdrag på lån og F Finansiering. Budgettet er i hovedoversigten opdelt på hovedkonti, idet hovedkonto 8 dog er splittet yderligere op, således at forøgelse/forbrug af likvide aktiver, afdrag på lån, optagne lån, generelle tilskud og skatter fremgår særskilt. Forskydninger i likvide aktiver angives her som et nettobeløb og opføres i hovedoversigten i udgiftskolonnen i tilfælde af forøgelse og i indtægtskolonnen i tilfælde af forbrug. Der skal udarbejdes en hovedoversigt til det vedtagne budget. Hovedoversigten indsendes ultimo oktober til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse af hovedoversigten. c. Sammendrag af budget Sammendrag af budget tjener ligesom hovedoversigten informations‑ og statistikformål. Afsnitsopdelingen er den samme, men detaljeringsgraden er større, og sammendraget skal omfatte såvel budgetåret som de tre budgetoverslagsår. Det skyldes, at sammendraget udover de ovennævnte formål også skal opfylde et planlægningsmæssigt sigte. Specifikationsgraden er ikke den samme overalt i sammendraget. Afhængig af de enkelte udgiftsområders karakter og indhold er budgetoplysningerne i sammendraget fastlagt ved hovedfunktions- eller funktionsniveau. Der skal udarbejdes et sammendrag af det vedtagne budget i overensstemmelse med det skema, som Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen Sammendrag af budget indsendes medio november til Danmarks Statistik. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse af sammendrag af budget. d. Specifikationer til budgettet Oversigten med specifikationer til budgettet udgør den detaljerede budgetindberetning til de centrale myndigheder. Der skal udarbejdes specifikationer til det vedtagne budget, dvs. en oversigt over budgettets poster, hvor specifikationsgraden er den samme som i den autoriserede kontoplan. Specifikationsgraden er som hovedregel følgende: Hovedkonto Hovedfunktion Funktion Dranst Ejerforhold Gruppering (drift) Hovedart Art (for så vidt angår hovedart 4, 5, 7 og 8) Specifikationerne til budgettet indrapporteres senest den 15. november til Danmarks Statistik. Beløb i specifikationer til budget anføres i hele 1.000 kr.

Hvor der alene forekommer ejerforhold »Egne«, udelades denne overskrift i specifikationerne. For så vidt angår grupperinger, specificeres driftsudgifterne alene på autoriserede grupperinger. Er disse grupperinger ikke udtømmende, opføres den andel af den samlede udgift, som ikke vedrører de autoriserede grupperinger, under grupperingsnummer 99: ikke-autoriserede grupperinger. e. Investeringsoversigt I investeringsoversigten redegøres i skematisk form for de af kommunalbestyrelsen afgivne anlægsbevillinger og deres sammenhæng med de på årsbudgettet og i budgetoverslagsårene opførte rådighedsbeløb. De gældende bevillingsregler, der er nærmere omtalt i kapitel 6, rummer mulighed for, at kommunalbestyrelsen i et vist omfang kan afgive rammebevillinger omfattende flere anlægsarbejder. Ligeledes har kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende samlede rammer på udvalgsniveau for rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder i budgettet. Praksis med hensyn til anvendelsen af rammebevillinger og specifikationsgraden af rådighedsbeløb i budgettet vil således kunne variere fra kommune til kommune. Som følge heraf er investeringsoversigten ikke bundet af bestemte formkrav, men må tilpasses til de bevillingsmæssige forhold i den enkelte kommune. Der gælder imidlertid forskellige regler med hensyn til indholdet af oplysningerne i investeringsoversigten. I tilknytning til det vedtagne budget skal udarbejdes en oversigt over anlægsarbejder, hvortil der er afsat rådighedsbeløb i budgetåret og/eller et eller flere af de tre budgetoverslagsår. Investeringsoversigten skal for det enkelte anlægsarbejde eller for den enkelte rammebevilling indeholde oplysninger om:

• Dato for afgivelsen og eventuelt ajourføringen af anlægsbevillingen Det beløb, som anlægsbevillingen lyder på - Datoer for arbejdets forventede igangsættelse og afslutning - Udgifter vedrørende anlægsarbejdet, som forventes afholdt forud for det pågældende budgetår - De rådighedsbeløb, som er afsat i budgetåret og hvert af de tre budget-overslagsår - Udgifter vedrørende anlægsarbejdet, som forventes afholdt efter udløbet af budgetoverslagsperioden - Det ajourførte udgiftsoverslag. Beløb i investeringsoversigten anføres i hele 1.000 kr. f. Særlige skatteoplysninger Indberetningen af skemaet for særlige skatteoplysninger giver et samlet billede af den enkelte kommunes budgetterede skatteindtægter. Skemaet indeholder afsnit for 1) Kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, 2) Udskrivningsprocent og kirkeskatteprocent, 3) Selskabsskatter mv. 4) Indkomstskatteoplysninger i øvrigt, 5) Efterreguleringer og 6) Ejendomskatteoplysninger. Skatteoplysningerne sendes til Told & Skat, hvor de danner grundlag for udbetalingen af kommunernes 12-dels rater. Skemaet for særlige skatteoplysninger indsendes attesteret til Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo oktober. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende de særlige skatteoplysninger.

g. Særlige budgetoplysninger Skemaet for særlige budgetoplysninger indeholder oplysninger, der bl.a. vedrører opgørelsen af de kommunale serviceudgifter. Skemaet for særlige budgetoplysninger indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo oktober. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende de særlige budgetoplysninger. h. Budgetteringsforudsætninger Udarbejdelsen af budgettet bygger på en række forudsætninger om pladstal, elevtal, pasningsgaranti, tilskud til privat pasning m.m. Disse oplysninger bruges i forbindelse med beregninger af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og videregives desuden til Danmarks Statistik, KL og relevante ressortministerier. Der skal udarbejdes en oversigt over en række forudsætninger, der ligger til grund for det vedtagne budget. Budgetteringsforudsætningerne indsendes ultimo oktober til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende budgetteringsforudsætninger. i. Takstoversigt For at sikre en generel åbenhed og information om de kommunale takster, der gælder over for borgerne, skal der udarbejdes en takstoversigt til budgettet. Det er obligatorisk at udarbejde en takstoversigt både til budgetforslaget og til det vedtagne budget. Takstoversigten skal som udgangspunkt indeholde en oversigt over de takster, som er omfattet af § 41a i styrelsesloven. Det drejer sig om takster for ydelser til borgerne fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger. Som eksempel på takster, som skal optages på takstbilaget, kan nævnes betalingen for daginstitutionspladser og dagpleje, madudbringning, tilslutningsafgifter til forsyningsvirksomheder og takster for el, gas, vand og varme samt renovation og spildevand. I takstbilaget vil der endvidere skulle medtages oplysning om størrelsen af andre væsentligere takster. Eksempler på sådanne kan være ekspeditionsgebyrer og afgifter for tilladelser, oplysninger og attester. Herudover kan nævnes visse takster på det kulturelle område og fritidsområdet såsom halleje, og entreer til svømmehaller o.lign. Der er ikke opstillet nærmere formkrav til takstoversigten, som derfor vil kunne udarbejdes efter den enkelte kommunes ønsker og behov. Der skal udarbejdes en takstoversigt til såvel budgetforslaget som til det endeligt vedtagne budget. Et forslag til takstoversigt uddeles til medlemmerne af kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetforslagets behandling. j. Takstoplysninger Kommunens budget bygger på en række forudsætninger om indtægter fra blandt andet takster på daginstitutions-, forsynings- og ældreområdet. Disse oplysninger bruges i Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og videregives desuden til Danmarks Statistik, KL og relevante ressortministerier.

Der skal udarbejdes en oversigt over en række takster. Takstoplysningerne indsendes primo december til Økonomi- og Indenrigsministeriet. og relevante ressortministerier. - og Indenrigsministeriet udsender forud for budgetvedtagelsen det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse vedrørende takstoplysninger. k. Flerårsoversigt Flerårsoversigten udarbejdes og vedtages sammen med budgettet. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgetoverslag er et lovkrav. Yderligere omtale af flerårsoversigten findes under 5.2.3. 5.2.7 BEMÆRKNINGER TIL BUDGETTET Det kommunale budget består ud over den talmæssige opstilling af totalbudgettet og den tilknyttede oversigt over de afgivne bevillinger af bemærkninger til budgettet. I bemærkningerne til budgettet redegøres nærmere for budgettets forudsætninger og indhold. Bemærkningerne til budgettet har endvidere en bevillingsmæssig funktion. Der kan således i bemærkningerne være fastsat forbehold og betingelser for udnyttelsen af en bevilling. Disse bemærkninger er bindende for den enkelte bevillingshaver på samme måde som beløbene i bevillingsoversigten er der kun fastsat få udtrykkelige bestemmelser med hensyn til udformningen og indholdet af bemærkningerne til budgettet. Det er dog et krav, at det af bemærkningerne tydeligt fremgår, om disse har et bevillingsmæssigt sigte, jf. ovenfor, eller om de er af mere generel informativ karakter. Herudover er det et krav, at bemærkningerne til budgettet indeholder en redegørelse for, hvordan budgettet er påvirket af indgåelsen af leasingarrangementer, herunder sale-and-lease-back arrangementer. Redegørelsen bør omfatte påvirkningen af såvel udgifter og indtægter i budgettet som af gældsforhold og økonomiske forpligtelser i øvrigt. Det kan være hensigtsmæssigt at opdele bemærkningerne til budgettet i en generel og en speciel del. I en sådan opdeling vil de generelle bemærkninger oftest i første række tjene en informationsopgave. Informationen kan være rettet mod såvel de politiske beslutningstagere og den kommunale administration som borgerne. Disse generelle, oplysende budgetbemærkninger kan f.eks. indeholde en redegørelse for generelle budgetforudsætninger såsom pris- og lønskøn, skøn over den fremtidige befolkningssammensætning og skøn over beskatningsgrundlaget. Bemærkningerne til budgettet skal endvidere indeholde langsigtede økonomiske målsætninger (for eksempel om langfristet gæld, gennemsnitlig kassebeholdning eller beskatningsniveau) samt målsætninger for eksempelvis drift og anlæg. Målsætningerne skal omfatte både budgetåret og budgetoverslagsårene. I tilknytning hertil kan peges på en redegørelse for omfanget og udviklingen i kommunens gæld og mellemværende med forsyningsvirksomheder i budgetåret samt størrelsen af kommunens likviditet primo og ultimo budgetåret – og for kommunens målsætninger m.h.t. udviklingen i gæld og likviditet på kortere og længere sigt. Der henvises i den forbindelse til henstillingen om udarbejdelsen af en finansiel strategi i aftalen om kommunernes økonomi og service 1999-2002 og den nærmere omtale heraf i rapporten »Den Kommunale Låntagning«, Indenrigsministeriet, april 1998.

Der kan herudover knyttes generelle bemærkninger til de enkelte udvalgsområder eller hovedkonti. Der kan f.eks. gøres rede for baggrunden for omprioriteringer i forhold til sidste års budget eller gives beskrivelser af igangværende eller planlagte anlægsarbejder eller omstillingsprojekter. Herudover kan bemærkningerne indeholde en omtale af kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger for udviklingen på de enkelte serviceområder. De specielle bemærkninger vil derimod indeholde den mere dybtgående redegørelse for budgettets forudsætninger og indhold med detailbemærkninger til de enkelte hovedfunktioner og funktioner m.v. Der skal udarbejdes bemærkninger til såvel budgetforslaget som det endelige budget. Bemærkningerne til budgetforslaget uddeles til kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget. Det skal i øvrigt bemærkes, at også kommunens kasse- og regnskabsregulativ eller andre interne forskrifter vil kunne indeholde bestemmelser, der på linje med de årlige bemærkninger til budgettet fastsætter betingelser i forbindelse med bevillingernes anvendelse. 5.3 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med budgetvedtagelsen Fristerne i forbindelse med budgettets udarbejdelse og vedtagelse – herunder for indsendelse af budgetmateriale til de centrale myndigheder – er opsummeret i nedenstående oversigt. Senest 15. september Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til kommunalbestyrelsen. Senest 15. oktober Budgettet vedtages. Dagen efter budgetvedtagelse, dog senest d. 15. oktober Overordnede skatteoplysninger Ultimo oktober Hovedoversigt og særlige skatteoplysninger indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ultimo oktober Særlige budgetoplysninger og budgetteringsforudsætninger indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den nærmere tidsfrist fremgår af det udsendte skemamateriale. Medio november Sammendrag og specifikationer indsendes til Danmarks Statistik. Primo december Takstoplysninger indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den nærmere tidsfrist fremgår af det udsendte skemamateriale. Senest 15. december Aktivitets‑ og ressourceoversigter vedrørende sygehuse indsendes til Sundhedsstyrelsen. Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender hvert år materiale i forbindelse med ovennævnte indberetninger. I dette materiale fastsættes konkrete frister for de enkelte dele af indberetningerne. Falder ovennævnte datoer på en lørdag eller søndag, udskydes fristen til den følgende mandag. Dette gælder dog ikke fristerne for budgetforslagets forelæggelse og budgettets vedtagelse. 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 6.0 Indledning 6.0 - 1 6.1 Bevillingstyper 6.1 - 1 6.2 Bevillingsniveau 6.2 - 1 6.2.1 Bevillingsniveau for driftsbevillinger 6.2 - 1 6.2.2 Bevillingsniveau for anlægsbevillinger og rådighedsbeløb 6.2 - 2 6.2.3 Bevillingsbevillinger for finansielle konti 6.2 - 3 6.3 Bruttobevillinger og nettobevillinger 6.3 - 1 6.4 Rammestyring og overførselsadgang for institutioner m.v. 6.4 - 1 6 BEVILLINGSREGLER 6.0 Indledning

Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. I den kommunale styrelseslovs § 40 fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Samtidig præciseres det, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Den lovbestemmelse betyder, at det ikke er tilladt for kommunalbestyrelsen at delegere bevillingsmyndigheden. Hovedregler er med andre ord:

• Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan give en bevilling
• Bevillingssager må altid optages på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde
• Der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen, uden at den fornødne bevilling fra kommunalbestyrelsen foreligger (jf. dog afsnit 6.1) Ved en ændring af styrelsesloven i 1993 er der dog skabt mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling, jf. nedenfor om tillægsbevillinger. Hovedreglen om forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder imidlertid ikke, at alle udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen skal forelægges for kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse anvender bevillingsrammer, der overlader kompetence og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til de stående udvalg - og videre til de udførende led i de kommunale forvaltninger og institutioner. Det vil som regel være økonomiudvalget og de stående udvalg, som ved kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse bemyndiges til at afholde udgifter og oppebære indtægter. Udvalgene kan herefter beslutte at delegere dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere m.v. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Styrelseslovens bestemmelser er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse kan afgive bemyndigelse, f.eks. direkte til en institutionsleder. Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Årsbudgettets bevillingsmæssige funktion er direkte fastsat i den kommunale styrelseslovs § 40. Det fremgår heraf, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver den bindende regel for det næste års kommunale forvaltning. Bevillingsafgivelsen i budgettet kommer konkret til udtryk i den til budgettet knyttede bevillingsoversigt samt i budgetbemærkningerne. Der skal om hver enkelte bevilling fremgå:
• Hvilket udvalg (eller hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til
• Hvilket område eller hvilke aktiviteter bevillingen omfatter, afgrænset ud fra kontoplanen

• Hvilket beløb bevillingen lyder på
• Hvilke forbehold og betingelser, der eventuelt gælder for bevillingens udnyttelse Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse er imidlertid ikke kun knyttet til budgetvedtagelsen. Driftsbevillinger afgives ved budgettets vedtagelse. Anlægsbevillinger kan derimod afgives af kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til afholdelse af udgifterne ved arbejdet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af budgetåret afgive tillægsbevillinger til såvel drifts- og anlægsbevillinger som rådighedsbeløb. Det skal i øvrigt bemærkes, at fastsættelse af takster for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger ikke kan delegeres til udvalg eller administration. Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 41a, at beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for ydelser fra kommunale forsyningsvikrsomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af kommunalbestyrelsen. De bevillingsregler, som gennemgås i det følgende, knytter sig - hvor ikke andet er angivet - såvel til de bevillinger, som afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen, som til de senere tillægsbevillinger. Budgetttet rummer omvendt mere end summen af bevillingerne. Budgettet omfatter således en række poster, hvortil der ikke stilles krav om bevillingsmæssig stillingtagen fra kommunalbestyrelsens side. I de følgende afsnit er redegjort mere detaljeret for de gældende bevillingsregler. 6.1 Bevillingstyper Der sondres i de kommunale bevillingsregler mellem tre typer af bevillinger, nemlig
• Driftsbevillinger - Anlægsbevillinger - Tillægsbevillinger Driftsbevillinger Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusioner under hovedkontiene 0-6. Det vil sige til de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt »dranstværdierne« 1 og 2. Reglerne vedrørende afgivelse af driftsbevillinger gælder endvidere for:
• Renteudgifter og -indtægter på hovedkonto 7 - funktionerne 7.22.05-7.55.76 - Afdrag på udlån - kreditsiden vedrørende funktionerne 8.32.20-8.32.27 - Afdrag på optagne lån - debetsiden vedrørende funktionerne 8.55.63-8.55.78 - Tilskud og udligning samt refusion af købsmoms - funktionerne 7.62.80-7.65.87 - Skatter - funktionerne 7.68.90-7.68.96 Driftsbevillinger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen og skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der endvidere være fastsat vilkår for bevillingernes udnyttelse. Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Det følger bl.a. heraf, at tillægsbevillinger til driftsbevillinger ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører. Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og -indtægter under hovedkontiene 0-6. Det vil sige de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt »dranstværdien« 3.

Reglerne vedrørende afgivelse af anlægsbevillinger gælder endvidere for:

• Udlån - debetsiden vedrørende funktionerne 8.32.20-8.32.27 - Lånoptagelse - kreditsiden vedrørende funktionerne 8.55.63-8.55.78 Anlægsbevillinger kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Afgivelsen kan således ‑ men behøver ikke - finde sted i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter. Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af det samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år. Anlægsbevillingen angives i det på bevillingstidspunktet gældende pris- og lønniveau, uanset om arbejdet forventes at strække sig over en flerårig periode. Selv om en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der være fastsat vilkår for rådighedsbeløbenes udnyttelse. Sondringen mellem drifts- og anlægsbevillinger Sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl. Der kan i disse situationer opstå tvivl om, hvilken bevillingsprocedure der skal iværksættes for den pågældende foranstaltning. Der henvises herom til de generelle retningslinjer vedrørende drifts- henholdsvis anlægsudgifter, som er anført i kapitel 2, afsnit 2.2. Tillægsbevillinger Kommunalbestyrelsen har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger til såvel drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Det fremgår af den kommunale styrelseslovs § 40, at enhver tillægsbevilling vedrørende driftsbevillinger eller rådighedsbeløb skal rumme en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift skal finansieres. Endvidere er det fastsat, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter og/eller indtægter for kommunen, før kommunalbestyrelsen har meddelt bevilling. Denne bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsens side. Der kan dog i to henseender være tale om afvigelser fra denne hovedregel: For det første kan lovbundne foranstaltninger om nødvendigt iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Denne mulighed er direkte nævnt i loven og har til hensigt at sikre, at en af folketinget vedtaget lov eller udstedelse af bekendtgørelse i medfør af lov – f.eks. om en takstændring vedrørende en social ydelse – kan sættes i kraft straks og altså ikke behøver afvente kommunalbestyrelsens bevilling.

For det andet vil det ikke blive betragtet som stridende mod loven, såfremt der sker en bevillingsoverskridelse i tilfælde, hvor det bevilgede beløb er eller må anses for kalkulatorisk. Det vil sige, at det ikke er muligt at angive udgifternes eller indtægternes størrelse mere nøjagtigt, fordi disse vil afhænge af mere eller mindre uvisse fremtidige begivenheder. Der vil her typisk være tale om ydelser, som kommunen har pligt til at yde efter lovgivningen. Som eksempel på et kalkulatorisk beløb kan således nævnes udgifterne til offentlig sygesikring. Bevillingen hertil vil væsentligst hvile på forudsætninger om bl.a. honorar pr. patientkontakt, mens antallet af patientkontakter og dermed den samlede udgift kun kan ansættes skønsmæssigt. I et sådant tilfælde vil honorarer fortsat kunne udbetales, selv om antallet. af patienter overstiger det forventede, og bevillingen dermed overskrides. Det bør af budgetbemærkningerne til de pågældende poster fremgå, at der er tale om en kalkulatorisk udgift eller indtægt. Det vil endvidere være i overensstemmelse med god administrativ praksis, at kommunalbestyrelsen forelægges en tillægsbevillingsansøgning, såfremt et i budgettet opført beløb vedrørende en kalkulatorisk post ikke vil kunne overholdes. Kommunalbestyrelsen har efter styrelseslovens § 40 mulighed for at bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bemyndigelsen vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og anlægsbevillinger, det vil sige hovedkonto 0-6. Det er endvidere forudsat, at økonomiudvalgets beslutning om omdisponering af midlerne træffes efter forudgående forhandling med de berørte udvalg. I øvrigt må det i kommunalbestyrelsens bemyndigelse til økonomiudvalget klart være angivet, hvad bemyndigelsen omfatter, herunder hvorvidt bemyndigelsen er begrænset, f.eks. til bestemte beløbsstørrelser, udvalgsområder eller bevillingsområder, eller således, at overførsel af beløb fra ét udvalgs bevilling til et andet udvalgs bevilling kræver samtykke fra begge udvalg. Budgetposter uden bevillingsmæssig funktion Budgettet omfatter en række poster, hvortil der ikke er knyttet en bevillingsmæssig funktion, og hvor der altså ikke skal ske en bevillingsmæssig stillingtagen fra kommunalbestyrelsens side. Det drejer sig om en række kapitalposter samt rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder. Disse poster indgår i budgettet med henblik på opfyldelsen af den finansielle funktion, dvs. for at budgettet kan danne grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering og stillingtagen til, hvorledes den samlede kommunale aktivitet skal finansieres. Der er tale om følgende kapitalposter:

• Kurstab og kursgevinster - funktionerne 7.58.77-7.58.78
• Forskydninger i likvide aktiver og kortfristede tilgodehavender - funktionerne 8.22.01-8.28.19
• Forskydninger i aktiver og passiver vedrørende andre - funktionerne 8.38.36‑8.48.49

• Forskydninger i kortfristet gæld - funktioner 8.50.50-8.52.62 Herudover drejer det sig om følgende frivillige funktioner, der alene anvendes i det omkostningsbaserede regnskab, og som derfor heller ikke har en finansiel funktion:
• Forskydning i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (funktion 8.55.79)
• Forskydning i beholdningen af materielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver (funktionerne 8.58.80-8.68.87)
• Forskydning i hensatte pensionsforpligtelser (funktion 8.72.90)
• Forskydning i egenkapital (funktionerne 8.75.91-8.75.94) Beløb vedrørende de finansielle poster og de frivillige omkostningsbaserede poster skal således ikke optages i bevillingsoversigten til budgettet. De i budgettet opførte rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder angiver den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Overskridelse af rådighedsbeløb kræver således en tillægsbevilling i form af tillæg til rådighedsbeløb. Tillægsbevillingen skal indeholde en angivelse af, hvorledes denne skal finansieres. Tillæg til rådighedsbeløb skal gives forud for en eventuel overskridelse. Det følger bl.a. heraf, at tillæg til rådighedsbeløb ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører. Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal opføres i bevillingsoversigten til budgettet. 6.2 Bevillingsniveau Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for. Gennem sit valg af bevillingsniveau fastlægger kommunalbestyrelsen rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på kommunalbestyrelsens vegne. Bevillingsniveauet vil være af betydning for bevillingshaverens muligheder for i løbet af budgetåret at foretage omplaceringer af budgetbeløb. Der kan f.eks. være tale om omplaceringer mellem omkostningssteder, grupperinger eller arter. Bevillingshaverens dispositionsfrihed vil yderligere være bestemt af, hvilke betingelser og forbehold, der måtte være anført i budgetbemærkningerne eller i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Ifølge den kommunale styrelseslovs § 38 fastsætter økonomi- og indenrigsministeren de nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. De fastsatte regler er beskrevet nedenfor. 6.2.1 BEVILLINGSNIVEAU FOR DRIFTSBEVILLINGER For driftsbevillingers vedkommende er fastsat følgende mindstekrav til bevillingsniveauet: Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til budgettets driftsposter specificeret på udvalgsniveau. Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse frit vælge at afgive et større eller mindre antal bevillinger – i sidste instans én enkelt samlet bevilling – til de enkelte udvalg. Afhængigt heraf vil de enkelte bevillinger kunne omfatte et mindre eller større område af aktiviteterne under de enkelte udvalg.

Medfører kommunens udvalgsstruktur, at flere hele hovedkonti henhører under ét udvalg, kan kommunalbestyrelsen altså vælge at afgive én samlet bevilling, som omfatter disse hovedkonti under ét. Man kan f.eks. tænke sig, at et stående udvalg – teknisk udvalg – har et så bredt defineret ansvarsområde, at det kan tildeles én bevilling omfattende tre hele hovedkonti, (hovedkonto 0, 1 og 2). Der er ligeledes mulighed for ved bevillingsafgivelsen at sammenstykke dele af flere hovedkonti, hovedfunktioner m.v. i én bevilling ‑ altså på tværs af den autoriserede kontoplan. Eksempelvis vil der kunne gives én samlet bevilling til børnepasningsordninger omfattende såvel dagpleje, integrerede institutioner, daginstitutioner m.v. på hovedkonto 5 (Sociale opgaver og beskæftigelse) som skolefritidsordninger og ungdomsklubber på hovedkonto 3 (Undervisning og kultur). Det forudsætter kun, at de pågældende foranstaltninger er samlet under ét udvalg. Der må derimod ikke afgives bevillinger, som dækker mere end ét udvalgs område. Eksempelvis kan der ikke gives én samlet bevilling til hele hovedkonto 3 (Undervisning og kultur), hvis kommunens udvalgsstruktur medfører, at folkeskoleundervisning henhører under ét stående udvalg og fritidsundervisning under et andet. I denne forbindelse bemærkes, at der til lokaludvalg nedsat efter styrelseslovens § 65 d kan afgives en samlet bevilling omfattende nærmere angivne opgaver, uanset om disse i øvrigt henhører under flere af kommunalbestyrelsens nedsatte udvalg. Bevillingen skal være afgrænset geografisk f.eks. ved angivelse af omkostningssted. Reglerne om bevillingsniveauet udgør alene et mindstekrav, altså en grænse for hvor højt bevillingsniveauet kan lægges. Det står således den enkelte kommunalbestyrelse frit at beslutte en så detaljeret bevillingsbinding, som den ønsker det. Heri ligger også, at kommunalbestyrelsen kan vælge en detaljeret bevillingsbinding på nogle områder, mens andre områder under det pågældende udvalg slås sammen i én samlet bevilling. Endelig kan kommunalbestyrelsen som tidligere omtalt i forbindelse med bevillingsafgivelsen specificere særlige forbehold og betingelser for bevillingernes udnyttelse i budgetbemærkningerne. 6.2.2 BEVILLINGSNIVEAU FOR ANLÆGSBEVILLINGER OG RÅDIGHEDSBELØB Anlægsbevillinger For anlægsbevillingers vedkommende gælder følgende hovedregel vedrørende bevillingsniveauet: Som udgangspunkt skal der gives en særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsarbejde. Bevillingsreglerne rummer dog mulighed for at fravige denne hovedregel og slå flere anlægsarbejder sammen i én anlægsbevilling, såfremt det drejer sig om mindre, ensartede anlægsprojekter. Reglerne herom kan sammenfattes således: Der vil kunne gives rammebevillinger til anlægsarbejder, der:

• Er af beløbsmæssigt mindre omfang - Er nært beslægtede, dvs. af samme projekttype - Enten alle afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt for den enkelte rammebevilling.

Adgangen til at give rammebevillinger til anlægsarbejder vil eksempelvis kunne benyttes til at give én rammebevilling til alle energibesparende foranstaltninger. Såfremt de pågældende anlægsarbejder alle henhører under samme udvalg, kan rammebevillingen gives til dette udvalg, som ligeledes tildeles rådighedsbeløbet i budgettet. Vedrører anlægsarbejderne flere udvalgsområder vil rammebevillingen (og rådighedsbeløbet) kunne gives til økonomiudvalget, såfremt det ikke strider mod de i styrelsesvedtægten fastlagte kompetenceforhold. Når muligheden for at afgive rammebevillinger omfattende flere anlægsarbejder er begrænset til mindre og sammenhængende arbejder, skyldes det, at større anlægsarbejder i reglen har så betydelige planlægningsmæssige og langsigtede driftsøkonomiske konsekvenser, at de bør behandles af den samlede kommunalbestyrelse. Rådighedsbeløb Det er som omtalt i afsnit 6.1 en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og at der er afsat et rådighedsbeløb på budgettet. For rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder gælder tilsvarende regler om bevillingsniveau som for driftsbevillinger, dvs.: Kommunalbestyrelsen skal ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage stilling til budgettets rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder specificeret på udvalgsniveau Kommunalbestyrelsen har altså mulighed for ved budgetvedtagelsen at slå rådighedsbeløb sammen for anlægsarbejder, der henhører under det samme udvalg. Benytter kommunalbestyrelsen denne mulighed, vil det pågældende udvalg få en større dispositionsfrihed, idet udvalget kan kompensere overskridelse af ét rådighedsbeløb med besparelse på et andet uden på forhånd at indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen. 6.2.3 BEVILLINGSNIVEAU FOR FINANSIELLE KONTI Bevillingsreglerne omfatter som omtalt i afsnit 6.1 også en række af de finansielle poster under hovedkonto 7 og 8. For disse poster er reglerne om bevillingsniveau følgende: For de finansielle poster under hovedkonto 7 og 8 skal kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets endelige vedtagelse som mindstekrav tage bevillingsmæssig stilling til:

• Alle renteindtægter under ét - funktionerne 7.22.05-7.35.35 - Alle renteudgifter under ét - funktionerne 7.35.30-7.55.76 - Afdrag på udlån under ét - funktionerne 8.32.20-8.32.27 - Afdrag på optagne lån under ét - funktionerne 8.55.63-8.55.78 - Tilskud og udligning, herunder udligning af moms under ét - funktionerne 7.62.80-7.65.87 Alle skatter under ét (funktionerne 7.68.90-7.68.96) Skatter under ét - funktionerne 8.72.90‑8.75.96 Opdelingen af hovedkonto 7 og 8 i disse særskilte bevillinger udgør – ligesom de øvrige regler vedrørende bevillingsniveauet – kun en øvre grænse for, hvor højt bevillingsniveauet kan lægges. Kommunalbestyrelsen kan frit vælge at specificere alle eller dele af disse poster yderligere i bevillingsoversigten. Der skal i øvrigt i tilknytning til bevillingsniveau vedrørende skatter henvises til den i afsnit 5.1 omtalte bestemmelse i bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006, § 3, stk. 2 og 3. Af bestemmelsen fremgår, at udgiftsforøgende ændringsforslag til budgettet skal finansieres ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat, med mindre andet besluttes af kommunalbestyrelsen.

6.3 Bruttobevillinger og nettobevillinger En bruttobevilling vil sige, at der til kommunale foranstaltninger, som både indebærer udgifter og indtægter, gives såvel en udgiftsbevilling som en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb muligheder for at opnå indtægter ud over det budgetterede, kan sådanne indtægter ikke uden en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen anvendes til forøgelse af udgifterne. En nettobevilling vil sige, at kommunalbestyrelsen alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af udgifterne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen. Der gælder følgende regler med hensyn til afgivelsen af brutto- henholdsvis nettobevillinger: For så vidt angår driftsvirksomheden (dranst 1 og 2) henholdsvis anlægsvirksomheden (dranst 3) under hovedkonto 0-6 træffer kommunalbestyrelsen selv afgørelse om, hvorvidt bevillinger skal afgives som bruttobevillinger eller nettobevillinger. Bevillinger vedrørende de finansielle poster på hovedkonto 7 og 8 afgives som bruttobevillinger. Det skal af bevillingsoversigten til budgettet (samt af den hertil svarende regnskabsoversigt til regnskabet, jf. afsnit 7.2.2) fremgå, om bevillinger er afgivet som brutto- eller nettobevillinger. Adgangen til at afgive nettobevillinger omfatter såvel enkelte, afgrænsede aktivitetsområder – eksempelvis en daginstitution eller en skole – som aktivitetsområder, der bevillingsmæssigt behandles under ét. Da mindstekravet til bevillingsniveauet er fastsat til udvalgsniveau, kan kommunalbestyrelsen således beslutte at tildele et udvalg én samlet nettobevilling. Der kan være god grund til, at kommunalbestyrelsen nøje overvejer de forskellige aspekter af anvendelsen af nettobevillinger i forhold til de enkelte kommunale forvaltningsområder, herunder områder med 100 pct.'s refusion, særlige tilskud m.v. I mange tilfælde vil det således være en fordel for kommunalbestyrelsen at foretage en nærmere afgrænsning af, på hvilke områder den finder det hensigtsmæssigt at anvende nettobevillinger, samt indholdet af disse. For eksempel kan kommunalbestyrelsen overveje, om alle typer af merindtægter bør give bevillingshaveren ret til merudgifter af tilsvarende størrelse. Eventuelle restriktioner i forbindelse med anvendelse af merindtægter bør fremgå af budgetbemærkningerne. Man kan f.eks. forestille sig restriktioner gående ud på, at indtægter ved salg af større effekter over en vis beløbsgrænse ikke må genanvendes uden særskilt tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen, eller at merindtægter ikke må anvendes til udvidelse af den fastansatte personalestab. Som det fremgår af ovenstående er spørgsmålet om anvendelse af nettobevillinger ikke et enten-eller ‑ der er tale om en glidende skala. Kommunalbestyrelsen kan begrænse nettoprincippet til at omfatte nogle enkelte, forholdsvis specificerede bevillinger, den kan give nettobevillinger på visse særlige vilkår fastsat i budgetbemærkningerne, eller den kan vælge en generel og uindskrænket ret til at anvende merindtægter på alle bevillinger under hovedkonto 0-6.

Uanset om der anvendes nettobevillinger ved bevillingsafgivelsen, gælder princippet om bruttoposteringer i budgettet uændret Der skal med andre ord altid foretages særskilt kontering af indtægter og udgifter i budget og regnskab. 6.4 Rammestyring og overførselsadgang for institutioner m.v. Bevillinger afgives altid af kommunalbestyrelsen og i reglen til økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Dette hindrer imidlertid ikke, at der lægges budgetansvar ud til institutioner eller andre administrative enheder. Rent bevillingsteknisk kan en sådan rammestyring af institutioner mv. ske på flere måder: Dels kan kommunalbestyrelsen etablere en ordning, der administreres af det stående udvalg. I denne situation giver kommunalbestyrelsen en »bred« bevilling til udvalget - eventuelt én bevilling, der dækker hele udvalgets område. Udvalget tildeler herefter økonomiske rammer til de enkelte institutioner mv. og bestemmer de nærmere vilkår for rammernes udnyttelse. Dels kan kommunalbestyrelsen afgive en rammebevilling til den enkelte institution, idet der i bemærkningerne fastsættes nærmere retningslinjer for, hvilket ansvar og hvilket råderum den pågældende institution skal have. De to eksempler betegner yderpunkterne på en glidende skala, og der er vide muligheder for at tage lokale og individuelle forhold i betragtning, når en kommune indretter et økonomisk rammestyringssystem. Blandt de spørgsmål, kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til, kan nævnes: Skal institutionen tildeles en nettoramme eller en bruttoramme? Skal der være adgang til at overføre midler fra øvrige driftskonti til lønkonti og omvendt? Rammestyring af institutioner aktualiserer også spørgsmålet om adgang til at overføre uforbrugte bevillinger til det følgende år og tilsvarende om adgang til at »låne« af næste års budget. Det er ofte fremført, at de disponerende enheder kan føle sig tilskyndet til at bruge bevillingen helt op, fordi et eventuelt restbeløb bortfalder ved årets udgang. Tilsvarende kan et mindreforbrug give kommunalbestyrelsen indtryk af, at enheden generelt kan løse sine opgaver inden for en snævrere økonomisk ramme end hidtil forudsat. Disse synspunkter har ved flere lejligheder ført til overvejelser omkring mulighederne for overførsel af bevillinger mellem budgetårene. En nærmere redegørelse for disse overvejelser findes i betænkning nr. 1369 om »Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, januar 1999. Det skal på denne baggrund præciseres, at der ikke inden for den gældende lovgivnings rammer foreligger mulighed for at indføre en formel adgang for udvalg eller rammestyrede institutioner m.v. til at overføre uforbrugte bevillinger (driftsbevillinger og rådighedsbeløb) fra et år til det følgende ‑ eller til at »låne« af et kommende års bevilling. Dette følger af den kommunale styrelseslovs bestemmelser om, at driftsbevillinger (og rådighedsbeløb) er ét-årige, at det er kommunalbestyrelsen, der har bevillingskompetencen, og at der er et forbud mod at delegere denne kompetence.

De eksisterende regler giver dog mulighed for anvendelse af uformelle ordninger. Der kan peges på to principielle »modeller« for tilrettelæggelsen af sådanne ordninger. Den ene model, som anvendes i mange kommuner, går ud på, at kommunalbestyrelsen i budgetbemærkningerne vedrørende en given bevilling tilkendegiver, at man vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år i form af en forhøjelse af den ordinære bevilling. Der kan eventuelt føjes restriktioner på en sådan tilkendegivelse om genbevilling, f.eks. kan overførselsadgangen begrænses til en bestemt procentdel af bevillingen og/eller den kan gøres betinget af, at det opsparede beløb anvendes til en bestemt større anskaffelse. På helt tilsvarende måde kan der gennemføres en uformel adgang til at »låne« af næste års bevilling. Kommunalbestyrelsen tilkendegiver da i budgetbemærkningerne, at ansøgninger om tillægsbevillinger ‑ eventuelt op til en bestemt beløbsramme ‑ kan forventes imødekommet mod en tilsvarende nedsættelse af bevillingen for det følgende år. Anvendes denne model for overførselsadgang, må der forelægges en tillægsbevillingssag for den samlede kommunalbestyrelse i de tilfælde, hvor en bevillingshaver ønsker at udnytte overførselsadgangen. De i budgetbemærkningerne anførte tilkendegivelser har med andre ord ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for kommunalbestyrelsens forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. Det vil ofte være muligt at samle disse sager til samlet behandling i kommunalbestyrelsen. Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at henlægge denne behandling til et senere tidspunkt på året ‑ eventuelt det sidste kommunalbestyrelsesmøde i året ‑ vil behandlingen dog alene kunne omfatte sager vedrørende overførsel af bevillingsbeløb til det kommende budgetår. Sager vedrørende »lån« af det kommende budgetårs bevilling må derimod behandles i kommunalbestyrelsen, forinden der kan disponeres over de omhandlede beløb. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at undgå denne enkeltsagsbehandling, kan den anvende en anden model for overførselsadgang, som bygger på, at ordningerne administreres af udvalgene: En forudsætning for denne model er, at kommunalbestyrelsen anvender brede rammebevillinger ‑ f.eks. én samlet bevilling til udvalget eller en bevilling, der omfatter et større antal institutioner. Udvalget fordeler herefter dispositionsrammer til institutionerne, og det er udvalget, der tager stilling til anmodninger fra institutioner om enten overførsel af rammebeløb, lån eller forbrug af tidligere overførte beløb. Når udvalget behandler disse anmodninger, må det ske under hensyntagen til, at opsparing og merforbrug skal opveje hinanden, således at udvalgets samlede bevilling for det pågældende år overholdes. Uanset hvilke former for ordninger, som kommunalbestyrelsen måtte vælge at indføre, er det vigtigt, at der foreligger en udførlig beskrivelse af »spillereglerne« i ordningerne.

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0 - 1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 7.1 - 1 7.1.1 Indledning 7.1 - 1 7.1.2 Proceduren ved regnskabsaflæggelsen 7.1 - 1 7.2 Formkrav til årsregnskabet 7.2 - 1 7.2.1 Generelle krav til årsregnskabets form og indhold 7.2 - 1 7.2.2 Årsregnskabet 7.2 - 1 7.2.2.1 Indholdet af årsregnskabet 7.2 - 1 a. Regnskabsopgørelse 7.2 - 2 b. Finansieringsoversigt 7.2 - 2 c. Oversigt over uforbrugte driftsbevillinger 7.2 - 2 d. Regnskabsoversigt 7.2 - 3 e. Bemærkninger til regnskabet 7.2 - 3 f. Anlægsregnskaber 7.2 - 4 g. Anvendt regnskabspraksis 7.2 - 5 h. Balance 7.2 - 5 i Garantier, eventualrettigheder og -forpligtigelser 7.2 - 6 j. Personaleoversigt 7.2 - 6 k. Udførelse af opgaver for andre myndigheder 7.2 - 7 7.2.2.2 Indsendelse af oplysninger til de centrale myndigheder i tilknytning til årsregnskabet 7.2 - 8 a. Specifikationer til regnskabet 7.2 - 8 b. Særlige regnskabsoplysninger 7.2 - 9 7.3 Likviditetsoversigter opgjort efter kassekreditreglen 7.3 - 1 7.4 Revision 7.4 - 1 7.5 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med regnskabsaflæggelse m.v. 7.5 - 1 7.6 Oversigt over tidsfrister vedrørende likviditeten opgjort efter kassekreditreglen og oversigter vedrørende det specialiserede sociale område 7.6 - 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs § 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger. Desuden forpligtes kommunerne efter lovens § 42 til i et særligt regulativ at fastsætte nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen m.v. Endelig er det i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsat, at den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår. Kommunalbestyrelsen kan dog i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode. Men denne må ikke fastsættes til at udløbe før den 15. januar. Om bogføringen generelt Registreringen i det kommunale regnskabssystem omfatter først og fremmest kommunernes eksterne transaktioner, altså transaktioner, der opstår mellem kommunen og omverdenen. Denne registrering vedrører således objektivt konstaterbare størrelser. Som det fremgår af kapitel 2, rummer regnskabssystemet også mulighed for registrering af interne afregninger mellem forskellige omkostningssteder og funktioner. Dette kan enten ske ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9 eller ved plus/minus posteringer på de eksterne arter. Også for de interne afregninger er udgangspunktet, at registreringen så vidt muligt bør bero på konstaterbare forhold. Medmindre konteringsreglerne foreskriver en beregningsmæssig fordeling, bør fordelinger baseret på mere skønsmæssige vurderinger og lignende altså så vidt muligt ikke lægges til grund for registreringer i regnskabssystemet. Opgaver af denne art bør snarere løses i særlige oversigter m.v. uden for selve regnskabssystemet. På hovedart 0 Beregnede udgifter og de dertil hørende arter vil skønsmæssige vurderinger dog være nødvendige bl.a. i forbindelse med fastsættelse af levetider for (amts)kommunens materielle aktiver.

Budget- og regnskabssystemet giver generelt rammer med hensyn til den praktiske tilrettelæggelse af registreringen og den bogholderimæssige proces generelt i den enkelte kommune. Det er imidlertid en hovedregel, at de regler og procedurer, som den enkelte kommune fastlægger, skal være kendetegnet ved en kontinuitet over tiden. Der bør med andre ord ikke gennemføres hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer ‑ herunder i supplementsperiodens længde som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af det kommunale regnskab. Dette kontinuitetsprincip er ikke til hinder for, at den enkelte kommune kan foretage ændringer, som er begrundet ud fra hensynet til en bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange og lignende forhold. Bogføringen i regnskabsåret Processen i forbindelse med køb af en vare eller tjenesteydelse vil generelt kunne illustreres som i følgende oversigt: Bogholderimæssig proces Materiel proces Ordren afgives Varen modtages fra (disponering) leverandør (transaktion) Regningen (fakturaen) modtages Regningen kontrolleres og attesteres Regningen anvises til udbetaling Varen forbruges Regningen bogføres i regnskabssystemet Beløbet tilsendes leverandør (betaling) Oversigten viser en normalt forekommende proces. Der vil naturligvis i praksis kunne forekomme andre procesforløb. Der kan ske en registrering på forskellige tidspunkter i den skitserede proces. Afhængigt af tilrettelæggelsen af økonomistyringen i den enkelte kommune kan det endvidere være hensigtsmæssigt at foretage en registrering på flere forskellige tidspunkter. Ud fra oversigten kan defineres 3 tidspunkter i den bogholderimæssige proces: Disponeringstidspunktet, som udtrykker tidspunktet for en bindende ordreafgivelse. Det vil sige det tidspunkt, hvor en ansvarlig på kommunens vegne indgår en bindende aftale om en leverance, typisk bestilling af varer og materiel eller tjenesteydelser. Transaktionstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor leveringen foregår eller arbejdet præsteres. Betalingstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor betalingen finder sted. Det kan defineres som det tidspunkt, hvor der hæves (indsættes) på de likvide konti. Ud fra hensynet til den økonomiske styring af indkøb vil en registrering på disponeringstidspunktet kunne være ønskelig. Hensynet til regnskabsaflæggelse og bevillingskontrol stiller krav om en nøjagtig beløbsregistrering, hvilket ofte nødvendiggør en registrering senere i processen, når regningen er modtaget. Endelig kan peges på en registrering på betalingstidspunktet med henblik på likviditetsstyringen. Den bogholderimæssige registrering i regnskabsåret må generelt tilrettelægges i overensstemmelse med de regler og procedurer, som er fastsat i kommunens kasse- og regnskabsregulativ og i overensstemmelse med de registreringskrav, som følger af indretningen af kommunens økonomiske styring. Budget- og regnskabssystemet indeholder som nævnt ikke et mere detaljeret regelsæt for tilrettelæggelsen af denne registrering. Dog er det et krav, at der altid skal ske registrering af betalingen på betalingstidspunktet.

God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som, hvad der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Det kommunale budget- og regnskabssystem og øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet Materialet, der samlet dokumenterer bogføringens udførelse og verificerer dens rigtighed er benævnt: regnskabsmaterialet. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revisionsprotokoller. A. Overskuelig tilrettelæggelse Bogføringen skal tilrettelægges og udføres på en overskuelig måde og give et overblik over kommunens dispositioner. B. Transaktions- og kontrolspor Kommunen skal sikre eksistensen af et transaktions- og kontrolspor i tilrettelæggelsen af bogføringen. Transaktionsporet sikrer sammenhængen mellem den enkelte postering og regnskabets hovedposter. Det skal med andre ord være muligt at kontrollere, om alle posteringer er med i regnskabet, og hvilke posteringer regnskabets poster er sammensat af. Kontrolsporet dokumenterer de faktiske posteringer. Kravet om kontrolspor forudsætter derfor, at der kan identificeres et bilag på baggrund af en given postering, og at sammenhængen mellem postering og bilag er entydig. Kontrolsporet udgør en vigtig del af den samlede dokumentation for, at udgiften er afholdt korrekt. C. Registreringer Alle transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at de forhold, der ligger til grund for registreringerne, foreligger, dog senest på betalingstidspunktet. D. Attestation og afstemninger De enkelte registreringer kan henføres til et bilag og tidsmæssige placering i bogføringen. Registreringer af hver transaktion skal ske efter fastlagte og konsistente metoder. Der skal foretages regelmæssige afstemninger mellem registreringer og kasse- og likviditetsbeholdningen, samt på øvrige beholdningskonti. Afstemning sikrer, at registreringerne er aktuelle, og at der ikke er transaktioner, som ikke er registreret. E. Forretningsgangsbeskrivelser, herunder anvendelse af IT Kommunen udarbejder beskrivelser af de af virksomheden anvendte (IT)-systemer, herunder de manuelle forretningsgange / arbejdsrutiner, samt de interne kontrolprocedurer. Beskrivelserne skal indeholde oplysninger om, dels hvorledes systemerne sikrer fuldstændighed og nøjagtighed af det materiale, der danner grundlag for registreringerne, herunder eventuelle aftaler om overførsel af data, der registreres i virksomheden, herunder beskrivelser af IT-anvendelsen. F. Fejl og misbrug Bogføringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod misbrug.

Regnskabsmaterialet sikres blandt andet mod fejl og misbrug gennem en betryggende funktionsadskillelse mellem kasse- og bogholderifunktion. Funktionsadskillelsen kan understøttes af sikkerhedsprocedure i relation til kommunens IT-systemer via adgangsbegrænsning og passwords. Adgangsbegrænsningen til de elektroniske systemer skal endvidere sikre, at fremmede ikke kan bogføre uden tilladelse. Brugerkontrollen skal tilpasses det af kommunen anvendte system. G. Opbevaring Regnskabsmaterialet må ikke ødelægges eller forsvinde, og regnskabsmaterialet skal i hele perioden opbevares på betryggende vis. Af dette følger, at der skal være umiddelbar adgang til materialet, og interessenter, herunder revision, skal umiddelbart kunne få adgang til materialet. Omvendt må som minimum følge, at almindelige borgere ikke umiddelbart kan få adgang til materialet. Opbevaringskravet omfatter endvidere beskyttelse mod ødelæggelse som følge af brand, tyveri, forvanskning, anden utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse, samt uforsætlige eller uagtsomme handlinger. H. Opbevaringslængde Regnskabsmateriale fra kommuner skal opbevares i 3 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører, jf. lov om forældelse af fordringer og arkivlovgivningens regler om bevaring og kassation Såfremt anden opbevaringslængde af andet regnskabsmateriale er fastsat i anden lovgivning gælder denne. I. Udskrift af regnskabsmaterialet Kommunen afgør, hvilket medie regnskabsmaterialet skal opbevares på. Vælges elektroniske opbevaringsformer må det være i overensstemmelse med god bogføringsskik, at regnskabsmaterialet til enhver tid kan udskrives i klar skrift, ligesom der af sikkerhedsmæssige hensyn tages de nødvendige forholdsregler vedrørende sikkerhedskopiering, samt at læsbarheden kontrolleres med jævne mellemrum Bogføring i supplementsperioden I forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning kan der opstå nogle særlige problemer med hensyn til spørgsmålet om, hvilket årsregnskab en given udgift eller indtægt skal henføres til. Her gælder som hovedregel følgende: Regnskabsføringen i supplementsperioden skal ske i regnskabet for det år, hvori transaktionen finder sted. Denne hovedregel er benævnt transaktionsprincippet. Hovedreglen er som sådan uafhængig af den bogholderimæssige proces. Den ændres altså ikke af, at selve registreringen eventuelt sker i et andet kalenderår. Som almindeligt forekommende situationer kan her peges på:

• Regning for en i regnskabsåret leveret vare eller ydelse når først frem til registrering efter regnskabsårets afslutning.
• Hovedreglen indebærer her, at der inden supplementsperiodens udløb skal ske en henføring af udgiften til regnskabsåret.
• Efter supplementsperiodens udløb kan der ske henføring til regnskabsåret. Dette må bero nærmere på det konkrete tidspunkt for regningens modtagelse og registrering og den praktiske tilrettelæggelse af regnskabsafslutningen i kommunen (jf. dog nedenfor om afslutningsposteringer).
• Forudbetaling i regnskabsåret af en ydelse, der leveres i det følgende regnskabsår. For eksempel udbetaling i december måned af januarløn til tjenestemænd.

• Udgiften skal henføres til det nye regnskabsår. Der benyttes en mellemregningskonto på hovedkonto 8 mellem regnskabsåret og det nye regnskabsår, jf. konteringsreglerne herfor (kapitel 4, afsnit 4.8). Hovedreglen om anvendelse af transaktionsprincippet i supplementsperioden gælder ikke alene for udgifter og indtægter som følge af køb og salg af varer og ydelser, herunder betaling af lønninger. Det gælder således også udgifter og indtægter i forbindelse med indkomstoverførsler, skatter og afgifter, refusion m.v. Med hensyn til særlige situationer, der kan opstå i forbindelse med års-afslutningen, herunder vedrørende posterne på de finansielle hovedkonti 7 og 8, henvises i øvrigt til reglerne for kontering på de enkelte konti i kapitel 4. Afslutningsposteringer Efter supplementsperiodens udløb kan der være behov for at foretage visse afslutningsposteringer i form af omposteringer i det afsluttede regnskabsår. Det er som hovedregel kommunen selv, der træffer afgørelse vedrørende sådanne afslutningsposteringer i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastlagt i kommunens kasse- og regnskabsregulativ m.v. I en række tilfælde skal der dog foretages afslutningsposteringer. Det gælder således slutberegning af statsrefusion, der ofte ikke foreligger ved supplementsperiodens udløb. Der henvises herom til reglerne for kontering på de enkelte konti i kapitel 4. Ligeledes skal der foretages afslutningsposteringer for finansieringsbeløb i henhold til bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen 7.1.1 Indledning Det kommunale styrelseslovs §§ 45 og 57 indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med aflæggelse og revision af årsregnskabet. Med hjemmel i lovens §§ 45, 46 og 57 har Økonomi- og Indenrigsministeriet endvidere i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsat en række proceduremæssige krav, herunder om tidsfrister for årsregnskabets afgivelse til revision m.v. Endelig er der fastsat visse yderligere bestemmelser om indsendelse af regnskabsmateriale m.v. I dette afsnit er givet en kort beskrivelse af de proceduremæssige regler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. De formmæssige krav til indsendelse af regnskabsmateriale til de centrale myndigheder og udarbejdelsen af årsregnskabet er behandlet i afsnit 7.2. Endvidere er de særlige regler omkring udarbejdelse af kvartalsvise likviditetsoversigter omtalt i afsnit 7.3, mens revisionen af årsregnskabet er omtalt i afsnit 7.4. I afsnit 7.5 er vist en samlet skematisk oversigt over tidsfristerne ved regnskabsaflæggelsen. I afsnit 7.6 er vist en samlet skematisk oversigt over tidsfrister vedrørende likviditeten opgjort efter kassekreditreglen. 7.1.2 Proceduren ved regnskabsaflæggelsen Årsregnskabet skal posteringsmæssigt være afsluttet den 1. marts i det efterfølgende år. Efter dette tidspunkt kan der ikke foretages yderligere omposteringer.

Styrelseslovens § 45 fastsætter herefter, at årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen. Der er ikke fastsat en bestemt tidsfrist for denne regnskabsaflæggelse. Det fremgår imidlertid af bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., at aflæggelsen skal ske, så årsregnskabet kan afgives af kommunalbestyrelsen til revision inden den 1. maj i året efter regnskabsåret. Revisionen skal afgive beretning om revisionen af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen inden den 15. juni. Revisionens beretning skal herefter forelægges for økonomiudvalget og ‑ for revisionsmæssige bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget ‑ for den pågældende kommunale myndighed. Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra økonomiudvalget og de øvrige kommunale myndigheder behandles af kommunalbestyrelsen på et møde. På mødet træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets godkendelse. Kommunalbestyrelsens behandling skal finde sted, så kommunens regnskab sammen med revisionens beretning og de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed, kan sendes til Ankestyrelsen (samt til revisionen) inden udgangen af august måned. Endelig fremgår det af styrelseslovens § 45, at det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens beboere. Der er imidlertid ingen særlige formkrav eller regler i øvrigt for, hvorledes den enkelte kommune skal løse den informationsmæssige opgave overfor sine beboere med hensyn til regnskabet. 7.2 Formkrav til årsregnskabet 7.2.1 Generelle krav til årsregnskabets form og indhold Det er i den kommunale styrelseslovs § 45 fastsat, at kommunens årsregnskab skal være ledsaget af en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser. Endvidere skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Styrelseslovens § 46 bemyndiger herudover økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte de nærmere regler om formen af kommunernes regnskab. Disse regler kommer til udtryk dels i den autoriserede kontoplan, som fastlægger regnskabets indholdsmæssige opdeling, dels i nedenstående regler om udarbejdelse af oversigter og bemærkninger til regnskabet. 7.2.2 Årsregnskabet 7.2.2.1 Indholdet af årsregnskabet Årsregnskabet indeholder en række oversigter og redegørelser. De regnskabsmæssige oversigter og redegørelser tjener som grundlag for bl.a.:

• vurderingen af regnskabet set i forhold til budgettet
• opgørelse af beholdninger (balancen)
• vurdering af kommunens økonomiske situation Kommunens samlede årsregnskab indeholder følgende oversigter og redegørelser, der skal forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer: Afsnit Oversigt/redegørelse Udgiftsregnskab 7.2.2.1.a Regnskabsopgørelse 7.2.2.1.b Finansieringsoversigt 7.2.2.1.c Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger 7.2.2.1.d Regnskabsoversigt 7.2.2.1.e Bemærkninger til regnskabet 7.2.2.1.f Anlægsregnskaber 7.2.2.1.g Anvendt regnskabspraksis 7.2.2.1.h Balance 7.2.2.1.i Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser Øvrige oversigter og redegørelser 7.2.2.1.j Personaleoversigt 7.2.2.1.k Udførelse af opgaver for andre myndigheder

Balancen skal udarbejdes efter bestemte formkrav. For de øvrige oversigter og redegørelser er der ikke fastsat formkrav. I kapitel 9-4 er der en vejledning om, hvordan årsregnskabet kan opstilles. Udgiftsregnskab a. Regnskabsopgørelse Regnskabsopgørelsen skal i en kortfattet form vise kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske årsresultat sammenholdt med det budgetterede. Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en regnskabsopgørelse. Opgørelsen skal som minimum vise årets resultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1). Årsresultaterne sammenholdes med budgettet. Til opgørelsen knyttes der en kort analyse og vurdering af årets resultat samt en forklaring af årsagerne til afvigelser fra det budgetterede. Ud over det anførte er der ikke fastsat bestemte formkrav til den enkelte kommunes opstilling af regnskabsopgørelsen. b. Finansieringsoversigt Formålet med finansieringsoversigten er at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat opgjort efter udgiftsbaserede principper sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. lånoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret. Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en finansieringsoversigt. Oversigten skal vise, hvilken betydning årets udgiftsbaserede resultat sammen de øvrige finansielle dispositioner (hovedkonto 8) har for udviklingen i kommunens likvide beholdninger (fkt. 9.01-9.11) Ud over det anførte er der ikke fastsat bestemte formkrav til den enkelte kommunes opstilling af finansieringsoversigten. c. Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Som en del af årsregnskabet skal udarbejdes en oversigt over de driftsbevillinger, som er genbevilget i det følgende år. Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger. Ifølge bevillingsreglerne, som er fastsat i den kommunale styrelseslov, er driftsbevillinger etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Der eksisterer dog uformelle ordninger til overførsel mellem årene af uforbrugte bevillinger. Kommunalbestyrelsen kan således i budgetbemærkningerne vedrørende en given bevilling tilkendegive, at man vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år i form af en forhøjelse af den ordinære bevilling. Denne tilkendegivelse har ingen selvstændig bevillingsmæssig karakter, men er alene udtryk for kommunalbestyrelsens forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb. Baggrunden for denne oversigt er, at der er tale om oplysninger, som kan være væsentlige for kommunens økonomi. Oversigten over overførte uforbrugte bevillinger oplyser således om det øgede likviditetsbehov i forhold til det vedtagne budget.

Der er ikke fastsat særlige formkrav til oversigten over overførte uforbrugte bevillinger. d. Regnskabsoversigt Regnskabsoversigten er den regnskabsmæssige parallel til budgettets bevillingsoversigt, dvs. det den skal vise regnskabet på bevillingsniveau. Regnskabsoversigten skal gøre det muligt at sammenholde årsbudgettets bevillingsposter og de i årets løb afgivne tillægsbevillinger med de endelige regnskabstal. Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en regnskabsoversigt. Beløbene i regnskabsoversigten skal som minimum være specificeret på de poster ‑ afgrænset i forhold til kontoplanen ‑ hvortil der er meddelt bevilling ved budgettets vedtagelse og efterfølgende tillægsbevillinger. Regnskabsoversigten skal indeholde 3 kolonner for henholdsvis:

• De endelige regnskabstal - Bevillingerne afgivet ved budgettets vedtagelse - Tillægsbevillinger afgivet i løbet af året. Ud over det anførte er der ikke fastsat bestemte formkrav til den enkelte kommunes opstilling af regnskabsoversigten. Regnskabsoversigt og bevillingsoversigt til budgettet skal dog følge samme opstillingsform. e. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter som nævnt direkte, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Det er næppe muligt generelt at fastlægge, hvad der er et »fornødent omfang«, eller hvornår afvigelser må anses for »væsentlige«. Dette må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde og i øvrigt afklares gennem samspillet mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale revision omkring behandlingen og revisionen af regnskabet. Derimod må det påpeges, at der i bestemmelsen også ligger, at der skal udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde bemærkninger. Det skal endvidere påpeges, at der i bemærkningerne til regnskabet skal redegøres for de swap-aftaler, som kommunen har indgået, og som endnu ikke er udløbet. En swap er en aftale mellem to eller flere parter om at bytte betalingsstrømme på aftalte vilkår over en aftalt periode. For hver enkelt swap-aftale skal der være oplysninger om:
• Modparten (eksempelvis en bank) - Kontraktens oprindelige hovedstol - Kontraktens nominelle restgæld pr. 31. december. - Kontrakten markedsværdi opgjort i DKK pr. 31. december. - Kontraktens udløbstidspunkt - Renteforhold, eksempelvis swap fra variabel til fast rente. - Valutaforhold, eksempelvis swap fra DKK til EUR. Ligeledes skal der i regnskabsbemærkningerne for det år, hvor en terminskontrakt indgås, redegøres for hvilke fremtidige kontraktlige betalinger, der er terminssikret, såfremt terminskontrakten rækker udover regnskabsåret. Endvidere skal der redegøres for de optioner, som kommunen har indgået i årets løb samt de optioner, som er indgået i tidligere regnskabsår, men fortsat løber. En option er en rettighed til at købe eller sælge til en aftalt pris på et aftalt tidspunkt. Redegørelsen skal omfatte det beløbsmæssige omfang, optionsmodpart, løbetid og oplysninger om valuta og rente.

Herudover skal der i bemærkningerne til regnskabet opgøres andelen af den langfristede gæld, der er eksponeret i anden valuta end danske kroner, baseret på en nettoopgørelse inkl. evt. finansielle instrumenter. Endelig skal den kursjustering af den langfristede gæld, der skal foretages i regnskabet ved brug af valutaswaps eller andre finansielle instrumenter, der har betydning for værdien af restgælden opgjort i danske kroner, oplyses i bemærkningerne til regnskabet, jf. konteringsreglerne til funktionerne 9.55.63-9.55.71. Der er ikke i øvrigt fastsat særlige bestemmelser for udformningen og indholdet af bemærkningerne til regnskabet. Ligesom for budgettet vil det imidlertid ofte være hensigtsmæssigt at opdele bemærkningerne i en generel og en speciel del. I de generelle bemærkninger foretages en sammenligning af det faktiske forløb i regnskabsåret med de generelle planlægningsforudsætninger, bl.a. om pris- og lønudviklingen, som lå til grund for budgetvedtagelsen. Der redegøres for de regnskabsmæssige konsekvenser af afvigelser mellem det faktiske og det forudsatte forløb. De generelle bemærkninger afgives mest hensigtsmæssigt i tilknytning til regnskabsopgørelsen, jf. afsnit 7.2.2.2.a. I de specielle bemærkninger redegøres mere detaljeret for de konstaterede afvigelser mellem regnskabs- og bevillingsbeløb. De specielle bemærkninger afgives mest hensigtsmæssigt i tilknytning til regnskabsoversigten, jf. afsnit 7.2.2.2.d. Det skal i øvrigt anføres, at kommunalbestyrelsen i bemærkningerne til regnskabet har mulighed for at foretage alternative og forenklede opstillinger af regnskabet, som vil kunne løse den informationsmæssige opgave over for borgerne. f. Anlægsregnskaber Ved større anlægsarbejder skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Nedenstående regler gælder uanset, om anlægsarbejdet er ét- eller flerårigt. Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejde sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. For anlægsarbejder under denne beløbsgrænse kan kommunalbestyrelsen vælge at følge samme procedure, men den behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, optages indtægterne og udgifterne ved anlægsarbejdet i årsregnskabet, og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne, jf. afsnit 7.2.2.l. g. Beskrivelse af anvendt praksis Anvendt regnskabspraksis skal kort og præcist beskrive, hvordan de frihedsgrader der er ved udarbejdelsen af balancen, jf. særligt afsnit 8.4.3, er udnyttet, f.eks. bagatelgrænser for indregning af aktiver, anvendte afskrivningsperioder, principper for anvendelse af op- og nedskrivninger m.v. Beskrivelsen skal endvidere indeholde ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til tidligere år. Årsregnskabsregnskabet skal indeholde en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og evt. ændringer i forhold til tidligere år. h. Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. De enkelte poster kan uddybes i noter.

Balancen opstilles på følgende måde: AKTIVER MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (funktionerne 9.58.80-9.58.84) IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER (funktion 9.62.85) FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER (funktionerne 9.32.21 -9.32.27 og 9.35.29-9.35.35) OMSÆTNINGAKTIVER - VAREBEHOLDNINGER (funktion 9.65.86) OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG (funktion 9.68.87) OMSÆTNINGAKTIVER - TILGODEHAVENDER (funktionerne 9.25.12-9.28.19) OMSÆTNINGAKTIVER - VÆRDIPAPIRER (funktion 9.32.20) LIKVIDE BEHOLDNINGER (funktionerne 9.22.01-9.22.11) PASSIVER EGENKAPITAL (funktionerne 9.75.91-9.75.99) HENSATTE FORPLIGTELSER (funktion 9.72.90) LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER (funktionerne 9.55.63-9.55.79) NETTOGÆLD VEDRØRENDE FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V. (9.38.36-9.48.49) KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER (funktionerne 9.50.50-9.52.62) Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunal-bestyrelsen, indeholde en balance opstillet efter bestemte formkrav. Beløb i balancen anføres i 1.000 kr. Balancen skal ledsages af forklarende bemærkninger, herunder bemærkninger til udviklingen i kommunens generelle økonomiske stilling. Større poster bør uddybes i noter. i. Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser Det er fastsat i den kommunale styrelseslov, at: Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser. I budget- og regnskabssystemet er oversigten benævnt som fortegnelsen overgarantier, eventualrettigheder og -forpligtelser. Af fortegnelsen over garantier skal som minimum fremgå garantiens størrelse ultimo regnskabsåret, hvem der er långiver samt for hvem, der er afgivet garanti. Ved garanti til boligbyggeri kan der angives samlede tal for restgarantisummen. Ved garanti til enkeltpersoner i medfør af den sociale lovgivning, boliglovgivning mv. eller vejlån, kloaklån mv. må det ikke være muligt gennem garantifortegnelsen at identificere de personer, der er stillet garanti for. Derfor angives alene den samlede restgarantisum ultimo regnskabsåret for de enkelte typer af lån. Garantier kan, såfremt de økonomiske konsekvenser af disse kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, indregnes i balancen på funktion 9.72.90 Hensatte forpligtelser. Ved eventualrettigheder forstås ydelser, som i realiteten må betragtes som drift- eller anlægstilskud, men hvor kommunen har sikkerhed i form af pantebreve eller lignende, og/eller hvor kommunen har ret til at få tilskuddet tilbagebetalt, hvis det formål, tilskuddet er ydet til, opgives inden for en given tid. Fortegnelsen bør også omfatte andre forpligtelser og rettigheder, som eventuelt kan blive aktuelle, f.eks. i forbindelse med tilbagekøb eller tilbagefald af fast ejendom. Det gælder også eventualforpligtelser, der adskiller sig fra hensatte forpligtelser ved, at de ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer.

Endelig bør væsentlige finansielle forpligtelser i forbindelse med lejeaftaler eller operationel leasing fremgå af fortegnelsen. Beløb i fortegnelsen over garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser anføres i hele kr. Ud over de nævnte regler for indholdet af fortegnelsen er der ikke fastsat særlige formkrav for denne. Øvrige oversigter og redegørelser j. Personaleoversigt Der skal udarbejdes en personaleoversigt til regnskabet med henblik på uddeling til kommunalbestyrelsens medlemmer. Der er ikke fastsat særlige regler for udformningen af denne personaleoversigt. Det er dog generelt et krav, at personaleoversigten skal kunne danne grundlag for en vurdering af personaleforbruget. Årsregnskabet skal, når det aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, indeholde en personaleoversigt. k. Udførelse af opgaver for andre myndigheder Kommuner har på visse betingelser mulighed for at udføre kommunale opgaver for andre offentlige myndigheder, jf. Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber Der er i bekendtgørelse om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder fastsat nærmere regler om kalkulationen af de samlede omkostninger, som kommunen skal foretage forinden den afgiver tilbud på eller indgår aftale om udførelse af en opgave for en anden offentlig myndighed. Det er endvidere i bekendtgørelsen fastsat, at: Kommuner, der udfører opgaver for andre offentlige myndigheder, skal for hver enkelt opgave foretage en løbende registrering af de med opgaven forbundne indtægter og omkostninger. I kommunens årsregnskab optages i det år, hvor en opgave afsluttes, en regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen. Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kommunale opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor. Omkostningskalkulationen, som kommunen skal foretage forud for afgivelsen af et tilbud på en opgave, er en beregning af de forventede omkostninger ved udførelsen af opgaven ‑ en forkalkulation. Reglerne herom fremgår af bekendtgørelsens § 4 og af vejledningen om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Herudover skal kommunen foretage en løbende registrering af de med opgaven forbundne indtægter og omkostninger. Med udgangspunkt i denne registrering udarbejdes efter kontraktperiodens udløb et regnskab over de faktiske indtægter og omkostninger ved udførelsen af opgaven. Dette regnskab danner baggrund for den regnskabsmæssige redegørelse for opgaven, som optages i den udførende kommunes årsregnskab i det år, hvor opgaven afsluttes. I den regnskabsmæssige redegørelse sammenholdes de forventede omkostninger, som kommunen har beregnet i forkalkulationen, med de faktiske omkostninger ved udførelsen af opgaven. Der redegøres for afvigelser mellem forkalkulationen og de faktiske omkostninger ifølge regnskabet.

Det bemærkes, at omkostningskalkulationen og den regnskabsmæssige redegørelse skal omfatte alle de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med udførelsen af opgaven. Det indebærer, at den regnskabsmæssige redegørelse også skal omfatte omkostninger, som ikke fremgår af kommunens årsregnskab, såsom forrentning af drifts- og anlægskapital og afskrivning af anlægskapital. Endvidere skal medtages omkostninger, som ikke er knyttet direkte til den udførende enhed, men er fælles for udførelsen af flere opgaver, som f.eks. andel af fællesomkostninger til administration. Der henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder for en nærmere gennemgang af de forskellige omkostningselementer, som skal medtages, herunder for hvorledes disse kan opgøres. Endvidere henvises til vejledning om omkostningskalkulation i kapitel 9. Den regnskabsmæssige redegørelse bør ligeledes indeholde oplysninger om opgavens karakter, hvem den er udført for og andre forhold af generel interesse. Der skal laves en redegørelse for hver enkelt opgave. Redegørelsen skal også omfatte eventuelle supplerende opgaver, som ikke var omfattet af den oprindelige opgave. Ud over de nævnte regler om indholdet af den regnskabsmæssige redegørelse er der ikke fastsat særlige formkrav til denne. 7.2.2.2 Indsendelse af oplysninger til de centrale myndigheder i tilknytning til årsregnskabet Der skal særskilt indsendes visse oversigter og oplysninger til de centrale myndigheder til brug for opgørelser over den samlede kommunale aktivitet samt statistikformål i øvrigt. Afsnit Oversigt/redegørelse 7.2.2.2.a Specifikationer til regnskabet 7.2.2.2.b Særlige regnskabsoplysninger a. Specifikationer til regnskab Specifikationerne til regnskabet udgør den detaljerede indberetning af regnskabstal til de centrale myndigheder. Indberetningen modsvarer indberetningen af specifikationer til budgettet. Dog er der på enkelte punkter tale om en større specifikationsgrad for regnskabets vedkommende, idet dele af kontoplanen er autoriseret i regnskabet, men ikke i budgettet. Dette gælder artsspecifikationen, hvor budgettet alene er autoriseret på arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6. Endvidere er specifikationen på anlægsgrupperinger som hovedregel kun autoriseret for regnskabet, jf. omtalen af de generelle konteringsregler i kapitel 2. Der skal udarbejdes specifikationer til regnskabet, dvs. en oversigt over de endelige regnskabsposter, hvor specifikationsgraden svarer til den autoriserede kontoplan. Specifikationsgraden er følgende:

• Hovedkonto - Hovedfunktion - Funktion - Dranst - Ejerforhold Omkostningssted (hvor dette er autoriseret i regnskabet)
• Gruppering (både drift og anlæg) - Art Specifikationerne til regnskabet skal indrapporteres senest den 1. marts til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at institutionsnavnet for de institutioner der er omfattet af den obligatoriske registrering på omkostningssted skal oplyses i forbindelse med afsendelse af regnskabsspecifikationer til Danmarks Statistik.

Beløb i specifikationer til regnskabet anføres i hele kr. b. Særlige regnskabsoplysninger Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender forud for den posteringsmæssige regnskabsafslutning pr. 1. marts det nødvendige skemamateriale til udarbejdelse og indsendelse af de særlige regnskabsoplysninger. Skemaet indsendes medio marts til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Skemaet for særlige regnskabsoplysninger indeholder regnskabsoplysninger af varierende karakter, f.eks. særlige personaleoplysninger og oplysninger om deponerede beløb. 7.3 Likviditetsoversigter opgjort efter kassekreditreglen Der udarbejdes hvert kvartal – henholdsvis ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december – en likviditetsoversigt udarbejdet efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på funktionerne 9.22.01-9.22.11 fratrukket gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi funktion på 9.50.50, ekskl. byggelån, der senere konverteres til langfristede lån. Likviditetsoversigten skal som minimum indeholde oplysninger om likviditeten det seneste år opgjort efter kassekreditreglen ultimo hver måned. Det er imidlertid kommunerne frit for, at udarbejde en mere detaljeret opgørelse af udviklingen i likviditeten opgjort efter kassekreditreglen - eksempelvis på baggrund af daglige opgørelser. Oversigten ledsages af forklarende bemærkninger. I bemærkningerne redegøres bl.a. baggrunden for de seneste 12 måneders udvikling i likviditeten samt forventningerne til den fremtidige udvikling. Den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt skal løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer. Oversigten forelægges for medlemmerne senest en måned efter opgørelsen - henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Det bemærkes, at det ikke er påkrævet, at oversigten behandles på et kommunalbestyrelsesmøde med mindre, der er et særskilt ønske herom. Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indberettes kvartalsvist til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der indberettes oplysninger om likviditeten ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december. Der udarbejdes hvert kvartal – henholdsvis ultimo marts, juni, september og december – en likviditetsoversigt udarbejdet efter kassekreditreglen. Oversigten forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest 1. måned efter opgørelsen, dvs. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Likviditetsoversigten skal som minimum indeholde oplysninger om likviditeten det seneste år opgjort efter kassekreditreglen ultimo hver måned. Oversigten ledsages af forklarende bemærkninger. Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indberettes kvartalsvist til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der indberettes oplysninger om likviditeten ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december. Indberetningen foretages senest 1. måned efter opgørelsen, dvs. 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. 7.4 Revision Den kommunale styrelseslov indeholder i §§ 42 og 45 bestemmelser om den kommunale revision. Bestemmelserne er uddybet og præciseret i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. Der kan herudover bl.a. henvises til de særlige regler i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder.

Det følger af bestemmelserne, at enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Revisionen skal have adgang til at foretage de undersøgelser m.v., den finder nødvendige. De nærmere regler om revisionen fastsættes i et revisionsregulativ. Årsregnskabet afgives af kommunalbestyrelsen til revision inden den 1. maj i det efterfølgende år, jf. afsnit 7.1 ovenfor. Ved revisionen skal det efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen afgiver beretning om revisionen af årsregnskabet, der forsynes med en påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser. Revisionens årsberetning skal afgives til kommunalbestyrelsen inden den 15. juni. Årsberetningen skal herefter forelægges økonomiudvalget og øvrige kommunale myndigheder og behandles på et møde i kommunalbestyrelsen, jf. beskrivelsen af denne procedure i afsnit 7.1. Ud over revisionen af årsregnskabet skal revisionen regelmæssigt foretage en kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring mv. og afgive delberetning herom. Behandling af revisionens delberetninger foregår efter samme procedure som for årsberetningen. 7.5 Oversigt over tidsfrister i forbindelse med regnskabsaflæggelsen m.v. De tidsfrister i forbindelse med bogføring, regnskabsaflæggelse og revision, som er omtalt i de foregående afsnit, er opsummeret i oversigten nedenfor. Alle datoer refererer til året, der følger efter det år, regnskabet vedrører. 15. januar-ultimo januar Supplementsperioden udløber. Inden 1. marts Posteringsmæssig regnskabsafslutning Senest 1. marts Specifikationer (inklusive balancen) indsendes til Danmarks Statistik. Medio marts Særlige regnskabsoplysninger indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Inden 1. maj Årsregnskabet afgives af kommunalbestyrelsen til revision. Inden 15. juni Revisionen afgiver beretning om revision af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen. Senest 31. august Regnskab, revisionsberetning og de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen. 7.6 Oversigt over tidsfrister vedrørende likviditeten opgjort efter kassekreditreglen Tidsfrister i forbindelse med udarbejdelsen af oversigter vedrørende likviditeten opgjort efter kassekreditreglen, som er omtalt i afsnit 7.3, er opsummeret i oversigten nedenfor.

1. maj Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen og oversigt vedrørende det specialiserede sociale område for 1. kvartal forelægges medlemmerne af kommunalbestyrelsen og indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 1. august Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen for 2. kvartal forelægges medlemmerne af kommunalbestyrelsen og indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 1. november Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen og oversigt vedrørende det specialiserede sociale område for 3. kvartal forelægges medlemmerne af kommunalbestyrelsen og indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 1. februar (året efter) Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen og oversigt vedrørende det specialiserede sociale område for 4. kvartal forelægges medlemmerne af kommunalbestyrelsen og indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Falder ovennævnte datoer på en lørdag eller søndag, udskydes fristen til den følgende mandag. 8 INDREGNING OG MÅLING AF MATERIELLE OG EVENTUELLE IMMATERIELLE AKTIVER Indhold Side 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver 8.1 ‑ 1 8.1.1 Definitioner og begreber 8.1 ‑ 1 8.1.2 Generelle regler for indregning og måling af materielle aktiver 8.1 ‑ 3 8.2 Anlægskartotek 8.2 ‑ 1 8.2.1 Anlægskartotekets grundstruktur 8.2 ‑ 1 8.2.2 Anlægskartotekets cifferstreng 8.2 ‑ 8 8.2.3 Oplysninger til anlægskartoteket 8.2 ‑ 9 8.3 Regler for de forskellige kategorier af aktiver 8.3 ‑ 1 8.3.1 Materielle anlægsaktiver 8.3 ‑ 1 8.3.2 Immaterielle anlægsaktiver 8.3 ‑ 8 8.3.3 Omsætningsaktiver 8.3 ‑ 11 8.4 Vigtige definitioner 8.4 – 1 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle og immaterielle aktiver samt grunde/bygninger til videresalg og varebeholdninger i balancen. Reglerne herfor fremgår af dette kapitel. 8.1.1 Definitioner og begreber I dette kapitel benyttes en række begreber, som er hentet fra årsregnskabsloven. Begreberne kan i vid udstrækning overføres til den kommunale sektor, og det er derfor hensigtsmæssigt så vidt muligt at anvende samme terminologi, som benyttes i den private sektor samt i internationale regnskabsstandarder. Det skal understreges, at årsregnskabsloven i sin helhed ikke finder anvendelse på registreringen af aktiver i kommuner, men i visse tilfælde er det valgt i en vis udstrækning at tage udgangspunkt i årsregnskabslovens principper. Det gælder bl.a. definitionen af aktiver. Nedenfor defineres en række forskellige begreber. Et aktiv defineres i regnskabslitteraturen meget bredt som en anskaffelse, der

• for det første er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale, og - for det andet er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion og - endelig for det tredje, hvor de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres af pågældende myndighed (her kommunen). At aktivet er forbundet fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale vil f.eks. være tilfældet, hvor aktivet indgår som en del af en produktion eller tilvejebringelse af en serviceydelse. Det gælder bl.a. bygninger, der anvendes til konkrete formål som folkeskoler, daginstitutioner, ældrecentre, og det gælder specialudstyr samt transportmidler som biler til hjemmepleje eller skraldebiler. Der kan også være tale om fremtidige fordele i form af kontante pengestrømme, som f.eks. vil gøre sig gældende for grunde eller bygninger, som besiddes med videresalg for øje. Endvidere vil der kunne være tale om fordele i form af muligheden for at reducere eller begrænse fremtidige udbetalinger. Dette kunne f.eks. være fremtidige vedligeholdelsesudgifter. At aktivet er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed betyder i praksis, at der er tale om et aktiv, som kommunen har erhvervet (købt) eller selv produceret. Begivenheder, som forventes at finde sted i fremtiden – f.eks. hensigten om at købe en given ejendom eller lignende – frembringer altså ikke i sig selv et aktiv.

At kommunen kontrollerer de fremtidige fordele, betyder, at aktivet i fremtiden udgør en værdi for kommunen. Typiske aktiver i kommuner vil være bygninger og grunde til forskellige formål, diverse tekniske anlæg, større maskiner, transportmidler og inventar. Aktiverne kan enten anvendes alene eller sammen med andre aktiver. Der skelnes – som illustreret nedenfor – overordnet mellem to typer af aktiver: Anlægsaktiver og omsætningsaktiver Et anlægsaktiv er et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er anskaffet til brug for produktion af varer og tjenesteydelser, udlejning eller til administrative formål. Øvrige aktiver betegnes som omsætningsaktiver. Det er således ikke aktivets art, der er af betydning for, om der er tale om et anlægsaktiv eller et omsætningsaktiv, men derimod kommunens formål med at besidde eller bruge aktivet. En bygning kan f.eks. både være et anlægsaktiv og et omsætningsaktiv – dog ikke på samme tid. Benyttes bygningen f.eks. til folkeskole og forventes at tjene dette formål i fremtiden, vil aktivet skulle kategoriseres som et anlægsaktiv. Besiddes bygningen derimod med henblik på salg, vil den skulle kategoriseres som et omsætningsaktiv. Anlægsaktiverne opdeles traditionelt i materielle, immaterielle og finansielle, aktiver. Materielle anlægsaktiver defineres som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende eje eller brug. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar. Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende eje eller brug. I den private sektor kan det f.eks. være patenter og varemærker, i den kommunale sektor vil der typisk være tale om omkostning til udviklingsprojekter f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter. Finansielle anlægsaktiver omfatter langfristede investeringer af finansiel karakter. De finansielle aktiver omtales ikke yderligere i denne sammenhæng, idet der henvises til den finansielle status på hovedkonto 9. I relation til omsætningsaktiver er det for kommuner relevant at skelne mellem grunde og bygninger bestemt for videresalg på den ene side og varebeholdninger af forskellig slags på den anden side. Andre typer af omsætningsaktiver er f.eks. værdipapirer og likvide beholdninger, men disse omsætningsaktiver omtales ikke yderligere her, idet de fortsat vil være omfattet af den finansielle status på hovedkonto 9. Opdelingen af de forskellige kategorier af aktiver kan illustreres som vist nedenfor: Aktiver Anlægsaktiver: Omsætningsaktiver: Materielle (obligatorisk) Grunde/bygninger til videresalg (obl) Immaterielle (obligatorisk) Varebeholdninger Finansielle Værdipapirer og likvide beholdninger Disse typer af aktiver omtales ikke yderligere, idet de fremgår af hovedkonto 9. Indregning er et bredt dækkende begreb, som benyttes om aktivering eller optagelse på statusbalancen samt om indtægts- eller udgiftsføring i resultatopgørelsen (driftsregnskabet). Indregnede aktiver er et udtryk for regnskabsposter, der er medtaget i balancen. I afsnit 3 beskrives kriterierne for indregning af forskellige typer af aktiver i anlægskartoteket.

Måling benyttes i stedet for det gamle begreb værdiansættelse og er således betegnelsen for den værdi, som aktivet optages til i anlægskartoteket og i statusbalancen. Udgangspunktet er stadig den historiske kostpris og i afsnit 3 beskrives reglerne for måling af forskellige typer af aktiver. Der henvises i øvrigt til afsnit 5, som indeholder en række nyttige definitioner. 8.1.2 Generelle regler for indregning og måling af materielle aktiver Kriterierne for indregning og måling har stor betydning for statusbalancen og dermed for regnskabets resultat, og det er derfor vigtigt, at alle kommuner følger samme principper. Afsnittene 3.1, 3.2 og 3.3 omhandler reglerne for indregning og måling af hhv. materielle og immaterielle anlægsaktiver samt for omsætningsaktiver, idet der kan være mindre forskelle i reglerne for de forskellige kategorier af aktiver. I dette afsnit beskrives de generelle regler for indregning og måling af aktiver.

• Indregning – Hvilke aktiver skal optages på status? Hovedreglen er, at materielle aktiver skal fremgå af anlægskartoteket, når de opfylder følgende betingelser:

1. Aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår (dvs. at aktivet har en brugstid/levetid på mere end 1 år) 2) Aktivets værdi kan måles pålideligt 3) Aktivet har en værdi, der er svarende til eller højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse Første betingelse for, at et aktiv skal medtages i anlægskartoteket og i statusbalancen, er, at aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår. Det skyldes, at inddragelsen af materielle anlægsaktiver bygger på en periodisering af disse anskaffelser fordelt over den forventede leve- eller brugstid. Udgifterne til anskaffelsen belaster således ikke alene regnskabet i anskaffelsesåret, men fordeles over brugstiden svarende til forbruget af anskaffelsen. Køber kommunen en bil til 200.000 kr. som forventes, at kunne anvendes i 5 år fordeles købsprisen med 40.000 kr. over de 5 år. Det er endvidere en betingelse, at værdien af aktivet kan opgøres pålideligt. Denne bestemmelse findes tilsvarende i årsregnskabsloven og er med til at sikre, at der ikke medtages aktiver, som hviler på et spinkelt og usikkert grundlag. Det vil typisk være internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver som personalemæssige vidensressourcer, som sorteres fra på grund af denne bestemmelse (jf. afsnit 3.2). Sidste betingelse for indregning af aktiver er, at aktivet har en værdi, der svarer til eller overstiger den beløbsmæssige bagatelgrænse. Aktiver på en værdi over 100.000 kr. skal optages i anlægskartoteket og i statusbalancen. Det er frivilligt at medtage aktiver til en værdi på mellem 50.000-100.000 kr., for aktivkategorien varebeholdninger/-lagre fastsættes dog ingen nedre værdi, mens andre aktiver til under 50.000 kr. ikke må optages i anlægskartoteket og statusbalancen. Ikke-operative aktiver (f.eks. arealer anskaffet til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål) og infrastrukturelle aktiver skal ikke optages i anlægskartoteket.

Materielle aktiver, hvis værdi for kommunen primært er af kulturel eller historisk karakter, og som derfor kan kategoriseres som kulturel arv, skal fremgå af anlægskartoteket, hvis aktiverne opfylder ovennævnte tre kriterier. Der kan f.eks. være tale om forskellige kunstgenstande eller bygninger og monumenter af historisk betydning. I visse tilfælde kan det dog være vanskeligt at fastsætte en pålidelig værdi for aktiver af denne karakter, og de vil derfor ikke skulle indregnes, idet de ikke opfylder 2. kriterium jf. ovenfor.

• Måling – Hvordan værdiansættes aktiverne? Hovedreglen er, at materielle aktiver skal måles til kostprisen. Det gælder som udgangspunkt uanset om der er tale om anlægsaktiver (aktiver til vedvarende brug eller eje) eller omsætningsaktiver (varebeholdninger og grunde/bygninger til videresalg). Kostprisen defineres traditionelt som det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Dvs. at kostprisen består af købsprisen inklusiv told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet – dog eksklusiv moms Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet medregnes i kostprisen. Det kan f.eks. være omkostninger forbundet med montering eller installation af aktivet, leveringsomkostninger samt honorarer til fagkonsulenter, der er nødvendige at konsultere, inden aktivet kan tages i brug. Eventuelle mængderabatter eller lignende fratrækkes kostprisen. Kostprisen på et aktiv, som kommunen selv fremstiller, fastsættes ud fra samme retningslinier, således at alle omkostninger forbundet med at producere og ibrugtage aktivet medregnes. 1) Hovedreglen er, at købsprisen skal opgøres excl. moms, der gælder dog på enkelte områder særlige regler. Bl.a. vedrørende ældreboliger, hvor opgørelsen skal ske incl. moms. Der henvises i øvrigt til kapitel 2 afsnit 6 vedrørende moms. Der er flere fordele ved at måle aktiverne til kostprisen. For det første er der tale om en objektiv værdi, hvilket understøtter princippet om objektivitet i det kommunale budget- og regnskabssystem. For det andet er der tale om en værdi, som kommunen oftest kender eller umiddelbart kan finde frem til, og for det tredje er den historiske kostpris fortsat udgangspunktet i årsregnskabsloven. I »Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven« beskrives kostprisen således: »I almindelighed vil der ikke være problemer med at finde købsprisen. Beløbet fra leverandørens faktura – købsprisen – er et udgangspunkt for værdiansættelsen. Der kan også være tale om skøde, leveringskontrakt etc. … Ved køb af f.eks. større maskiner og anlæg er det sædvanligt at sikre kontinuerlig drift ved samtidigt køb af reservedele, der indgår i anskaffelsesprisen og afskrives sammen med hovedaktivet. Omkostninger til forbedringer af et anlægsaktiv lægges til aktivets anskaffelsespris. Anskaffelsespris for et materielt anlægsaktiv omfatter købspris og udgifter direkte knyttet til anskaffelsen samt udgifter til klargøring af aktivet. Købspris opgøres med fradrag af eventuel prisreduktion og rabat« . 2) Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven side 353-354.

8.2 Anlægskartoteket Den detaljerede registrering af kommunens materielle aktiver sker i et særskilt anlægskartotek. Anlægskartoteket indeholder forskellige oplysninger om det enkelte aktiv – bl.a. om typen af aktivet, hvilket område (funktion) aktivet anvendes til, aktivets værdi, akkumulerede afskrivninger mv. Overordnede oplysninger vedrørende aktivernes værdi, årets afskrivninger mv. overføres fra anlægskartoteket til en samlet statusbalance, der indeholder såvel oplysninger om de finansielle aktivers værdi som oplysninger om de materielle aktivers værdi fra anlægskartoteket. Oplysningerne overføres fra anlægskartoteket til statusbalancen med udgangspunkt i kategoriseringen af aktiver, som er beskrevet i afsnit 2.1 nedenfor. Statusbalancen vil således indeholde oplysninger om værdien af kommunens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler mv. Ligeledes overføres fra hovedkonto 9 oplysninger om kommunens finansielle aktiver og passiver til den samlede statusbalance. Anlægskartoteket er som udgangspunkt et internt arbejdsredskab i den enkelte kommune, og der stilles alene formkrav til en overordnet kategorisering af aktiverne i anlægskartoteket (jf. nedenstående kategorisering). Derudover stilles en række indholdsmæssige krav i form af autoriserede regler for indregning og måling af materielle aktiver samt krav til, hvilke oplysninger der som minimum skal kunne genereres på baggrund af anlægskartoteket (jf. afsnit 8.2.1 - 8.2.3). Det skal bemærkes, at de standardiserede levetider som findes i anlægskartoteket kan fraviges, såfremt kontraktlige eller juridiske forhold tilsiger en anden levetidsperiode 8.2.1 Anlægskartotekets grundstruktur Kategoriseringen af kommunens materielle aktiver i anlægskartoteket skal som minimum følge nedenstående kategorisering. Det er frivilligt at foretage en yderligere opdeling i forskellige typer af aktiver, f.eks. kan 001 opdeles i administrationsbygninger, bygninger til serviceformål, infrastruktur og offentlige anlæg. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER: 000 Grunde 001 Bygninger 002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 003 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr 004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 005 Udgifter til udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver OMSÆTNINGSAKTIVER 006 Varebeholdninger/-lagre 007 Grunde og bygninger bestemt til videresalg Definitionen af de enkelte kategorier er beskrevet nedenfor. Der kan i nogle tilfælde opstå tvivl om den konkrete kategorisering af et aktiv. I disse tilfælde skal aktivets hovedformål lægges til grund for kategoriseringen. Det kan f.eks. være tilfældet med en pumpestation eller en transformatorstation. Her vil de tekniske installationer/anlæg oftest være det centrale element, idet bygningen kan betragtes som en »ydre skal«, der samtidig udgør et væsentligt mindre beløb sammenlignet med det tekniske anlæg. Hele anlægget skal derfor registreres som 002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler.

000 Grunde Til denne kategorien hører grunde, som ikke besiddes med salg for øje. Dette gælder såvel bebyggede grunde som ubebyggede arealer. Grunde bestemt til videresalg optages under kategori 007 grunde og bygninger til videresalg. Grunde antages ikke at have en begrænset brugstid, og der skal derfor normalt ikke foretages afskrivninger herpå. Kan grundens værdi ikke opretholdes f.eks. som følge af forurening, og antages der at være tale om en permanent værdiforringelse, nedskrives grundens værdi dog (jf. i øvrigt afsnit 3.1 om nedskrivninger). 001 Bygninger Til denne kategori hører forskellige bygninger. Kategorien omfatter både bygninger, som anvendes til:

• forskellige serviceydelser (folkeskoler, daginstitutioner samt tilhørende legepladser, plejehjem/-boliger, gymnasier, hospitaler, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller mv.) - administrative formål (rådhuse, administrationsbygninger mv.) - boligformål ungdomsboliger, kommunalt almennyttigt boligbyggeri mv. - diverse formål (kommunale kiosker eller pavillioner, parkeringskældre mv). Bygninger bestemt til videresalg er ikke omfattet af denne kategori, men optages under kategori 007 grunde og bygninger til videresalg. Tilsvarende gælder for et tidligere anlægsaktiv (f.eks. en daginstitution), der sættes til salg. Til en bygning henregnes udgifter og installationer, som er nødvendige for bygningens funktion. Det gælder særlige installationer samt grundforbedringer f.eks. kloakering samt have- og parkeringsanlæg. Det bemærkes, at leasede bygninger ligeledes registreres under denne kategori. Bygninger anses normalt for at have en begrænset levetid, og disse anlægsaktiver skal derfor afskrives systematisk over brugstiden. Alt andet lige anses bygninger, der benyttes til produktion eller til et konkret serviceformål f.eks. daginstitutioner, skoler mv. for at have kortere levetid end beboelsesejendomme samt administrationsbygninger. I tilknytning til aftalerne om den kommunale økonomi for 2007 er det aftalt, at autorisere følgende levetider indenfor kategorien grunde og bygninger: Bygningens anvendelse Eksempler Levetid Administrative formål Rådhuse, administrationsbygninger mv. 45-50 år Forskellige serviceydelser Folkeskoler, sociale institutioner, daginstitutioner samt tilhørende legepladser, plejehjem/-boliger, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller mv. 25-30 år Diverse formål Kommunale kiosker eller pavillioner, parkeringskældre mv. 15 år Der er endvidere fastlagt følgende værdiansættelsesprincipper samt levetider vedr. indretning i lejede lokaler samt installationer i bygninger: Værdiansættelsesprincip Levetid Indretning af lejede lokaler Kostpris 10 år eller over lejekontaktens varighed Indretning af lejede lokaler omfatter lokalefaciliteter, hvor enheden selv har foretaget særligt indretning af de lejede lokaler og afholdt udgiften hertil. Lokaleindretning afholdt af udlejer indregnes ikke på enhedens balance. Indretning af lejede lokaler omfatter udgifter, som relaterer sig til nagelfast indretning der tilgodeser lejers særlige behov. Har anskaffelsen karakter af inventar eller lignende, som ikke er nagelfast, indregnes udgiften som »Inventar«. Deposita betalt til udlejer i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter mv. klassificeres som et omsætningsaktiv.

002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Til denne kategori hører anskaffelser, der har karakter af tekniske anlæg samt større maskiner og specialudstyr. Kategorien omfatter bl.a. transformerstationer, transmissions- og distributionsnet, stikledninger, forskellige produktionsanlæg, kompressere, pumper og veksleranlæg, rentvandsbeholdere, indvindingsboringer, spildevandsanlæg, slamsugere, sorteringsanlæg, containere, gravkøer, cementblandere, fejemaskiner, sneplove, større græsplæneklippere, lyskurver og parkeringsautomater. Til kategorien hører endvidere kraner, hejseanlæg, særlige maskiner eller specialudstyr til storkøkken, centralvaskerier og lignende. Endvidere omfatter kategorien forskellige former for transportmidler, bl.a. personbiler, lastbiler, busser og minibusser, både, færger, ambulancer, brandbiler, skraldevogne og traktorer. For denne kategori kan der være afgrænsningsproblemer til såvel bygninger som til de særlige installationer, der ofte indgår som en del af bygningen (jf. 001 Bygninger ovenfor). En vejledning for afgrænsningen mellem 001 Bygninger og 002 Tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr kan være, hvad der medtages i den offentlige ejendomsvurdering. Medtages en særlig installation som en del af den offentlige ejendomsvurdering, vil det være korrekt at medtage installationen under kategori 001 Bygninger. I tilknytning til aftalerne om den kommunale økonomi er det aftalt, af følgende levetider skal benyttes i balancen fra regnskab 2007 vedr. tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmider: Kategori Eksempler Levetid Ledninger og stikledninger vedrørende vand 75 år (anskffet før 1980) 100 år (anskaffet efter 1980) Tekniske anlæg Ledninger og stikledninger vedrørende varme 35-40 år Forsinkelsesbassiner 50 år Pumpestationer 20 år Øvrige anlæg 20-30 år Maskiner Sneplove og fejemaskiner 10 – 15 år Asfalts-, beton- og mørtelmaskiner Maskinelt udstyr til affaldshåndtering (pumper, luftrensere/ventilatorer m.m.) Elektriske motorer/maskiner Maskiner til storkøkkener, vaskerier, beskyttede værksteder og lignende Specialudstyr Laboratorieudstyr 5-10 år Transportmidler Større lastbiler og busser Påhængsvogne bl.a. personbiler og handicapbiler 5-8 år 003 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr Til denne kategori hører forskellige former for inventar bl.a. kontormøbler, reoler, skolemøbler, hospitalssenge samt møbler og inventar i institutioner som daginstitutioner, plejehjem og -boliger. Inventar omfatter også telefaxer, scannere, kopimaskiner, computere og andet IT-udstyr, telefon- og kommunikationsanlæg. Til kategorien hører endvidere belysning, gardiner, persienner, gulvtæpper, service, billeder mv. Endvidere omfatter denne kategori forskellige kunstgenstande eksempelvis malerier, skulpturer, bøger mv. I tilknytning til aftalerne om den kommunale er det aftalt, af følgende levetider skal benyttes i balancen fra regnskab 2007 vedr. inventar – herunder computere og andet IT-udstyr:

Kategori Eksempler Levetid IT It og andet kommunikationsudstyr samt større servere 3 år Inventar Kontorinventar samt inventar på institutioner 3-5 år Driftsmateriel El- og vvs-udstyr Legepladsudstyr Værktøj Måleapparater og instrumenter 10 år 004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Denne kategori benyttes til midlertidig placering af udgifter vedrørende forudbetalinger for materielle anlægsaktiver og omkostninger til materielle anlægsaktiver under udførelse. Beløbene opført under denne kategori skal fremgå af statusbalancen, men afskrivninger påbegyndes først, når aktiverne tages i brug, og beløbene under denne post overføres til en anden kategori under materielle anlægsaktiver (001-003). Er der f.eks. tale om løbende betalinger til opførelse af en folkeskole, overføres værdien fra denne kategori til 001 Bygninger, når skolen er opført. IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 005 Udgifter til udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver Til denne kategori hører forskellige immaterielle anlægsaktiver erhvervet mod vederlag. Det kan bl.a. dreje sig om erhvervede patenter, rettigheder eller licenser til software. Det bemærkes, at internt oparbejdede immaterielle aktiver ikke skal indregnes i anlægskartotek og balance, medmindre anlægsaktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen og kan opgøres pålideligt. MATERIELLE OMSÆTNINGSAKITVER 006 Varebeholdninger/-lagre Til denne kategori hører forskellige typer af varebeholdninger f.eks. til brug i produktionen af serviceydelser. Et krav for at indregne varebeholdninger og -lagre i anlægskartoteket er, at der er tale om større eller væsentlige varebeholdninger, hvor varerne forbruges i et andet regnskabsår end de er anskaffet i, og det derfor af hensyn til bedømmelsen af regnskabet, er vigtigt, at der sker en periodisering af udgifterne i takt med forbruget af varelageret. Væsentlige varebeholdninger under denne kategori kan f.eks. omfatte større lagre på forsyningsområdet, mens det skal understreges, at mindre reservedelslagre ikke skal indregnes. Alle kommunens varebeholdninger, der overstiger 1 mio. kr., skal indregnes. Varebeholdninger omfatter i den sammenhæng varekategorier, der registreres på samme funktion. Varebeholdninger under 1 mio.kr. skal indregnes, såfremt der er væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år, og hvis varelageret overstiger den af kommunen fastsatte bagatelgrænse. Hvorvidt en forskydning i lagerbeholdningen kan anses som væsentlig må afgøres på baggrund af en konkret vurdering, men skal dog hvile på et dokumenteret grundlag f.eks. den historiske udvikling i varebeholdningens størrelse. Det er frivilligt at indregne varelagre på under 100.000 kr. Bestemmelsen gælder for alle typer af varelagre, dvs. produktionslagre (varen indgår i et produktionsforløb), beredskabslagre og omkostningsvarer (varen bearbejdes ikke og ejes ikke med henblik på videresalg). Der afskrives ikke på denne kategori (jf. afsnit 3.3).

007 Grunde og bygninger bestemt til videresalg Til denne kategori hører forskellige grunde og bygninger, som kommunen besidder med videresalg for øje. Det kan f.eks. dreje sig om udstykningsarealer. Ved beslutning om at sælge et aktiv, som hidtil har været kategoriseret som et anlægsaktiv – eksempelvis en bygning, der har været anvendt til daginstitution – skal der ske en omkategorisering af aktivet. Der afskrives ikke på denne kategori (jf. afsnit 3.3). 8.2.2 Anlægskartotekets cifferstreng Anlægskartoteket udgør et selvstændigt registreringssystem og er dermed ikke direkte integreret i den autoriserede kontoplan. Aktiverne registreres i anlægskartoteket ved anvendelse af en cifferstreng/et kontonummer, som indeholder en henføring til funktionsniveau i den autoriserede kontoplan. Cifferstrengen indeholder forskellige oplysninger om det enkelte aktiv og består af i alt 15 cifre. De tre første cifre henviser til kategorien af aktivet. Fjerde og femte ciffer er reserveret til en frivillig underopdeling af aktivets type. Som nævnt ovenfor er det frivillig at foretage en yderligere opdeling i typer af aktiver end den fastsatte kategorisering. F.eks. kan 001 Bygninger opdeles i bygninger til serviceformål, administrationsbygninger og offentlige anlæg. Ligeledes kan 006 Varebeholdninger/-lagre opdeles i varelagre efter område f.eks. forsyningsområdet, sygehusområdet osv. eller efter varetype. Sjette ciffer henviser til hovedkontoniveau og syvende og ottende til hovedfunktionsniveau. Niende og tiende ciffer omfangler funktionsniveau. Elfte ciffer angiver ejerforholdet og cifrene tolv til og med femten henviser til omkostningsstedet. – Kategorisering af aktivet (jf. ovenfor) 2 cifre – Yderligere frivillig opdeling 3 cifre – Hovedkonto 1 ciffer – Hovedfunktion 2 cifre – Funktion 2 cifre – Ejerforhol 1) 1 ciffer – Omkostningssted 2) 4 cifre – Kategorisering af aktivet (jf. ovenfor) 2 cifre 1.2.3. – 4.5. – 6. – 7.8. – 9.10. – 11. – 12.13.14.15. Kategori/type af aktiv Yderligere opdeling Hovedkonto Hovedfunktion Funktion Ejerforhold Omkostningssted 3) 1) Autoriseret ved andre ejerforhold end egne. 2) Omkostningssted er autoriseret på områderne daginstitutioner, skolefritidsordninger og folkeskoler. 3) Gælder kun de områder, hvor omkostningssted er autoriseret. Herudover vil det være frivilligt at henføre aktiver til omkostningssted. På områder, hvor kommunen ikke opererer med omkostningssted, angives niende til og med tolvte ciffer med 0’er. Når det enkelte aktiv registreres i anlægskartoteket, skal det som minimum henføres til den funktion, som aktivet tilhører. Hvor omkostningssted er autoriseret, skal der endvidere ske henføring hertil. For aktiver, der benyttes til flere forskellige formål, angives det funktionsnummer, som aktivet primært benyttes til. Kommunen kan vælge at lade aktiver tilhørende selvejende institutioner, der har indgået en driftsoverenskomst med kommunen, fremgå af anlægskartoteket. Her angives ejerforhold 2. Aktiverne skal dog fremgå af kommunens balance.

Ovenstående 15 cifre udgør det autoriserede kontonummer for anlægskartoteket. Kommunen kan dog vælge en anden rækkefølge for de anførte dimensioner i cifferstrengen. Det vil herudover være hensigtsmæssigt at henvise til det enkelte aktiv. 8.2.3 Oplysninger til anlægskartoteket I anlægskartoteket skal anføres forskellige oplysninger om det enkelte aktiv. Det drejer sig om følgende 8 værdier : 3) En definition af de enkelte begreber findes bagest i dette kapitel.

• kostpris - årets -afskrivninger - akkumulerede afskrivninger - årets nedskrivninger - akkumulerede nedskrivninger - årets opskrivninger - akkumulerede opskrivninger - den bogførte værdi Herudover kan anføres:
• eventuel scrapværdi - afskrivningsgrundlaget For omsætningsaktiver skal anføres tilsvarende oplysninger. Scrapværdi, afskrivningsgrundlag og afskrivninger er dog ikke relevante for omsætningsaktiver De 8 første værdier skal for de 7 autoriserede kategorier af aktiver registreres i ovennævnte rækkefølge, dvs. kostpris, årets afskrivninger, akkumulerede afskrivninger, årets nedskrivninger, akkumulerede nedskrivninger, årets opskrivninger, akkumulerede opskrivninger og den bogførte værdi. Hvis en værdi ikke er relevant for et givent aktiv, anføres i stedet 0’er. Det er frivilligt at indberette scrapværdier og afskrivningsgrundlag. Hvis de indberettes skal scrapværdien indberettes som værdi nr. 9 og afskrivningsgrundlaget som værdi nr. 10. Hvis kommunen ønsker at tilgodese andre formål, og derfor ud over anskaffelsesværdien registrerer f.eks. genanskaffelses- eller realisationsværdi i anlægskartoteket, placeres disse værdier i forlængelse heraf. Registreringen af disse yderligere værdier end den historiske anskaffelsespris tilrettelægges af kommunen selv. Eksempelvis er det sandsynligt, at kommunen alene på udvalgte områder ønsker at følge det fremtidige investeringsbehov og derfor på disse afgrænsede områder også anfører genanskaffelsesværdien i anlægskartoteket. Det er imidlertid vigtigt, at f.eks. genanskaffelsesværdi og realisationsværdi først følger efter registreringen af de øvrige værdier. For at sikre en ensartet indberetning af ovenstående oplysninger skal kommuner anvende følgende fortegn for de forskellige oplysninger. Kostprisen, den bogførte værdi, afskrivningsgrundlaget og eventuelle opskrivninger angives alle som en positiv værdi (ingen fortegn) Afskrivninger og eventuelle nedskrivninger angives derimod med negativt fortegn. Scrapværdien vil altid antage en positiv værdi, dvs. at kommunen forventer at kunne sælge aktivet efter en tidsbegrænset ejerperiode. I de tilfælde, hvor det forventes, at der vil være udgifter forbundet med at afhænde aktivet optages en bemærkning herom i anlægskartoteket. Et aktiv må ikke antage en negativ scrapværdi. Oplysningerne fra anlægskartoteket kan bogføres i kommunens økonomisystemer og danne grundlaget for omkostningsregnskaber. Anlægskartoteket indeholder således nødvendige oplysninger til brug for omkostningskalkulation (jf. kapitel 9) og er et vigtigt værktøj, hvis kommunen ønsker at vurdere og sammenligne omkostningerne på forskellige løsninger af en given opgave.

8.3 Regler for de forskellige kategorier af aktiver I dette afsnit beskrives reglerne for indregning og måling for forskellige kategorier af aktiver dvs. henholdsvis materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver. 8.3.1 Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver kan defineres som fast ejendom, maskiner og inventar, der er anskaffet til vedvarende eje eller brug i kommunen til produktion, udlejning eller administrative formål, og som forventes anvendt i mere end én regnskabsperiode . Typiske materielle anlægsaktiver er bygninger, større maskiner og inventar. 6) Til kategorien af materielle anlægsaktiver regnes dog også ikke-operationelle aktiver dvs. aktiver som ikke anvendes direkte i produktionen f.eks. infrastruktur, parker mv. Indregning af materielle anlægsaktiver Kriterierne for at materielle anlægsaktiv skal indregnes i anlægskartotek og på status er, at kostprisen kan opgøres pålideligt, samt at det er sandsynligt, at der for kommunen er fremtidige økonomiske fordele forbundet med anvendelsen af aktivet (jf. definitionen på et aktiv i afsnit 1.1). At kostprisen kan opgøres pålideligt tilfredsstilles oftest umiddelbart ved den pris, der betales for aktivet eller ved en opgørelse af omkostningerne forbundet med at fremstille aktivet. Yderligere krav, som skal være opfyldt for at indregne et materielt anlægsaktiv, er:

• Aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår (dvs. har en forventet brugstid på mere end et år) - Materielle anlægsaktiver til en værdi på over 100.000 kr. skal indregnes, mens det er frivilligt at indregne aktiver til en værdi på mellem 50.000 og 100.000 kr. Det kan i flere tilfælde være svært at afgøre, hvad der udgør et separat aktiv, idet flere aktiver kan optræde sammen. Dette gælder f.eks. en bygning placeret på en grund. I sådanne tilfælde skal aktiverne registreres som separate aktiver, hvis de forskellige ’dele’ har forskellige levetider. I eksemplet med den kommunale bygning placeret på en kommunal grund skal de to aktiver registreres separat, da bygningen har en begrænset levetid (antageligt mellem 30 og 50 år), som den skal afskrives over, hvorimod grunden – som hovedregel – må forventes at have en ubegrænset levetid, og værdien heraf derfor ikke skal afskrives. Dette gælder også, selv om bygningen og grunden erhverves samtidig og tjener et samlet formål f.eks. som daginstitution med tilhørende arealer. Ligeledes skal en bygning og dens installationer behandles som to separate aktiver. Dette skyldes forskelle i de forventede levetider, hvor bygningen som oftest må forventes at have en længere levetid end de forskellige installationer i bygningen. I forbindelse med etableringen af åbningsbalancen kan det dog være tilstrækkeligt at aktivere de tekniske installationer/anlæg, hvis selve installationen er det centrale element, og bygningen alene er at betragte som en »skal« og samtidig udgør et mindre beløb i forhold til det tekniske anlæg (jf. afsnit 4). Det kan f.eks. være tilfældet med en transformatorstation eller en pumpestation. Hvorvidt bygning og det tekniske anlæg i disse situationer skal aktiveres samlet må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Et udgangspunkt er, at der sker en adskillelse, hvis bygningen tjener et formål i sig selv. I tilfælde, hvor der gøres en undtagelse fra hovedreglen om at aktivere aktiver med forskellige levetider separat, skal der optages en bemærkning herom i noterne til anlægskartoteket.

Materielle anlægsaktiver under opførelse – f.eks. en skole der er ved at blive bygget – udgør et aktiv for kommunen. Aktiver under opførelse skal indregnes i anlægskartoteket under »004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver« og måles til akkumulerede betalinger indtil aktivet er færdigt og kan overflyttes til den kategori, aktivet vedrører f.eks. »001 Bygninger«. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver under opførelse samt forudbetalinger for anlægsaktiver skal ikke påbegyndes, før aktivet tages i brug og overføres til den kategori, som aktivet vedrører. Måling af materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver skal måles til kostprisen. Kostprisen består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet – dog ekskl. moms. Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet medregnes i anskaffelsesprisen. Det kan f.eks. være omkostninger forbundet med montering eller installation af aktivet, leveringsomkostninger samt honorarer til fagkonsulenter, der er nødvendige at konsultere, inden aktivet kan tages i brug. Eventuelle mængderabatter eller lignende fratrækkes anskaffelsesprisen. Kostprisen på et aktiv, som kommunen selv fremstiller, fastsættes ud fra samme retningslinjer. I de tilfælde, hvor det for at sikre en kontinuerlig drift er nødvendigt med indkøb af reservedele i forbindelse med anskaffelsen af aktivet, skal disse indgå i kostprisen og afskrives sammen med aktivet. Som en undtagelse fra reglen om anvendelse af kostprisen gælder, at bygninger anskaffet før 1. januar 1999 skal måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 2004 og efterfølgende år. Det gælder også i de tilfælde, hvor kostprisen på bygningen anskaffet før 1. januar 1999 er kommunen kendt. Det skal bemærkes, at grundværdien skal udskilles fra den offentlige ejendomsværdi for tilvejebringe den faktiske ejendomsværdi og dermed også beregningsgrundlaget for af- ned samt opskrivninger af ældre ejendomme. Efterfølgende udgifter, der relaterer sig til et givent aktiv, må kun tillægges aktivets værdi, hvis de medfører en egentlig forbedring af aktivet dvs., at de fremtidige økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, øges ud over det oprindeligt antagne. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de efterfølgende udgifter bevirker, at aktivets levetid, kapacitet eller kvaliteten af output forøges udover det oprindeligt antagne. Efterfølgende udgifter, der ikke resulterer i en forøgelse af de økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, skal derimod registreres som en udgift i den regnskabsperiode, de relaterer sig til (straks afskrives). Som udgangspunkt vil udgifter til reparation eller renovering af et aktiv derfor skulle registreres som en udgift i det regnskabsår, hvor reparationen eller renoveringen indtræffer. Er der derimod tale om en gennemgribende renovering, der resulterer i et forbedret aktiv, f.eks. fordi levetiden forøges udover det oprindeligt antagne, eller at aktivets kapacitet øges, skal renoveringen anføres som en tilgang på aktivet.

Er der tvivl om, hvorvidt efterfølgende udgifter skal straks afskrives i anskaffelsesåret eller tillægges aktivets værdi (registreres som en tilgang), skal følgende overvejes:

• overstiger beløbet til de efterfølgende udgifter bagatelgrænsen på 100.000 kr., eller den af kommunen fastsatte bagatelgrænse i intervallet mellem 50.000 og 100.000 kr. - øges aktivets levetid, kapacitet eller kvalitet ud over det oprindeligt antagne Kun hvis begge betingelser er opfyldt skal udgiften tillægges aktivets værdi. Afskrivning af materielle anlægsaktiver Afskrivningsgrundlaget for materielle anlægsaktiver fastsættes ved indregningstidspunktet som kostprisen. I nogle enkelte tilfælde kan der eksistere en scrapværdi, som skal fratrækkes anskaffelsesprisen og dermed ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Scrapværdien er den værdi, som kommunen forventer at få for aktivet ved udløb af dets brugsværdi med fradrag af eventuelle nedtagelses-, salgs, eller retableringsomkostninger Scrapværdien skal kun fratrækkes anskaffelsesprisen i de tilfælde, hvor det vurderes, at den vil udgøre en væsentlig andel af den samlede anskaffelsespris, eller hvor der eksisterer en kontrakt med en aftale med en tredje part om overtagelse af aktivet efter en fastsat periode. Typisk vil det kun være relevant at tale om scrapværdier for de aktiver, hvor man på forhånd kender ejerperioden. Det kan f.eks. være biler, der anvendes i hjemmeplejen eller lign., busser i bytrafikken og forskellige maskiner på det tekniske område. For disse aktiver er der typisk tale om en løbende udskiftning, idet kommunens ejerperiode er begrænset, og der er erfaringer med en evt. salgsværdi. 7) Ved fastsættelse af scrapværdi kan ikke indregnes forventede prisstigninger herunder inflationsgevinster. Oftest vil scrapværdien for materielle anlægsaktiver dog udgøre en meget lille andel af kostprisen og vil derfor ikke have nogen væsentlig påvirkning på fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget. Endelig skal det bemærkes, at der i nogle tilfælde kan være omkostninger forbundet med at afhænde et aktiv eksempelvis i tilfælde, hvor der er store retableringsomkostninger. I disse tilfælde anføres en note herom i anlægskartoteket. Materielle anlægsaktiver skal afskrives lineært over den forventede brugstid. Formålet med at foretage afskrivninger er at fordele anskaffelsesprisen for et aktiv systematisk over aktivets brugstid. På denne måde synliggøres omkostningerne forbundet med brugen af kommunens aktiver. Denne sideløbende registrering i anlægskartoteket bevirker, at omkostningerne relateret til den efterfølgende brug af aktivet synliggøres. Ved fastsættelse af materielle anlægsaktivers levetid eller brugstid bør følgende forhold tages i betragtning:
• den forventede brugstid for aktivet - den typiske levetid eller brugstid for lignende aktiver - risikoen for teknologisk forældelse - eventuelle juridiske begrænsninger på brugen af aktivet - hvorvidt aktivets forventede brugstid afhænger af levetiden på andre aktiver - det forventede slid af aktivet, som afhænger af den funktion aktivet skal tjene

I tilknytning til kategoriinddelingen af anlægskartoteket er der i afsnit 8.2 angivet levetider for forskellige grupper af aktiver, der er obligatoriske for kommunerne at følge. Eventuelle fravigelser og begrundelser herfor skal fremgå af regnskabspraksis. Afskrivningerne skal påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. En eventuel ændring af brugstiden medfører ændringer af de fremtidige afskrivninger, således at aktivet afskrives over den nye resterende brugstid. Ændring i brugstiden indebærer derimod ikke korrektion af allerede foretagne afskrivninger. Efterfølgende værdi i anlægskartotek Efter at aktivet er optaget i anlægskartoteket, skal det fremgå af anlægskartoteket og status til kostprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Værdien af kommunens aktiver tages løbende op til vurdering. Hvis det konstateres, at værdien for et materielt anlægsaktiv uforudset er forringet betydeligt i forhold til den værdi, det er optaget til i anlægskartoteket, og værdifaldet ikke anses for at være midlertidigt, skal aktivet nedskrives til denne lavere værdi. Det er vigtigt, at nedskrivningen foretages med forsigtighed. Værdien af materielle anlægsaktiver må derfor kun nedskrives i de tilfælde, hvor aktivets værdi forringes betydeligt på grundlag af en faktisk hændelse, så nedskrivningen sker på baggrund af et objektivt grundlag. Det kan f.eks. være som følge af en brand, anden materiel beskadigelse, konstatering af forurening på grunden, hvor anlægget er opført, eller ny lovgivning, der gør nuværende anlæg utidssvarende i forhold til det formål de anvendes til. Materielle anlægsaktivers må ikke nedskrives på grundlag af subjektive vurderinger eller som følge en generel prisudvikling. Hvis værdien af et materielt anlægsaktiv nedskrives f.eks. som følge af en beskadigelse, reduceres afskrivningsgrundlaget tilsvarende. Ny lovgivning kan som anført også begrunde en nedskrivning. Ved en principiel ændring af lovgivningen på et område kan der indføres skærpede krav til indretning og faciliteter, der bevirker, at de nuværende anlæg ikke kan vurderes at have den samme værdi i fremtidig drift. Som eksempler kan nævnes arbejdsmiljøkrav til fysiklokaler i folkeskolen, hvor ny lovgivning krævede investeringer i udsugning og ventilation, forinden lokalerne igen kunne anvendes til kemiforsøg. En nedskrivning af aktivets værdi i nævnte tilfælde synliggør behovet for en investering (f.eks. en renovering), der igen bringer aktivet op på et tidssvarende niveau. Nedskrivningen skal have et omfang, der medfører, at det fremtidige afskrivningsgrundlag reguleres til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Er der eksempelvis konstateret forurening på en legeplads i en børnehave, skal grundens værdi nedskrives til nul, idet legepladsen lukkes for oprensning af forureningen. Aktivet må aldrig måles til en negativ værdi, men såfremt der er en væsentlig omkostning forbundet med oprensningen, skal dette oplyses supplerende i en note.

Hvis værdien af en gruppe af aktiver omvendt stiger betydeligt i forhold til kostprisen, og værdistigningen opfattes som værende permanent, kan kommunen vælge at opskrive disse aktivers værdi til denne højere værdi. Man skal være meget forsigtig med opskrivninger. Forbigående værdiopgang berettiger ikke til opskrivning. Opskrivninger skal også alene ske på baggrund af en faktisk hændelse, der resulterer i en varig forøgelse af aktivets værdi, og kun hvis den kan foretages på et objektivt grundlag. Opskrivning af materielle anlægsaktiver vil således kun sjældent forekomme. I de tilfælde, hvor der foretages opskrivninger, skal opskrivningerne tillægges afskrivningsgrundlaget. Et princip om neutralitet tilsiger, at man registrerer en udgift, når den truer, men først registrerer en indtægt, når den realiseres. Man bør derfor udvise større forsigtighed i forhold til opskrivninger end i forhold til nedskrivninger. Det er således vigtigt at understrege, at opskrivninger ud fra dette princip ikke må påvirke driftsresultatet, da der ikke er tale om en realiseret gevinst. Nedskrivninger skal derimod behandles som en påvirkning af driften i lighed med årets afskrivninger. Et materielt anlægsaktiv bogføres i anlægskartoteket som en afgang, når det ikke længere anvendes i kommunen, og det dermed ikke kan forventes, at det vil tilføre kommunen økonomiske ressourcer eller servicepotentiale. Oplysninger i anlægskartoteket Følgende oplysninger skal fremgå af anlægskartoteket.

• kostpris - årets afskrivninger - akkumulerede afskrivninger - årets nedskrivninger - akkumulerede nedskrivninger - årets opskrivninger - akkumulerede opskrivninger - den bogførte værdi Herudover kan anføres:
• eventuel scrapværdi - afskrivningsgrundlag Herudover skal den forventede brugstid samt oplysninger om eventuelle nedskrivninger fremgå af bemærkninger til anlægskartoteket. Særligt om leasede aktiver Ved et finansielt leaset aktiv forstås et aktiv, som kommunen leaser, og hvor alle væsentlige risici og rettigheder ved besiddelsen overføres til kommunen, selv om ejerforholdet ikke formelt overdrages til kommunen. Der knytter sig en række regnskabsmæssige problemstillinger til indregningen og målingen (værdiansættelsen) af finansielle leasingkontrakter. Tilsvarende årsregnskabsloven skal finansielle leasingaktiver indregnes som et aktiv i anlægskartoteket samt indregnes i balancen. Det skyldes, at de anses for at være under kommunens kontrol, selvom det juridiske ejerskab til aktivet ikke tilhører kommunen men leasinggiver. Finansielt leasede aktiver optages i anlægskartoteket som tilsvarende erhvervede aktiver, jf. afsnit 1.2 i dette kapitel. Et leasingarrangement er finansielt, såfremt kommunen primært har indgået dette af finansieringsmæssige årsager. Men herudover er definitionen af finansiel leasing ikke entydig. Følgende er eksempler på situationer, som separat eller kombineret vil medføre, at en leasingkontrakt klassificeres som en finansiel leasingkontrakt:

1. Ejendomsretten til leasingaktivet overføres til kommunen på udløbstidspunktet for leasingaftalen. 2) Leasingperioden dækker den væsentligste del af aktivets økonomiske levetid. 3) Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne til leasinggiveren svarer stort set til aktivets dagsværdi. 4) Leasingaktivet er så specialiseret, at kun kommunen kan anvende det. 5) Kommunen har en attraktiv købsoption ved periodens udløb. 6) Ved ophør af leasingaftalen bæres leasinggivers tab af kommunen. 7) Kommunen afholder omkostninger ved annullering af leasingkontrakten. 8) Gevinst/tab tilfalder kommunen ved ændringer i dagsværdien for leasingaktivet. 9) Kommunen har option på at lease aktivet i yderligere en periode efter leasingkontraktens udløb til en leje, som er væsentlig lavere end markedslejen.

Alle ovennævnte indikatorer skal ikke nødvendigvis være opfyldt, for at der er tale om et finansielt leaset aktiv. Det må vurderes individuelt i den konkrete situation. Det er vigtigt at understrege, at det er indholdet af leasingaftalen, herunder særligt om den er indgået af finansieringsmæssige årsager, der er afgørende for klassifikationen af leasingaftalen som finansiel leasing. Såfremt kriterierne for finansiel leasing ikke opfyldes, skal aktivet ikke medtages i anlægskartotek og balance, da der i så fald er tale om operationel leasing. Operationel leasing svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentlig kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet efter udløbet af leasingaftalen. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten og forsikringsrisikoen typisk leasingselskabet, ligesom leasingselskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler. Endelig skal det skal bemærkes, at finansiel leasing er at sidestille med lånefinansiering, hvorfor aftaler om finansiel leasing er omfattet af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Lånebekendtgørelsen indeholder ikke regler om leasingfinansiering af driftsanskaffelser, hvorfor der som udgangspunkt er mulighed herfor. Lånebekendtgørelsen sidestiller leasingfinansiering af anlæg med lån, hvorfor disse leasingaftaler skal henregnes til kommunens låneramme. Beregning af kostpris for det leasede aktiv Det leasede aktiv skal indregnes i anlægskartotek og registreres som et aktiv i balancen. Det finansielt leasede aktiv skal indregnes i anlægskartoteket under den kategori, hvor et tilsvarende erhvervet aktiv placeres f.eks. »Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler«. Kommunen skal indregne finansielt leasede aktiver i lighed med andre anlægsaktiver til kostprisen, der måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelser er de ydelser, som leasingtager er forpligtet til at betale i leasingperioden samt ethvert beløb garanteret af eller for leasingtager, hvilket i praksis typisk svarer til de fremtidige leasingydelser. Hvis kommunen får en fordelagtig option til at købe aktivet, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at optionen vil blive udnyttet, vurderes minimumsydelserne både at omfatte de ydelser, der skal betales over leasingperioden, samt den ydelse, der er nødvendig for at udnytte købsoptionen. Ved beregning af nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, såfremt denne er tilgængelig. Hvis dette ikke er tilfældet, skal i stedet anvendes leasingtagers alternative lånerente.

Den interne lånerente i en leasingkontrakt er den tilbagediskonteringsfaktor, som ved leasingkontraktens indgåelse får nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser med tillæg af eventuel restværdi til at svare til dagsværdien af det pågældende aktiv. Leasingtagers alternative lånerente er den rente, som kommunen skal betale på en tilsvarende leasingkontrakt eller tilsvarende lånefinansiering med samme beløb, løbetid og sikkerhed. Leasingaktiver skal afskrives efter samme regler som kommunens egne erhvervede materielle anlægsaktiver. Såfremt der ikke er rimelig sikkerhed for, at kommunen vil opnå ejendomsret til det leasede aktiv ved slutningen af leasingperioden, skal aktivet afskrives fuldt ud over den korteste periode af leasingperioden eller dets brugstid. Den regnskabsmæssige behandling af leasingforpligtelsen er omtalt i konteringsreglerne vedr. funktion 9.55.79 Gældsforpligtelser vedr. finansiel leasing, jf. kapitel 4.9. Eksempel Kommunen vælger at lease et køretøj. Dagsværdien for køretøjet er 343.075 kr. (ekskl. moms), leasingydelsen er årligt 65.778 kr. og den interne rente er 3 %. Leasing- og afskrivningsperioden er 3 år. Kommunen har ansvaret for service og vedligeholdelse af køretøjet samt, at denne har en restværdi/scrapværdi på 171.574 kr. ved udløbet af leasingperioden. I praksis sker dette ved, at kommunen selv sælger køretøjet og betaler 171.574 kr. til leasinggiver ved kontraktens udløb. Bestemmelsen i leasingaftalen om, at gevinst/tab påhviler kommunen ved ændringer i køretøjets værdi i forhold til den aftalte værdi i kontrakten samt det forhold, at ansvaret for vedligeholdelsen af køretøjet er pålagt kommunen, gør, at der er tale om finansiel leasing. De øvrige indikatorer for finansiel leasing er ikke opfyldt i dette eksempel. Køretøjet indregnes i anlægskartoteket til nutidsværdien af minimumsleasingydelserne (kostprisen) inkl. Scrapværdien. Nutidsværdien opgøres således: (((1+r)n-1)/(r(1+r)n)y) + (1+r)-ns, hvor r = interne rente n = leasingperiode y = konstant årlig minimumsleasingydelse, dvs. nutidsværdien er følgende s=scrapværdi (((1,033-1)/(0,031,033))65.778) + (1,03-3171.574) kr.. = 343.075 kr. Det bemærkes, at nutidsværdien af minimumsleasingydelserne inkl. scrapværdi er lig med dagsværdien i eksemplet. Afskrivning foretages med (343.075-171.574)/3=57.167 kr. årligt i 3 år. Der afskrives ikke på dagsværdien, da aktivet forventes at have en scrapværdi ved leasingperiodens udløb, og da ejendomsretten overgår til kommunen ved leasingperiodens udløb. Til sammenligning kan det oplyses, at såfremt kommunen selv køber og finansierer køretøjet og beholder det til scrapværdien er 0, kan den årlige afskrivning ved en afskrivningsperiode på f.eks. 6 år opgøres til (343.075/6) kr. = 57.179 kr. 8.3.2 Immaterielle anlægsaktiver I dette afsnit findes en beskrivelse af de regler, som kommuner skal følge, ved indregning af immaterielle anlægsaktiver i anlægskartotek og statusbalance. Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans, som er erhvervet til vedvarende eje eller brug i produktion, bortforpagtning eller lignende. Typisk vil der være tale om udviklingsomkostninger. Det kan være udgifter til forskellige udviklingsaktiviteter f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter.

Indregning af immaterielle anlægsaktiver Et kriterium for, at et immaterielt aktiv indregnes i status, er, at det er identificerbart. At et immaterielt anlægsaktiv er identificerbart, betyder, at aktivet udgør et separat aktiv, eller kommunen på anden måde kan opgøre de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale fra aktivet. For at kunne indregne et immaterielt aktiv i anlægskartotek og statusopgørelse, skal der endvidere gælde, at det er sandsynligt, at der for kommunen vil være fremtidige økonomiske ressourcer forbundet hermed (jf. definitionen på et aktiv i afsnit 1.1), samt at aktivets værdi kan opgøres pålideligt. For internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver vil det ofte være svært at opgøre aktivets værdi pålideligt. Denne type af immaterielle anlægsaktiver skal alene medtages, hvor aktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen. For immaterielle anlægsaktiver erhvervet mod vederlag kan aktivets værdi opgøres pålideligt, og disse skal derfor medtages i anlægskartoteket. Yderligere krav, som skal være opfyldt for at indregne et immaterielt anlægsaktiv er:

• Aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår (dvs. har en forventet brugstid på mere end et år) - Immaterielle anlægsaktiver til en værdi på over bagatelgrænsen på 50.000/100.000 kr. indregnes, hvis aktivet opfylder de øvrige kriterier for indregning. Måling af immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver skal måles til kostprisen. Kostprisen for immaterielle aktiver omfatter købsprisen incl. eventuelle afgifter til told eller lignende i forbindelse med købet. Med til kostprisen skal endvidere regnes andre omkostninger, der relaterer sig direkte til ibrugtagelsen af aktivet som f.eks. honorarer til konsultation af fagkonsulenter. Eventuelle rabatter i forbindelse med anskaffelsen af aktivet fratrækkes anskaffelsesprisen. 8) Med undtagelse af moms. Efterfølgende udgifter, der relaterer sig til et immaterielt anlægsaktiv, må kun tillægges aktivets værdi, hvis de medfører, at de fremtidige økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, øges ud over det oprindeligt antagne. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de efterfølgende udgifter bevirker, at aktivets levetid, kapacitet eller kvaliteten af output forøges udover det oprindeligt antaget. Efterfølgende udgifter, der ikke resulterer i en forøgelse af de økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, skal derimod registreres som en udgift i den regnskabsperiode, de relaterer sig til. Oftest vil det for immaterielle aktivers vedkommende være meget vanskeligt at vurdere, om efterfølgende udgifter til aktivet vil resultere en forbedring af aktivet, således at mængden af fremtidige fordele fra aktivet vil øges. Derfor vil udgifter til immaterielle anlægsaktiver, efter at aktivet er indregnet i status, som hovedregel altid blive betragtet som en udgift, der straksafskrives, og således ikke påvirker målingen af aktivet. Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver Afskrivningsgrundlaget for immaterielle anlægsaktiver fastsættes ved indregningstidspunktet som kostprisen. I enkelte tilfælde vil der eksistere en scrapværdi for aktivet, som skal fratrækkes anskaffelses- eller kostprisen. Scrapværdien for immaterielle aktiver vil dog oftest være nul, hvormed afskrivningsgrundlaget kan fastsættes som den historiske kostpris. Dette er dog ikke tilfældet, hvis en tredje part har forpligtet sig til at købe kommunens immaterielle aktiv efter udløbet af den forventede brugstid.

Immaterielle anlægsaktiver skal afskrives lineært over den forventede brugstid. For immaterielle anlægsaktiver må dog maksimalt anvendes en afskrivningsperiode på 10 år. Dette skyldes, at immaterielle aktiver har en høj risiko for teknisk eller teknologisk forældelse, og at usikkerheden ved fastsættelsen af levetiden er større, jo længere levetiden antages at være. Afskrivningsperioden må derfor ikke overstige 10 år. Ved en vurdering af et immaterielt aktivs levetid skal følgende forhold tages i betragtning:

• den forventede brugstid af aktivet - den typiske levetid for lignende aktiver - risikoen for teknologisk forældelse - eventuelle juridiske begrænsninger på brugen af aktivet - hvorvidt aktivets forventede brugstid afhænger af levetiden på andre aktiver - det forventede slid af aktivet, som afhænger af den funktion aktivet skal tjene Efterfølgende værdi i anlægskartotek Efter et immaterielt anlægsaktiv er optaget i anlægskartoteket skal det fremgå til den historiske kostpris fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Kommuner skal med jævne mellemrum tage værdien af de immaterielle anlægsaktiver op til vurdering. I enkelte tilfælde kan det være relevant at nedskrive et immaterielt anlægsaktiv. Nedskrivning af aktivets værdi skal alene ske, hvor aktivets værdi som følge af en faktisk hændelse forringes betydeligt, og det skønnes, at denne ændring i aktivets værdi vil være permanent. Det er ikke tilladt at foretage opskrivning på immaterielle anlægsaktiver, da der er en stor usikkerhed forbundet med denne type af aktiver. Et immaterielt anlægsaktiv bogføres i anlægskartoteket som en afgang, når det ikke længere anvendes i kommunen, og dermed ikke kan forventes at tilføre kommunen økonomiske ressourcer eller servicepotentiale. Oplysninger i anlægskartoteket Følgende oplysninger skal fremgå af anlægskartoteket.
• kostpris - årets afskrivninger - akkumulerede afskrivninger - årets nedskrivninger - akkumulerede nedskrivninger - årets opskrivninger [ikke relevant: her angives 0, idet det ikke er tilladt at foretage opskrivninger på immaterielle anlægsaktiver] - akkumulerede opskrivninger [ikke relevant: her angives 0, idet det ikke er tilladt at foretage opskrivninger på immaterielle anlægsaktiver] - den bogførte værdi Herudover kan anføres
• eventuel scrapværdi - afskrivningsgrundlag Herudover skal den forventede brugstid samt oplysninger om eventuelle nedskrivninger fremgå af bemærkninger til anlægskartoteket. 8.3.3 Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver defineres som aktiver, der ikke er anlægsaktiver. Omsætningsaktiver defineres traditionelt som varer og tjenesteydelser, der besiddes med henblik på videresalg som et led i et normalt forretningsforløb. I kommunal sammenhæng vil omsætningsaktiver fortrinsvist omfatte forskellige typer af varer – primært grunde og jord – som er bestemt for videresalg, samt beholdninger af varer til eget forbrug eller som relaterer sig til udførelsen af en given serviceopgave. Der kan være tale om råvarer, hjælpematerialer og biprodukter samt varer til kommunens eget forbrug. Eksempler på kommunale varebeholdninger findes f.eks. på vejområdet, på forsyningsområdet og inden for sundhedsvæsenet. Det kan være store mængder af vejsalt, lagre af hjælpemidler eller lignende.

Indregning af grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg skal altid indregnes i anlægskartotek og statusbalance . En forudsætning for, at et aktiv kan optages som et omsætningsaktiv er, at der er taget stilling til et fremtidigt videresalg. Grunde og bygninger, som ikke ejes med henblik på salg men til et ubestemt formål, betragtes som materielle anlægsaktiver. 9) Med mindre de mod forventning skulle falde under bagatelgrænsen på 100.000 kr. Afgørende for, hvornår en bygning eller en grund er et anlægsaktiv eller et omsætningsaktiv, er formålet med at eje aktivet. Hvis grunden eller bygningen ejes til vedvarende eje og brug, skal aktivet betragtes som et anlægsaktiv, mens det bør betragtes som et omsætningsaktiv, hvis aktivet ejes med henblik på salg. Aktivet skifter status fra det øjeblik, der er truffet beslutning om et salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktionen. Det er dermed ikke aktivets karakter men formålet med at eje det, der er afgørende for, om aktivet optages som et anlægsaktiv eller som et omsætningsaktiv. Hvis eksempelvis en børnehave flytter ud af en bygning, der sættes til salg, vil denne bygning skifte status til et omsætningsaktiv. Bliver børnehaven boende og bruger bygningen, vil hensynet til at kunne opgøre ressourceforbruget ved serviceproduktionen i børnehaven tilsige, at aktivet bevarer sin status som anlægsaktiv, der afskrives. I dette tilfælde skal det dog af en bemærkning i anlægskartoteket fremgå, at bygningen er sat til salg. Måling af grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg skal måles til kostprisen tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger. Som et eksempel på måling til anskaffelsesprisen tillagt forarbejdningsomkostninger kan nævnes byggemodning af jord eller grunde. Kommunen ejer et stykke land, som den ønsker at byggemodne og herefter videresælge via udstykning til byggegrunde. Her vil forarbejdningsomkostningerne typisk udgøre udgifter til kloakering, anden rørlægning og andre udgifter forbundet med at byggemodne jorden. Disse forarbejdningsomkostninger skal tillægges kostprisen. Efterfølgende værdi i anlægskartotek Værdien af omsætningsaktiver afskrives ikke, da omsætningsaktiver ikke er bestemt til fortsat brug men til bortsalg eller forbrug i den løbende drift. Efter at aktivet er optaget i anlægskartoteket, skal det fremgå af anlægskartoteket og status til kostprisen reduceret med eventuelle nedskrivninger. Hvis det konstateres, at værdien for grunde eller bygninger til videresalg uforudset er forringet betydeligt i forhold til den værdi, det er optaget til i anlægskartoteket, og værdifaldet ikke anses for at være midlertidigt, skal aktivet nedskrives til denne lavere værdi. Det er vigtigt, at nedskrivningen foretages med forsigtighed. Hvis værdien for grunde og bygninger til videresalg omvendt stiger betydeligt i forhold til kostprisen, og værdistigningen opfattes som værende permanent, kan kommunen vælge at opskrive disse aktivers værdi til denne højere værdi. Man skal være meget forsigtig med opskrivninger. Forbigående værdiopgang berettiger ikke til opskrivning. Opskrivninger skal også alene ske på baggrund af en faktisk hændelse, der resulterer i en varig forøgelse af aktivets værdi, og kun hvis den kan foretages på et objektivt grundlag.

Opskrivninger må ikke påvirke driftsresultatet, da der ikke er tale om en realiseret gevinst. Nedskrivninger skal derimod behandles som en påvirkning af driften i lighed med årets afskrivninger. Oplysninger i anlægskartotek Følgende oplysninger skal fremgå af anlægskartoteket.

• kostpris - årets afskrivninger [ikke relevant – her angives 0 for omsætningsaktiver] - akkumulerede afskrivninger [ikke relevant – her angives 0 for omsætningsaktiver] - årets nedskrivninger - akkumulerede nedskrivninger - årets opskrivninger - akkumulerede opskrivninger - den bogførte værdi Indregning og måling af øvrige omsætningsaktiver Varebeholdninger skal indregnes, hvis der er væsentlige forskydninger i varelagerets størrelse fra år til år, og hvis varelageret overstiger den af kommunen fastsatte bagatelgrænse. Ved indregning af omsætningsaktiver bør der være tale om større eller væsentlige varebeholdninger, hvor det har betydning for bedømmelse af regnskabet, at der foretages en periodisering af anvendelsen. Indregning af varebeholdninger er således specielt vigtig i de tilfælde, hvor der år for år sker væsentlige forskydninger i forbrugsmønster og indkøbsmønster. F.eks. kan man på det tekniske område have en målsætning om altid at have et vist lager af vejsalt til akutte situationer. Såfremt dette lager altid er på 5 tons, er det i sig selv ikke interessant, selvom værdien for lageret af vejsalt overstiger 50.000 kr. Det, der gør lageret interessant, er, at selve forbruget er uforudsigeligt og falder »skævt« på tværs af regnskabsår. Ved indregning af varebeholdninger skal disse måles til kostprisen tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger. Målingen af en varebeholdning skal omfatte kostprisen samt eventuelle forarbejdningsomkostninger og andre omkostninger, der kan henføres direkte til den pågældende vare. Kostprisen omfatter eventuelle afgifter og andre udgifter direkte knyttet til anskaffelsen. Eventuel mængderabat, bonus eller lignende skal derimod fratrækkes anskaffelsesprisen. Hvis der er tale om en varebeholdning til senere forbrug, som ikke forarbejdes – f.eks. et større lager af asfalt, vejsalt eller lignende – skal varebeholdningen optages på status til anskaffelsesprisen. Ved forbrug fra lageret udgiftsføres værdien af det forbrugte - eksempelvis udfra en vejet gennemsnitspris på lagerbeholdningen. Det vejede gennemsnit vil være relevant for større beholdninger af en vis mængdeenhed f.eks. 1 ton asfalt eller vejsalt. Vejet gennemsnitspris vil i dette tilfælde være pr. ton, og prisberegningen er baseret på de priser de enkelte tilgange er bogført til. For eksempel vil et lager sammensat af 1 ton asfalt á 50.000 kr. og 4 ton á 54.000 kr. give en vejet gennemsnitspris på 53.200 kr. pr. ton. For andre varebeholdninger som eksempelvis hjælpemidler på sundhedsområdet er det muligt at identificere det enkelte aktiv f.eks. en kørestol, og her kan i stedet driftsføres den faktiske anskaffelsessum ved udlevering af kørestolen. Alternativt kan det vedtages, at lagerværdien styres efter FIFO princippet (first in first out). Det vil sige, at det altid er den ældste registrering, der udgiftsføres først for at sikre, at lageret består af rimelig tidssvarende anskaffelsesværdier.

I overvejelserne omkring, hvilket princip der skal anvendes, bør der tages udgangspunkt i, hvor specifikt det enkelte aktiv kan identificeres (her kan faktisk anskaffelsessum eller FIFO) benyttes, eller hvorvidt der er tale om en mængde af en ensartet masse (vejet gennemsnit). De fleste standardlagermoduler til økonomisystemer kan håndtere disse principper. Når varebeholdningen er brugt, skal posten slettes fra anlægskartoteket. Oplysninger i anlægskartotek Følgende oplysninger vedrørende øvrige omsætningsaktiver skal fremgå af anlægskartoteket.

• kostpris - årets afskrivninger [ikke relevant – her angives 0 for omsætningsaktiver] - akkumulerede afskrivninger [ikke relevant – her angives 0 for omsætningsaktiver] - årets nedskrivninger - akkumulerede nedskrivninger - årets opskrivninger - akkumulerede opskrivninger - den bogførte værdi Alternativt kan oplysningerne fremgå af et lagermodul, der er knyttet til kommunens økonomisystem under forudsætning af, at lagermodulet indeholde de samme oplysninger som anlægskartoteket. 8.4 Vigtige definitioner Afskrivning: En systematisk fordeling af aktivets afskrivningsgrundlag over aktivets brugstid. Afskrivningsgrundlaget: Udgøres af anskaffelses- eller kostprisen. I enkelte tilfælde, hvor der eksisterer en scrapværdi, skal denne fratrækkes anskaffelsesprisen. For aktiver, der er nedskrevet fratrækkes nedskrivningen, og for aktiver, der er opskrevet, tillægges opskrivningen. I udgangspunktet – dvs. ved i ibrugtagelsen – fastsættes afskrivningsgrundlaget som anskaffelses- eller kostpris fratrukket eventuel scrapværdi. Afskrivningsperiode: Afskrivningsperioden er identisk med den tid, som kommunen forventer at benytte aktivet, dvs. brugstiden. Aktiv: Et aktiv defineres i regnskabslitteraturen som en anskaffelse der a) er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale, b) er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion og c) hvor de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres af pågældende myndighed Anskaffelsesprisen/kostpris: Anskaffelsesværdien består af købsprisen incl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet – dog excl. moms. Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet medregnes i anskaffelsesprisen. Eventuelle mængderabatter fratrækkes anskaffelsesprisen. Anlægsaktiv: Et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje og som er anskaffet til brug til produktion, handel med varer og tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål. Bogført værdi: Defineres som anskaffelses- eller kostprisen tillagt eventuelle opskrivninger og fratrukket afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Brugstid: Den periode aktivet forventes benyttet til det fastsatte formål. Genanskaffelsesværdi: Den værdi eller det beløb, som skal betales ved genanskaffelse eller reproduktion af identiske aktiver eller af aktiver, der har samme produktionskapacitet. Immaterielt anlægsaktiv. Defineres som et ikke-finansielt anlægsaktiv uden fysisk substans.

Materielt anlægsaktiv. Et anlægsaktiv med fysisk substans. Nedskrivning. En reduktion af aktivets værdi som følge af en objektiv konstaterbar hændelse, der har bevirket, at den fremtidige nytte af aktivet er lavere end den bogførte værdi, og denne værdi forringelse forventes at være permanent. Nettorealisationsværdien: Nettorealisationsværdien udgøres af den forventede salgspris med fradrag af eventuelle færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget. Omsætningsaktiv: Aktiver der ikke er bestemt for vedvarende brug eller eje. Opskrivning: En forøgelse af aktivets værdi som følge af f.eks. en forbedring af aktivet, der har bevirket, at nytten af aktivet er højere end den bogførte værdi, og denne værdiforøgelse kan forventes at være permanent. Scrapværdi. Defineres som den forventede salgspris fratrukket eventuelle nedtagelses, salgs- og retableringsomkostninger ved udløbet af aktivets brugstid. Økonomisk levetid: Den periode, hvori anlægsaktivet kan anvendes økonomisk rationelt efter dets formål. 9 VEJLEDNING M.V. Indhold Side 9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner 9.1- 1 Bekendtgørelse nr. 1744 af 17. december 2018. 9.2 Kommunernes mellemværender med de kommunale forsynings- virksomheder 9.2- 1 9.2.1 Bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder (Indenrigs og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 918 af 30. september 2005) 9.2– 1 9.2.2 Vejledning om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder (Indenrigsministeriets vejledning af 16. februar 2001) 9.2– 3 9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer 9.3.1 Indledning 9.3.1- 1 9.3.2 Afgrænsning af omkostningskalkulation 9.3.2- 1 9.3.3 Begrebsafklaring 9.3.3- 1 9.3.4 Indholdet af omkostningskalkulationen 9.3.4- 1 9.3.4.1 Direkte omkostninger 9.3.4- 1 9.3.4.2 Indirekte omkostninger 9.3.4- 2 9.3.4.3 Den tidsmæssige placering af udgifter 9.3.4- 2 9.3.5 Omkostninger knyttet til kapitalapparatet 9.3.5- 1 9.3.5.1 Afskrivning af anlægskapital 9.3.5- 1 9.3.5.2 Forrentning af driftskapital 9.3.5- 1 9.3.5.3 Forrentning af anlægskapital 9.3.5- 2 9.3.6 Følgeomkostninger 9.3.6- 1 9.3.7 Moms 9.3.7- 1 9.3.8 Hjælpeskema til brug for omkostningsberegning 9.3.8- 1 9.3.9 Eksempel på beregning af omkostninger 9.3.9- 1 9.3.9.1 Generelle forudsætninger 9.3.9- 1 9.3.9.2 Overordnede elementer i omkostningskalkulationen 9.3.9- 2 9.3.9.3 Eksempel på omkostningsberegning ved anvendelse af hjælpeskema 9.3.9- 3 9.4 Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab 9.4- 1 9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer 9.3.1 Indledning Denne vejledning har til hensigt – i tilknytning til de autoriserede regler for udarbejdelsen af kommunale budgetter og regnskaber – at tilvejebringe et generelt grundlag for kommunernes udarbejdelse af omkostningskalkulationer. Vejledningen er således udarbejdet med henblik på at bidrage med praktiske anvisninger til udarbejdelsen af omkostningskalkulationer, herunder i forbindelse med opgørelsen af omkostninger, jf. bl.a. lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud, bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven samt i visse situationer reglerne om frit valg af personlig og praktisk hjælp m.v. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om en generel vejledning, der knytter sig til beregningen af omkostninger. For særlige krav om regnskabsmæssige redegørelser, efterkalkulationer m.v. i forbindelse med lovpligtige omkostningskalkulationer henvises til den specifikke lovgivning herom.

De autoriserede regler i budget- og regnskabssystemet udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af omkostningskalkulationer – f.eks. vil grundlæggende omkostninger som udgifter til lønninger, varekøb m.v. typisk indgå i omkostningskalkulationen. Der kan endvidere ud fra anlægskartoteket opgøres afskrivninger på bygninger, maskiner m.v. jf. kapitel 8 om indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver. De autoriserede regler i budget- og regnskabssystemet giver imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelige oplysninger til brug for beregning af konkrete omkostninger og takster/priser for specifikke kommunale ydelser. Der vil således i tilknytning til det autoriserede budget- og regnskabssystem være behov for en række yderligere elementer til brug for udarbejdelsen af omkostningskalkulationer. Det skyldes for det første, at kontoplanen ikke nødvendigvis er opdelt entydigt på de områder, hvor udarbejdelsen af omkostningskalkulationer kan vise sig nødvendige. Det må således forventes, at der i en række tilfælde ønskes udarbejdet omkostningskalkulationer alene for en andel af en aktivitet, der er afgrænset til én samlet funktion/gruppering i kontoplanen – f.eks. ved opgørelsen af omkostningerne ved specifikke aktiviteter i integrerede institutioner. Modsat kan der ligeledes forventes at opstå situationer, hvor der ønskes opgjort omkostningerne ved en aktivitet, hvortil der kan henføres omkostninger fra flere forskellige funktioner/grupperinger – f.eks. ved indregning af omkostninger vedrørende diverse hjælpe-/servicefunktioner. For det andet skyldes det, at udgifterne til samtlige de ressourcer, der indgår i produktionen, ikke nødvendigvis vil fremgå af det autoriserede budget/regnskab. Dette gælder eksempelvis omkostninger til forrentning af bunden kapital knyttet til produktionen af de kommunale aktiviteter. Det skal bemærkes, at denne vejledning bygger på princippet om opgørelse af de langsigtede gennemsnitsomkostninger. På den baggrund tages der hensyn til, at der i kalkulationen skal indgå samtlige omkostninger, herunder til såvel variable som faste omkostninger forbundet med produktionen af de kommunale ydelser. Vejledningen kan derfor ikke umiddelbart danne grundlag for opgørelsen af marginalomkostningerne ved en given aktivitet (dvs. hvad det koster at producere en yderligere enhed af den pågældende ydelse). Det skal dog bemærkes, at der i vejledningen er beskrevet muligheden for opgørelsen af følgeomkostninger forbundet ved eksempelvis anvendelsen af eksterne leverandører – følgeomkostninger tager højde for, at ikke nødvendigvis alle omkostninger forbundet med en given aktivitet umiddelbart falder bort ved overgang til anvendelsen af eksterne leverandører. For så vidt angår opgørelsen af omkostninger, kan det endvidere bemærkes, at det i Finansministeriets Økonomi-Administrative Vejledning vedrørende prisfastsættelse og omkostningskalkulation for staten ligeledes henvises til princippet om opgørelse af de langsigtede gennemsnitsomkostninger.

9.3.2 Afgrænsning af omkostningskalkulation Forinden en omkostningskalkulation påbegyndes skal det afgrænses, for hvilken aktivitet omkostningerne ønskes opgjort. Det må således afklares, om omkostningerne skal opgøres for en særlig enhed, for en specifik ydelse, en mere generel type af ydelser m.v. Det må således i det konkrete tilfælde afgøres, om der eksempelvis ønskes opgjort omkostninger afgrænset til selve driften af en institution. I så fald er det tilstrækkeligt alene at opgøre selve institutionens omkostninger. Ønskes der derimod en opgørelse af de samlede omkostninger for en given ydelse, f.eks. pasning af vuggestuebørn, skal der tages højde for en række fællesomkostninger knyttet til ydelsen. Det gælder eksempelvis omkostninger til den centrale administration. Såfremt omkostningskalkulationen skal benyttes i forbindelse med overvejelser om udlicitering, kan det i nogle tilfælde være relevant at tage højde for eventuelle følgeomkostninger forbundet med anvendelsen af ekstern leverandør. Det er således afgørende, at omkostningskalkulationen afgrænses til det formål kalkulationen er tiltænkt. Det er væsentligt at foretage en sådan afgrænsning med henblik på at kunne henføre samtlige relevante omkostninger til den aktivitet, for hvilke omkostningerne ønskes opgjort. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ved opgørelsen af omkostninger ved en given serviceproduktion som hovedregel ikke indregnes omkostninger forbundet med politisk virksomhed, myndighedsopgaver m.v., med mindre kalkulationen i sig selv har til formål at opgøre omkostningerne herved. 9.3.3 Begrebsafklaring De udgifter, der i det enkelte år optræder i budgettet/regnskabet, vedrører typisk lønninger, køb af varer og tjenester m.v. Udgifterne hertil kan dække over køb af ydelser og produkter, der forbruges fuldt ud i det enkelte år. Udgifterne kan imidlertid også dække køb af ydelser og produkter, der bruges over en årrække, eksempelvis bygninger og maskiner. Udgifterne kan således svinge fra år til år og vil ikke nødvendigvis afspejle det enkelte års egentlige ressourceforbrug ved tilvejebringelsen af kommunale ydelser. Med andre ord svarer udgifterne til periodens anskaffelser af ressourcer. Omkostningerne afspejler derimod værdien af de ressourcer, der forbruges under produktionen af kommunale ydelser. Omkostningerne i en given periode er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med de udgifter, der er knyttet til den tilsvarende periode. Omkostningskalkulationen for et givent produkt foretages på baggrund af de omkostninger, der er forbundet med ressourceforbruget ved produktionen af produktet. Ved omkostningskalkulationen skal man således være særlig opmærksom på, at der er forskel på omkostninger og udgifter i det enkelte år. Der kan derfor ikke nødvendigvis alene ud fra de tal, der figurerer i årets budget/regnskab udarbejdes en omkostningskalkule for en specifik opgave. Det skal derudover bemærkes, at de samlede omkostninger udgør en beregnet og ikke en direkte konstaterbar størrelse. Omkostningsberegningen kan således indeholde en række kalkulatoriske poster, der ikke på noget tidspunkt figurer i kommunernes budgetter/regnskaber.

9.3.4 Indholdet af omkostningskalkulationen I omkostningskalkulen medregnes alle omkostninger for den nærmere afgrænsede aktivitet. En række omkostninger kan umiddelbart henføres til produktionen af den pågældende aktivitet – f.eks. løn, materialer m.v. Der kan imidlertid være behov for at indregne omkostninger, der ikke direkte knytter sig til produktionen af den pågældende aktivitet. Det kan være omkostninger, der i budgettet er opført under kommunens centralforvaltning – f.eks. til lønadministration – samt omkostninger til forrentning og afskrivning af kapital. Derudover kan der – afhængig af afgrænsning og formål med omkostningskalkulationen – være behov for at opgøre eventuelle følgeomkostninger forbundet ved en aktivitet. For opgørelsen af følgeomkostninger henvises til afsnit 9.6. Omkostninger, der er forbundet med en given ydelse, kan som udgangspunkt opdeles i følgende to kategorier:

• Direkte omkostninger
• Indirekte omkostninger Det skal bemærkes, at der ikke er nogen entydig afgrænsning mellem direkte og indirekte omkostninger. Den samme omkostning kan f.eks. i nogle kommuner figurere som en direkte omkostning, mens den i andre kommuner kan være en indirekte omkostning – alt afhængig af, hvordan den enkelte kommune har indrettet sin virksomhed. Såfremt den pågældende aktivitet er organiseret med en selvstændig administration vil omkostningerne hertil indgå i kalkulationen som direkte omkostninger. Er der derimod tale om en fælles administration, hvor den pågældende aktivitet administreres af en enhed, der administrerer flere aktiviteter, vil omkostningerne til administration indgå som indirekte omkostninger. 9.3.4.1. Direkte omkostninger De omkostninger, der kan relateres direkte til en given aktivitet, kaldes direkte omkostninger. For de direkte omkostninger gælder typisk, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem de udgifter, der direkte kan henføres til aktiviteten og den tilsvarende omkostning. Dette gælder typisk for f.eks. løn og tjenesteydelser. Nogle anskaffelser forbruges imidlertid ikke altid samtidig med, at udgiften dertil afholdes. Omkostninger hertil fremgår således ikke af årets budget. Dette kan gælde ved f.eks. køb af materialer, der lægges på lager. Det er afgørende, at alene omkostningerne til de forbrugte ressourcer, der direkte indgår i produktionen, indregnes som en direkte omkostning. Eksempler på direkte omkostninger er
• løn (samtlige lønandele, herunder pensionsbidrag og feriepenge)
• overarbejde/merarbejde
• tjenesterejser og befordring
• køb af materialer og specielt anskaffet apparatur (apparatur der forbruges over mere end ét år og som overstiger bagatelgrænsen på 100.000 kr. eller den af kommunen fastsatte bagatelgrænse i intervallet 50.000 - 100.000 kr., jf. kapitel 8, indregnes som kapitalomkostning)
• fremmede tjenesteydelser
• reparation- og vedligeholdelsesudgifter
• husleje
• el, varme, vand
• forsikringer 9.3.4.2. Indirekte omkostninger De indirekte omkostninger er omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den pågældende aktivitet. De indirekte omkostninger består af en række forskellige typer af omkostninger. For det første indgår en række indirekte omkostninger, som optræder som en udgift et andet sted i kommunens budget – her er typisk tale om fællesudgifter til eksempelvis lokaler, administration m.v. Derudover skal der tages højde for en række omkostninger, der ikke nødvendigvis fremgår af årets budget – f.eks. omkostninger til afskrivninger på bygninger. Endelig skal der indregnes omkostninger, der i det hele taget ikke fremgår af budgettet – f.eks. forrentning af drifts- og anlægskapital.

Det skal derudover bemærkes, at der ved opgørelse af de indirekte omkostninger endvidere skal tages højde for eventuelle følgeomkostninger forbundet med en given aktivitet – f.eks. lediggjorte bygninger, der forventes ubenyttede i en periode samt ventepenge til tjenestemænd. For opgørelsen af følgeomkostninger henvises til afsnit 9.6 Eksempler på indirekte omkostninger er følgende:

• lokaleudgifter (husleje, varme, vand, el, rengøring, vedligeholdelse m.v.)
• kontorudgifter (telefon, porto, kontorartikler m.v.)
• indirekte lønomkostninger (kantinetilskud, efteruddannelse)
• edb-udgifter
• udgifter til ledelse, administration m.v.
• forsikringer
• udviklingsomkostninger
• beregnede tjenestemandspensioner
• beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer
• beregnede skadesomkosntinger (selvforsikring)
• forrentning af driftskapital
• forrentning af anlægskapital
• afskrivning af anlægsaktiver På grund af de indirekte omkostningers ofte udelelige karakter, må de typisk fordeles efter en fordelingsnøgle. Det væsentlige ved valget af fordelingsnøgler er, at der opnås en realistisk opgørelse af de omkostninger, der medgår ved produktionen af den pågældende aktivitet, f.eks. ved opgørelsen af tidsforbrug. En anden fordelingsnøgle er lønandele, hvor den enkelte aktivitets andel af fællesudgifter fastsættes udfra, hvor stor en andel lønudgiften til aktiviteten udgør i forhold til områdets samlede lønudgift. Alternativt kan f.eks. antal ansatte, areal eller lokaleudgifter anvendes som fordelingsnøgle. 9.3.4.3 Den tidsmæssige placering af udgifter Den tidsmæssige placering af udgifter set i forhold til forbruget af produktionsfaktorer kan opdeles på følgende måde:
• udgifter, som afholdes i ét år, og hvor forbruget sker i samme år – f.eks. løn og vareindkøb
• udgifter, som afholdes i ét år, men hvor forbruget sker i et tidligere år eller i et senere år – f.eks. materialer indkøbt til lager, som først forbruges i et senere år, opførelse og anskaffelse af bygninger samt tjenestemandspensioner. Som det fremgår, vil der i nogle tilfælde være forskel på den tidsmæssige placering af omkostninger og udgifter. Det skyldes som tidligere nævnt, at hele ressourceforbruget ved produktionen af en given aktivitet ikke nødvendigvis finder sted det år, hvor udgiften afholdes. Det skal derudover bemærkes, at der i omkostningskalkulationen bør tages højde for en række omkostninger, der ikke på noget tidspunkt indgår i kommunens budget/regnskab. Det gælder eksempelvis omkostninger til forrentning af bunden kapital samt omkostninger for selv-forsikrede kommuner svarende til, hvad kommunen skulle have betalt i præmie, såfremt den var forsikret – eksempelvis igennem en intern forsikringsordning. De omkostningsbegreber, der indgår i den samlede omkostningskalkulation, kan således opgøres som følgende: Direkte omkostninger, der er en udgift i kommunens budget i samme år + Direkte omkostninger, der er en udgift i kommunens budget i et andet år + Indirekte omkostninger, der er en udgift i kommunens budget samme år + Indirekte omkostninger, der er en udgift i kommunens budget i et andet år + Indirekte omkostninger, der ikke figurer i kommunens budget = Samlede omkostninger

9.3.5 Omkostninger knyttet til kapitalapparatet Omkostninger knyttet til kapitalapparatet omfatter omkostninger til afskrivning af anlægsaktiver (maskiner, bygninger m.v.) samt til forrentning af drifts- og anlægskapital. Omkostninger hertil indgår i omkostningskalkulationen på lige fod med øvrige omkostninger, men behandles særskilt her på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for kalkulationen af sådanne omkostninger. 9.3.5.1. Afskrivning af anlægskapital I omkostningskalkulationen indregnes omkostninger til afskrivning af anlægskapital. Man skal her være opmærksom på, at de aktiver, der skal afskrives kan optræde i både drifts- og anlægsbudgettet/-regnskabet. Anskaffes der f.eks. edb-udstyr over driftsbudgettet, skal omkostninger i forbindelse hermed indgå i kalkulen. Fra 1. januar 2004 skal der – bl.a. med udgangspunkt i anlægskartoteket, jf. kapitel 8 – udarbejdes en samlet statusbalance omfattende såvel finansielle som materielle aktiver. Det vil fra 2004 fremgå heraf, hvilke aktiver der afskrives. Beregning af afskrivninger foretages efter den lineære metode, hvor der afskrives lige meget hvert år, jf. kapitel 8. Afskrivningsprocentens størrelse fastlægges ud fra de enkelte aktivers forventede levetid/brugstid. Levetiden skal svare til den periode, hvori anlægget under hensyntagen til dets karakter og udgifterne til reparation og vedligeholdelse skønnes at blive anvendt i produktionen. Der kan arbejdes med fysisk eller økonomisk levetid. Den fysiske levetid bestemmes både af slitage og mere aktivitetsuafhængige faktorer som vind og vejr. Den økonomiske levetid bestemmes af f.eks. teknisk forældelse (ny teknologi, nye produktionsmetoder m.v.). Er den økonomiske levetid kortere end den fysiske, bør den økonomiske levetid bruges som udgangspunkt for beregningerne. Det skal derudover bemærkes, at der ved beregning af afskrivninger skal tages højde for eventuelle scrapværdier. For en uddybende beskrivelse af de generelle regler for opgørelsen af afskrivninger m.v. henvises til kapitel 8. 9.3.5.2. Forrentning af driftskapital I omkostningskalkulen indregnes omkostninger til forrentning af driftskapital, såfremt der er tale om en aktivitet, hvortil der knytter sig væsentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med opgavens udførelse. Forrentning af driftskapital skal modsvare de omkostninger, der er ved likviditetsmæssig udlægning i forbindelse med produktionen. Hvis betalingen af aktiviteten sker løbende – f.eks. løn der afregnes løbende samt ved a conto fakturering – vil man i kalkulationen kunne se bort fra forrentning af driftskapital. Tilsvarende gælder, hvis produktionstiden og kreditten er meget kort. Er der derimod tale om en længere produktionsperiode, hvor betalingen af produktet først sker ved leveringen, eventuelt med kredittid, kan det være nødvendigt at indregne en forrentning af driftskapitalen i kalkulationen. Markedsrenten vil være den relevante rentefod ved disse beregninger. Da der er tale om forrentning af driftskapital benyttes som udgangspunkt en aktuel/kort rentesats.

9.3.5.3. Forrentning af anlægskapital I omkostningskalkulen medtages omkostninger til forrentning af anlægskapital. Beregningen foretages som udgangspunkt på grundlag af aktivernes restværdi. Restværdien udregnes som anskaffelsesværdi fratrukket tidligere års beregnede afskrivninger, jf. i øvrigt kapitel 8. Ved beregningen af omkostningerne til forrentning af anlægskapitalen medtages alle større anlægsaktiver – uanset om disse optræder på drifts- eller anlægsbudgettet. Anskaffes der f.eks. edb-udstyr over driftsbudgettet, inddrages de hertil knyttede omkostninger til forrentning i beregningen. Fra 1. januar 2004 skal der – bl.a. med udgangspunkt i det obligatoriske anlægskartotek, jf. kapitel 8 – udarbejdes en samlet statusbalance omfattende såvel finansielle som fysiske aktiver. Fra 2004 foretages forrentningen på baggrund af registreringerne i anlægskartoteket. Fastsættelsen af den rentefod, der anvendes ved kalkulation af forrentningen af aktivets værdi, skal ske ud fra det enkelte anlægsaktivs karakter. Er der tale om aktiver med en lang levetid, anvendes en forrentningsprocent, der er udtryk for den gennemsnitlige rente set over en længere periode. Her kan eksempelvis tages udgangspunkt i den effektive gennemsnitlige 10-årige statsobligation som opgjort af Danmarks Nationalbank. For aktiver med en kortere levetid, kan en kortere rentesats benyttes. 9.3.6 Følgeomkostninger Følgeomkostninger opgøres på lige fod med øvrige omkostninger. Om der i omkostningskalkulationen bør tages højde for følgeomkostninger afhænger imidlertid af formålet med kalkulationen. Såfremt en opgave tænkes udført af en ekstern leverandør, kan der være nogle omkostninger, der ikke falder bort, selvom opgaven ikke længere udføres i eget regi. Ved overvejelse om anvendelsen af ekstern leverandør kan der således tages højde for de følgeomkostninger, der er forbundet ved ekstern opgaveudførelse. Som eksempel på følgeomkostninger, der ikke umiddelbart falder bort ved anvendelsen af eksterne leverandører, kan nævnes

• huslejeudgifter for lokaler, der først kan opsiges efter igangsætning af en ny periode
• lediggjorte kommunale bygninger, der forventes ubenyttede i en periode
• leje af maskiner, der først kan opsiges efter igangsætning af en ny periode
• lediggjorte maskiner, som vil være helt eller delvist ubenyttede i en periode
• omskoling af personale
• ventepenge til tjenestemænd (rådighedsløn)
• andele af fællesfunktioner, der først kan tilpasses efter en periode Der kan desuden være tilfælde, hvor der vil opstå nye omkostninger for kommunen, hvis den ikke længere udfører opgaven selv, men i stedet får opgaven udført af en ekstern leverandør. Som eksempel herpå kan nævnes meromkostninger til tilsyn og kontrol med den eksterne leverandør. 9.3.7 Moms Spørgsmålet vedrørende indregning af moms skal behandles forskelligt afhængig af kalkulationens formål. Her skelnes der mellem kalkulation af tilbud til udførelse af opgave for en anden offentlig myndighed og kalkulation af en pris til brug for sammenligning med en privat leverandør.

Endvidere skelnes der mellem, om kalkulationen af tilbud til udførelse af opgave for en anden offentlig myndighed vedrører virksomhed, der er omfattet af loven om merværdiafgift eller ej. Er kalkulationen udarbejdet med henblik på at afgive tilbud til udførelse af opgave for anden offentlig myndighed vedrørende virksomhed omfattet af merværdiafgiftsloven, skal kommunens omkostninger beregnes eksklusiv moms i selve omkostningskalkulen – dvs. at udgifter til f.eks. råvarer skal indgå i kalkulen eksklusiv moms. Til gengæld skal der lægges moms på den pris (den samlede omkostningskalkule), som kommunen tilbyder at udføre den pågældende opgave for. Proceduren svarer til den gældende ordning for f.eks. kommunale forsyningsvirksomheder Hvis der derimod er tale om afgivelse af et tilbud på en opgave, der er fritaget for merværdiafgift, jf. merværdiafgiftsloven, skal kommunens momsudgifter medregnes i omkostningskalkulen ‑ uanset at momsudgiften rent faktisk refunderes via den mellemkommunale momsudligningsordning. Derimod skal der ikke ved afgivelse af tilbud på udførelse af sådanne opgaver tillægges moms til tilbudsprisen. Har omkostningskalkulationen til formål, at sammenligne prisen med tilbuddet fra en privat leverandør, skal der i kalkulen ses bort fra momsudgifter. Der skal således ses bort fra købsmoms – dvs. den moms, som kommunerne betaler ved køb af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i en momsregistreret virksomhed i kommunen – der refunderes i medfør af den kommunale momsudligningsordning. Der skal derudover ses bort fra registreret moms – dvs. afregning af moms med toldvæsenet, som finder sted i forbindelse med momsregistreret virksomhed i kommunerne – der modregnes som indgående moms i et momsregnskab i relation til Skattestyrelsen. For nærmere beskrivelse af moms henvises i øvrigt til kapitel 2.6. 9.3.8 Hjælpeskema til brug for omkostningsberegning Nedenfor er angivet et skema, som kan benyttes ved opgørelsen af omkostninger knyttet til en given aktivitet. Det skal bemærkes, at skemaet alene er udarbejdet som et redskab til brug for omkostningsberegningerne – der er således ikke noget krav om anvendelse af skemaet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skemaet ikke nødvendigvis omfatter samtlige de omkostninger, som er relevante i de konkrete tilfælde, men skal ses som en generel hjælp for udarbejdelsen af omkostningskalkulationer. Hjælpeskema til brug for omkostningskalkulationer Vurdering af konsekvenser af lovforslag Direkte omkostninger I årets budget/ regnskab I andet budget /regnskabsår I alt Omkostninger, der jf. kommunens budgetter og regnskaber kan henføres direkte til den pågældende opgave - Lønninger () - Befordring - Materialer - Specielt anskaffet apparatur og maskinel() - Tjenesteydelser - Reparation- og vedligeholdelsesudgifter - Husleje () - El - Varme - Vand - Forsikringer() - Øvrige direkte omkostninger Samlede direkte omkostninger () Skal indeholde samtlige lønbidrag herunder direkte løn, feriepenge, søgne-/helligdagsbetaling, pensionsbidrag og -forpligtelser (herunder forpligtelser til tjenestemandspensioner), sygedagpenge, ATP, arbejdsmiljøafgift, ansvarsforsikring, overarbejde m.v. () Her medtages alene omkostninger til apparatur og maskinel, der straksafskrives i regnskabet. Omkostninger til apparatur og maskinel, der er optages i anlægskartoteket indregnes i afsnittet vedrørende omkostninger knyttet til kapitalapparatet. () Her indregnes husleje, ejendomsskatter, ejendomsforsikringer m.v. Hvor bygningerne ejes af kommunen, indgår omkostninger til bygningerne under afsnittet vedrørende omkostninger knyttet til kapitalapparatet. () Her indregnes omkostninger til såvel forsikringspræmier som omkostninger for selv-forsikrede kommuner svarende til præmien, hvis kommunen var forsikret. Indirekte omkostninger I årets budget/ regnskab I andet budget/ regnskabsår Uden for budgettet/ regnskabet I alt Andel af fællesudgifter for enheden hvorunder opgaven udføres() - Samlede omkostninger() (a) - Samlede timeforbrug/antal medarbejdere/lønsum/andet() (b) - Antal timer/medarbejdere/lønsum/-andet() som indgår i produktionen af den pågældende opgave (c) Samlet andel af fællesudgifter for enheden hvorunder opgaven udføres ((a/b)c) Andel af fællesudgifter uden for enheden hvorunder opgaven udføres() - Samlede omkostninger() (a) - Samlede timeforbrug/antal medarbejdere/lønsum/andet() (b) - Antal timer/medarbejdere/ lønsum/andet() som indgår i produktionen af den pågældende opgave (c) Samlet andel af fællesudgifter for enheden hvorunder opgaven udføres ((a/b)c) Omkostninger knyttet til kapitalapparatet () - Afskrivninger på bygninger, maskiner, inventar m.v., for enheden hvorunder opgaven udføres - Forrentning af anlægskapital bygninger, maskiner, inventar m.v., for enheden hvorunder opgaven udføres - Forrentning af driftskapital, for enheden hvorunder opgaven udføres - Afskrivninger på bygninger, maskiner, inventar m.v., der delvist indgår i produktionen af opgaven - Forrentning af anlægskapital bygninger, maskiner, inventar m.v., der delvist indgår i produktionen af opgaven - Forrentning af driftskapital, der delvist indgår i produktionen af opgaven Samlede omkostninger knyttet til kapitalapparatet Samlede indirekte omkostninger () Beregningen kan opdeles på forskellige typer fællesudgifter – f.eks. på henholdsvis lønomkostninger, lokaler og maskiner – såfremt brugen heraf forholdsmæssigt varierer meget () Løn (samtlige lønandele, herunder pensionsbidrag), overarbejde/merarbejde, tjenesterejser og befordring, køb af materialer og specielt anskaffet apparatur, fremmede tjenesteydelser, reparation- og vedligeholdelsesudgifter, husleje, el, varme, vand, forsikringer, kontorudgifter (telefon, porto, kontorartikler m.v.), indirekte lønomkosntinger (kantinetilskud, efteruddannelse), edb-udgifter, udgifter til ledelse, administration m.v., revision, forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer og tjenestemandspensioner, beregnede skadesomkosntinger (selvforsikring) samt diverse følgeomkostninger som huslejeudgifter for lokaler, der først kan opsiges efter igangsætning af en ny periode, lediggjorte kommunale bygninger, der forventes ubenyttede i en periode, ventepenge til tjenestemænd (rådighedsløn) samt kontrol og tilsyn med ekstern leverandør. Omkostninger knyttet til kapitalapparatet indgår ikke her, men derimod i afsnittet vedrørende omkostninger knyttet til kapitalapparatet. () Andre fordelingsnøgler kan benyttes () Der skal indregnes omkostninger til kapitalapparat til bygninger, inventar m.v. der er såvel direkte som indirekte knyttet til produktionen af opgaven.

9.3.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i en vuggestue i en integreret daginstitution. I eksemplet redegøres indledningsvis for de generelle forudsætninger for eksemplet, samt de overordnede omkostningselementer i beregningen. De enkelte elementer i beregningen er herefter vist i det generelle hjælpeskema for omkostningskalkulationer samt uddybet i appendiks A-D. 9.3.9.1. Generelle forudsætninger Der ønskes opgjort de samlede omkostninger knyttet til at passe børnene i en specifik vuggestue i kommunen. Således skal der opgøres omkostningerne knyttet til såvel selve driften af vuggestuen samt andele af de fælles funktioner, der har tilknytning til vuggestuen, herunder andele af udgifterne til den centrale administration af børnepasningsområdet. Vuggestuen ligger i en integreret institution, der består af såvel en vuggestuedel som en børnehavedel. I institutionen er der ansat personale, som alene er knyttet til vuggestuedelen og personale, der alene er knyttet til børnehavedelen. Derudover har vuggestuedelen sit eget budget til brug for indkøb af diverse materialer, udstyr, tjenesteydelser m.v. Der er derudover ansat en leder, som har ansvaret for hele institutionen. Endvidere er der en række øvrige fællesudgifter mellem vuggestuedelen og børnehavedelen – eksempelvis udgifter til rengøring, vedligeholdelse, el, vand, varme m.v. Der i den centrale forvaltning er ansat en række personer, der alene beskæftiger sig med den centrale administration og koordinering af kommunens daginstitutionsområde. Disse personer er fysisk placeret på kommunens rådhus. Derudover er der i kommunen en Børne- og ungeforvaltning, hvortil der er knyttet en forvaltningsdirektør og et sekretariat. Direktøren og sekretariatet er fysisk placeret på rådhuset og arbejder med en række opgaver vedrørende børne- og ungeområdet – således udgør daginstitutionsområdet alene en andel af direktørens og sekretariatets arbejde. Det skal understreges, at nedenstående opgørelse af omkostningerne ikke dækker alle typer omkostninger, der kan indgå i en omkostningskalkulation, men alene udgør et eksempel på en omkostningsberegning. De samlede direkte og indirekte omkostninger kan i eksemplet opgøres som vist nedenfor. De angivne omkostninger er opgjort på baggrund af det generelle skema til opgørelsen af de samlede omkostninger. I bilag A-D er der nærmere redegjort for de i skemaet angivne beregninger. Direkte omkostninger Løn (se appendiks A) 2.259.575 Materialer (legetøj, fødevarer, bleer m.v.) 238.000 Specielt anskaffet udstyr (kryber, barnevogn m.v.) 26.000 Befordring (transport i forbindelse med udflugter m.v.) 5.000 Tjenesteydelser (billetter m.v.) 7.000 Direkte omkostninger i alt 2.535.575 Indirekte omkostninger Andele af fællesomkostninger fra den integrerede institution (se appendiks B) 311.624 Andele af fællesomkostninger fra den centrale administration (se appendiks C) 219.262 Omkostninger til kapitalapparat vedrørende den integrerede institution (se appendiks D) 353.407 Andel af omkostninger til kapitalapparat vedrørende den centrale administration (se appendiks D) 25.358 Samlede omkostninger Indirekte omkostninger i alt 909.651 Direkte omkostninger 2.535.575 Indirekte omkostninger 909.651 Samlede omkostninger 3.445.226

Direkte omkostninger I årets budget/ regnskab I andet budget/ regnskabsår I alt Omkostninger, der jf. kommunens budgetter og regnskaber kan henføres direkte til den pågældende opgave Lønninger (se appendiks A) 2.259.575 2.259.575 Befordring 5.000 5.000 Materialer 238.000 238.000 Specielt anskaffet apparatur og maskinel 26.000 26.000 Tjenesteydelser 7.000 7.000 Reparation- og vedligeholdelsesudgifter Husleje El Varme Vand Forsikringer Øvrige direkte omkostninger Samlede direkte omkostninger 2.535.575 2.535.575 Indirekte omkostninger I årets budget/ regnskab I andet budget/ regnskabsår Uden for budgettet/ regnskabet I alt Andel af fællesudgifter for enheden hvorunder opgaven udføres (se appendiks B) Samlede fællesomkostninger (a) 535.500 57.525 593.025 Samlede timeforbrug/antal medarbejdere/lønsum/andet (b) 4.300.000 4.300.000 - Antal timer/medarbejdere/lønsum/andet som indgår i produktionen af den pågældende opgave (c) 2.259.575 2.259.575 - Samlet andel af fællesudgifter for enheden hvorunder opgaven udføres ((c/b)a) 281.396 30.228 311.624 Andel af fællesudgifter uden for enheden hvorunder opgaven udføres (se appendiks C) Samlede fællsomkostninger (a) 1.842.168 86.044 1.928.212 Samlede timeforbrug/antal medarbejdere/lønsum/andet (b) 21.500.000 21.500.000 - Antal timer/medarbejdere/lønsum/andet som indgår i produktionen af den pågældende opgave (c) 2.444.821 2.444.821 - Samlet andel af fællesudgifter uden for enheden hvorunder opgaven udføres ((c/b)a) 209.478 9.784 219.262 Omkostninger knyttet til kapitalapparatet (se appendiks D) Afskrivninger på bygninger, maskiner, inventar m.v. for enheden, hvorunder opgaven udføres 168.571 168.571 Forrentning af anlægskapital bygninger, maskiner, inventar m.v. for enheden, hvorunder opgaven udføres 184.836 184.836 Forrentning af driftskapital, for enheden, hvorunder opgaven udføres 0 0 Afskrivninger på bygninger, maskiner, inventar m.v., der delvist indgår i produktionen af produktet 10.511 10.511 Forrentning af anlægskapital bygninger, maskiner, inventar m.v., der delvist indgår produktionen af produktet 14.847 14.847 Forrentning af driftskapital, der indgår direkte i produktionen af produktet 0 0 Samlede omkostninger knyttet til kapitalapparatet 179.082 199.683 378.765 Samlede indirekte omkostninger 490.874 219.094 199.683 909.651 Appendiks A Beregning af lønomkostninger Nedenfor er angivet eksempel på beregning af de årlige lønomkostninger for personalet ansat i vuggestuedelen af en integreret daginstitution. Der er i vuggestuedelen ansat 6 fuldtids pædagoger, 3 fuldtids pædagogmedhjælpere og en deltids køkkenmedhjælper. Derudover tildeles vuggestuedelen årligt 400 vikartimer. Det bemærkes, at de arbejdsbestemte tillæg for det fastsansatte personale antages at kunne opgøres som svarende til 3 pct. af lønnen. Lønomkostninger vedrørende pædagoger, pædagogmedhjælpere og køkkenpersonale Løn (6220.000 + 3195.000 + 130.000) 2.035.000 Arbejdsbestemte tillæg (antages her at udgøre 3 pct. af lønnen) 61.050 ATP 12.300 AER 15.375 Pensionsbidrag 83.000 Arbejdsskadeforsikring 8.000 Lønomkostninger i alt 2.214.725 Lønomkostninger vedrørende vikarer Løn (400 timer a 98,00 kr.) 39.200 Feriegodtgørelse (her 12,5 pct. af løn og tillæg) 4.900 ATP 260 AER 320 Arbejdsskadeforsikring 170 Lønomkostninger i alt 44.850 Samlede lønomkostninger Lønomkostninger vedrørende fastansat personale 2.214.725 Lønomkostninger vedrørende vikarer 44.850 Samlede lønomkostninger 2.259.575

Appendiks B Andele af fællesomkostninger fra den integrerede institution Vuggestuen ligger i en integreret institution bestående af såvel en vuggestuedel som en børnehavedel. I institution er der en række fællesomkostninger mellem vuggestuedelen og børnehavedelen. Fællesomkostningerne vedrører lederen, kontorudgifter, rengøring, legeplads, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, el, varme, vand, forsikringer m.v. Samtlige omkostninger hertil fremgår af institutionens budget. Lederen er tjenestemandsansat, hvorfor der indregnes omkostninger til lederens fremtidige tjenestemandspensioner. Omkostningerne hertil antages i dette eksempel at kunne opgøres til svarende til 19,5 pct. af lederens løn. Omkostningen hertil indgår ikke i årets budget. Med hensyn til opdelingen af omkostningerne mellem henholdsvis vuggestuedelen og børnehavedelen antages det her for værende retvisende at benytte en fordelingsnøgle baseret på lønomkostningerne. Lønnen til den samlede personalegruppe – ekskl. løn til lederen – på vuggestue- og børnehavedelen udgør 4.300.000 kr. Vuggestuedelens lønomkostninger udgør 2.259.575 kr., jf. appendiks A. Vuggestuens andel af fællesudgifterne fra den integrerede institution opgøres således til 2.259.575/4.300.000. Fællesomkostninger mellem vuggestue- og børnehavedelen Løn til leder (samtlige lønbidrag der fremgår af årets budget) 295.000 Kontorudgifter 23.000 Rengøring 135.000 Legeplads 26.000 Reparations- og vedligeholdelsesudgifter 24.000 El 9.000 Varme 12.000 Vand 5.000 Forsikring 6.500 Fællesomkostninger i årets budget 535.500 Tjenestemandspension til lederen (udgør her 19,5 pct. af lønnen) 57.525 Fællesomkostninger i andet budgetår 57.525 Appendiks C Andele af fællesomkostninger fra den centrale administration Nedenfor er angivet et eksempel på opgørelsen af omkostningsandelen fra den centrale administration. Der er i kommunen ansat 3 fuldtidsmedarbejdere og en deltidsansat, der er direkte knyttet til den centrale administration af driften af daginstitutionsområdet. Medarbejderne er ansat i et kontor, der alene beskæftiger sig med opgaver vedrørende driften af daginstitutionsområdet. Medarbejderne udfører ikke myndighedsopgaver. Det bemærkes, at samtlige lønbidrag skal indregnes. Den ene medarbejder (lederen) er tjenestemandsansat. Omkostningerne til tjenestemandspensionen antages, at kunne opgøres til 19,5 pct. af lederens løn. I tilknytning til lønudgifterne til medarbejderne, som er direkte knyttet til den centrale administration af daginstitutionsområdet, skal der indregnes øvrige driftsomkostninger til husleje, kontorhold, rengøring, materialeindkøb m.v. De øvrige driftsomkostninger antages i eksemplet generelt at kunne opgøres til at udgøre 17 pct. af lønomkostninger for medarbejdere ansat i den centrale administration. Det bemærkes, at det her forudsættes, at kommunen selv ejer sine administrationsbygninger, hvorfor der ikke her indregnes omkostninger til husleje. Omkostninger til afskrivning på administrationsbygningerne indgår imidlertid som en del af omkostningerne knyttet til kapitalapparatet.

Fællesomkostninger til den centrale administration, omkostninger der er direkte knyttet til daginstitutionsområdet Lønomkostninger til 2½ medarbejder á 340.000 kr. 850.000 Lønomkostninger til 1 medarbejder (lederen) á 370.000 kr. 370.000 Øvrige driftsomkostninger (0,17(1,195370.000 + 850.000)) 219.666 Samlede omkostninger i årets budget 1.439.666 Tjenestemandspension til lederen (19,5 pct. af lønnen) 72.150 Samlede omkostninger i alt 1.511.816 Den centrale administration af driften af daginstitutioner udgør en del af Børne- og ungeforvaltningen. Lønudgiften til direktøren og sekretariatet vedrørende Børne- og ungeforvaltningen kan opgøres til 2.100.000 kr. Heraf udgør lønudgiften til direktøren 475.000 – direktøren er tjenestemandsansat. Omkostningerne til tjenestemandspensionen antages at kunne opgøres til 19,5 pct. af direktørens løn. Det antages derudover – med udgangspunkt i en vurdering af medarbejdernes andel af tidsforbrug som vedrører daginstitutionsområdet – at hele daginstitutionsområdet andrager ca. 15 pct. af de samlede lønudgifter vedrørende Børne- og ungeforvaltningens direktør og sekretariat. I tilknytning til lønudgifterne til Børne- og ungeforvaltningens direktør og sekretariat, skal der indregnes øvrige driftsomkostninger til husleje, kontorhold, rengøring, materialeindkøb m.v. De øvrige driftsomkostninger vedrørende direktøren og sekretariatet udgør 17 pct. af lønomkostninger for medarbejderne i Børne- og ungeforvaltningen, jf. ovenfor. Det bemærkes, at det her forudsættes, at kommunen selv ejer sine administrationsbygninger, hvorfor der ikke her indregnes omkostninger til husleje. Daginstitutionsområdet opgøres i eksemplet til at andrage ca. 15 pct. af de samlede øvrige driftsomkostninger vedrørende Børne- og ungeforvaltningens direktør og sekretariat. Endvidere indregnes omkostninger fra kommunens løn- og personaleafdeling. Det kan opgøres, at kommunens lønudgifter vedrørende kommunens løn- og personaleafdeling udgør ca. 1.500 kr. pr. fuldtidsmedarbejder i kommunen. De øvrige driftsudgifter til kontorhold, rengøring, materialeindkøb m.v. vedrørende løn- og personaleafdelingen udgør 17 pct. af lønomkostningerne, jf. ovenfor. Der er i alt 120 fuldtidsansatte der er beskæftiget med kommunens daginstitutioner. Fællesomkostninger til den centrale administration, omkostninger vedrørende den centrale Børne- og ungeforvaltning Lønomkostninger (475.000 + 1.625.000) 2.100.000 Øvrige driftsomkostninger (0,17(1,195475.000 + 1.625.00)) 372.746 Løn- og personaleafdelingen (1201.500) 180.000 Øvrige driftsomkostninger til løn- og personaleafdelingen (0,17180.000) 30.600 Samlede fællesomkostninger indirekte knyttet til daginstitutionsområdet 2.683.346 Daginstitutionsområdets andel af fællesomkostningerne (15 pct.) 402.502 Tjenestemandspension til lederen (0,195475.000) 92.625 Daginstitutionsområdets andel af tjenestemandspension (15 pct.) 13.894 Daginstitutionsområdets samlede andel af den centrale forvaltnings omkostninger 416.396

Daginstitutionsområdet andel af fællesomkostninger til den centrale administration kan på den baggrund opgøres som vist i nedenstående skema. Det antages her for værende retvisende at fordele fællesomkostninger til vuggestuen ved at benytte en fordelingsnøgle baseret på lønomkostninger. De samlede lønomkostninger inkl. omkostninger til tjenestemandspensioner vedrørende de ansatte på de enkelte daginstitutioner udgør 21.500.000 kr. Lønomkostninger for vuggestuedele i den integrerede institution opgøres som summen af den samlede løn til de ansatte i vuggestuedelen (2.259.575 kr.) og en andel af lederens løn (295.0001,195(2.259.575/4.300.000), svarende til 2.444.821 kr. Fællesomkostninger til den centrale administration, i alt Fællesomkostninger direkte knyttet til daginstitutionsområde, i årets budget 1.439.666 Fællesomkostninger knyttet til den centrale forvaltning, i årets budget 402.502 Samlede fællesomkostninger vedrørende den centrale administration, i årets budget 1.842.168 Fællesomkostninger direkte knyttet til daginstitutionsområde, i andet budgetår 72.150 Fællesomkostninger knyttet til den centrale forvaltning, i andet budgetår 13.894 Samlede fællesomkostninger vedrørende den centrale administration, i andet budget 86.044 Appendiks D Opgørelse af kapitaludgifter Ved opgørelsen af omkostninger knyttet til kapitalapparatet skal det bemærkes, at der i det opstillede eksempel indgår kapitalomkostninger til både kapitalapparat vedrørende selve vuggestuedelen i den integrerede institution og kapitalapparat vedrørende den centrale administration af daginstitutionsområdet. Afskrivninger foretages med udgangspunkt i den historiske kostpris og den lineære afskrivningsmetode, jf. i øvrigt kapitel 8. Det skal derudover bemærkes, at der i dette eksempel ikke er fundet grundlag for at indregne omkostninger til forrentning af driftskapital. Ved opgørelsen af omkostninger knyttet til kapitalapparatet skal det særligt bemærkes, at der med den obligatoriske udarbejdelse af et anlægskartotek i løbet af 2003 tilvejebringes et grundlag for opgørelsen af omkostningerne knyttet til kapitalapparat. Regler for udarbejdelsen af anlægskartoteket er beskrevet i kapitel 8. Det vil på baggrund heraf være muligt at opgøre årets afskrivninger samt den bogførte værdi, hvoraf der kan beregnes forrentning. For så vidt angår vuggestuedelen i den integrerede institution er anskaffelsesværdien af hele institutionen fastsat til 9 mio. kr. Bygningen er 10 år gammel og anslås til at have en samlet levetid på 30 år. De årlige afskrivninger udgør således 300.000 kr. og den bogførte værdi kan opgøres til 6,0 mio. kr. Som rentefod benyttes den gennemsnitlige effektive 10-årige statsobligationsrente som opgjort af Danmarks Nationalbank. Renten er her på 5,65 pct. For så vidt angår fordelingen af kapitalomkostningerne mellem vuggestuedelen og børnehavedelen benyttes vuggestuedelens areal i forhold til børnehavedelen. Institutionen er på i alt 280 m2. Heraf udgør vuggestuedelen 140 m2, børnehavedelen 125 m2 og kontorlokale 15 m2. Arealet af kontorlokalerne fordeles på henholdsvis vuggestuedelen og børnehavedelen med samme fordelingsnøgle som anvendt ved fordelingen af lederens løn, dvs. 2.259.575/4.300.000. På den baggrund kan i alt 148 m2 henføres til vuggestuedelen.

Der er derudover i vuggestuedelen opført et nyere køkken til en anskaffelsesværdi på 150.000 kr. Køkkenet er 5 år gammelt og har en anslået levetid på 15 år. De årlige afskrivninger er 10.000 kr. og den bogførte værdi kan opgøres til 100.000 kr. Forrentningssatsen er fastsat til 5,65 pct. Omkostninger til kapitalapparatet vedrørende vuggestuen Afskrivning vedrørende institutionen (300.000148/280) 158.571 Afskrivning vedrørende køkken 10.000 Samlede afskrivning vedrørende vuggestuen 168.571 Forrentning vedrørende institutionen (6.000.0000,0565148/280) 179.186 Forrentning vedrørende køkken (0,0565100.000) 5.650 Samlede forrentning vedrørende vuggestuen 184.836 Samlede kapitalomkostninger vedrørende vuggestuen 353.407 For så vidt angår kapitalomkostningerne til den centrale administration af daginstitutionsområdet skal det bemærkes, at samtlige medarbejdere vedrørende den centrale administration af daginstitutionsområdet er fysisk placeret på kommunens rådhus. Anskaffelsesværdien på rådhuset er fastsat til 90 mio. kr. Rådhuset er 25 år gammelt og har en anslået levetid på 50 år. De årlige afskrivninger udgør således 1,8 mio. kr. og den bogførte værdi er 45 mio. kr. Som rentefod benyttes den gennemsnitlige effektive 10-årige statsobligationsrente som opgjort af Danmarks Nationalbank. Renten er her på 5,65 pct. For så vidt angår fordelingen af kapitalomkostninger benyttes her arealfordeling. Rådhuset er samlet 950 m2. Heraf benyttes 175 m2 til fælles faciliteter, herunder kantine, løn- og personaleafdeling, toiletter m.v. På den baggrund fordeles kapitaludgifterne ud fra en et samlet areal svarende til 775 m2. Personer ansat i den centrale administration af daginstitutionsområdet benytter 32 m2 til kontorer. Der skal på den baggrund indregnes en andel af kapitaludgifterne vedrørende daginstitutionsområdet svarende til 32/775. Børne- og ungeforvaltningens sekretariat og leder råder over 52 m2. Som tidligere nævnt er det opgjort, at Børne- og ungeforvaltningens ledelse og sekretariat bruger ca. 15 pct. af arbejdstiden vedrørende daginstitutionsområdet. På den baggrund skal der yderligere indregnes en andel af kapitaludgifterne til daginstitutionsområdet svarende til 0,1552/775. Ved fordelingen af daginstitutionsområdets andel af kapitaludgifter vedrørende den centrale administration benyttes her samme fordelingsnøgle som angivet i bilag C – dvs. vuggestuens lønandel i forhold til den samlede lønsum for daginstitutionerne, svarende til en andel på 2.444.821/21.500.000. Daginstitutionsområdets omkostninger til kapitalapparatet vedrørende den centrale administration alene knyttet til daginstitutionsområdet Afskrivning på rådhus (1.800.00032/775) 74.323 Forrentning vedrørende rådhus (45.000.0000,056532/775) 104.981 Kapitalomkostning vedrørende den centrale administration direkte knyttet til daginstitutionsområdet 179.304 Daginstitutionsområdets omkostninger til kapitalapparatet vedrørende den centrale Børne- og ungeforvaltning Afskrivning på rådhus (1.800.0000,1552/775) 18.116 Forrentning vedrørende rådhus (45.000.0000,05650,1552/775) 25.589 Kapitalomkostning vedrørende den centrale Børne- og ungeforvaltning 43.705

Vuggestuedelens omkostninger til kapitalapparatet vedrørende den centrale administration Afskrivning (2.444.821/21.500.000(74.323 + 18.116)) 10.511 Forrentning (2.444.821/21.500.000(104.981 + 25.589)) 14.847 Vuggestuedelens andel af kapitalomkostninger vedrørende den centrale administration 25.358 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2 fremgår det, at kommunens årsregnskab indeholder en række oversigter og redegørelser, der bl.a. skal kunne danne grundlag for at vurdere regnskabet i forhold til budgettet og kommunens generelle økonomiske situation. Følgende oversigter og redegørelser skal som minimum være indeholdt i kommunens årsregnskab:

1. Udgiftsregnskab a. Regnskabsopgørelse b. Finansieringsoversigt c. Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger d. Regnskabsoversigt e. Bemærkninger til regnskabet f. Anlægsregnskaber 2. Balance m.v g. Anvendt regnskabspraksis h. Balance i. Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser 3. Øvrige oversigter og redegørelser j. Personaleoversigt k. Udførelse af opgaver for andre myndigheder I denne vejledning gives der forslag til, hvordan kommunens årsregnskab kan præsenteres, herunder særligt hvordan de obligatoriske oversigter kan udarbejdes. En hensigtsmæssig struktur i årsregnskabet kan være den viste rækkefølge i oversigten. Først gives der i generelle bemærkninger en overordnet præsentation af kommunens udgiftsbaserede regnskab, bl.a. skal der redegøres for de væsentligste afvigelser mellem det faktiske og forudsatte forløb for bl.a. årets resultat og de likvide aktiver. Herefter kan der redegøres for de specielle bemærkninger, der bl.a. omfatter en mere detaljeret gennemgang af de konstaterede afvigelser mellem regnskabs- og bevillingsbeløb. Derefter redegøres der for balancen m.v. og til sidst i regnskabet kan optages diverse oversigter.
2. Udgiftsregnskabet Præsentationen af kommunens årsregnskab starter mest hensigtsmæssigt ved på et overordnet niveau at tage udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er således at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Nedenfor er der anført forslag til, hvordan oversigter og redegørelser i relation til udgiftsregnskabet kan udarbejdes. Årsregnskabet skal indeholde en afrapportering på kommunens økonomiske resultater. Det vil være naturligt, at der i tilknytning hertil også gives en kortfattet præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsændringer. Ideelt set bør regnskabet indeholde både en afrapportering af årets faglige og finansielle resultater. a. Regnskabsopgørelse Regnskabsopgørelsen skal i en kortfattet form vise kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske årsresultat sammenholdt med det budgetterede. Opgørelsen skal som minimum vise årets resultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1). Årsresultaterne sammenholdes med budgettet.

Til opgørelsen knyttes der en kort analyse og vurdering af årets resultat samt en forklaring af årsagerne til afvigelser fra det budgetterede. Regnskabsopgørelsen kan udformes således: 1.000 kr. (netto) Budget 2xxx Tillægsbevilling Korr. budget 2xxx Regnskab 2xxx Forskel korr. budget og regn-skab I. Det skattefinansierede område Skatter (fkt. 7.68.90-7.68.96) Tilskud og udligning (fkt. 7.62.80-7.65.87) Driftsvirksomhed (hkt. 0 samt 2-6) Renter og kursregulering (fkt. 7.22.05-7.58.79) Primært driftsresultat Anlægsvirksomhed i alt (hkt. 0 samt 2-6) Resultat af det skattefinansierede område II. Forsyningsområdet Driftsvirksomhed (hkt. 1, dranst 1) Anlægsvirksomhed (hkt. 1, dranst 3) Resultat af forsyningsområdet Resultat i alt b. Finansieringsoversigt Formålet med finansieringsoversigten er at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat opgjort efter udgiftsbaserede principper sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. lånoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret. Oversigten kan udformes således: 1.000 kr. (netto) Budget 2xxx Tillægsbevilling Korr. Budget 2xxx Regnskab 2xxx Forskel korr. budget og regn-skab Likvid beholdning primo R-året (fkt. 9.22.01-9.22.11) - Tilgang af likvide aktiver: - Årets resultat Lånoptagelse m.v. (fkt. 8.55.63-8.55.79) Finansforskydninger m.v. (hkt. 8 ekskl. fkt. 8.55.63-8.55.79) Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (fkt. 8.55.63-8.55.79) Likvid beholdning ultimo R-året (fkt. 9.22.01-9.22.11) - Til oversigten knyttes der en kort beskrivelse af den budgetterede og faktiske ændring i de likvide aktiver. c. Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Som en del af årsregnskabet skal udarbejdes en oversigt over de driftsbevillinger, som er genbevilget i det følgende år. Baggrunden for denne oversigt er, at der er tale om oplysninger, som kan være væsentlige for kommunens økonomi. Oversigten over overførte uforbrugte bevillinger oplyser således om det øgede likviditetsbehov i forhold til det vedtagne budget, og hvor stor en del af kommunens likvide aktiver ultimo regnskabsåret, der kan forventes disponeret som følge af genbevilgede driftsmidler. I forlængelse heraf er det naturligt, at kommunen i årsregnskabet også viser overførelsen af uudnyttede rådighedsbeløb. d.-f. Regnskabsoversigt, bemærkninger og anlægsregnskaber Formålet med regnskabsoversigten er at kunne sammenholde årsbudgettes bevillingsposter og de i årets løb afgivne tillægsbevillinger med de endelige regnskabstal. Regnskabsoversigten skal følge samme form som bevillingsoversigten. Regnskabsoversigten kan placeres sidst i de generelle bemærkninger eller som en del af de specielle bemærkninger, hvis der er mange bevillingsposter, hvor afvigelse mellem budget- og regnskabsbeløb skal forklares. Anlægsregnskaberne intergreres mest naturligt i de specielle bemærkninger 2. Balancen m.v. g. Beskrivelse af anvendt praksis Anvendt regnskabspraksis skal kort og præcist beskrive, hvordan de frihedsgrader der er ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser i balancen, jf. særligt afsnit 8.4.3, er udnyttet, f.eks. bagatelgrænser for indregning af aktiver, anvendte afskrivningsperioder, principper for anvendelse af op- og nedskrivninger m.v.

De generelle reglerne for indregning og måling af aktiver og forpligtelser er anført i kapitel 4.9 og kapitel 8. Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis bør samles i et afsnit, og det er mest hensigtsmæssigt at placere den forud for den finansielle del af årsregnskabet. Beskrivelsen skal endvidere indeholde ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til tidligere år. Såfremt regnskabspraksis ændres skal sidste års sammenligningstal tilpasses. Beskrivelsen kan også indeholde en redegørelse for anvendt regnskabspraksis i relation til det udgiftsbaserede regnskab. h. Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Følgende opstilling honorer formkravene: Note Aktiver (1.000 kr.) Året før R-året Note Passiver (1.000 kr.) Året før R-året Anlægsaktiver Egenkapital (fkt. 9.75.91-9.75.99) Materielle anlægsaktiver (fkt. 9.58.80-9.58.84) Immaterielle anlægsaktiver (fkt. 9.62.85) Hensatte forpligtelser (fkt. 9.72.90) Finansielle anlægsaktiver (fkt. 9.32.21-9.32.27 og 9.35.29-9.35.35) X Anlægsaktiver i alt Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita m.v. (fkt. 9.38.36-9.48.49) Omsætnings-aktiver Kortfristede gældsforpligtelser (fkt. 9.50.50-9.52.62) Langfristede gældsforpligtigelser (fkt. 9.55.63 – 9.55.79 Varebeholdninger (fkt. 9.65.86) Gældsforpligtelser i alt Fysiske anlæg til salg (fkt. 9.68.87) Tilgodehavender (fkt. 9.25.12-9.28.19) Passiver i alt Værdipapirer (fkt. 9.32.20) Likvide behold-ninger (fkt. 9.22.01-9.22.11) Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt De enkelte poster kan uddybes i noter. Der skal knyttes bemærkninger til udviklingen i kommunens generelle økonomiske stilling. Bemærkninger kan bl.a. tage udgangspunkt i udviklingen i kommunens egenkapital og kommunens soliditet opgjort som egenkapitalen i forhold til den samlede balancesum. Der skal alene udarbejdes en samlet balance. Den udgiftsbaserede finansielle balance skal indarbejdes som en del af den samlede balance. i. Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser Der henvises til kap 7.2.2.1.j. Fortegnelsen kan optages som en supplerende note til balancen. 3. Øvrige oversigter og redegørelser Der henvises til kapitel 7.2.2.1.j-k.