Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for lufthavne, der er beliggende i Grønland, og som anvendes til erhvervsmæssig lufttransport samt for luftfartsanlæg, der er beliggende uden for en lufthavn. Stk. 2. Bestemmelserne om luftfartsselskaber gælder for foretagender, der udfører erhvervsmæssig lufttransport til og fra, eller i Grønland. Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for forsvarsområder, der er omfattet af art. II, nr. 3, i Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 20. juni 1951, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder ikke for flyvninger til eller fra EU fra lufthavne i Grønland, der er anerkendt af EU som havende tilsvarende security-foranstaltninger som EU. Disse flyvninger skal overholde de til enhver tid gældende regler i Det danske Nationale Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart (NASP) i forbindelse med flyvninger til eller fra EU.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Grønlandsk luftfartsselskab: Et luftfartsselskab, hvis hovedforretning er beliggende i Grønland, og som opererer i henhold til en dansk driftstilladelse.
2. Airside: Manøvreområdet i en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf, hvortil der er begrænset adgang.
3. Landside: De dele af en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf, der ikke er airside.
4. Securitybeskyttet område: Den del af airside, hvor der udover begrænset adgang, også anvendes andre sikkerhedsforanstaltninger.
5. Forbudte genstande: Våben, sprængstoffer eller andre farlige genstande og stoffer, som vil kunne anvendes ved en ulovlig handling mod den civile luftfart, jf. bilag 1, 2 og 3.
6. Sikkerhedskontrol: Anvendelse af metoder til at forebygge, at der indføres forbudte genstande.
7. Sikkerhedsstandplads: En standplads eller et område til parkering, som vides eller formodes at være udsat for en ulovlig handling, eller som af andre årsager isoleres fra de normale aktiviteter i lufthavnen.
8. Luftfartsanlæg: En betegnelse for tekniske anlæg, som har til formål at medvirke til afvikling af lufttrafik, herunder kommunikations-, navigations- og radarudstyr samt lysanlæg på jorden og tilhørende procedurer.
9. Koncessionshaveren: Den, der har fået tilladelse til at indrette og drive en offentlig lufthavn.

§ 4. Koncessionshaveren skal med udgangspunkt i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland udarbejde en sikkerhedsplan, jf. kapitel 5 og 6, og gennemføre foranstaltninger til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed i overensstemmelse med den godkendte sikkerhedsplan og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Koncessionshaveren skal i hver af de lufthavne omfattet af denne bekendtgørelse udpege en sikkerhedsansvarlig, der skal sikre, at de forebyggende sikkerhedsforanstaltninger er effektivt implementeret. I forhold til disse opgaver er den sikkerhedsansvarlige lufthavnens kontaktperson til politiet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stk. 3. Koncessionshaveren skal etablere et kvalitetsstyringssystem, herunder en egenkontrol, der skal sikre, at bekendtgørelsen, sikkerhedsplanen og de funktioner, der knytter sig hertil, er integreret i lufthavnens organisation.

§ 5. Grønlandske luftfartsselskaber skal med udgangspunkt i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland udarbejde en sikkerhedsplan, jf. kapitel 7, samt gennemføre foranstaltninger til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed i overensstemmelse med den godkendte sikkerhedsplan og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Luftfartsselskabet skal udpege en sikkerhedsansvarlig, der skal sikre, at de forebyggende sikkerhedsforanstaltninger er effektivt implementeret i selskabet. I forhold til disse opgaver er den sikkerhedsansvarlige selskabets kontaktperson til Grønlands Politi og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stk. 3. Luftfartsselskabet skal etablere et kvalitetsstyringssystem, herunder en egenkontrol, der skal sikre, at bekendtgørelsen, sikkerhedsplanen og de funktioner, der knytter sig hertil, er integreret i selskabets organisation.

§ 10. For lufthavne, der anvendes til internationale flyvninger, iværksætter koncessionshaver for disse flyvninger sikkerhedsforanstaltninger, som fremgår af dette kapitel, og som følger procedurerne i den sikkerhedsplan, der er nævnt i stk. 2. Stk. 2. Koncessionshaver skal i samarbejde med politiet udarbejde en sikkerhedsplan for lufthavne omfattet af stk. 1. Stk. 3. Indholdet af sikkerhedsplanen fastsættes i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland. Stk. 4. Sikkerhedsplanen og ændringer til denne skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stk. 5. Indenrigsflyvninger til og, eller fra lufthavne omfattet af stk. 1 følger procedurerne i sikkerhedsplanen efter stk. 2, medmindre der på grundlag af en godkendt risikovurdering er fastsat alternative sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 11, stk. 1.

§ 11. For lufthavne, der anvendes til indenrigsflyvninger, kan der for disse flyvninger fastsættes alternative sikkerhedsforanstaltninger i forhold til kravene i kapitel 6, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Alternative sikkerhedsforanstaltninger kan kun fastsættes på grundlag af en risikovurdering, der udarbejdes i samarbejde mellem koncessionshaver og Grønlands Politi, og som godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen . Stk. 3. I tilfælde af et generelt ændret trusselsbillede kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kræve nye risikovurderinger udarbejdet, jf. stk. 1. Stk. 4. Koncessionshaver skal i samarbejde med Grønlands Politi udarbejde en sikkerhedsplan for lufthavne omfattet af stk. 1. Stk. 5. Indholdet af sikkerhedsplanen fastsættes i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland. Stk. 6. Sikkerhedsplanen og ændringer til denne skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stk. 7. I tilfælde af en skærpet, konkret trusselssituation kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter anbefaling fra Grønlands Politi kræve, at koncessionshaver iværksætter yderligere sikkerhedsforanstaltninger, herunder at der foretages eftersyn af passagerer, bagage og gods og eller sikkerhedskontrol af luftfartøjer.

§ 12. Ved projektering og opførelse af nye lufthavnsanlæg og ved ombygning af eksisterende lufthavnsfaciliteter skal de sikkerhedsmæssige krav, der fremgår af denne bekendtgørelse, efterleves. Stk. 2. Lufthavne skal være opdelt i følgende områder:

1. Landside.
2. Airside.
3. Security-beskyttede områder, når der udføres international trafik. Stk. 3. Security-beskyttede områder skal mindst udgøre følgende områder:
4. Den del af en lufthavn, hvortil afrejsende passagerer, der har gennemgået en sikkerhedskontrol, har adgang.
5. Den del af en lufthavn, som sikkerhedskontrolleret, afgående indskrevet bagage kan passere eller opbevares i, medmindre det drejer sig om sikret bagage, der er fysisk beskyttet, så der ikke kan anbringes genstande deri.
6. Den del af en lufthavn, der er beregnet til at parkere luftfartøjer til international trafik med henblik på ombordstigning eller lastning.

§ 14. Koncessionshaver skal sikre, at der foretages elektronisk eller visuel adgangskontrol til airside og security-beskyttede områder med henblik på at sikre, at uvedkommende personer og køretøjer ikke får adgang til airside og security-beskyttede områder. Stk. 2. For at få adgang til security-beskyttede områder skal en person forevise en af følgende tilladelser:

1. et gyldigt boardingkort eller tilsvarende,
2. et gyldigt flybesætnings-id-kort,
3. et gyldigt lufthavns-id-kort,
4. et gyldigt id-kort fra den nationale kompetente myndighed, eller
5. et gyldigt id-kort, som er udstedt af en tilsynsmyndighed, og som anerkendes af den kompetente nationale myndighed. Stk. 3. For at få adgang til security-beskyttede områder skal et køretøj være forsynet med et gyldigt bilpas.

§ 15. Andre personer end passagerer, der tillades uledsaget adgang til security-beskyttede områder, skal have gennemgået en baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat. Stk. 2. En baggrundskontrol skal som minimum:

1. fastslå en persons identitet på grundlag af dokumentation,
2. omfatte beskæftigelse, uddannelse og eventuelle afbrydelser mindst i de foregående fem år, og
3. omfatte kriminalregistre i alle bopælslande i de foregående fem år. Stk. 3. Baggrundskontrollen gennemføres af Mittarfeqarfiit. Baggrundskontrol skal gentages hvert 5. år. Stk. 4. Nærmere bestemmelser for den udførte baggrundskontrol fastsættes i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland.

§ 18. Koncessionshaver skal sikre, at alle lokalt afgående passagerer, transfer- og transitpassagerer og deres håndbagage, når de afgår fra et security-beskyttet område, gennemgår en sikkerhedskontrol for at forhindre, at forbudte genstande, jf. bilag 1, bringes ind i security-beskyttede områder og ombord på et luftfartøj. Stk. 2. Passagerer og deres håndbagage skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra det tidspunkt, hvor de har gennemgået sikkerhedskontrollen, jf. stk. 1, og indtil det luftfartøj, de transporteres med, afgår. Stk. 3. Sikkerhedskontrollerede afgående passagerer må ikke komme i kontakt med ankommende passagerer, der ikke er sikkerhedskontrollerede. Stk. 4. Konstateres der, eller er der en formodning om en sammenblanding af sikkerhedskontrollerede afgående passagerer og passagerer, der ikke er sikkerhedskontrollerede, skal afgående passagerer og deres håndbagage gennemgå en ny sikkerhedskontrol.

§ 21. Koncessionshaver skal foretage sikkerhedskontrol af al indskrevet bagage, inden den lastes på et luftfartøj med henblik på at undgå, at forbudte genstande, jf. bilag 2, bringes ind i security-beskyttede områder og ombord på et luftfartøj. Stk. 2. Indskrevet bagage skal beskyttes mod uautoriseret adgang. Beskyttelsen skal ske fra det tidspunkt, hvor luftfartsselskabet tager bagagen i sin varetægt, eller hvor den sikkerhedskontrolleres, hvis dette sker forinden. Beskyttelsen skal opretholdes, indtil det luftfartøj, som bagagen skal transporteres med, afgår. Stk. 3. Indskrevet bagage, som ikke har været beskyttet efter stk. 1 og 2, skal sikkerhedskontrolleres påny. Stk. 4. Hvert stykke indskrevet bagage skal identificeres som ledsaget eller uledsaget. Stk. 5. Uledsaget bagage må ikke transporteres, medmindre den er blevet adskilt fra passageren på grund af omstændigheder, som passageren ikke har haft indflydelse på. Er dette ikke tilfældet, skal den underkastes sikkerhedskontrol.

§ 23. Luftfartsselskaber, hvis forretningshovedsæde ikke er beliggende i Grønland, Færøerne eller Danmark, og som ikke opererer i henhold til en dansk driftstilladelse, men som flyver til eller fra Grønland, skal have en sikkerhedsplan, der er godkendt af myndighederne i den stat, hvor selskabets forretningshovedsæde er beliggende. Sikkerhedsplanen skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i ICAO Anneks 17 til Chicago-konventionen om civil luftfart. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte sikkerhedsplan skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, inden flyvning til Grønland påbegyndes. Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan kræve dokumentation for den godkendelse, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

§ 24. Inden afgang skal luftfartsselskabet foretage flysikkerhedskontrol på de luftfartøjer, der skal anvendes til internationale flyvninger ud af lufthavne, der er omfattet af kapitel 4. Stk. 2. Omfanget af flysikkerhedskontrollen, jf. stk. 1, skal nærmere fastsættes i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland. Stk. 3. Flysikkerhedskontrol på luftfartøjer, som anvendes til internationale flyvninger omfattet af § 1, stk. 4, skal leve op til kravene i Det danske Nationale Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart (NASP) i forbindelse med afgange til EU.

§ 29. Luftfragt og post, der skal transporteres med et luftfartøj, skal af luftfartsselskabet beskyttes mod uautoriseret adgang fra det tidspunkt, hvor sikkerhedskontrollen er gennemført, indtil det luftfartøj, som det skal transporteres med, afgår. Stk. 2. Luftfartsselskabet skal sikre, at modtagelsen og behandlingen af luftfragt, post og forsyninger, der af fragtoverdragere, cateringleverandører, rengøringsselskaber eller andre indleveres til luftfartsselskabet med henblik på hel eller delvis anvendelse i eller transport med luftfartøj, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

§ 30. Koncessionshaver eller en godkendt fragtagent skal foretage sikkerhedskontrol af catering og forsyninger, der tages med på internationale flyvninger for at sikre, at forbudte genstande ikke indføres i lufthavnen eller i luftfartøjer. Stk. 2. Der fastsættes nærmere bestemmelser for sikkerhedskontrollen i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland. Stk. 3. Catering og forsyninger, der skal transporteres med et luftfartøj, skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra det tidspunkt, hvor sikkerhedskontrollen er gennemført, indtil det luftfartøj, som det skal transporteres med, afgår.

§ 31. Hvor handlingen af passagerer, bagage, fragt eller post m.v. udføres af et handlingselskab eller af et andet af luftfartsselskabet autoriseret selskab på vegne af luftfartsselskabet, er det luftfartsselskabets ansvar, at luftfartsselskabets godkendte sikkerhedsplan overholdes i forbindelse med handlingsselskabets virksomhed. Stk. 2. Hvis luftfartsselskabet lader sikkerhedskontrollen af fragt eller forsyninger udføre af andre private selskaber end et handlingselskab eller af lufthavnen, skal det private selskab have særskilt autorisation hertil af Grønlands Politi.

§ 32. Sikkerhedskontrol efter §§ 16-18, § 21, § 28 og § 30 må kun foretages af personer, der er godkendt af Grønlands Politi efter bestemmelserne i § 15, og som på baggrund af gennemført uddannelse har opnået de kompetencer, der er fastsat i det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland. Stk. 2. Andre personer, der udfører eller er ansvarlige for anden sikkerhedskontrol end den i stk. 1 nævnte, samt personer, der har adgang til airside og security-beskyttede områder, skal gennemgå security awareness træning. Stk. 3. Uddannelse og træning skal gennemføres efter de bestemmelser, der fremgår af det i § 3 nævnte sikkerhedsprogram for civil luftfart i Grønland.

§ 33. Koncessionshaver skal etablere en lufthavnssikkerhedskomité for hver af de lufthavne, der er omfattet af bekendtgørelsen. Stk. 2. Sikkerhedskomiteen skal rådgive koncessionshaveren i sikkerhedsspørgsmål (security), bl.a.:

1. koordination af de berørte luftfartsselskabers sikkerhedsplaner og politiets lokale forskrifter med henblik på effektivt samarbejde,
2. vurdering af behovet for teknisk ekspertise og udrustning,
3. det berørte personales uddannelse og træning, og
4. afprøvning af lufthavnens sikkerhedsplan.

§ 34. Sikkerhedskomiteen består af repræsentanter for koncessionshaveren, Grønlands Politi og luftfartsselskaber og, når der efter koncessionshaverens vurdering er behov derfor, også af andre, f.eks. repræsentanter fra toldmyndighederne og forsvaret. Stk. 2. Sikkerhedskomiteen træder sammen mindst én gang årligt, og når omstændighederne taler herfor, eller når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmoder herom. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ret til at deltage i sikkerhedskomiteens møder. Referat af sikkerhedskomiteens møder sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

§ 40. Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forskrifter. Stk. 2. Afgørelser truffet af Grønlands Politi om godkendelse af personer, der fortager sikkerhedskontrol efter §§ 16-18, § 21, § 28 og § 30, truffet efter § 32, stk. 1, kan påklages til Rigspolitiet.

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1126 af 25. august 2016 om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1363 af 10/12/2019 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Marianne Clod Zauner/

Bilag 1 Liste over forbudte genstande i security-beskyttede områder og ombord på luftfartøjer

Passagerer må ikke medbringe følgende genstande i security-beskyttede områder og ombord på et luftfartøj: a) skydevåben og andre anordninger, der kan eller ser ud til at kunne bruges til at forårsage alvorlig personskade ved affyring af et projektil, herunder:

• alle typer af skydevåben, f.eks. pistoler, revolvere, rifler og haglgeværer - legetøjspistoler, kopier og efterligninger af skydevåben, der ligner rigtige våben - komponenter til skydevåben bortset fra kikkertsigter - trykluft- og CO 2 -skydevåben, f.eks. luftpistoler, pellet guns, luftrifler og skydevåben, der affyrer stålkugler - signalpistoler og startpistoler - buer, armbrøster og pile - geværer, som affyrer harpuner og spyd - slynger og slangebøsser b) elektrochokapparater — anordninger, der er konstrueret med det særlige formål at bedøve eller lamme offeret, herunder:
• elektrochokapparater som f.eks. elektrochokpistoler, tasere og elektrochokstave - apparater til at lamme og aflive dyr - lammende eller bedøvende kemikalier, gasser og spray, f.eks. mace, peberspray, capsicumspray, tåregas, syreholdig spray og dyreafskrækningsspray c) spidse og skarpe genstande, der kan bruges til at forårsage alvorlig personskade, herunder:
• genstande, der er udformet til at hugge, f.eks. store og små økser og kødøkser - isøkser og issyle - barberblade - hobbyknive - knive med en bladlængde på mere end 6 cm - sakse med en bladlængde på mere end 6 cm målt fra omdrejningspunktet - kampsportsudstyr med skarpe spidser eller kanter - sværd og sabler d) værktøj, der kan bruges til enten at forårsage alvorlig personskade eller til at udøve en trussel mod flysikkerheden, herunder:
• koben - bor og borehoveder, herunder batteridrevne boremaskiner - værktøjer med et blad eller skaft på mere end 6 cm, der kan bruges som våben, f.eks. skruetrækkere og mejsler - save, herunder batteridrevne save - blæselamper - bolt- og sømpistoler e) stumpe redskaber — genstande, der kan forårsage alvorlig personskade, når de bruges til at slå med, herunder:
• baseball- og softballbat - køller og stave, f.eks. totenschlægere, knipler og politistave - kampsportsudstyr

f) eksplosive og brændbare stoffer og anordninger, der kan eller ser ud til at kunne bruges til at forårsage alvorlig personskade eller til at udøve en trussel mod flysikkerheden, herunder:

• ammunition - fænghætter - detonatorer og lunter/spræng- og tændsnore/brandrør - kopier eller efterligninger af eksplosive genstande - miner, granater og andre militære sprængstoffer - fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - røgbomber og røgpatroner - dynamit, krudt og plastiske sprængstoffer

Bilag 2 Liste over forbudte genstande i indskrevet bagage

Passagerer må ikke medbringe følgende genstande i deres indskrevne bagage: Eksplosive og brændbare stoffer og anordninger, der kan bruges til at forårsage alvorlig personskade eller til at udøve en trussel mod flysikkerheden, herunder:

• ammunition - fænghætter - detonatorer og lunter/spræng- og tændsnore/brandrør - miner, granater og andre militære sprængstoffer - fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler - røgbomber og røgpatroner - dynamit, krudt og plastiske sprængstoffer

Bilag 3 Liste over forbudte genstande i security-beskyttede områder og ombord på luftfartøjer

Andre personer end passagerer må ikke medbringe følgende genstande i security-beskyttede områder ombord på luftfartøjer: a) skydevåben og andre anordninger til affyring af projektiler, der kan eller ser ud til at forårsage alvorlig personskade ved affyring af et projektil, herunder:

• alle typer af skydevåben, f.eks. pistoler, revolvere, rifler og hagelgeværer - legetøjspistoler, kopier og efterligninger af skydevåben der ligner rigtige våben - komponenter til skydevåben, bortset fra kikkertsigter - trykluft- og CO2-skydevåben, f.eks. luftpistoler, pellet guns, luftrifler og skydevåben, der affyrer stålkugler - signalpistoler og startpistoler - buer, armbrøster og pile - geværer som affyrer harpuner og spyd - slynger og slangebøsser b) elektrochokapparater, der er konstrueret med det særlige formål at bedøve eller lamme offeret, herunder:
• elektrochokapparater som f.eks. elektrochokpistoler, tasere og elektrochokstave - apparater til at lamme eller aflive dyr - lammende eller bedøvende kemikalier, gasser og spray, f.eks. mace, peberspray, capsicumspray, tåregas, syreholdig spray og dyreafskrækningsspray c) eksplosive og brændbare stoffer, der kan eller ser ud til at kunne bruges til at forårsage alvorlig personskade eller til at udøve en trussel mod flysikkerheden, herunder:
• ammunition - fænghætter - detonatorer og lunter/spræng- og tændsnore/brandrør - kopier eller efterligninger af eksplosive genstande - miner, granater og andre militære sprængstoffer - fyrværkeri og andre petrotekniske artiklerrøgbomber og røgpatroner - dynamit, krudt og plastiske sprængstoffer d) enhver anden genstand, som kan bruges til at forårsage alvorlig personskade, og som ikke anvendes almindeligvis i security-beskyttede områder, f.eks. kampsportsudstyr, sabler, sværd, osv.