Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service
Social- og Boligministeriet
BEK nr 1412 af 16/12/2019 I medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, og på baggrund af indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi fastsættes:
§ 1. Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:
- Ind- og udgangsalarmer.
- Fald- og anfaldsalarmer.
- Lokaliserings- og sporingssystemer.
§ 2. Ind- og udgangsalarmer efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.
§ 3. Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der via sensorer giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.
§ 4. Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Social- og Indenrigsministeriet /Astrid Krag / Signe Maria Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. december 2019