TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kvægtuberkulose hos dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis

DanmarkBekendtgørelse2019

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1447 af 12/12/2019 I medfør af § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1, § 32, § 33, stk. 1, § 34, § 53, stk. 1 og 2, § 62 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis, herunder kvæg, får, geder og hjortedyr i fangenskab. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Kvægtuberkulose: Tuberkulose hos husdyr forårsaget af Mycobacterium Bovis (M. Bovis). Sygdommen benævnes herefter TB.
  2. Besætning: En samling af husdyr af samme dyreart, som anvendes til bestemte formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har samme ejer i form af en juridisk eller fysisk person.
  3. Hjortehold: Besætning bestående af hjortedyr holdt i fangenskab.
  4. Brugeren: Enhver fysisk eller juridisk person, som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning.

Anmeldepligt og undersøgelser

§ 2

§ 2. Enhver besætning har status som fri for TB, medmindre den efter §§ 3 og 4 skal anses for at være mistænkt eller smittet med TB.

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Ejeren eller brugeren skal ved mistanke om udbrud af TB i besætningen foretage anmeldelse herom til en dyrlæge. Stk. 2. Anmeldelse skal ske, når der i besætninger med kvæg, får eller geder forekommer ét eller flere af nedenstående symptomer:

  1. afmagring hos ét eller flere dyr i forbindelse med hoste,
  2. hævelser i tilgængelige lymfeknuder,
  3. fast, smerteløs hævelse af yveret, med eller uden forandring af mælkens udseende, eller
  4. periodisk eller vedvarende børflåd, eventuelt i forbindelse med omløbninger, når et sådant ikke er en følge af tilbageholdt efterbyrd. Stk. 3. Anmeldelse skal ske, når der i et hjortehold forekommer ét eller flere af nedenstående symptomer:
  5. afmagring i forbindelse med hoste, tottet, ujævnt, tørt og mat hårlag, diffus hævelse under bugen,
  6. hævelse, eventuelt med opbrud, i lymfeknuderne, i halsbøjningen, foran skulderen, i knæhasen, knæfolden, eller
  7. en eller flere byldelignende hævelser i organer eller lymfeknuder i forbindelse med afskydning af hjortedyr med efterfølgende udtagning. Stk. 4. Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om TB, og kan mistanken ikke afvises, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om TB, skal dyrlægen straks underrette Fødevarestyrelsen. Stk. 5. Fødevarestyrelsen meddeler, i hvilket omfang der skal foretages tuberkulinprøver i besætningen og indsendes materiale til undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.

Mistænkte og smittede besætninger

§ 4

§ 4. Mistænkt for at være smittet med TB er besætninger som beskrevet i § 3, stk. 2 og 3, samt

  1. besætninger der har fået tilført eller på anden måde har haft samkvem med dyr, der er mistænkt for eller smittet med TB,
  2. besætninger, hvor der findes dyr, der efter Fødevarestyrelsens vurdering kan være smittet med TB, herunder dyr, der udviser reaktion for bovint tuberkulin ved en tuberkulinprøve,
  3. besætninger på en ejendom, hvor en person, der bliver taget under behandling for TB, har opholdt sig, eller
  4. besætninger, hvorfra der er slagtet eller obduceret et dyr, som udviser forandringer af tuberkuløs natur.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. En besætning anses for at være smittet med TB, når det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse, har påvist M. Bovis i materiale fra dyr i besætningen. Stk. 2. En besætning kan erklæres fri for mistanke om eller smitte med TB, når undersøgelser foreskrevet af Fødevarestyrelsen er foretaget med et efter Fødevarestyrelsens vurdering tilfredsstillende resultat.

§ 6

§ 6. Dyr, der ved tuberkulinprøve viser positiv reaktion for TB, skal af ejeren eller brugeren af besætningen straks isoleres fra den øvrige besætning efter dyrlægens eller Fødevarestyrelsens anvisning.

§ 7

§ 7. Når en besætning er mistænkt for eller konstateret smittet med TB, pålægges besætningen et offentligt tilsyn, der blandt andet kan omfatte:

  1. forbud mod at fjerne dyr af modtagelige arter fra besætningen,
  2. forbud mod at tilføre dyr af modtagelige arter til besætningen,
  3. påbud om, at dyr af modtagelige arter kun må føres direkte til slagtning på en af Fødevarestyrelsen dertil godkendt virksomhed ledsaget af en af Fødevarestyrelsen udstedt passérseddel, der skal være påført hvert dyrs fulde øremærkenummer, eller til destruktion,
  4. påbud om at lade besætningen eller dele af besætningen tuberkulinprøve eller på anden måde undersøge for TB,
  5. påbud om at lade dyr slagte, bl.a. i diagnostisk øjemed, eller slagte eller aflive som led i bekæmpelsen af TB,
  6. påbud om at lade besætningen aflive, hvis det efter Fødevarestyrelsens vurdering er smittet i en sådan grad, at aflivning af besætningen må anses for mest formålstjenligt for at hindre sygdommen videre udbredelse,
  7. påbud om at træffe forholdsregler, der har betydning for kontrollen med og bekæmpelsen af TB, herunder opstaldning, rengøring og desinfektion, udbringning af gødning samt anvendelse af kontaminerede arealer og foderafgrøder,
  8. påbud om at dyr, der dør eller aflives, skal undersøges af en dyrlæge, medmindre Fødevarestyrelsen har meddelt fritagelse herfor,
  9. påbud om at lade dyr, der går på græs, tage ind på stald, eller
  10. påbud om at mælk fra smittede eller mistænkte besætninger skal af mejeriet afhentes sidst på ruten.
§ 8

§ 8. Ejeren eller brugeren af en besætning, der er mistænkt for eller smittet med TB, skal gøre alle personer, der kommer til ejendommen eller i øvrigt kommer i kontakt med dyrene, herunder til naboer med kvæg eller andre modtagelige arter eller ejere af kvæg mv. på nabomarker, opmærksom på, at besætningen er henholdsvis mistænkt for eller smittet med TB, samt om risikoen for overførsel af TB til mennesker.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Ejeren eller brugeren af en besætning, der er smittet med TB, eller andre besætninger, der er saneret ved slagtning eller aflivning, skal foretage rengøring og desinfektion af ejendommen efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 2. Dyr, der er modtagelige for smitte med M. Bovis, må tidligst indsættes i ejendommens bygninger, når disse har stået tomme i en måned efter, at den i stk. 1 nævnte rengøring og desinfektion af ejendommen er godkendt af Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Dyr, der er modtagelige for smitte med M. Bovis, må tidligst indsættes på græsgange og andre arealer, der har været benyttet til den bortsanerede kvægbesætning, et år efter slagtning eller aflivning af besætningen. Tilsvarende må genindsættelse tidligst ske et år efter, at der på arealerne er udbragt gødning fra den bortsanerede besætning.

§ 10

§ 10. En epidemiologisk undersøgelse iværksat i medfør af denne bekendtgørelse omfatter:

  1. Det tidsrum, hvor der kan være forekommet TB i besætningen.
  2. Oplysninger om mulig oprindelse af TB i besætningen samt identifikation af andre besætningen, hvor der findes dyr af modtagelige arter, som kan være blevet smittet ad samme vej.
  3. Oplysninger om flytninger af dyr af modtagelige arter fra eller til besætningen, herunder fjernelse af døde dyr af modtagelige arter.
§ 11

§ 11. Hvis en besætning har haft kontakt med andre dyrearter, der kan være smittet med TB, kan Fødevarestyrelsen pålægge ejeren eller den ansvarlige at lade kvægbesætningen tuberkulinprøve eller undersøge for TB på anden vis.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Fødevarestyrelsen kan påbyde tuberkulinprøvning af dyr eller besætninger til konstatering af mulig forekomst af TB eller som kontrol af frihed herfor. Sådanne undersøgelser kan gennemføres i et bestemt område eller blandt dyr eller besætninger i en bestemt kategori. Stk. 2. Tuberkulinprøvning skal foretages af en dyrlæge og udføres i henhold til retningslinjer fra Fødevarestyrelsen om foretagelse af tuberkulinprøver. Efter afslutningen af påbudt tuberkulinprøvning skal dyrlægen afgive indberetning til Fødevarestyrelsen på de officielle målelister. Indberetning gælder ikke for prøver, der er udtaget i handelsøjemed, medmindre resultatet er positivt.

Transport af dyr fra mistænkte eller smittede besætninger

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Transport af dyr til slagtning fra smittede eller mistænkte besætninger skal ske direkte til den på passérsedlen anførte virksomhed, jf. § 7 stk. 1, nr. 3, og der må ikke uden Fødevarestyrelsens tilladelse transporteres dyr fra andre besætninger eller nogen form for materialer. Stk. 2. Afhentning og indtransport af dyr skal af vognmanden tilrettelægges således, at kvæget under transporten ikke kommer i kontakt med dyr fra besætninger, der anses fri for TB. Stk. 3. Dyrene skal aflæsses på virksomheden så nær slagtestedet som muligt. Transportvognenes chauffør skal straks efter dyrenes aflæsning rense og desinficere vognen på virksomhedens vaskeplads efter den kontrollerende dyrlæges anvisning.

Optegnelser vedrørende flytning af hjortedyr

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Ved flytning af hjortedyr skal ejeren eller brugeren af hjorteholdet føre optegnelser over afgangen fra og tilgangen til hjorteholdet. Optegnelserne skal omfatte:

  1. dato for flytningen,
  2. hjortedyrets øremærkenummer, og
  3. navn, adresse og CHR-nummer for det hjortehold, hvortil dyret flyttes. Stk. 2. Modtagerbesætningen skal ligeledes føre optegnelser, og disse skal omfatte:
  4. dato for modtagelsen af dyret,
  5. hjortedyret øremærkenummer, og
  6. navn, adresse og CHR-nummer på det hjortehold, hvorfra dyret er flyttet. Stk. 3. Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år og på begæring forevises Fødevarestyrelsen.

Udsætning

§ 15

§ 15. Hjortedyr må kun udsættes i naturen, hvis det ikke strider mod anden lovgivning.

Vaccination

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Vaccination mod TB og anvendelse af tuberkulin med det formål at bringe et dyrs reaktionsevne over for dette stof til ophør er forbudt. Stk. 2. Vacciner, der kan have indflydelse på et dyrs reaktionsevne over for tuberkulin, herunder vaccine mod paratuberkulose, er forbudt at anvende.

Betaling

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af TB i medfør af denne bekendtgørelse ydes i henhold til bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Stk. 2. Alle øvrige udgifter i medfør af denne bekendtgørelse er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3, stk. 1-4, § 6, §§ 8-9, § 12, stk. 2, eller §§ 13-16, eller
  2. undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 7, § 11, eller § 12, stk. 1. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
  3. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
  4. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1417 af 11. december 2007 om kvægtuberkulose hos dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis, ophæves.

Fødevarestyrelsen /P.D.V. \n Hanne Larsen / Marianne Marer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2019
Bekendtgørelse om kvægtuberkulose hos dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis | TheLawyer.sh