Rabiesbekendtgørelsen

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Bruger: Enhver fysisk eller juridisk person, som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning.

1. Dyr: Husdyr, selskabsdyr og vildtlevende dyr, undtagen flagermus.

1. Husdyr: Pattedyr, som er i menneskelig varetægt - undtagen selskabsdyr.

1. Selskabsdyr: Hunde, katte, fritter og andre pattedyr, der ikke er klov- eller hovdyr, der holdes som kæledyr.

1. Vildtlevende dyr: Pattedyr, undtagen flagermus, som ikke er omfattet af nr. 2 eller 3.

1. Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til et husdyrbrug, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Definitionen omfatter også samlinger af dyr på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder samlesteder, slagterier, forarbejdningsanlæg, køle- og fryseanlæg, afhentningspladser, fælles græsgange, græsningsarealer, dyrskuer, individprøvestationer, dyrehospitaler samt virksomheder omfattet af artikel 18 i Forordning om animalske biprodukter. For kvæg, svin, får og geder kan en besætning udgøres af 1 dyr.

1. Bekæmpelseszone: Et geografisk område, hvis afgrænsning fastsættes af Fødevarestyrelsen på baggrund af den epidemiologiske situation med hensyn til rabies.

Et dyr anses som mistænkt for at være smittet med rabies, når der forekommer ét eller flere af følgende symptomer: savlen, synkebesvær, stemmeforandring, urenlighed, uro, ændret adfærd så som snappen efter indbildte ting, skyhed, forvirret opførsel, raserianfald, afbrudt af mere eller mindre udtalte sløvhedsperioder og angrebslyst samt tiltagende lammelser især af underkæbe og bagparti.

Endvidere er dyr mistænkt for at være smittet med rabies, når de

1. er blevet bidt af et mistænkt eller smittet dyr eller en flagermus, eller

1. har været i anden fysisk kontakt med et mistænkt eller smittet dyr eller en flagermus.

Enhver, der får mistanke om, at et hus- eller selskabsdyr kan være smittet med rabies skal kontakte en dyrlæge.

Kontaktes en dyrlæge på grund af mistanke om rabies hos et hus- eller selskabsdyr, og kan mistanken ikke afvises, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om rabies hos et hus- eller selskabsdyr, skal dyrlægen straks foretage anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen meddeler dyrlægen, i hvilket omfang der skal udtages og indsendes materiale til undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.

Enhver, der får mistanke om, at et vildtlevende dyr kan være smittet med rabies, skal foretage anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

Et vildtlevende dyr anses som mistænkt for at være smittet med rabies, når der hos vildtlevende dyr ses symptomer som beskrevet i § 2, stk. 1, samt ved en ændring af adfærden fra det normale fx ved manglende skyhed eller forvirret adfærd, kombineret med angrebslyst samt ved stemmeforandring.

En flagermus anses som mistænkt for at være smittet med rabies, hvis den udviser ændret adfærd under flyvning eller ved manglende evne til at flyve.

Enhver, der har mistanke om, at en flagermus kan være smittet med rabies og hvor flagermusen har haft eller mistænkes for at have haft fysisk kontakt til husdyr, selskabsdyr eller mennesker, skal straks foretage anmeldelse til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen foranlediger indsendelse af den rabiesmistænkte flagermus til nærmere undersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.

Ved human kontakt til dyr eller flagermus, der er mistænkt for eller smittet med rabies, informerer det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse, de involverede parter om undersøgelsesresultatet.

Et dyr eller en flagermus anses for at være smittet med rabies, når det nationale referencelaboratorium eller det officielle laboratorium for den pågældende analyse, som fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, har påvist rabiesvirus i materiale fra dyret eller flagermusen.

Ejeren eller brugeren for et hus- eller selskabsdyr skal, hvis husdyret eller selskabsdyret er mistænkt for eller konstateret smittet med rabies, gøre alle personer, der kommer i kontakt med husdyret eller selskabsdyret opmærksom på, at husdyret eller selskabsdyret er mistænkt for at være eller er konstateret smittet med rabies, og at rabies kan smitte til mennesker.

Fødevarestyrelsen kan påbyde, at husdyr, der er mistænkt for at være smittet med rabies, jf. § 2, holdes isoleret fra andre dyr, indtil der foreligger et laboratorieresultat af undersøgelsen af flagermusen eller det andet dyr.

Findes flagermusen eller det andet dyr, jf. § 2, stk. 2, ikke tilgængelig eller uegnet for undersøgelse, skal husdyret holdes isoleret fra andre dyr med henblik på observation for rabies symptomer i 6 måneder.

Fødevarestyrelsen kan påbyde et husdyr aflivet med henblik på at få husdyret undersøgt for rabies på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse.

Når et husdyr i en besætning mistænkes for eller konstateres smittet med rabies, pålægger Fødevarestyrelsen besætningen et offentligt tilsyn, der omfatter forbud mod flytning af dyr til eller fra besætningen.

Besætningen kan erklæres fri for mistanke om smitte med rabies, når undersøgelser foreskrevet af Fødevarestyrelsen er foretaget med et efter Fødevarestyrelsens vurdering tilfredsstillende resultat.

Husdyr fra en besætning, omfattet af § 10, stk. 1, må ikke føres direkte til slagtning, medmindre husdyret umiddelbart inden fraførelsen er blevet undersøgt af en dyrlæge og ikke har vist tegn på at være smittet med rabies. Slagteriet skal underrettes om husdyrets ankomst og husdyret skal være ledsaget af en passérseddel.

Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med slagtning af et husdyr påbyde husdyret testet for rabies.

Fødevarestyrelsen kan påbyde, at selskabsdyr, der er mistænkt for at være smittet med rabies, jf. § 2, holdes isoleret, indtil der foreligger et laboratorieresultat af undersøgelsen af flagermusen eller det andet dyr.

Findes flagermusen eller det andet dyr, jf. § 2, stk. 2, ved laboratorieundersøgelsen at være smittet med rabies, kan Fødevarestyrelsen påbyde, at selskabsdyret enten

1. vaccineres straks og igen 3 uger og 8 uger efter den første vaccination med en godkendt rabiesvaccine og isoleres i 3 måneder,

1. holdes isoleret fra andre dyr med henblik på observation for rabies symptomer i 6 måneder, eller

1. aflives.

Findes flagermusen eller det andet dyr uegnet til undersøgelse eller ikke er tilgængeligt gælder samme muligheder som efter stk. 2.

Når rabies konstateres hos et dyr kan Fødevarestyrelsen etablere en bekæmpelseszone, hvori følgende er gældende:

1. Alle selskabsdyr ældre end 3 måneder skal undersøges, vaccineres mod rabies af en dyrlæge inden en nærmere bestemt dato og have udleveret en rabiesvaccinationsattest. Rabiesvaccinationsattesten skal opbevares af ejer i mindst 3 år efter vaccinationen og på forlangende fremvises til personer fra Fødevarestyrelsen. Selskabsdyr, der har en gældende vaccination mod rabies og kan fremvise en gyldig rabiesvaccinationsattest, kan undtages.

1. Modsætter ejer eller bruger af selskabsdyret sig, at selskabsdyret vaccineres, jf. 1 og 2, vil selskabsdyret blive tvangsvaccineret eller aflivet for ejers eller brugers regning.

1. Løsgående selskabsdyr vil blive indfanget og er ejeren ikke fundet inden for 3 døgn, vil selskabsdyret blive aflivet. Hvis indfangning ikke er mulig, vil selskabsdyret blive skudt. Bliver selskabsdyrets ejer eller bruger fundet inden for 3 døgn, men er denne ikke i stand til at fremvise rabiesvaccinationsattest på selskabsdyret, vil selskabsdyret blive rabies vaccineret eller aflivet på ejers eller den brugers regning.

1. Selskabsdyr skal af ejeren eller brugeren holdes indespærret. Dog kan hunde færdes ude, hvis de er vaccinerede, og de er i snor.

1. Selskabsdyr må ikke føres ind i eller ud af en bekæmpelseszone, medmindre de er vaccinerede mod rabies og ledsages af en gyldig vaccinationsattest.

1. Udstillinger med selskabsdyr samt jagt- og markprøver må kun afholdes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

1. Enhver form for jagt med hund er forbudt.

Vildtlevende dyr, der nedlægges, må ikke pelses eller anvendes til noget formål, men skal leveres til et godkendt forarbejdningsanlæg.

Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra de bestemmelser, der er fastsat for bekæmpelseszonen, jf. stk. 1 og 2, når styrelsen skønner, at det ikke vil være i strid med de hensyn, der søges varetaget med de pågældende bestemmelser.

Enhver ejer eller lejer af en ejendom i en bekæmpelseszone skal straks underrette Fødevarestyrelsen, hvis der er eller bliver bekendt med, at der er beboede ræve-, mårhunde- eller grævlingegrave på ejendommen. Hvis en ejer eller lejer er eller bliver bekendt med, at der opstår nye grave eller gamle grave bebos skal dette omgående meddeles Fødevarestyrelsen. Opretholdes bekæmpelseszonen i længere tid, skal anmeldelse af ræve-, mårhunde- eller grævlingegrave ske hvert år i december, og det gælder også tidligere anmeldte grave.

Ejeren eller brugeren af en ejendom i bekæmpelseszonen, hvor der er beboede ræve-, mårhunde- eller grævlingegrave, skal tillade, at personer fra Fødevarestyrelsen og disses hjælpere får adgang til at foretage bekæmpelse af dyrene i gravene.

Udgifter i forbindelse med, § 3, stk. 3, § 5, stk. 2, § 9, stk. 3, § 12, eller § 13, stk. 2, afholdes af Fødevarestyrelsen.

Alle andre udgifter, der afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Med bøde straffes den, der

1. overtræder § 3, stk. 1 eller 2, § 4, stk. 1, § 5, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 11, stk. 1, § 13, stk. 1 nr. 1, nr. 4-6 eller nr. 8, § 13 stk. 2 eller § 14, eller

1. undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 12 eller § 13, stk. 1 nr. 7.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Bekendtgørelse nr. 330 af 14. april 2011 om rabies ophæves.

Fødevarestyrelsen

/P.D.V. \n Hanne Larsen / Marianne Marer/