Bekendtgørelse om overvågning og registrering af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. CHR: Det Centrale Husdyrsbrugs Register.
2. Akvakultur: Hold, opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer, hvor der anvendes metoder, der skal øge produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver mulighed for, og hvor organismerne forbliver en eller flere fysiske eller juridiske personers ejendom i alle opdrætnings- eller dyrkningsfaserne, indtil de er høstet.
3. Akvakulturbrug: Ethvert sted, fysisk afgrænset område eller anlæg, der drives af en akvakulturvirksomhed, og hvor der opdrættes akvakulturdyr med henblik på omsætning, med undtagelse af de steder, områder eller anlæg, hvor vildtlevende akvatiske organismer, der er høstet eller fanget med henblik på konsum, midlertidigt holdes fodertomme, mens de venter på at blive slagtet.
4. Akvakulturzone: Et klart defineret geografisk område med et homogent hydrologisk system, som omfatter en del af et afvandingsområde fra vandløbenes kilder til en naturlig eller kunstig forhindring, der standser vandlevende dyrs vandring opstrøms fra lavere liggende dele af afvandingsområdet, et helt afvandingsområde fra vandløbenes kilder til udmundingen i havet, eller flere afvandingsområder, inkl. deres udmunding i havet, idet afvandingsområderne er epidemiologisk forbundet via udmundingsområdet.
5. Akvakultursegment: Et eller flere akvakulturbrug tilhørende samme biosikkerhedssystem og med en population af akvatiske organismer med en særlig sundhedsstatus med hensyn til en given sygdom.
6. Avlsakvakulturbrug: Akvakulturbrug, der drives som en lukket besætning med egen bestand af moderfisk uden tilførsel af fisk, æg eller sæd.
7. Produktionsakvakulturbrug: Akvakulturbrug med eller uden egen bestand af moderfisk, hvor der løbende må tilføres fisk, æg eller sæd.
8. Andre anlæg med akvatiske organismer: Andre anlæg end akvakulturbrug, hvor der holdes akvatiske organismer uden omsætning for øje og lystfiskersøer (put-and-take fiskeri).
9. Kategori: Opdeling af akvakulturzoner og -segmenter i grupper (kategori I-V) alt efter sundhedsstatus i det pågældende område.
10. Smittefrit vand: Vand direkte fra boring eller væld samt vand, der ved behandling er gjort smittefrit.
11. Frivand: Søterritoriet, vandløb, grøfter, kanaler, søer, mergelgrave, damme, tørvegrave og kunstigt anlagt vandhuller, lystfiskersøer og lignende.
12. Forordningen om animalske biprodukter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

Kategorisering

§ 7. Et avlsakvakulturbrug kan opnå sundhedsstatus som kategori II, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Avlsakvakulturbruget alene får tilført smittefrit vand eller har en vandtilførsel, der er godkendt af Fødevarestyrelsen.
2. Avlsakvakulturbruget har gennemført en af Fødevarestyrelsen godkendt tømning, rensning og desinfektion med efterfølgende tørlægning af en varighed på mindst seks uger inden for tidsrummet 1. april til 1. oktober.
3. Avlsakvakulturbruget besættes med fisk, herunder æg, sæd og yngel, der kommer fra avlsakvakulturbrug, der har sundhedsstatus som kategori I, jf. dog stk. 3.
4. Avlsakvakulturbruget deltager i et overvågningsprogram, jf. § 9. Stk. 2. Godkendelse af vandtilførsel, jf. stk. 1, nr. 1, forudsætter, at akvakulturbrug opstrøms fra avlsakvakulturbruget har sundhedsstatus som kategori I eller II. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan dispensere for stk. 1, nr. 3, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at risikoen for smitte er ubetydelig.

§ 8. Produktionsakvakulturbrug kan opnå sundhedsstatus som kategori II, jf. dog stk. 2, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Produktionsakvakulturbruget får alene tilført smittefrit vand eller har en vandtilførsel, der er godkendt af Fødevarestyrelsen.
2. Produktionsakvakulturbruget har gennemført en af Fødevarestyrelsen godkendt tømning, rensning og desinfektion med efterfølgende tørlægning af en varighed på mindst seks uger inden for tidsrummet 1. april til 1. oktober.
3. Produktionsakvakulturbruget besættes med fisk, herunder æg, sæd og yngel, der kommer fra akvakulturbrug, der har sundhedsstatus som kategori I.
4. Produktionsakvakulturbruget deltager i et overvågningsprogram, jf. § 10. Stk. 2. Produktionsakvakulturbrug, der inden for de seneste tre år ikke har haft udbrud af IPN eller BKD, og som i denne periode alene har fået tilført fisk, herunder æg og yngel, fra akvakulturbrug, som har sundhedsstatus kategori I vedrørende IPN eller BKD, samt opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 4, kan opnå status som kategori II. Stk. 3. Godkendelse af vandtilførsel, jf. stk. 1, nr. 1, forudsætter, at akvakulturbrug opstrøms fra produktionsakvakulturbruget har sundhedsstatus som kategori I eller II for den pågældende sygdom.

Opretholdelse af status som kategori I eller II

§ 10. Produktionsakvakulturbrug, der har sundhedsstatus som kategori I eller II vedrørende IPN eller BKD, skal mindst en gang årligt lade sig inspicere af Fødevarestyrelsen for udtagning af prøvemateriale fra mindst 30 fisk til laboratorieundersøgelse. Stk. 2. Laksefisk, herunder æg, sæd og yngel, må alene tilføres fra akvakulturbrug, der har sundhedsstatus som kategori I vedrørende IPN eller BKD. Stk. 3. Fisk, herunder æg, sæd og yngel, der ikke tilhører laksefamilien, må alene tilføres akvakulturbruget efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Udsætning af fisk i frivand

§ 13. Ved mistanke om IPN eller BKD i et akvakulturbrug med sundhedsstatus som kategori I eller II, pålægger Fødevarestyrelsen akvakulturbruget et offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn indebærer, at ejeren eller brugeren af akvakulturbruget skal opfylde følgende krav:

1. Der skal foretages en opgørelse af bestanden af alle arter inden for hver produktionstype af fisk. For hver art og aldersgruppe skal der registreres, hvor mange fisk, der allerede er døde, smittet eller mistænkt for at være smittet. Den ansvarlige skal løbende ajourføre opgørelsen, så det fremgår, om der sker en ændring i populationen eller ny dødelighed i den periode, hvor der foreligger mistanke.
2. Levende fisk, æg, eller sæd må ikke føres til eller fra akvakulturbruget uden forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
3. Døde fisk eller slagteaffald må kun bortskaffes efter Fødevarestyrelsens anvisninger, jf. forordningen om animalske biprodukter.
4. Foder, redskaber, genstande eller andre materialer, som f.eks. affald, der kan tænkes at overføre sygdommen, må kun føres til eller fra akvakulturbruget med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt tilladelsen gives, fastsætter Fødevarestyrelsen de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå smittespredning.
5. Færdsel til og fra akvakulturbruget af mennesker, køretøjer eller transportmidler m.v. må kun finde sted efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
6. Køretøjer eller transportmidler, der efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen forlader akvakulturbruget, jf. nr. 5, skal efterkomme de foranstaltninger Fødevarestyrelsen fastsætter for at undgå smittespredning, inden de forlader akvakulturbruget.
7. Den ansvarlige for akvakulturbruget skal lade Fødevarestyrelsen foretage en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 14, samt udtage prøve til laboratorieundersøgelse på det nationale referencelaboratorium eller et officielt laboratorium, der af Fødevarestyrelsen er udpeget til at foretage den pågældende analyse. Stk. 2. Oplysninger, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal opbevares i mindst fem år, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan beslutte, at akvakulturbrug, beliggende nedenstrøms for akvakulturbrug, der har sundhedsstatus kategori I eller II, ikke skal pålægges et offentligt tilsyn efter stk. 1.

§ 14. En epidemiologisk undersøgelse foretaget i medfør af denne bekendtgørelse omfatter angivelse af:

1. det tidsrum, hvori det er sandsynligt, at sygdommen har været til stede på akvakulturbruget,
2. oplysninger om den mulige kilde til sygdommen på akvakulturbruget og identifikation af andre akvakulturbrug og andre anlæg med akvatiske organismer, som kan være blevet smittet,
3. oplysninger om fisk, æg, sæd, køretøjer, materiale eller personer, der kan have overført smitstoffer til eller fra de pågældende akvakulturbrug, og
4. oplysninger om eventuelle forekomster af sygdomsbærere og disses udbredelse. Stk. 2. Fremgår det af den epidemiologiske undersøgelse, at sygdommen kan være indført fra et andet akvakulturbrug eller -zone, samt overført til et andet akvakulturbrug eller -zone, som følge af kontakt med fisk, æg, sæd, dyr, køretøjer, personer eller på nogen anden måde, skal akvakulturbrugene eller -zonerne betragtes som under mistanke, og de i § 13 omhandlende foranstaltninger finder anvendelse.

§ 22. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 9-13. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil to år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med fortsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er:

1. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
2. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges sleskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.