Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Standardsats for afgift af blyfri benzin iblandet 9,8 pct. biobrændstoffer)
Skatteministeriet
LOV nr 1586 af 27/12/2019 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og senest ved § 19 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:
- I § 1, stk. 1, nr. 13, indsættes som 2. pkt.: »Blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 406,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 402,7 øre pr. liter ved 15 °C.«
§ 2. I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 9 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:
- I § 2, stk. 1, nr. 13, indsættes som 3. pkt.: »For benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer dog 36,8 øre pr. liter.«
- I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »og for varer nævnt i stk. 1, nr. 13 med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau)« til: », for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 4,8 pct. biobrændstoffer 38,5 øre pr. liter (2015-niveau) og for varer nævnt i stk. 1, nr. 13, med 9,8 pct. biobrændstoffer 36,5 øre pr. liter (2015-niveau)«.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. november 2023