Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven (Forhøjelse af afgiften på bæreposer og engangsservice m.v.)
Skatteministeriet
LOV nr 1587 af 27/12/2019 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 1434 af 5. december 2018, § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 11 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:
- Lovens titel affattes således: »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)«
- I § 2 b, nr. 1, ændres »10 kr.« til: »30 kr.«
- I § 2 b, nr. 2, ændres »22 kr.« til: »66 kr.«
- I § 2 c, stk. 2, ændres »19,20 kr.« til: »57,60 kr.«
§ 2. I lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. foretages følgende ændring:
- I bilag 1 ændres »Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)«.
§ 3. I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, foretages følgende ændring:
- I bilag 1, liste A, nr. 8, ændres »Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.« til: »Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven)«.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. november 2023