Tilbage
Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner)
DanmarkLov2019
Justitsministeriet
LOV nr 167 af 27/02/2019 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 736 af 25. juni 2014 og § 9 i lov nr. 376 af 27. april 2016 og senest ved lov nr. 1546 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
- I lovens titel indsættes efter »eksplosivstoffer«: »m.v.«
- Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse.«
- I § 6 b, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: »9) tilladelser til salutkanoner,« Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
§ 3
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Søren Pape Poulsen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. februar 2019