Lov om ændring af udlændingeloven (Fuld brugerbetaling for danskundervisning under au pair-ordningen)
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LOV nr 208 af 05/03/2019 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved § 38 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
- I § 9 j, stk. 6, 1. pkt., ændres »5.000 kr.« til: »17.300 kr.«, og i 2. pkt. ændres »2016« til: »2020«.
- I § 9 j, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Beløbet skal ikke betales ved ansøgning om en ny opholdstilladelse efter stk. 1 som følge af skift af værtsfamilie.«
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2019. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på eksisterende opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 j, ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j indgivet før lovens ikrafttræden og ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j. For sådanne ansøgninger eller opholdstilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /I Dronningens Navn:\nFREDERIK\nKronprins / Inger Støjberg/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. marts 2019