Bekendtgørelse for Grønland om uddannelse af kredsdommere

§ 1. Formålet med uddannelsen som kredsdommer er at kvalificere deltageren til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som kredsdommer og varetage de opgaver, der efter retsplejelov for Grønland er henlagt til kredsretterne. Stk. 2. Efter endt uddannelse skal deltageren overordnet kunne følgende:

1. Vejlede borgere om, hvor de kan modtage rådgivning om juridiske forhold.
2. Være i stand til at give parterne i en sag vejledning om, hvordan de kan varetage deres interesser, herunder vejlede om mulighederne for appel og fri proces.
3. Anvende den retlige regulering af de sagsområder, der gennemgås på uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, med respekt for reglernes hierarki.
4. Anvende de processuelle regler for det retsområde, som en konkret sag hører under.
5. Fungere som neutral mødeleder med gennemslagskraft og evner for konflikthåndtering og forligsmægling.
6. Foretage og redegøre for bevisvurderingen i en konkret sag.
7. Foretage en afvejning af parternes synspunkter samt formidle en begrundelse og det resultat, som afvejningen fører til.
8. Forstå kredsretternes og domstolenes rolle og opgaver i samfundet, samt tage et selvstændigt ansvar for gennemførelsen af de opgaver, der varetages af en kredsret.

§ 2. Retten i Grønland forestår uddannelsen af kredsdommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 2, 2. pkt., og bestemmer i den forbindelse, hvor kredsdommeruddannelsen gennemføres. Stk. 2. Retten i Grønland fastlægger uddannelsens studieordning efter høring af Domstolsstyrelsen, Kredsdommerforeningen, landsdommeren i Grønland, Advokatforeningen, politimesteren i Grønland, Forsvarerforeningen, Ilimmarfikinstituttet, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Atorfillit Kattuffiat (AK) og Grønlands Selvstyre. Studieordningen skal indeholde en nærmere beskrivelse af følgende:

1. Uddannelsens indhold, jf. § 4.
2. Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og eksamen for kandidater, der har opnået delvis fritagelse fra kravet om uddannelse, jf. § 8, stk. 1.
3. Uddannelsens gennemførelse, jf. § 5.
4. Stopprøver og afsluttende eksamen, jf. § 6. Stk. 3. Studieordningen kan revideres af Retten i Grønland efter høring af de i stk. 2 nævnte myndigheder og organisationer. Stk. 4. Kredsretterne bestemmer efter drøftelse med Retten i Grønland, hvilke sager der inddrages i uddannelsen.

§ 3. Optagelse på kredsdommeruddannelsen er betinget af, at den, der ønsker optagelse, forinden efter opslag er blevet ansat i en ledig stilling som kredsdommerkandidat. Ledige stillinger som kredsdommerkandidat bliver slået op af Dommerrådet i Grønland, der også træffer afgørelse om ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger. Stk. 2. Dommerrådet lægger blandt andet vægt på følgende kriterier ved ansættelsen af kredsdommerkandidater:

1. At ansøger er uberygtet.
2. At ansøger har valgret til kommunalbestyrelsen.
3. At ansøger har kendskab til sit lokalområde.
4. At ansøger behersker både dansk og grønlandsk. Stk. 3. Ansættelse og aflønning som kredsdommerkandidat sker efter overenskomsten for kredsdommerkandidater i statens tjeneste.

§ 6. Der gennemføres mundtlig eksamen efter henholdsvis 9 og 18 måneders undervisning. Eksamen kan aflægges på grønlandsk eller dansk. Den mundtlige eksamen fungerer som stopprøve, og eksamen skal således bestås for at kunne fortsætte uddannelsen. Bestås en eksamen ikke, er der mulighed for at gennemføre reeksamen 1 gang. Stk. 2. Stopprøvens indhold og gennemførelse beskrives nærmere i Retten i Grønlands studieordning. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig og en skriftlig eksamen. Eksamen kan aflægges på grønlandsk eller dansk. Eksamen beskrives i uddannelsens studieordning, jf. § 2, stk. 2. Bestås den afsluttende mundtlige eller skriftlige eksamen ikke, er der mulighed for at gennemføre reeksamen for den ikke beståede eksamen 1 gang. Stk. 4. Eksamenerne bedømmes af en ekstern censor, dommeren ved Retten i Grønland og en anden dommer eller øvrig domstolsjurist med kendskab til uddannelsen, og som dommeren ved Retten i Grønland har udpeget. Domstolsstyrelsen udpeger en ekstern censor. Stk. 5. Dommeren ved Retten i Grønland kan efter ansøgning tillade, at eksamen for en kredsdommerkandidat, jf. stk. 1 og 3, udsættes til et senere tidspunkt end anført i stk. 1 og 3. Dommeren ved Retten i Grønland kan endvidere efter ansøgning tillade, at en kredsdommerkandidat gennemfører reeksamen, jf. stk. 1 og stk. 3, mere end 1 gang.

§ 8. Domstolsstyrelsen kan efter indstilling fra dommeren ved Retten i Grønland helt eller delvist fritage en person med juridisk uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende fra kravet om uddannelse, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3. Stk. 2. Ved vurderingen af, om en person kan fritages helt eller delvist fra kravet om uddannelse som kredsdommer, skal der lægges vægt på, i hvilket omfang kredsdommerkandidaten er i stand til at varetage stillingen som kredsdommer, herunder de funktioner, der er beskrevet under kredsdommeruddannelsens formål.

§ 9. Dommeren ved Retten i Grønlands beslutninger i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for Domstolsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, beslutningen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til Retten i Grønland, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere dommeren ved Retten i Grønlands udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Dommeren ved Retten i Grønland sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 11. Bekendtgørelse nr. 996 af 16. september 2014 for Grønland om uddannelse af kredsdommere ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 225 af 07/03/2019 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Domstolsstyrelsen /Kristian Hertz / Laila Lindemark/