Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for erhvervsmæssigt fiskeri efter ål

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Ansøger: Personer eller selskaber registreret med ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri eller bierhvervsfiskeri efter ål, jf. § 4, nr. 1
2. De minimis-støtte: Statsstøtte under EU’s de minimis-regler, jf. bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014.
3. Landingsværdi: Oplysninger om værdien af ansøgers registrerede landinger fra Fiskeristyrelsens dataregister.
4. Lukkeperiode: Perioden den 1. november 2018 til og med 31. januar det efterfølgende år, jf. bekendtgørelse nr. 1205 af 5. oktober 2018 om forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand fra 1. november 2018 til og med 31. januar 2019.
5. Referencemåneder: Månederne november, december og januar i henholdsvis 2015/2016, 2016/2017 samt 2017/2018.
6. Referenceår: 2015, 2016 og 2017.

§ 4. Ansøger skal opfylde følgende betingelser for at være berettiget til at modtage kompensation:

1. Ansøger skal for kalenderårene 2018 og 2019 have en gyldig tilladelse til at fiske ål i henhold til bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand.
2. Ansøgers andel af fangster af ål skal udgøre minimum 30 pct. af ansøgers gennemsnitlige, årlige samlede landingsværdi i referenceårene.
3. Ansøger må ikke have begået svig som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning 508/2014/EU.
4. Ansøger må ikke på tidspunktet for indsendelse af ansøgning have ejerandele i fartøjer, der er opført på EU-listen i medfør af artikel 27, stk. 1 i forordning 1005/2008/EF over fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).
5. Ansøger skal på tidspunktet for indsendelse af ansøgning for de fartøjer, der søges om kompensation for, have under 9 point registreret i Fiskeristyrelsen for alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik i medfør af bilag XXX til forordning 404/2011/EU.
6. Ansøger må ikke have udøvet erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand i lukkeperioden.

§ 5. Fiskeristyrelsen beregner kompensationen på baggrund af et gennemsnit af værdierne af ansøgers historiske landinger i referencemånederne, jf. § 2, nr. 5 Stk. 2. Kompensationen udgør 100 pct. af den gennemsnitlige landingsværdi udregnet efter stk. 1. Stk. 3. Råder en ansøger over flere fartøjer kumuleres landingsværdierne for alle fartøjerne. Stk. 4. Såfremt ansøger ejer et fartøj sammen med en anden fisker, udregnes landingsværdien i forhold til den andel, der svarer til ansøgers ejerandel. Stk. 5. Der kan ikke dispenseres fra opgørelsesmetoden i stk. 1 som følge af, at ansøger ikke har været aktiv i alle referencemånederne.

§ 6. Der udbetales ikke kompensation for en gennemsnitlig landingsværdi, der beregnes til at være mindre end 10.000 kr., jf. stk. 1. Stk. 2. En ansøger, der modtager kompensation, kan over en periode på tre regnskabsår maksimalt modtage ca. 223.500 kr. (svarende til EUR 30.000) i kompensation, der ydes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014. Inden for dette støtteloft medregnes øvrig de minimis-støtte, der er ydet i medfør af nævnte forordning. Stk. 3. Hvis den beregnede kompensation medfører en overskridelse af det maksimale beløb nævnt i stk. 2, nedsættes beløbet tilsvarende.

§ 10. Fiskeristyrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af kompensation, hvis

1. ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
2. ansøger ikke sikrer, at Fiskeristyrelsen får adgang til de oplysninger, som ansøger har pligt til at afgive efter § 10, stk. 3, eller
3. ansøger ikke overholder sine forpligtelser efter § 4. Stk. 2. Ved opgørelse af tilbagebetalingskravet tillægges renter, hvis fristen for tilbagebetalingen overskrides. Rentetillægget beregnes for perioden mellem fristen for tilbagebetaling og datoen for tilbagebetalingen og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg.

§ 11. Afgørelser om kompensation truffet i henhold til § 1 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2-8 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan derfor ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Fiskeristyrelsen, som den myndighed, der har truffet afgørelse, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fiskeristyrelsen skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen, videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.