Tilbage
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser)
DanmarkLov2019
Miljø- og Ligestillingsministeriet
LOV nr 487 af 30/04/2019 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, foretages følgende ændringer:
- I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år inden den 1. september udarbejde en redegørelse om ligestilling« til: »hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4«.
- I § 5, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspolitik« til: »målsætninger for ligestilling«, og »denne« ændres til: »disse«.
- I § 5, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillingskategorier« til: »ledelse og personaleområdet i øvrigt«.
- I § 5, stk. 3, indsættes efter »ressortministeren«: »og til ministeren for ligestilling«.
- § 5, stk. 4, ophæves.
- I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og regionalt ansatte« til: »hvert tredje år redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4«.
- I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »en ligestillingspolitik« til: »målsætninger for ligestilling«, og »denne« ændres til: »disse«.
- I § 5 a, stk. 2, nr. 2, ændres »de enkelte stillingskategorier,« til: »ledelse og personaleområdet i øvrigt og«.
- § 5 a, stk. 2, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
- I § 5 a, stk. 3, ændres »1. november« til: »1. juni«.
- § 10 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
- Før § 11 indsættes: »Kønssammensætning ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.«
skat
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. maj 2019. Stk. 2. De i §§ 5 og 5 a i lov om ligestilling af kvinder og mænd nævnte redegørelser udarbejdes første gang i 2020.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Eva Kjer Hansen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. april 2019