Tilbage
Lov om ændring af lov om biblioteksvirksomhed (Kommunalt ansvar for en række opgaver vedrørende den nationale fælles bibliotekskatalog)
DanmarkLov2019
Kulturministeriet
LOV nr 501 af 01/05/2019 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 7)
§ 1. I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013, foretages følgende ændringer:
- Overskriften til kapitel 2 affattes således: »Kapitel 2 Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet«
- Overskriften før § 16 affattes således: »Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet«
- § 16 affattes således: »§ 16. Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en database indeholdende nationalbibliografien, data om materialebestanden på folkebiblioteker og statslige biblioteker og evnetuelt supplerende biblioteksdata. Stk. 2. Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved elektronisk adgang. Stk. 3. Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre brug. Stk. 4. Kommunerne i fællesskab kan eje og drive et aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med henblik på varetagelsen af opgaverne beskrevet i stk. 1-3, eller kommunerne i fællesskab kan beslutte, at KL løser opgaverne beskrevet i stk. 1-3, herunder at KL kan eje og drive et aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med henblik herpå. Stk. 5. Kommunerne i fællesskab kan henlægge andre relevante fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver til et selskab, som drives i medfør af stk. 4. Stk. 6. Statslige biblioteker, der deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, jf. § 8 og § 13, stk. 2, leverer data om deres materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog og har adgang til katalogen. Stk. 7. Kulturministeren fastsætter regler for udarbejdelse af nationalbibliografien.«
skatselskab
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Mette Bock/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. maj 2019