TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven

DanmarkBekendtgørelse2019

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 580 af 02/05/2019 I medfør af § 27 d, stk. 7, i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. De personlige alarmsystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, omfatter udstyr, som er egnet til at opdage, at en patient forlader eller er ved at forlade sygehusafdelingen. Stk. 2. De systemer, der er nævnt i stk. 1, kan blandt andet bestå af elektroniske dør- og trædemåtter, sensorer, fotoceller og zonealarmer.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. De personlige pejlesystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, omfatter udstyr, som er egnet til at lokalisere patienter, som har forladt sygehusafdelingen, f.eks. GPS-udstyr. Stk. 2. Der må alene anvendes udstyr, som kan fastgøres eller placeres på patienten selv eller i dennes jakke, sko, rollator, som armbåndsur eller lignende. Stk. 3. Udstyret må ikke påsættes gennem operative indgreb eller ved gennembrud af hud.

§ 3

§ 3. Udstyr, som nævnt i §§ 1 og 2 omfatter ikke udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge flere patienter, f.eks. tv- og videoovervågning.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2019. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 580 af 02/05/2019 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Sundheds- og Ældreministeriet /Ellen Trane Nørby / Katrine Bisballe/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
9. maj 2019