Bekendtgørelse for Færøerne om præparater og undersøgelser m.v. ved Statens Serum Institut
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 581 af 02/05/2019 I medfør af § 222, stk. 2, i sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for ydelser fra Danmark til Færøerne. Stk. 2. Ved ydelser forstås undersøgelser m.v. af prøver samt udlevering af præparater.
(Stk. 2)
§ 2. Undersøgelser m.v. foretages for læger, tandlæger, dyrlæger, sygehuse og lignende. Stk. 2. Udlevering af præparater sker til læger, tandlæger, dyrlæger, apoteker, sygehuse og lignende.
§ 3. Betaling for ydelser påhviler rekvirenterne, medmindre der af instituttet er truffet aftale om særlig betalingsordning, f.eks. med Sygesikringens Forhandlingsudvalg eller pr. 1. januar 2007, Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
(Stk. 4)
§ 4. Prisen for ydelser er de til enhver tid gældende i henhold til Statens Serum Instituts produkt- og prisliste. Stk. 2. Prisen for ydelser, som ikke er anført i Statens Serum Instituts produkt- og prisliste, kan fastsættes ved midlertidige priser. Stk. 3. Prisen for ydelser kan i særlige tilfælde ved levering af større mængder præparater eller undersøgelser fastsættes lavere end det fremgår af produkt- og prislisten. Stk. 4. Sundheds- og Ældreministeriet fastsætter principperne for prisfastsættelsen af instituttets ydelser.
§ 5. Statens Serum Institut kan i nødvendigt omfang levere ydelser for nedsat betaling eller gratis:
- i forbindelse med samfundsmæssige foranstaltninger,
- til epidemibekæmpelse,
- når anden betalingsmulighed ikke foreligger, og at præparatet eller undersøgelsen er nødvendig af hensyn til diagnose, forebyggelse eller behandling af sygdomme, eller
- i særlige tilfælde, hvor der foreligger opgaver af forsøgsmæssig natur.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2019.
Sundheds- og Ældreministeriet /Ellen Trane Nørby / Katrine Bisballe/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. maj 2019