Bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet
Justitsministeriet
BEK nr 634 af 25/06/2019 I medfør af § 58 d, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019, som ændret ved lov nr. 738 af 8. juni 2018, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Rigspolitiet er den myndighed, der har tilladelse til at anmode om sammenligning med Eurodac-oplysninger i retshåndhævende øjemed. Stk. 2. Politikredsenes efterforskningssektioner og vagtcentraler er de operative myndigheder, der kan anmode Rigspolitiet om at anmode om sammenligning med Eurodac-oplysninger i retshåndhævende øjemed. Stk. 3. Der skal til enhver tid være udpeget et juridisk sekretariat i Rigspolitiet, der fungerer som kontrolmyndighed, og som skal kontrollere, at betingelserne for at anmode om sammenligning med Eurodac-oplysninger i retshåndhævende øjemed er opfyldt.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019.
Justitsministeriet /Søren Pape Poulsen / Lisbeth Gro Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2019
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. juni 2019