TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører

DanmarkBekendtgørelse2019

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 636 af 25/06/2019 I medfør af § 12, stk. 1, nr. 1-4, stk. 3 og 4, § 13, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, fastsættes efter bemyndigelse:

Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe uanset bruttotonnage. Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3. Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Uddannelsen er normeret til 2 års teori og op til 1 år og 6 måneders praktik (fartstid). I løbet af praktikperioden skal der opnås 12 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart. Stk. 2. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 3. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 4

§ 4. Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet, jf. bilag 2. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, integreres i undervisningen. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes praktik (fartstid). Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en skibsfører kan møde i sit arbejdsliv.

§ 6

§ 6. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for praktik (fartstid) samt for eventuel udlagt undervisning.

Praktik

§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Praktikken (fartstid) skal finde sted i et søgående handelsskib, der med hensyn til størrelse, fremdrivningseffekt, driftsforhold, udstyr, bemanding samt besætningens erfaring og arbejdsbelastning kan fungere som et effektivt praktiksted til søs. Praktikken (fartstiden) skal kvalificere den studerende til opnåelse af sønæringsbevis. Stk. 2. Praktikken (fartstiden) skal foregå under vejledning af en kvalificeret officer og skal gennemføres i henhold til en af Styrelsen for Forskning og Uddannelse godkendt uddannelsesbog. Stk. 3. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik (fartstid) kan gennemføres inden for den normerede tid. Stk. 4. Praktik (fartstid) skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for den studerende samt udføre vejledning af den studerende såvel før som under praktikforløbet. Stk. 5. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformning af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik.

§ 8

§ 8. Praktik (fartstid) udføres som lønnet praktik (fartstid) som overtallig om bord i et skib. Praktikken (fartstiden) kan være ulønnet, hvis den gennemføres på et skib, som er registeret i udlandet, og hvis rederiet erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land.

Adgang og optag

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en uddannelse til kystskipper. Stk. 3. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren

  1. er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt til den tjeneste, uddannelsen giver ret til,
  2. er skikket til udkig og
  3. er i besiddelse af et gyldigt vagtholdsbevis.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. En uddannelsesinstitution kan tillade, at en studerende på den grundlæggende maritime uddannelse til kystskipper kan fortsætte på skibsføreruddannelsen umiddelbart efter uddannelsen til kystkipper, selv om ansøgeren ikke har gennemført et eller flere af følgende elementer i uddannelsen til kystskipper:

  1. Kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC).
  2. Kursus i brandledelse i skibe.
  3. Sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B. Stk. 2. En studerende, der er optaget uden det i stk. 1, nr. 2, nævnte kursus, skal have mulighed for at tage dette kursus i løbet af uddannelsen til skibsfører.

Individuel kompetencevurdering

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 9, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 og 3 omfatter som udgangspunkt kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution med mindre uddannelsesinstitutioner, der udbyder sammen uddannelse, beslutter, at tilladelsen skal gælde alle udbud af uddannelsen.

Studieordning

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for

  1. uddannelsens mål,
  2. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning,
  3. undervisnings- og samarbejdsformer,
  4. samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
  5. studieplaner,
  6. valgfag,
  7. prøver og anvendte bedømmelsesformer,
  8. studieaktivitet,
  9. merit,
  10. retningslinjer for praktikperioder, herunder brug af uddannelsesbog,
  11. orlov og
  12. dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter.
§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.

Prøver og eksamen

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når den studerende har

  1. gennemført hele uddannelsen og
  2. bestået de afsluttende prøver.

Underviseres kvalifikationer

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.

ansættelse

Merit, klage, forsøg og dispensation

§ 16

(Stk. 6)

§ 16. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan meddele merit for praktik til ansøgere, som tidligere har gennemført fartstid. Merit for ansøgere som ikke opfylder kravene i § 3, stk. 1, 2. pkt. forudsætter, at institutionen har fået tilsagn fra Søfartsstyrelsen om, at betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis vil være opfyldt, når den studerende har gennemført uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrundet indstilling herom. Stk. 3. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 4. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 5. Ved godkendelse efter stk. 3 og 4 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 17

§ 17. Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019. Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt en uddannelse efter regler nævnt i stk. 4 før den 1. juli 2019, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 797 af 18. juni 2018 om uddannelsen til skibsfører ophæves.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse /Niels Christian Beier / Pia thor Straten/

Bilag 1 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsfører skal opnå i uddannelsen

Læringsmål for viden er, at skibsføreren har

  1. forståelse for principperne for skibes opbygning og udrustning,
  2. kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe,
  3. forståelse for den navigatoriske drift af skibe i fart på alle have,
  4. forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes,
  5. viden om maritim økonomi og maritime virksomheders markedsmæssige situation,
  6. forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle
  7. forståelse for jura og miljøbeskyttelse
  8. viden om IT-systemers sikkerhedsmæssige betydning. Læringsmål for færdigheder er, at skibsføreren kan
  9. organisere og føre tilsyn med lastning og losning,
  10. planlægge og organisere ledelse af arbejdet om bord, under alle forhold.
  11. varetage bro- og vagttjeneste i skibet
  12. anvende fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk,
  13. anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, samt foretage en risikovurdering i relation til denne.
  14. anvende relevante internationale og danske regler,
  15. selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed.
  16. varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og
  17. anvende den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af projekter. Læringsmål for kompetencer er, at skibsføreren kan
  18. varetage funktionen som navigatør og skibsfører i skibe i fart på alle have,
  19. varetage den ledelsesmæssige opgave om bord, som navigatør og som skibsfører
  20. tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord,
  21. udvise ansvarlig ledelsesmæssig adfærd samt social og kulturel fleksibilitet,
  22. på baggrund af ledelsesmæssige kompetence fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer.
  23. sikre at skibet til enhver tid opfylder gældende krav, til udstyr, bemanding og certifikater.
  24. tage ansvar for at organisere, planlægge og evaluere sikkerheds- og miljøberedskabet om bord,
  25. analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havarirapporter og
  26. tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe på alle have samt bidrag til forbedring af processer.

Bilag 2 Centrale temaer i uddannelsen til skibsfører

§ 20

(Stk. 4)

  1. og 2. semester Fagemne: Centrale temaer: Nautik (20 ECTS-points) Sejladsens planlægning Sejlads- og ruteplanlægning: organisering af informationsindsamling, sejladsplanlægning og sejladsgennemførelse. Vagthold og kollisionsforebyggelse: organisering af bro- og dæksvagten. Navigationsudstyr: anvendelse, organisering, kontrol og vedligeholdelse/opdatering af udstyr Sejladsens gennemførelse Stedbestemmelse: anvendelse af navigationsudstyr i skibe samt bestik. Manøvrering: skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt nødsituationer. Fremdrivning og energieffektiv driftsoptimering : fremdrivningsmodstand, brændstofforbrug, drifts-omkostninger, effektiv anvendelse af ressourcer Kommunikation: nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesyste-mer og VTS. Maskinlære og maritim teknologi: Skibsmaskineri samt hjælpe- og servicesystemer, herunder varetagelse af skibsmaskineri under 750 kW (Duelighedsbevis i motorpasning). STCW-kurser Operation (20 ECTS-points) Sødygtighed Stabilitet: skibets stabilitet under alle forhold. Sikkerhedsrisici og påvirkninger: ved planlagte og uforudsete hændelser for skib, ladning og udrustning. Maritime IT-systemer og -programmer - systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol. Vedligeholdelse, dokning og inspektioner: syn og surveys. Håndtering af ladning Operationer: tilsyn med lasten samt tilsyn med skibets tilstand under rejsen. Regler og regulering: nationale og internationale reguleringer, koder og sikkerhedsforskrifter . Dokumenthåndtering og –styring: dokumentation for lastens tilstand og behandling. Skibsføreren som myndighed: Søret, befragtning og skibsadministration samt skibsførerens rettigheder og pligter. Internationale konventioner: relevante internationale regler og deres implementering i dansk ret. Maritimt engelsk - IMO's maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer. Teknisk drift og administration: syn, forsikring og klassifikation af skibe. STCW-kurser Sikkerhed (20 ECTS-points) Miljøsikkerhed Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse: internationale og nationale miljøregler, anvendelse af skibets beredskabsplan i tilfælde af forureningsulykke. Personlig og organisatorisk sikkerhed Sikkerhedsledelse og arbejdsmiljølovgivning : nationale og internationale regler samt skibets sikkerhedsledelsessystem. De studerende skal opnå bevis for kursus i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§ 16). Hviletid og sikker skibsdrift: planlægning og organisering af ordinær skibsdrift. Crew resource management: Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder under ordinær skibsdrift samt i nød- og krisesituationer. Ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko: ladningens indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed. Skibets sikkerhed Sikkerhedshændelser: beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker, risikovurdering og rapportering. Maritim sikkerhedskommunikation: kommunikation under driftsmæssige forhold. STCW-kurser Maritim sikring: Funktion som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Sygdomsbehandleruddannelse: Varetagelse af funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Bridge Ressource Management (BRM-kursus). Full mission kursus (afslutning/udtjekning) General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2.
§ 20

(Stk. 4)

  1. semester Personligt lederskab (5 ECTS point) Professionelt Lederskab Det professionelle lederskabs forskellige kompetender og identiteter i relation til organisationens opgaveløsning. Ledelse og Organisation (5 ECTS point) Styring og Strategi Strategisk ledelse og forankring af styringsmæssige tiltag i ledelsen af organisationen. Ledelse og medarbejdere (5 ECTS point) Læring og kompetenceudvikling Lærings- og kompetenceudvikling af medarbejdere, der understøtter organisationens målopfyldelse og medarbejderens udvikling. Grundlæggende økonomi (5 ECTS point) Økonomistyring og Nøgletal Økonomistyring, budgettering, regnskabsbehandling og regnskabsmæssige nøgletal i en forretningsmæssige og organisatorisk sammenhæng. Kultur og Virksomhedsledelse (5 ECTS point) Kulturforståelse Kulturforståelse i internationalt perspektiv, samt virksomhedskulturens betydning for udvikling og drift. Computer/Operation IT-forståelse Hardware/software, netværk, IT-sikkerhed/IT-beskyttelse og IT-systemopbygning. 4, semester (Valgfrie moduler, hvor der skal opnås 20 ECTS point) IT/Operation (10 ECTS point) Databehandling Databehandling, IT-sikkerhed, Data indsamling og analyse, Digitalisering, Styringssystemer, Kommunikationssystemer og virtuelle systemer. Specialkurser (10 ECTS point) Special kurser Der vælges én kursuspakke - Advanced Tankskibkurser, Olie, Kemikalie og Gas - DG, DG-Færge, Shiphandling og §-kurser - IS-kursus og Arktisk Shiphandling - Heavy lift, DG og IMSBC-kursus. Skibsledelse I (10 ECTS point) Personligt lederskab; Søret og Administration; Human Ressource Management. Lederens forskellige kommunikative kompetencer i relation til egne ledelsesmæssige udfordringer Lovgivningsrammer for den skibsbaserede ledelsesudfordringer, handlinger og muligheder. Samarbejde og ressourceudnyttelse indenfor organisationens rammer. Skibsledelse II (10 ECTS point) Personligt lederskab; Driftsøkonomi; Dokning og vedligehold. Lederens forskellige kommunikative kompetencer i relation til egne ledelsesmæssige udfordringer Optimering af skibets drift fra et økonomisk synspunkt Programmeret vedligehold, Dok-specifikation, Gennemførelse og Afslutning af vedligehold og dokning. Skibsledelse III (10 ECTS point) Ledelse og Organisation; Ledelse og medarbejdere. Organisatoriske processer gennem iagttagelse, analyse, refleksioner og handlinger. Den professionelle relation mellem leder og medarbejder, samt mellem medarbejdere der understøtter organisationens opgaver. Økonomi (10 ECTS point) Makroøkonomi Makroøkonomi, bæredygtighed, 7-års cyklus, klima, verdenshandel Styrke, Materialelære og Elektronik (10 ECTS Point) Materialelære og Elektronik Materiale – og styrkelære og grundlæggende termodynamik: varmetransmission, væskefysik, gasfysik mv. Systemforståelse og systemopbygning af elektrisk og elektronisk kontroludstyr
  2. semester (Obligatorisk modul) Afsluttende Eksamensprojekt (10 ECTS Point) Projekt Projekt, der inddrager relevante elementer af uddannelsen.
regnskab
§ 20

(Stk. 4)

Bilag 3 Oversigt over kvalifikationskrav m.v., en skibsfører skal opfylde

  1. Maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A,
  2. sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, og Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 1.2,
  3. uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§ 16),
  4. Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, og
  5. General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
27. juni 2019
Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører | TheLawyer.sh