TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen

DanmarkBekendtgørelse2019

Ældreministeriet

BEK nr 70 af 21/01/2019 I medfør af § 81 a, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, fastsættes:

Værdighedspolitikker

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Stk. 2. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.

leje
§ 2

§ 2. I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

  1. Livskvalitet.
  2. Selvbestemmelse.
  3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
  4. Mad og ernæring.
  5. En værdig død.
  6. Pårørende.
  7. Bekæmpelse af ensomhed.
leje
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen. Stk. 2. Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Ikrafttrædelse

leje
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019. Stk. 2. Forpligtelsen efter § 2, nr. 7, jf. § 3, skal første gang være opfyldt senest den 31. december 2019, og derefter inden for det første år i den kommunale valgperiode, jf. § 1, stk. 1. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2018 om værdighedspolitikker for ældreplejen ophæves.

Sundheds- og Ældreministeriet /Thyra Frank / Charlotte Søderlund/

leje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2019
Ikrafttrædelsesdato
29. januar 2019