Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020

BEK nr 762 af 29/07/2019 I medfør af § 13, stk. 2-5, § 14, stk. 3, § 16, stk. 2, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3 og 6, §§ 26-28, §§ 30-31, § 35, § 36, stk. 2, 4 og 5, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, og § 2, stk. 1 og 9, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, fastsættes efter forhandling med justitsministeren og efter bemyndigelse:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for:

1. Virksomheder, der efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal eller kan anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.
2. Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.
3. Fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
4. Gødskningsloven: Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.
5. Register for Gødningsregnskab: Det register, der er oprettet i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
6. Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter § 2, stk. 2 eller 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.
7. Kunstgødning: Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske.
8. Husdyrgødning: Følgende typer af gødning, herunder i afgasset eller forarbejdet form: a) Fast husdyrgødning. b) Flydende husdyrgødning. c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr. d) Bundfald: Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen. e) Blandinger af a-d. f) Blandinger af a-e med andre stoffer, produkter og materialer.
9. Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller urea.
10. Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
11. Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.
12. Biogasanlæg: Et anlæg der ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning eller blandinger heraf producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt.
13. Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en jordbrugsvirksomhed.
14. Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg.
15. Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål og forbrændt husdyrgødning.

1. Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse, anden organisk gødning eller blandinger heraf.
2. Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.
3. JB-nr.: Jordbundstype fastsat ved hjælp af nr.: a) JB-nr. 1: Grovsandet jord. b) JB-nr. 2: Finsandet jord. c) JB- nr. 3: Grov lerblandet sandjord. d) JB-nr. 4: Fin lerblandet sandjord. e) JB-nr. 5: Grov sandblandet lerjord. f) JB-nr. 6: Fin sandblandet lerjord. g) JB-nr. 7: Lerjord. h) JB-nr. 8: Svær lerjord. i) JB-nr. 9: Meget svær lerjord. j) JB-nr. 10: Siltjord. k) JB-nr. 11: Humus. l) JB-nr. 12: Speciel jord.
4. Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

§ 2. Register for Gødningsregnskab omfatter de virksomheder, der er registreret eller registreres i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. Stk. 2. Virksomheder, der kan registreres i medfør af § 2, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2020. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden. Stk. 3. Anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Afmelding af en virksomhed fra registeret i medfør af § 2, stk. 7, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2020.

§ 3. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi, alt efter hvilken afgrøde der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Brødhvede

§ 4. Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt. Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes:

1. Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2018 og 2019) have dyrket en brødhvedesort, og hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.
2. Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2020) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Virksomheden skal endvidere ved kontrol kunne forevise den indgåede kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Stk. 4. Kontrakten, jf. stk. 2, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger:
3. Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.
4. Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling.
5. Kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter.
6. Den planperiode, kontrakten omfatter.
7. Kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 5. Den i stk. 3 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 6. Ved afsætning af en afgrøde kan en virksomheds afgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 15. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Høstudbyttet fra den umiddelbart forudgående planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der falder inden for planperioden for indsendelse af Fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte. Hvis høstudbyttet for planperioden 2019/2020 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.

§ 7. Ved anvendelse af kornafgrøder på egen bedrift kan en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 16. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. For planperioden 2019/2020 skal der dog alene foreligge dokumentation for, at der er i gennemsnit er høstet højere udbytter af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019. Stk. 2. Dokumentationen, jf. stk. 1, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance, opgjort efter stk. 4, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte gødningsplanlægningen, jf. gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde. Stk. 3. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. For planperioden 2019/2020 beregnes det forventede højere udbytte dog alene på grundlag af høstudbyttet opnået i planperioderne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019. Stk. 4. Høstudbyttet, jf. stk. 3, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. § 17. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 17. Stk. 5. Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares på virksomheden i mindst 8 år og forevises på forlangende.

§ 8. En virksomheds samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvælstofkvoten efter gødskningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og JB-nr, jf. bilag 1, tabel 1. Stk. 2. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om. Stk. 3. Kvoten beregnes som marken angivet i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 3-7, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Stk. 4. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote. Stk. 5. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

§ 10. En virksomhed kan fravige det JB-nr., der er fastsat for marken, hvis virksomheden på baggrund af teksturmålinger, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1, kan dokumentere en anden jordbundstype. Stk. 2. Hvis jordbundstypen fastsættes ud fra teksturmålinger, skal der udtages en jordprøve for hver påbegyndt femte ha, hvor jordbundstypen ændres. Udtagningen af jordprøverne skal kunne dokumenteres af indtegnede prøvelinjer pr. mark. Dokumentationen herfor skal kunne forevises ved kontrol. Stk. 3. Teksturanalyserne af jordprøverne skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af teksturanalyser af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Teksturanalyserne skal kunne forevises ved kontrol.

§ 11. Virksomheder, der er omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberette gødningsplanlægning, jf. gødskningslovens § 41, til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2020. Stk. 2. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Et markkort, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2020.
2. Marknr. for de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2020.
3. Markernes afgrøder i planperioden.
4. Markernes jordtype angivet med et JB-nr.
5. Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.
6. Markens forfrugt.
7. Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn. Stk. 3. Det samlede landbrugsareal opgøres som virksomhedens arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer. Stk. 4. Ændringer i indberetning efter stk. 1 kan foretages ind til den 31. marts 2021. Ændringer skal foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget. Stk. 5. Indberetninger og ændringer af indberetninger efter stk. 1 skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

Gødningsregnskab

§ 12. Virksomheder, der er omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Landbrugsstyrelsen. Oplysningerne skal indberettes senest den 31. marts 2021. Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i stk. 1. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Hvis den ophørende virksomhed har givet den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skriftlige oplysninger som nævnt i gødskningslovens § 32, stk. 2, skal den ophørende virksomhed dog ikke indberette et gødningsregnskab for planperioden. Stk. 3. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr. Stk. 4. Indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger skal ske elektronisk til Landbrugsstyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end elektronisk, kan ikke anses for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 13. Gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse, skal, jf. dog stk. 5, indeholde følgende oplysninger:

1. Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.
2. Det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse.
3. Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.
4. Den andel af det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor, jf. § 20, stk. 1, § 21, stk. 4, 2. pkt., og § 22.
5. Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. Virksomheder, der i planperioden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, bioaske eller afgasset biomasse fra en anden virksomhed, skal skriftligt bekræfte at have modtaget de oplysninger, som fremgår af stk. 2. Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 14 stk. 3 og 4, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om det totale antal kg kvælstof og fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Dokumentation for overdragelsen i form af modtagers skriftlige bekræftelse skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 5. Afgiver virksomheden i planperioden husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
6. det totale indhold af kvælstof og fosfor og
7. den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 14. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. Stk. 2. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afbrændt i eget forbrændings- eller brændingsanlæg. Stk. 3. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. § 13, stk. 4. Stk. 5. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. Stk. 6. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet, der afsættes af udegående husdyr på arealer, som er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 7. Landbrugsstyrelsen kan efter gødskningslovens § 21, stk. 4, i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen

§ 16. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter« i tabellen.

§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin og fjerkræ på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af protein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdier for protein- eller fosforkoncentrationen angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning skal der enten udelukkende anvendes standardværdier for henholdsvis gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel, jf. dog stk. 3. Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4 og 5, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet. For indkøbte foderstoffer til kødædende pelsdyr anvendes data om henholdsvis proteinkoncentrationen og fosforindholdet fra relevante fodercentraler. Stk. 3. Alle virksomhedens egne værdier for foderets indhold af henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, jf. bilag 2, tabel 3, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Samtlige analyser af partier eller slæt af grovfodermidler, der anvendes til fodring af egen kvægbesætning, skal indgå i korrektionen med den andel, der svarer til andelen af den samlede foderration. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes enten udelukkende standardværdier for henholdsvis råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4, eller udelukkende standardværdier i NorFors fodermiddeltabel. Ved anvendelse af de standardværdier, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal der anvendes de værdier, der er fastsat for det år, hvor foderafgrøden er høstet, eller de værdier, der er fastsat for fodermidlet.
2. Analyse af indhold af råprotein og fosforindhold i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
3. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af råprotein pr. kg fodertørstof, gram fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes. Stk. 4. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelses-, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentation skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for proteinkoncentrationen til beregning af type 2 korrektion, jf. bilag 2, tabel 3, skal omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 18. Biogasanlæg skal beregne indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organisk gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, jf. nærværende bekendtgørelses §§ 15-17 samt § 21, stk. 6, jf. dog stk. 2. Biogasanlæg skal endvidere fastsætte det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning. Stk. 2. Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan alternativt få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes, jf. stk. 3. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 3. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 19. For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 20, stk. 2. Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 20, stk. 2. Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og det gennemsnitlige fosforloft, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 12, stk. 4 og 5, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 18, stk. 3. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 20, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 20. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Svinegylle: 75 pct.
2. Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.
3. Dybstrøelse: 45 pct.
4. Husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5: 65 pct.
5. Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning beregnes den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, af producenten af den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19. Stk. 3. For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse, opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne. For afgasset biomasse kan andelen dog opgøres som andelen for svinegylle. Stk. 4. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

Anden organisk gødning

§ 21. Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 18, stk. 3. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning beregnes som den mængde kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, som er tilført virksomheden i planperioden. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. Spildevandsslam: 45 pct.
2. Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.
3. Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.
4. Grønsaft: 40 pct.
5. Have- og parkaffald: 0 pct.
6. Kød- og benmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.
7. Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6: 40 pct. Stk. 5. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 4, nr. 6 og 7, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere carbon- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%. Dokumentationen skal kunne forevises ved kontrol. Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen samt dato for levering.

Kunstgødning

§ 24. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2020. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020. Stk. 2. Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske. Beregningen foretages på baggrund af normer, analyser eller de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret. Stk. 3. For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, må det samlede ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og derunder, må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og bioaske gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i henholdsvis kg kvælstof og kg fosfor. Stk. 4. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 5. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning

§ 25. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2020. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2020 til 30. september 2020 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2020. Stk. 2. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.

§ 26. Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 32, stk. 1, før udløbet af planperioden med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm, skal den ophørende virksomhed give den overtagende virksomhed skriftlige oplysninger efter gødskningslovens § 32, stk. 2, senest en måned efter ophørstidspunktet. Stk. 2. Stk. 1 og gødskningslovens §§ 32 og 33 gælder tilsvarende i tilfælde, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 3. Ændringer som følge af ophør af ejerforhold, brugsret eller kreditorforfølgning, jf. stk. 1 og 2, skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11. Stk. 4. Erklærer den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, at forbruget af kvælstof og fosfor som omhandlet i gødskningslovens § 33, stk. 3, henregnes til denne virksomhed, skal erklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugsstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Stk. 5. Skriftlige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 skal angives på skemaer godkendt af Landbrugsstyrelsen.

§ 27. Ophører en virksomhed som omhandlet i gødskningslovens § 34, stk. 1, før udløb af planperioden med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i de gødningstyper, der er nævnt i gødskningslovens § 34, stk. 1, skal virksomheden senest en måned efter overdragelsen opgøre lageret på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1. virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 18, stk. 3. Stk. 4. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal opgøres på grundlag af
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
6. mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i anden organisk gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 5. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres på grundlag af
7. mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
8. mængden af forbrugt fosfor i bioaske fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

§ 29. For nyregistrerede virksomheder gælder følgende:

1. Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2019 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.
2. Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2019, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2019. Statusopgørelsen skal foretages på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kunstgødning i planperioden 2018/2019 og oplysninger om udbragt kunstgødning i samme periode. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden 2019/2020.
3. For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

§ 30. Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden. Stk. 2. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberettes følgende oplysninger:

1. Modtagers CVR-nummer.
2. Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
3. Typen af kunstgødning.
4. Den totale mængde af kunstgødning. Stk. 3. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger:
5. Hvilke typer af kunstgødning.
6. Det totale indhold af kvælstof og fosfor. Stk. 4. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger:
7. Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.
8. Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private.
9. Typen af kunstgødning. Stk. 5. For indberetninger efter stk. 1-3 skal indberetningen medtage kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 6. Virksomheder registeret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i § 26, stk. 4, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 1 for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2019/2020. Stk. 7. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-3, skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 31. Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har afsat gødning til i planperioden:

1. Offentligt ejede virksomheder, der afsætter anden organisk gødning.
2. Fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse.
3. Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter husdyrgødning eller bioaske.
4. Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.
5. Andre virksomheder, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse eller bioaske. Stk. 2. Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 5:
6. Modtagers CVR-nummer.
7. Det totale indhold af kvælstof og fosfor.
8. Typen af gødning.
9. Den totale mængde gødning.
10. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning. Stk. 3. Ved afsætning af gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af kunstgødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet set er afsat. Stk. 4. Ved afgivelse af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning skal indberetningen, jf. stk. 2 og 3, endvidere indeholde oplysninger om det gennemsnitlige fosforloft. Stk. 5. Ved afgivelse til private skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om de totale kvælstof- og fosformængder, der samlet er afgivet til private. Stk. 6. Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1 nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

§ 32. Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2020 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:

1. Fælles biogasanlæg, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning.
2. Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
3. Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og som modtager husdyrgødning. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
4. Hvilke registrerede virksomheder efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr.
5. Typen af gødning, der er modtaget.
6. Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget.
7. Den totale mængde af den gødning, der er modtaget.
8. Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning. Stk. 3. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal indberetningen, jf. stk. 2, udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper samt de totale kvælstof- og fosformængder der samlet er modtaget fra disse virksomheder.

§ 33. Forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget, og over den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Opgørelsen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på forlangende. Stk. 3. På forbrændings- og brændingsanlæg, der tilhører virksomheder, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og skal være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af bioaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Landbrugsstyrelsen på forlangende.

§ 38. Skønnes en overtrædelse af § 12 i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1. Stk. 3. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning.

Ikrafttræden

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2019. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 758 af 29. juli 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2019/2020 ophæves.

Landbrugsstyrelsen /Louise Piester / Jakob Møgelvang/

Bilagsoversigt

Bilagsoversigt Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland herunder oversigtstabel Tabel 2 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Oversigtstabel 1 Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. - (for at normerne for græskategorien kan anvendes) Oversigtstabel 2 Beregning af græsningsenheder (GE) Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin

Bilag 1, Tabel 1 til 5

Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof-, fosfor- og kalium) Afgrødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm hkg/ha Kvælstof-norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Vårsæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 1 Vårbyg 2 0 Ja 46 (51) 137 53 (58) 133 58 (64) 155 65 (72) 141 69 (76) 147 1,5 1,5 2 Vårhvede 2 0 Ja 42 (46) 166 48 (53) 160 53 (58) 182 59 (65) 166 63 (69) 172 1,5 1,5 6 Vårhvede, brødhvede 0 Ja 42 (46) 169 48 (53) 165 53 (58) 188 59 (65) 174 63 (69) 180 1,7 1,7 3 Vårhavre 0 Ja 45 120 52 116 57 138 58 115 61 119 1,5 1,5 4 Blanding af vårsåede arter 0 Ja 45 120 52 116 57 138 58 115 61 119 1,5 1,5 55 Vårrug 0 Ja 45 120 52 116 57 138 58 115 61 119 1,5 1,5 8 Vårspelt 0 Ja 45 120 52 116 57 138 58 115 61 119 1,5 0 5 Majs modenhed 0 Ja 71 174 71 159 79 190 78 164 82 172 1,5 0 7 Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd 8 Ja 44 75 47 62 50 78 53 55 56 56 0,5 0 56 Vårtriticale 0 Ja 45 120 52 116 57 138 58 115 61 119 1,5 1,5 58 Sorghum 0 Ja 120 116 138 115 119 1,5 1,5 Vintersæd til modenhed hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 10 Vinterbyg 2 0 Ja 56 (62) 177 60 (66) 167 64 (70) 187 79 (87) 190 84 (92) 201 1,2 1,2 11 Vinterhvede 2 0 Ja 55 (61) 175 69 (76) 181 73 (80) 202 88 (97) 209 93 (102) 221 1,5 1,5 13 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 55 (61) 212 69 (76) 221 73 (80) 243 88 (97) 252 93 (102) 266 1,7 0,0 57 Vinterrhavre 0 Ja 51 (56) 143 65 (72) 144 64 (70) 158 77 (85) 159 81 (89) 168 1,2 1,2 14 Vinterrug 2 0 Ja 51 (56) 143 65 (72) 144 64 (70) 158 77 (85) 159 81 (89) 168 1,2 1,2 Vintersæd til modenhed (fortsat) hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 15 Vinterhybridrug 2 0 Ja 62 (68) 155 77 (85) 159 77 (85) 174 88 (97) 172 93 (102) 183 1,2 1,2 16 Vintertriticale 2 0 Ja 48 (53) 178 60 (66) 177 60 (66) 192 68 (75) 187 72 (79) 197 1,2 1,2 9 Vinterspelt 0 Ja 51 (56) 143 65 (72) 144 64 (70) 158 77 (85) 159 81 (89) 168 1,2 1,2 17 Blanding af efterårssåede arter 2,12 0 Ja 51 (56) 143 65 (72) 144 64 (70) 158 77 (85) 159 81 (89) 168 1,2 1,2 Oliefrø og Bælgsæd hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 21 Vårraps 23 Ja 19 137 22 127 24 145 25 121 26 123 1,5 0 22 Vinterraps 23 Ja 31 196 39 208 39 208 44 216 46 219 1,5 0 23 Rybs 23 Ja 19 137 22 127 24 145 25 121 26 123 1,5 0 24 Solsikke 23 Ja 19 185 21 170 24 185 25 160 26 160 0 0 25 Sojabønner 23 Nej 47 0 47 0 47 0 47 0 47 0 0 0 180 Gul sennep 23 Ja 20 139 22 128 25 146 25 121 26 122 1,5 0 182 Blanding af oliearter 23 Ja 137 127 145 121 123 1,5 0 30 Ærter 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 31 Hestebønner 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 32 Sødlupin 23 Nej 31 0 31 0 31 0 31 0 31 0 0 0 54 Bælgsæd blanding 23 Nej 48 0 56 0 66 0 73 0 73 0 0 0 35 Bælgsæd, flerårig blanding 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 36 Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 12 23 Nej 46 0 46 0 46 0 46 0 46 0 0 0 Hør og hamp hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 40 Oliehør 23 Ja 15 101 15 86 15 101 15 76 15 76 0 0 41 Spindhør 23 Ja 92 63 92 48 92 63 92 38 92 38 0 0 42 Hamp 23 Ja 123 155 123 140 123 155 123 130 123 130 0 0 51 Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 23 Ja 137 127 145 121 123 0 0 52 Quinoa 23 Ja 114 114 114 114 114 0 0 53 Boghvede 23 Ja 114 114 114 114 114 0 0 Frøgræs hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 101 Rajgræs, alm. 23 Nej 14 170 14 170 14 170 14 170 14 170 0 0 102 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 23 Nej 14 200 14 200 14 200 14 200 14 200 0 0 103 Rajgræs, ital. 23 Nej 14 125 14 125 14 125 14 125 14 125 0 0 104 Rajgræs, itali., 1. år, efterårsudlagt 23 Nej 14 155 14 155 14 155 14 155 14 155 0 0 116 Rajgræs, hybrid 23 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 0 0 117 Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt 23 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 0 0 105 Timothefrø (Knoldrottehale) 23 Nej 4 110 4 110 4 110 4 110 4 110 0 0 106 Hundegræsfrø 23 Nej 10 200 10 200 10 200 10 200 10 200 0 0 107 Engsvingelfrø 23 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 0 0 108 Rødsvingelfrø , fåresvingel 23 Nej 14 150 14 150 14 150 14 150 14 150 0 0 109 Rajsvingelfrø 23 Nej 11 160 11 160 11 160 11 160 11 160 0 0 Frøgræs (fortsat) hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 118 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 23 Nej 11 190 11 190 11 190 11 190 11 190 0 0 110 Svingelfrø, stivbladet 23 Nej 13 150 13 150 13 150 13 150 13 150 0 0 111 Svingelfrø, strand 23 Nej 13 200 13 200 13 200 13 200 13 200 0 0 112 Engrapgræsfrø (marktype) 23 Nej 10 160 10 160 10 160 10 160 10 160 0 0 113 Engrapgræsfrø (plænetype) 23 Nej 10 170 10 170 10 170 10 170 10 170 0 0 114 Rapgræs, alm. 23 Nej 8 120 8 120 8 120 8 120 8 120 0 0 115 Hvene, alm. og krybende 23 Nej 4 120 4 120 4 120 4 120 4 120 0 0 120 Kløverfrø 95 Nej 5 0 5 0 5 0 5 0 5 0 0 0 121 Bælgplanter, frø 23 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 0 122 Kommenfrø 23 Nej 11 133 11 133 11 133 11 133 11 133 4 0 123 Valmuefrø 23 Ja 5 135 8 133 9 152 9 127 9 127 4 0 124 Spinatfrø 23 Ja 12 148 15 161 18 169 18 169 18 169 4 0 125 Bederoefrø 23 Ja 21 210 21 210 21 210 21 210 21 210 0 0 126 Blanding af markfrø til udsæd 23 Nej 120 120 120 120 120 0 0 Kartofler hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 149 Kartofler lægge (certificerede) 0 Ja 321 137 347 127 372 147 372 122 372 122 0,2 0,0 150 Kartofler lægge (opformering) 0 Ja 321 137 347 127 372 147 372 122 372 122 0,2 0,0 151 Kartofler, stivelse 0 Ja 476 207 528 203 579 228 579 203 579 203 0,2 0,0 152 Kartofler, spise 0 Ja 330 170 408 171 434 191 434 166 434 166 0,2 0,0 153 Kartofler, andre 0 Ja 476 207 528 203 579 228 579 203 579 203 0,2 0,0 Rodfruger til fabrik hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 160 Sukkerroer til fabrik 3 Ja 486 136 536 126 536 141 657 128 718 134 0,1 0,0 161 Cikorierødder 3 Ja 197 151 251 142 319 163 319 138 339 140 0,1 0,0 162 Blanding, andre industriafgr. 3 Ja 120 120 120 120 120 0,0 0,0 Helsæd, vår FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja 5.000 122 5.900 116 6.500 138 7.500 122 8.000 127 0 0 211 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4.600 118 5.400 111 6.000 133 6.800 115 7.300 121 0 0 212 Vårhavre, helsæd 0 Ja 5.100 109 6.000 103 6.700 124 6.800 100 7.200 104 0 0 213 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 5.200 110 6.200 104 6.800 125 6.800 100 7.300 106 0 0 214 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 % bælgsæd 8 Ja 5.200 62 6.200 56 6.800 78 6.800 53 7.300 58 0 0 215 Ærtehelsæd 23 Nej 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 5.700 0 0 0 216 Silomajs 0 Ja 10.200 174 10.200 159 11.300 190 11.200 164 11.700 172 0 0 Helsæd, vinter FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6.500 178 7.000 168 7.500 189 9.500 193 10.100 205 0 0 221 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6.800 175 8.600 178 9.100 198 10.900 202 11.600 213 0 0 222 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5.400 138 7.100 139 6.900 153 8.600 155 9.200 165 0 0 223 Vintertriticale, helsæd 0 Ja 5.500 173 7.000 174 7.000 189 8.100 184 8.600 195 0 0 224 Blandkorn, efterårssået helsæd 0 Ja 5.300 137 6.900 138 6.500 149 8.200 151 8.700 161 0 0 Korn, grønkorn FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 230 Blanding af vårkorn, grønkorn 12 0 Ja 3.000 124 3.800 125 3.800 140 4.100 121 4.100 121 0 0 701 Grønkorn af vårbyg 0 Ja 3.000 124 3.800 125 3.800 140 4.100 121 4.100 121 0 0 702 Grønkorn af vårhvede 0 Ja 3.000 124 3.800 125 3.800 140 4.100 121 4.100 121 0 0 703 Grønkorn af vårhavre 0 Ja 3.000 124 3.800 125 3.800 140 4.100 121 4.100 121 0 0 704 Grønkorn af vårrug 0 Ja 3.000 124 3.800 125 3.800 140 4.100 121 4.100 121 0 0 705 Grønkorn af vårtriticale 0 Ja 3.000 124 3.800 125 3.800 140 4.100 121 4.100 121 0 0 234 Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 % bælgsæd 0 Ja 3.000 79 3.800 80 3.800 95 4.100 76 4.100 76 0 0 235 Blanding af vinterkorn, grønkorn 14 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 706 Grønkorn af vinterbyg 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 707 Grønkorn af vinterhvede 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 708 Grønkorn af vinterhavre 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 709 Grønkorn af vinterrug 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 710 Grønkorn af hybridrug 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 711 Grønkorn af vintertriticale 0 Ja 4.000 153 5.200 162 5.200 177 6.300 184 6.300 189 0 0 Græs, permanent FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 248 Permanent græs ved vandboring 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 249 Udnyttet græs ved vandboring 23 Nej 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 1.800 0 0 0 Græs, permanent (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 4 23 Nej 800 30 800 30 800 30 800 30 800 30 0 0 251 Permanent græs, lavt udbytte 4 23 Nej 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 1.800 80 0 0 252 Permanent græs, normalt udbytte 4 23 Nej 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3.100 157 3.100 157 0 0 259 Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3 23 Nej 7 231 7 231 7 231 7 231 7 231 30 0 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 % kløver 6 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 286 Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver 95 Nej 0 0 0 0 0 0 0 287 Græs til udegrise permanent 23 Nej 63 63 63 63 63 0 0 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 . år FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 255 Permanent græs under 50 % kløver/lucerne 4, 7, 16 95 Nej 7.200 285 7.400 287 8.800 301 7.800 290 7.800 290 0 0 256 Permanent kløvergræs over 50 % kløver/lucerne 4, 7, 16 95 Nej 5.900 75 6.400 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 0 0 257 Permanent græs uden kløver 4, 16 23 Nej 7.900 384 8.400 395 10.000 427 8.900 405 8.900 405 0 0 272 Permanent græs til fabrik 3,16 23 Nej 13 352 14 379 16 460 15 406 15 406 30 0 273 Lucerne til fabrik 16 95 nej 12 0 13 0 15 0 13 0 13 0 0 0 274 Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik 3,16 95 Nej 12 75 14 75 17 75 16 75 16 75 15 0 Græs, permanent omlagt mindst hvert 5 . år (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 277 Kløver til fabrik 3,16 95 Nej 12 0 14 0 17 0 12 0 16 0 0 0 278 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4, 16 95 Nej 12 75 12 75 14 75 13 75 13 75 15 0 279 Permanent kløvergræs under 50 % kløver til fabrik 3,16 95 Nej 12 252 12 257 14 292 13 265 13 265 15 0 Græsmarksplanter, omdrift FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 266 Græs under 50 % kløver/lucerne,med ekstremt lavt udbytte (omdrift) 4, 7 23 Nej 610 30 610 30 610 30 610 30 610 30 0 0 267 Græs under 50 % kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 4, 7 23 Nej 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 1.500 80 0 0 268 Græs under 50 % kløver/lucerne, lavt ¬udbytte (omdrift) 4, 7 23 Nej 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2.600 155 2.600 155 0 0 260 Græs med kløver/lucerne under 50 % bælgpl. (omdrift) 4, 20 95 Nej 7.200 285 7.400 287 8.800 301 7.800 290 7.800 290 0 0 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. 95 Nej 5.800 271 6.400 276 7.500 288 7.500 288 7.500 288 0 0 261 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 4, 7 95 Nej 5.900 75 6.400 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 0 0 262 Lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 4 95 Nej 6.000 75 6.500 75 7.600 75 7.600 75 7.600 75 0 0 Græsmarksplanter, omdrift (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 4 23 Nej 7.900 384 8.400 395 10.000 427 8.900 405 8.900 405 0 0 269 Græs, rullegræs 0 Nej 210 210 210 210 210 0 0 270 Græs til udegrise, omdrift 95 Nej 180 180 180 180 180 0 0 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver omdrift 6 23 Nej 0 0 0 0 0 0 0 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 95 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 170 Græs til fabrik (omdrift) 3 23 Nej 13 357 14 384 16 465 15 411 15 411 30 0 174 Kløvergræs til fabrik 3 95 Nej 12 252 12 257 14 292 13 265 13 265 15 0 171 Lucerne, slæt 3 95 Nej 12 0 13 0 16 0 14 0 14 0 0 0 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 3 95 Nej 12 75 13 75 16 75 14 75 14 75 0 0 173 Kløver til slæt 3 95 Nej 12 0 12 0 14 0 13 0 13 0 0 0 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde 4, 8 0 Nej 2.700 108 2.700 108 2.700 108 2.700 108 2.726 108 Andre foderafgrøder 19 FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 280 Fodersukkerroer 3 Ja 9.300 192 12.700 211 12.700 226 13.800 212 13.800 212 0 0 281 Kålroer 3 Ja 7.300 186 9.000 188 9.000 203 9.000 178 9.000 178 0 0 282 Fodermarvkål 3 Ja 7.400 138 7.900 131 9.000 162 9.000 137 9.000 137 0 0 283 Fodergulerødder 3 Ja 7.300 171 8.900 172 8.900 187 8.900 162 8.900 162 0 0 Udlæg og efterafgrøder FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4,10 0 Nej 2.700 34 3.000 37 4.200 48 2.600 33 2.600 33 0 0 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4,10 0 Nej 1.500 18 1.600 20 1.700 21 1.400 17 1.400 17 0 0 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4,10 0 Nej 620 7 620 7 710 8 620 7 620 7 0 0 946 Kløvergræs med over 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grøn-korn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 4 28 5 29 5 29 4 28 4 28 0 0 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4, 9 0 Nej 4.800 199 5.100 206 6.400 232 4.700 197 4.700 197 0 0 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4, 9 0 Nej 2.800 135 3.000 140 3.100 142 2.700 133 2.700 133 0 0 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4, 9 0 Nej 1.300 64 1.300 64 1.400 66 1.300 64 1.300 64 0 0 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4, 10 0 Nej 4.200 146 4.500 150 5.800 163 4.100 145 4.100 145 0 0 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4, 10 0 Nej 2.100 91 2.400 93 2.500 94 2.000 90 2.000 90 0 0 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4, 10 0 Nej 1.200 39 1.200 39 1.300 40 1.200 39 1.200 39 0 0 966 Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 7 260 8 293 8 293 7 260 7 260 30 0 968 Pligtige efterafgrøder 11 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 972 Mellemafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Afgrødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 Vandet jord Alle jordtyper 20 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm hkg/ha Kvælstof-norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Grønsager, friland hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 400 Asieargurker 25 Ja 135 120 135 110 120 0 0 401 Asparges 25 Nej 150 135 150 125 135 0 0 402 Bladselleri 25 Ja 215 200 215 190 200 0 0 403 Blomkål 25 Ja 255 240 255 230 240 0 0 404 Broccoli 25 Ja 215 200 215 190 200 0 0 405 Courgette, squash 25 Ja 150 135 150 125 135 0 0 406 Grønkål 50 Ja 185 170 185 160 170 0 0 407 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 0 408 Hvidkål 50 Ja 285 270 285 260 270 0 0 409 Kinakål 25 Ja 195 180 195 170 180 0 0 410 Knoldselleri 50 Ja 235 220 235 210 220 0 0 411 Løg 0 Ja 165 150 165 140 150 0 0 412 Pastinak 25 Ja 165 150 165 140 150 0 0 413 Rodpersille 25 Ja 165 150 165 140 150 0 0 415 Porre 25 Ja 225 210 225 200 210 0 0 416 Rosenkål 50 Ja 240 225 240 215 225 0 0 417 Rødbede 25 Ja 180 165 180 155 165 0 0 418 Rødkål 50 Ja 265 250 265 240 250 0 0 420 Salat (friland) 25 ja 165 150 165 140 150 0 0 Grønsager, friland (fortsat) hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha hkg/ha 421 Savoykål, spidskål 25 Ja 265 250 265 240 250 0 0 422 Spinat 25 Ja 120 105 120 95 105 0 0 423 Sukkermajs 25 Ja 155 140 155 130 140 0 0 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 0 0 0 0 0 0 429 Jordskok, konsum 25 Nej 150 150 150 150 150 0 0 450 Grønsager, blandinger 25 Ja 265 250 265 240 250 0 0 430 Bladpersille 25 Ja 205 190 205 180 190 0 0 431 Purløg 50 Ja 300 285 300 275 285 0 0 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 190 205 180 190 0 0 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 120 135 110 110 0 0 Afgrødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10-12 Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte (salg) Korrektion for udbytte (opfodring) kg N/ha Ja/Nej Udbytte-norm hkg/ha Kvælstof-norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 308 MFO-brak sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 309 Udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 310 Brak, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 324 Blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 325 MFO-blomsterbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 327 MFO-bræmme, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 328 MFO-bræmme med blomsterblanding 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 334 MFO-bræmme, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 335 MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 336 MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 337 MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 Udyrkede arealer, vildtagre o.l. (fortsat) FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha FE/ha 338 Brak, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 339 MFO-brak, forårsslåning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 342 Bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 343 MFO-bestøverbrak 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 271 Rekreative formål 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 579 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(0 N), omdrift 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(80 N), omdrift 4, 5, 18 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 0 0 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn ¬(0 N), permanent 4, 5, 18 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 312 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 313 20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 314 20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 317 Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 322 Minivådområder, projekttilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 326 Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 329 MFO-markbræmme, miljøtilsagn 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 361 Ikke støtteberettet landbrugsareal 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0

Noter til Tabel 1 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. 3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1). Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N. 6) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1 7) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter. Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 (nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1 nedenfor. 11) »Pligtige efterafgrøder« og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2018 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2018/2019. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 80 kg N pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning). 12) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 15) Normen kan anvendes for arealer omlagt min. hvert 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 274, 276, 278, 279, 286, 287, 305 eller 488 anvendes. 16) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 17) Denne afgrødekode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha. 18) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. 19) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO). 20) Udbyttenorm og kvælstofnorm for "Vandet jord alle jordtyper" gælder kun for afgrøder under overskriften "Grøntsager på friland og krydderurter". For alle andre afgrøder i Tabel 1 gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.

Bilag 1, Tabel 2: Kvælstofnormer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland Afgrødekode Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper ¬N-norm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha 1 2 3 4 440 Solhat 0 Nej 75 448 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 650 Chrysanthemum Garland,frø 27 Ja 60 651 Dildfrø 27 Ja 90 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 653 Karsefrø 27 Ja 150 654 Rucolafrø 27 Ja 150 655 Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) 27 Ja 150 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 660 Persillefrø 27 Ja 210 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 662 Majroefrø 27 Ja 160 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 664 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 666 Purløgfrø 27 Nej 120 667 Timianfrø 27 Nej 120 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 501 Stauder 0 Nej 300 502 Blomsterløg 0 Nej 300 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 509 Trækvæde 0 Nej 100 489 Havtorn 0 Nej 100 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 492 Tyttebær 0 Nej 100 493 Surbær 0 Nej 100 494 Japan kvæde 0 Nej 100 537 Valnød (almindelig) 0 Nej 100 538 Kastanje (ægte) 0 Nej 100 495 Morbær 0 Nej 100 540 Tomat 2 0 Nej 2350 541 Agurk 2 0 Nej 2100 542 Salat (drivhus) 2 0 Nej 900 543 Grøntsager, andre (drivhus) 2, 9 0 Nej 800 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 547 Planteskolekulturer, stauder 2 0 Nej 300 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2 0 Nej 300 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 549 Lukket system 3 0 Nej Udbragt mængde 563 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde 564 Containerplads 0 Nej 550 510 Melon 25 Ja 135 553 Centnergræskar 25 Ja 135 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 512 Rabarber 50 Nej 150 513 Jordbær7 0 Nej 160 514 Solbær 0 Nej 160 515 Ribs 0 Nej 160 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 517 Brombær 0 Nej 100 518 Hindbær 0 Nej 100 519 Blåbær 0 Nej 160 532 Anden buskfrugt9 0 Nej 85 570 Humle 0 Nej 175 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 522 Blomme uden undervækst 0 Nej 150 523 Blomme med undervækst 1 0 Nej 200 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 526 Hyld 0 Nej 200 527 Hassel 0 Nej 85 528 Æbler 0 Nej 140 529 Pærer 0 Nej 140 530 Vindrue 0 Nej 140 536 Spisedruer 0 Nej 140 533 Rønnebær 0 Nej 100 534 Hyben 0 Nej 100 535 Bærmispel 0 Nej 100 539 Blandet frugt 0 Nej 100 531 Anden træfrugt 9 0 Nej 100 487 Skovlandbrug 0 Nej 100 488 Hønsegård, permanent græs 10 22 Nej 80 580 Skovdrift, alm. 12 0 Nej 0 576 Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 577 Skov med biodiversitetsformål 0 Nej 0 578 Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 14 0 Nej 15 582 Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 582 Juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4; 5-11 0 Nej 90 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3 0 Nej 110 NORM Juletræer og pyntegrønt i fredskov,JB 1+3 0 Nej 110 NORM Juletræer og pyntegrønt i fredskov,JB 2+4,4-12 0 Nej 90 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 13 0 Nej 15 586 Offentlig skovrejsning 13 0 Nej 15 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3, 13 0 Nej 15 588 Statslig skovrejsning 13 0 Nej 15 589 Bæredygtig skovdrift 13 0 Nej 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 13 0 Nej 0 591 Lavskov 6 0 Nej 100 592 Pil 5 0 Nej 120 593 Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6 0 Nej 120 594 El 6 0 Nej 75 605 MFO-Lavskov 6 0 Nej 100 602 MFO-Pil 5 0 Nej 120 603 MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6 0 Nej 120 604 MFO-El 6 0 Nej 75 596 Elefantgræs 0 Nej 75 597 Rørgræs 0 Nej 75 598 Sorrel 0 Nej 150 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 903 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug8 0 Nej 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 921 Bar jord 0 Nej 0

Noter til Tabel 2 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). 8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens §3, stk. 2. 10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer. Arealet kan tælle med som harmoniareal. Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt. 11) Normen kan anvendes på arealer til husdyr, med en blanding af græs og vedagtig beplantning. For at normen kan benyttes, skal eventuelle retningslinjer (eksempelvis afhugning/stævning) for de anvendte afgrødekoder overholdes. Arealet kan tælle som harmoniareal. 12) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 576-578 og 581-590 13) Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning 14) Genvækst som følge af fjernelse af over 10% af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende kan også betragtes som nyplantning Beregning af norm : Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 1, Tabel 3: Godkendte hvedesorter Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden Vinterhvede : Creator, Heroldo, Informer, Kvarn, KWS Dacanto, KWS Blanche, KWS Dag, KWS Extase, KWS Leif , KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure. bilag 1, Oversigtstabel 1. Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. - (for at normerne for græskategorien kan anvendes) 5 Afgrødekode Græskategori Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+5 Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha 2+3+5 250 Permanent græs, meget lavt udbytte 1 0,2 251 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 252 Permanent græs, normalt udbytteniveau 4 0,5 0.9 255 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 4 0,33 1,9 256 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 257 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 284 Græs med vikke og andre bølgplanter, under 50% bælgpl. (omdrift) 0,33 1,9 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 263 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,1 975 Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift) 1 0,6 266 Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 1 0,2 267 Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 1 0,5 268 Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift) 0,5 0,9 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,5 1,1 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,2 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1 0,3 Noter til Oversigtstabel 1: 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Græsningsenheder (GE) i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE. Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2. 3) Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene. Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder. Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. GE ved opfodring på egen bedrift

Bilag 1, Oversigtstabel 2. Beregning af græsningsenheder (GE) 1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst muligt kvælstoftab (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2017/2018. Husdyrart Enhed Antal/GE 1 årsko (malkekvæg, Tung race) 1 årsko 0,64 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 1 årsko 0,77 1 årsammeko (under 400 kg) 1 årsdyr 2,25 1 årsammeko (400-600 kg) 1 årsdyr 1,56 1 årsammeko (over 600 kg) 1 årsdyr 1,39 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race) 1 årsdyr 3,75 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race) 1 årsdyr 1,90 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 1 årsdyr 4,98 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. - kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 1 årsdyr 2,49 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race 1 produceret dyr 7,94 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (440 kg), Tung race 1 produceret dyr 4,07 1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey 1 produceret dyr 10,87 1 stk. slagtekalv, 6 mdr. - slagtning (328 kg), Jersey 1 produceret dyr 5,21 1 voksen hest, under 300 kg 1 årshest 4,74 1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg 1 årshest 2,87 1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg 1 årshest 2,29 1 voksen hest, 700 kg og derover 1 årshest 1,88 Får, 1 moderdyr med afkom 1 årsfår 6,85 Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 6,37 Kødgeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 7,09 Malkegeder, 1 moderdyr med afkom 1 årsged 6,85 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 1 årsdyr 0,45 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 1 årsdyr 0,54 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 1 årsdyr 0,71 Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk. 1 årsdyr 0,83 Årshind, 1 stk. 1 årsdyr 5,29 Dådyr, 1 stk. 1 årsdyr 9,09

Bilag 2, tabel 1 til 5 - Husdyrnormer m.v.

Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr. Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1 årsso med 33,3 grise til 6,6kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1 årsso, økologisk med 23,4 grise til 15 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 10 stk. producerede smågrise, 6.6–31kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede smågrise, økologiske 15–31kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin og økologiske 31–113kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden. 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden. 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag. 1 årstæve, kødædende pelsdyr Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage. 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg. 1 årshest svarer til 365 foderdage.

Bilag 2, Tabel 2: Husdyrgødning, indhold af kvælstof og fosfor Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter dyretype, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se Tabel 3. I forbindelse med valg af staldtype henvises til de staldtyper, som fremgår af evt. miljøgodkendelser eller tilladelser for det eller de husdyrbrug som indgår i jordbrugsvirksomheden. Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødnings-type 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1 årsko (malkekvæg, tung race) 17 1201 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 74,6 64,0 20,6 2,2 1201 02 Bindestald med riste Gylle 153,9 22,8 1201 03 Sengestald med fast gulv Gylle 142,9 22,6 1201 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 148,5 22,6 1201 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 147,4 22,6 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) Gylle 149,6 22,6 1201 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 163,1 25,1 1201 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 102,1 56,9 15,6 9,0 1201 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 102,1 59,1 15,6 9,0 1201 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 102,1 58,7 15,6 9,0 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 102,1 59,6 15,6 9,0 1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17 1231 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 61,0 52,1 18,7 1,9 1231 02 Bindestald med riste Gylle 125,7 20,6 1231 03 Sengestald med fast gulv Gylle 116,6 20,4 1231 04 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 121,2 20,4 1231 05 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 120,3 20,4 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) Gylle 122,1 20,4 1231 06 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 133,5 22,5 1231 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 83,1 46,5 13,9 8,1 1231 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 83,1 48,3 13,9 8,1 1231 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 83,1 47,9 13,9 8,1 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse + gylle 83,1 48,6 13,9 8,1 1 årsammeko (under 400 kg) 1 1241 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 23,7 3,7 0,5 1241 02 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,2 1241 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 39,3 4,2 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,8 4,2 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 39,7 4,2 1241 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,8

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødnings-type 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1241 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 4,7 1241 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,3 14,7 3,0 1,7 1241 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,6 3,0 1,7 1241 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,3 15,5 3,0 1,7 1 årsammeko (400-600 kg) 1 1242 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,2 5,4 0,7 1242 02 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,1 1242 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 57,3 6,1 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,6 6,1 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 57,9 6,1 1242 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,9 1242 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 6,8 1242 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,4 21,4 4,3 2,4 1242 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,8 4,3 2,4 1242 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,4 22,6 4,3 2,4 1 årsammeko (over 600 kg) 1 1243 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 40,8 6,1 0,9 1243 02 Bindestald med riste Gylle 68,4 7,0 1243 09 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 65,1 6,9 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,4 6,9 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Gylle 65,9 6,9 1243 03 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,7 1243 04 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 7,6 1243 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 44,2 24,4 4,8 2,8 1243 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,2 26,0 4,8 2,8 1243 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,2 25,7 4,8 2,8 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2,3, 17 1202 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,3 1202 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 3,3 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2,3, 17 1203 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,1 23,3 6,1 0,6 1203 02 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,7 1203 03 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,6 1203 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 6,6 1203 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,2 6,6 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) Gylle 46,2 6,6 1203 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,5 1203 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 7,3 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødnings-type 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1203 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 33,1 17,1 4,7 2,6 1203 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 33,1 18,1 4,7 2,6 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 33,1 17,9 4,7 2,6 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,6 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2,3,17 1232 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,5 1232 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 2,5 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2,3,17 1233 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 16,3 17,1 4,6 0,5 1233 02 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,0 1233 03 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 5,0 1233 04 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 5,0 1233 05 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,9 5,0 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) Gylle 34,7 5,0 1233 06 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,7 1233 07 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 5,6 1233 08 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,1 12,8 3,6 2,0 1233 09 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,6 3,6 2,0 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,1 13,5 3,6 2,0 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 5,0 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2,4 1204 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 12,6 1,5 1204 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,6 1,5 1 stk. slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2,4 1205 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,2 8,6 3,4 0,3 1205 02 Bindestald med riste Gylle 22,7 3,8 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 20,2 3,7 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 21,4 3,7 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,2 3,7 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) Gylle 21,7 3,7 1205 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 24,6 4,1 1205 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,1 4,0 1205 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 15,4 8,0 2,6 1,5 1205 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 15,4 8,5 2,6 1,5 1205 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 15,4 8,4 2,6 1,5 1205 09 Spaltegulvbokse Gylle 20,6 3,7

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødnings-type 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2 ,5 1234 01 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,2 1,1 1234 02 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 9,2 1,1 1 stk. slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2 ,5 1235 01 Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 9,6 6,7 2,7 0,3 1235 02 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,9 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,9 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,7 2,9 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,6 2,9 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14) Gylle 16,9 2,9 1235 03 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,2 1235 04 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,8 3,1 1235 05 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,0 6,3 2,0 1,1 1235 06 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,0 6,6 2,0 1,1 1235 07 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,0 6,6 2,0 1,1 1235 09 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,8 1 årsso m. 33,3 grise til 6,6 kg 6,7 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 01 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 14,8 3,31 1501 08 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 4,32 7,45 2,20 1,15 1501 04 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,57 9,67 1,25 2,22 1501 05 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,57 9,43 1,25 2,22 1501 06 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,4 3,73 1501 07 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 14,6 3,33 Bidrag fra farestald 6 1502 01 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,34 1,42 1502 02 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,67 1,42 1502 05 Friland 8 Anden husdyrgødning 8,28 1,66 10 smågrise, 6,6 - 31 kg 9,12 1511 01 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,46 1,20 1511 03 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,12 1,19 1511 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 1,63 1,21 0,95 0,25 1511 05 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,97 1,26 10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9 , 13 1512 07 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 27,1 6,03 1512 08 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 26,3 6,03 1512 03 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 25,4 6,01 1512 04 Fast gulv Fast gødning + ajle 9,67 9,81 4,78 1,31 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødnings-type 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 1512 05 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 10,3 13,0 3,21 3,01 1512 06 Dybstrøelse Dybstrøelse 20,1 6,42 1 årsso, økologisk inkl. 23,4 smågrise til 15 kg 16 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 16 1513 01 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse Gylle 4,32 8,32 1,31 2,25 1513 02 Løbe/drægtighed, udendørs Anden husdyrgødning 14,3 3,35 1513 03 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 12,6 3,38 Bidrag fra faremarken16) 1514 01 Faremark, inkl. smågrise Anden husdyrgødning 14,3 3,35 10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12 1515 01 Udendørs Anden husdyrgødning 5,09 1,04 1515 02 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse Gylle 1,20 3,01 0,38 0,70 1515 03 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 4,27 1,06 10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13 1516 01 Udendørs Anden husdyrgødning 39,6 8,03 1516 02 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 29,1 8,08 1516 03 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse Gylle 8,74 20,0 2,82 5,38 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret 3230 (3205) 01 Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,67 kg) Dybstrøelse 24,1 7,3 3232 (3201) 01 Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,85 kg) Dybstrøelse 29,5 8,8 3235 (3202) 01 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,13 kg) Dybstrøelse 38,2 10,2 3240 (3203) 01 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,60 kg) Dybstrøelse 50,3 14,7 3245 (3204) 01 Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,07 kg) Dybstrøelse 65,7 18,9 3256 01 Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg) Dybstrøelse 38,6 10,5 3281 01 Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 75,5 25,2 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret 3301 01 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 01 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 3500 01 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,4 3400 01 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10 3101 01 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 15,5 24,5 5,3 10,5 3101 02 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 46,4 15,8 3101 03 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 10,4 42,9 3,5 12,3 3101 04 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + gylle 10,4 42,9 3,5 12,3 3102 01 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse + fast gødningl 11,8 48,3 4,6 16,0 3102 02 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse + fast gødning 17,6 27,6 6,9 13,7 3102 03 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + gylle 11,8 48,3 4,6 16,0 3103 01 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 16,5 26,5 5,7 11,5 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Gødnings-type 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 3103 02 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 12,5 44,6 4,3 12,9 3103 03 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + gylle 12,5 51,4 4,3 12,9 3104 02 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 52,0 15,5 3104 03 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 59,9 15,5 3290 (3105) 01 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,6 23,2 Hønniker, 100 stk. produceret 3111 05 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,48 2,59 3111 06 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,99 2,60 3295 (3112) 01 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 Pelsdyr, 1 årstæve 2400 01 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse Gylle 0,56 3,39 0,17 0,76 2400 03 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende15) Anden husdyrgødning 2,80 0,93 Heste 1101 01 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,6 1102 01 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,1 1103 01 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,1 1104 01 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1300 01 Får Dybstrøelse 14,6 3,1 1401 01 Mohairgeder Dybstrøelse 15,7 3,0 1402 01 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 2,5 1403 01 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 3,2

Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype 1 Indhold kg kvælstof (ab lager) 2 Indhold kg fosfor (ab lager) 3 Andre dyrearter 11 Kg N Kg P 4701 6 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12,2 4702 6 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24,8 4703 6 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29,3 4704 6 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111,1 55,3 4705 6 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125,0 94,7 4706 6 Struds, voksen, han, 10 årsdyr 142,9 108,2 4707 6 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4,1 4708 6 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263,2 84,9 4709 6 Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34,4 4801 6 Kanin, angora og slagtning 10 stk. 13,3 2,5 4802 6 Kanin, hobby, 10 stk. 6,7 1,2 4401 6 Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr 66,7 28,2 4402 6 Fasan, opdræt, 1000 stk. 20,0 10,0 4501 6 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18,8 4502 6 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6,6 4201 6 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9,4 4202 6 Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,7 3,3 2401 6 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222,2 47,7 2102 6 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185,2 39,7 2103 6 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 140,8 30,2 2104 6 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 120,5 25,9 2105 6 Årshind, 1 stk. 18,9 4,0 2106 6 Dådyr, 1 stk. 11,0 2,4 2401 6 Chinchilla, 100 stk. 75,5 13,8 Noter til Tabel 2: 1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey 2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. -slagtning. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin. Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og forsfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof of forsfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Ammoniaktabet er betydeligt større for denne staldtype, og staldtypen har derfor ikke været kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne. 16) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremark. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. 17) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 %, kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr. og antal årsopdræt 6 mdr. -kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383fedt% + 242protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protei n% er bestemt ved kemiske analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31. Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring. Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 10.808 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,52 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 158,75 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 22,56 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.648 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,64 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 129,59 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 20,36 Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Ammekøer (400-600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96 Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57 Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86 Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 657. ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 12,6. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,31. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31. 1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey): Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99 ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99. 1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1.234. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 23,5. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 3,67. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67. 1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg: Type 1 ) ) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/ 23,79 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/ 4,73 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Økologiske søer Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 28,53) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 6,70 Smågrise: Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,57 +0,159 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 477. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,032 + 0,0229 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 119. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,477. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,119. Økologiske smågrise Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 509 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 104 Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6.250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,00296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,509 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1.000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,104 Slagtesvin: Type 1 ) Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,57 + 0,159 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2.990. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,032 + 0,0229 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 601. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Type 2 ) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,990 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,601. ) Afgangsvægt beregnes i effektivitetskontrollen som slagtevægt x 1,31 Økologiske slagtesvin og FRATS Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3.957 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 803 Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,957 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,803 Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny, kg, mellem 1,67 og 3,07 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 30 dage) 0,112) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 32 dage) 0,098) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 35 dage) 0,064) Over 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 40 dage) 0,062) Over 45 dage (N-prod. ved 45 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 45 dage) 0,062) Produktion-svægt Kvælstof Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (N-prod. ved 1,67 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) 1,243) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (N-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) 1,049) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (N-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) 0,676) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (N-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) 0,654) Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (N-prod. ved 3,07 kg ganges med: (1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) 0,654) Produktionstid Fosfor Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 30 dage) 0,101) Over 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny – 32) 0,055) Over 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 35) 0,088) Over 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 40) 0,057) Over 45 dage (P-prod. ved 45 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny – 45) 0,057) Produktionsvægt Fosfor Levende vægt ved slagtning over 1,67 kg (P-prod. ved 1,67 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt ny – 1,67 kg) 1,126) Levende vægt ved slagtning over 1,85 kg (P-prod. ved 1,85 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 1,85 kg) 0,585) Levende vægt ved slagtning over 2,13 kg (P-prod. ved 2,13 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,13 kg) 0,932) Levende vægt ved slagtning over 2,60 kg (P-prod. ved 2,60 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 2,60 kg) 0,605) Levende vægt ved slagtning over 3,07 kg (P-prod. ved 3,07 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny – 3,07 kg) 0,605) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 31,54. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 38,59. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,0)) / 49,92. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 65,78. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 86,01 Skrabekyllinger, 44 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 49,37. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0)) / 97,20. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,82. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,26. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 7,30. Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7)) / 8,78. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,8)) / 10,21. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 14,69. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 18,86 Skrabekyllinger, 44 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 10,44. Slagtekyllinger, øko., 63 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3)) / 27,85. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,21. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 4,29. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,03. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 80,11. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 90,26. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 77,69. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 67,94. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,85. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,75. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,55. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 22,90. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 17,18. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 15,52. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,17. Hønniker, kons. : ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 2,59. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) /2,81. Kødædende pelsdyr: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,455) / 5,579 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,068) / 0,923

Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS ) KORN Sojabønner, toasted 410 5.8 Byg, crimpet (65% TS) 101 3.3 Hørfrø 238 5.7 Vårbyg 101 3.3 Solsikkefrø 174 5.8 Vinterbyg 100 3.3 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0 0.0 Havre 106 3.4 Rapsskråfoder, 4% fedt 385 12.9 Rug 86 3.3 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11.1 Hvede 104 3.1 Rapskage, 10% fedt, besk 343 11.1 Majs, fint formalet 96 3.2 Rapskage, 13% fedt 330 10.9 Triticale 105 3.5 Rapskage, 13% fedt, besk 330 10.9 Milo 98 3.3 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10.9 Majs, knækket 96 2.8 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10.1 Kornblanding, byg/hvede 50/50 106 3.3 Palmekage 172 6.4 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Sojaskråfoder 487 7.6 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Sojaskråfoder, afskallet 528 7.1 Majsbærme, lys "golden" 294 8.4 Sojakage 468 7.0 Majsbærme mørk 291 8.4 Sojaskaller 124 1.4 Havreskalmel (klid) 47 1.7 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 17% træ 408 12.5 Hvedestrømel 195 11.9 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 14% træ 417 12.5 Hvedeklid 180 11.9 Solsikkekagefoder delv. afskallet 15% træ 392 9.3 Hvedeglutenfoder 172 9.9 Solsikkekagefoder delv. afskallet 21% træ 325 9.3 Majskim 161 17.4 Hørfrøkagefoder 353 8.6 Majsglutenfoder 260 10.4 Hampefrø 256 11.5 Majsgluten 60% 682 5.5 Palmeskrå 180 6.4 Majsstivelse 5 1.6 Hampefrøkage 351 - Majsfodermel 106 5.6 Rapsolie 0 0.0 Mask, frisk 215 7.2 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0.8 Kornbærme, frisk 320 8.1 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9.3 Maltspirer 318 8.0 Sojaolie 0 0.0 Mask, ensileret 215 7.2 BÆLGPLANTEFRØ Rug, NaOH ludet, 75% TS 83 3.2 Lupin, gul 419 4.7 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 100 3.0 Lupin, smalbladet 349 5.8 Hvede, NaOH ludet, 65% TS 100 3.0 Ærter 239 4.6 Byg, NaOH ludet, 75% TS 95 3.1 Hestebønner 309 6.0 Majs, crimpet 86 3.2 Hestebønner, toasted 309 6.0 OLIEFRØ Lupin, smalbladet toasted 349 6.0 Bomuldsfrø 234 9.8 Hestebønner, lidt varmebehandling 309 6.0 Rapsfrø, 00 211 7.6 Sojabønner 410 5.8 Bilag 2, Tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor pr. kg FE sv pr. kg FE so pr. kg Vårbyg 2017 92 2,9 1,05 1,05 Vårbyg 2018 108 2,6 1,10 1,10 Vinterbyg 2017 94 2,7 1,01 1,01 Vinterbyg 2018 106 2,6 1,06 1,06 Hvede 2017 93 2,7 1,15 1,14 Hvede 2018 108 2,4 1,18 1,16 Rug 2017 74 2,5 1,10 1,09 Rug 2018 90 2,4 1,14 1,13 Havre 2017 92 3,0 0,84 0,88 Havre 2018 114 2,7 0,88 0,91 Triticale 2017 101 3,3 1,13 1,12 Triticale 2018 119 2,9 1,16 1,14 Majs 2016-18 78 2,8 1,24 1,21 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,81 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,05 Rapsskråfoder 344 10,6 0,74 0,80 Rapskagefoder 294 10,5 0,92 0,98 Sojaskråfoder, toastet 427 6,7 0,88 0,91 Sojaskråfoder, afskallet, toastet 458 6,3 0,94 0,96 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,00 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,00 Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof 350 11,2 0,65 0,72 Solsikkeskage, 19 % træstof 327 8,5 0,94 0,99 Ærter 204 3,9 1,01 1,02 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (3,4% TS) 5,5 0,24 0,04 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS) 4,4 0,28 0,05 0,04 Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS) 1,8 0,39 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS) 6,1 0,52 0,16 0,16 Fiskemel, standard 695 21,0 1,15 1,11 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,15 Svinefedt 0 0 3,82 3,66 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,88 Palmeolie 0 0 3,81 3,66 PFAD 0 0 3,77 3,62 Gærfløde, sprit 109 1,3 0,22 0,24 Gærfløde, øl 43 1,3 0,11 0,12 Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16) 245 4,5 0,85 0,88 1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).