TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område

DanmarkBekendtgørelse2020

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 1022 af 24/06/2020 I medfør af § 13, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1371 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på følgende institutioner:

  1. Arkitektskolen Aarhus.
  2. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
  3. Designskolen Kolding. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge særlige undervisningsforløb for betalingsstuderende omfattet af § 2. Stk. 3. Denne bekendtgørelse gælder ikke for udbud af enkeltfag efter § 9 a, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og for udbud af åben uddannelse, da disse udbud er omfattet af bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Institutionen skal opkræve fuld deltagerbetaling for udenlandske studerende på heltidsuddannelse og erhvervskandidatuddannelse, og for ekstra uddannelsesaktivitet efter § 9 a, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen opkræver ikke deltagerbetaling for udenlandske studerende, hvis den studerende:

  1. er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, eller er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2,
  2. er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller er på studieophold på institutionen formidlet via Fulbright eller Denmark’s International Study program (DIS),
  3. efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, eller
  4. har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 m som medfølgende barn til en udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændingelovens § 9 a. Stk. 3. En udenlandsk studerende, der er blevet optaget på en institution på baggrund af stk. 2, nr. 4, er indtil færdiggørelsen af den pågældende uddannelse omfattet af fritagelsen fra fuld deltagerbetaling, uanset om den studerendes forældres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a skulle bortfalde.
§ 3

§ 3. Institutionen fastsætter regler for deltagerbetaling, herunder frist for betaling af deltagerbetalingen.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Institutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug for fastsættelse af deltagerbetalingen. Stk. 2. Betalingen fastsættes således, at uddannelsesinstitutionen mindst opnår dækning for den gennemsnitlige udgift pr. studerende. Stk. 3. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte kan indhente oplysninger om beregningsgrundlaget.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1454 af 6. december 2018 om opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område ophæves.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte /Nikolaj Veje / Helle Rosenvold Anderson/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
30. juni 2020