TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsorgens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsorgens institutioner)

DanmarkLov2020

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 1062 af 30/06/2020 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1687 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 1554 af 18. december 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende ændringer:

  1. I § 39, stk. 3, indsættes som nr. 8: »8) Kriminalforsorgens institutioners fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler, som bruges i behandling af indsatte.«
  2. I § 39, stk. 4, ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-8«.
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Magnus Heunicke/

Metadata

Type
Lov
År
2020
Ikrafttrædelsesdato
30. juni 2020