Bekendtgørelse om afvikling af kampe i 3F Superliga som led i håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1096 af 30/06/2020 I medfør af § 1, stk. 2 og 3, §§ 6 og 12 b og § 29, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, og efter forhandling med justitsministeren og erhvervsministeren, fastsættes:
§ 1. Der kan efter reglerne i denne bekendtgørelse uanset § 1 i bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19 afvikles kampe i 3F Superliga, hvor der er flere end 500 personer til stede samtidig.
§ 2. Stadion skal være opdelt i klart adskilte sektioner med egen ind- og udgang. Tilskuerne skal, mens de opholder sig på stadion, være fysisk adskilt i sektionerne. Publikum skal i det væsentlige sidde ned, og der skal være 1 meters afstand imellem hver siddende tilskuer, dog ikke imellem tilskuere fra samme husstand og tilsvarende nære kontakter.
(Stk. 5)
§ 3. Rigspolitichefen træffer efter inddragelse af sundhedsmyndighederne afgørelse om, hvor mange personer der må være til stede på hvert stadion, hvor der afvikles kampe, herunder hvor mange personer der må være til stede i hver klart adskilte sektion med egen ind- og udgang. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, at kampe på det pågældende stadion afvikles på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1 indsender den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for det pågældende stadion, en plan for en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af kampe. Planen skal indeholde en beskrivelse af de tiltag, der vil blive iværksat, herunder hvordan ankomst til, færden på og afgang fra stadion samt sektionsopdeling vil blive håndteret, hvor mange kontrollører der vil være til stede, og hvordan mulighederne for smitteopsporing sikres. Planen skal udarbejdes ved hjælp af en skabelon, som Rigspolitiet stiller til rådighed. Stk. 3. Afgørelsen efter stk. 1 træffes på baggrund af det enkelte stadions kapacitet, indretning, adgangsforhold m.v. Der skal ved afgørelsen lægges vægt på, at det er muligt at holde 1 meters afstand imellem hver siddende tilskuer, dog ikke imellem tilskuere fra samme husstand og tilsvarende nære kontakter. Der må i hver klart adskilte sektion med egen ind- og udgang maksimalt tillades adgang for 500 tilskuere. Stk. 4. Rigspolitichefen kan i afgørelsen efter stk. 1 under inddragelse af sundhedsmyndighederne fastsætte vilkår for afviklingen af kampe på det pågældende stadion, herunder om, at der skal foretages ændringer af planen for en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af kampe. Stk. 5. Rigspolitichefen kan til enhver tid under inddragelse af sundhedsmyndighederne tilbagekalde eller ændre afgørelsen nævnt i stk. 1, herunder fastsætte nye vilkår efter stk. 4, hvis den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for det pågældende stadion, gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af kampe på det pågældende stadion, eller hvis der er grund til at antage, at kampe ikke kan afvikles på det pågældende stadion på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
(Stk. 3)
§ 4. Politiet kan i forbindelse med afviklingen af en kamp meddele den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for det pågældende stadion, sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af kampen. Stk. 2. Politiet kan meddele tilskuere, som i forbindelse med kampe er til stede på og i umiddelbar nærhed af stadion, sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af kampe, herunder påbud om at personerne skal forlade stedet. Stk. 3. Politiets skønsudøvelse efter stk. 1 og 2 skal ske under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra covid-19.
(Stk. 3)
§ 5. Politiet bemyndiges til at varetage sundheds- og ældreministerens beføjelser efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til sundheds- og ældreministeren. Afgørelserne kan påklages til rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager kan ikke påklages til justitsministeren. Stk. 3. Rigspolitichefens afgørelser i første instans efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til sundheds- og ældreministeren. Afgørelserne kan påklages til justitsministeren.
(Stk. 2)
§ 6. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2020.
Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Mie Saabye/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. juni 2020