Bekendtgørelse om indsamling af passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmedlemmer i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1136 af 03/07/2020 I medfør af § 1, stk. 2, § 13, stk. 3, § 21 a, § 21 b og § 29, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020, og efter forhandling med justitsministeren og transportministeren fastsættes:
Bemyndigelse
§ 1. Rigspolitiets passagerlisteoplysningsenhed (PNR-enhed), som oprettet ved lov nr. 1706 af 27. december 2018, bemyndiges til at udøve de beføjelser, der er fastsat i § 13, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, for så vidt angår indsamling af oplysninger fra den ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtigede.
Behandling af oplysninger og meddelelsens form og indhold
(Stk. 5)
§ 2. Rigspolitiets PNR-enhed kan, hvis en person om bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, behandle oplysninger nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 2. Rigspolitiets PNR-enhed kan i relation til passagerer behandle følgende oplysninger:
- Navn(e).
- Fødselsdato.
- Nationalitet.
- Fuldstændig rejseplan.
- Adresse og alle tilgængelige kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og e-mailadresse.
- Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indtjekningsstatus og oplysninger om ”no-show” og ”go-show”.
- Pladsnummer og andre pladsoplysninger.
- Antal medrejsende og disses navne.
- Eventuelt indsamlede oplysninger om typen og nummeret for ethvert identitetsdokument. Stk. 3. Rigspolitiets PNR-enhed kan i relation til besætningsmedlemmer behandle følgende oplysninger:
- Navn(e).
- Fødselsdato.
- Nationalitet.
- Adresse og alle tilgængelige kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og e-mailadresse.
- Opholdssted i Danmark.
- Funktion og arbejdssted på flyet. Stk. 4. Efter anmodning fra Rigspolitiets PNR-enhed skal den ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtigede udlevere oplysninger nævnt i stk. 2 og 3 om passagerer og besætningsmedlemmer, hvis en person om bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Stk. 5. Oplysninger, som Rigspolitiets PNR-enhed behandler efter stk. 2 og 3, videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed.
§ 3. Den ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtigede skal udlevere oplysningerne, jf. § 2, i et elektronisk læsbart format til Rigspolitiets PNR-enhed.
§ 4. Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmedlemmer, som styrelsen har modtaget i medfør af § 2, stk. 5, til Statens Serum Institut, når det er nødvendigt af hensyn til instituttets varetagelse af internationale forpligtelser vedrørende kontakt- og smitteopsporing med henblik på at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Strafbestemmelser og ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 5. Ansvarshavende for luftfartøjer eller deres befuldmægtigede, der undlader at efterkomme en anmodning fremsat efter § 2, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 3)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2020. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 889 af 16. juni 2020 om indsamling af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme ophæves.
Sundheds- og Ældreministeriet /Magnus Heunicke / Brit Gotthard Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2020
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. juli 2020