Bekendtgørelse om videodelingsplatformstjenester

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Videodelingsplatformstjeneste: En tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere, underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
2. Udbyder af en videodelingsplatformstjeneste: En fysisk eller juridisk person, der udbyder en videodelingsplatformstjeneste, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 3.
3. Billedprogram: Et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 2, stk. 6.
4. Brugergenereret video: Et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dens længde, som skabes af en bruger og uploades på en videodelingsplatform af denne bruger eller af enhver anden bruger, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 4.
5. Sponsorering: Ethvert bidrag fra offentlige eller private foretagender eller fysiske personer, der ikke udbyder audiovisuelle medietjenester eller videodelingsplatformstjenester eller producerer audiovisuelle programmer, til finansieringen af audiovisuelle medietjenester, videodelingsplatformstjenester, brugergenererede videoer eller billedprogrammer med henblik på at promovere deres navn, varemærke, image, virksomhed eller produkter.
6. Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 2, stk. 4.
7. Audiovisuel medietjeneste: En fjernsynsudsendelse eller en on demand audiovisuel medietjeneste, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 2, stk. 5.
8. Produktplacering: Visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et billedprogram eller en brugergenereret video mod betaling eller lignende modydelse.

§ 3. Definitionen af en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 2, nr. 1, omfatter ikke ikke-økonomiske aktiviteter, herunder udbud af audiovisuelt indhold på private websteder og ikkekommercielle interessegrupper. Stk. 2. Når en del, der kan adskilles fra tjenesten, udgør en videodelingsplatformstjeneste i henhold til § 2, nr. 1, omfattes alene denne del af bekendtgørelsen, og kun for så vidt angår programmer og brugergenererede videoer. Videoklip, der er indlejret i redaktionelt indhold af elektroniske udgaver af aviser og blade, og animerede billeder såsom GIF’er, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

§ 4. En social medietjeneste er omfattet af bekendtgørelsens regler, hvis udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden udgør en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 2, nr. 1. Stk. 2. Udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig funktion i tjenesten i henhold til stk. 1, hvis det audiovisuelle indhold ikke blot er et supplement til eller udgør en mindre del af den sociale medietjenestes aktiviteter. Stk. 3. Kulturministeriet fastlægger retningslinjer for vurderingen af, hvornår udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig funktion efter stk. 1 og 2.

Myndighed (jurisdiktion)

§ 5. En udbyder af en videodelingsplatformstjeneste hører under dansk myndighed (jurisdiktion), hvis udbyderen er etableret i Danmark, jf. § 2 i lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel. En udbyder er etableret i Danmark, hvis udbyderen i Danmark udøver erhvervsmæssig virksomhed ved hjælp af en fast indretning i et ikke nærmere angivet tidsrum. Stk. 2. En udbyder af en videodelingsplatformstjeneste, der ikke er etableret i Danmark i henhold til stk. 1, anses for at være etableret i Danmark og høre under dansk myndighed, hvis udbyderen:

1. har en modervirksomhed eller en dattervirksomhed, der er etableret i Danmark eller
2. indgår i en koncern, og en anden virksomhed i denne koncern er etableret i Danmark. Stk. 3. Ved modervirksomhed forstås en virksomhed, der kontrollerer en eller flere dattervirksomheder. Stk. 4. Ved dattervirksomhed forstås en virksomhed, der er kontrolleret af en modervirksomhed, herunder enhver dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed. Stk. 5. Ved koncern forstås en modervirksomhed, alle dens datterselskaber og alle andre virksomheder, der har økonomiske og retlige, organisatoriske forbindelser til dem. Stk. 6. Hvis modervirksomheden, dattervirksomheden eller de andre virksomheder i koncernen er etableret i forskellige EU-medlemsstater, anses udbyderen af en videodelingsplatform med henblik på reglerne i stk. 2-5 for at være etableret i den EU-medlemsstat, hvor dennes modervirksomhed er etableret, eller, hvis denne ikke er etableret i en EU-medlemsstat, i den EU-medlemsstat, hvor udbyderens dattervirksomhed er etableret, eller, hvis denne ikke er etableret i en EU-medlemsstat, i den EU-medlemsstat, hvor den anden virksomhed i koncernen er etableret. Stk. 7. Hvis der findes flere datterselskaber, som hver især er etableret i forskellige EU-medlemsstater, anses udbyderen af en videodelingsplatform med henblik på reglerne i stk. 6 for at være etableret i den EU-medlemsstat, hvor en af dattervirksomhederne først påbegyndte sin virksomhed, forudsat at den opretholder en stabil og reel forbindelse til denne EU-medlemsstats økonomi. Hvis der findes flere andre virksomheder i koncernen, som hver især er etableret i forskellige EU-medlemsstater, anses udbyderen af en videodelingsplatform for at være etableret i den EU-medlemsstat, hvor en af disse virksomheder først påbegyndte sin virksomhed, forudsat at den opretholder en stabil og reel forbindelse med den pågældende EU-medlemsstats økonomi. Stk. 8. Hvis der er uenighed mellem Danmark og andre EU-medlemsstater om hvilken EU-medlemsstat, der har myndighed over en udbyder af en videodelingsplatformstjeneste efter reglerne i stk. 1-7, forelægges spørgsmålet for Kommissionen uden unødig forsinkelse.

§ 6. Udbydere af videodelingsplatformstjenester skal underrette Radio- og tv-nævnet om enhver ændring, der kan påvirke fastlæggelsen af hvilken myndighed, udbyderen hører under efter reglerne i § 5. Stk. 2. Radio- og tv-nævnet udarbejder og vedligeholder en ajourført liste over udbydere af videodelingsplatformstjenester, som hører under dansk myndighed efter reglerne i § 5. Stk. 3. Listen, der er nævnt i stk. 2, skal angive, hvilke af kriterierne i § 5 dansk myndighed er baseret på. Listen, herunder eventuelle ajourføringer heraf, skal sendes til Kommissionen.

Hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse

§ 8. Udbydere af videodelingsplatformstjenester, som hører under dansk myndighed efter reglerne i § 5, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Stk. 2. I forbindelse med registrering i medfør af stk. 1 skal udbyderen ved udfyldning af en standardformular oplyse følgende:

1. Udbyderens navn og hjemsted. Såfremt udbyderen har flere adresser, oplyses disse med en beskrivelse af, hvilke funktioner der varetages fra de forskellige adresser.
2. Hvilket af kriterierne om dansk myndighed i § 5, der finder anvendelse.
3. Organisationsform, herunder relevante oplysninger om vedtægter, ejerforhold, bestyrelsens sammensætning samt ledelsesforhold. Karakteren af virksomheden på videodelingsplatformstjenesten. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan afvise at registrere udbyderen, såfremt udbyderen ikke afgiver de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

§ 11. Udbydere af videodelingsplatformstjenester, jf. § 8, stk. 1, skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod programmer, brugergenererede videoer, reklamer, sponsorering og produktplacering, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Stk. 2. Udbydere af videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte offentligheden mod programmer, brugergenererede videoer, reklamer, sponsorering og produktplacering, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en gruppe af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Stk. 3. Udbydere af videodelingsplatformstjenester skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte offentligheden mod programmer, brugergenererede videoer, reklamer, sponsorering og produktplacering, hvis udbredelse udgør en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger som omhandlet i § 114, stk. 1, i straffeloven, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi som omhandlet i § 235, stk. 1, i straffeloven og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og fremmedhad som omhandlet i § 266 b i straffeloven.

§ 12. Foranstaltninger i henhold til § 11 omfatter alt efter hvad der er relevant:

1. Inddragelse og anvendelse som en del af videodelingsplatformstjenesternes generelle vilkår for brug af tjenesten af de krav vedrørende skadeligt eller ulovligt indhold, der omhandles i § 11.
2. Etablering og opretholdelse af gennemsigtige og brugervenlige mekanismer, som brugere af en videodelingsplatformstjeneste kan bruge til over for udbyderen af platformen at indberette indhold som omhandlet i § 11, der udbydes på platformen.
3. Etablering og opretholdelse af systemer, hvorigennem udbydere af videodelingsplatforme over for deres brugere redegør for, hvordan der er fulgt op på den indberetning, der er nævnt i nr. 2.
4. Etablering og opretholdelse af systemer til alderskontrol af brugere af videodelingsplatforme for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling.
5. Etablering og opretholdelse af systemer, der er lette at bruge og gør det muligt for brugere af videodelingsplatforme at bedømme indhold som omhandlet i § 11.
6. Sikring af forældrekontrolsystemer, der styres af slutbrugeren, for så vidt angår indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling.
7. Etablering og opretholdelse af gennemsigtige procedurer, der er lette at følge og effektive, til at behandle og afgøre klager fra brugere til udbyderen af videodelingsplatforme i forbindelse med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i nr. 2-6.
8. Sikring af effektive foranstaltninger og værktøjer til fremme af mediekendskab og iværksættelse af oplysningskampagner rettet mod brugerne om disse foranstaltninger og værktøjer. Stk. 2. For at beskytte mindreårige i henhold til § 11, stk. 1, skal det mest skadelige indhold være underlagt de strengeste adgangskontrolforanstaltninger. Stk. 3. Mindreåriges personoplysninger, som indsamles eller på anden måde genereres af udbydere af videodelingsplatformstjenester i henhold til de systemer til alderskontrol og forældrekontrolsystemer, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 6, må ikke behandles med henblik på kommercielle formål såsom direkte markedsføring, profilering og adfærdsbaseret reklame.

Reklamer, sponsorering og produktplacering

§ 13. Udbydere af videodelingsplatformstjenester, jf. § 8, stk. 1, skal overholde kravene i stk. 2-8 for så vidt angår reklamer, sponsorering og produktplacering, der markedsføres, sælges eller tilrettelægges af udbyderne. Stk. 2. Reklamer, sponsorering og produktplacering skal klart kunne identificeres som sådan: skjult reklame, sponsorering og produktplacering er forbudt. Stk. 3. Der må ikke bruges subliminale teknikker i reklamer, sponsorering og produktplacering. Stk. 4. Reklamer, sponsorering og produktplacering må ikke:

1. skade respekten for den menneskelige værdighed,
2. indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,
3. tilskynde til adfærd, der er til skade for sundheden eller for sikkerheden, og
4. tilskynde til adfærd, der er til stor skade for miljøbeskyttelsen. Stk. 5. Alle former for reklamer, sponsorering og produktplacering for cigaretter og andre tobaksvarer og for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere er forbudt. Stk. 6. Reklamer, sponsorering og produktplacering for at fremme salget af alkoholholdige drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer. Stk. 7. Reklamer, sponsorering og produktplacering for lægemidler og medicinske behandlinger, der er receptpligtige i Danmark, er forbudt. Stk. 8. Reklamer, sponsorering og produktplacering må ikke skade mindreårige på fysisk, psykisk eller moralsk vis. Reklamer, sponsorering og produktplacering må ikke direkte tilskynde mindreårige til at købe eller leje et produkt eller en tjenesteydelse ved at udnytte deres manglende erfaring eller deres godtroenhed, direkte opfordre dem til at overtale deres forældre eller andre til at købe de varer eller tjenesteydelser, der reklameres for, udnytte mindreåriges særlige tillid til forældre, lærere eller andre personer eller uden grund vise mindreårige i farlige situationer.

§ 14. Udbydere af videodelingsplatformstjenester, jf. § 8, stk. 1, skal træffe passende foranstaltninger for at opfylde de krav, der er fastsat i § 13, stk. 2-8, for så vidt angår reklamer, sponsorering og produktplacering, som ikke markedsføres, sælges eller tilrettelægges af udbyderne. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den begrænsede kontrol, der udøves af udbyderne over sådan reklame, sponsorering og produktplacering. Stk. 2. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 omfatter alt efter hvad der er relevant:

1. Inddragelse og anvendelse som en del af videodelingsplatformstjenesternes generelle vilkår for brug af tjenesten af de krav til reklamer, sponsorering og produktplacering, der er nævnt i § 13, stk. 2-8.
2. En funktion, der giver brugere, som uploader brugergenererede videoer, mulighed for at angive, om sådanne videoer, så vidt de ved eller med rimelighed kan forventes at vide, indeholder reklamer, sponsorering og produktplacering. Stk. 3. Udbyderne skal informere brugerne, hvis programmer og brugergenerede videoer indeholder reklamer, sponsorering og produktplacering, såfremt der er givet oplysning om dette via den funktion, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, eller hvis udbyderen har kendskab til, at programmer og brugergenerede videoer indeholder reklamer, sponsorering og produktplacering.

Krav til foranstaltninger

§ 16. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med, at udbydere af videodelingsplatformstjenester, jf. § 8, stk. 1, træffer passende foranstaltninger efter reglerne i §§ 11, 12, 14 og 15 og overholder reglerne i §§ 8, 9 og 13. Stk. 2. Radio- og tv-nævnet påtaler overtrædelser af reglerne, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om de passende foranstaltninger, som udbyderne er forpligtede til at træffe efter reglerne i §§ 11, 12, 14 og 15, og om udbydernes overholdelse af reglerne i §§ 8, 9 og 13.

§ 19. Efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 c, stk. 1, kan Radio- og tv-nævnet træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af virksomheden på en videodelingsplatformstjeneste, jf. § 8, stk. 1, hvis udbyderen af videodelingsplatformstjenesten groft eller gentagne gange overtræder reglerne i §§ 8, 9 og 11-15. Stk. 2. Efter lovens § 51 c, stk. 2, kan en afgørelse truffet efter stk. 1 af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører reglerne i §§ 11, 12, stk. 1 og 2, og 15. Begæring herom skal fremsættes til Radio- og tv-nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Stk. 3. Efter lovens § 51 c, stk. 3, kan retten ved sagsanlæg omfattet af stk. 2 ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt Radio- og tv-nævnets afgørelse opretholdes ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.