Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

§ 3. En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på henholdsvis erhvervsakademiniveau og bachelorniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, jf. § 16, skal gennem udbygning af og fordybelse i forhold til den eller de erhvervsakademiuddannelser, overbygningsuddannelsen bygger på, sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på bachelorniveau, jf. stk. 1.

§ 4. Uddannelsernes videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de faglige områder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte.

§ 5. Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte. Stk. 2. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Stk. 3. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbilaget. Stk. 4. Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Stk. 5. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst. Stk. 6. Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller offentlige virksomheder.

§ 6. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, jf. kapitel 5, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Uddannelser, der har en normeret varighed til og med 150 ECTS-point, jf. § 9, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelser på 180 ECTS-point skal være afsluttet senest inden for den normerede uddannelsestid plus 2 år. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for 6 år. Heri indgår ikke orlov på grund af:

1. Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger.
2. Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.
3. Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 4. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter.

§ 7. I erhvervsakademiuddannelserne indgår undervisning i erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 2. I professionsbacheloruddannelserne indgår undervisning i professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

§ 8. En erhvervsakademiuddannelse giver den uddannede ret til at anvende den titel, der fremgår af uddannelsesbilaget, efterfulgt af AK. På engelsk er den uddannedes titel AP Graduate in, efterfulgt af den engelsksprogede betegnelse, der fremgår af uddannelsesbilaget. Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor efterfulgt af den betegnelse for professionen, der fremgår af uddannelsesbilaget. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of, efterfulgt af den engelsksprogede professionsbetegnelse, der fremgår af uddannelsesbilaget.

§ 11. I særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis

1. institutionen vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne,
2. der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter eksisterende nationale uddannelser,
3. institutionen har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold og
4. de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsen opgjort i ECTS-point.

§ 12. Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Uddannelsesinstitutionen skal have indgået en rammeaftale, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, inden institutionen ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at institutionen hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn.

§ 13. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage. Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk.

Erhvervsakademiuddannelser

§ 14. En erhvervsakademiuddannelse er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point. Stk. 2. En erhvervsakademiuddannelse består af følgende:

1. Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3.
2. Praktik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS-point.
3. Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som:
4. Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 21. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til almindeligvist mindst 60 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år.
5. Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 21. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point og til højst 30 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag. Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 30 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.

Professionsbacheloruddannelser

§ 15. En professionsbacheloruddannelse er almindeligvis normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point, jf. dog § 16. Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse består af følgende, jf. dog § 16:

1. Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3.
2. Praktik med et samlet omfang på mindst 30 ECTS-point.
3. Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som:
4. Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 21. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 90 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år.
5. Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 21. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 10 ECTS-point og til højst 60 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag. Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 60 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.

§ 16. En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point. En selvstændig overbygningsuddannelse skal sammen med den eller de erhvervsakademiuddannelser, der bygges på, omfatte fra 180 til almindeligvis 240 ECTS-point. Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse består af følgende:

1. Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3.
2. Praktik med et samlet omfang på mindst 15 ECTS-points.
3. Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som:
4. Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 21. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 40 ECTS-point, jf. dog stk. 4.
5. Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 21 tilrettelægges som valgfag. De lokale fagelementer kan have et samlet omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point og til højest 20 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag. Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 30 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.

§ 19. Uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået alle prøver på uddannelsens første studieår. På en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor) skal den studerende have bestået første semester, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i § 1 i lov om værnepligtsorlov m.v. Stk. 3. En studerende følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel, hvis pågældende tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet. Stk. 4. Institutionerne kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 20. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse og uddannelsesbilaget for den enkelte uddannelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, der består af en national del og en institutionsdel. Stk. 2. De udbydende institutioner udarbejder studieordningens nationale del i fællesskab. Studieordningen skal følge den skabelon, som ligger på Styrelsen for Forskning og Uddannelses hjemmeside. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 5. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 21. Studieordningens nationale del skal indeholde regler om følgende:

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte fastsat som viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.
2. Nationale fagelementer inden for uddannelsens faglige områder, herunder a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte, b) ECTS-omfang, c) indhold, og d) antal prøver.
3. Praktik, herunder a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte, b) ECTS-omfang og c) antal prøver.
4. Krav til det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet.
5. Regler om merit, jf. § 23, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår nationale fagelementer. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:
6. Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af nationale og lokale fagelementer og af praktik, herunder prøver.
7. Lokale fagelementer inden for uddannelsens faglige områder, herunder a) læringsmål i relation til uddannelsens mål for læringsudbytte, b) ECTS-omfang, c) indhold og d) antal prøver.
8. Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter.
9. Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 10, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit.
10. Krav til skriftlige opgaver og projekter.
11. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer.
12. Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet.
13. Regler om merit, jf. § 23, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår lokale fagelementer.
14. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. § 6.
15. Kriterier for vurdering af studieaktivitet.
16. Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.
17. Overgangsordninger.
18. Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om, efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.

§ 22. Som led i samarbejdet om den nationale del af studieordningen, jf. § 20, stk. 2, nedsætter udbyderne inden for det økonomisk-merkantile, det tekniske, det it-faglige, det designfaglige og det bio- og laboratorietekniske område et uddannelsesnetværk for hver uddannelse. Stk. 2. Uddannelsesnetværket har til formål at fastlægge uddannelsens mål for læringsudbytte, herunder bidrage til at fastholde uddannelsens nationale niveau og relevans, samt være indgang for styrelsens kontakt til den pågældende uddannelse. Stk. 3. Uddannelsesnetværket sammensættes af repræsentanter for alle godkendte udbydere af uddannelsen. Stk. 4. Uddannelsesnetværkene arbejder efter et kommissorium, som er fastsat i fællesskab af udbyderne af uddannelser omfattet af denne bekendtgørelse. Kommissoriet skal som minimum beskrive netværkenes opgaver, sammensætning og organisering. Kommissoriet offentliggøres på institutionsforeningernes hjemmesider.

§ 23. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 3. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 5. Klage over institutionens afslag på merit indgives til Kvalifikationsnævnet inden for en frist af fire uger, efter afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 6. Institutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 24. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 701 af 3. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelsen inden for offshore (driftsteknolog offshore AK).
2. Bekendtgørelse nr. 710 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK).
3. Bekendtgørelse nr. 948 af 5. oktober 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som teknisk manager offshore.
4. Bekendtgørelse nr. 1143 af 7. december 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i design og business.
5. Bekendtgørelse nr. 1283 af 15. december 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som have- og parkingeniør.
6. Bekendtgørelse nr. 608 af 4. juni 2010 om uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør.
7. Bekendtgørelse nr. 776 af 4. juli 2012 om uddannelsen til professionsbachelor i smykker, teknologi og business.
8. Bekendtgørelse nr. 674 af 10. juni 2013 om uddannelsen til professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse.
9. Bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 2020 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 3. Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter denne bekendtgørelse, kan udarbejde en overgangsordning for allerede optagne studerende, således at studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter reglerne i de i stk. 2, nævnte bekendtgørelser, kan afslutte uddannelsen efter denne bekendtgørelsers regler. Eventuel overgangsordning udarbejdes i fællesskab af udbyderne af uddannelsen. Stk. 4. Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter reglerne, som blev ophævet med bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 2020, bekendtgørelse nr. 858 af 22. august 2019, bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2019, bekendtgørelse nr. 1014 af 2. juli 2018 eller bekendtgørelse nr. 100 af 8. februar 2018 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kan ligeledes opretholde allerede udarbejdede overgangsordninger for allerede optagne studerende.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse /Stine Jørgensen / Rikke Lise Simested/

Bilag 1 Uddannelsesoversigt

A. Det tekniske område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser B. Det økonomisk-merkantile område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser C. Det bio- og laboratorietekniske område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser D. Det it-faglige område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser E. Det designfaglige område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser A. Det tekniske område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi (Automationsteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi (Academy Profession Degree Programme in Automation Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Automationsteknolog AK (AP Graduate in Automation Engineering) Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne opbygge, integrere og optimere styresystemer for maskiner, robotter og automatiske produktionsanlæg. Den uddannede vil kvalificere sig til at kunne planlægge, konfigurere og programmere fleksible automatiserede anlæg. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:2:1. 1) Styringsteknologi: Fagområdet indeholder styringsteknologi, systemdesign og integration af automatiske enheder, designforforståelse af el-tekniske og automatiske enheder, dimensionering og teknisk dokumentation efter gældende standarder. 2) Reguleringsteknologi: Fagområdet indeholder konfiguration, programmering, simulering og idriftsættelse af PLC-systemer, samt mekanisk forståelse af reguleringsteknologi. 3) Robotteknologi og projektudvikling : Fagområdet indeholder konfiguration og programmering, simulering og idriftsættelse af robotter, der indgår i produktionslinjer, samt procesforståelse efter gældende standarder og kommunikationsteknologi til styring af automatiske anlæg. 4) Forretningsforståelse og projektledelse: Fagområdet indeholder forretningsforståelse, herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring med henblik på assistering af rådgivnings- og konsulentopgaver. Herudover indeholder fagområdet projektstyring og innovativ problemløsning i relation til automationstekniske anlæg. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang af 30 ECTS, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale fagelementer og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi (Autoteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi (Academy Profession Degree Programme in Automotive Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Autoteknolog (AP Graduate in Automotive Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne arbejde med og varetage arbejdsopgaver inden for autobranchen og de hertil nærtbeslægtede brancher. Den uddannede får nyeste viden om, forståelse for og kompetence til at arbejde med problemstillinger og deres løsninger inden for det autotekniske område herunder teknisk analyse og optimering af autotekniske systemer såvel som inden for de autorelaterede virksomheders drift og udvikling som for eksempel organisationsteori, ledelse og markedsføring. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder : Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 5:7. 1) Autoteknologi og autoteknisk analyse: Fagområdet indeholder traditionel og nyeste teknologi inden for køretøjers mekaniske og elektroniske systemer. Der fokuseres på teknologisk indsigt og udvikling med afsæt i problemstillinger, løsningsmuligheder og systemforståelse. Der arbejdes ligeledes med teknisk analyse og optimering af autotekniske systemer, herunder diagnosticering af tekniske og elektroniske systemer. 2) Virksomhedens drift og udvikling: Fagområdet indeholder virksomhedsdrift og -udvikling i relation til autobranchens aktører og interessenter, herunder organisation, økonomi og forretningsmodeller, ledelse, kvalitet, salg, markedsføring og kommunikation. Fagområdet indeholder derudover dataindsamling og anvendelse, herunder datahåndtering og -sikkerhed med det formål at kunne udnytte data til udvikling af virksomheden og dens forretning. Nationale og lokale uddannelseselementer : Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hen- syntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for byggeri og business (Byggekoordinator AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for byggeri og business (Academy Profession Degree Programme in Construction and Business, Construction Coordinator). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Byggekoordinator AK (AP Graduate in Construction, Construction Coordinator). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde i bygge- og anlægsbranchen med koordination og praktisk ledelse inden for udførelse og optimering af bygge- og anlægsopgaver i offentlige og private virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:2:1:1. 1) Byggeri: Fagområdet indeholder proces- og ressourceoptimering af arbejdsopgaver i byggebranchen herunder byggepladsindretning, sikkerhedsplanlægning og tværfagligt samarbejde om digitale værktøjer inden for planlægning og styring af byggeri. 2) Entrepriseledelse: Fagområdet indeholder planlægning og styring af fagentrepriser på større byggesager herunder løsningsorienteret tværfagligt samarbejde og anvendelse af ledelsesmetoder. 3) Virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder virksomhedsforståelse herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring samt management med henblik på varetagelse af rådgivnings- og koordinationsfunktionen. 4) Kommunikation: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling indenfor bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for situationsbestemt kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for elinstallation (Elinstallatør AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for elinstallation (Academy Profession Degree Programme in Electrical Service Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Elinstallatør AK (AP Graduate in Electrical Service Engineering). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, rådgive, installere samt varetage driften af systemer inden for elektriske installationer. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 9:5:4. 1) Installationer og anlæg : Fagområdet indeholder sikkerhedstekniske og kvalitetsmæssige aspekter af projektering, rådgivning, udførsel og drift af elektriske installationer og anlæg. Fagområdet indeholder endvidere implementering af intelligente løsninger til bygninger og anlægsdrift med henblik på drifts- og energioptimering samt komfort og sikkerhed. Der fokuseres på metoder og materialeanvendelse i forbindelse med elsikkerhed samt strukturering og systemopbygning af intelligente løsninger. 2) Virksomhedsledelse og projektstyring : Fagområdet indeholder projektledelse og entreprisestyring, organisering og ledelse, forretningsforståelse og, kvalitet, sikkerhed og miljø samt kommunikations- og formidlingsteknik. Dette med fokus på på gennemførsel af projekter, rådgivning samt virksomhedsdrift/ledelse. 3) Teknik og dokumentation : Fagområdet indeholder grundlæggende elektroteknisk teori samt matematik i relation hertil. Yderligere indeholder fagområdet anvendelse af digitale værktøjer til projektering, dokumentering og kvalitetssikring af installationer og anlæg. Der fokuseres på elektroteknikken og dens betydning for udførslen af elektriske installationer og anlæg samt digitale værktøjers anvendelsesmuligheder og brug i forhold til installationer og anlægsdokumentering. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang 80 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for offshore (Driftsteknolog offshore AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for offshore (Driftsteknolog offshore AK) (Academy Profession Degree Programme in Management Technology Offshore). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Driftsteknolog offshore AK (AP Graduate in Management Technology Offshore). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne analysere, planlægge og gennemføre opgaver inden for drift og vedligehold af større maskintekniske anlæg i alle typer virksomheder inden for offshoreområdet og -industrien nationalt og internationalt. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 4:3:2. 1) Maskinteknik: Fagområdet indeholder energiomsætning inden for det mekaniske område, herunder opbygning og virkemåde samt driftsdata fra forskellige maskintekniske anlæg inden for offshore og industri. Desuden er der fokus på drift, energioptimering og miljøforbedringer. 2) Elteknik: Fagområdet indeholder energiomsætning indenfor jævn- og vekselstrøm. Der er fokus på elektriske maskiners opbygning og virkemåde samt egenskaber og driftsformer. Fagområdet indeholder yderligere analyse af kredsløb og elektriske maskiner med henblik på energioptimering, herunder dokumentation. Derudover indeholder fagområdet styring og regulering af automation af maskiner og anlæg samt udvikling af løsningsmodeller herfor. 3) Virksomheden: Fagområdet indeholder ledelse og virksomheds forhold herunder organisation, arbejdsmiljø, økonomi, kvalitetsstyring og vedligehold. Der er fokus på planlægning og styring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 5 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi (Energiteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for Energiteknologi (Academy Profession Degree Programme in Energy Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Energiteknolog AK (AP graduate in Energy Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at rådgive vedrørende energieffektivisering og optimering inden for bl.a. el- og vvs-installationer, industriprocesser og byggeri, samt at varetage opgaver inden for nævnte på tværs af faggrænser med fokus på bæredygtige løsninger. Uddannelsens erhvervssigte er mod energirådgivning, entreprenørskab og innovation inden for byggeri-, proces- og industrienergi. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Bæredygtig energi til byggeri: Fagområdet indeholder energi til bæredygtigt byggeri i Danmark, hvor der fokuseres på boligens indeklima samt byggeteknik og energianalyse, herunder bæredygtighed ift. nybyggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse efter nationale/internationale normer m.fl. 2) Bæredygtig energi til industri og proces: Fagområdet indeholder bæredygtige energiløsninger til landbrug, industri, proces og transport i Danmark, hvor der fokuseres på energiøkonomi og miljø samt energioptimering og procesanlæg. Herunder bæredygtige energiløsninger til industri- og procesvirksomhed efter gældende nationale/internationale normer. 3) Bæredygtig energiforsyning og vedvarende energi: Fagområdet indeholder kollektiv energiforsyning af el, gas og varme samt vedvarende energikilder i Danmark, hvor der fokuseres på energiformer og energirigtig projektering, herunder bæredygtighed efter eksisterende dansk energipolitik og planlægning. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Academy Profession Degree Programme in Environmental Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Miljøteknolog AK (AP Graduate in Environmental Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde af teknisk faglig karakter inden for miljøområdet i forbindelse med produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, kontrol, forvaltning og formidling i såvel private som offentlige virksomheder, samt varetage kommunikative opgaver inden for rådgivning, forvaltning og formidling på det miljøteknologiske område. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1. 1) Miljøteknologi og natur: Fagområdet indeholder prøvetagning, målinger, laboratorieanalyser og natur- og miljøforhold herunder kemi, biologi, klima samt forureningsproblematikker med fokus på praktisk miljøarbejde. Endvidere er der fokus på miljøteknologiske løsninger som sigter mod miljøforbedringer. 2) Virksomhed og regulering: Fagområdet indeholder offentlig regulering og miljøforvaltning samt virksomhedsforståelse i relation til miljøområdet. Endvidere er der fokus på kommunikationsformer og formidling, herunder organisationers interne og eksterne kommunikation, myndighedskommunikation samt konflikthåndtering. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelsen til kort- og landmålingstekniker AK Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelsen til kort- og landmålingstekniker AK (Academy Profession Degree Programme in Surveying and Mapping). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen kort- og landmålingstekniker AK (AP Graduate in Surveying and Mapping). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage opgaver vedrørende indsamling, bearbejdning og formidling af stedbestemte informationer. Herudover kvalificeres den uddannede til at kunne medvirke ved løsning af matrikulære og andre ejendomsretlige opgaver i private og offentlige virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:5:4:6. 1) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling i relation til kunder samt eksterne og interne samarbejdspartnere. Herudover indeholder fagområdet brug af informations- og kommunikationsteknologier, organisering af samarbejde med fokus på faglig udvikling, samt kulturforståelse og samarbejde i en international kontekst. 2) Produktion: Fagområdet indeholder produktion, præsentation og kvalitetssikring af geodataprodukter og af geografiske informationssystemer, samt databehandling og klassificering af geodata indsamlet ved scanning, fotogrammetri og lignende metoder. Desuden indeholder fagområdet brugen af de digitale teknologier, der anvendes til bearbejdning og præsentation af stedbestemte informationer. 3) Projektering: Fagområdet indeholder ejendomsdannelse, matrikulær sagsbehandling og juridisk byggemodning. Desuden indeholder fagområdet planlægning af processer, innovationsmetoder, entreprenørskab, organisation og projektstyring. 4) Registrering og afsætning: Fagområdet indeholder opmåling og indsamling af stedbestemte data, samt afsætning ved matrikulære og bygge- og anlægsopgaver. Der fokuseres på landmåling, kvalitetssikring og projektstyring. Desuden indeholder fagområdet brugen af instrumenter og teknologier, der anvendes til indsamling af geodata, samt anvendt matematik, geodæsi og talforståelse ved beregning af geodata. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 65 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (Produktionsteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (Produktionsteknolog AK). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Produktionsteknolog AK (AP Graduate in Production Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, maskiner, driftstekniske løsninger, industriel produktion, samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder primært inden for industrien. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1,5: 3,75: 3,75. 1) Produktudvikling: Fagområdet indeholder tilrettelæggelse, styring og gennemførelse af udviklings- og innovationsprocesser i forbindelse med produkter og produktion. Der er fokus på hele værdikæden fra kundeinddragelse til servicedesign. 2) Konstruktion: Fagområdet indeholder udvikling, opbygning og dimensionering af maskinkonstruktioner og produktionsanlæg. Der er yderligere fokus på materialevalg ud fra relevante parametre i forhold til konstruktionens anvendelse og brug, herunder også miljøeffekter, der er relevante for konstruktionen i dens samlede levetid. Fagområdet indeholder desuden teknisk dokumentation af konstruktionsarbejdet i relation til fremstilling, som grundlag for produktionstilrettelæggelse, kalkulationer samt teknisk salg og indkøb. 3) Produktionsoptimering: Fagområdet indeholder forberedelse af fremstillingen af produkter samt opbygningen, driften og optimeringen af produktionsapparatet med henblik på en optimal anvendelse af virksomhedens ressourcer. Fagområdet har desuden fokus på virksomhedens styringssystemer, samt projektstyring og -ledelse. Fagområdet indeholder endvidere den logistiske del af værdikæden, herunder teknisk salg og indkøb. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelsen inden for vvs-installation (Vvs-installatør AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for vvs-installation (Academy Profession Degree Programme in Service Engineering (Plumbing Technology)). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Vvs-installatør AK (AP Graduate in Service Engineering (Plumbing Technology)). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, rådgive, installere, vedligeholde samt varetage driften af vvs-tekniske installationer. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 10:5:3. 1 ) Installationer og anlæg: Fagområdet indeholder tekniske elementer som beregning, dimensionering, rådgivning samt service og drift af energiforsyningsanlæg, produktionsanlæg samt bygningsinstallationer til indeklima, varme, sanitet, gas og vedvarende energi. Fagområdet indeholder endvidere implementering af nyeste teknologier og intelligente løsninger til bygninger og anlægsdrift med henblik på drifts- og energioptimering samt komfort og sikkerhed. Der fokuseres på projektering, udførelse og idriftsættelse af installationer. 2) Virksomhedsledelse og projektstyring: Fagområdet indeholder projektledelse og entreprisestyring, organisering og ledelse, forretningsforståelse, kvalitet, sikkerhed og miljø. Dette med fokus på gennemførelse af projekter, rådgivning samt virksomhedsdrift og virksomhedsledelse. 3) Teknik og dokumentation: Fagområdet indeholder teknisk beregning og teknisk dokumentation. Der fokuseres på relevante tidssvarende værktøjer til digital projektering samt digital dokumentation af installationer og anlæg. Fagområdet indeholder endvidere værktøjer og metoder til målrettet kommunikation og formidling af tekniske løsninger. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang 80 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Top-up professionsbacheloruddannelser Uddannelsens navn: Professionsbachelor i it-arkitektur (Bachelor’s Degree Programme in IT Architecture). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i it-arkitektur (Bachelor of IT Architecture). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse konstruktions-, planlægnings- og implementeringsmæssige funktioner inden for it-arkitektur, hvor forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur og teknologisk arkitektur forenes. Den uddannede kvalificeres til at kunne varetage opgaver i relation til planlægning, udvikling og implementering af it-løsninger fra fastlæggelse af de funktionelle krav over logisk og fysisk datamodellering til arbejde med brugeroplevelsen, programmering og it-arkitekturen i både den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:2:1. 1) Forretningsarkitektur: Fagområdet indeholder afdækning og udvikling af forretningsmuligheder gennem virksomhedens målbillede og forandringsledelse, design og modellering af forretningsprocesser, brugerrejsen og brugeroplevelser med fokus på informationsanalyse i forhold til kunderelationer. Fagområdet indeholder desuden projektstyring og implementeringsaktiviteter inden for digitalisering. 2) Informationssystemsarkitektur: Fagområdet indeholder systemudvikling, design, udvikling og kvalitetssikring af software og applikations- og systemarkitektur, herunder programmering af applikationer og distribuerede systemer ved anvendelse af forskellige programmeringssprog. 3) Teknologisk arkitektur: Fagområdet indeholder design, udvikling og kvalitetssikring af datainfrastruktur, herunder datamodeller, databasedesign, realisering, anvendelse og integration af databaser. Fagområdet indeholder desuden it-infrastruktur, herunder web- og cloudteknologi, systemintegration, vedligeholdelse af it-systemer, samt it-sikkerhed. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelse i energimanagement Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i energimanagement (Bachelor’s Degree Programme in Energy management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i energimanagement (Bachelor of Energy management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på ledelsesniveau at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en helhedsforståelse af energioptimering, -drift og monitorering. Herunder faglig vurdering af samfundsmæssige miljø- og økonomikonsekvenser og potentiale for implementering af nye energitiltag. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Energiteknolog AK. Automationsteknolog AK. Elinstallatør AK. Vvs-installatør AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1: 1) Bæredygtig energioptimering: Fagområdet indeholder relevante vurderingsmetoder og certificeringsordninger til bæredygtig implementering af traditionelle og vedvarende energikilder. Desuden indeholder fagområdet nationale såvel som internationale energi- og miljøpolitiske tiltag i forhold til energisystemer. Endeligt indeholder fagområdet energimål og -optimeringstiltag i nye og eksisterende energisystemer. 2) Bæredygtig energianalyse: Fagområdet indeholder teori og centrale tendenser inden for energianalyse, generel måleteknik i forhold til komplekse energisystemer, teknologisk og energipolitisk udvikling, samt nationale samfundsmæssige miljø- og rentabilitetskonsekvenser. 3) Energi- og miljøledelse: Fagområdet indeholder ledelsesteorier og modeller vedrørende forandringsprocesser og brugerdreven innovation, herudover bæredygtige energi- og miljøpolitiske forhold i henhold til gældende standarder, regler og love. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (Bachelor’s Degree Programme in Product Development and Integrative Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (Bachelor of Product Development and Integrative Technology. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne integrere forskellige teknologier og videnformer ved udvikling eller konstruktion af bæredygtige teknologiske løsninger, koncepter og produkter i industri-, produktions- og installationsvirksomheder, såvel nationalt som internationalt. Herudover skal den uddannede kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelsesopgaver. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Produktionsteknolog AK. Energiteknolog AK. Automationsteknolog AK. IT-teknolog AK. Elinstallatør AK. Vvs-installatør AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende følger én. Hver studieretning omfatter 10 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 50 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Teknisk integration: Fagområdet indeholder integration, udnyttelse og implementering af teknologier og koncepter på tværs af organisationen og gængse faggrænser. Fagområdet indeholder endvidere rådgivning om løsninger samt styring og ledelse af tværfaglige udviklingsprojekter. 2) Produktudvikling: Fagområdet indeholder metoder til produktudvikling og procesoptimering, herunder forretningsforståelse samt involvering af eksperter og brugere i udviklingsprocesserne. Fagområdet indeholder herudover opsamling, bearbejdning og udvikling af viden og data. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 10 ECTS-point: 1) Studieretningen i It og elektronik (kun for IT-teknolog AK). Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion af komplekse it-baserede løsninger baseret på anvendelsesorienterede teknologier herunder bæredygtighed inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering. b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning samt metoder til anvendelse af it-løsninger i industriel sammenhæng med et effektivt samspil mellem hardware, netværk, software herunder IoT (Internet of Things). 2) Studieretningen i Installation og automation (for El-installatører og VVS-installatører, automationsteknologer AK og energiteknologer AK) Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion af komplekse automatiserede løsninger med fokus på anvendelse af bæredygtige teknologier. Der er fokus på konfigurering, programmering og udvikling af digitaliserede modeller til produktion- og procesflow for automatiserede tekniske systemer til den industrielle sektor. b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning samt metoder til design og anvendelse af automation, herunder udvikling, integrering og optimering af styresystemer for maskiner, robotter, automatiske produktionsanlæg, procesanlæg og tekniske systemer i industriel sammenhæng. 3) Studieretningen i Udvikling af produkter og produktion (kun for produktionsteknologer AK). Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion og drift af komplekse industrielle løsninger med fokus på bæredygtighed i valg og dimensionering af teknologier og materialer. b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning til design og anvendelse af teknologiske løsninger i industriel sammenhæng. I arbejdet med industriel design indgår produktionsfilosofier, herunder digitalisering og automatiske løsninger. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor som teknisk manager offshore Uddannelsens navn: professionsbachelor som teknisk manager offshore (Bachelor’s Degree Programme in Technical Management Offshore) Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som teknisk manager offshore (Bachelor’s Degree Programme in Technical Management Offshore). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til på ledelsesniveau at kunne forestå komplekse opgaver inden for drift, vedligeholdelse og nye installationer af tekniske anlæg i alle typer af virksomheder inden for offshore-området og -industrien nationalt såvel som internationalt. Bygger ovenpå : Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne: Driftsteknolog offshore AK. El-installatør AK. Produktionsteknolog AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 8:4:3:3. 1) El-teknologi: Fagområdet indeholder bygnings-, el-installationer samt elforsyning. Der fokuseres på beregnings- og dimensioneringsmetoder samt gældende lovgivning på stærkstrømsområdet, med henblik på en hensigtsmæssig drifts-, sikkerheds- og miljømæssig installation. Derudover fokuseres der på beregning og dimensionering inden for både høj- og lavspændingsforsyningssystemet. 2) Virksomheden: Fagområdet indeholder vedligeholdelsesledelse, personaleledelse, økonomi og erhvervsjura. Der fokuseres på organisationsstruktur, strategiske ledelse og lederens funktioner, opgaver og roller. Herudover indeholder fagområdet relevante ledelsesværktøjer, arbejdspsykologi samt forandrings- og udviklingsprocesser. 3) Energi og miljø: Fagområdet indeholder energi, miljø og sikkerhed. Der fokuseres på energiomsætning inden for det termiske og mekaniske område. Derudover fokuseres der på opbygning, virkemåde samt driftsdata for forskellige maskintekniske anlæg inden for offshore og industri. 4) Maskinteknologi: Fagområdet indeholder gas-og køleteknologi, samt automation for mindre maskiner og procesanalyse. Der fokuseres på optimering og driftssikring af maskintekniske anlæg med henblik på mindst mulig skadevirkning for miljøet. Herudover indeholder fagområdet energiomsætning inden for det termiske og mekaniske område, herunder opbygning, virkemåde samt driftsdata for forskellige anlæg inden for offshore og industri. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 5 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelser Professionsbachelor i bygningskonstruktion Uddannelsens navn: Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion (Bachelor in Architectural Technology and Construction Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i bygningskonstruktion (Bachelor of Architectural Technology and Construction Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:5:11:13. 1) Organisation og virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder entreprenørskab, selskabs- og organisationsformer, samt etablering og drift af virksomhed i relation til bygge- og anlægsområdet. Projekt- og procesledelse af rådgiverprojekter, samt byggeledelse af bygge- og anlægsprojekter indgår også i fagområdet. Desuden indeholder fagområdet retlige regler inden for byggeri og anlæg, samt virksomheds- og byggeøkonomi. 2) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling inden for bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Desuden indeholder fagområdet organisering af samarbejdet mellem forskellige aktører i en byggesag samt skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på engelsk. 3) Produktion: Fagområdet indeholder planlægning og kvalitetssikring af produktion og udførelse, samt økonomisk styring af bygge- og anlægsopgaver, herunder kendskab til materialeegenskaber og –produktion. Desuden indeholder fagområdet brugen af digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow. 4) Projektering: Fagområdet indeholder projektering og projekteringsledelse, innovationsmetoder, samt tværfaglige samarbejdsformer inden for digital projektering af bygge- og anlægsprojekter. Fagområdet fokuserer derudover på udførelse og kvalitetssikring af projektmateriale, dokumenthåndtering og -udveksling fra planlægningsfasen til endelige drift og vedligehold af byggerier og anlæg. Derudover indeholder fagområdet afsætning, opmåling og registrering, samt brug af instrumenter og teknologier, som anvendes inden for landmåling. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Afstigning til: Erhvervsakademiuddannelse som byggetekniker Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse som byggetekniker (AP Graduate in Construction Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Byggetekniker AK (Academy Profession Degree Programme in Construction Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at varetage opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:4:5:7. 1) Organisation og virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder entreprenørskab, selskabs- og organisationsformer, samt etablering og drift af virksomhed i relation til bygge- og anlægsområdet. Byggeledelse af mindre bygge- og anlægsprojekter indgår også i fagområdet. Desuden indeholder fagområdet retlige regler inden for byggeri og anlæg, samt virksomheds- og byggeøkonomi. 2) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling inden for bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Desuden indeholder fagområdet organisering af samarbejdet mellem forskellige aktører i en byggesag samt skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på engelsk. 3) Produktion: Fagområdet indeholder planlægning og kvalitetssikring af produktion og udførelse, herunder kendskab til materialeegenskaber og –produktion. Desuden indeholder fagområdet brugen af digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow. 4) Projektering: Fagområdet indeholder projektering og tværfaglige samarbejdsformer inden for digital projektering af bygge- og anlægsprojekter. Herunder udførelse og kvalitetssikring af projektmateriale, dokumenthåndtering og -udveksling fra planlægningsfasen til endelige drift og vedligehold af byggerier og anlæg. Derudover indeholder fagområdet afsætning, opmåling og registrering, samt brug af instrumenter og teknologier, som anvendes inden for landmåling. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 5 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelse i beredskab, katastrofe- og risikomanagement Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement (Bachelor’s Degree Programme in Emergency and Risk Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement (Bachelor of Emergency and Risk Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative, planlægnings- og ledelsesmæssige funktioner inden for det beredskabsfaglige felt herunder forebyggelse, risikomanagement, sikring og sikkerhed. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til samfundssikkerhed, til opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt samt til risikovurdering og -styring i både den offentlige og private sektor. Uddannelsen kvalificerer i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, herunder kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 50 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 50 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2. 1) Beredskab: Fagområdet indeholder beredskab i forhold til nationale og internationale indsatser, risikoforståelse, risikoanalyse og lovgivning, organisation og ledelse. 2) Forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelse i forhold til ulykker og katastrofer, risikokommunikation, risikoforståelse og samfundssikkerhed. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 50 ECTS-point: 1) Studieretningen i Beredskab tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2. a. Beredskabsfaglig kriseledelse: Fagområdet indeholder stabsarbejde, operativ ledelse i national og internationale indsatser, beredskabsfaglig jura og sagsbehandling. Samt risikoledelse og business continuity management. b. Strategisk forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelsesstrategier, forebyggelsesværktøjer, adfærdspåvirkende kampagner og innovation. 2) Studieretningen i Sikring og sikkerhed tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2. a. Sikring: Fagområdet indeholder fysisk sikring, projektering, forsikring, jura, transport og logistik i relation til sikring. b. Sikkerhed: Fagområdet indeholder trusselsbilleder lokalt, nationalt og internationalt, sikkerhedsforståelse, sikkerhed på lokaliteter, innovation, samt risikoledelse og business continuity management. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende, og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation (Bachelor’s Degree Programme in Food Technology and Application). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation (Bachelor of Food Technology and Application). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at identificere, analysere, vurdere og håndtere problemstillinger samt udviklingspotentialer inden for produktion af fremtidens fødevarer i såvel et nationalt som et globalt perspektiv. Det er desuden formålet at øge forståelsen for den samlede proces fra råvare til færdigt produkt. Uddannelsen kvalificerer til arbejde inden for fødevarebranchen med produktudvikling, kvalitetskontrol, ledelse af produktion og risikoanalyse af produktion - med sikre og sunde fødevarer som omdrejningspunkt. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 135 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 135 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Naturvidenskab: Fagområdet indeholder kemi, bioteknologi og matematik som danner grundlag for teknologibaseret produktion samt analyse og udvikling af fødevarer. 2) Fødevarekvalitet og sikkerhed: Fagområdet indeholder produktions- og kvalitetskontrol, fødevaresikkerhed og lovgivning med fokus på risikoanalyse og med udgangspunkt i at producere sikre fødevarer af høj kvalitet. 3) Fødevareproduktion og -applikation: Fagområdet indeholder enhedsoperationer, forarbejdning af råvarer, anvendelse af ingredienser og innovation og har udgangspunkt i produktionsmetoder og udvikling af såvel nye fødevarer som produktionsmetoder. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point: 1) Studieretningen i Fødevareproduktion tilrettelægges inden for fagområdet: a) Fødevareproduktion: Fagområdet indeholder metoder og strategier til udvikling af fødevareproduktion herunder fermentering, hygiejnisk design, kontaktmaterieler og råvareforsyning. 2) Studieretningen i Fødevarekemi og bioteknologi tilrettelægges inden for fagområdet: a) Fødevarekemi og bioteknologi: Fagområdet indeholder de kemiske, molekylærbiologiske og bioteknologiske parametre og processer, der har indflydelse på fødevarers egenskaber og kvalitet. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsense studerende, og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør (Bachelor’s Degree Programme in Forest and Landscape Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som Skov- og landskabsingeniør (Bachelor of Forest and Landscape Engineering). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde at kunne planlægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede projekt-, tilsyns-, pleje- og driftsopgaver inden for skovbrug og naturforvaltning. Den uddannede kan implementere tekniske, processuelle og strukturelle ændringer i forvaltning og planlægning af skov, det åbne land, ferske vande samt de bynære områder. Den uddannede kan endvidere vurdere, udvikle og formidle projekter, produkter og løsninger til den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 180 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Økologi, skov- og landskabsforståelse: Fagområdet indeholder landskabers dannelse og udvikling, økologi, jordbundslære, vækstvilkår og plantevækst, herunder flora og fauna i de danske naturtyper i forbindelse med menneskabte og naturlige påvirkninger. 2) Skovdyrkning: Fagområdet indeholder forståelse af dyrkning af skoven til økonomiske, sociale og miljømæssig formål. Der fokuseres på planlægning, drift, forvaltning, anvendelse og kendskab til maskiner, indsamling og bearbejdning af data som grundlag for bæredygtig arealforvaltning. 3) Naturforvaltning: Fagområdet indeholder forvaltning, herunder plejemetoder, landskabsanalyser, genopretning og restaurering af naturtyper, samt naturfremmende tiltag. Der fokuseres på planlægning, drift, forvaltning, anvendelse og kendskab til maskiner, landskabsudpegninger, samt indsamling og bearbejdning af data og informationer som grundlag for bæredygtig arealforvaltning. 4) Ledelse, driftsøkonomi og jura: Fagområdet indeholder ledelse i offentlige og private virksomheder herunder strategisk- og projektledelse samt organisationsforståelse. Fagområdet indeholder desuden driftsøkonomi, ressourcestyring og juridiske forhold i forbindelse med planlægning og projektstyring, samt forvaltning og driftsopgaver. Der er fokus på offentlig forvaltning, natur- og miljøforvaltning, naboret samt erhvervsret i relation til projekter, forvaltning og planlægning. Endvidere indeholder fagområdet borgerinvolvering, innovation, entreprenørskab og kommunikation i relation til ledelse og projektstyring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 155 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor som urban landskabsingeniør Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor som urban landskabsingeniør (Bachelor’s Degree Programme in Urban Landscape Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som urban landskabsingeniør (Bachelor of Urban Landscape Engineering). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde at kunne planlægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede projekt-, anlægs-, forvaltnings- og driftsopgaver inden for urbane landskaber med fokus på grønne løsninger. Den uddannede kan implementere tekniske, processuelle og strukturelle ændringer i relation til forvaltning og planlægning af urbane landskaber og landskabelige sammenhænge. Den uddannede kan endvidere vurdere, udvikle og formidle projekter, produkter og løsninger til den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 180 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Natur- og kulturgrundlaget og planteanvendelse: Fagområdet indeholder naturforståelse, jordbundslære, vækstvilkår, økosystemer og økosystemtjenester, landskabsarkitektur, natursyn, plantekendskab, planteanvendelse i anlæg og drift. 2) Klimatilpasning: Fagområdet indeholder klimaudfordringer og -løsninger, herunder anvendelse af grønne teknologier, hydraulisk forståelse, teknisk opbygning af løsninger samt plantevalg. Der er endvidere fokus på drift og juridisk praksis i forbindelse med udfordringer og klimatilpasningsløsninger. 3) Projektering, forvaltning samt anlægs- og driftsstyring: Fagområdet indeholder designforståelse, planlægning, projektering, kvalitetssikring, forvaltning samt anlægs- og driftsstyring. Der er fokus på IT teknologier, indsamling og bearbejdning af data, by- og landskabsanalyser samt anvendelse og kendskab til maskiner og materialer. 4) Ledelse, driftsøkonomi og jura: Fagområdet indeholder ledelse i offentlige og private virksomheder herunder strategisk- og projektledelse samt organisationsforståelse. Fagområdet indeholder desuden driftsøkonomi, ressourcestyring og juridiske forhold i forbindelse med planlægning og projektstyring, samt forvaltning og driftsopgaver. Der er fokus på offentlig forvaltning, natur- og miljøforvaltning, naboret samt erhvervsret i relation til projekter, forvaltning og planlægning. Endvidere indeholder fagområdet borgerinvolvering, innovation, entreprenørskab og kommunikation i relation til ledelse og projektstyring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 155 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

B. Det økonomisk-merkantile område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for økonomi, eksternt regnskab, revision og controlling (Financial Controller AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for økonomi, eksternt regnskab, revision og controlling (Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Financial Controller AK (AP Graduate in Financial ontrolling) . Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage praksisnære arbejdsopgaver og formidle problemstillinger og løsningsmuligheder inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling til kunder, brugere og samarbejdspartnere. Den uddannede kvalificeres til at deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring virksomhedens interne og eksterne forhold, samt at opstille og vælge løsningsmuligheder i et strategisk perspektiv. Uddannelsens erhvervssigte er revision og økonomistyring i private og offentlige virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1:2. 1) Økonomi: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi. Der er fokus på økonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder med henblik på at kunne opstille og vælge tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. 2) Erhvervsjura: Fagområdet indeholder juridisk metode og relevante centrale retsreglers anvendelse, herunder skatte- og momsret, i private og offentlige virksomheder, hvor økonomisk rådgivning er relevant. Der er fokus på juridiske og etiske problemstillinger i en salgs- og rådgivningssituation. 3) Internt og eksternt regnskab samt revision: Fagområdet indeholder økonomistyring, eksternt regnskab, controlling og revision. Der er fokus på driftsøkonomi, udarbejdelse af årsrapporter og koncernregnskaber samt intern controlling og ekstern revision til kunder, samarbejdspartnere og brugere, samt professionel formidling af løsningsforslag. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (Finansøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (Academy Profession Degree Programme in Financial Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Finansøkonom AK (AP Graduate in Financial Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne udføre salg, rådgivning og sagsbehandling med professionel og etisk funderet tilgang på et økonomisk og juridisk grundlag. Uddannelsens erhvervssigte er ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring, samt revision og økonomifunktion. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3)Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1:2. 1) Økonomi: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi og privatøkonomi. Der er særligt fokus på økonomiske problemstillinger i den finansielle og private sektor med henblik på at kunne opstille og vælge tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. 2) Erhvervs- og finansjura: Fagområdet indeholder juridisk metode og relevante centrale retsreglers anvendelse i den finansielle og private sektor og andre områder, hvor økonomisk og finansiel rådgivning er relevant. Der er fokus på juridiske og etiske problemstillinger i en salgs- og rådgivningssituation. 3) Formidling og rådgivning: Fagområdet indeholder formidling, herunder kommunikationsformer og salgsteknikker, inden for den finansielle og private sektor. Der er fokus på behovsafdækning i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere, samt professionel formidling af relevante løsningsmuligheder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelsen inden for handel (Handelsøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for handel (Academy Profession Degree Programme in Commerce Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Handelsøkonom AK (AP Graduate in Commerce Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at planlægge, organisere og gennemføre opgaver, der bredt vedrører handelsvirksomheders indkøb, salg og markedsføring. Den uddannede kvalificeres til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring virksomhedens interne og eksterne forhold og til at kunne deltage i udviklingsorienterede processer. Uddannelsens erhvervssigte er både fysiske og digitale virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Virksomhedens interne og eksterne forhold: Fagområdet indeholder virksomhedens interne og eksterne forhold med henblik på udvikling af virksomhedens strategiske position. Herunder er der fokus på analyser af nye tendenser fra marked og samfund samt analyser af virksomhedens økonomiske ressourcer og organisatoriske forhold. 2) Virksomhedens handelsprocesser: Fagområdet indeholder virksomhedens logistiske situation - fra indkøb til slutbrugeren herunder optimering og udvikling af den samlede købsoplevelse. Den samlede købsoplevelse anskues både fysisk og digitalt på såvel et internationalt som nationalt marked. Der er fokus på, hvordan teknologier til salg, markedsføring, og supply chain management kan understøtte virksomhedens processer. Der er yderligere fokus på systematisk indhentning, fortolkning og anvendelse af data. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Praktik: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser.

Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik og transport (Logistikøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik og transport (Academy Profession Degree Programme in Logistics Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Logistikøkonom AK (AP Graduate in Logistics Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage arbejde med at planlægge, organisere, realisere og styre komplekse logistik- og transportløsninger. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for indkøb, produktion, distribution og supply chain i danske og internationale virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3,25:3,25:2,5. 1) Virksomheden og markedet: Fagområdet indeholder analyse af virksomhedens værdiskabende aktiviteter og logistisk effektivitet sammenholdt med den økonomiske situation både i virksomheden og i forhold til markedet. Fokus er blandt andet på forståelse af virksomhedens interne processer og mål samt forståelse for påvirkning fra markedet, dette med afsæt i analyser af de organisatoriske kulturelle og kommunikationsmæssige aspekter. 2) Indkøb og produktion: Fagområdet indeholder indkøbsstrategi, forhandling og juridiske aspekter i relation til indkøbsprocessen. Fagområdet indeholder tillige analyse af produktionsprocessen med fokus på strategi, optimering og kvalitetsstyring ved brug af statistik. Fagområdet understøttes af organisatoriske og økonomiske aspekter. 3) Distribution og Supply Chain Management: Fagområdet indeholder virksomhedens distribution herunder transportjura, returlogistik og lagerstyring. Fagområdet har derudover fokus på hvordan informationsflowet kan understøtte Supply Chain Management. Der er fokus på projektstyring i forbindelse med ændringer i virksomheden samt i forsyningskæden. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 80 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for markedsføring og salg (Markedsføringsøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for markedsføring og salg (Academy Profession Degree Programme in Marketing Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Markedsføringsøkonom AK (AP Graduate in Marketing Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at arbejde selvstændigt og tværfagligt, digitalt og innovativt med markedsføring og salg. Den uddannede kan analysere, planlægge og implementere tiltag, der bredt vedrører markedsføring og salg i primært små og mellemstore virksomheder og organisationer i et internationalt perspektiv. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2½:2. 1) Markedsføring og salg: Fagområdet indeholder analyse af virksomhedens strategiske situation i forhold til kunder, konkurrenter, trends og markeder. Fokus er på udvikling af markedsføringsplanens mål, strategi og handlingsparametre, herunder eksempelvis promotion og salg. Yderligere er der fokus på forslag til implementering af planen under indflydelse af virksomhedens øvrige virksomhedsfunktioner og eksterne samarbejdspartnere. 2) Virksomhedsforståelse og økonomi: Fagområdet indeholder analyse af virksomhedens og konkurrenternes økonomiske grundlag samt virksomhedens øvrige interne og eksterne faktorer, herunder samfundsøkonomiske forhold. Der fokuseres endvidere på udvikling af virksomhedens organisation og forsyningskæde samt økonomiske konsekvensberegninger af implementeringsplaner i en markedsføringsmæssig kontekst under hensyntagen til juridiske aspekter. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 70 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (Serviceøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (Academy Profession Degree Programme in Service, Hospitality and Tourism Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Serviceøkonom AK (AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne deltage i arbejde med at udvikle, planlægge, realisere og levere service- og oplevelsesydelser nationalt og internationalt i virksomheder og organisationer inden for service, ferie- og erhvervsturisme samt hotel og restaurant. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:3:5. 1) Service og oplevelser: Fagområdet indeholder analyser af værtskabsbegrebet, gæsteforståelse, herunder vurdering af kundeadfærd til virksomhedens serviceydelser. 2) Forretningsforståelse: Fagområdet indeholder analyser af virksomhedens eksistensgrundlag. Der fokuseres på de interne og eksterne forhold for at udvikle virksomhedens økonomiske drift. 3) Samarbejde og relationer: Fagområdet indeholder kommunikations- og ledelsesformer i et interkulturelt perspektiv med fokus på interaktionen med gæsten og medarbejderen. Der fokuseres på analyse- og datamateriale som grundlag for udformning af intern og ekstern kommunikation i nationalt og internationalt perspektiv. 4) Forretningsudvikling: Fagområdet indeholder strategisk planlægning, innovation samt intra- og entreprenørskab i forhold til udvikling af eksisterende virksomheder samt nye produkter og services. Der fokuseres på analyse af vækstmuligheder, herunder vurdering af økonomiske og organisatoriske konsekvenser af udviklingsaktiviteter. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 70 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbachelor i dataanalyse Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i dataanalyse (Bachelor’s Degree Programme in Data Analysis). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i dataanalyse. Den engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Data Analysis. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne udvikle en organisations strategi og virke med udgangspunkt i data. Den uddannede skal kunne vurdere organisationens datamodenhed, selvstændigt designe og gennemføre indsamling af data og analysere data. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Finansiel controller AK. Finansøkonom AK. Markedsføringsøkonom AK. Eller én af følgende erhvervsakademiuddannelser, hvis ansøgeren har bestået en adgangsprøve: Handelsøkonom AK. Logistikøkonom AK. Administrationsøkonom AK. Laborant AK. Miljøteknolog AK. Procesteknolog AK. Designteknolog AK (med merkantilt speciale). Entreprenørskab og design AK. Automationsteknolog AK. Produktionsteknolog AK. IT-teknolog AK. Autoteknolog AK (med merkantilt rettede valgfag). Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 4: 3: 3. 1) Databehov: Fagområdet indeholder hvordan mennesker generer data, og hvordan data kan illustrere menneskers adfærd. Fagområdet indeholder programmering, statistik og algoritmer, samt værktøjer og metoder fra adfærdsvidenskab, socialpsykologi og neuromarketing. 2) Datahåndtering: Fagområdet indeholder datasystemkrav som håndteringen af data stiller til en organisation, herunder datamodenhed. Der er fokus på kravene til organisationens datasystemer i forhold til indsamling, behandling og præsentation af data. 3) Dataanvendelse: Fagområdet indeholder den lovgivning, der regulerer dataindsamlingen, herunder bl.a. ift. databehandling og dataetik. Fagområdet har focus på eventuelle forretningsmæssige og organisatoriske implikationer, som kan følge af den nye viden. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelse i innovation og entrepreneurship Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship (Bachelor’s Degree Programme in innovation and entrepreneurship). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship (Bachelor of innovation and entrepreneurship). Formål og erhvervssigte : Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne håndtere en bred vifte af innovative, entrepreneurielle og udviklingsorienterede opgaver i egen virksomhed eller i en allerede eksisterende virksomhed. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til alle erhvervsakademiuddannelser. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende 4 fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Innovation: Fagområdet indeholder idégenering, kreative og innovative processer samt konceptudvikling i forhold til udvikling af bæredygtige produkter, koncepter, processer med mere i nye og eksisterende virksomheder. 2) Ledelse: Fagområdet indeholder både ledelse på individniveau, herunder selvledelse og egen udvikling, og ledelse på andre niveauer, herunder projektledelse, forandringsledelse, innovationsledelse samt udvikling og ledelse af teams i nye og eksisterende virksomheder. 3) Entrepreneurship: Fagområdet indeholder både entrepreneurship og intrapreneurship, herunder test og validering af koncept og forretningsmodeller i relation til produktudvikling, markedsføring og go-to-market. 4) Forretningsudvikling: Fagområdet indeholder forretnings- og markedsforståelse, herunder strategiske analyser af kunder og konkurrenter både i forhold til etablering, drift og skalering af egen og eksisterende virksomhed. Der fokuseres på identificering og analyse af vækstmuligheder samt vurdering af økonomiske, sociale og miljømæssige effekter af udviklingsaktiviteterne. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i international handel og markedsføring (Bachelor’s Degree Programme in International Sales and Marketing). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i international handel og markedsføring (Bachelor of International Sales and Marketing). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i kunderelationer og salg. Den uddannede kan analysere, vurdere og reflektere over relevante erhvervsmæssige problemstillinger. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for salg og markedsføring i danske og internationale virksomheder og organisationer. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Markedsføringsøkonom AK eller tilsvarende. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som indbyrdes er vægtet i forholdet 1:1. 1) Salg og markedsføring: Fagområdet indeholder strategiske analyser af kunder, konkurrenter og brancher i relation til salg og marketingfunktionen. På baggrund af analyser udvikles forretningsmodeller, herunder marketing- og salgsstrategier og markedstilbuddet. Der fokuseres på salgsfunktionens relation til andre virksomhedsfunktioner samt eksterne samarbejdspartnere. 2) Virksomhedsdrift: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens grundlag og handlerum med udgangspunkt i virksomhedens interne forhold, herunder at optimere og udvikle økonomiske ressourcer, forsyningskæde og organisation med henblik på at generere vækst og indtjening. Der tages afsæt i analyser af virksomhedens eksterne miljø, herunder kunder, konkurrenter og brancher. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 15 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i e-handel Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i e-handel (Bachelor’s Degree Programme in E-commerce Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i e-handel (Bachelor of E-commerce Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage strategisk drift og forretningsudvikling af organisationers og erhvervslivets e-handelsløsninger i et globalt perspektiv. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde inden for digitale strategier, konverteringsstrategier, optimeringsstrategier med kundens oplevelse og kundeloyalitet som centralt omdrejningspunkt. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser inden for: Markedsføringsøkonom AK. Handelsøkonom AK. Serviceøkonom AK. Logistikøkonom AK. Multimediedesigner AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1 . 1) Datadrevet marketing og salg: Fagområdet indeholder datadrevet analyser til udvikling af forretningens salg- og marketingsstrategier, herunder metoder og værktøjer til dataanalyser med det formål at udvikle konkurrenceparametre. Udgangspunktet er at skabe og vedligeholde relationer med kunden i centrum. 2) E-handel: Fagområdet indeholder strategiske analyser af den digitale forretning herunder forståelse for og tilgang til e-handelsteknologier og udvikling af kreativt indhold til salg og markedsføring, samt de tendenser der påvirker forretningen. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i international hospitality management Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i international hospitality management (Bachelor’s Degree Programme in International Hospitality Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i international hospitality management (Bachelor of International Hospitality Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er, at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i hospitality og værtsskabsrelationer. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for medarbejder-og organisationsudvikling, virksomhedsdrifts, hospitality og strategisk værdiskabelse i hospitality virksomheder og organisationer. Den uddannede kan samarbejde og tage ansvar for egen og virksomheden eller organisationens læring. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Serviceøkonom AK, Markedsføringsøkonom AK eller tilsvarende uddannelse. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: De nationale uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Medarbejder- og organisationsudvikling: Fagområdet indeholder ledelse, værtskab, kultur- og gæsteforståelse i forhold til udvikling af en selv, medarbejdere og organisationen. 2) Virksomhedsdrift: Fagområdet indeholder styring af økonomien; udgifts- og indtægtssiden i forhold til virksomhedens bæredygtige udvikling. Der er fokus på den ledelsesmæssige vurdering af driftsudviklingen i egen organisation. 3) Hospitality og værtskab: Fagområdet indeholder kultur- og gæsteforståelse, kommunikation og udviklingen heraf i virksomheden. Der er et fokus på at udvikle en hospitality og værtskab tankegang, der kan skabe værdi i virksomheden. 4) Strategisk værdiskabelse: Fagområdet indeholder strategi og økonomi i forhold til udvikling af eksisterende og nye indsatsområder. Der fokuseres på at udvikle en tankegang, der kan håndtere forandringer og den løbende udvikling samt eksekvere de strategiske beslutninger. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbachelor i sport management Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i sport management (Bachelor’s Degree Programme in sport management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i sport management (Bachelor of Sport Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i relation til sport-, event- og fritidsbranchens interessenter og udvikle, planlægge og løse komplekse aktiviteter og opgaver. Den uddannede kan desuden lede, samarbejde og tage ansvar for egen, virksomhedens og organisationens læring og udvikling. Uddannelsens erhvervssigte er markedsføring, ledelse, økonomi og strategi inden for sport-, event- og fritidsbranchen. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Serviceøkonom AK, Markedsføringsøkonom AK, Finansøkonom AK eller tilsvarende uddannelse. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Sportsbranchen: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi, markedsmekanismer, ledelse og lovgivning i relation til sports-, event-, og fritidsbranchen. Der er fokus på forståelse for branchens egenart, mangfoldighed og forretningsmæssige muligheder. 2) Sportsforbrugeren og sportsproduktet: Fagområdet indeholder marketing og salg. Der er fokus på forbrugertyper og -adfærd i forhold til at innovere, udvikle og afsætte produkter og serviceydelser i sports-, event- og fritidsbranchen. 3) Bæredygtig drift: Fagområdet indeholder driftsøkonomi og virksomhedsledelse. Der er fokus på virksomhedens eller organisationens bæredygtige drift i forhold til et (socio-)økonomisk, kulturelt og miljømæssigt perspektiv. 4) Strategisk værdiskabelse: Fagområdet indeholder management og forretningsudvikling. Der er fokus på udvikling af eksisterende og nye indsatsområder inden for sports-, event- og fritidsbranchen samt eksekvering af strategiske beslutninger på såvel virksomheds- og organisationsplan. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelser

Professionsbacheloruddannelsen i eksport og teknologi Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i eksport og teknologi (Bachelor’s Degree Programme in Export and Technology Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i eksport og teknologi (Bachelor of Export and Technology Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne indgå en produktionsvirksomheds udvikling af nye produkter og services, produktionsplanlægning, kvalitetssikring samt marketing- og salgsstrategier med et internationalt kundeorienteret afsæt. Den uddannede er kvalificeret til selvstændigt at kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde i eksport- og produktionsvirksomheders drift og udvikling gennem teknisk forståelse, rådgivning og salg på eksportmarkederne. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som indbyrdes er vægtet i forholdet 3:2:1. 1) Teknologiske ressourcer: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens teknologiske ressourcer med udgangspunkt i virksomhedens interne teknologiske forhold, herunder produktudvikling, produktionsplanlægning, produktionskapacitet og kvalitetssikring. 2) Strategiske forretningsgrundlag: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens interne og eksterne forhold, herunder økonomiske ressourcer, forsyningskæden, juridiske aspekter og det salgsstrategiske med fokus på eksportmarkederne. 3) Interrelationelle forhold: Fagområdet indeholder kommunikation, kulturforståelse samt organisationsudvikling og -forståelse, herunder interpersonel og interkulturel kommunikation i relation til eksportmarkeder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til mindst 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelse i finans Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i finans (Bachelor’s Degree Programme in Financial Management and Service). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i finans (Bachelor of Financial Management and Service). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage tilrettelæggelse, udførsel og udvikling af funktioner i relation til den private virksomheds forretningsområde, herunder at kunne udføre sagsbehandling, kompleks rådgivning og kommunikation i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver særligt inden for: Ejendomshandel, ejendomsadministration, forsikring og pension, finansielle forretninger samt økonomi, således at den uddannede selvstændigt kan indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 135 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 135 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2,75:1:1,75:1,25 1) Økonomi: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi og privatøkonomi koblet med internationale kapitalmarkeder, samt finansiering og finansiel risikostyring. Der fokuseres på vurdering af økonomiske problemstillinger i den finansielle og private sektor i et nationalt og internationalt perspektiv samt relevante løsningsmodeller i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. 2) Erhvervs- og finansjura: Fagområdet indeholder juridisk teori og metode, herunder relevante retsreglers anvendelse i den finansielle og private sektor og andre områder, hvor økonomisk, skattemæssig og finansiel rådgivning er relevant. Der fokuseres på refleksion over branchespecifikke og generelle juridiske og etiske problemstillinger i en salgs- og rådgivningssituation. 3) Kommunikation, salg og rådgivning: Fagområdet indeholder kommunikation, salg og rådgivning inden for den finansielle og private sektor. Der fokuseres på ansvar for situationsbestemt kommunikation, behovsafdækning i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere, samt professionel formidling af relevante løsningsmuligheder. 4) Forretningsforståelse og –udvikling: Fagområdet indeholder branchespecifik forretningsforståelse og –udvikling. Der fokuseres på fagligt og tværfagligt samarbejde med henblik på at udvikle og innovere forretningen, såvel egen virksomhed, som kundens forretning. Endvidere fokuseres på deltagelse i og ledelse af komplekse og udviklingsorienterede processer samt rådgivning herom i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point: 1) Studieretningen i Ejendomshandel tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Ejendomshandel: Fagområdet indeholder handel med de forskellige ejendomstyper inden for fast ejendom, de gældende regler og love inden for området samt ejendomshandels forløb, herunder formularer, relevante dokumenter og oplysninger for ejendomshandel. Fokus er på mæglerens rådgiverrolle herunder de særlige juridiske og etiske forhold, der gør sig gældende, når man betjener kunder i ejendomsmæglervirksomheden. 2) Studieretningen i Ejendomsadministration tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Ejendomsadministration: Fagområdet indeholder administration af forskellige ejendomstyper, herunder erhvervs- og boligudlejningsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Der er fokus på den lovmæssige regulering af området, herunder bl.a. lejefastsættelse i udlejningsejendomme samt fastsættelse af boligafgift og fællesudgifter samt overdragelse af lejligheder i andelsboligforeninger. Der fokuseres på udvikling og drift af ejendomme og den tilhørende rådgivning, kommunikation og kundekontakt. Endvidere gennemgås grundlæggende regnskabs- og bogføringsprincipper. 3) Studieretningen i Finansielle forretninger tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Finansielle forretninger: Fagområdet indeholder de forskellige kundetypers behovsafdækninger, risici og produktmuligheder inden for det danske pengeinstitut og realkreditmarked, den retlige regulering af branchen samt ind- og udlånsprodukter. Der er desuden fokus på pengeinstitutternes og realkreditinstitutternes rolle i samfundet, kreditvurdering, aftaleindgåelse omkring ind- og udlånsprodukter samt selskabernes forretningsmuligheder og lønsomhed. 4) Studieretningen i Økonomistyring tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Økonomistyring: Fagområdet indeholder eksternt regnskab for små og mellemstore virksomheder. Det centrale er udarbejdelsen af årsrapporten med baggrund i det tilhørende datagrundlag og den gældende lovgivning, ligesom der er fokus på analyse af årsrapporten. Fagområdet sætter ligeledes fokus på omkostningsteori og -fordeling samt økonomistyring med baggrund i virksomhedens data. 5) Studieretningen i Forsikring og pension tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Forsikring og pension: Fagområdet indeholder de forskellige kundetypers behovsdækninger, risici og produktmuligheder inden for det danske forsikrings- og pensionsmarked samt de lovgivningsmæssige reguleringer af skades- og summaforsikringer samt pensionsordninger. Der er desuden fokus på forsikringsselskabers rolle i samfundet, forsikringsaftaleindgåelse, vilkårsdækninger, samspillet med offentlige pensionsudbetalinger samt selskabernes forretningsmuligheder og lønsomhed. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i leisure management Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i leisure management (Bachelor’s Degree Programme in Leisure Management.) Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i leisure management (Bachelor of Leisure Management.) Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at identificere, analysere, vurdere og håndtere problemstillinger samt udviklingspotentialer inden for den eksisterende og fremtidige leisurebranche (også kaldet fritidsindustrien), i såvel et nationalt som globalt perspektiv. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til erhvervsøkonomi, ledelse, marketing og organisation. Den uddannede kvalificeres til arbejde i private og offentlige virksomheder inden for leisurebranchen, herunder inden for underbrancher som event, turisme, kunst og kultur, sport, hotel og restauration. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 6:3,5:6,5. 1) Økonomi og markedsføring: Fagområdet indeholder makro- og mikroøkonomi, finansiering, regnskab, marketing og kommunikation. Der er fokus på analyser af afsætnings-, erhvervs- og samfundsøkonomiske problemstillinger i leisurebranchen. 2) Organisation og ledelse: Fagområdet indeholder organisationsdesign, organisationsforståelse, innovationsteori, projektstyring og personaleledelse. Der er fokus på at gennemføre analyser af organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger på såvel organisations-, gruppe- og individniveau. 3) Leisurebranchen: Fagområdet indeholder lovgivning, kulturelle forhold og udviklingstendenser i relation til leisurebranchen. Der er fokus på branchens egenart, diversitet og forretningsmæssige muligheder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 150 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse (Bachelor’s Degree Programme in Value Chain Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse (Bachelor of Value Chain Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage produktionsplanlægning, indkøbskoordinering og tværfaglig projektkoordinering og ledelse i internationale miljøer inden for logistik, værdikædestyring og forsyningskædestyring i private og offentlige virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:2:1. 1) Supply Chain Management og værdikædeoptimering: Fagområdet indeholder forståelse af forsyningskæder i forhold til salg og marketing, supply chain management, produktionsstyring og økonomi. Fokus er på optimering og udvikling af virksomhedens eksisterende værdikæde ud fra strategiske perspektiver samt udvikling og implementering af nye værdikæde set-ups, med inddragelse af tilhørende investerings- og finansieringskrav. 2) Planlægning: Fagområdet indeholder planlægningshierarkiet under indflydelse af forecast, produktionsplanlægning, lagerstyring og indkøb. Fokus er på udvikling og implementering af et samlet planlægnings set-up i virksomheden. 3) Produktionsflow: Fagområdet indeholder flowoptimering i den fysiske udformning af produktionen og af vareflowet samt af de tilhørende teknologiske krav. Fokus er på udvikling og implementering af et optimeret produktionslayout i virksomheden herunder simulering, kvalitetsstyring, omkostningsstyring og regnskab. 4) Forandringsledelse og organisation: Fagområdet indeholder kommunikation og forandringsledelse i en organisatorisk sammenhæng. Fokus er på projektstyring amt udvikling og ledelse af organisationer, herunder effektivitetsforbedringer gennem processtyring og relationer. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 140 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi (Bachelor’s Degree Programme in Business Economics and Information Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi (Bachelor of Business Economics and Information Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne analysere, tilrettelægge, udvikle og implementere komplekse digitale løsninger med fokus på at forbedre og effektivisere forretningsprocesserne i organisationen. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til selvstændigt at varetage opgaver og indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer i relation til digitalisering af både den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Digital forretningsudvikling: Fagområdet indeholder udvikling af virksomhedens digitalisering og den strategiske anvendelse af informationsteknologi. Herudover indeholder fagområdet analyse, planlægning, realisering og processtyring af forretningsudvikling, entrepreneurship og innovation. 2) IT forretningsanalyse: Fagområdet indeholder behovsanalyse og løsningsorienteret systemudvikling, modellering, udvikling, vedligeholdelse og it-understøttelse af forretningsprocesser. Derudover indeholder fagområdet konstruktion af IT-systemer, herunder omkostningsstyring, kravspecifikation, IT-arkitektur og udvikling af brugergrænseflader. 3) Økonomi, samfund og virksomhed: Fagområdet indeholder samspillet mellem økonomi, samfund og virksomhed, herunder organisationsformer og finansielle og juridiske forhold i relation til udvikling af IT-systemer, -produkter eller -services. 4) Forandrings- og IT-ledelse: Fagområdet indeholder håndtering af organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med IT, forretningsudvikling og projektledelse, herunder kvalitetssikring, testmetoder og brugerinddragelse Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 100 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 60 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. C. Det bio- og laboratorietekniske område

Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (Jordbrugsteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (Academy Profession Degree Programme in Agro Business and Landscape Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Jordbrugsteknolog AK (AP Graduate in Agro Business and Landscape Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrugssektorens offentlige organisationer og private virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger en. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Ledelse og kommunikation: Fagområdet indeholder taktisk og operationel personale- og virksomhedsledelse samt kommunikation med fokus på behovsafdækning, netværksskabelse og professionel formidling af relevante løsningsmuligheder inden for jordbrugssektoren. 2) Forretningsforståelse: Fagområdet indeholder udarbejdelse og formidling af analyser og beslutningsgrundlag for etablering af nye og udvikling af eksisterende jordbrugsvirksomheder. Fagområdet indeholder desuden projekt- og driftsøkonomi inden for private virksomheder og offentlige organisationer vedrørende jordbrug. Der fokuseres på regnskabs- og produktionsanalyser samt forretningsplaner og budgettering. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point: 1) Studieretningen i Natur og miljø tilrettelægges inden for følgende fagområde, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a: Natur: Fagområdet indeholder naturforståelse og biologi i forhold til forvaltning, drift og beskyttelse af landskaber og naturområder. Der er fokus på dataindsamling og registrering af økologiske faktorer inden for naturområder. b. Miljø: Fagområdet indeholder miljøforståelse med særligt fokus på næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i økosystemer. c. Landskabsforvaltning og miljøbeskyttelse: Fagområdet indeholder tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige aspekter i relation til natur- og miljømæssig forvaltning af naturressourcer samt ledelse og rådgivning i forhold hertil. 2) Studieretningen i Landskab og anlæg tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1: a. Anlægsgartnervirksomhed: Fagområdet indeholder planlægning og styring af entreprenørvirksomheders anlæg og pleje af grønne områder, med fokus på de tekniske, biologiske og juridiske aspekter. b. Projektering og arealforvaltning: Fagområdet indeholder design, projektering og forvaltning af grønne områder. Herunder procedurer til drift og pleje af grønne områder, metoder til landskabsanalyse samt projektering med krav til form funktion og økonomi. 3) Studieretningen i Planteproduktion , tilrettelægges inden for følgende fagområde, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Plantebiologi: Fagområdet indeholder biologi, fysiologi og næringsstofomsætning i forhold til planteproduktion samt jordbundslære og arealforvaltning. b. Plantedyrkning: Fagområdet indeholder plantedyrkning på baggrund af biologiske, økonomiske og teknologiske dyrkningsforudsætninger i forhold til at planlægge og justere konkrete dyrkningsplaner for produktion af afgrøder med hensyn til mængde og kvalitet. c. Produktionsstyring : Fagområdet indeholder optimering af en planteproduktion herunder rådgivning og vejledning inden for primærproduktionen i gartnerier og landbrug. Der er fokus på analyse, planlægning, styring og kontrol i relation til bæredygtighed, lovgivning og produktionsøkonomi. 4) Studieretningen i Husdyrproduktion , tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Husdyrbiologi: Fagområdet indeholder opbygning, funktion og virkemåde af celler og væv hos husdyr samt fysiologi og næringsstofomsætning b. Husdyrproduktion: Fagområdet indeholder husdyrproduktionens anvendte metoder og redskaber inden for fodring, avl, reproduktion, sundhed, og velfærd med hensyn til biologiske forudsætninger. c. Produktionsstyring : Fagområdet indeholder optimering af en animalsk produktion herunder rådgivning og vejledning inden for primærproduktionen. Der er fokus på analyse, planlægning, styring og kontrol i relation til bæredygtighed, lovgivning og produktionsøkonomi, rådgivning og vejledning. 5) Studieretningen i Jordbrugsøkonomi og ledelse tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Virksomhedsledelse: Fagområdet indeholder ledelsesteorier og ledelsesmetoder til styring og udvikling af virksomheden, organisationen og individet, samt samspillet med virksomhedens interessenter. b. Økonomi: Fagområdet indeholder økonomistyring i jordbruget særligt med fokus på regnskabsforståelse og –analyse, budgettering, investering og finansiering, virksomhedsskat og jura. c. Bedriftsudvikling: Fagområdet indeholder etablering og udvikling af jordbrugsvirksomheder og produktionsudvikling med forståelse for jordbrugets rammevilkår nationalt og globalt. Fagområdet har fokus dels på selvstændig etablering af virksomhed dels på rådgivning og vejledning over for primærproduktionen i jordbrug. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Laborant AK (AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science). Formål og erhvervssige: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge, løse og dokumentere arbejdsopgaver inden for laboratorieområdet teknisk fagligt samt arbejdsmiljø- og kvalitetsmæssigt korrekt. Uddannelsen sigter mod beskæftigelse inden for produktion, forskning, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders laboratorier. Normering: Uddannelsen er normeret til 150 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 50 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. 1) Laboratoriearbejde: Fagområdet indeholder planlægning, udførelse, vurdering og kommunikation af laboratoriearbejde, med henblik på drifts-, optimerings- og udviklingsopgaver samt fagligt samarbejde. 2) Laboratorieteknologi: Fagområdet indeholder naturvidenskab, herunder kemi og biologi samt teori omkring udstyr og analyseteknikker, som danner grundlag for laboratoriearbejde. 3) Arbejdsmiljø og kvalitetssikring: Fagområdet indeholder dels arbejdsmiljø, som danner grundlag for sikkerheds-, sundheds- og miljømæssig forsvarlig udførelse af laboratoriearbejde, samt kvalitetssikring af data, metoder og udstyr, som sikrer pålidelige resultater. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Praktik: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser. Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Academy Profession Degree Programme in Nutrition, Dairy, Food and Process Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Procesteknolog AK (AP Graduate in Nutrition and Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at planlægge, udføre og dokumentere arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til produktion inden for ernæring, fødevarer, mejeri og procesteknik således, at den uddannede kan arbejde udviklingsoriente-ret og med både et nationalt og internationalt perspektiv. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger en. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1. 1) Naturvidenskab: Fagområdet indeholder anvendt matematik, mikrobiologi, fysik og statistik, som danner grundlag for arbejde med fagtekniske opgaver. 2) Samarbejde og kommunikation: Fagområdet indeholder samarbejde og konfliktløsning i praksis, skriftlig og mundtlig formidling samt planlægning og dokumentation af praktisk arbejde, resultater og vurderinger. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point. 1) Studieretning i Ernæringsteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Måltidsproduktion og ernæring. Fagområdet indeholder professionel måltidsforplejning herunder menu- og produktionsplanlægning, -udvikling og -optimering. Dette med udgangspunkt i målgrupper og ernæringsmæssige anbefalinger, sensorisk og kulinarisk kvalitet samt råvarer og tilberedningsmetoder. b. Fødevaresikkerhed og kvalitetsstyring: Fagområdet indeholder kvalitetsstyringssystemer i storkøkkenvirksomheder med fokus på interne og eksterne krav, herunder kundekrav og myndighedskrav. Myndighedskrav indeholder fødevarelovgivning, HACCP-analyse med vurdering af risikofaktorer, egenkontrol og dokumentation. Fagområdet indeholder desuden miljøstyringssystemer. c. Ledelse og økonomi: Fagområdet indeholder driftsøkonomi, organisation af virksomhed og medarbejdere, personaleledelse, motivation og arbejdsmiljø samt lignende områder, der er relevante for ledere i storkøkkenvirksomheder. 2) Studieretning i Fødevareteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Fødevareproduktion: Fagområdet indeholder ingrediensers sammensætning og funktionalitet samt industrielle fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder. Derudover indeholder fagområdet analyser af fødevarers kvalitet og funktionelle egenskaber. b. Fødevaresikkerhed og -kvalitet: Fagområdet indeholder konserveringsmetoder og HACCP-analyse herunder fastsættelse og vurdering af risikofaktorer. Fagområdet indeholder ligeledes fødevarelovgivning og internationale kvalitetsstandarder. c. Innovation og produktudvikling: Fagområdet indeholder produktinnovation med fokus på udvikling af recepter og processer, herunder forsøgsplanlægning, statistik, økonomiske overvejelser og resultatformidling. 3) Studieretning i Mejeriteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1:1. a. Produktion af mejeriprodukter: Fagområdet indeholder mælk som råvare samt andre ingredienser og produktionsprocesser, som anvendes til produktion af mejeriprodukter. Ligeledes indgår produkt- og procesoptimering samt lovgivning, kvalitet og fødevaresikkerhed inden for mejeriområdet. b. Økonomi og ledelse: Fagområdet indeholder driftsøkonomi, organisation af virksomhed og medarbejdere, personaleledelse, motivation og arbejdsmiljø samt lignende områder, der er relevante for ledere i mejerivirksomheder. Ligeledes indgår anvendelse af projektstyrings- og effektiviseringsværktøjer. c. Produktionsfaciliteter: Fagområdet indeholder produktionsfaciliteter til produktion af mejeriprodukter, herunder procesanlæg, sekundære anlæg og opbygning af proceslinjer. Ligeledes indgår funktionel opbygning af mejerivirksomheder. 4) Studieretning i Procesteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1. a. Produktionsprocesser: Fagområdet indeholder produktionsprocesser inden for kemisk- og bioteknologisk industri, herunder kalkulation, kvalificering og validering samt forsøgsdesign og optimering af produktionsprocesser. Fagområdet indeholder desuden kvalitetssikring, herunder kvalitetsstyringssystemer og sikkerhed. b. Procestekniske anlæg: Fagområdet indeholder procesteknik og enhedsoperationer, herunder drift og indkøring af udstyr. Desuden indeholder fagområdet måling, styring og regulering af procesanlæg. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelse i jordbrug Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i jordbrug (Bachelor’s Degree Programme in Nature and Agricultural Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i jordbrug. Den engelske betegnelse er Bachelor in Nature and Agricultural Management. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage tilrettelæggelse, udførsel og udvikling af funktioner i relation til jordbrugets forretningsområder, herunder at kunne udføre sagsbehandling, kompleks rådgivning og kommunikation i forhold til kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage private og offentlige opgaver relateret til husdyrproduktion, planteproduktion, anlægs-, natur-, og miljøarbejde samt strategisk jordbrugsøkonomisk rådgivning. Den uddannede kan selvstændigt indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelsen som: Jordbrugsteknolog AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Markedskommunikation og formidling: Fagområdet indeholder analyse af markedsforhold, virksomheds-, og markedskommunikation og salg. Desuden indeholder fagområdet formidling af forskningsbaseret viden relateret til jordbrug. 2) Virksomhedsledelse: Fagområdet indeholder strategisk virksomhedsledelse og -udvikling. Desuden indeholder fagområdet forretningsetablering inden for jordbrug baseret på viden om relevante interessenter samt etablering og vedligehold af netværk. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point: 1) Studieretningen i Natur og miljø tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Natur og miljø: Fagområdet indeholder forståelse af natur, forvaltning og beskyttelse af landskaber med fokus på udvikling af konkrete løsningsforslag i forhold til økologiske og miljømæssige faktorer. b. Ressourcehåndtering: Fagområdet indeholder bæredygtig ressourceudnyttelse, herunder affald, energi og klimatilpasning. 2) Styrrieretningen i Landskab og anlæg tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Anlægsgartnervirksomhed: Fagområdet indeholder forståelse af teknik, biologi og jura i forbindelse med drift og udvikling af anlægsgartnervirksomheder. b. Projektering og arealforvaltning: Fagområdet indeholder planlægning, projektering og forvaltning af grønne områder med fokus på tekniske, biologiske og juridiske forhold. 3) Stydieretningen i Planteproduktion tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:2. a. Jord- og plantebiologi: Fagområdet indeholder forståelse af kemi og biologi i forbindelse med produktion af planter, med henblik på løsning af problemstillinger relateret til planteproduktion og de til jordbruget relaterede produktionsgrene. b. Planteanalyse og optimering: Fagområdet indeholder lovgivning, optimering og økonomi i forbindelse med produktionen af planter i jordbruget. Der fokuseres på produktionsforholdenes aktuelle og fremtidige rammer, kvalitet, bæredygtighed, driftsøkonomiske faktorer samt indsamling og behandling af strategisk og udviklingsorienterede data. 4) Studieretningen i Husdyrproduktion tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:2. a. Husdyrbiologi: Fagområdet indeholder forståelse af kemi og biologi i forbindelse med husdyrproduktion, med henblik på løsninger af produktions- og sundhedsmæssige udfordringer i og omkring husdyrproduktion. b. Husdyranalyse og optimering: Fagområdet indeholder kvalitet, bæredygtighed og driftsøkonomi. Fagområdet indeholder desuden strategisk og udviklingsorienteret indsamling og behandling af husdyrdata, relateret til interne og eksterne forhold som påvirker husdyrproduktionen. 5) Studieretningen i Jordbrugsøkonomi og ledelse tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:2. a. Finansiel markedsanalyse og -strategi: Fagområdet indeholder risikoanalyse, markedsstrategi og anvendelsen af finansielle instrumenter for jordbrugsvirksomheder. b. Bedriftsstrategi: Fagområdet indeholder lovgivning, økonomi og personaleledelse i forbindelse med jordbrugsproduktion på det strategiske og udviklingsorienterede niveau. Fagområdet indeholder desuden økonomisk bæredygtighed baseret på indsamling og behandling af erhvervs- og bedriftsspecifikke data. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelse i laboratorie- og fødevareteknologi Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi (Bachelor’s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology and Food Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i laboratorieteknologi og fødevareteknologi (Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology and Food Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie- eller fødevareområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling, kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for laboratorie- eller fødevareområdet, såvel nationalt som internationalt. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse som: Laborant AK. Procesteknolog AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Naturvidenskab: Fagområdet indeholder anvendt matematik, fysisk kemi, anvendt statistik og planlægning af forsøg. 2) Kvalitetssikring og forsøgsplanlægning: Fagområdet indeholder produktions- og kvalitetsstyring samt statistisk forsøgsplanlægning. 3) Kommunikation og Virksomhedsforhold: Fagområdet indeholder virksomhedsforhold med fokus på kommunikation og etisk analyse samt organisation, ledelse og samarbejde. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point: 1) Studieretningen i Laboratorieteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Bioteknologi: Fagområdet indeholder cellebiologi, bioproduktion og analyse af biomolekyler. b. Kemiteknologi: Fagområdet indeholder organisk kemi og kemisk analyseteknik. 2) Studieretningen i Fødevareteknologi tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Fødevarekvalitet og sikkerhed: Fagområdet indeholder fødevaremikrobiologi, fødevarelovgivning, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. b. Fødevareteknologi og innovation: Fagområdet indeholder fødevareteknologi, produktudvikling og innovation. Nationale og lokale uddannelseselementer : Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. De nationale uddannelseselementer fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der svarer til mindst 5 ECTS-point.

D. Det it-faglige område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (Datamatiker AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (Academy Profession in Computer Science). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Datamatiker AK (AP Graduate in Computer Science). Formål og erhvervssigte: Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Normering: Uddannelsen er normeret til 150 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang 120 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 120 ECTS-point og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:6:11:4. 1) Virksomheden: Fagområdet indeholder forståelse af hvordan it-løsninger kan udvikle og integreres i forretningen og forretningens processer. Herunder hvorledes nye forretningsformer såsom E-business kan implementeres, samt hvilke risici, der kan være forbundet med nye løsninger, for eksempel i forhold til it-sikkerhed. Fagområdet beskæftiger sig tillige med innovation og forandringsledelse samt planlægning og styring af it-projekter. 2) Systemudvikling: Fagområdet indeholder forskellige metoder til analyse, design og dokumentation af it-løsninger. Herudover indeholder fagområdet brug af mønstre og designprincipper samt brugbarhed og kvalitetssikring af såvel funktionalitet, data og brugergrænsefladen. 3) Programmering: Fagområdet indeholder programmeringsforståelse med fokus på forskellige sprog, teknikker og anvendelsesområder. Fagområdet indeholder algoritmer, arkitektur samt mere specifikke forhold som samtidighed, distribueret programmering og databaseprogrammering. Der er fokus på anvendelse af praksisnære udviklingsmiljøer, programudvikling, dokumentation og test. 4) Teknologi: Fagområdet indeholder forståelse for IT-systemers teknologiske fundament herunder operativsystemer, netværk samt databasesystemer. Fagområdet indeholder derudover synkronisering af flere brugere og sikkerhed i distribuerede systemer. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for netværksteknik og elektronik (IT-teknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for netværksteknik og elektronik (IT-teknolog AK) (Academy Profession Degree Programme in IT-Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen IT-Teknolog AK (AP Graduate in IT Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne fungere som it-specialist og her at kunne omsætte virksomhedsbehov til integrerede, sikre og bæredygtige løsninger med et effektivt samspil mellem hardware, netværk og software. Den uddannede kan udvikle, tilpasse og vedligeholde løsninger, der involverer anvendelse og tilpasning af såvel elektronik som netværkskomponenter samt sammensætningen af disse. Den uddannede kan planlægge tekniske projekter samt deltage i rådgivning af virksomheder indenfor området. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:2:1. 1) Hardware: Fagområdet indeholder elektronik-, komponent- og serverteknologier, samt brug af interfacing og integrering af komponenter, såvel elektronik som netværk. Fokus er på opbygning af sikker og bæredygtig arkitektur. 2) Netværk: Fagområdet indeholder netværksteknologier, kommunikation, protokoller og services. Fagområdet indeholder desuden netværksbaserede/cloud løsninger samt sikkerhed, herunder arkitektur og anvendelse. 3) Software: Fagområdet indeholder programudvikling, Internet of Things-teknikker, services samt embeddede systemer. Fokus er på udvælgelse og anvendelse af såvel embeddede systemer som tilhørende teknikker og services samt kundetilpasninger. Fagområdet indeholder endvidere programmering på forskellige niveauer fra maskinnær programmering til højniveauprogrammering. 4) Projektstyring og forretningsforståelse: Fagområdet indeholder projektstyring og innovative problemløsninger. Herudover indeholder fagområdet forretningsforståelse, herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 30 ECTS, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for digitale medier (Multimediedesigner AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelsen inden for digitale medier (Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Multimediedesigner AK (AP Graduate in Multimedia Design). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at designe, planlægge, realisere og styre digitale medieopgaver samt til at medvirke ved implementering, administration og vedligeholdelse af digitale medieproduktioner. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 6:2:2:1:1. 1) Brugergrænsefladeudvikling: Fagområdet indeholder design og udvikling af digitale løsninger med særlig vægt på produktion af brugergrænseflader. Der fokuseres på alle aspekter af udviklingsprocessen med udgangspunkt i udbredte udviklingsmetoder, herunder planlægning, design og produktion af digitale medieopgaver . 2) Brugeroplevelser: Fagområdet indeholder design og udvikling af digitale oplevelser med fokus på forståelse af brugeren, brugerens samspil med løsninger samt evaluering og test af løsninger, herunder anvendelse af data. 3) Indholdsproduktion: Fagområdet indeholder indholdsproduktion til udvalgte digitale medier. Der fokuseres på forståelse af digitale medier, relevante typer af indhold samt formidling og anvendelse af data. 4) Forretning: Fagområdet indeholder forretningsmodeller, dataforståelse, virksomhedens eksistensgrundlag og multimediedesignerens rolle i værdikæden. 5) Teknologi: Fagområdet indeholder forståelse og udforskning af teknologier, der indgår i digitale medieprodukter og produktion til digitale medier. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelsen i it-sikkerhed Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i it-sikkerhed (Bachelor’s Degree Programme in IT Security). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i it-sikkerhed ( Bachelor of IT Security). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-sikkerhedsspecialist med fokus på at arbejde med fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med udvikling og drift af it-systemer i såvel private som offentlige virksomheder. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelsen som: Datamatiker AK, IT-teknolog AK eller tilsvarende uddannelse. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1,5. 1) Systemsikkerhed og sikkerhedsledelse (IT-Governance): Fagområdet indeholder centrale teorier og metoder til at forhindre, detektere og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af systemer og applikationer, herunder praktisk sikring af virksomheders udstyr. Fagområdet indeholder endvidere tilrettelæggelse af sikkerhedsarbejdet i organisationen samt grundlæggende principper og antagelser i it-sikkerhed herunder etiske, juridiske, politiske og ledelsesmæssige aspekter af it-sikkerhedsarbejdet. 2) Netværks- og softwaresikkerhed: Fagområdet indeholder netværksarkitekturer, medier og protokoller, samt de enheder og andre foranstaltninger, der anvendes til at forhindre, detektere, og reagere over for trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af netværkskommunikation. Fagområdet indeholder yderligere arbejde med sikkerhedsperspektivet i software, blandt andet programkvalitet og betydning af fejl- og datahåndtering for en software-arkitekturs sårbarheder. Der arbejdes med forskellige designprincipper, herunder ”security by design” og ”privacy by design”. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 15 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling (Bachelor’s Degree Programme in Software Development) Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i softwareudvikling. Den engelske betegnelse er Bachelor of Software Development. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i it-virksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelsen som: Datamatiker AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Udviklingsproces: Fagområdet indeholder design, implementering, vedligeholdelse og kvalitetssikring af store, distribuerede IT-systemer, hvor skalerbarhed er et centralt og vigtigt karakteristika. Der er fokus på systemudviklingsmetoder, teknikker og teknologier til løbende levering (Continuous integration and delivery), herunder arbejdet i distribuerede udviklingsteams, samt på kvalitetssikring gennem design og gennemførelse af test af større systemer, herunder automatiseret test og teknikker til design og konstruktion af testbare systemer. 2) Systeminteraktion: Fagområdet indeholder teknisk integration af systemer, herunder integration af eksisterende systemer, integration af eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt udvikling af nye systemer som understøtter fremtidig integration. Fagområdet dækker mere specifikt forskellige databasetyper og valg og anvendelse af databasetyper ud fra forskellige anvendelsesdomæner, herunder analyse og udvikling op mod store dataset, samt redesign og driftsoptimering af databaser. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelsen i webudvikling Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i webudvikling (Bachelor’s Degree Programme in Web Development). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i webudvikling. Den engelske betegnelse er Bachelor of Web Development. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som webspecialist ved design og konstruktion af webapplikationer, webarkitektur og internetkommunikation i interne udviklingsafdelinger i virksomheder eller i konsulent- eller softwarefirmaer inden for webområdet. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelsen som: Multimediedesign AK. Datamatiker AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 4:1:1. 1) Webprogrammering: Fagområdet indeholder udvikling og modellering af webapplikationer, herunder arkitektur, robusthed, brugen af fejlsøgningsteknikker samt teknikker til idriftsættelse og vedligeholdelse. Fagområdet indeholder desuden modellering og udveksling af datakilder ud fra anerkendte standarder. 2) Brugeroplevelser: Fagområdet indeholder analyse, forståelse for og refleksion over brugerens oplevelser og behov i forskellige brugskontekster bl.a. som en del af design og udvikling af webapplikationer. Der er fokus på brugeroplevelser i relation til design og udvikling. 3) Udviklingsmiljøer: Fagområdet indeholder værktøjer til udvikling af webbaserede applikationer. Der fokuseres på alment anvendte udviklingsværktøjer samt værktøjer til versionsstyring og kvalitetssikring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. E. Det designfaglige område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for entreprenørskab og design Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for entreprenørskab og design (Academy Profession Degree Programme in Entrepreneurship and Design). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AK i entreprenørskab og design (AP Graduate in entrepreneurship and design). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at arbejde designcentreret med en entreprenøriel tankegang inden for forretningsudvikling, herunder at kunne facilitere og varetage opgaver fra ideudvikling af produkter, processer, services, forretningsmodeller, til implementering af koncepter. Den uddannede finder typisk beskæftigelse som iværksætter i egen virksomhed eller i en eksisterende virksomhed. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3,5:3,5:2. 1) Designprocesser: Fagområdet indeholder udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af design- og innovationsopgaver med afsæt i etnografiske metoder til behovsafklaring. Der indgår endvidere produktudvikling og prototypeudvikling under hensyntagen til principper for bæredygtighed, samt anvendelse af visuelle virkemidler og designparametre som grundlag for konceptformidling. 2) Forretningsprocesser: Fagområdet indeholder analyser og vurderinger af et koncepts økonomisk forretningspotentiale. Markedsføring og forretningsmodellering tager afsæt i forskellige former for kunderelationer. Der er endvidere fokus på anvendelse af digitale metoder og data til understøttelse af konceptudviklingen. Fagområdet indeholder tillige entreprenørielle virksomheds- og samarbejdsformer samt innovation inden for bl.a. andet produkter, services, processer og markeder. 3) Kultur, trends og kommunikation: Fagområdet indeholder kulturanalyse, trendspotting og forecasting med henblik på forretnings- og produktudvikling. Fagområdet indeholder desuden kommunikation herunder formidlingsformer, eksempelvis branding og kernefortælling. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Designteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (Academy Profession Degree Programme in Design, Technology and Business). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Designteknolog (AK) (AP Graduate in Design, Technology and Business). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning, design og business i forbindelse med design, produktion, business, marketing og retail. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger en. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Design: Fagområdet indeholder designproces og metode fra idé til færdigt produkt med det formål at oparbejde en designbevidsthed. Der lægges vægt på idéudvikling, trend, designkultur, og bevidsthed om bæredygtige løsninger, som skal danne grundlag for udvikling af designprodukter til en defineret målgruppe og et marked. 2) Business: Fagområdet indeholder forretningsmodeller og økonomi, innovative problemløsninger samt virksomhedens værdikæde og eksistensgrundlag. Der er fokus på forretningsforståelse, hvor samarbejde, relationsskabelse og kommunikation indgår. 3) Teknologi: Fagområdet indeholder brancherelevant teknologi, der bidrager til proces- og produktudvikling, med fokus på materialeteknologi og bæredygtighed. Fagområdet indeholder ligeledes prototyping, digitale værktøjer og dataanalyse. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point: 1) Studieretningen i Design tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Design: Fagområdet indeholder designprocessen fra idé til færdigt produkt. Dette omfatter design research, designmetoder, æstetik, bæredygtighed samt branche- og brugerbehov. Der lægges vægt på sociologiske undersøgelsesmetoder og trendanalyse. b. Teknologi: Fagområdet indeholder fremstilling af designprodukter, valg og håndtering af værktøjer, materialer og virkemidler til visualisering, prototyping og produktion, herunder digitaliseringens indvirkning på fremstillingsprocessen. c. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling, argumentation og præsentation af designløsninger. Der er fokus på anvendelse af kommunikative virkemidler og udarbejdelse af visuel kommunikation. 2) Studieretningen i Produktion tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Produktudvikling: Fagområdet indeholder produktudvikling, formgivningsteknikker og industrielle konstruktions- og forarbejdningsmetoder. Der er fokus på silhuet, proportioner og pasform i konstruktionsløsningerne samt graduering af størrelser. b. Teknologi: Fagområdet indeholder produktionsmetoder til produktfremstilling, herunder anvendelse af relevant teknologi til industrielle processer. Der er fokus på materialers egenskaber og valg af bæredygtige konstruktionsløsninger. c. Kvalitetssikring: Fagområdet indeholder produktionsklargøring og kvalitetssikring af produkter med fokus på pasform, materialer og størrelser. Produktionsspecifikation og kommunikation med producenter og leverandører skal sikre bæredygtige løsninger. 3) Studieretningen i Business tilrettelægges inden for følgende fagområder, der indbyrdes vægtes i forholdet 1:1:1. a. Handel: Fagområdet indeholder økonomi- og forretningsforståelse, indkøbsteori og -værktøjer, leverandørudvælgelse og -styring, forhandling og forhandlingsparametre samt juridiske forhold. Der er fokus på nationale og internationale handelsforhold, herunder kommunikation, CSR og virksomhedens værdi- og forsyningskæde. b. Supply Chain Management: Fagområdet indeholder logistik, leverandørstyring og partnerskaber samt håndtering af virksomhedens materiale- og varestrømme. Yderligere fokuseres der på teknologier, der påvirker hele værdikæden, og samarbejde på tværs af forsyningskæden med det formål at sikre og fremme nationale og internationale samarbejder. c. Produktkendskab: Fagområdet indeholder produktkarakteristika, produkt- og materialekendskab og teknologi. Der lægges vægt på kvalitetsstyring og bæredygtighed med det formål at forstå og indgå i produktions- og produktudviklingsprocesser. 4) Studieretningen i Marketing tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Konceptudvikling: Fagområdet indeholder udvikling og design af koncepter og løsninger for målgruppen. Der er fokus på virksomheders værdigrundlag, kommunikation, brugere og brugeroplevelser i en innovativ kontekst. b. Kommunikation: Fagområdet indeholder virksomhedskommunikation, herunder kommunikationsværktøjer og -virkemidler til udarbejdelse af interne og eksterne kommunikationsprodukter. Der er fokus på sammenhæng til virksomhedens strategi, værdigrundlag, bruger og brugeroplevelse samt teknologiske løsninger. c. Management: Fagområdet indeholder projektstyring- og koordinering af salg- og marketingaktiviteter. Der er fokus på metoder til indsamling og bearbejdning af relevant markedsdata samt planlægning og implementering af markedsføringsplaner i praksis. 5) Studieretningen i Retail tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Retail Design: Fagområdet indeholder innovation og trends samt analysemetoder til forståelse af detailhandlen. Der er fokus på indretning, interiør og varesortiment både fysisk og digitalt. Formålet er at udvikle værdiskabende koncepter, der formidler brugeroplevelser. b. Retail Marketing: Fagområdet indeholder retail marketing teori og værktøjer, herunder metoder til indsamling og bearbejdning af markedsdata. Der er fokus på undersøgelse og analyse af brugeradfærd på tværs af kanaler med henblik på at udvikle bæredygtige koncepter. c. Retail Management: Fagområdet indeholder ledelses- og styringsværktøjer til retailledets drift. Der er fokus på HR, lovgivning samt udvikling af retailkoncepter. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelse i digital konceptudvikling Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling (Bachelor’s Degree Programme in Digital Concept Development). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i digital konceptudvikling (Bachelor of Digital Concept Development). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændig varetagelse af strategisk og forretningsorienteret konceptudvikling primært på digitale platforme. Uddannelsen kvalificerer endvidere til arbejde inden for digital konceptdesign, forretningsudvikling og brugerforståelse for interaktive digitale løsninger i et globalt perspektiv. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Multimediedesigner AK. Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen i entreprenørskab og design. Designteknolog AK. Markedsføringsøkonom AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Digital konceptdesign: Fagområdet indeholder design og udvikling af digitale koncepter med særlig vægt på teknologiforståelse og kommunikation. Der fokuseres på alle aspekter af udviklings- og designprocesser fra initiering til eksekvering. 2) Forretningsudvikling: Fagområdet indeholder markedsføring, digital forretningsforståelse og -udvikling med udgangspunkt i værdiskabende forretningsmodeller. Der lægges vægt på forretnings- og markedsføringskoncepter. ¬ 3) Brugerforståelse: Fagområdet indeholder undersøgelser og analyser af brugerne, med henblik på at forstå adfærd til at udvikle koncepter. Der lægges vægt på kommunikation og argumentation for brugeroplevelsen af det værdiskabende koncept. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Uddannelsen til professionsbachelor i design og business Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i design og business (Bachelor’s Degree Programme in Design and Business). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen professionsbachelor i design og business. Den engelske betegnelse er Bachelor of Design and Business. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne udvikle innovative og bæredygtige koncepter og produkter til mode- og livsstilsbranchen, baseret på et teoretisk og praksisnært afsæt. Uddannelsen kombinerer design med forretningsforståelse og kvalificerer den uddannede til at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejder. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Designteknolog AK. Erhvervsakademiuddannelsen i entreprenørskab og design. Handelsøkonom AK. Markedsføringsøkonom AK. Multimediedesigner AK. Produktionsteknolog AK. Serviceøkonom AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Design: Fagområdet indeholder designmetoder til produkt- og procesudvikling, som er værdiskabende for udviklingsprocessen fra innovativ idé til realisering af et produkt eller et koncept. Der er fokus på sociologi, analyse af målgruppe og marked samt bæredygtige løsninger. 2) Business: Fagområdet indeholder afsætning, forretningsforståelse- og udvikling med udgangspunkt i innovative og bæredygtige forretningsmodeller. Der lægges vægt på undersøgelser og analyser af brugere og brancher, som skal danne grundlag for udviklingen af koncepter. Desuden er der fokus på kommunikation af og argumentation for det værdiskabende koncept. 3) Teknologi: Fagområdet indeholder idégenerering, kreative og innovative processer samt konceptudvikling i forhold til udvikling af bæredygtige løsninger. Der lægges vægt på understøttende brancherelevant teknologi, materialeinnovation og prototyping. Undersøgelsesdesign og dataanalyse skal sikre validitet i udviklingen af løsningsforslag. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 30 ECTS-point: 1) Studieretning i Design tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Design: Fagområdet indeholder analytisk og eksperimenterende designproces med det formål at udvikle identitetsskabende, konkurrencedygtige og bæredygtige designløsninger. Der er fokus på et begrundet materialevalg og anvendelse af industrielle forarbejdningsmetoder til at understøtte innovative designløsninger. b. Teknologi: Fagområdet indeholder fremstilling af designprodukter med anvendelse af teknologi for at understøtte innovative, industrielle løsninger i forhold til materialevalg, prototyping, produktfremstilling og visualisering. c. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling og præsentation af designløsninger. Der er fokus på argumentation i til- og fravalg af kommunikative virkemidler i udviklingen af designløsninger. 2) Studieretning i Konstruktion tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Produktudvikling: Fagområdet indeholder produktudvikling med det formål at udvikle bæredygtige konstruktionsløsninger der understøtter æstetik, funktionalitet og pasform i forhold til virksomhedens identitet. Der er fokus på begrundede valg af metoder til konstruktion, forarbejdning og graduering. a. Teknologi: Fagområdet indeholder produktfremstilling med anvendelse af teknologi til at understøtte industrielle konstruktionsløsninger og produktionsprocesser. Der er fokus på mønsterudvikling, produktionsspecifikation og materialeteknologi. c. Kvalitetssikring: Fagområdet indeholder produktionsklargøring og kvalitetssikring med fokus på pasform, materialer og størrelser. d. Produktionsspecifikation og kommunikation med producenter og leverandører skal sikre produktets kvalitet samt bæredygtige løsninger. 3) Studieretning i Business tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Handel: Fagområdet har fokus på forsyningsmarkedsforhold, internationale handelsforhold og virksomhedens strategiske arbejde med indkøb, leverandører, sourcing og CSR, med det formål at tilpasse parameterindsatsen og styrke virksomhedens konkurrenceevne. b. Supply Chain Management: Fagområdet har fokus på virksomhedens strategiske arbejde med supply chain management, logistik, økonomi og produkttilpasning, herunder arbejde med relevante teknologier og processer med det formål at dække virksomhedens og det omgivende samfunds behov. c. Kommunikation: Fagområdet har fokus på virksomhedens kommunikation, herunder forhandlingsteknik og tværkulturel kommunikation med leverandører og samarbejdspartnere, med det formål at understøtte virksomhedens interne og eksterne formidling af komplekse informationer. 4) Studieretning i Marketing tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. Konceptudvikling: Fagområdet arbejder analytisk, konceptuelt, kreativt, kommercielt og digitalt med virksomhedens brand med det formål at planlægge, udvikle og implementere innovative koncepter og produkter. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling af virksomhedens brand og koncept med fokus på behovsafdækning og netværksskabelse tilpasset forskellige medier. Der lægges vægt på at afdække brugeradfærd med henblik på at forstå behov og udvikle kommunikation. Management og strategi: Fagområdet tager udgangspunkt i virksomhedens strategi og indeholder projektledelse og håndtering af forretningsrettede strategiske processer ud fra en branding- og marketingsorienteret tilgang. Analyse af markedsdata danner grundlag for bæredygtige og rentable beslutninger. 5) Studieretning i Konceptdesign tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Konceptudvikling: Fagområdet indeholder problemstillinger inden for konceptudvikling af kommercielle displays og rum. Der er fokus på at tilrettelægge og styre konceptudvikling af processer og værdiskabende løsninger set i relation til virksomhedens strategiske valg. b. Forretningsforståelse: Fagområdet indeholder sociologiske teorier og metoder til identificering og analyse af brugeradfærd på tværs af digitale/fysiske virkeligheder. Der lægges vægt på at afdække og forstå brugeradfærd og forbrugsvaner med henblik på at designe værdiskabende kunde/brugeroplevelser i tråd med virksomhedens strategi. c. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling og præsentation af identitetsskabende designløsninger. Der er fokus på argumentation i til- og fravalg af kommunikative virkemidler samt formidling af bæredygtige løsningsmuligheder, der kombinerer viden om forbrugere, marked og virksomhedens DNA. 6) Studieretning i Kommunikation og Trend tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:1. a. Kommunikation: Fagområdet indeholder formidling af virksomhedens kommunikationsstrategi og –koncept. Der lægges vægt på at designe budskaber og produkter i overensstemmelse med virksomhedens værdier og strategi samt målgruppers behov tilpasset det relevante medieforbrug. b. Innovation: Fagområdet indeholder innovation i forhold til problemløsning, kommunikationsprocesser og mediestrategier. Der er fokus på argumentation i til- og fravalg af innovative metoder og virkemidler til værdiskabende kommunikation, services eller produkter. c. Trend: Fagområdet indeholder kvalitative og kvantitative sociologiske og kulturelle analysemetoder med det formål at kunne identificere trend og tendenser samt målgruppers behov. Formålet er at afdække brugeradfærd og behov med henblik på at designe services og kommunikation. 7) Studieretning i Entreprenørskab tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 2:2:1:1. a. Innovation: Fagområdet arbejder med innovation. Der er fokus på processer for innovation internt i organisationer samt i forhold til egen projekt- og/eller virksomhedsudvikling med det formål at frembringe bæredygtige og værdiskabende løsninger. b. Iværksætteri: Fagområdet har fokus på udvikling og vurdering af forretningsmuligheder og forretningsmodeller. Der lægges vægt på projekt- og virksomhedsetablering samt entreprenørskab, værdiskabelse og bæredygtig vækst. c. Kreative processer: Fagområdet har fokus på arbejdet med kreative processer. Formålet er at kunne planlægge og lede kreative processer på et refleksivt grundlag i samarbejde med eksisterende organisationer samt i egne initierede projekter og virksomheder. d. Projektledelse og organisation: Fagområdet indeholder ledelse af projekter. Der er fokus på anvendelse af metoder, der kan identificere virksomhedens potentiale for udvikling, herunder samarbejde, netværke og facilitere forandringsprocesser og projekter. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelser Uddannelse til professionsbachelor i smykker, teknologi og business Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i smykker , teknologi og business (Bachelor’s Degree Programme in Bachelor of Jewelry, Technology and Business). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i Smykker, Teknologi og Business (Bachelor of Jewelry, Technology and Business). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i smykker, teknologi og business er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag inden for smykker. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 165 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 165 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Smykker: Fagområdet indeholder form og æstetik, designteori, designforståelse, designetik, designproces i en innovativ kontekst, herunder smykkets kunst- og stilhistorie, trendspotting og materialeforståelse. 2) Teknologi: Fagområdet indeholder udviklingen i teknologi, fra traditionelt fag til nutidens teknologi i en innovativ kontekst, med inddragelse af relevante teknikker og digitale teknologier herunder materialekendskab og produktion. 3) Business: Fagområdet indeholder forståelse af smykker i en kommerciel og innovativ kontekst, herunder markeds- og brancheanalyser, livsstils - og forbrugeradfærd, markedsforståelse og værdikæde samt kommunikationsteori og -metoder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 60 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point.